Djurslands Bank

Annual Report • Feb 7, 2018

Indholdsfortegnelse

Ledelsesberetning

Finansielt overblik	1
Årsberetning	2
Forretningsgrundlag	12
Selskabsledelse	14
Risikostyring	20
Samfundsansvar	24

Årsregnskab

Resultat- og totalindkomstopgørelse	25
Balance	26
Egenkapitalopgørelse	27
Pengestrømsopgørelse	28
Solvensopgørelse	29
Noter	30

Påtegninger

Ledelsens påtegning	61
Den uafhængige revisors revisionspåtegning	62
Intern revisors revisionspåtegning	65

Ledelse og revision

Ledelse og revision	66
---------------------	----

Selskabsoplysninger

Djurslands Bank, Torvet 5, 8500 Grenaa Reg.nr. 7320 CVR-nr. 40 71 38 16 LEI-kode: 5299005QIT19WQ32N972 Telefon: 86 30 30 55 Mail: hovedkontoret@djurslandsbank.dk Hjemmeside: djurslandsbank.dk

Finansielt overblik

(1.000 kr.)		2017	2016	2015	2014	2013
Resultatopgørelse
Netto renteindtægter		166.986	165.189	170.215	183.126	179.360
Netto rente- og gebyrindtægter		308.735	303.751	314.851	294.229	269.070
Driftsudgifter *		228.734	211.488	201.515	195.288	200.038
heraf udgifter til personale og administration		218.674	205.826	187.198	180.578	180.896
heraf betaling til Indskydergarantifonden m.v.		193	357	9.620	9.153	10.025
Basisresultat *		80.480	93.105	113.707	99.096	69.275
Kursreguleringer		24.833	19.675	1.896	13.556	22.682
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender		-17.180	20.861	42.210	42.503	43.616
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Resultat før skat		17 122.510	-18 91.901	-14 73.379	2 70.151	23 48.364
Årets resultat		98.076	74.382	58.771	57.057	37.053
Udvalgte balanceposter
Egenkapital		1.015.567	933.075	874.751	832.647	783.628
Kapitalgrundlag		838.003	759.714	716.221	687.825	736.864
Indlån inkl. puljer		7.664.421	6.242.687	5.342.465	4.944.941	4.867.403
Udlån		4.516.187	3.665.212	3.521.129	3.589.855	3.679.973
Balancesum		8.967.277	7.544.456	6.836.206	6.645.251	6.575.019
Eventualforpligtelser		2.058.929	1.587.398	1.334.376	1.145.641	848.656
Udvalgte nøgletal
Solvensprocent	pct.	18,9	17,9	17,5	16,7	17,3
Solvensbehov	pct.	10,5	11,3	11,3	11,5	11,2
Kernekapitalprocent	pct.	18,9	17,9	17,5	16,7	18,1
Egenkapitalforrentning før skat	pct.	12,6	10,2	8,6	8,7	6,3
Basisindtjening pr. omkostningskrone		1,35	1,44	1,56	1,51	1,35
Liquidity Coverage Ratio (LCR) **	pct.	171,7	202,4	231,1	50,1
Overdækning ift. §152 ***	pct.	177,5	196,0	153,9	130,4	181,2
Årets nedskrivningsprocent	pct.	-0,3	0,4	0,8	0,9	0,9
Udlån i forhold til egenkapital		4,4	3,9	4,0	4,3	4,7
Børskurs/indre værdi pr. aktie		0,65	0,67	0,80	0,63	0,63
Udbytte pr. aktie		7,0	7,0	6,0	5,5	3,0

* Definition fremgår af note 1.

** LCR er første gang opgjort pr. ultimo 2014, hvorfor sammenligningstal for 2013 ikke forefindes.

*** Ikke længere et lovkrav i 2017, men anvendes fortsat i tilsynsdiamanten.

Der henvises i øvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1

Egenkapitalforrentning før skat

Hovedpunkter

Basisresultat	80,5 mio. kr., hvilket er i den øvre del af de tidligere udmeldte forventninger på 70-85 mio. kr.
Nedskrivninger	på udlån udgør en indtægt på 17,2 mio. kr., svarende til en nedskrivningsprocent for året på -0,3% (0,4% i 2016).
Kursreguleringer	24,8 mio. kr. hvilket er en fremgang på 5,2 mio. kr. i forhold til 2016.
Årets resultat før skat	122,5 mio. kr. er en fremgang på 33,3% i forhold til 2016.
Egenkapitalforrentning	12,6% i gennemsnitlig egenkapitalforrentning p.a. før skat (10,2% i 2016).
Forretningsomfang	stiger med 23,9% (2.745 mio. kr.) til i alt 14.240 mio. kr. Forretningsomfanget omfatter de samlede udlån, indlån og garantier pr. ultimo 2017.
Udlån	Vækst i udlån fra ultimo 2016 til ultimo 2017 på 23,2%. Vækst i gennemsnitlig udlån på 6,7%.
Indlån	Vækst i indlån fra ultimo 2016 til ultimo 2017 på 22,8%. Vækst i gennemsnitlig indlån på 23,3%.
Kapitalprocent (Solvens)	18,9% - solvensbehov opgjort til 10,5%. Ansvarlig kapital består udelukkende af egenkapital.
Udbytte	7 kr. pr. aktie, svarende til 19,3% af bankens nettooverskud.

Årsberetning

Årets resultat – det højeste i bankens historie.

Bankens resultat før skat udgør 122,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 33,3% i forhold til 2016. Resultatet er både før og efter skat det højeste i bankens historie.

Basisresultatet (før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 80,5 mio. kr., hvilket er i den øvre del af de tidligere udmeldte forventninger på 70–85 mio. kr., men 13,6% lavere i forhold til 2016.

Det lavere basisresultat er en konsekvens af, at bankens indtægter ikke stiger i samme takt som aktivitetsniveauet – primært på grund af det lave renteniveau i samfundet. Samtidig medfører det stigende aktivitetsniveau øgede omkostninger, og især it-omkostningerne viser en markant stigning. Herudover har banken i 2017 nedskrevet på domicilejendomme.

Bankens samlede netto renteindtægter stiger med 1,8 mio. kr., og de samlede indtægter fra udbytter, gebyrer og provisioner stiger med 3,2 mio. kr., således bankens samlede netto rente og gebyrindtægter stiger med 5,0 mio. kr.

Bankens omkostninger er samlet steget med 17 mio. kr., heraf udgør stigningen til it-omkostninger 8 mio. kr. og en nedskrivning på domicilejendomme godt 4,2 mio. kr.

Årets nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 17,2 mio. kr., mod en udgift på 20,9 mio. kr. i 2016.

De positive kursreguleringer udgør 24,8 mio. kr., hvilket er 5,2 mio. kr. højere end i 2016.

Årets resultatet bliver på 98,1 mio. kr. og er 23,7 mio. kr. højere end i 2016. Årets resultat før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 12,6% og giver et resultat på 36 kr. pr. aktie (à 10 kr.).

I forhold til udviklingen i samfundsøkonomien og det fortsat lave renteniveau, anser bankens ledelse årets resultat efter skat på 98,1 mio. kr. for meget tilfredsstillende.

I øvrigt kan ledelsen med tilfredshed konstatere,

• at banken generelt præsterer topplaceringer i kundetilfredsheds og imageundersøgelser.
• at nettotilgangen af nye kunder i 2017 fortsat er på et meget højt niveau.
• at bankens kapitalgrundlag udelukkende består af egenkapital.

Årsberetning (fortsat)

Baggrund for resultatet

2017 blev året, hvor Danmark endelig lagde finanskrisen bag sig. Efter alt at dømme vil den endelige opgørelse af den økonomiske vækst for 2017 overstige 2% - og den øgede vækst mærkes mange steder i økonomien. Virksomhederne tjener penge og konsoliderer sig, beskæftigelsen er på et højt niveau, og boligmarkedet er velfungerende og med stigende priser.

En væsentlig faktor for den økonomiske udvikling er det pengepolitiske ønske om at fastholde den historisk lave rente. Den Europæiske Centralbank har i 2017 fortsat tilført markedet billig likviditet for at øge den økonomiske vækst, og i Danmark opkræver Nationalbanken fortsat negative renter for pengeinstitutternes indestående i Nationalbanken.

På trods af den positive økonomiske vækst, er der fortsat en vis tilbageholdende investeringslyst hos de mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, mens der i 2017 er oplevet et positivt stemningsskifte hos privatkunderne, som er begyndt at investere og forbruge lidt mere.

For banken har den generelle udvikling medført

• øget vækst i udlån
• fortsat stigende indlån
• en faldende rentemarginal
• stigende aktivitetsafhængige indtægter
• stigende omkostninger
• indtægt på tab og nedskrivninger
• positive kursreguleringer af bankens værdipapirbeholdning

Forretningsvolumen og indtjening

Bankens gennemsnitlige udlån før nedskrivninger har været ca. 250 mio. kr. større end i 2016, svarende til en vækst på 6,7%. Efter en række år med negativ eller meget lav udlånsvækst er efterspørgslen efter udlån nu atter på et fornuftigt niveau.

Bankens gennemsnitlige indlån har været ca. 1.300 mio. kr. større end i 2016, svarende til en stigning på 23,3%.

Stigningen i bankens samlede indlån er påvirket af en omfordeling mellem kundernes placering af opsparingsmidler fra individuelle depoter til bankens nye puljeordninger, som indgår i indlånsopgørelsen med en stigning på 800 mio. kr.

Stigningen i indlån, der kan henføres til en generel større opsparing hos bankens kunder, overførsel af pensionsmidler fra øvrige udbydere samt tilgangen af nye kunder, udgør 500 mio. kr., svarende til en indlånsstigning på 10,6%.

Banken har gennem de senere år haft en stigende kundetilgang og for såvel 2016 som 2017 er der tale om en rekordstor tilgang, bl.a. som følge af kundetilgangen i de nyetablerede afdelinger.

Antallet af privatkunder er 45.950 ved udgangen af 2017, hvilket er en nettotilgang på 3.250 i forhold til 2016. Antallet af erhvervskunder er forøget med en nettotilgang på 325 til 3.925. Den samlede kundetilgang er dermed på et meget tilfredsstillende niveau.

Bankens høje kundetilgang af nye privatkunder samt en generel høj aktivitet på boligmarkedet har medført en vækst i bankens privatudlån på 17% i 2017.

Til gengæld udviser bankens erhvervskunder fortsat tilbageholdenhed i investerings- og lånelyst. Bankens udlån til erhverv udviser derfor et fald på 3%.

Bankens rentemarginal har gennem 2017 udvist en faldende tendens, og udviklingen er en konsekvens af det meget lave renteniveau samt den store konkurrence mellem pengeinstitutterne. Herudover sker der en forskydning i bankens produktmix, hvor en større andel af bankens udlån udgøres af privatkundernes boligfinansiering med god sikkerhed og med relativt lavere rentemarginaler.

Bankens netto renteindtægter er steget med 1,8 mio. kr. til 167,0 mio. kr. Stigningen kommer primært fra lavere renteudgifter til indlån med 2,0 mio. kr. Bankens rentesatser på udlån er markant påvirket af de meget lave pengemarkedsrenter, som har medført et fald i renteindtægterne, der ikke kan opvejes af stigningen i udlånet. De negative pengemarkedsrenter har tillige medført en faldende indtjening på bankens overskudslikviditet og et lavere renteafkast af bankens obligationsbeholdning.

Gebyr- og provisionsindtægter er realiseret med 145,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 6,5 mio. kr. i forhold til 2016.

Fremgangen skyldes primært den høje aktivitet på boligområdet, samt det fortsat stigende antal kunder i banken med realkreditlån, hvilket har givet en øget indtjening på 10,5 mio. kr. Banken samarbejder med Totalkredit og har gennem årene opbygget en betydelig portefølje af Totalkreditlån på ca. 9,8 mia. kr. Alene i 2017 er porteføljen vokset med ca. 14%. Tillige udviser indtægterne fra bankens betalingsformidling og formidling af forsikringer en stigning på henholdsvis 1,4 mio. kr. og 1,2 mio. kr.

Med virkning fra 1. juli 2017 trådte MiFID II reglerne i kraft for så vidt angår provisionsforbud ved porteføljepleje ved fuldmagtsordninger. Banken har som følge heraf tilpasset produktudbud og prisstruktur på porteføljeplejeordninger – og ændringen påvirker provisionsindtjeningen negativt med ca. 6,3 mio. kr.

Årsberetning (fortsat)

Endelig har udbytteindtægter fra bankens aktiebeholdning været 1,7 mio. kr. lavere i forhold til 2016.

Bankens samlede netto rente- og gebyrindtægter er på 308,7 mio. kr., og dermed 5,0 mio. kr. større end i 2016.

Fordeling af bankens indtjening

Omkostninger

Bankens samlede driftsudgifter blev på 228,7 mio. kr. og er dermed steget med 17,2 mio. kr. i forhold til 2016.

De væsentligste årsager til stigningen er

• Øgede personaleudgifter på 4,4 mio. kr. Stigningen skyldes primært en forøgelse af lønninger og pensionsindbetalinger samt en forhøjelse af lønsumsafgiftssatsen. Gennemsnitlig antal medarbejdere i året omregnet til heltid er fra 2016 til 2017 reduceret med 0,2 til 196,3. Ved udgangen af året er antallet af heltidsmedarbejdere dog steget til 200,0.
• Øgede it-omkostninger på 8,0 mio. kr. som følge af stadig stigende reguleringskrav og øget udvikling af digitale løsninger til kunder og interne arbejdsprocesser. Særligt påvirker udviklingen af en ny boligrådgivningsplatform omkostningsudviklingen for 2017 med godt 2 mio. kr.
• Øgede af- og nedskrivninger på materielle aktiver på 4,6 mio. kr., hvilket skyldes nedskrivninger på domicilejendomme med i alt 4,2 mio. kr.

Basisresultat

Basisresultatet (før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 80,5 mio. kr. Basisresultatet er dermed, som forventet, 12,6 mio. kr. mindre end i 2016 og ligger i den øvre del i forhold til det udmeldte niveau for 2017 på mellem 70 – 85 mio. kr.

Kvartalsresultater 2017
(mio. kr.)	Q4	Q3	Q2	Q1
Netto rente- og gebyrindtægter	75,6	76,7	81,0	75,4
Driftsudgifter	63,2	53,6	57,8	54,0
Basisresultat	12,7	23,1	23,3	21,4
Nedskrivninger på udlån m.v.	-2,8	-2,7	-10,9	-0,8
Resultat før skat	18,5	31,2	40,9	31,9

Nedskrivninger og tab

Årets nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 17,2 mio. kr., mod en udgift på 20,9 mio. kr. i 2016.

Årets nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier svarer til -0,3% af udlån og garantier, hvilket er et meget tilfredsstillende niveau.

Nedskrivningerne er positivt påvirket af, at det lave renteniveau generelt reducerer omfanget af kunder med økonomiske udfordringer, den generelt stigende økonomiske vækst med deraf øget beskæftigelse samt af de forbedrede driftsvilkår for virksomhederne, herunder også landbruget.

Nedskrivningsbeløbet fremkommer som følge af

• Nye individuelle nedskrivninger af udlån med 35,0 mio. kr.
• Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger og hensættelser på 43,8 mio. kr.
• En stigning på 2,4 mio. kr. i gruppevise nedskrivninger på udlån
• Renteindtægter på 9,3 mio. kr. på de nedskrevne beløb

Et af de udsatte erhverv i forhold til nedskrivninger, er fortsat landbruget. For 2017 har udviklingen i nedskrivninger på svine- og kvægbrug dog været positiv som følge af de i året forbedrede afregningspriser.

Udlån og garantier til landbruget udgør 9,6% af bankens samlede udlån og garantier jf. note 13. Fordelingen af bankens landbrugskunder er ca. 43% inden for planteavl, 32% inden for svineavl og 8% inden for kvægbrug. Samlede nedskrivninger på landbruget udgør ultimo året 62,9 mio. kr., og fordeler sig med 58,5 mio. kr. på svinebrug og 4,2 mio. kr. på kvægbrug.

Årsberetning (fortsat)

Beregningen af de gruppevise nedskrivninger er i regnskabsåret 2017 – og i lighed med de 10 foregående år - foretaget på grundlag af en standardmodel udviklet af brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter og på basis af en segmentinddeling af bankens kunder. De akkumulerede gruppevise nedskrivninger udgør for 2017 i alt 21,8 mio. kr.

Bankens samlede beløb for nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier udgør ultimo året 245,9 mio. kr. svarende til 3,6% af bankens udlåns- og garantiportefølje.

I 2017 har de samlede realiserede kredittab udgjort 25,3 mio. kr., hvilket er 7,0 mio. kr. højere end i 2016.

Af det realiserede tab i 2017 er det udelukkende 0,6 mio. kr., der ikke tidligere har været nedskrevet.

Tilgodehavender med nedsat rente udgør ultimo året 55,5 mio. kr., hvilket er 36,4 mio. kr. lavere end i 2016.

Kursreguleringer

Kursreguleringer viser en positiv gevinst på 24,8 mio. kr., hvilket er 5,2 mio. kr. højere end i 2016. Kursgevinsten er i det væsentligste sammensat af en gevinst på 24,5 mio. kr. på aktiebeholdningen og en gevinst på valuta på 2,2 mio. kr. samt et nettotab på obligationsbeholdningen på 1,9 mio. kr.

Den positive kursregulering på aktiebeholdningen stammer primært fra bankens beholdning af sektoraktier fra bankens samarbejdspartnere.

Resultat

Årets resultat før skat blev på 122,5 mio. kr., hvilket er 30,6 mio. kr. bedre end i 2016, svarende til en stigning på 33,3% og det højeste i bankens historie.

Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital før skat med 12,6%. Det er en stigning i forhold til 10,2% i 2016.

Indtjening pr. omkostningskrone udgør 1,58 i 2017 mod 1,40 i 2016.

Efter betaling af skat på 24,4 mio. kr. udgør årets resultat efter skat 98,1 mio. kr.

Balance

Bankens balance er steget med 1.423 mio. kr., og udgør 8.967 mio. kr. ultimo året svarende til en stigning på 18,9%.

