Earnings Release • Feb 6, 2018
Preview not available for this file type.
Download Source FileFINANSIELLE HOVED- OG NØGLETAL
-- Koncernomsætningen steg i 2017 med 12% (15% i lokal valuta) til DKK 22.781
mio. (2016: DKK 20.281 mio.).
-- Omsætningen fra PANDORA-ejede butikker steg med 42% (46% i lokal valuta).
-- Væksten i det direkte sammenlignelige salg for PANDORA-ejede
konceptbutikker udgjorde 11%
-- Omsætningen fra EMEA steg med 13% (15% i lokal valuta)
-- Omsætningen fra Nord- og Sydamerika steg med 4% (6% i lokal valuta)
-- Det direkte sammenlignelige salg i USA steg med 15%.
-- Omsætningen fra Asien og Stillehavsområdet steg med 25% (28% i lokal
valuta)
-- Omsætningen fra Charms steg med 8%, og omsætningen fra Armbånd steg med 8%
-- Udviklingen hen imod at blive et komplet smykkebrand forløber fortsat
planmæssigt, og den samlede omsætning fra Ringe, Øreringe samt Halskæder og
Vedhæng steg med 28%. De tre kategorier udgjorde 26% af koncernomsætningen
mod 23% i 2016
-- Bruttomarginen udgjorde 74,5% i 2017 (2016: 75,1%)
-- EBITDA udgjorde DKK 8.505 mio. i 2017 (2016: DKK 7.922 mio.), svarende til
en EBITDA-margin på 37,3% (2016: 39,1%).
-- Den effektive skatteprocent var 24,8% i 2017 mod 21,2% i 2016.
Ændringen skyldes den nye amerikanske skattereform samt hjemtagelse af
udbytte vedrørende PANDORA Production Co. Ltd. i Thailand
-- Frit cash flow udgjorde DKK 5.294 mio. i 2017 (2016: DKK 5.358 mio.)
-- Bestyrelsen foreslår, at der udbetales udbytte på DKK 2.0 mia. i 2018,
herunder et ordinært udbytte på DKK 9 pr. aktie og et halvårligt udbytte på
DKK 9 pr. aktie
-- Derudover vil PANDORA indlede et aktietilbagekøbsprogram på op til DKK 4,0
mia.
-- I 2018 forventer PANDORA at øge omsætningen med 7-10% i lokal valuta og at
opnå en EBITDA-margin på ca. 35%.
I forbindelse med resultaterne udtaler PANDORAs CEO Anders Colding Friis:
“2017 var et udfordrende og begivenhedsrigt år for PANDORA. Vi øgede
omsætningen med 15% i lokal valuta drevet af en stærk performance i
PANDORA-ejede butikker og dobbeltcifret vækst i alle produktkategorier.
Resultatet giver os mulighed for at returnere op til DKK 6 mia. til vores
aktionærer i 2018. Når vi ser fremad har vi, som beskrevet på vores
Kapitalmarkedsdag i januar, en klar plan om at udnytte vores fuldt integrerede
værdikæde til at realisere de vækstmuligheder, der ligger i markedet. Vi er
overbeviste om, at denne strategi vil give os fortsat vækst og høj lønsomhed i
2018 og årene fremover."
RESULTATFORVENTNINGER TIL 2018
I 2018 vil PANDORA fortsat vækste og udvide butiksnetværket. Koncernomsætningen
ventes at stige med 7-10% i lokal valuta. For at styrke omsætningsvæksten vil
PANDORA forsætte med at øge andelen af PANDORA-ejede butikker samt udvikle og
lancere nye og innovative produkter. Som følge heraf ventes EBITDA-marginen i
2018 at blive lavere end i 2017. EBITDA-marginen forventes at udgøre ca. 35% i
2018.
Årets anlægsinvesteringer forventes at svare til ca. 5% af omsætningen. Det
forventede investeringsniveau omfatter primært investeringer i PANDORAs
distributionsnetværk, IT samt fortsat optimering af selskabets produktionsanlæg
i Thailand.
2018 2017 2017
Forventet Realiseret Forventet
Omsætning, DKK mia./vækst i lokal valuta 7-10% 22,8 23-24
EBITDA-margin Ca. 35% 37,3% Ca. 38%
Anlægsinvesteringer andel af omsætningen Ca. 5% 6,1% Ca. 5%
FORUDSÆTNINGER FOR FORVENTNINGERNE
PANDORA planlægger i 2018 at fortsætte udvidelsen af butiksnetværket og
forventer at tilføje netto ca. 200 konceptbutikker i løbet af året, hvoraf ca.
50% forventes åbnet i EMEA, 25% i Nord- og Sydamerika og 25% i Asien og
Stillehavsområdet. PANDORA forventer, at omkring 2/3 af konceptbutiksåbningerne
vil være PANDORA-ejede butikker, hvilket er i overensstemmelse med selskabets
intention om at øge antallet af egne butikker. PANDORA vil desuden fortsat
opkøbe franchise-konceptbutikker i 2018 og forventer således et bidrag til
omsætningen på ca. DKK 1,0 mia. fra helårseffekten af overtagelser gennemført i
2017 samt køb af butikker i 2018.
