AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

TCM Group

Share Issue/Capital Change Dec 22, 2017

3417_iss_2017-12-22_fd8ccd57-3942-431b-8fdf-996bd531f714.html

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

TCM Group A/S: Overallokering

TCM Group A/S: Overallokering

SELSKABSMEDDELELSE

Nr. 14/2017

Tvis, 22. december 2017

MÅ IKKE
OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER
INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN
JURISDIKTION, HVOR DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIGT

Denne meddelelse
udgør ikke et prospekt. Ingen person bør købe værdipapirer i TCM Group A/S
("TCM Group" eller "Selskabet"), medmindre det sker på
baggrund af oplysninger i det prospekt, der er offentliggjort af Selskabet i
forbindelse med udbuddet og optagelse af sådanne værdipapirer til handel og
officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S. Eksemplarer af prospektet kan fås
ved henvendelse til Selskabets hjemsted og med visse undtagelser via Selskabets
hjemmeside.

Overallokeringsretten
delvist udnyttet i forbindelse med børsnoteringen af TCM Group. Samlet
størrelse på udbuddet øget til DKK 713,6 mio.

Under henvisning
til selskabsmeddelelse nr. 3/2017 vedrørende fastsættelse af udbudskursen i
forbindelse med udbuddet af aktier i TCM Group ("Udbuddet") og
prospektet offentliggjort af TCM Group den 13. november 2017, meddeler TCM
Group i dag, at Carnegie Investment Bank, filial af Carnegie Investment Bank AB
(Publ), Sverige ("Carnegie"), som er Stabiliseringsagent i
forbindelse med Udbuddet, på vegne af Emissionsbankerne har udnyttet
overallokeringsretten delvist på 282.037 aktier til udbudskursen på DKK 98 per
aktie over for Selskabets storaktionær, Innovator
International S.à r.l.

Således vil det
samlede antal udbudte aktier i forbindelse med Udbuddet udgøre 7.282.037 stk.
aktier, hvorved det samlede udbud forøges til DKK 713.639.628.

Carnegie fungerer sammen
med Danske Bank A/S som Joint Global Coordinators og Carnegie og Danske Bank
A/S fungerer sammen med ABG Sundal Collier ASA Denmark, filial af ABG Sundal
Collier ASA, Norge som Joint Bookrunners.

For yderligere
information kontakt venligst:

CEO Ole Lund
Andersen, TCM Group, på tlf. +45 97 43 52 00

Om TCM Group

TCM Group er
Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener og badeværelses- og
opbevaringsmøbler. Produkterne er dansk design, produceres i Danmark og er
rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører
en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de
øvrige brands er Tvis, Nettoline og kitchn. Samlet dækker disse brands hele
prisspektret, og de sælges gennem 125 forhandlere i Danmark og resten af
Skandinavien. Endvidere sælger TCM Group private labelkøkkenmærker gennem flere
end 150 gør det selv-forretninger i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i
Norge. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.

Vigtige
oplysninger:

Denne meddelelse udgør
ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe
værdipapirer i TCM Group i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg
ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte
eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til en sådan
jurisdiktion.

I enhver anden medlemsstat
i det Europæiske Økonomiske Område ("EØS-medlemsstat") end Danmark,
der har gennemført direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (sammen med alle
gældende gennemførelsesbestemmelser i de enkelte medlemsstater,
"Prospektdirektivet"), er denne meddelelse alene rettet mod og
henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder
kriterierne for fritagelse for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt,
herunder kvalificerede investorer som defineret i Prospektdirektivet som
gennemført i den enkelte EØS-medlemsstat.

De værdipapirer, hvortil
der henvises i denne meddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i
henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer ("Securities
Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en
registrering eller undtagelse fra, eller i en transaktion, som ikke er
underlagt, registreringskravene i Securities Act. Der er ingen hensigt om at
registrere værdipapirerne, hvortil der henvises heri, i USA eller foretage et
offentligt udbud af værdipapirerne i USA.