De væsentligste ændringer i bankens aktiver kommer fra en stigning i udlån på 851 mio. kr., hvoraf 260 mio. kr. skyldes et kortvarigt stort udlånstræk henover ultimo. Det aktuelle udlånstræk er nedbragt primo 2018. Bankens puljeordninger er steget med 758 mio. kr. samt et fald i obligationsbeholdningen på 138 mio. kr.

De væsentligste ændringer i bankens passiver kommer fra øget indlån med 674 mio. kr. samt vækst i puljer på 747 mio. kr.

Pensionspuljer

Banken valgte tilbage i 4. kvartal 2016 at udvide antallet af pensionspuljer med yderligere tre puljer, så banken i alt har fire pensionspuljer, der matcher kundernes individuelle investeringsprofiler. Kunderne har taget godt imod de nye puljer, hvilket har medført en stigning i pensionspuljerne på 747 mio. kr. til 1.837 mio. kr. ultimo året.

Store eksponeringer

Banken har generelt en god bonitet i kreditporteføljen som følge af en konstant og langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt en god og bevidst risikospredning på private kunder, erhvervsvirksomheder og brancher.

Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici, samt note 32, 33 og 34 med en oversigt over kreditporteføljen.

For en yderligere specifikation af nedskrivninger på udlån og garantier henvises til note 8.

Nøgletallet for bankens største eksponeringer udgør ultimo året 52,8% mod 80% i 2016. Nøgletallet er således lavere end bankens overordnede maksimale mål på 80%. Årsagen til faldet skyldes foruden et øget kapitalgrundlag, en reduktion af to store eksponeringer.

I opgørelsen og nøgletallet for bankens største eksponeringer indgår 4 eksponeringer fordelt på 3 forskellige brancher (offentlige myndigheder, landbrug og fast ejendom). Alle store eksponeringer til erhvervskunder udgør enkeltvist mindre end bankens fastsatte maksimale grænse på 150 mio. kr. pr. eksponering.

Årsberetning (fortsat)

Eventualforpligtelser

Bankens eventualforpligtelser (primært garantier) er steget med 471 mio. kr. til 2.059 mio. kr., svarende til en stigning på ca. 30% i forhold til 2016. Stigningen kan hovedsagligt henføres til øgede garantistillelser som følge af større aktivitet på boligområdet.

Markedsrisici

Bankens samlede renterisiko har i 2017 udgjort mellem 0,7% og 1,7% af bankens kernekapital efter fradrag.

Ultimo året udgør renterisikoen 1,2% af kernekapitalen efter konsolidering. Bankens obligationsbeholdning udgør ultimo 2017 2,0 mia. kr. Kravet til blot et beskedent positivt direkte renteafkast vil medføre en renterisiko, der dog ikke må overstige 2,0% af bankens kernekapital efter fradrag.

Valutakursrisikoen (indikator 2) har igennem året maksimalt udgjort 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag.

Foreslået resultatdisponering og konsolidering

Årets resultat efter skat udgør 98,1 mio. kr.

Bestyrelsen ønsker, at banken skal have et solidt økonomisk fundament, primært i form af egentlig kernekapital, til at kunne opfylde de fremtidige øgede kapitalkrav samt en potentiel udvidelse af forretningsomfanget. Bankens ledelse er meget opmærksom på, at indfasningen af de øgede kapitalkrav frem mod 2023 samt de potentielle fremtidige kapitalkrav, som Basel IV kan medføre, allerede nu bør indgå i bankens kapitalplanlægning.

De kommende NEP-krav (krav til nedskrivningsegnede passiver) træder i kraft pr. 1.1.2019 og vil frem mod 2023 medføre et markant tillæg til bankernes nuværende kapitalkrav. Finanstilsynet har på baggrund af bankens 2016-tal fastsat et foreløbigt udkast til bankens NEP-tillæg på 4,9%. Ud fra den kendte implementering af kapitalbevaringsbufferen og eventuel fuld implementering af konjunkturbufferen frem mod 2023, vil solvenskravet incl. et fastlagt komfort-tillæg på 2% kunne stige fra 13,8% i 2017 til 22,4% i 2023.

Solvenskrav:

Med en solvens ultimo 2017 på 18,9% skal banken potentielt forøge solvensen med 3,5%-point frem mod 2023, svarende til en forøgelse af kapitalgrundlaget på ca. 155 mio. kr., hvilket bankens ledelse vil tage højde for i forbindelse med beslutningen om dette og de kommende års udbytte.

Bestyrelsen har i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten derfor justeret formuleringen af bankens udbyttepolitik, således der ikke længere indikeres en forventning om at udbetale mindst 25% af nettooverskuddet i udbytte.

Udbyttepolitik

Bestyrelsen vurderer hvert år, ud fra en aktuel vurdering af bankens kapitalforhold, hvor stor en andel af årets netto overskud, der foreslås udbetalt i udbytte.

I den aktuelle vurdering af bankens kapitalforhold indgår:

• At kapitalprocenten minimum udgør lovgivningens samlede kombinerede kapitalkrav med et tillæg af 2% point
• At mest mulig af bankens kapitalprocent udgøres af egentlig kernekapital (CET1)
• At det aktuelle kapitalkrav vurderes i forhold til de kendte fremtidige regulatoriske krav hertil

I bankens årlige beslutning om udbyttebetalingen vil tillige indgå bankens øvrige muligheder for at optimere afkastet af aktionærernes investering i banken.

Med baggrund i bankens udbyttepolitik, hvor de kommende kapitalkrav har vægtet tungt i beslutningen, vil bestyrelsen på bankens generalforsamling derfor foreslå uændret udbytte i forhold til 2016, således

• at der udbetales et udbytte på 7 kr. pr. aktie (á 10 kr.), svarende til en samlet udbyttebetaling på 18,9 mio. kr., hvilket udgør 19,3% af nettooverskuddet, og
• at det resterende overskud på 79,2 mio. kr. henlægges til reserverne.

Bankens egenkapital udgør 1.015,6 mio. kr., - en stigning på 8,8%. Yderligere oplysninger herom fremgår af egenkapitalopgørelsen.

Årsberetning (fortsat)

Ansvarlig kapital

Bankens kapitalgrundlag udgør 838,0 mio. kr., og kapitalprocenten (solvens) er ultimo året på 18,9%.

Bankens eget beregnede solvensbehov er opgjort til 10,5% efter Finanstilsynets vejledning til opgørelse af behovet. Hertil kommer kravet fra indfasningen af kapitalbevaringsbufferen på 1,25%. Banken har således en tilfredsstillende overdækning på 7,1%-point, svarende til 316 mio. kr.

Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stresstests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til djurslandsbank.dk/ombanken/risikorapport2017, hvor den samlede rapportering af bankens kapitalbehov fremgår.

På bankens generalforsamling den 15. marts 2017 fik bestyrelsen generalforsamlingens bemyndigelse til at optage yderligere ansvarlig kapital i form af hybrid og/eller supplerende kapital inden for en ramme på op til 100 mio. kr.

Denne bemyndigelse er ikke udnyttet, da banken ikke har haft behov herfor.

Banken vil den 14. marts 2018 indstille til generalforsamlingen, at bemyndigelsen forlænges med 1 år.

Herudover har bankens bestyrelse i henhold til bankens vedtægter, en bemyndigelse til i perioden indtil 1. marts 2022 at udvide aktiekapitalen med indtil 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. i én eller flere emissioner.

Banken vil på generalforsamlingen den 14. marts 2018 foreslå en vedtægtsændring indeholdende en forlængelse af bemyndigelsen til den 1. marts 2023 i henhold til gældende lovregler herom.

Bankens aktiekapital på nominel 27 mio. kr. ejes af ca. 17.500 aktionærer.

Efter Henrik Lind, Aarhus og dennes selskaber pr. 11. maj 2017 meddelte banken, at ejerandelen nu er under 5% af bankens aktiekapital, har banken ingen aktionærer med en meddelt aktieandel på over 5%.

Likviditet

Banken finansierer generelt sit udlån med traditionel indlån fra egne kunder samt egenkapital, så banken er uafhængig af større enkeltindskud og finansiering fra professionelle udbydere.

(mio. kr.)	2017	2016
Indlån	5.827	5.153
Udlån	4.516	3.665
Indlånsoverskud	1.311	1.488

Banken har et betydeligt indlånsoverskud, og likviditetsopgørelserne har igennem 2017 været på et meget tilfredsstillende niveau.

I 2017 er det tidligere likviditetskrav i Lov om finansiel virksomhed §152 blevet erstattet af LCR kravet (Liquidity Coverage Ratio). LCR kravet viser, hvorledes pengeinstitutter, under forskellige former for markedsstress, er i stand til at honorere sine betalingsforpligtelser inden for en 30 dages periode uden adgang til markedsfunding.

Nøgletallet beregnes ved at sætte pengeinstituttets likviditetsbeholdning og let realisable aktiver i forhold til pengeinstituttets betalingsforpligtelser de kommende 30 dage opgjort efter nærmere regler. LCR kravet indfases gradvist frem til fuld indfasning i 2018, hvor kravet er 100%. LCR kravet har i 2017 været 80%.

Bankens likviditet i forhold LCR kravet ultimo 2017 udgør 172%, hvilket er væsentligt over det nuværende lovkrav og det fuldt indfasede LCR krav i 2018.

Det tidligere likviditetskrav i Lov om finansiel virksomhed §152 anvendes dog fortsat som pejlemærke i tilsynsdiamanten frem til juni 2018.

Ved udgangen af 2017 havde banken en likviditetsoverdækning i forhold til likviditetskravet i Lov om finansiel virksomhed §152 på 178%, svarende til ca. 1.780 mio. kr.

For yderligere oplysninger om likviditetsstyringen henvises til særskilt afsnit herom.

Årsberetning (fortsat)

Forretningsudvikling

Banken har med opstart i efteråret 2016 gennemført en strategiproces med henblik på at tilpasse og udvikle bankens forretningsmodel til fremtidens krav og vilkår for den finansielle sektor.

Strategi 2025

Strategiprocessen har involveret en række arbejdsgrupper i banken, som bl.a. har forholdt sig til de megatrends, der forventes at påvirke sektoren inden for de kommende 5-10 år. Arbejdsgrupperne er fremkommet med et antal strategioptioner – som i takt med udviklingen vil kunne eksekveres hen over perioden. På denne måde står banken godt forberedt til fremtidens potentielle ændringer i vilkårene for at drive pengeinstitut.

Direktionen har på baggrund af optionerne udarbejdet en strategiplan frem mod 2025, som bankens bestyrelse har behandlet og godkendt.

Strategiens overordnede tema er sammenfattet i:

Vækst gennem personlig og kompetent rådgivning i en digital hverdag.

Strategien omfatter de 3 strategiske forretningsområder, Privat, Erhverv og Ungdom samt 5 tværgående strategiske temaer indenfor

• Tilgængelighed
• Kompetencer
• Digitalisering
• Image og kommunikation
• Fremtidens leverancemodel

Strategien viderefører bankens nuværende forretningsmodel og den positive udvikling, den har bidraget med, herunder vigtigheden i at opretholde og styrke de personlige relationer til bankens kunder.

Strategiens enkeltelementer vil blive implementeret gennem aktiviteter hen over perioden med henblik på at opretholde og sikre bankens forretningsmodel og konkurrencedygtighed – og dermed bidrage til bankens fremtidige positive udvikling i de økonomiske nøgletal.

I strategien indgår en løbende vurdering af mulighederne for at udvide bankens forretningsomfang ved tilgang af nye kunder inden for bankens markedsområde i Østjylland. Der vurderes løbende på størrelsen og strukturen af bankens filialnet, hvilket i 2015 og 2016 førte til åbningen af to nye filialer i henholdsvis Løgten-Skødstrup og Hinnerup. I 2016 etablerede banken en erhvervsafdeling i tilknytning til filialen i Risskov for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra erhvervskunderne i Aarhus området.

Banken har gennem de senere år oplevet en stor kundetilgang i den nordlige del af Aarhus og Risskov, hvilket har medført, at Risskov afdeling nu har brug for større fysiske rammer. Derfor er planlægningen af en udvidelse af Risskov afdelingen påbegyndt, hvor nabogrunden til afdelingen er erhvervet med henblik på at lave en tilbygning, der vil udvide afdelingen til fremtidens forventede behov. Byggeriet forventes afsluttet ved årsskiftet til 2019.

Banken har ikke etableret nye filialer i 2017, men det indgår i strategien frem mod 2025, at bankens fortsatte vækst primært skal ske via etablering af nye filialer i Østjylland. Samtidig skal bankens nuværende filialstruktur og leverancemodel til stadighed vurderes med henblik på en løbende tilpasning til fremtidens krav og øget effektivitet.

Ud over de fysiske afdelinger vil der tillige ske udbygning og videreudvikling af bankens digitale muligheder for kunderne, f.eks. mulighed for afholdelse af online møder. Bankens tilstedeværelse på de sociale medier er også udbygget yderligere i 2017.

Banken har siden 2016 investeret i nye avancerede pengeautomater, som både kan udbetale og modtage kontante indbetalinger i danske kroner og euro. I 2018 forventes der yderligere at blive investeret i 5 nye pengeautomater, hvorefter alle bankens filialer vil være udstyret med en af de avancerede pengeautomater. Samtidig hermed vil banken øge antallet af kassefrie filialer.

Årsberetning (fortsat)

Forventninger til 2018

Banken forventer, at væksten i samfundsøkonomien i 2018 vil blive på et marginalt højere niveau end i 2017 og dermed en videreførelse af de positive tendenser i form af en større forbrugeroptimisme, større investeringslyst i erhvervsvirksomhederne, en højere beskæftigelse og en fortsat høj omsætning på boligmarkedet.

Det lave renteniveau forventes at fortsætte i hele 2018, idet både Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken fortsat forventes at understøtte vækstinitiativerne med opkøbsprogrammer og negative pengemarkedsrenter.

Med en positiv økonomisk vækst forventer banken at forøge bankens forretningsomfang yderligere, også på udlånsområdet. Banken har i 2017 allerede oplevet en positiv udvikling i privatkundernes efterspørgsel efter udlån, og i 2018 forventes denne udvikling at fortsætte, ligesom det forventes, at erhvervskunderne også vil øge deres investeringer i fremtidig vækst.

Det er derfor ledelsens forventning, at bankens udlånsvækst i 2018 vil vise en vækst på op mod 9%, hvilket vil bidrage positivt til bankens indtjening med øgede renteindtægter.

Det ekstremt lave renteniveau forventes fortsat at medføre en reduktion i bankens rentemarginal, hvilket vil påvirke indtjeningen negativt. Hertil kommer, at den fortsat meget lave obligationsrente forventes at medføre, at bankens afkast af værdipapirbeholdningen vil ligge på et lavere niveau end i 2017.

Det lave renteniveau vil til gengæld fortsat gavne omsætning og aktivitet på boligmarkedet, hvorfor der også i 2018 forventes en stigende indtjening herfra.

Banken har i 2017 oplevet en markant tilgang af nye kunder, som også forventes at fortsætte på samme høje niveau i 2018.

Bankens forretningsmodel med Aktiv Kunderådgivning kombineret med bankens lokale synlighed, tiltrækker mange nye kunder – blandt andet fordi banken har en høj anbefalingsgrad fra nuværende tilfredse kunder.

Den proaktive kunderådgivning og fortsatte kundetilgang forventes at øge bankens samlede forretningsomfang og generelt medvirke til en øget indtjening på de fleste af bankens indtægtsposter.

Implementering af MiFID II og det deraf følgende forbud mod provision ved fuldmagtsordninger, forventes i lighed med 2017, at medvirke til en reduceret indtjening på kapitalforvaltningsområdet.

På trods af stor opmærksomhed på mulige effektiviseringer, forventes det højere aktivitetsniveau i 2017 og 2018 at medføre et behov for en mindre stigning i antallet af ansatte, hvilket sammen med overenskomstmæssige lønstigninger samt en forhøjet lønsumsafgiftssats vil give en meromkostning på personaleomkostninger. Bankens øvrige administrationsudgifter forventes at stige i størrelsesorden 2-3% i 2018.

Resultatforventning til 2018

Banken har, i lighed med en række øvrige pengeinstitutter, tidligere udmeldt forventningerne til det kommende år for basisresultatet, idet denne post er ekskl. de mere konjunkturfølsomme poster, kursreguleringer og nedskrivninger.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at en forventning til basisresultatet alene ikke lever op til regnskabsbekendtgørelsens krav, idet banken også skal oplyse forventningen til årets resultat.

Med baggrund i bankens forventninger til en fortsat positiv udvikling i samfundsøkonomien, samt bankens tiltag og aktiviteter i 2018, forventer ledelsen i 2018 et resultat før skat i niveauet 60 til 75 mio. kr.

Tab og nedskrivninger på udlån forventes at ligge i niveauet 0,3% af bankens udlån og garantier – mod realiseret -0,4% i 2017.

Årsberetning (fortsat)

Selskabsmeddelelser udsendt i 2017

I 2017 har banken udsendt følgende selskabsmeddelelser via Nasdaq Copenhagen:

Ledelsesberetning
	Årsberetning (fortsat)
		Selskabsmeddelelser udsendt i 2017
		I 2017 har banken udsendt følgende selskabsmeddelelser via Nasdaq Copenhagen:
Nr.:	Dato:	Vedrørende:
1 2	27.01.2017 08.02.2017	Opjustering af forventet basisresultat for 2016 Årsrapport for 2016
3	16.02.2017	Indkaldelse til generalforsamling
4	16.02.2017	Forslag til vedtægtsændringer
5 6	15.03.2017 15.03.2017	Forløb af ordinær generalforsamling Vedtagne vedtægter
7	10.05.2017	1. Kvartalsrapport 2017
8	11.05.2017	Storaktionærmeddelelse
9 10	04.07.2017 11.08.2017	Ændring af bestyrelsen Halvårsrapport 1. halvår 2017
11	03.11.2017	1.-3. Kvartalsrapport 2017
12	19.12.2017	Finanskalender for 2018
	Finanskalender 2018
14.03.2018		Ordinær generalforsamling
09.05.2018		Kvartalsrapport for 1. kvartal 2018
08.08.2018 02.11.2018		Halvårsrapport for 1. halvår 2018 Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2018
		10

Finanskalender 2018

14.03.2018	Ordinær generalforsamling
09.05.2018	Kvartalsrapport for 1. kvartal 2018
08.08.2018	Halvårsrapport for 1. halvår 2018
02.11.2018	Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2018

Årsberetning (fortsat)

Finanstilsynet

Banken har i 2. halvår 2016 deltaget i Finanstilsynets tværgående undersøgelse angående etablering af nye filialer. Banken har som følge heraf modtaget et påbud om, at bankens kreditpolitik ikke i tilstrækkelig grad beskriver den ønskede risikoprofil på nye kunder.

