Major Shareholding Notification • Nov 24, 2017
Major Shareholding Notification
Open in ViewerOpens in native device viewer
TCM Group A/S: Storaktionærmeddelelse
TCM Group A/S: Storaktionærmeddelelse
Selskabsmeddelelse
Nr. 6/2017
Tvis, 24. november 2017
Storaktionærmeddelelse
I overensstemmelse med værdipapirhandelslovens § 29 meddeler TCM Group A/S ("Selskabet"), at Selskabet er blevet informeret om følgende beholdninger af aktier i Selskabet.
Innovator International S.à r.l. ("Aktionæren") har den 24. november 2017 solgt 7.000.000 aktier, hver med en nominel værdi på DKK 0,1 (samlet nominel værdi på DKK 700.000) i Selskabet i forbindelse med børsnoteringen og optagelse til handel og officiel notering af Selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen A/S. Herudover har Aktionæren reduceret sin beholdning af aktier i Selskabet som resultat af udlånet af 1.050.000 aktier, hver med en nominal værdi på DKK 0,1 (samlet nominel værd på DKK 105.000) i Selskabet til Joint Bookrunners med henblik på levering af aktier til investorer i forbindelse med udnyttelse af overallokeringsretten i forbindelse med Selskabets udbud.
Aktionæren ejes af IK Small Cap I Fund (51%) og visse medinvestorer (49%), der er limited partners-enheder. IK Small Cap I Fund rådgives af IK Investment Partners Ltd.
Aktionæren besidder nu direkte 1.197.600 aktier, hver med en nominel værdi på DKK 0,1 (samlet nominel værdi på DKK 119.760) i Selskabet, svarende til 11,98 % af den totale aktiekapital og 11,98 % af stemmerettighederne, inklusive de udlånte aktier under overallokeringsretten.
For yderligere information kontakt venligst:
CEO Ole Lund Andersen, TCM Group A/S, på tlf. +45 97 43 52 00
Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem 125 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem flere end 150 gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.
Attachments:
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.