AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Novonesis AS

Transaction in Own Shares Feb 13, 2018

3377_dirs_2018-02-13_e143a248-3d28-409a-8ca9-a2163a5fbcc5.pdf

Transaction in Own Shares

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Påbegyndelse af aktietilbagekøbsprogram

Den 14. februar 2018 vil Novozymes påbegynde et aktietilbagekøbsprogram, således som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 1 af 7. februar 2018. Under programmet vil Novozymes tilbagekøbe B-aktier til en samlet værdi af op til 2 mia. kr. i løbet af 2018, svarende til ca. 6,7 mio. B-aktier med den nuværende aktiekurs. Programmet er betinget af, at der ikke træffes beslutning om større strategiske tiltag, som vil kræve et væsentligt kapitalberedskab, f.eks. et større virksomhedsopkøb.

De tilbagekøbte aktier vil blive anvendt til at reducere aktiekapitalen og opfylde forpligtelser i forbindelse med aktiebaserede incitamentsprogrammer. Annulleringen af aktier vil finde sted, når programmet er tilendebragt, under forudsætning af godkendelse på selskabets ordinære generalforsamling.

For at sikre, at der ikke sker nogen negativ påvirkning af Novozymes' aktiekapital i free float, har Novozymes' hovedaktionær, Novo A/S, informeret Novozymes om, at Novo A/S har til hensigt at reducere sin forholdsmæssige beholdning af B-aktier, således at selskabet fortsat vil besidde ca. 25,5% af den samlede aktiekapital efter Novozymes' annullering af aktier som følge af aktietilbagekøbsprogrammet.

Det maksimale antal aktier, som selskabet vil købe inden for hver børsdag, må ikke overstige 25% af det gennemsnitlige antal aktier i selskabet, der er blevet handlet på NASDAQ OMX København i løbet af de forudgående 20 børsdage. Programmet vil blive afviklet i henhold til bestemmelserne i Europa-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014, også kaldet "Markedsmisbrugsforordningen" og Kommissionens forordning nr. 1052/2016 af 8. marts 2016.

  1. februar 2018 Selskabsmeddelelse nr. 3

Kontaktinformation

[email protected]

Tobias Cornelius Björklund +45 3077 8682 [email protected]

Klaus Sindahl +45 5363 0134 [email protected]

Om Novozymes

Novozymes er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det globale samfund forbedrer vi industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår. Vi er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med vores bioinnovation kan vi eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andre fremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Vi kalder det Rethink Tomorrow. www.novozymes.com

Novozymes A/S CVR nummer: 10 00 71 27 LEI: 529900T6WNZXD2R3JW38

Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Danmark

Telefon: +45 4446 0000

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.