Finanstilsynet har tillige i 1. kvartal 2017, som led i deres løbende tilsyn, gennemført en ordinær undersøgelse af banken. Undersøgelsen havde fokus på ledelsens arbejde, bankens kreditrisici, markedsrisici, økonomiområde samt solvens og solvensbehov. Banken har som følge heraf modtaget 6 påbud og er herunder blevet pålagt følgende reguleringer:

Øvrige oplysninger

Anvendt regnskabspraksis

Nærværende årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning samt regler og vejledninger på området. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2016. Uddybende oplysninger om anvendt regnskabspraksis fremgår af side 57.

Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning

På tidspunktet for offentliggørelse af denne årsrapport er regnskabsstandarden IFRS 9, der erstatter standarden IAS 39, trådt i kraft med virkning fra 1. januar 2018. Regnskabsstandarden IFRS 9 ændrer i væsentlig grad de gældende regler for klassifikation og måling af finansielle aktiver, regnskabsmæssige nedskrivninger og i nogen grad ved reglerne om regnskabsmæssig sikring. 11 Ledelsesberetning

De overordnede bestemmelser i IFRS 9 er tilsvarende indarbejdet i den danske regnskabsbekendtgørelse og suppleret af særlige danske nedskrivningsregler i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10, der udfylder de overordnede principper i IFRS 9.

Den ændrede danske regnskabsbekendtgørelse træder i kraft samtidig med IFRS 9 dvs. for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2018.

De ændrede regler for klassifikation og måling af finansielle aktiver forventes kun at føre til ubetydelige ændringer i målingsprincipper i forhold til målingsprincipperne anvendt i Djurslands Banks 2017 årsrapport.

Den forventede virkning af IFRS 9-nedskrivningsreglerne på nedskrivningskontoen udgør 32 mio. kr., som fuldt ud indregnes i åbningsbalancen pr. 1. januar 2018.

For at imødegå en utilsigtet effekt på kapitalgrundlaget og dermed pengeinstitutternes muligheder for at understøtte kreditgivningen, har Europa-Kommissionen som et element i den reformpakke, som

• Yderligere nedskrivninger på udlån, 7,3 mio. kr.
• Nedskrivning af bankens domicilejendomme med 0,7 mio. kr.
• Forhøjelse af solvensbehov med 0,3%

De nævnte reguleringer blev indarbejdet i forbindelse med regnskabet for 1. halvår 2017. For yderligere information henvises til Finanstilsynets redegørelse om inspektion samt bankens kommentarer på bankens hjemmeside.

Kommissionen præsenterede den 23. oktober 2016 (risikoreduktionspakken, også benævnt CRR II/CRD V/BRRD II), foreslået en 5-årig overgangsordning således, at en negativ effekt af IFRS 9 nedskrivningsreglerne først får fuld virkning på kapitalgrundlaget efter 5 år. Overgangsordningen er nu besluttet og træder i kraft samtidig med IFRS 9, dvs. 1. januar 2018.

Det er frivilligt for pengeinstitutterne at anvende overgangsordningen, men pengeinstitutterne skal meddele Finanstilsynet deres beslutning samt offentliggøre beslutningen.

Djurslands Bank har besluttet ikke at anvende overgangsordningen. Virkningen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget ved reglernes ikrafttrædelse i 2018 svarer derfor til stigningen i korrektivkontoen 1. januar 2018 korrigeret for den skattemæssige effekt.

For en nærmere beskrivelse af IFRS 9 henvises til note 41 "Anvendt regnskabspraksis" under "Kommende regnskabsregler"

Forretningsgrundlag

Den lokale bank

Djurslands Bank opstod i 1965 ved en sammenlægning af 3 mindre banker fra Auning/Allingåbro, Kolind/Ryomgaard samt Grenaa – og med rødder helt tilbage til 1906.

Siden etableringen er bankens filialnet på Djursland løbende blevet udvidet bl.a. med filialerne i Syddjurs i perioden fra 1983 til 1991. I Aarhus-området blev den første filial åbnet i 1995, og med den seneste etablering i 2015 i Løgten-Skødstrup har banken 6 filialer i området.

Bankens seneste filialetablering var i 2016 i Hinnerup, hvor banken etablerede den første filial i Favrskov kommune.

Bankens vision er, med Østjylland som markedsområde, at være en stærk og attraktiv finansiel samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien.

I bankens strategi indgår derfor en fortsat udbygning af banken indenfor bankens naturlige markedsområde.

Fundamentet for bankens overordnede mål er, at banken til enhver tid skal være en konkurrencedygtig, professionel og lokalorienteret virksomhed.

En konstant udvikling, en optimal udnyttelse af ressourcer, en stærk risikostyring og en kontrolleret vækst er derfor nøgleord i styringen af banken.

Bankens værdier er nærmere beskrevet på bagsiden af årsrapporten.

Forretningsgrundlag

Djurslands Bank er en full-service bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i bankens markedsområde. Ud over bankprodukter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter.

Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er:

• Totalkredit
• DLR Kredit
• BankInvest
• Privatsikring
• Letpension

Indlån fordelt på hovedprodukter

Udlån fordelt på hovedprodukter

Kunder

Banken rådgiver og servicerer 45.950 private kunder og 3.925 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt ca. 2.000 foreningskunder.

Kundegrundlaget er fortsat stigende inden for de ønskede kundesegmenter, hvor den sunde fornuft i økonomien samt ønsket om et helkundeforhold er det bærende. Banken har over de seneste år oplevet en solid vækst i antallet af kunder og har derved øget markedsandelen ikke mindst i Aarhus.

Forretningsgrundlag (fortsat)

Kundeudvikling – 5 års oversigt

Ledelsesberetning
	Forretningsgrundlag (fortsat)
	Kundeudvikling – 5 års oversigt
	Privatkunder	Vækst pr. år	Erhvervskunder		Vækst pr. år
2013 2014	36.400 37.800	5% 4%		3.175 3.275	5% 3%
2015 2016 2017	39.500 42.700 45.950	4% 8% 8%		3.325 3.600 3.925	2% 8% 9%
	I banken prioriterer vi nærhedsprincippet og den personlige dialog
kontante fordele heraf. og individuelle rådgivning. Erhverv.	kundens økonomiske situation, og hertil er kundens individuelle behov og ønsker fundamentet i bankens rådgivning og betjening. Bankens rådgivningskoncept, som omfatter en aktiv og individuel kunderådgivning, understøtter det forretningsmæssige mål, at de kunder, som samler deres finansielle forretninger i banken, får Herved sikres det bedste udgangspunkt for at yde en kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning af kunden. Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for den personlige Vi kalder det Aktiv Kunderådgivning, og vi har et mål om at blive Danmarks bedste på området. Som et supplement hertil tilbydes bankens kunder alle relevante former for selvbetjeningsprodukter. En meget stor andel af bankens erhvervs- og privatkunder har elektronisk adgang til banken via NetBank, MobilBank eller NetBank Systematiske og løbende undersøgelser blandt bankens rådgivnings
kunder er grundlaget for bankens forretningsudvikling, herunder ydelser, produkter og koncepter. Resultaterne af de seneste kundeundersøgelser fremgår af bankens rapportering om samfundsansvar på bankens hjemmeside.
Medarbejdere Djurslands Bank ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament for bankens yderligere udvikling.
Bankens personalemæssige indsatser er derfor rettet mod at tiltrække, videreudvikle og fastholde fagligt kompetente, loyale og engagerede medarbejdere.
defineret	Banken arbejder systematiseret med såvel faglig som personlig kompetenceudvikling af de enkelte medarbejdere. Banken har jobbeskrivelser medarbejderudviklingssamtaler drøftes eventuelle gaps mellem kompetencer og stillingens jobkrav. På baggrund heraf udarbejdes der personlige udviklingsplaner med henblik på at vedligeholde og styrke den enkelte medarbejders kompetencer samt sikre, at medarbejderens ressourcer nyttiggøres bedst muligt.	og	jobprofiler, og	på de	årlige
						13

Medarbejdere

Efter at banken i en årrække har gennemført interne trivselsundersøgelser blev trivselsundersøgelsen i 2016 for første gang gennemført i samarbejde med Danmarks Bedste Arbejdsplads, hvor banken opnåede en placering som nr. 9 og som næstbedste pengeinstitut - blandt de 128 deltagende virksomheder i kategorien for mellemstore arbejdspladser med 50-499 medarbejdere. Med en generel tilfredshedsscore på 98 ud af 100 mulige var der tale om et flot resultat. Deltagelsen i Danmarks Bedste Arbejdsplads indeholder også udarbejdelsen af en Kulturprofil, hvor samtlige medarbejdere har givet input til beskrivelsen af Djurslands Bank som arbejdsplads. Næste trivselsundersøgelse gennemføres i 2018. For yderligere henvises til bankens rapportering om samfundsansvar på djurslandsbank/ombanken/samfundsansvar2017.

Medarbejdere i Djurslands Bank har normalt et længerevarende ansættelsesforhold – og personaleomsætningen er generelt på et lavt niveau. For 2017 er personaleomsætningen 5,3% og den gennemsnitlige ansættelseslængde er 13,3 år. Antallet af ansatte i banken er stort set uændret fra 2016 til 2017.

Teknologi og arbejdsprocesser

Banken har outsourcet de væsentligste it-funktioner til datacentralen Bankdata, som banken sammen med 10 andre pengeinstitutter er medejer af. Bankens it-drift er videreoutsourcet til JN Data.

Anvendelse af teknologi og digitale løsninger vil i stigende grad få stor betydning for bankens konkurrencedygtighed både i forhold til kundevendte applikationer og bankens effektivisering af arbejdsprocesser. Hertil kommer en ikke ubetydelig og væsentlig anvendelse af it-ressourcer til at imødekomme myndighedernes øgede regulative krav.

Bankens it-udvikling i Bankdata sker i et samarbejde mellem de 11 pengeinstitutter i Bankdata, hvoraf de største er Jyske Bank og Sydbank. Herved sikres banken den nødvendige udviklingskraft for at kunne leve op til fremtidens stigende krav på it-området.

Bankens investeringer og udgifter på it-området i Bankdata er gennem de senere år øget markant. Dels fordi kundernes it-forbrug er stigende, dels fordi udviklingsomkostningerne som følge af større regulative tiltag som eksempelvis MiFID II og Persondataforordningen og endelig som konsekvens af enkelte ekstraordinært store udviklingsprojekter indenfor kapitalmarked og boligrådgivning.

Banken vil de kommende år yderligere udbygge kundernes muligheder for at anvende digitale løsninger og øgede muligheder for selvbetjeningsløsninger.

Selskabsledelse

God selskabsledelse i Djurslands Bank

Ledelsen i Djurslands Bank forholder sig løbende til udviklingen i God selskabsledelse (Corporate Governance), samt det ledelseskodeks Finans Danmark har udstedt i 2013 og senest opdateret i 2014.

Banken har valgt at offentliggøre den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse på bankens hjemmeside.

På djurslandsbank.dk/ombanken/godselskabsledelse2017 kan bankens aktionærer og andre interessenter således få yderligere oplysninger om Djurslands Banks holdning til det fulde sæt af anbefalingerne om God selskabsledelse samt Finans Danmarks ledelseskodeks. 14 Ledelsesberetning

Banken lever op til langt de fleste af anbefalingerne. For de anbefalinger banken ikke lever op til, har bankens ledelse redegjort nærmere for baggrunden herfor i overensstemmelse med det såkaldte "følg eller forklar" princip.

Oplysningsforpligtelserne for børsnoterede virksomheder omfatter også det enkelte selskabs holdning til og vurdering af God selskabsledelse, og i de efterfølgende afsnit er derfor medtaget et uddrag af bankens væsentligste områder, som er omfattet af reglerne.

For at sikre gennemførelsen af bankens forretningsstrategi og politikker har banken udarbejdet et sæt værdier for, hvorledes god ledelse gennemføres i banken.

Aktionærer

Banken ejes af ca. 17.500 aktionærer, hvoraf ingen aktionærer har anmeldt at eje over 5% af aktiekapitalen.

Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken.

Bankens ledelse vil realisere dette mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter

• Kunder
• Aktionærer
• Medarbejdere og
• Lokalsamfundet

Informationen til bankens aktionærer udbygges løbende på www.djurslandsbank.dk, og bankens ledelse udbygger herudover informationsniveauet i de løbende orienteringer og rapporteringer fra banken.

Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlingen i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen.

Den direkte baggrund herfor var to andre pengeinstitutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling.

Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af bankens aktionærer og behandles på den årlige generalforsamling. Vedtagelse sker i henhold til bankens vedtægter, som er tilgængelig på bankens hjemmeside.

Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stemmeretsbegrænsninger på generalforsamlingen:

Antal aktier	Antal stemmer
1 - 50	1
51 - 100	2
101 - 200	3
201 - 400	4
401 - 800	5
801 og derover	6

Ingen aktionærer kan afgive mere end i alt 6 stemmer på egne vegne.

Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejerog stemmeretsbegrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken.

Eventuel optimering af aktionærernes afkast på kort sigt ved at ophæve de indførte begrænsninger harmonerer efter ledelsens opfattelse ikke med kundernes, medarbejdernes og lokalsamfundets interesse.

Bestyrelsen

Bankens bestyrelse består af 6 medlemmer valgt af bankens repræsentantskab på 50 medlemmer.

Herudover har bankens medarbejdere valgt 3 medlemmer.

Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 66-67 i årsrapporten.

De 6 aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode således, at 3 er på valg hvert år. Der henvises til note 39. Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken. 15 Ledelsesberetning

I bankens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 67 år for valg til repræsentantskabet, og dermed også for valg til bestyrelsen.

I forbindelse med at medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Jan B. Poulsen er fratrådt sin stilling i banken, indtrådte den valgte suppleant Anders Tækker Rasmussen i bankens bestyrelse med virkning fra 11. august 2017. For yderligere information henvises til bankens fondsbørsmeddelelse 9/2017 af 4. juli 2017.

Herudover har der ikke været ændringer til bankens bestyrelse i 2017.

Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt fordelingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området.

Der afholdes bestyrelsesmøde med 3-4 ugers mellemrum, og i øvrigt så ofte der er behov herfor. I 2017 er der afholdt 15 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har tillige mulighed for at afholde digitale bestyrelsesmøder, primært til afklaring af enkeltsager, der ikke kan afvente det kommende planlagte bestyrelsesmøde.

Bestyrelsen foretager efter en nærmere fastlagt proces en evaluering af bestyrelsens kompetencer set i forhold til bankens forretningsmodel og samlede risici med henblik på at afdække og opfylde evt. kompetencegab.

Bestyrelsens repræsentantskabsvalgte medlemmer anses alle for uafhængige af banken.

Bestyrelsens og direktionens øvrige ledelseshverv fremgår nedenfor. Bestyrelsens og direktionens honorar og aflønning fremgår af note 6 i årsrapporten.

Peter Zacher Sørensen, født i 1958

Formand for bestyrelsen siden 2016 Medlem af bestyrelsen siden 2012 På valg i 2019

Profession Advokat med møderet for Højesteret, Zacher Advokater

Uddannelse Cand. Jur.

Øvrige ledelseshverv Formand i Djurs Invest Bestyrelsesmedlem i Fregat Fisk

Særlige kompetencer Erhvervs- og selskabsret Virksomhedsoverdragelser Generationsskifte Kontraktforhold Retssager Boligrådgivning

Ejner Søby, født i 1966

Næstformand for bestyrelsen siden 2016 Medlem af bestyrelsen siden 2009 Formand for Revisionsudvalget siden 2009 På valg i 2019

Profession Finanschef, Danish Crown

Uddannelse HA, HD(F), Ejendomsmægler

Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesformand i OL Grafik Bestyrelsesmedlem i Sundby – Wenbo Fonden og Danish Crown's Feriefond

Særlige kompetencer Finansiel uddannelse i pengeinstitut samt teoretisk videreuddannelse. Daglig ansvarlig for finansområdet i Danish Crown

Helle Bærentsen, født i 1966

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2006 På valg i 2018

Profession Finansrådgiver og souschef, Djurslands Bank

Uddannelse Finansiel uddannelse

Særlige kompetencer Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet

Tina Klausen, født i 1960

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 1998 På valg i 2018

Profession Afdelingsleder, Djurslands Bank

Uddannelse Finansiel uddannelse Ejendomsmægler

Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i Djurs Invest

Særlige kompetencer Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet

Peter Pedersen, født i 1955

Medlem af bestyrelsen siden 2013 På valg i 2018.

Profession Gårdejer, selvstændig svineproducent

Uddannelse Landmand

Særlige kompetencer

Stor erfaring inden for landbrugserhvervet som selvstændig svineproducent og landbrugets organisationer

Bente Østergaard Høg, født i 1965

Medlem af bestyrelsen siden 2016 På valg i 2018.

