Earnings Release • May 8, 2018
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: [email protected]
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K
| 1. kvt. 2018 |
1. kvt. 2017 |
1. kvt. 2016 |
1. kvt. 2015 |
1. kvt. 2014 |
|
|---|---|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | |
| Resultatposter | |||||
| Netto rente- og gebyrindtægter | 18.491 | 17.907 | 16.371 | 18.012 | 15.928 |
| Udgifter til personale og adm. | 13.204 | 12.354 | 11.880 | 11.644 | 11.332 |
| Basisindtjening | 5.150 | 5.442 | 4.393 | 6.240 | 4.545 |
| Kursreguleringer | 1.885 | 710 | 322 | 518 | 1150 |
| Andre driftsudgifter | 16 | 1 | 8 | 450 | 356 |
| Nedskrivninger på udlån m.v. | 712 | 821 | 2.048 | 2.666 | 4.030 |
| Resultat før skat | 6.323 | 5.330 | 2.659 | 3.642 | 1.309 |
| Balance | |||||
| Udlån | 754.318 | 707.144 | 665.436 | 683.852 | 667.893 |
| Indlån | 903.066 | 863.766 | 775.458 | 783.391 | 746.998 |
| Egenkapital | 132.248 | 125.363 | 113.263 | 99.139 | 88.291 |
| Balancesum | 1.136.157 | 1.028.986 | 932.746 | 933.218 | 978.340 |
| Garantier | 297.070 | 251.161 | 179.201 | 150.939 | 103.987 |
| Kapital | |||||
| Kapitalprocent | 15,0% | 14,1% | 14,0% | 13,3% | 12,9% |
| Kernekapitalprocent | 12,8% | 14,1% | 14,0% | 13,3% | 12,9% |
| Likviditet | |||||
| Likviditet ift. LCR | 327% | 552% | 285% | N/A | N/A |
| Likviditet ift. § 152 | 94% | 109% | 103% | 91% | 147% |
Hvidbjerg Bank har i de første 3 måneder af 2018 opnået et overskud før skat på 6,3 mio. kr. mod et overskud i den tilsvarende periode i 2017 på 5,3 mio. kr.
Toplinien, som består af netto rente- og gebyrindtægter er steget med 3,3 %, hvilket er positivt set i lyset af det fortsatte lave renteniveau samt konkurrencen i sektoren.
Basisindtjeningen er på 5,1 mio. kr. mod 5,4 mio. kr. i de første 3 måneder af 2017. Tilbagegangen skyldes et stigende niveau til løn og omkostninger i forbindelse med IT og compliance samt mindre provisionsafregninger fra investeringsforeninger, grundet overgangen til Mifid II.
Banken har i 1. kvartal 2018 haft indtjening fra sektoraktier på 2,1 mio. kr. hvilket gør, at de samlede kursreguleringer for kvartalet ender på 1,9 mio. kr. mod 0,7 mio. kr. sidste år.
Med virkning fra 1. januar 2018 er bankens regnskabspraksis vedrørende nedskrivninger på udlån og garantier ændret i forbindelse med overgangen til IFRS 9. Virkning af ændringen er, at disse medfører yderligere nedskrivninger på 7,9 mio. kr., som er fratrukket bankens udlån. Påvirkningen af bankens primo egenkapital efter skat udgør 6,2 mio. kr.
Det er ikke praktisk muligt at ændre sammenligningstallene for 2017 og tidligere år vedrørende den ændrede regnskabspraksis, hvorfor dette ikke er foretaget.
Nettorenteindtægterne er 10,8 mio. kr. og er dermed steget med 0,3 mio. kr. i forhold til samme periode i 2017, fordelt på yderligere renteindtægter med 0,4 mio. kr. og yderligere renteudgifter med 0,1 mio. kr. De øgede renteudgifter skal ses i lyset af, at banken har optaget 20 mio. kr. i efterstillet kapital i december 2017. Renteudgiften på den efterstillede kapital udgør 0,3 mio. kr.
Indtægter fra gebyrer og provisioner er i de første 3 måneder steget med 0,3 mio. kr. fra 7,6 mio. kr. til 7,9 mio. kr., hvilket kommer fra en fortsat høj aktivitet hos bankens kunder, men også at kundeantallet øges.
De samlede indtægter fra renter og gebyrer er derfor øget fra 17,9 mio. kr. i 2017 til 18,5 mio. kr. i 2018.
Hvidbjerg Banks udgifter til personale og administration udgjorde i de første 3 måneder af 2018 13,2 mio. kr., hvilket er 0,9 mio. kr. større end i første kvartal 2017, og udgør en stigning på 7,3 %. Stigningen fordeles ligeligt mellem personale- og administrationsomkostninger.