I Storbritannien
distribueres og henvender denne meddelelse og alt andet materiale, der vedrører
de heri beskrevne værdipapirer, sig alene til, og enhver investering eller
investeringsaktivitet, som denne meddelelse vedrører, er alene tilgængelig for
og vil udelukkende blive indgået med "qualified investors" (som
defineret i section 86(7) i Financial Services and Markets Act 2000), og som er
1) personer med professionel erfaring med forhold, der vedrører investeringer,
som falder inden for definitionen af "investment professionals" i
Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion)
Order 2005 ("Bekendtgørelsen"), eller 2) "high net worth
entities" omfattet af Article 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen (alle
sådanne personer betegnes under ét "relevante personer"). Personer,
som ikke er relevante personer, bør ikke foretage sig noget på grundlag af
denne meddelelse og bør ikke handle ud fra eller basere sig på den.

Denne meddelelse udgør
ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse indeholder et udbud af
værdipapirer. Ingen person bør købe værdipapirer i Selskabet, medmindre dette
sker på grundlag af oplysninger i prospektet, der er offentliggjort af
Selskabet i forbindelse med udbuddet og optagelse af sådanne værdipapirer til
handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S. Eksemplarer af prospektet
kan fås ved henvendelse til Selskabets hjemsted og med visse undtagelser via
Selskabets hjemmeside.

Joint Bookrunners og deres
tilknyttede virksomheder repræsenterer udelukkende Selskabet og den Sælgende
Aktionær og ingen andre i forbindelse med udbuddet. De vil ikke anse andre som
deres respektive klienter i relation til udbuddet og er ikke ansvarlige over
for andre end Selskabet og den Sælgende Aktionær for at yde den beskyttelse,
der ydes til deres respektive klienter, og de er heller ikke ansvarlige for at
yde rådgivning i relation til det udbuddet, indholdet af denne meddelelse eller
nogen transaktion, aftale eller andet forhold, hvortil der henvises i denne
meddelelse.

I forbindelse med udbuddet
kan Joint Bookrunners og deres tilknyttede virksomheder som investorer for egen
regning købe aktier, og i den egenskab kan de beholde, købe, sælge, tilbyde at
sælge eller på anden måde handle for egen regning med sådanne aktier og andre
værdipapirer i Selskabet eller tilknyttede investeringer i forbindelse med
udbuddet eller på anden måde. Enhver henvisning i prospektet til de aktier, der
udbydes, købes, placeres eller på anden måde handles, skal således læses som
omfattende ethvert udbud til, eller køb, placering eller handel foretaget af
den pågældende Joint Bookrunner og enhver af deres tilknyttede virksomheder,
der fungerer som investorer for egen regning. Joint Bookrunners har ikke til
hensigt at oplyse omfanget af sådanne investeringer eller transaktioner, ud
over hvad der følger af eventuelle lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige
oplysningsforpligtelser.

I forbindelse med udbuddet
kan Carnegie ("Stabiliseringsagenten") (eller personer, der handler
på vegne af Stabiliseringsagenten) overtildele værdipapirer eller foretage
transaktioner med henblik på at understøtte værdipapirernes markedskurs på et
højere niveau end det, der ellers ville være gældende. Der kan dog ikke gives
sikkerhed for, at Stabiliseringsagenten (eller personer, der handler på vegne
af Stabiliseringsagenten) vil foretage stabiliserende foranstaltninger.
Stabiliserende foranstaltninger kan begynde fra værdipapirernes første handels-
og officielle noteringsdag på Nasdaq Copenhagen A/S og kan, hvis de påbegyndes,
bringes til ophør til enhver tid, men skal afsluttes senest 30 dage efter
værdipapirernes første handels- og officielle noteringsdag.

Forhold, der behandles i
denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn er udsagn, der ikke udgør historiske kendsgerninger, og
som er kendetegnet ved ord som "vurderer", "forventer",
"forudser", "agter", "anslår", "vil",
"vil måske", "fortsætter med", "bør" og lignende
udtryk. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række
forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom
Selskabet vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget,
er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici,
usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er
vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for virksomhedens kontrol.
Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold
kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de
forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de
fremadrettede udsagn i denne meddelelse.

De oplysninger,
synspunkter og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, er
kun gældende pr. datoen for denne meddelelses offentliggørelse og kan ændres
uden varsel.

Attachments:

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.