Profession Vice President Global Procurement, Vestas Wind Systems

Uddannelse Bachelor i sprog HD (O)

Særlige kompetencer

Videregående uddannelse indenfor organisation og ledelse Ansvarlig for strategi og forretningsudvikling Stor erfaring med international compliance og risikostyring i Vestas Grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter

Uffe Vithen, født i 1961

Medlem af bestyrelsen siden 2006 På valg i 2019

Profession Direktør

Uddannelse Allround kontoruddannelse

Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i Djurs Invest Formand for Malling Varmeværk

Særlige kompetencer

Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken 6 år som næstformand i bankens bestyrelse Stor erfaring som leder af boligforening under tilsyn af offentlige myndigheder

Anders Tækker Rasmussen, født i 1972

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2017 På valg i 2018

Profession Erhvervskundechef i Auning, Djurslands Bank

Uddannelse Jordbrugsteknolog med økonomi som speciale

Særlige kompetencer Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet Grundkursus for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter

Mikael Lykke Sørensen, født i 1963

Medlem af bestyrelsen siden 2008 På valg i 2018

Profession Indehaver, Nybolig Jeppesen & Sørensen

Uddannelse Finansiel uddannelse med erfaring som investerings- og erhvervsrådgiver, ejendomsmægler, MDE

Øvrige ledelseshverv Direktør i Djurs Invest

Særlige kompetencer Stor erfaring som virksomhedsleder og –ejer Bolighandel Investering Kredit Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Direktionen

Lars Møller Kristensen, født i 1960

Medlem af direktionen siden 2014

Profession Bankdirektør, Djurslands Bank

Uddannelse Finansiel uddannelse, HD (O)

Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i: Bankdata JN Data Djurs Invest

Revisionsudvalg

Bestyrelsen har nedsat et separat revisionsudvalg. Udvalget overvåger de regnskabs- og revisionsmæssige forhold samt sikrer, at disse forhold behandles i den samlede bestyrelse.

Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelsen med finanschef Ejner Søby som formand. Udvalget afholder ordinært 2 møder om året.

Risikoudvalg

Bestyrelsen har nedsat et separat risikoudvalg, der skal behandle og rådgive bestyrelsen om bankens risikoprofil og risikostrategi samt påse, at risikostrategien implementeres i bankens organisation. Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse med direktør Uffe Vithen som formand. Udvalget afholder ordinært 2 møder om året.

Nominerings- og aflønningsudvalg

Bestyrelsen har nedsat et nominerings- og aflønningsudvalg, der vurderer og rådgiver bestyrelsen om dens kompetencer, mangfoldighed og sammensætning samt de fremtidige krav hertil. Tillige forestår udvalget det forberedende og kontrollerende arbejde i forbindelse med bankens lønpolitik.

Udvalgets formand er advokat Peter Zacher Sørensen. Udvalget afholder ordinært 3 møder om året.

Nærmere oplysninger om de tre udvalg samt udvalgenes opgaver fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/ombanken/udvalg

Lønpolitik

Formålet med bankens lønpolitik er, at principperne for tildeling af løn fremmer en sund og effektiv risikostyring af banken. Bankens lønpolitik er udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning samt Finanssektorens kodeks om lønpolitik.

Lønpolitikken for bestyrelsen og direktionen samt øvrige ansatte er fastlagt således, at aflønning sker med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele.

Bestyrelsens honorar fastlægges af repræsentantskabet, og repræsentantskabets honorar besluttes af generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter direktionens aflønning.

Bankens lønpolitik besluttes af bestyrelsen og godkendes endeligt af bankens generalforsamling. Lønpolitikken er senest godkendt på generalforsamlingen den 15. marts 2017, og der er ikke sket væsentlige ændringer i politikken efterfølgende.

Nærmere oplysninger om bankens lønpolitik fremgår af bankens hjemmeside på

djurslandsbank.dk/ombanken/loenpolitik2017

Politik for det underrepræsenterede køn i ledelsesorganer Bestyrelsen

Den kønsmæssige fordeling blandt bankens repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør i 2017 5 mænd og 1 kvinde, svarende til 83% mænd og 17% kvinder. Antallet af det underrepræsenterede køn er således uændret i forhold til 2016.

Det var bestyrelsens mål, at andelen af kvindelige repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer inden udgangen af 2019 skulle udgøre 33%, hvilket svarer til 2 ud af de 6 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen har i 2017 revurderet tidsrammen for dette mål til udgangen af 2020.

For den samlede bestyrelse, inklusiv de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, udgør den kønsmæssige fordeling 6 mænd og 3 kvinder, svarende til at det underrepræsenterede køn udgør 33%.

Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter en samlet vurdering af såvel kompetencer som mangfoldighed. Den mulige opfyldelse af måltallet er således afhængig af, hvorvidt køn, kompetencer og øvrig mangfoldighed kan matches i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen og de i repræsentantskabets repræsenterede kompetencer.

Repræsentantskabet

Banken har ekstraordinært fokus på at øge antallet af potentielle kvindelige bestyrelseskandidater i bankens repræsentantskab. Andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer er øget fra 16% i 2015 til 24% i 2017. Målet for 2017 var 25% og bestyrelsen har i 2017 fastsat et nyt mål for andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer til 30% inden udgangen af 2020.

Øvrige ledelsesniveauer i banken

Bestyrelsen har vedtaget en politik, der har til hensigt at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bankens ledelse.

Det er politikkens overordnede mål at tilvejebringe en passende lige fordeling af mænd og kvinder i ledelsen. Banken ansætter ledere under den præmis, at det er den bedst egnede, der ansættes – uanset køn. Banken ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor der er fokus på kompetencer frem for køn. Bankens medarbejdere skal uanset køn opleve, at de har samme muligheder for karriere og lederstillinger. Banken understøtter systematisk denne proces med årlige udviklingssamtaler samt HR-afdelingens særskilte indsatser for at fremme lederudviklingen. Det var bankens oprindelige mål, at andelen af kvindelige ledere skulle øges til 35% inden udgangen af 2016, hvilket ikke blev opfyldt på grund af bankens lave personaleomsætning og dermed begrænsede behov for potentielle udskiftninger blandt lederne. 19 Ledelsesberetning

Banken har i 2017 revurderet målsætningen for andelen af kvindelige ledere til 25% ved udgangen af 2020, 35% ved udgangen af 2025 og 40% ved udgangen af 2030. Ultimo 2017 udgjorde andelen 16%. Aktuelt udgør andelen af kvindelige ledere 20%, hvilket er på niveau med ultimo 2016.

Risikostyring

På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i henhold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå.

I instrukserne til direktionen har bankens bestyrelse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for rapporteringen herpå.

Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, risikochef, complianceansvarlige, interne og eksterne revision, bankens revisionsudvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet, har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikostyringen af banken.

Bankens generelle kontrolmiljø samt risikostyringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende.

Den samlede risikorapportering for banken fremgår af djurslandsbank.dk/ombanken/risikorapport2017, hvortil der henvises.

Generelt

Banken har i en lang årrække haft meget stor fokus på, at udviklingen og sammensætningen af bankens balance og vækst er sket inden for de naturlige rammer, som den generelle økonomiske samfundsudvikling tilsiger.

Ultimo 2017 overskrider banken 1 ud af 5 grænseværdier i Finanstilsynets tilsynsdiamant, da bankens opgjorte udlånsvækst udgør 23,2%, hvilket er 3,2%-point over grænseværdien på 20%. Årsagen til overskridelsen skyldes et kortvarigt stort udlånstræk henover ultimo. Det aktuelle udlånstræk, som har medført overskridelsen, må betragtes som risikofrit, idet eksponeringen indgår uden vægtning i bankens risikovægtede aktiver. Det kortvarige træk betyder tillige, at banken 4 dage efter ultimo atter er inden for grænseværdien. Bankens stigning i gennemsnitlig udlån har for hele året været på 6,7%.

Finanstilsynets tilsynsdiamant angiver grænseværdier for fem særlige risikoområder, som pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge inden for.

Tilsynsdiamant pr. 31. december 2017

Med virkning fra primo 2018 har Finanstilsynet udstedt en justering til pejlemærket for store eksponeringer i tilsynsdiamanten. Justeringen betyder, at pejlemærket for store eksponeringer ændres til <175%, samt at opgørelsen af store eksponeringer ændres til en beregning af bankens 20 største eksponeringer med adgang til fradrag for sikkerheder og efter nedskrivninger. Eksponeringer mod kreditinstitutter under tilsynsmyndighed i EU udelades. Summen opgøres i procent af bankens egentlige kernekapital (CET1).

Bankens store eksponeringer efter denne nye beregningsmetode udgør 143% pr. ultimo 2017. Banken har løbende haft fokus på, at banken ligger komfortabelt i forhold til det justerede pejlemærke ved ikrafttræden primo 2018.

Ansvarlig kapital

Banken vurderer løbende det nødvendige kapitalbehov til dækning af bankens samlede risici, og dermed størrelsen af solvensbehovet under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen.

I den løbende vurdering indgår alle relevante faktorer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens kapitalgrundlag.

Som redskab til styring og beregning af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests indeholdende alle relevante risikoområder, ligesom banken arbejder med 5 årige kapitalplaner.

Banken har på grund af størrelsen ikke en rating af et internationalt ratingbureau.

Bankens bestyrelse har derfor fastsat følgende eget mål for kapitalprocenten (solvens). Kapitalprocenten skal minimum udgøre lovgivningens samlede kombinerede kapitalkrav med et tillæg på 2%-points. Ved opgørelsen af kapitaldækningen anvender banken standardmetoden.

Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbehov overvåges løbende, og med rapportering til direktionen.

Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor, rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum hvert kvartal.

Kreditrisici

Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.

Bankens kreditorganisation er bygget op på at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer.

Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til kunderådgiverne og lederne i filialerne, således at de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt.

Beføjelser til den enkelte medarbejder er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.

Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling.

Herudover bevilger kreditafdelingen de engagementer der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de engagementer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.

Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisiciene gennemføres ved en meget tæt løbende og periodisk rapportering på sags-, kunde- og afdelingsniveau samt en løbende engagementsopfølgning.

Risikostyring (fortsat)

Kreditafdelingens løbende og periodiske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici opdelt på sags-, kunde-, segment-, branche- og afdelingsniveau. Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende engagementer, ligesom der rapporteres om sammensætningen på kundeniveau på de branchemæssigt største udlånsområder.

Banken påtager sig kreditrisici på grundlag af en fastlagt kreditpolitik.

I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredningen.

Spredningen på

• Kunder
• Segmenter
• Brancher

indgår som en del af kreditstyringen og således, at ingen enkeltengagementer - eller brancher - udgør nogen risiko for bankens eksistens.

Engagementer fordelt på sektorer og brancher

Private

(Branchefordelingen - se note 32)

I kreditpolitikken indgår endvidere

• at intet engagement på konsolideret basis må overstige 150 mio. kr., og en blancoandel på 100 mio. kr. - dog undtaget offentlige institutioner.
• at andelen af store eksponeringer, i henhold til opgørelsen i Finanstilsynets tilsynsdiamant, sammenlagt maksimalt må udgøre 80% af bankens justerede kapitalgrundlag,
• at det tilstræbes, at ingen enkeltbrancher udgør mere end 15% af bankens samlede kreditportefølje.

Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag.

Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften.

For privatkunder er balancen mellem nettoindkomst, udgifter og formue afgørende.

Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes endvidere en kreditsegmentering på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger om den enkelte erhvervs- og privatkunde.

Når kreditrisikoen ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.

Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder.

Alle engagementer vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder. Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivningsberegning.

Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger.

For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.

Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 17 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, 1 gruppe af privatkunder og 15 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.

Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser, tvangsauktioner m.fl.

Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Djurslands Bank har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for bankens udlånsportefølje.

Risikostyring (fortsat)

Denne vurdering kan medføre en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, der udtrykker den procentvise værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.

Herudover har banken i den ledelsesmæssige vurdering af de gruppevise nedskrivninger vurderet behovet for at korrigere for allerede indtrufne begivenheder og i givet fald korrigeret herfor.

Risikoen på de af banken stillede garantier vurderes individuelt. På baggrund af det sandsynlige i, at garantien vil medføre et træk på bankens ressourcer, herunder risikoen for om banken kan opnå dækning for den forventede betaling hos debitor, vurderes om der skal hensættes til den skønnede tabsrisiko.

Implementeringen af de nye nedskrivningsregler efter IFRS 9 i 2018 medfører en større ændring i fastsættelsen af nedskrivninger. Der henvises til beskrivelsen i afsnittet "Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning" side 11 i ledelsesberetningen samt anvendt regnskabspraksis side 60.

Markedsrisici

Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko.

Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.

Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.

Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem -1 og +2% af bankens kernekapital efter fradrag.

Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 10% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutaindikator 1 (OECD-valutaer), herunder maksimalt 1% for ikke OECD valutaer - samt 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutakursindikator 2.

Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag.

Afhængig af, om der investeres i danske, udenlandske og enkeltaktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspartnere, er der fastsat individuelle grænser herfor.

Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici.

Markedsrisici – og udviklingen heri – rapporteres løbende til direktionen samt månedligt til bestyrelsen.

Likviditetsrisici

Likviditetsstyringen skal sikre en tilstrækkelig likviditet til at kunne afvikle bankens til enhver tid værende betalingsforpligtelser.

Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område.

I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likviditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider.

Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også, at der som minimum er balance mellem bankens indlån og udlån.

Banken tilstræber at være uafhængig af større aftaleindlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken med andre forretningsområder.

Ud over indlån anvendes kreditfaciliteter hos finansielle samarbejdspartnere og Nationalbanken.

I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende.

Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlige herfor i organisationen.

Rapporteringen foretages endvidere månedligt til bestyrelsen.

It sikkerhed

It sikkerheden overvåges og vurderes løbende.

Den væsentligste samarbejdspartner på it-området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet. It-driften er videreoutsourcet til JN Data.

Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, ligesom der løbende foretages en evaluering af, om Bankdata lever op til bankens it-sikkerhedspolitik.

Risikostyring (fortsat)

I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på it-området, ligesom bankens sikkerhedspolitik løbende ajourføres.

Operationelle risici

De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab, banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder.

Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politikker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m.

For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse. Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikkerhed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes.

Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar over for bankens kunder, og dermed også på det økonomiske ansvar banken kan pådrage sig i forbindelse hermed.

Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvikling af medarbejderens kompetence på alle rådgivningsområder, herunder certificering eller kompetencetest indenfor pensions-, investerings- og boligrådgivningsområderne.

Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, således at der opnås størst mulig sikkerhed for afdækning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag.

Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom.

Usikkerheder ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig primært til nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier, dagsværdi af ejendomme samt dagsværdi af unoterede/illikvide værdipapirer. Usikkerhederne anses dog for at være på et forsvarligt niveau. Der henvises til beskrivelsen af regnskabsmæssige skøn i note 36.

Risiko

Banken har etableret en selvstændig risikostyringsfunktion med en risikoansvarlig med reference til direktionen.

Den risikoansvarliges ansvarsområde omfatter bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder samt risici hidrørende fra outsourcede funktioner.

Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikostyringen i banken sker på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik over bankens risici og det samlede risikobillede. Den risikoansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.

Compliance

Banken har etableret en compliancefunktion med en complianceansvarlig med reference til direktionen.

Den complianceansvarliges opgave er at overvåge, rådgive og bistå ledelsen og de personer, der har ansvaret for de enkelte complianceområder med at sikre at lovgivning, markedsstandarder eller interne regelsæt overholdes. Den complianceansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.

Hvidvask

Banken har etableret en hvidvaskfunktion med en hvidvaskansvarlig med reference til direktionen,

Den hvidvaskansvarliges opgave er at sikre, at banken opfylder kravene i hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf, samt at disse regler er forankret i hele organisationen, og der er ledelsesmæssig fokus på forebyggende foranstaltninger med hvidvask og terrorfinansiering. Banken anvender i stigende grad flere ressourcer på at følge lovgivningens krav til imødegåelse af hvidvask og terrorfinansiering. Den hvidvaskansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.

Revision

Efter indstilling fra bankens revisionsudvalg og bestyrelse vælger bankens generalforsamling revisionen for det kommende år samt en suppleant herfor.

På grundlag af gældende lovgivning udfører den valgte revision revisionen af banken, herunder planlægning, udførelse og rapportering til bestyrelsen om det udførte arbejde.

Ud over den valgte revision, har bankens bestyrelse ansat en revisionschef til ledelse af den interne revisionsafdeling.

Arbejdsfordelingen mellem den valgte og den interne revision aftales årligt.

Den interne revision rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen. I forbindelse med revisionen af årsrapporten gennemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken.

Bankens revisionsudvalg består af den samlede bestyrelse med finanschef Ejner Søby som formand og det uafhængige medlem.

Revisionsudvalgets opgaver er fastlagt i et kommissorium, og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne revision, bankens risikostyringssystemer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed.

Samfundsansvar

Bankens politik for samfundsansvar

Bankens fem værdier udgør sammen med bankens miljøpolitik fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar.

De 5 værdier

• 1. Team, Trivsel og Tryghed
• 2. Engageret og effektiv
• 3. Aktiv Kunderådgivning
• 4. Sund fornuft i økonomien
• 5. Lokal og synlig

De 5 værdier danner det værdigrundlag bankens ledelse og medarbejdere forventes at lægge til grund for deres daglige arbejde og beslutninger - og er beskrevet i sammenhæng med de 4 væsentlige interessentområder, som bankens samfundsansvar primært retter sig mod:

• Kunder
• Medarbejdere
• Lokalsamfundet
• Miljø, klima og samfundsmæssig compliance

Det er bankens holdning, at det største bidrag til samfundsansvar skabes, når bankens kerneforretning er i overensstemmelse med samfundets generelle interesser og forventninger til en ordentlig og redelig adfærd, og samfundsansvaret herved bliver en integreret del af bankens daglige handlinger.

Banken bakker desuden op om Folketingets indsatser og bestræbelser på at sætte menneskerettigheder og klimapåvirkninger højt på den samfundsmæssige dagsorden. Som lokalbank har vi dog et udpræget lokalt sigte og har derfor ikke specifikke politikker på disse to områder. 24 Ledelsesberetning

Djurslands Banks miljøpolitik

Banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgivning.

Som virksomhed gennemføres politikken primært inden for områderne energi, teknik og bygninger ved løbende at agere med den hensigt at anvende løsninger, hvortil medgår færreste naturgivne ressourcer på den mest miljøvenlige måde.

Som arbejdsplads sker gennemførelsen via medarbejderpolitikken og værdierne "Team, Trivsel og Tryghed" samt gennem et konstruktivt samarbejde i bankens arbejdsmiljøorganisation.