Kursreguleringer af værdipapirer og valuta viser en gevinst på 1,9 mio. kr. mod 0,7 mio. kr. i de første 3 måneder af 2017. De 1,9 mio. kr. fordeles på henholdsvis sektoraktier 2,1 mio. kr., valuta 0,1 mio. kr. og obligationer med negativ kursregulering på -0,3 mio. kr.
I marts 2018 traf bestyrelsen i Bankinvest, som banken er medejer af, beslutning om ændring af værdiansættelsesprincipperne, hvilket medførte en opskrivning på 1,1 mio. kr. for Hvidbjerg Bank.
Hvidbjerg Bank har i de første 3 måneder af 2018 haft nedskrivninger på 0,7 mio. kr., hvilket er et mindre fald i forhold til samme periode i 2017, hvor nedskrivningerne var 0,8 mio. kr. Bankens eksponeringer er fortsat af en god kvalitet, hvorfor nedskrivningerne for perioden kan holdes på et lavt niveau.
Hvidbjerg Banks resultat før skat for de første 3 måneder af 2018 blev et overskud på 6,3 mio. kr. mod et overskud på 5,3 mio. kr. i samme periode 2017. Bankens ledelse anser periodens resultat som tilfredsstillende.
Periodens skat er 1,3 mio. kr., hvorfor resultatet efter skat udgør 5,0 mio. kr. mod 4,2 mio. kr. i samme periode sidste år.
Udlånet er steget 6,7 % eller 47 mio. kr., og udgør nu 754 mio. kr. efter nedskrivninger. I forhold til 31/12 2017 er udlånet i samme niveau. Det skal bemærkes, at der i udlånet er reserveret yderligere 7 mio. kr. til nedskrivninger i forbindelse med overgangen til IFRS 9, hvorfor stigningen i bruttoudlånet er 7 mio. kr. højere både i forhold til 31/3 2017 og 31/12 2017.
Indlånet excl. puljer er steget 4,5 % eller 39 mio. kr. og udgør nu 903 mio. kr. Derudover har bankens kunder placeret 54 mio. kr. i puljeordningen mod 14 mio. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2017.
| Kapitalforhold | 31.03.2018 | 31.12.2017 |
|---|---|---|
| Kapitalprocent | 15,0 % | 16,4 % |
| Individuelt solvensbehov | 8,9 % | 8,8 % |
Det positive resultat har forøget bankens egenkapital til i alt 132,2 mio. kr. pr. 31. marts 2018.
Kapitalprocenten er opgjort til 15,0 %, hvilket er 1,4 % mindre end pr. 31. december 2017. Overdækningen kan derfor opgøres til 6,1 % inden modregning af kapitalbuffere på 1,88 % og til 4,2 % efter modregning af kapitalbuffere. Banken har valgt, at anvende overgangsordningen i forbindelse med implementering af de nye IFRS nedskrivninger, hvorfor kapitalbelastningen fordeles ud over de kommende 5 år.
Faldet i kapitalprocenten siden nytår skyldes, at banken har øget sin beholdning af sektoraktier i DLR-Kredit med 9,4 mio. kr., som direkte modregnes i kapitalgrundlaget. Banken anser erhvervelsen som en god investering, som løbende vil sikre banken et fornuftigt afkast. Samtidig har banken ikke fået verificeret overskuddet for 1. kvartal 2018. Såfremt denne verificering var foretaget, ville kapitalprocenten være på 15,7 %.
Bankens indlån overstiger kvartalets udlån med 149 mio. kr. Bankens udlån er dermed mere end finansieret af bankens indlån.
Hvidbjerg Bank skulle pr. 1. januar 2018 have en LCR-brøk på 100 %. Hvidbjerg Bank har pr. 31. marts 2018 et LCR nøgletal på 327 %, og opfylder dermed kravet.
Finanstilsynets Tilsynsdiamant fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som pengeinstitutterne som udgangspunkt bør ligge indenfor. Med virkning fra 1. januar 2018 blev pejlemærket for store eksponeringer ændret til fremadrettet, at blive beregnet som summen af bankens 20 største eksponeringer i forhold til den egentlige kernekapital. Tidligere var det eksponeringer over 10 % af kernekapitalen.
Hvidbjerg Banks situation i forhold til de nævnte grænseværdier pr. 31. marts 2018, fremgår af nedenstående skema. Som det fremgår af oversigten overholder banken alle fem grænseværdier i Tilsynsdiamanten.
| Eksponeringskategori | Grænseværdi | Hvidbjerg Bank |
|---|---|---|
| Summen af store eksponeringer | max. 175 % | 166,0 % |
| Udlånsvækst på årsbasis | max. 20 % | 6,7 % |
| Ejendomseksponering | max. 25 % | 5,9 % |
| Fundingratio | max. 1 | 0,7 |
| Likviditetsoverdækning | min. 50 % | 93,9 % |
Banken har i årets første kvartal registreret en fortsat tilgang af nye kundeforhold.
