AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ChemoMetec

Annual Report Sep 19, 2017

Preview not available for this file type.

Download Source File

MEDDELELSE NR. 140

Allerød, 2017-09-19 08:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

I 2016/17 har ChemoMetec arbejdet målrettet på to fronter – dels med udbygning
af produktsortimentet dels med udvidelse og styrkelse af salgsorganisationen.
Indsatsen på disse to områder sker parallelt og skal skabe grundlag for
realiseringen af målet om øget vækst og indtjening i ChemoMetec. Omsætningen
steg i 2016/17 med 6% i forhold til året før og udgjorde DKK 90,3 mio.
Investeringen i produkter og organisation har medført en stigning i
omkostningerne, hvilket indebærer, at flere års fremgang i indtjeningen som
forventet blev afløst af en lidt lavere indtjening i 2016/17.

Vigtige nye produkter på vej til markedet
På produktsiden var den væsentligste begivenhed lanceringen i slutningen af
2016 af det nye high-end billedcytometer, Xcyto 10. Med Xcyto 10 tager
ChemoMetec et vigtigt skridt ind på markedet for celleanalyse, hvor det nye
instrument sætter en ny standard og er en direkte konkurrent til
flowcytometrene, der er dominerende på det store marked for celleanalyse.
Udviklingen af Xcyto 10 betyder også, at ChemoMetec nu har etableret en helt ny
avanceret produktplatform, som fremover vil kunne anvendes til både udviklingen
af nye medlemmer i Xcyto-familien og til videreudviklingen af ChemoMetecs
produkter inden for celletælling.

Egen salgsorganisation et vigtigt led i den fremtidige ekspansion
For nogle år siden tog ChemoMetec en vigtig beslutning om at opbygge sin egen
salgsorganisation. Det skete efter vekslende succes med at drive salg gennem
distributører og på basis af en overbevisning om, at ChemoMetecs fremtidige
succes var afhængig af et mere effektivt salg af de stadig mere avancerede
produkter. Opbygningen af egen salgsorganisation har været både udfordrende og
omkostningskrævende for en mindre virksomhed som ChemoMetec, men med
salgskontorer på de vigtigste markeder har ChemoMetec nu et godt udgangspunkt
for salget af sine produkter, og det planlægges gradvist at øge antallet af
kontorer i takt med, at det viser sig rentabelt.

”Med lanceringen af vores nye Xcyto-produkter ønsker vi at positionere
ChemoMetec på det attraktive marked for celleanalyse. Det er en vigtig brik i
vores strategi om at øge vækst og indtjening, og opbygningen af vores egen
salgsorganisation skaber en effektiv platform for salget af vores stadig mere
avancerede produkter. Samtidig vil vi selvfølgelig holde fokus på at fastholde
væksten i salget af vores eksisterende produkter inden for celletælling. Her
har vi i flere år opnået højere vækstrater end markedsvæksten, og vi ser
fortsat et godt vækstpotentiale inden for denne del af vores forretning”, siger
administrerende direktør Michael Eising.

Økonomiske resultater

-- ChemoMetecs omsætning blev i 2016/17 på DKK 90,3 mio. svarende til en
stigning på 6% i forhold til 2015/16. Omsætningen har været stigende i alle
regioner på nær i Danmark.
-- Omsætningen af analyseinstrumenter steg med 5%, mens omsætningen af
forbrugsvarer steg med 11%.
-- Driftsresultatet (EBITDA) blev på DKK 15,9 mio. mod DKK 22,6 mio. i
2015/16. Det lavere resultat kan tilskrives øgede omkostninger til
opbygning af organisationen.
-- Årets resultat blev på DKK 7,5 mio. mod DKK 10,5 mio. i 2015/16.
-- Både omsætning, EBITDA og årets resultat ligger indenfor forventningerne.