Som kreditgiver sker gennemførelsen af bankens miljøpolitik via bankens kunde- samt kreditpolitik.

Bankens økonomiske samfundsbidrag

Banken bidrager økonomisk - som lokal erhvervsvirksomhed i Østjylland - både direkte og indirekte til at skabe værdi til samfundet.

Det indirekte bidrag sker i form af, at banken medvirker til at binde investering og finansiering sammen for 45.950 privatkunder og 3.925 erhvervskunder i markedsområdet.

En del af bankens driftsomkostninger aflejres som indtægter i en række af de lokale virksomheder, og bankens ca. 200 ansatte medvirker også til at skabe indkomst og vækst i lokalområdet.

Bankens direkte økonomiske bidrag i form af offentlige indbetalinger kan for 2017 opgøres til:

22% selskabsskat	25,1
14,1% lønsumsafgift	16,1
Ejendomsskat	0,3
I alt (mio. kr.)	41,5

Hertil kommer betalingen af energiafgifter, øvrige afgifter og moms.

For året 2017 kan den direkte effekt af banken som arbejdsplads opgøres til:

Ansattes samlede betaling af A-skat	31,0
Arbejdsmarkedsbidrag	8,0
I alt (mio. kr.)	39,0

Banken har valgt at offentliggøre den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar på bankens hjemmeside.

Mål, status og udviklingen på de enkelte områder beskrives således årligt i et tillæg til bankens årsrapport, som alle bankens interessenter har adgang til på

djurslandsbank.dk/ombanken/samfundsansvar2017.

Resultat- og totalindkomstopgørelse (1.000 kr.)	Note	2017	2016
Resultatopgørelse
Renteindtægter	2	176.621	176.804
Renteudgifter	3	9.635	11.615
Netto renteindtægter		166.986	165.189
Udbytte af aktier m.v.		5.247	6.912
Gebyrer og provisionsindtægter	4	145.691	139.180
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter		9.189	7.530
Netto rente- og gebyrindtægter		308.735	303.751
Kursreguleringer	5	24.833	19.675
Andre driftsindtægter		479	842
Udgifter til personale og administration	6	218.674	205.826
Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver		9.867	5.305
Andre driftsudgifter		193	357
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v	8	-17.180	20.861
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	7	17	-18
Resultat før skat		122.510	91.901
Skat	11	24.434	17.519
Årets resultat		98.076	74.382
Årets resultat jf. resultatopgørelsen		98.076	74.382
Opskrivning og tilbageførsel af opskrivning på domicilejendomme		3.000	0
Anden totalindkomst efter skat		3.000	0
Årets totalindkomst		101.076	74.382
Forslag til resultatdisponering
Henlagt til opskrivningshenlæggelser		3.000	0
Henlagt til lovpligtig reserve		17	-18
Henlagt til udbytte for regnskabsåret		18.900	18.900
Henlagt til overført overskud		79.159	55.500
I alt anvendt		101.076	74.382

Balance pr. 31. december

Note 2017 122.483 12 63.099 13 4.516.187 14 1.982.508 261.234 15 1.774 16 1.821.802 82.585 18 5.873 19 76.712 20 8.423 354 21, 22 3.865 98.081 4.882	2016 141.027 109.383 3.665.212 2.120.925 241.859 1.757 1.064.083 72.210 3.190 69.020 10.908 0 3.153
	108.157 5.782
8.967.277	7.544.456
	266.429
	5.152.943
1.837.236	1.089.744
0	1.074
90.443	94.537
3.372	3.771
	6.608.498
6.287	2.883
6.287	2.883
	27.000
	6.918
774	757
958.975	879.500
18.900	18.900
1.015.567	933.075
	7.544.456
	23 187.187 24 5.827.185 7.945.423 9 25 27.000 9.918 8.967.277

Egenkapitalopgørelse

Egenkapitalopgørelse (1.000 kr.)
(1.000 kr.)	' Aktiekapital	Opskrivnings henlæggelser*	Lovpligtige reserver**	Foreslået udbytte	Overført overskud	Total
Egenkapital 31.12.2015	27.000	6.918	775	16.200	823.858	874.751
Køb og salg af egne aktier, netto					142	142
Udloddet udbytte				-16.200		-16.200
Årets resultat			-18	18.900	55.500	74.382
Egenkapital 31.12.2016	27.000	6.918	757	18.900	879.500	933.075
Køb og salg af egne aktier, netto					316	316
Udloddet udbytte				-18.900		-18.900
Anden totalindkomst		3.000				3.000
Årets resultat Egenkapital 31.12.2017	27.000	9.918	17 774	18.900 18.900	79.159 958.975	98.076 1.015.567
** Lovpligtige reserver vedrører opskrivningshenlæggelser på bankens datterselskab. Aktiekapital Antal aktier 2.700.000 à nominelt 10 kr.
					2017	2016
Egne aktier
Beholdning af egne aktier optaget til (t.kr.)					0	0
Antal egne aktier (stk.) Børskurs (kr.)					24.695 247	25.195 233
Børsværdi udgør (t.kr.)					6.100	5.858
Andel af egne aktier (pct.)					0,9	0,9
Aktionærer Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel over 5%.
		27

Aktiekapital

	2017	2016
Egne aktier
Beholdning af egne aktier optaget til (t.kr.)	0	0
Antal egne aktier (stk.)	24.695	25.195
Børskurs (kr.)	247	233
Børsværdi udgør (t.kr.)	6.100	5.858
Andel af egne aktier (pct.)	0,9	0,9

Aktionærer

Pengestrømsopgørelse

(1.000 kr.) Driftsaktivitet Årets resultat før skat Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver Urealiseret kursregulering af kapitalandele i tilknyttet virksomhed Selskabsskat Ændring i tilgodehavender hos kreditinstitutter Ændring i udlån før nedskrivninger Ændring i obligationsbeholdning Ændring i aktiebeholdning Ændring i puljeaktiver Ændring i andre aktivposter Ændring i gæld til kreditinstitutter	Note 8 7	2017 122.510 -17.180 9.867 -17 -26.574 88.606 46.284 -833.795 138.417	2016 91.901 20.861 5.305 18 -15.274 102.811 29.971 -164.944
			-454.964
		-19.375	-15.738
		-757.719	-246.555
		10.976	-19.553
		-79.242	-261.010
Ændring i indlån inkl. puljer		1.421.734	900.222
Ændring i andre gældsforpligtelser		-4.493	7.908
Ændring i hensatte forpligtelser excl. udskudt skat Pengestrømme fra driftsaktivitet		3.404 14.797	1.732 -120.120
Investeringsaktivitet
Køb af materielle anlægsaktiver	18, 19, 20	-14.774	-6.263
Salg af materielle anlægsaktiver	18, 19, 20	17	1.357
Pengestrømme fra investeringsaktivitet		-14.757	-4.906
Finansieringsaktivitet
Køb/salg og kursregulering af egne aktier		316	142
Udloddet udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet		-18.900 -18.584	-16.200 -16.058
Årets pengestrømme		-18.544	-141.084
Kassebeholdning mv. ultimo		122.483	141.027
Kassebeholdning mv. primo		141.027	282.111
Årets pengestrømme		-18.544	-141.084

Solvensopgørelse

Årsregnskab
Solvensopgørelse (1.000 kr.)	2017	2016
Kapitalprocent (solvens)	18,9%	17,9%
Kernekapitalprocent	18,9%	17,9%
Egentlig kernekapitalprocent	18,9%	17,9%
Kapitalgrundlagskrav (8%)	355.413	339.498
Egenkapital	1.015.567	933.075
Heraf foreslået udbytte	-18.900	-18.900
Aktiverede udskudte skatteaktiver	-3.865	-3.153
Fradrag for handelsramme til egne aktier	-10.004	-12.555
Aktuel udnyttelse af handelsramme	6.100	5.858
Andre fradrag	-2.244	-2.363
Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor	-148.651	-142.248
Egentlig kernekapital (CET 1) Hybrid kernekapital	838.003 0	759.714 0
Kernekapital før fradrag	838.003	759.714
Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor	0	0
Kernekapital efter fradrag	838.003	759.714
Supplerende kapital	0	0
Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor	0	0
Kapitalgrundlag	838.003	759.714
Risikoeksponering
Kreditrisiko	3.606.051	3.242.886
Markedsrisiko	263.002	443.821
Operationel risiko	573.607	557.014
Samlet risikoeksponering	4.442.660	4.243.721
29

3	Renteudgifter…………………………………………………………………………………………………………………………………………….…………………………………………………………………………………	35
29	Finansielle risici og risikostyring……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………	47
33	Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender før nedskrivninger, som ikke er i restance………………………………………………………………………………….	51
34	Udlån i restance, der ikke er individuelt nedskrevet………………………………………………………………………………………………………………………………………… 52
35	Følsomhed over for hver type af markedsrisiko…………………………………………………………………………………………………………………………………………………	53

Noter (1.000 kr.)	2017	2016	2015	2014	2013
Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse
Netto renteindtægter	166.986	165.189	170.215	183.126	179.360
Netto rente- og gebyrindtægter	308.735	303.751	314.851	294.229	269.070
Kursreguleringer	24.833	19.675	1.896	13.556	22.682
Driftsudgifter	228.734	211.488	201.515	195.288	200.038
heraf udgifter til personale og administration	218.674	205.826	187.198	180.578	180.896
heraf betaling til Indskydergarantifonden m.v.	193	357	9.620	9.153	10.025
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender	-17.180	20.861	42.210	42.503	43.616
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	17	-18	-14	2	23
Årets resultat før skat	122.510	91.901	73.379	70.151	48.364
Årets resultat	98.076	74.382	58.771	57.057	37.053
Balance
Aktiver
Kassebeholdninger og tilgodehavender
hos kreditinstitutter og centralbanker	185.582	250.410	421.465	206.002	154.989
Udlån	4.516.187	3.665.212	3.521.129	3.589.855	3.679.973
Obligationer og aktier mv.	2.243.742	2.362.784	1.892.082	1.737.488	1.681.423
Aktiver tilknyttet puljeordninger	1.821.802	1.064.083	817.528	885.449	871.143
Øvrige aktiver	199.964	201.967	184.002	226.457	187.491
Aktiver i alt	8.967.277	7.544.456	6.836.206	6.645.251	6.575.019
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	187.187	266.429	527.439	743.207	772.203
Indlån og anden gæld	5.827.185	5.152.943	4.514.818	4.045.308	3.907.593
Indlån i puljeordninger	1.837.236	1.089.744	827.647	899.633	959.810
Øvrige gældsforpligtelser	100.102	102.265	91.551	124.456	101.785
Efterstillede kapitalindskud	0	0	0	0	50.000
Egenkapital	1.015.567	933.075	874.751	832.421	783.628
Passiver i alt	8.967.277	7.544.456	6.836.206	6.645.025	6.575.019
Ikke-balanceførte poster
Eventualforpligtelser	2.058.929	1.587.398	1.334.376	1.145.641	848.656

Noter (1.000 kr.)		2017	2016	2015	2014	2013
Hoved- og nøgletal (fortsat)
Solvens og kapital
Kapitalprocent (solvens) *	pct.	18,9	17,9	17,5	16,7	17,3
Kernekapitalprocent *	pct.	18,9	17,9	17,5	16,7	18,1
Indtjening
Egenkapitalforrentning før skat **	pct.	12,6	10,2	8,6	8,7	6,3
Egenkapitalforrentning efter skat **	pct.	10,1	8,2	6,9	7,1	4,8
Afkastningsgrad	pct.	1,4	1,2	1,1	1,1	0,7
Indtjening pr. omkostningskrone		1,58	1,40	1,30	1,30	1,20
Basisindtjening pr. omkostningskrone		1,35	1,44	1,56	1,51	1,35
Markedsrisiko
Renterisiko	pct.	1,2	2,4	2,0	1,0	0,8
Valutaposition - indikator 1	pct.	1,1	7,0	7,1	1,9	4,4
Valutarisiko - indikator 2	pct.	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Likviditet
Udlån plus nedskrivning ift. indlån	pct.	62,1	63,1	70,8	77,5	80,0
Liquidity Coverage Ratio (LCR) ***	pct.	171,7	202,4	231,1	50,1
Overdækning ift. §152 ****	pct.	177,5	196,0	153,9	130,4	181,2
Kreditrisiko
Summen af store eksponeringer Andel af tilgodehavende med	pct.	52,8	80,1	61,8	79,8	59,8
nedsat rente	pct.	1,1	1,7	1,3	0,9	1,2
Akkumuleret nedskrivningsprocent	pct.	3,6	5,0	5,1	4,9	4,6
Årets nedskrivningsprocent	pct.	-0,3	0,4	0,8	0,9	0,9
Årets udlånsvækst	pct.	23,2	4,1	-1,9	-2,4	2,0
Udlån i forhold til egenkapitalen		4,4	3,9	4,0	4,3	4,7
Aktieafkast
Årets resultat pr. aktie (á 10 kr.)	kr.	36	28	22	21	14
Indre værdi pr. aktie *	kr.	380	349	327	310	292
Udbytte pr. aktie	kr.	7,0	7,0	6,0	5,5	3,0
Børskurs/årets resultat pr. aktie		6,8	8,4	12,1	9,3	13,3
Børskurs/indre værdi pr. aktie		0,65	0,67	0,80	0,63	0,63
Børskurs	kr.	247	233	263	197	183
* Reglerne for opgørelse af solvens- og kernekapitalsprocenten er ændret med ikrafttrædelse af CRD IV regelsættet pr. 31.03.2014. Sammenligningstal for 2013 er ikke tilpasset denne ændring. Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital. LCR er første gang opgjort pr. ultimo 2014, hvorfor sammenligningstal for 2013 ikke forefindes. Ikke længere et lovkrav i 2017, men anvendes fortsat i tilsynsdiamanten. ** Indre værdi beregnes som: egenkapital / (antal aktier - beholdning af egne aktier).

1 Hoved- og nøgletal (fortsat)

Noter
Hoved- og nøgletal (fortsat)
Formeloversigt
Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal
	Kapitalgrundlag x 100
Kapitalprocent (solvens)	Samlet risikoeksponering
	Kernekapital x 100
Kernekapitalprocent	Samlet risikoeksponering
	Resultat før skat x 100
Egenkapitalforrentning før skat	Egenkapital (gns)
	Resultat efter skat x 100
Egenkapitalforrentning efter skat	Egenkapital (gns)
	Resultat før skat x 100
Afkastningsgrad*	Aktiver i alt
Indtjening pr. omkostningskrone	Indtægter** Omkostninger (ekskl. skat)
Basisindtjening pr. omkostningskrone*	Basisindtjening Omkostninger ekskl***
Renterisiko	Renterisiko x 100 Kernekapital
Valutaposition - indikator 1	Valutaindikator 1 x 100
	Kernekapital
Valutarisiko - indikator 2	Valutaindikator 2 x 100
	Kernekapital
Udlån plus nedskrivninger ifht. indlån	Udlån + nedskrivninger x 100
	Samlet indlån (inkl. puljer)
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet	Overskydende likviditet efter opfyldelse af Lov om finansiel virksomhed §152
	10 % - lovkravet
* Nøgletal indgår ikke i finanstilsynets vejledning Netto rente- og gebyrindtægter og andre driftsindtægter * Kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv., resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og skat

1 Hoved- og nøgletal (fortsat)

	Årsregnskab
	Noter
1	Hoved- og nøgletal (fortsat)
	Formeloversigt
	Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal
	Summen af store eksponeringer	Summen af store eksponeringer x 100
		Justeret kapitalgrundlag
	Andel af tilgodehavender med nedsat rente	Tilgodehavender med nedsat rente x 100
		Udlån + garantier + nedskrivninger
		Akkumulerede nedskrivninger på udlån x 100
	Akkumuleret nedskrivningsprocent	udlån + garantier + nedskrivninger
		Årets nedskrivninger på udlån x 100
	Årets nedskrivningsprocent	udlån + garantier + nedskrivninger
	Årets udlånsvækst	(udlån ultimo - udlån primo) x 100 Udlån primo året
	Udlån i forhold til egenkapital	Udlån
		Egenkapital
	Årets resultat pr. aktie*	Årets resultat
		Gennemsnitlig antal aktier (stk.)
		Egenkapital
	Indre værdi pr. aktie	Antal aktier - beholdning af egne aktier
		Børskurs ultimo året
	Børskurs/årets resultat pr. aktie	Årets resultat pr. aktie
		Børskurs ultimo året
	Børskurs/indre værdi pr. aktie	Indre værdi
	* Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning
	Definitioner
	Driftsudgifter (2017: 228.734 t.kr.)	Udgifter til personale og administration (2017: 218.674 t.kr.) + Af og nedskrivninger på anlægsaktiver (2017: 9.867 t.kr.) + Andre driftsudgifter (2017: 193 t.kr.)
		Resultat før skat (2017: 122.510 t.kr.) - Kursreguleringer (2017:
	Basisresultat (2017: 80.480 t.kr.)	24.833 t.kr.) - Nedskrivninger (2017: 17.180 t.kr.) - Resultat af
		kapitalandele i tilknyttede virksomheder (2017: 17 t.kr.)
		34

Definitioner

Driftsudgifter (2017: 228.734 t.kr.)	Udgifter til personale og administration (2017: 218.674 t.kr.) + Af og nedskrivninger på anlægsaktiver (2017: 9.867 t.kr.) + Andre driftsudgifter (2017: 193 t.kr.)
Basisresultat (2017: 80.480 t.kr.)	Resultat før skat (2017: 122.510 t.kr.) - Kursreguleringer (2017: 24.833 t.kr.) - Nedskrivninger (2017: 17.180 t.kr.) - Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (2017: 17 t.kr.)

