Earnings Release • Aug 30, 2017
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Ledelsen i TK Development har valgt at nedjustere resultatforventningerne til regnskabsåret 2017/18 fra DKK 100–120 mio. før skat til DKK 50–60 mio. før skat. De nedjusterede resultatforventninger kan primært henføres til ekstraordinære forhold relateret til en entreprenørkonkurs i projektet Strædet, Køge, og sekundært til tidsforskydning i afleveringen af et andet projekt.
Én af entreprenørerne til TK Developments projekt Strædet i Køge, Danmark, valgte tidligere i august måned at indgive egen begæring om konkurs. Konkursen får indflydelse på en stor del af projektet, hvor detail-delen med 25-30 lejemål var forventet færdiggjort til åbning den 1. september 2017. Butiksåbningerne bliver nu forsinket til senere på efteråret. Projektets detail-del forventes fortsat overdraget til Citycon i dette efterår. Der udarbejdes stadeopgørelser, og efter dialog med kurator, vurderingsfolk, underentreprenører og øvrige potentielle entreprenører er det vurderingen, at konkursen samlet set medfører udbedrings- og færdiggørelsesomkostninger, der betydeligt overstiger de budgetterede beløb, ligesom der er meromkostninger til forlænget byggetid og ekstraordinær byggestyring. Konkursen medfører samtidig, at en del af projektets boliger først kan afleveres efter 1. februar 2018, og dermed realiseres den forventede indtjening herpå i regnskabsåret 2018/19.
I et af koncernens øvrige igangværende projekter forventes en tidsforskydning, hvorefter indtjeningen på dette projekt forventes tidsforskudt fra regnskabsåret 2017/18 til 2018/19.
Konsekvensen af nedjusteringen er, at koncernens development-aktiviteter for 2017/18 forventes at bidrage med en egenkapitalforrentning på ca. 7-8 % mod hidtil forventet ca. 15 %.
TK Development A/S Adm. direktør Frede Clausen T: +45 8896 1010.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.