PANDORA forventer at omsætningsvæksten i 1. kvartal 2018 vil være lidt under
det forventede niveau for helåret på 7-10%. Hovedårsagen er afhængigheden af
fornyelse i produktporteføljen, som forventes gradvist at blive styrket gennem
året. Dertil forventes en modvind i 1. kvartal 2018 fra valuta på ca. 5
procentpoint.
Med de nuværende valutakurser i forhold til den danske krone forventes væksten
i danske kroner at være ca. 3 procentpoint lavere end i lokal valuta.
Som i 2017 forventes EBITDA-marginen at være væsentligt lavere i første halvår
end i andet halvår. Forventningerne til EBITDA-marginen er baseret på
valutakurser på dagen for offentliggørelse.
ANVENDELSE AF LIKVIDITET
I forbindelse med Årsrapporten 2016 besluttede PANDORA at udlodde DKK 5,8 mia.
til Selskabets aktionærer. PANDORAs bestyrelse har besluttet at øge den samlede
udlodning i 2018 til DKK 6,0 mia. Fremadrettet vil PANDORA forsætte med at
sikre en stærk udlodning af likviditet til Selskabets aktionærer.
UDBYTTE
I 2017 udbetalte PANDORA ordinært udbytte på DKK 9 pr. aktie, svarende til i
alt DKK 1,0 mia. Der blev endvidere udbetalt kvartalsvist udbytte på DKK 9 pr.
aktie vedrørende 1. kvartal 2017, 2. kvartal 2017 og 3. kvartal 2017. PANDORA
udbetalte i alt DKK 36 pr. aktie (DKK 4 mia.) i 2017.
På baggrund af resultaterne for 2017 foreslår bestyrelsen, at der udbetales
udbytte på DKK 2 mia. i 2018. Dette inkluderer et ordinært udbytte på DKK 9 pr.
aktie samt et yderligere halvårligt udbytte på DKK 9 pr. aktie vedrørende 1.
halvår 2018. PANDORA vil i alt udbetale DKK 18 pr. aktie i 2018, svarende til
DKK 2,0 mia.
AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM FOR 2017
I forbindelse med årsrapporten for 2016 offentliggjorde PANDORA planer om at
tilbagekøbe egne aktier for et beløb på op til DKK 1,8 mia. i et
aktietilbagekøbsprogram fra 7. februar 2017 til 6. februar 2018. I 2017 er der
tilbagekøbt 2.566.886 egne aktier, svarende til en transaktionsværdi på DKK 1,7
mia. Formålet med programmet er at nedbringe PANDORAs aktiekapital og opfylde
de forpligtelser, der måtte opstå i forbindelse med aktieoptionsprogrammer for
Selskabets medarbejdere. På den ordinære generalforsamling i 2018 vil
bestyrelsen foreslå en nedsættelse af Selskabets aktiekapital med et nominelt
beløb på DKK 2.478.388 gennem annullering af 2.478.388 egne aktier a DKK 1,
svarende til 2,2% af Selskabets samlede aktiekapital.
AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM FOR 2018
Bestyrelsen har besluttet at lancere et nyt tilbagekøbsprogram i 2018,
hvorunder Selskabet vil tilbagekøbe egne aktier for et beløb på op til DKK 4,0
mia. De aktier, der opkøbes som led i programmet, vil primært blive anvendt til
at nedbringe PANDORAs aktiekapital samt opfylde de forpligtelser, der måtte
opstå i forbindelse med aktieoptionsprogrammer for Selskabets medarbejdere.
Aktietilbagekøbsprogrammet vil løbe fra den ordinære generalforsamling (14.
marts 2018) til senest den 13. marts 2019.
ÅRSRAPPORT 2017
PANDORAs Årsrapport 2017 er blevet offentliggjort i dag og kan downloades fra
Investor-afsnittet på hjemmesiden, www.pandoragroup.com.
TELEFONKONFERENCE
Der afholdes i dag kl. 11.00 en telefonkonference for investorer og
finansanalytikere, som kan følges på www.pandoragroup.com. Den tilhørende
præsentation vil være tilgængelig på hjemmesiden en time inden telekonferencen.
Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre:
Danmark: +45 35 44 55 83
Storbritannien (internationalt): +44 0 203 194 0544
USA: +1 855 269 2604
FINANSKALENDER FOR 2018
14. marts 2018 Ordinær generalforsamling
marts 2018 Udbetaling af årligt udbytte
maj 2018 Delårsrapport – 1. kvartal 2018
august 2018 Delårsrapport – 2. kvartal/1. halvår 2018
august 2018 Ex-udbytte dag
august 2018 Betalingsdag
november 2018 Delårsrapport – 3. kvartal/9. mdr. 2018
OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne
smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere
end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 7.800 forhandlere, herunder
mere end 2.400 konceptbutikker.
PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger
på verdensplan over 27.300 medarbejdere, hvoraf ca. 13.200 arbejder i Thailand,
hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på Nasdaq
Copenhagen. I 2017 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 22,8 mia. (ca. EUR
3,1 mia.).
KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:
INVESTOR RELATIONS MEDIA RELATIONS
Magnus Thorstholm Jensen Martin Kjærsgaard Nielsen
Vice President, Head of Investor Head of Media Relations, Corporate
Relations Communications
Telefon: 7219 5739 Telefon: 5077 5271
[email protected] [email protected]
Christian Møller
Investor Relations Officer
Telefon: 7219 5361
[email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.