AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Strategic Investments

Pre-Annual General Meeting Information Mar 26, 2018

3465_iss_2018-03-26_7c0eb349-6a8a-4b1d-91d5-5521d0e0dc94.pdf

Pre-Annual General Meeting Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

c/o SmallCap Danmark A/S Christian IX's Gade 2, 2. DK-1111 København K Telefon: (+45) 38 40 15 50

Meddelelse nr. 06/2018

Meddelelse nr. 06/2018: Indkaldelse til ordinær generalforsamling

I henhold til vedtægterne indkaldes herved til ordinær generalforsamling fredag d. 20. april 2018 kl. 11.30 hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.

Bestyrelsen har udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, som dirigent.

Dagsordenen for generalforsamlingen er:

    1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
    1. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og ledelsesberetning samt godkendelse af årsrapporten.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
    1. Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier.
    1. Valg af bestyrelse.
    1. Valg af revisor.
    1. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
  • a. Forslag om uændrede bestyrelseshonorerer for 2018.
  • b. Forslag om stående bemyndigelse til udlodning af ekstraordinært udbytte.
  • c. Forslag om forlængelse af eksisterende bemyndigelse til kapitaludvidelse.

Ad punkt 5:

De nuværende bestyrelsesmedlemmer, Lars Stoltze, Peter Ott og Katja Nowak Nielsen indstilles til genvalg.

Ad punkt 6:

Bestyrelsen indstiller genvalg af KPMG P/S.

Ad punkt 7a:

Bestyrelsen indstiller at bestyrelsesmedlemmerne uændret i forhold til for 2017 aflønnes med et honorar på DKK 100.000 pr. medlem for 2018.

Ad punkt 7b:

Bestyrelsen indstiller at der i vedtægterne indføjes en stående bemyndigelse til bestyrelsen til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte i overensstemmelse med selskabslovens §182 og §183.

Ad punkt 7c:

Bestyrelsen indstiller at bemyndigelserne til forhøjelse af selskabets aktiekapital i vedtægternes §12.1 og §12.2, der begge udløber d. 30. maj 2018, forlænges til d. 20. april 2023. Bemyndigelserne giver mulighed for at forhøje selskabets aktiekapital, ad en eller flere omgange, med indtil DKK 326.000.000, fra de nuværende DKK 174.000.000 til DKK 500.000.000.

Godkendelse, vedtagelse og valg i henhold til dagsordenens punkter 1-7a sker ved simpelt stemmeflertal. Godkendelse af forslag om ændring af vedtægter, herunder bemyndigelse til kapitalforhøjelse og udlodning af ekstraordinært udbytte (dagsordenspunkterne 7b-c) forudsætter, at mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, såvel som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen stemmer for, jf. selskabslovens § 106, stk. 1.

Aktiekapital, stemmer m.v.

Aktiekapitalens størrelse er DKK 174.000.000,00 fordelt på 348.000.000 stk. aktier á DKK 0,50. Hvert aktiebeløb på DKK 0,50 giver én stemme.

Ejerbogsfører er ComputerShare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby.

Det pengeinstitut, der er udpeget af selskabet, er Ringkjøbing Landbobank A/S, Torvet 1, 6950 Ringkøbing, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder.

Registreringsdato, adgangskort, stemmeret og fuldmagt

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som ligger 1 uge før generalforsamlingen.

Registreringsdatoen er således d. 13. april 2018 kl. 23.59.

Aktionærerne kan afgive brevstemme og fuldmagt. Brevstemme og fuldmagt kan afgives elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk eller ved udfyldelse og indsendelse af fuldmagts-/brevstemmeblanket. Blanketten er tilgængelig på hjemmesiden. Blanketten skal være selskabet i hænde senest d. 16. april 2018 ved returnering til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby.

Adgangskort kan rekvireres ved henvendelse til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 2800 Kgs. Lyngby, fax: 45 46 09 98 med oplysning om navn, adresse og VP-nr. samt ved elektronisk tilmelding via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk. Adgangskort bliver udleveret ved indgangen til generalforsamlingen.

Bestilling af adgangskort og eventuelle fuldmagter skal være modtaget senest d. 16. april 2018. Fuldmagten skal være skriftlig og dateret.

Dagsorden m.v.

Denne indkaldelse med dagsorden indberettes af selskabet til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og offentliggøres herefter i Erhvervsstyrelsens it-informationssystem, på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk samt afsendes senest d. 26. marts 2018 til de i selskabets ejerbog noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

Senest d. 26. marts 2018 vil dagsordenen for generalforsamlingen med de fuldstændige forslag, årsrapporten med revisionspåtegning og årsberetningen samt brevstemme- og fuldmagtsblanketter være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk.

Bestyrelsen i Strategic Investments A/S

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.