Banken opnåede et resultat før skat på 6,3 mio. kr. for 1. kvartal 2018.
Bankens forventninger til resultatet før skat for 2018 fastholdes i niveauet 13 til 18 mio. kr. Årets resultat før skat forventes nu at blive i den øvre ende af det udmeldte interval.
Der er ikke foretaget revision eller review af periodemeddelelsen for 1. kvartal 2018.
Hvidbjerg, den 8. maj 2018
Jens Odgaard Bankdirektør
| 1. kvt. 2018 | 1. kvt. 2017 | Hele 2017 | |
|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | |
| Renteindtægter | 11.416 | 11.054 | 45.707 |
| Renteudgifter | 595 | 528 | 1.751 |
| Netto renteindtægter | 10.821 | 10.526 | 43.956 |
| Udbytte af aktier m.v. | 0 | 0 | 202 |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 7.906 | 7.569 | 28.370 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 236 | 188 | 538 |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 18.491 | 17.907 | 71.990 |
| Kursreguleringer | 1.885 | 710 | -1.969 |
| Andre driftsindtægter | 16 | 42 | 106 |
| Udgifter til personale og administration | 13.204 | 12.354 | 50.473 |
| Af- og nedskrivninger på materielle aktiver | 153 | 153 | 577 |
| Andre driftsudgifter | 0 | 1 | 9 |
| Nedskrivninger på udlån m.v. | 712 | 821 | 1.401 |
| Resultat før skat | 6.323 | 5.330 | 17.667 |
| Skat | -1.297 | -1.172 | 3.652 |
| Resultat efter skat | 5.026 | 4.158 | 14.015 |
| Totalindkomstopgørelse | |||
| Periodens resultat | 5.026 | 4.158 | 14.015 |
| Anden totalindkomst i alt | 0 | 0 | 0 |
| Periodens totalindkomst i alt | 5.026 | 4.158 | 14.015 |
| 31.03.2018 | 31.03.2017 | 31.12.2017 | |
|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | |
| Kassebeholdning og anfordrings tilgodehavender hos centralbanker |
58.263 | 60.922 | 60.395 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker |
40.773 | 46.030 | 75.047 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris |
754.318 | 707.144 | 754.714 |
| Obligationer til dagsværdi | 150.375 | 135.391 | 150.563 |
| Aktier m.v. | 31.598 | 19.670 | 20.202 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 54.070 | 14.245 | 42.679 |
| Grunde og bygninger i alt | 8.399 | 8.583 | 8.445 |
| Heraf domicilejendomme | 6.225 | 6.409 | 6.272 |
| Heraf investeringsejendomme | 2.174 | 2.174 | 2.174 |
| Øvrige materielle aktiver | 762 | 880 | 761 |
| Udskudte skatteaktiver | 1.835 | 1.408 | 1.385 |
| Aktuelle skatteaktiver | 677 | 0 | 637 |
| Andre aktiver | 33.757 | 33.313 | 34.144 |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.330 | 1.400 | 1.411 |
| Aktiver i alt | 1.136.157 | 1.028.986 | 1.150.384 |
| Gæld: | |||
| Indlån og anden gæld | 903.066 | 863.766 | 924.803 |
| Indlån i puljeordninger | 54.070 | 14.245 | 42.679 |
| Aktuelle skatteforpligtelser | 0 | 956 | 0 |
| Andre passiver | 25.902 | 24.174 | 29.242 |
| Periodeafgrænsningsposter | 79 | 65 | 102 |
| Gæld i alt | 983.117 | 903.206 | 996.826 |
| Hensatte forpligtelser: | |||
| Hensat til tab på garantier m.v. | 1.033 | 417 | 389 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 1.033 | 417 | 389 |
| Efterstillet kapitalindskud | 19.759 | 0 | 19.751 |
| Egenkapital: | |||
| Aktiekapital | 33.603 | 33.603 | 33.603 |
| Overført resultat | 78.645 | 71.760 | 79.815 |
| Aktionærernes egenkapital | 112.248 | 105.363 | 113.418 |
| Hybrid kernekapital | 20.000 | 20.000 | 20.000 |
| Egenkapital i alt | 132.248 | 125.363 | 133.418 |
| Passiver i alt | 1.136.157 | 1.028.986 | 1.150.384 |
| Ikke balanceførte poster | |||
| Garantier m.v. i alt | 297.070 | 251.161 | 317.255 |
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.