Earnings Release • May 23, 2018
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Kvartalsrapport for SKAKO A/S for 1. kvartal 2018
Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
GlobeNewswire
Faaborg, den 23. maj 2018
Selskabsmeddelelse nr. 6/2018
Kvartalsrapport for SKAKO A/S for 1. kvartal 2018
”SKAKO Vibration realiserede en stærk vækst i første kvartal 2018 med en vækst i ordreindgangen på 15,7% og en vækst i omsætningen på 5,2% sammenlignet med første kvartal 2017. SKAKO Vibrations pipeline er stigende, og aktiviteten i markedet er høj. SKAKO Concrete havde en nedgang i såvel ordreindgang som omsætning på henholdsvis 5,0% og 27,0% i forhold til det stærke første kvartal i 2017, hvilket var forventet som meddelt i årsregnskabsrapporten for 2017. Med modtagelsen af den store ordre på ca. 50 mio. kr. som kommunikeret den 9. maj 2018 er Concrete divisionens ordrebeholdning nu tilbage på det planlagte niveau. Selskabet fastholder forventningerne til resultat for 2018, hvilket vil sige et EBIT resultat på mellem 25 mio. kr. og 30 mio. kr.”, udtaler bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen.
Resumé
Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar – 31. marts 2018 for SKAKO A/S.
- Koncernordreindgangen (DKK 82,5m) blev øget med 7,5% i forhold til Q1 2107og udgjorde DKK 82,5m (2017: DKK 76,7m).
Den positive udvikling skyldes en stærk ordreindgang i Vibration, som steg til DKK 49,2m, hvilket vil sige med 15,7% i forhold til Q1 2017. Ordreindgangen i Concrete faldt med 5,0% i forhold til Q1 2017, da det har taget længere tid at lukke projekter med kunder.
Periodens omsætning faldt med 11,8% og udgjorde DKK 77,0m (2017: DKK 87,3m).
Vibration fortsatte den positive udvikling og realiserede en omsætningsfremgang på 5,2% i forhold til Q1 2017. Både mine- og hardware-segmenter bidrog til væksten. Omsætningen i Concrete faldt med 27,0% sammenholdt med Q1 2017. Det kan primært forklares med den lave ordrebeholdning, som man havde ved årets start, og som dermed har haft en direkte effekt på omsætningen i årets første kvartal.
Bruttomargin faldt med 6,4% til 17,3% i Q1 2018 (2017: 23,7%).
Den lavere margin kan forklares dels ved lavere bruttomargin i Concrete som følge af ekstraomkostninger til afslutning af projekter, og dels ved en ekstraordinær høj bruttomargin i Vibration i Q1 2017. Den realiserede margin for Vibration i Q1 2018 er på niveau med den forventede margin for helåret.
Resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde et tab på DKK -2,4m (2017: DKK 2,8m).
Resultat af primær drift faldt til DKK -2,4m i Q1 2018 som følge af den lavere omsætning og lavere bruttomargin, hvilket delvist kunne kompenseres med omkostningsbesparelser på i alt DKK 2,2m.
De frie pengestrømme udgjorde DKK -8,9m (2017: DKK -8,4m).
Forventningerne til den finansielle udvikling i 2018 for SKAKO A/S fastholdes, dvs. SKAKO forventer et EBIT resultat på mellem DKK 25m og DKK 30m.
Med venlig hilsen
SKAKO A/S
Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 2347 5640
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.