	Noter (1.000 kr.)	2017	2016
2	Renteindtægter
	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	1.317	1.747
	Udlån og andre tilgodehavender	158.146	158.373
	Obligationer Afledte finansielle instrumenter i alt	19.257 -2.664	19.300 -3.090
	heraf
	Valutakontrakter	26	-18
	Rentekontrakter	-2.690	-3.072
	Øvrige renteindtægter	565	474
	Renteindtægter i alt	176.621	176.804
	Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger	0	0
3	Renteudgifter
	Kreditinstitutter og centralbanker	2	-122
	Indlån og anden gæld	9.552	11.689
	Øvrige renteudgifter	81	48
	Renteudgifter i alt Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger	9.635 0	11.615 0
4	Gebyrer og provisionsindtægter
	Værdipapirhandel og depoter	41.276	46.427
	Betalingsformidling	14.736	14.717
	Lånesagsgebyrer	58.684	55.246
	Garantiprovision	11.750	8.065
	Øvrige gebyrer og provisioner	19.245	14.725
	Gebyrer og provisionsindtægter i alt	145.691	139.180
	Afgivne gebyr- og provisionsudgifter er ikke fratrukket i ovenstående.
5	Kursreguleringer
	Obligationer	-1.861	3.172
	Aktier	24.501	14.356
	Valuta	2.187	2.536
	Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter	22	-175
	Aktiver tilknyttet puljeordninger	41.152	22.791
	Indlån i puljeordninger	-41.168	-23.005
	Kursreguleringer i alt	24.833	19.675

(1.000 kr.)	2017	2016
Udgifter til personale og administration
Vederlag til direktion, bestyrelse og repræsentantskab	3.986	4.717
Personaleudgifter	129.764	125.331
Øvrige administrationsudgifter	84.924	75.778
Udgifter til personale og administration i alt	218.674	205.826
Personaleudgifter
Lønninger	101.167	98.250
Pensioner	11.384	11.001
Udgifter til social sikring	1.115	1.060
Afgifter I alt	16.098 129.764	15.020 125.331
Udbetalte vederlag modsvarer de optjente vederlag.
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret
Omregnet til heltid efter ATP-metoden	206,0	203,8
Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter	196,3	196,5
Lønninger og vederlag til direktionen, bestyrelse og repræsentantskab
Fast vederlag
Bestyrelse Repræsentantskab	1.172 259	1.156
Direktion, løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v.	2.237	2.884
Direktion, pension	318
I alt	3.986	4.717
Der er ingen pensionsforpligtelser, og der er ikke ydet variable vederlag.
Antal direktionsmedlemmer	1,0
Antal bestyrelsesmedlemmer	9,0
Specifikation af honorar til bestyrelsesmedlemmer
Peter Zacher Sørensen, bestyrelsesformand	255
Ejner Søby, næstformand og revisionsudvalgsformand	204
Erik Nymann (afgået bestyrelsesformand)	0
Helle Bærentsen	102
Mikael Lykke Sørensen Uffe Vithen	102 102
Bente Østergaard Høg	102
Tina Klausen	102
Peter Pedersen	102
Jan B. Poulsen (fratrådt bestyrelsen 30. juni 2017)	51
Anders Tækker Rasmussen (indtrådt i bestyrelsen den 11. august 2017)	51

Udgifter til personale og administration (fortsat) Specifikation af honorar til medlemmer af repræsentantskabet Formand Øvrige repræsentantskabsmedlemmer Specifikation af honorar til direktionsmedlemmer Lars Møller Kristensen Løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v. Pension I alt	10 5 2.237	10
		2.083
	318 2.555	237 2.320
Ole Bak Løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v.	0	801
Pension	0	185
I alt	0	986
Ole Bak udtrådte af direktionen ultimo april 2016. Lønudgiften i 2016 dækker perioden 1. januar - 30. april 2016.
Direktionen er ikke incitamentsaflønnet, og der er ikke afgivet pensionstilsagn over
for direktionen. Direktionen kan af banken opsiges med 12 måneders varsel og med 24 måneders varsel i tilfælde af fusion med andet selskab.
Øvrige ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil
Fast vederlag Løn, fri bil, pension m.v.	7.252	6.487
Vederlag til ansatte med væsentlig indflydelse på risikoprofilen i alt	7.252	6.487
Antal ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil	7
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder i alt	17	-18

Noter (1.000 kr.)			2017	2016
Nedskrivninger på udlån
Individuelle nedskrivninger
Nedskrivninger primo			254.684	243.447
Årets nedskrivninger Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår			30.545 -42.760	63.341 -34.311
Endelig tabt tidligere individuelt nedskrevet/hensat			-24.655	-17.793
Individuelle nedskrivninger ultimo			217.814	254.684
Gruppevise nedskrivninger
Nedskrivninger primo			19.446	17.523
Årets nedskrivninger			2.400	1.923
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår			0
Gruppevise nedskrivninger ultimo			21.846	19.446
Akkumulerede nedskrivninger på udlån			239.660	274.130
Årets udgiftsførte nedskrivninger på udlån m.v.
Årets nedskrivninger på udlån			32.945	65.264
Årets hensættelser til tab på garantier Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår			3.404 -42.760	1.732 -34.311
Endelig tabt tidligere individuelt nedskrevet/hensat			-26.146	-17.793
Realiseret tab			24.655	17.617
Rente på kunder med nedskrivninger			-9.278	-11.648
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.			-17.180	20.861
Årsager til individuelle nedskrivninger	2017	2017	2016	2016
	Udlån før		Udlån før
	nedskrivning	Nedskrivning	nedskrivning	Nedskrivning
Konkurs / likvidation	28.973	28.519	32.214	23.673
Gældssanering indledt / bevilget	377	430	467	521
Akkordforhandling indledt / bevilget	0	0	0
Engagement opsagt	1.506	1.506	12.822	12.291
Andre årsager	289.063	187.359	346.466	218.199
I alt	319.919	217.814	391.969	254.684

Årsager til individuelle nedskrivninger	2017	2017	2016	2016
	Udlån før nedskrivning	Nedskrivning	Udlån før nedskrivning	Nedskrivning
Konkurs / likvidation	28.973	28.519	32.214	23.673
Gældssanering indledt / bevilget	377	430	467	521
Akkordforhandling indledt / bevilget	0	0	0	0
Engagement opsagt	1.506	1.506	12.822	12.291
Andre årsager	289.063	187.359	346.466	218.199
I alt	319.919	217.814	391.969	254.684

8 Nedskrivninger på udlån (fortsat)

Branchefordeling af udlån med individuelle

(1.000 kr.)
Nedskrivninger på udlån (fortsat)
Branchefordeling af udlån med individuelle
nedskrivninger	2017	2017	2016	2016
	Udlån før nedskrivning	Nedskrivning	Udlån før nedskrivning	Nedskrivning
Offentlige myndigheder	0	0	0
Erhverv
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	79.539	62.922	97.406	75.417
Industri og råstofindvinding	7.176	4.246	7.240	4.694
Bygge- og anlæg	9.948	7.530	25.149	19.285
Handel	16.140	11.145	21.323	11.934
Transport, hoteller og restauranter	17.153	15.711	25.428	15.005
Information og kommunikation	533	526	573
Finansiering og forsikring	3.125	3.088	8.075	8.043
Fast ejendom	65.649	13.613	66.772	12.154
Øvrige erhverv I alt erhverv	17.891 217.154	17.745 136.526	19.756 271.722	14.825 161.878
				92.806
Private Total Værdien af sikkerheder på udlån med individuelle nedskrivninger	102.764 319.919	81.288 217.814	120.248 391.969 2017	254.684 2016
Sikkerhed i fast ejendom Sikkerhed i driftsmidler Sikkerhed i værdipapirer og indeståender Sikkerhed i pantebreve Sikkerhed i kautioner I alt			121.922 13.270 24.458 15.715 233 175.597	73.971 45.397 3.630 13.961 137.285
Udlån og tilgodehavender med nedskrivninger
Brutto udlån og tilgodehavender med individuelle nedskrivninger			319.919
Brutto udlån og tilgodehavender med gruppevise nedskrivninger I alt udlån og tilgodehavender med nedskrivninger			3.491.594 3.811.513
				391.969 3.104.864 3.496.833
Udlån og tilgodehavender uden nedskrivninger			944.334	442.509
Samlede brutto udlån og tilgodehavender
Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger			4.755.847
9 Hensættelser til tab på garantier
Der hensættes på garantier, hvor der vurderes at være tabsrisici.				3.939.342
Garantier med hensættelser			6.287	3.284

	Noter (1.000 kr.)	2017	2016
10	Revisionshonorar
	Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed,
	der udfører den lovpligtige revision	513	503
	Fordelt på ydelser
	Lovpligtig revision af årsregnskabet	400	392
	Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed	75	73
	Honorar for andre ydelser * Samlet revisionshonorar	38 513	38 503
	* I andre ydelser indgår honorar for arbejdshandlinger som følge af Finanstilsynets særlige rapporteringskrav.
	Banken har intern revisionsafdeling.
11	Skat
	Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst	25.146	17.738
	Ændring i udskudt skat	-712	59
	Reguleringer vedrørende tidligere år	0	-278
	Skat af årets resultat	24.434	17.519
	Effektiv skatteprocent Den aktuelle skatteprocent	22,0%	22,0%
	Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter	-2,2%	-2,6%
	Reguleringer vedrørende tidligere år	0,0%	-0,3%
	Andet	0,1%	0,0%
	Effektiv skatteprocent	19,9%	19,1%
	De ikke-skattepligtige indtægter og fradrag stammer hovedsageligt fra afskrivning og nedskrivninger på domicilejendomme, ej fradragsberettiget andel af repræsentations omkostninger samt gevinst på unoterede anlægsaktier.
12	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
	Tilgodehavender hos centralbanker	0	54.107
	Tilgodehavender hos kreditinstitutter	63.099	55.276
	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt	63.099	109.383
	Fordelt efter restløbetid
	Til og med 3 måneder	46.700	89.883
	Over 3 måneder og til og med 1 år	0	17.000
	Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år	16.399 0	2.500 0
	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt	63.099	109.383

(1.000 kr.)	2017	2016

13 Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser

Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris Udlån og andre tilgodehavender i alt		2016
	4.516.187	3.665.212
	4.516.187	3.665.212
Fordelt efter restløbetid
På anfordring	1.255.791	542.381
Til og med 3 måneder	271.358	190.478
Over 3 måneder og til og med 1 år	836.450	1.024.137
Over 1 år og til og med 5 år	996.582	936.593
Over 5 år	1.156.006	971.623
Udlån og andre tilgodehavender i alt	4.516.187	3.665.212
Specifikation af bruttoudlån
Udlån og tilgodehavender før nedskrivning	4.755.847	3.939.342
Nedskrivning	-239.660	-274.130
Udlån og andre tilgodehavender i alt	4.516.187	3.665.212
Bruttoudlån og eventualforpligtelser Udlån og tilgodehavender før nedskrivning	4.755.847	3.939.342
Eventualforpligtelser	2.058.929	1.587.398
	6.814.776	5.526.740
Udlån og eventualforpligtelser i alt Gruppering af bruttoudlån og eventualforpligtelser på sektorer og brancher (i procent) Offentlige myndigheder	13,9
Erhverv
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	9,6
Planteavl	4,1	11,6
Svinebrug	3,1
Kvægbrug	0,7
Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug	1,7
Fiskeri Industri og råstofindvinding	0,0 1,2
Energiforsyning	1,0
Bygge- og anlæg	2,4
Handel	3,7
Transport, hoteller og restauranter	1,4
Information og kommunikation	0,5
Finansiering og forsikring	1,8
Fast ejendom	7,1
Øvrige erhverv	5,8
I alt erhverv Private	34,5 51,6	42,1 49,9

Noter	(1.000 kr.)	2017	2016
14	Obligationer til dagsværdi
	Realkreditobligationer Øvrige obligationer	1.817.356 165.152	1.178.381 942.544
	Obligationer i alt	1.982.508	2.120.925
	Banken har deponeret obligationer hos Nationalbanken og Værdipapircentralen til sikkerhed for clearing og afvikling mv. for i alt 217.086 tkr. (2016: 214.585 tkr.)
15	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	Djurs-Invest ApS, Grenaa
	Ejerandel	100%	100%
	Egenkapital	1.774	1.757
	Resultat	17	-18
	På grund af selskabets uvæsentlige balance og aktivitet udarbejdes der ikke koncernregnskab.
16	Aktiver tilknyttet puljeordninger
	Obligationer	650.670	414.333
	Aktier mv.	1.171.132	649.750
	Aktiver i alt	1.821.802	1.064.083
17	Mellemværender med tilknyttede virksomheder m.v.
	Indlån i alt	557	569
18	Investeringsejendomme
	Dagsværdi primo	3.190	4.305
	Årets tilgang	2.683	0
	Årets afståelse	0	-1.115
	Dagsværdi ultimo	5.873	3.190
	Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter.
19	Domicilejendomme
	Omvurderet værdi primo	69.020	70.458
	Tilgang i årets løb	9.886	0
	Afgang i årets løb	0	-242
	Afskrivning	-957	-1.196
	Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen	3.000 -4.237	0 0

19	Domicilejendomme
	Omvurderet værdi primo	69.020	70.458
	Tilgang i årets løb	9.886	0
	Afgang i årets løb	0	-242
	Afskrivning	-957	-1.196
	Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst	3.000	0
	Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen	-4.237	0
	Omvurderet værdi ultimo	76.712	69.020

(1.000 kr.)	2017	2016

20 Øvrige materielle aktiver

	Noter
	(1.000 kr.)			2017	2016
20	Øvrige materielle aktiver
	Samlet kostpris primo			28.453	33.790
	Tilgang			2.205	6.263
	Afgang			-2.482	-11.600
	Samlet kostpris ultimo			28.176	28.453
	Af- og nedskrivninger primo			17.545	25.036
	Årets afskrivninger			4.673	4.109
	Årets ned- og afskrivninger på afhændede aktiver			-2.465	-11.600
	Af- og nedskrivninger ultimo			19.753	17.545
	Bogført værdi ultimo			8.423	10.908
21	Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser
	Udskudt skatteforpligtelse primo			3.153	3.212
	Ændring i årets udskudte skat Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser ultimo			712 3.865	-59 3.153
	Materielle aktiver	Udskudte skatteaktiver 23	Udskudte skattefor pligtelser 220	Udskudte skatteaktiver 249	Udskudte skattefor pligtelser 231
	Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter	4.517	0	3.994	0
	Øvrige Udskudt skat i alt	1.044	1.499	1.084	1.943 2.174
			1.719	5.327
		5.584
	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker			2017	2016
23	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt			187.187	266.429
	Fordelt efter restløbetid Anfordringsgæld			187.187	266.429

22 Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser

	2017	2017	2016	2016
		Udskudte		Udskudte
	Udskudte	skattefor	Udskudte	skattefor
	skatteaktiver	pligtelser	skatteaktiver	pligtelser
Materielle aktiver	23	220	249	231
Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter	4.517	0	3.994	0
Øvrige	1.044	1.499	1.084	1.943

23	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2017	2016
	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt	187.187	266.429
	Fordelt efter restløbetid
	Anfordringsgæld	187.187	266.429
	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt	187.187	266.429

Noter
(1.000 kr.)	2017	2016
24 Indlån og anden gæld

Noter
(1.000 kr.)		2017	2016
24	Indlån og anden gæld
	Anfordring	5.355.003	4.464.206
	Indlån med opsigelsesvarsel	58.022	50.054
	Tidsindskud Særlige indlånsformer	16.145 398.015	20.472 618.211
	Indlån i alt	5.827.185	5.152.943
	Fordelt på restløbetid
	På anfordring	5.427.741	4.529.499
	Til og med 3 måneder	50.618	78.475
	Over 3 måneder og til og med 1 år	11.150	11.431
	Over 1 år og til og med 5 år	57.202	71.572
	Over 5 år Indlån i alt	280.474 5.827.185	461.966 5.152.943
25	Egenkapital - aktier
	Aktiernes antal à kr. 10 Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr	2.700.000	2.700.000
	Antal af egne aktier primo (stk.)	25.195	25.248
Køb		242.537	183.007
Salg		-243.037	-183.060
	Antal af egne aktier ultimo (stk.)	24.695	25.195
	Pålydende værdi af egne aktier primo	252	252
	Køb / salg netto	-4	0
	Pålydende værdi af egne aktier ultimo (t.kr.)	247	252
	Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%)	0,9%	0,9%
	Køb / salg netto	0,0%	0,0%
	Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%)	0,9%	0,9%
	Samlet købssum	61.621	40.489
	Samlet salgssum Egne aktier er købt og solgt som led i bankens almindelige handel med aktier.	61.376	39.736

26 Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forretninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån.
	2017	2017	2017	2017
	Nominel	Netto	Positiv	Negativ
Valutakontrakter, termin køb	værdi	markedsværdi	markedsværdi	markedsværdi
Til og med 3 måneder	19.585	-1.032	262	1.294
Over 3 måneder og til og med 1 år	12.355	-415	43
Markedsværdi	31.940	-1.447	305	1.750
Valutakontrakter, termin salg Til og med 3 måneder	30.248	1.355	1.366
Over 3 måneder og til og med 1 år	12.355	479	487
Markedsværdi	42.603	1.834	1.853
Valutakontrakter og -swaps i alt	74.543	387	2.158	1.769
Renteswaps
Til og med 3 måneder	0	0	0
Over 3 måneder og til og med 1 år	990	-9	0
Over 1 år og til og med 5 år	140.386	-2.408	2.532	4.940
Over 5 år Markedsværdi	287.419 428.795	-4.826 -7.243	32.869 35.401	37.695 42.644
Rentekontrakter og swaps i alt	428.795	-7.243	35.401	42.644
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb	87	0	0
Valutaforretninger, salg	2.723	4	4
Terminer/futures, køb	26	266	267
Terminer/futures, salg	26	-186	8
Renteforretninger, køb	5.838	-14	6
Renteforretninger, salg Aktieforretninger, køb	5.838 3.458	23 14	26 45
Aktieforretninger, salg	3.458	-13	32
Markedsværdi	21.454	94	388
Samlet
Valutakontrakter og -swaps i alt	74.543	387	2.158	1.769
Rentekontrakter og -swaps i alt Spot i alt	428.795 21.454	-7.243 94	35.401 388	42.644
		-6.762	37.947	44.707