Produktudvikling

-- ChemoMetec frigav i november 2016 sit nye high-end billedcytometer, Xcyto
10, til salg i et snævert segment. På basis af feed-back fra afprøvninger
hos kunder er der efter frigivelsen til salg udviklet en række nye
softwarefunktioner, og der er arbejdet intensivt på at forberede en bredere
lancering af produktet.
-- ChemoMetec har endvidere igangsat udviklingen Xcyto 5, der er en reduceret
variant af Xcyto 10. Udviklingen af Xcyto 5 er allerede langt fremme og
forventes klar til salg i et markeds- og kundemæssigt snævert segment
ultimo 2017.
-- I regnskabsåret blev der påbegyndt et udviklingsprojekt, der har til formål
at foretage en opgradering af NC-200. Den nye celletæller vil blandt andet
få et forbedret kamera, og softwaren vil blive baseret på Xcytos
softwareplatform. NC-202, som er navnet på det nye produkt, har højere
prioritet end det andet celletællingsinstrument, der er under udvikling,
nemlig NC-High med høj analysekapacitet. NC-202 forventes frigivet til salg
medio 2018.
-- Med lancering af de nye produkter forventes ChemoMetec at vinde betydelige
markedsandele på markedet for celletælling og -analyse.

Forventninger

-- ChemoMetec forventer i 2017/18 en omsætning i niveauet DKK 97-103 mio. og
et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 5-15 mio.
-- ChemoMetec forventer i 2017/18 at investere ca. DKK 15-20 mio. i
produktudvikling, produktionsanlæg og immaterielle rettigheder, hvilket
efter selskabets opfattelse vil kunne danne grundlag for en fortsat
effektiv udvikling, patentbeskyttelse og produktion af nye og innovative
produkter.

Årsrapport 2016/17 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse. Derudover kan
årsrapporten downloades på ChemoMetecs hjemmeside www.chemometec.com.

Yderligere oplysninger
Adm. direktør Michael Eising, ChemoMetec A/S
Telefon (+45) 48 13 10 20

Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og sælger analyseudstyr til celletælling og
celleanalyse. Den patentbeskyttede teknologiplatform er unik, og ChemoMetecs
analyseinstrumenter henvender sig til forskellige markedssegmenter, blandt
andet inden for farma, biotek og landbrug. ChemoMetecs kerneteknologi består i
at fotografere en præpareret væskeprøve gennem et mikroskop og derefter
gennemføre en automatisk celletælling og -analyse ved hjælp af digital
billedbehandling. Denne teknologi giver mulighed for at tælle og analysere et
stort antal celler med særdeles høj præcision og til konkurrencedygtige priser.

Se også www.chemometec.com.

Hoved- og nøgletal

T.DKK 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17
--------
------------------------------------
HOVEDTAL
Nettoomsætning 41.396 45.229 61.239 85.232 90.329
Driftsresultat (EBITDA) 7.627 7.393 11.399 22.628 15.865
Resultat af primær drift (EBIT) 1.461 1.646 5.828 15.897 10.419
Resultat af finansielle poster -405 -496 844 -2.125 -1.767
Årets resultat 346 1.150 7.948 10.483 7.486
Totalindkomst 372 1.297 8.110 10.499 7.528
Egenkapital 43.233 44.530 46.350 56.849 64.377
Balancesum 50.805 51.350 63.466 90.379 97.620
Inv. i materielle anlægsaktiver 507 1.236 4.523 22.285 3.042
Inv. i immaterielle anlægsaktiver 6.140 5.886 4.463 7.606 7.548
Nettoarbejdskapital 8.863 10.244 9.093 12.346 17.450
Investeret kapital 30.772 34.398 30.479 62.771 72.689
Nettorentebærende gæld -6.524 -5.098 -3.060 8.351 9.675
--------
------------------------------------

NØGLETAL
Overskudsgrad EBIT-margin (%) 3,5 3,6 9,5 18,7 11,5
Afkast af inv. kapital (%) 4,8 5,1 18,0 33,6 15,4
Nettooms./investeret kapital 1,4 1,4 1,9 1,3 1,2
Nettorentebærende gæld/EBITDA -0,9 -0,7 -0,3 0,4 0,6
Finansiel gearing -0,2 -0,1 -0,1 0,1 0,2
Egenkapitalens forrentning (%) 0,9 3,0 17,8 20,3 12,4
Nettoresultat pr. aktie, EPS (DKK) 0,0 0,1 0,5 1,0 0,5
Indre værdi pr. aktie (DKK) 2,5 2,6 2,7 3,0 3,7
Børskurs pr. aktie ultimo (DKK) 4,0 3,8 17,3 33,8 32,5
Antal medarbejdere (gennemsnit) 35 35 39 46 65

Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med
Finansforeningens ”Anbefalinger & Nøgletal 2015”.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.