26 Afledte finansielle instrumenter (fortsat)

Noter (1.000 kr.)
Afledte finansielle instrumenter (fortsat)
	2016	2016	2016	2016
	Nominel værdi	Netto markedsværdi	Positiv markedsværdi	Negativ markedsværdi
Valutakontrakter, termin køb
Til og med 3 måneder	34.699	2.149	2.170	21
Over 3 måneder og til og med 1 år	7.216	437	437
Markedsværdi	41.915	2.586	2.607	21
Valutakontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder	47.339	-1.683	217	1.900
Over 3 måneder og til og med 1 år	7.216	-417	0	417
Markedsværdi	54.555	-2.100	217	2.317
Valutakontrakter og -swaps i alt	96.470	486	2.824	2.338
Renteswaps
Til og med 3 måneder	592	-8	0
Over 3 måneder og til og med 1 år	20.651	-146	393	539
Over 1 år og til og med 5 år	102.734	-1.924	3.327	5.251
Over 5 år	293.585	-7.168	36.784	43.952
Markedsværdi	417.562	-9.246	40.504	49.750
Rentekontrakter og -swaps i alt	417.562	-9.246	40.504	49.750
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb	700	1	2
Valutaforretninger, salg	141	0	0
Terminer/futures, køb	20.007	426	426
Terminer/futures, salg	20.007	-368	0	368
Renteforretninger, køb Renteforretninger, salg	3.794 3.794	12 -6	13 2
Aktieforretninger, køb	2.213	32	63	31
Aktieforretninger, salg	2.213	-31	31	62
Markedsværdi	52.869	66	537	471
Samlet
Valutakontrakter og -swaps i alt	96.470	486	2.824	2.338
Rentekontrakter og -swaps i alt	417.562	-9.246	40.504	49.750
Spot i alt	52.869	66	537	471
Markedsværdi	566.901	-8.694	43.865	52.559

(1.000 kr.)	2.017	2016

27 Eventualforpligtelser

Finansgarantier	578.867	394.606
Tabsgarantier for realkreditudlån	599.213	509.010
Tinglysnings- og konverteringsgarantier	219.102	104.631
Øvrige eventualforpligtigelser	661.747	579.151
Eventualforpligtigelser i alt	2.058.929	1.587.398

28 Valutaeksponering

Noter	(1.000 kr.)	2.017	2016
27	Eventualforpligtelser
	Finansgarantier	578.867	394.606
	Tabsgarantier for realkreditudlån	599.213	509.010
	Tinglysnings- og konverteringsgarantier Øvrige eventualforpligtigelser	219.102 661.747	104.631 579.151
	Eventualforpligtigelser i alt	2.058.929	1.587.398
	Banken deltager i et it-samarbejde med andre banker via it-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil medføre betaling af udtrædelsesgodtgørelse på 167 mio. kr. opgjort pr. 31.12.2017.
	Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen.
28	Valutaeksponering
	Valutafordeling på hovedvalutaer (netto)
	EUR	3.637	46.303
	GBP	536	1.445
	CHF	464	1.080
	NOK USD	468 849	664 1.486
	SEK	499	66
	Øvrige valutaer	2.864	2.545
	Totalt	9.317	53.523
	Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition)	1,1%	7,0%
	Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko)	0,0%	0,0%
	Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko. Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.
29	Finansielle risici og risikostyring
	Banken er eksponeret over for forskellige finansielle risici, som udgøres af:
	Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.
	Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien for bankens aktiver eller forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene.
	Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens styring af finansielle risici fremgår af afsnittene kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, it-sikkerhed og operationelle risici i ledelsesberetningen side 20-23, hvortil der henvises.

29 Finansielle risici og risikostyring

30 Dagsværdi af finansielle instrumenter

Noter (1.000 kr.)
Dagsværdi af finansielle instrumenter
	på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.	Dagsværdi er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til, mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien
at indregnede værdier svarer til dagsværdier.		Obligationer, aktier m.v., aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således,
	aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente.	For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kreditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være modtagne gebyrer og for fastforrentede udlån tillige den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den
		Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.
		For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til
	dagsværdier at være den renteniveauafhængige kursregulering.
		2017	2017	2016	2016
		Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender
hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og		122.483	122.483	141.027
centralbanker		63.099	63.099	109.383
Udlån og andre tilgodehavender		4.516.187	4.556.422	3.665.212
Obligationer til dagsværdi		1.982.508	1.982.508	2.120.925	141.027 109.383 3.707.090 2.120.925
Aktier m.v.		261.234	261.234	241.859
Aktiver tilknyttet puljeordninger		1.821.802	1.821.802	1.064.083
Afledte finansielle instrumenter		37.947	37.947	43.865	241.859 1.064.083 43.865
Finansielle aktiver i alt		8.805.260	8.845.495	7.386.354	7.428.232
Finansielle forpligtelser
Indlån og anden gæld		5.827.185	5.827.498	5.152.943	5.154.276
Indlån i puljeordninger		1.837.236	1.837.236	1.089.744	1.089.744
Afledte finansielle instrumenter Finansielle forpligtelser i alt		44.711 7.709.132	44.711 7.709.445	52.559 6.295.246	52.559 6.296.579

	Noter
	(1.000 kr.)	2017	2016
31	Renterisiko
	Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt	9.311	17.922
	Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko
	DKK EUR	9.323 -10	17.481 441
	Øvrige valutaer	-2
32	Kreditrisiko
	Kreditstyringen og- risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør
	langt den største del af bankens aktivside.
	Ud over oplysninger i denne note 32 samt efterfølgende noter 33 og 34 henvises til den generelle beskrivelse af kreditstyringen i ledelsesberetningen side 20 under afsnittet "kreditrisici".
	Maksimal kreditrisiko på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, obligationer samt andre aktiver
	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	63.099	109.383
	Obligationer til dagsværdi	1.982.508	2.120.925
	Andre aktiver	98.081	108.157
	Udlån og tilgodehavender før nedskrivning Garantier Kredittilsagn, kreditter Kredittilsagn, rammeaftaler	4.755.847 2.058.929 2.174.335 284.874	3.939.342 1.587.398 1.982.245 466.327
	Maksimal kreditrisiko	9.273.985	7.975.312
	Total maksimal kreditrisiko	11.417.673	10.313.777
	Gruppering på sektorer og brancher af udlån mv., garantier og kredittilsagn Offentlige myndigheder	1.014.900	653.735
	Erhverv
	Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	889.024	861.681
	Industri og råstofindvinding	140.292	192.835
	Energiforsyning	152.205	136.554
	Bygge- og anlæg	290.254	361.622
	Handel	362.393	365.440
	Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation	255.224 41.307	280.180 38.230
	Finansiering og forsikring	95.125	70.377
	Fast ejendom	916.361	799.563
	Øvrige erhverv	618.329	541.037
	I alt erhverv	3.760.513	3.647.519
	Private	4.498.572	3.674.059

32 Kreditrisiko (fortsat)

Kreditrisiko på enkeltbranche med størst kreditrisici

Fordelingen af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn er fordelt på

Noter (1.000 kr.)
Kreditrisiko (fortsat)
Kreditrisiko på enkeltbranche med størst kreditrisici Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri udgør en af de største enkeltbranche i bankens samlede udlån, garantier og kredittilsagn med 9,6%.
Fordelingen af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn er fordelt på
	2017	2017	2016	2016
Planteavl	352.481	39%	330.430	38%
Svinebrug	261.061	29%	309.858	36%
Kvægbrug	78.769	9%	72.794	8%
Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug	191.228	22%	142.843	17%
Fiskeri	5.485	1%	5.756	1%
Total	889.024	100%	861.681	100%
Nedskrivninger fordelt på
Planteavl	2.050	3%	0	0%
Svinebrug	56.526	90%	64.029	85%
	4.176	7%	9.469	13%
Kvægbrug
Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri	81 89	0% 0%	1.643 276
Total Beskrivelse af sikkerheder Når bankens kreditrisiko ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet. Sikkerhedsstillelsen sker hovedsageligt ved pant i ejendomme, løsøre, fordringer, let realisable værdipapirer og indeståender samt pantebreve. Herudover tages der som hovedregel sikkerhed i kaution, samt selskabers aktier/anparter og tilbagetrædelseserklæring.	62.922	100%	75.417	2% 0% 100%
En stor del af disse kautioner er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor. Af forsigtighedshensyn tillægger banken som hovedregel ikke disse tilbagetrædelseserklæringer og kautioner selvstændig værdi. Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for en sikkerheds selvstændige værdi.
Værdien af sikkerheder på udlån og garantier *)			2017	2016
Sikkerhed i fast ejendom			2.250.952	1.990.540
Sikkerhed i driftsmidler			399.038	385.516
Sikkerhed i fordringer, værdipapirer og indeståender			303.479	249.160
Sikkerhed i pantebreve			1.201.069	889.587
Sikkerhed i kautioner I alt			37.479 4.192.017	40.599 3.555.402

Beskrivelse af sikkerheder

Værdien af sikkerheder på udlån og garantier *)	2017	2016
Sikkerhed i fast ejendom	2.250.952	1.990.540
Sikkerhed i driftsmidler	399.038	385.516
Sikkerhed i fordringer, værdipapirer og indeståender	303.479	249.160
Sikkerhed i pantebreve	1.201.069	889.587
Sikkerhed i kautioner	37.479	40.599
I alt	4.192.017	3.555.402

32 Kreditrisiko (fortsat)

33 Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender før nedskrivninger, som ikke er i restance

	Noter (1.000 kr.)
32	Kreditrisiko (fortsat)
	Ved opgørelse af værdien af pant i fast ejendom tages hensyn til ejendommens forventede handelspris reduceret med en procentandel til dækning af usikkerhed ved prisfastsættelsen og omkostninger ved realisation.
	Driftsmidlers værdi opgøres med baggrund i kostpris reduceret med en procentandel til dækning af værdiforringelsen som følge af alder. Værdipapirer opgøres til officielle kurser reduceret med en procentandel til dækning af uventede, pludselig opståede forhold. Indeståender i banken optages til indestående. Pantebreve m.m. udgøres hovedsageligt af indirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti over for realkreditinstituttet. Disse garantier er sikret ved indirekte pant i ejendommen, og værdiansættelsen svarer til garantibeløbet.
33	Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender før nedskrivninger, som ikke er i restance Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af risikoanalyser en afdækning
	af faresignaler og risikotegn så tidligt som muligt, herunder ved opfølgning og styring af overtræk.
		2017	2017	2016	2016
		Eksponering	Heraf udlån	Eksponering	Heraf udlån
	Offentlig Høj (karakter 3 og 2A)	1.014.900	944.334	653.735	442.509
	I alt	1.014.900	944.334	653.735	442.509
	Private
	Høj (karakter 3 og 2A)	3.491.390	1.453.768	2.667.889	1.127.830
	Mellem (karakter 2B) Lav (karakter 2C)	735.726 158.732	396.700 92.951	724.273 153.696	378.589 96.428
	I alt	4.385.848	1.943.419	3.545.858	1.602.847
	Erhverv
	Høj (karakter 3 og 2A)	2.051.397	831.002	1.835.791	758.919
	Mellem (karakter 2B)	805.052	366.977	812.471	402.256
	Lav (karakter 2C)	655.657	368.710	673.456	352.804
	I alt	3.512.106	1.566.689	3.321.718	1.513.979

(1.000 kr.)

33 Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender før nedskrivninger, som ikke er i restance (fortsat)

34	Udlån i restance, der ikke er individuelt nedskrevet		2017	2016
	Restancer på udlån, der ikke er nedskrevne, fordelte sig aldersmæssigt ultimo således:
	0- 90 dages overtræk		16.292	11.848
	Mere end 90 dages overtræk		3.035	2.106
	I alt		19.327	13.954

Noter (1.000 kr.)
		Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender før nedskrivninger, som ikke er i restance (fortsat)
		Fordeling af kreditkvaliteten på ratede engagementer (inkl. engagementer med nedskrivninger)
8.000	(71%)
7.000	6.558	2017	2016
6.000	(65%)
5.000	5.157
Mio. kr 4.000
3.000		(17%) (19%)
2.000		1.541 1.537	(9%)	(10%)	(4%) (6%)
1.000			814	827	454 361
0 0- 90 dages overtræk	Høj Udlån i restance, der ikke er individuelt nedskrevet	Mellem Restancer på udlån, der ikke er nedskrevne, fordelte sig aldersmæssigt ultimo således:	Lav		Nedskrivninger 2017 16.292
Mere end 90 dages overtræk I alt					3.035 19.327	2016 11.848 2.106 13.954
			2017	2017 Mere end	2016	2016 Mere end
			0-90 dages	90 dages	0-90 dages	90 dages
Branchefordeling*			overtræk	overtræk	overtræk	overtræk
Offentlige myndigheder			0	0	0
Erhverv
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding			1.004 322	24 0	452 175
Energiforsyning			0	0	0
Bygge- og anlæg			732	137	485
Handel			331	633	729
Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation			415 68	69 108	128 64
Finansiering og forsikring			71	16	61
Fast ejendom			92	9	664	234
Øvrige erhverv			1.496	371	945	271
I alt erhverv Private			4.531 11.761	1.367 1.668	3.703 8.145	735 1.371

(1.000 kr.)

35 Følsomhed over for hver type af markedsrisiko

I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable:

Renterisiko

Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint. Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente den 31. december 2017 havde været 100 basispoint højere, så ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 7,5 mio. kr. lavere (2016: 14,0 mio. kr. lavere). Primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Den lavere renterisiko i 2017 sammenlignet med 2016 kan henføres til en mindre og ændret sammensætning af bankens obligationsbeholdning. 53 Årsregnskab

Valutarisiko

Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutakursindikator 1-nøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Valutakursindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31. december 2017 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 0,2 mio. kr. lavere (2016: 1,0 mio. kr. lavere) primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig.

Aktierisiko

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december 2017 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat efter skat og egenkaptital alt andet lige være 26,1 mio. kr. lavere (2016: 24,2 mio. kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Aktierisikoen i 2017 sammenlignet med 2016 vurderes som værende på et uændret niveau.

Ejendomsrisiko

Hvis værdien af bankens ejendomme den 31. december 2017 havde været 10 pct. lavere ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige reducere årets resultat efter skat og egenkapital med 8,3 mio. kr. efter skat (2016: 7,2 mio. kr. efter skat) den altovervejende andel er på domicilejendomme.

36 Regnskabsmæssige skøn

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser.

De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Her ud over er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.

De områder hvor skøn har den væsentligste effekt på regnskabet er:

• Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier
• Dagsværdi af ejendomme
• Dagsværdi af unoterede / illikvide værdipapirer

36 Regnskabsmæssige skøn (fortsat)

36
	Regnskabsmæssige skøn (fortsat)
	Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender mv. foretages for at tage hensyn til værdiforringelser, som er sket efter første indregning. Nedskrivninger foretages som en kombination af individuelle og gruppevise nedskrivninger og er forbundet med en række skøn. Der er skøn forbundet med vurdering af på hvilke udlån, der er objektiv indikation for værdiforringelse, fastlæggelse af fremtidige betalingsstrømme og værdien af sikkerheder.
	Forudsætningerne for de anvendte skøn kan være ufuldstændige, unøjagtige og endvidere kan uventede fremtidige begivenheder indtræffe. Som følge af disse usikkerheder kan det være nødvendigt at ændre i tidligere foretagne skøn enten på grund af ny information, yderligere erfaringer eller efterfølgende begivenheder. En forværring af engagementerne vil medføre yderligere nedskrivninger.
	Afkastmetoden anvendes til måling af dagsværdi på domicilejendomme. I forbindelse med dagsværdimålingen foretages der skøn på forventet markedsleje, afkastkrav samt vedligeholdelsesomkostninger. Disse skøn er forbundet med en vis usikkerhed. Markedsleje og afkastkrav afhænger i væsentlig grad af beliggenhed. Markedslejen ligger i intervallet 450 kr. - 2.000 kr. pr. kvm. og afkastkravet ligger i intervallet 5,5% - 8,5%.
	For værdipapirer, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Dette gælder specielt for de unoterede og illikvide aktier, hvor der ikke er et aktivt marked.
	For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selskaber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfordelingen for at udgøre det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen.
	For øvrige unoterede aktier i sektorselskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part.
	Følsomhedsberegningen for aktier og ejendomme fremgår af note 35.
37	Likviditetsreserve	2017	2016
	Kassebeholdning	40.954	41.225
	Anfordringstilgodehavender i Danmarks Nationalbank	57.529	80.803
	Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodeh. i kreditinst. og forsikringsselskaber	46.700	89.883
	Sikre letsælgelige (børsnot) ubelånte værdipapirer	1.982.508	1.800.357
	Sikre letsælgelige (børsnot) ubelånte værdipapirer, puljer	650.670	414.333
	Likviditetsreserve efter Lov om finansiel virksomhed § 152 i alt	2.778.361	2.426.601
	Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet		196,0
		177,5

	Noter (1.000 kr.)		2017	2016
38	Nærtstående parter
	Transaktioner med nærtstående parter Nærtstående parter omfatter bestyrelse, direktion samt datterselskabet Djurs-Invest ApS. Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 6 og 17 nævnte. Alle transaktioner er indgået på markedsvilkår.
	Lån m.v. til direktion og bestyrelse Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens
	Direktion Bestyrelse		3 8.206	6 10.329
	Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller Direktion Bestyrelse		3,4-7,5% 2,35-9,5%	3,4-7,5% 2,9-9,5%
	Udsvinget skyldes, at udlånene varierer fra valutalån til lån i DKK.
	Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse Direktion Bestyrelse		350 10.743	350 16.185
39	Valg af bestyrelsesmedlemmer
		Indtrådt i bestyrelsen	Senest genvalgt	På valg
	Peter Zacher Sørensen (formand siden 2016)	2012	2017	2019
	Ejner Søby (næstformand siden 2016)	2009	2017	2019
	Uffe Vithen	2006	2017	2019
	Helle Bærentsen (medarbejdervalgt) Tina Klausen (medarbejdervalgt)	2006 1998	2014 2014	2018 2018
	Peter Pedersen	2013	2016	2018
	Mikael Lykke Sørensen	2008	2016	2018
	Bente Østergaard Høg	2016		2018
	Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt)	2017		2018
	Repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode.

39 Valg af bestyrelsesmedlemmer

	Indtrådt i	Senest
	bestyrelsen	genvalgt	På valg
Peter Zacher Sørensen (formand siden 2016)	2012	2017	2019
Ejner Søby (næstformand siden 2016)	2009	2017	2019
Uffe Vithen	2006	2017	2019
Helle Bærentsen (medarbejdervalgt)	2006	2014	2018
Tina Klausen (medarbejdervalgt)	1998	2014	2018
Peter Pedersen	2013	2016	2018
Mikael Lykke Sørensen	2008	2016	2018
Bente Østergaard Høg	2016		2018
Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt)	2017		2018

Årsregnskab Noter (1.000 kr.) 2017 2016
Bestyrelse	stk.	stk.
Peter Zacher Sørensen	1.905	1.905
Ejner Søby	1.800	1.800
Uffe Vithen	799	799
Helle Bærentsen	945	945
Tina Klausen Peter Pedersen	1.657 975	1.657 775
Mikael Lykke Sørensen	3.639	3.639
Bente Østergaard Høg	68	68
Anders Tækker Rasmussen (indtrådt i bestyrelsen den 11. august 2017)	788
Direktion
Lars Møller Kristensen	2.619	2.619

41 Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen) samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder. 57 Årsregnskab

Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år.

Bankens datterselskab er uvæsentligt set i forhold til banken, hvorfor der ikke udarbejdes et koncernregnskab.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme i anden totalindkomst.

Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet.

Fremmed valuta

Indtægter og udgifter i fremmed valuta er omregnet til danske kroner efter kursen på transaktionstidspunktet.

Mellemværender i og beholdninger af valuta er opgjort til de af Danmarks Nationalbank fastsatte valutakurser ultimo året.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører.

Gebyr og provisionsindtægter, som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning, indregnes med den effektive rente for det pågældende udlån.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden.

Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.

Bankens netto rente- og gebyrindtægter samt kursreguleringer kan alene henføres til én aktivitet samt ét geografisk område.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale udgifter, pensioner mv. til bankens personale, samt udgifter til pensionsordninger for tidligere bankdirektører.

Skat

Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden kapitalindkomst med den del der kan henføres til anden totalindkomst.

Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.

Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.

Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster.

Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitutters anfordrings- og tidsindskud i Djurslands Bank.

Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker måles til amortiseret kostpris.

41 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Udlån

Udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv., samt med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.

Alle engagementer vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder.

Der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af tilgodehavender og udlån, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder
• Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter
• Banken yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder
• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion.

Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivningsberegning.

Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger.

Uanset størrelsen af engagementet vurderes nødlidende engagementer ligeledes individuelt, og nedskrivningen foretages på tilsvarende vis.

For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.

Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 17 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 15 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper. 58 Årsregnskab

Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af brancheforeningen, Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling.

Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse.

Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl.

Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabs-data for hele pengeinstitutsektoren. Banken har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for bankens egen udlånsportefølje.

Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivninger og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.

Herudover har banken i den ledelsesmæssige vurdering af de gruppevise nedskrivninger, vurderet behovet for at korrigere for allerede indtrufne begivenheder, og i givet fald korrigeret herfor.

Risikoen på de af banken stillede garantier vurderes individuelt. På baggrund af det sandsynlige i at garantien vil medføre et træk på bankens ressourcer, herunder risikoen for om banken kan opnå dækning for den forventede betaling hos debitor, vurderes om der skal hensættes til den skønnede tabsrisiko.

Obligationer

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Aktier

Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Illikvide og unoterede kapitalandele måles som hovedregel ligeledes til dagsværdi, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.

Dagsværdi opgøres ved anvendelse af modeller og tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, herunder f.eks. oplysninger om handler mv.

Kapitalandel i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode.

I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til lovpligtig reserve i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

41 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Puljeaktiviteter

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til puljedeltagere føres under posten "Kursreguleringer".

Grunde og bygninger

Grunde og bygninger omfatter de to poster "Investeringsejendomme" og "Domicilejendomme". De ejendomme, hvori der er bankdrift, er kategoriseret som domicilejendomme, medens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme.

Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden jf. bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen. Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen.

Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab ved nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen. 59 Årsregnskab

Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er sat til 50 år.

Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen, medens stigninger i den omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst og bindes på posten "opskrivningshenlæggelser" i egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.

I året er der ikke anvendt eksterne vurderingseksperter på bankens ejendomme.

Øvrige materielle anlægsaktiver

Øvrige materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerede markedspriser på balancedagen.

Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Finansielle forpligtelser

Indlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af egenbeholdning af egne udstedte efterstillede kapitalindskud. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi

Hensatte forpligtelser

Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Pensionsforpligtelser hensættes på et statistisk aktuarmæssigt grundlag.

Garantier måles dog ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden.

Egenkapital

Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivning af domicilejendomme med fradrag af udskudt skat på opskrivningen. Reserven opløses, når aktiverne sælges eller udgår.

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført overskud under egenkapitalen.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.

Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder samt aktiviteter vedrørende køb, forbedringer og salg af materielle anlægsaktiver.

Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.

Likvider omfatter kassebeholdningen og anfordringstilgodehavender hos centralbanker.

41 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav, samt i henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings vejledninger.

Kommende regnskabsregler

På tidspunktet for offentliggørelse af denne årsrapport er regnskabsstandarden IFRS 9, der erstatter standarden IAS 39, trådt i kraft med virkning for 1. januar 2018. Regnskabsstandarden IFRS 9 ændrer i væsentlig grad ved de gældende regler for klassifikation og måling af finansielle aktiver, regnskabsmæssige nedskrivninger og i nogen grad ved reglerne om regnskabsmæssig sikring.

De overordnede bestemmelser i IFRS 9 er tilsvarende indarbejdet i den danske regnskabsbekendtgørelse og suppleret af særlige danske nedskrivningsregler i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10, der udfylder de overordnede principper i IFRS 9.

Den ændrede danske regnskabsbekendtgørelse træder i kraft samtidig med IFRS 9 dvs. for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2018.

IFRS 9-reglerne om finansielle instrumenter, der er indarbejdet i den danske regnskabsbekendtgørelse, fastsætter følgende om klassifikation og måling samt nedskrivninger på finansielle aktiver:

IFRS 9-klassifikation og måling:

Efter IFRS 9 foretages klassifikation og måling af finansielle aktiver på baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver og de kontraktmæssige betalingsstrømme, som knytter sig til de finansielle aktiver.

Finansielle aktiver, som holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger, og hvor de kontraktlige betalinger udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til amortiseret kostpris.

Finansielle aktiver, som holdes i en blandet forretningsmodel, hvor nogle finansielle aktiver holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger, og andre finansielle aktiver sælges, og hvor de kontraktlige betalinger på de finansielle aktiver i den blandede forretningsmodel udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning som udgangspunkt til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Imidlertid indgår de pågældende finansielle aktiver i et risikostyringssystem og en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i Djurslands Banks interne ledelsesrapportering. Banken vurderer på den baggrund, at de finansielle aktiver ikke opfylder de kriterier for forretningsmodel, som knytter sig til målingskategorierne amortiseret kostpris og dagsværdi gennem anden totalindkomst. De pågældende finansielle aktiver måles i stedet til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. 60 Årsregnskab

Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte kriterier for forretningsmodel, eller hvor de kontraktmæssige pengestrømme ikke udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Anvendelsen af IFRS 9 målingskategorierne for finansielle aktiver på baggrund af forretningsmodellen og på baggrund af karakteristika ved de kontraktmæssige betalingsstrømme, forventes kun at føre til ubetydelige ændringer i målingsprincipper i forhold til målingsprincipperne anvendt i Djurslands Banks 2017 årsrapport.

IFRS 9 – nedskrivninger:

Med IFRS 9 erstattes den gældende nedskrivningsmodel, der er baseret på indtrufne tab, af en nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Den nye forventningsbaserede nedskrivningsmodel indebærer, at et finansielt aktiv på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives aktivet med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres aktivet værdiforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, der vil være større end i stadie 2, og renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.

Nedskrivningerne på kunder i stadie 1 og 2, bortset fra den svage del af stadie 2, foretages på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning, mens nedskrivningerne for svage stadie 2-kunder og stadie 3-kunder foretages ved en individuel vurdering.

Den porteføljemæssige modelberegning foretages på baggrund af en enklere model, som tager udgangspunkt i Djurslands Banks inddeling af kunderne i forskellige ratingklasser og en vurdering af risikoen for de enkelte ratingklasser. Beregningen sker i et setup, der udvikles og vedligeholdes på Djurslands Banks datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af LOPI (Lokale Pengeinstitutter). Det fremadskuende, makroøkonomiske modul genererer en række justeringsfaktorer, som multipliceres på datacentralens estimater, som derved justeres i forhold til udgangspunktet.

Ledelsens påtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2017 for Djurslands Bank A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. 61 Påtegninger

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Grenaa, den 7. februar 2018

Direktionen

Lars Møller Kristensen

Grenaa, den 7. februar 2018

Bestyrelsen

Peter Zacher Sørensen Ejner Søby Helle Bærentsen Formand Næstformand

Jonas Krogh Balslev

Økonomichef

Tina Klausen Peter Pedersen Bente Østergaard Høg

Anders Tækker Rasmussen Mikael Lykke Sørensen Uffe Vithen

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i Djurslands Bank A/S

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk.1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Valg af revisor

Vi blev første gang valgt som revisor for Djurslands Bank A/S før 1995 og skal derfor senest fratræde som revisor på generalforsamlingen i 2021. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på mere end 23 år frem til og med regnskabsåret 2017.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2017. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

Vi har opfyldt vores ansvar som beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet", herunder i relation til nedennævnte centrale forhold ved revisionen. Vores revision har omfattet udformning og udførelse af revisionshandlinger som reaktion på vores vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet. Resultatet af vores revisionshandlinger, herunder de revisionshandlinger vi har udført for at behandle nedennævnte forhold, danner grundlag for vores konklusion om årsregnskabet som helhed. 62 Påtegninger

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Måling af udlån og garantier

Risikovurdering i forhold til vores revision: En væsentlig del af bankens aktiver består af udlån til bankens kunder (50% af bankens samlede aktiver), som indebærer risici for tab i tilfælde af kundens manglende betalingsevne. I tilknytning hertil ydes garantier og andre finansielle produkter, som ligeledes indebærer risici for tab. 63 Påtegninger

Bankens opgørelse af nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. indebærer væsentlige beløb og ledelsesmæssige skøn. Dette vedrører især vurdering af, om der er indtrådt objektiv indikation på værdiforringelse, realisationsværdi af modtagne sikkerheder samt kundens betalingsevne i tilfælde af misligholdelse.

Der indgår endvidere væsentlige ledelsesmæssige skøn i forbindelse med fastsættelse af metoder og parametre for opgørelse af gruppevise nedskrivninger.

Revisionsmæssig håndtering: Vores revision har omfattet bankens procedurer for opfølgning på udlån og garantier, herunder registrering af indtrufne indikationer på værdiforringelse. Vi har ved analyser og stikprøvevise tests samt gennemgang af bankens procedurer efterprøvet, hvorvidt nedskrivninger og hensættelser er indregnet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis.

Gennemgangen har blandt andet omfattet de største og mest risikofyldte udlån og garantier. For gruppevise nedskrivninger har vi gennemgået de anvendte metoder og forudsætninger samt ledelsesmæssige skøn i forbindelse hermed.

Vi har endvidere gennemgået og testet hvorvidt noteoplysninger vedrørende udlån, nedskrivninger, garantier og kreditrisici efter vores vurdering opfylder de relevante regnskabsregler

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med krav i lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde årsregnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. 64 Påtegninger

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele, den offentlige interesse har af sådan kommunikation.

Aarhus, den 7. februar 2018

Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr. 30 70 02 28

Jon Midtgaard Klaus Skovsen Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor MNE-nr. 28657 MNE-nr. 30204

Intern revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i Djurslands Bank A/S

Konklusion

Det er min opfattelse, at årsregnskabet for Djurslands Bank A/S giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. 65 Påtegninger

Min konklusion er konsistent med mit revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Den udførte revision

Jeg har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed.

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. og efter internationale standarder om revision vedrørende planlægning og udførelses af revisionsarbejdet.

Jeg har planlagt og udført revisionen for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Jeg har deltaget i revisionen af væsentlige og risikofyldte områder.

Det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Min konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og jeg udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til min revision af årsregnskabet er det mit ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller min viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Mit ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det min opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds krav. Jeg har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Grenaa, den 7. februar 2018

Djurslands Bank A/S Intern revision

Jens Reckweg Revisionschef

66 Ledelse og revision

Ledelse og revision

Repræsentantskab

Formand Niels Ejnar Rytter Gert Jakobsen Erik Pedersen Lars Stehouwer Gårdejer Vognmand Entreprenør Entreprenør Allelev Rodskov Ørsted Egå

Næstformand

Britta Andersen Hans Ulrik Jensen Finn Pedersen Ejner Søby Museumsdirektør Murermester Boghandler Finanschef Randers Auning Kolind Vivild

Kaj Dahl Andersen Werner Kaihøj Kaj Pedersen Alf Sørensen Blikkenslagermester Afdelingschef Inspektør Direktør Auning Højbjerg Grenaa Grenaa

Bente Østergaard Høg Jonna Madsen Gert Rygaard Lise Torp Vice President Sygeplejerske Adm. Direktør Projektleder Allingåbro Allingåbro Grenaa Skanderborg

Konsulent Reg. Revisor Glesborg Hornslet

Uffe Vithen Keld Hasle Jakobsen Eva Bæk Pedersen Peder Svenstrup Direktør Statsaut. Revisor Afdelingsleder Skohandler Egå Tranbjerg Grenaa Grenaa

Generalkonsul Lagerchef Direktør Slagtermester Skanderborg Nimtofte Egå Ebeltoft

Balle Randers Nimtofte Grenaa

Proprietær Associate partner Købmand Advokat Ørsted Risskov Ugelbølle Gjerrild

Bo Ibsen Jens Mikkelsen Jørn Schmidt Ole Tåsti Gårdejer Partner og COO Brugsuddeler Tømrermester Pederstrup Ryomgaard Kolind Allingåbro

Désirée Iuel Solveig Skov Nielsen

Trustrup Mørke Allingåbro Ebeltoft

Hans Gæmelke Jakob Tolstrup Kristensen René Sønderby Povlsen Peter Zacher Sørensen

Merete Hoe Hans Jørgen Laursen Connie Rasmussen Morten Therkildsen Ingeniør Projektleder Senior consultant/CFO Direktør Hornslet Grenaa Risskov Grenaa

Bygmester Direktør E-Commerce Manager Direktør Kolind Grenaa Åbyhøj Nimtofte

Kim Andersen Lars Møller Klemmensen Ole Pedersen Eigil Bjørn Sørensen

Kirstine Bille Benny Kristensen Peter Pedersen Else Brask Sørensen Faglærer Direktør Gårdejer Kommunikationsmedarbejder

Jens Blach Bent Kristensen Leo Holm Petersen Mikael Lykke Sørensen Proprietær Direktør Direktør Ejendomsmægler, MDE

Peter Høegh Jesper Lyngesen Sussi L. Rasmussen Kristian Juul Thorsen

Ledelse og revision (fortsat)

Bestyrelse

Formand Peter Zacher Sørensen Bente Østergaard Høg Peter Pedersen Mikael Lykke Sørensen Gjerrild Allingåbro Nimtofte Ebeltoft 67 Ledelse og revision

Næstformand

Uffe Vithen Direktør Egå

* (Medarbejderrepræsentant)

Direktion

Lars Møller Kristensen Bankdirektør

Revision

Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab, Aarhus

Intern revision

Revisionschef Jens Reckweg

Vivild Egå Grenaa Vivild

Advokat Vice president Gårdejer Ejendomsmægler, MDE

Ejner Søby Helle Bærentsen * Tina Klausen * Anders Tækker Rasmussen * Finanschef Souschef Afdelingsleder Erhvervskundechef

Bankens afdelinger

Kundeafdelinger: Hovedkontor:

Grenaa

Privatafdeling Filialdirektør Claus Lindgaard Erhvervsafdeling Erhvervsdirektør Lene Holm Pedersen

Hinnerup afdeling Filialdirektør Jan Labich

Midtdjurs Filialdirektør Claus Rank Jensen Kolind afdeling Ryomgård afdeling

Norddjurs Afdelingsdirektør Peter Møller Auning afdeling Allingåbro afdeling Ørsted afdeling

Aarhus Nord

Afdelingsdirektør Peter Bredal Lystrup afdeling Løgten-Skødstrup afdeling Risskov afdeling Tilst afdeling

Syddjurs Filialdirektør Jacob Skovgaard Ebeltoft afdeling Hornslet afdeling Rønde afdeling

Tranbjerg afdeling Filialdirektør Kasper Kortsen

Aarhus afdeling Filialdirektør Jonas Bloch Witting

Torvet 5, Grenaa hovedkontoret@djurslandsbank.dk

Direktion Lars Møller Kristensen

Underdirektør Jesper Vernegaard

Kredit- og underdirektør Mogens P. Nielsen

Afdelingsdirektør It og Support Thomas Møller

Økonomichef Jonas Krogh Balslev

Finanschef Peter Fritz Nielsen

Revisionschef Jens Reckweg

Vores værdier

Team - trivsel - tryghed	Vi vil være en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi lægger derfor stor vægt på personlig og faglig udvikling. Den enkelte medarbejders trivsel er væsentlig, så vi i fællesskab kan skabe stærke resultater. Vi møder udfordringer med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning.
Aktiv kunderådgivning	Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder mere, end de forventer.
Engageret og effektiv	Vi er proaktive og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og dermed give hurtige svar. Vi er initiativrige og ser mulighederne. Gennem coaching og sparring finder vi utraditionelle veje og realiserer nye mål.
Sund fornuft i økonomien	Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kompetent rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger for vores kunder. At være kunde i Djurslands Bank skal altid være lig med økonomisk kvalitet.
Lokal og synlig	Vi er lokalbanken i Østjylland. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament.