Interim / Quarterly Report • Aug 22, 2018
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Halvårsrapport 2018
"1. halvår 2018 er præget af en væsentlig omstilling af virksomheden efter vi i efteråret 2017 besluttede at samle koncernens aktiviteter i en forretningsmodel, herunder for at tydeliggøre "Det nye Hjerta" som en samlet aktør inden for forsikringsformidling, rådgivning og opsparing. Omstillingen af den samlede virksomhed, herunder nedlægning af aktiviteter og funktioner, har taget længere tid end forventet, og de forventede driftsforbedringer realiseres senere end forventet. Forventningerne til 2018 er derfor tilpasset fra et driftsresultat* på ca. DKK 20-32 mio. til nu DKK 10-18 mio. Det er fortsat ledelsens opfattelse, at strategiplanen for koncernens svenske forretningsaktiviteter er rigtig og bedst mulig understøtter potentialet for vækst og udvikling, og sikring af den fremtidige markedsposition," udtaler direktør Ole Rosholm.
NewCap koncernen havde pr. 30. juni 2018 en samlet kapital under rådgivning (Asset under advisory) på SEK 45,4 mia., herunder var SEK 34,7 mia. under direkte forvaltning. Vækst i den forvaltede kapital skal fremadrettet sikres gennem den af koncernen udviklede investeringsplatform under Hjerta brandet.
Peter Steen Christensen på +45 23705885 eller [email protected]
* Koncernens driftsresultat er defineret som resultat før afskrivninger, amortisering, finansielle poster og skat, inklusive andre driftsindtægter, resultat af associerede virksomheder og joint ventures samt udbytte af kapitalandele. Driftsresultatet anses som udtryk for driftsindtjeningen, af koncernens primære aktiviteter.
| Ledelsesberetning | 3 |
|---|---|
| Hoved- og nøgletal for koncernen | 3 |
| Ledelsesberetning | 4 |
| Udviklingen i forretningsområdet Hjerta/Monyx | 8 |
| Forventninger til fremtiden | 9 |
| Aktionærinformation | 10 |
| Påtegninger | 11 |
|---|---|
| Ledelsespåtegning | 11 |
| Koncern- og årsregnskab | 12 |
|---|---|
| Resultatopgørelse | 12 |
| Totalindkomstopgørelse | 13 |
|---|---|
| Balance | 14 |
| Pengestrømsopgørelse | 15 |
| Egenkapitalopgørelse | 16 |
| Noter | 19 |
NewCap koncernen har en stærk position på det voksende marked i Sverige for rådgivning om opsparing og forsikringsformidling samt formueforvaltning.
Rådgivnings- og forsikringsformidlingsaktiviteterne drives gennem datterselskaber i Sverige under Hjerta brandet, og formueforvaltningen drives gennem Monyx Asset Management.
NewCap koncernen har en samlet kapital under rådgivning (Asset under advisory) på SEK 45,4 mia., heraf er SEK 34,7 mia. kapital under direkte forvaltning.
Koncernen har sat et overordnet mål om at realisere en betydelig vækst i kapital under direkte forvaltning (AUM) og indtjening. Væksten skal primært skabes gennem en øget fokus på distribution.
Den gennemførte sammenlægning af tilkøbte og eksisterende aktiviteter under en forretningsmodel, sikrer en distribution og konkurrencekraft med stærkt fokus på kunderne, både privatpersoner og virksomheder.
| Hovedtal fra resultatopgørelsen | *Korrigeret | ||
|---|---|---|---|
| t.DKK | 1. halvår 2018 |
1. halvår 2017 |
Året 2017 |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 182.359 | 205.169 | 395.990 |
| Nettoindtægter | 80.948 | 113.397 | 213.220 |
| Omkostninger til personale og administration | -80.282 | -122.043 | -226.643 |
| Resultat før afskrivninger | 666 | -8.646 | -13.423 |
| Resultat før skat | -9.005 | -18.594 | -51.280 |
| Periodens resultat | -8.739 | -14.956 | -49.967 |
| Periodens driftsresultat | 1.841 | -4.116 | -12.784 |
| t.DKK 30.6.2018 30.6.2017 31.12.2017 Investering i materielle anlægsaktiver 93 151 223 Langfristede aktiver 312.652 349.743 328.930 Kortfristede aktiver 217.292 237.826 198.783 Aktiver i alt 529.944 587.569 527.713 Aktiekapital 62.999 62.999 62.999 Egenkapital i alt inkl. minoritetsinteresser 276.555 346.049 303.824 Langfristede forpligtelser 83.043 74.289 67.921 Kortfristede forpligtelser 170.346 167.231 155.968 Passiver i alt 529.944 587.569 527.713 |
*Korrigeret | ||
|---|---|---|---|
| Nøgletal | 1. halvår 2018 |
*Korrigeret 1. halvår 2017 |
2017 |
|---|---|---|---|
| Soliditetsgrad | 51,45% | 58,40% | 56,60% |
| Egenkapitalforrentning efter skat (omregnet til 12 mdr.) | -6,25% | -8,54% | -15,27% |
| Gennemsnitligt antal ansatte | 118 | 221 | 208 |
| Aktienøgletal | 1. halvår 2018 |
*Korrigeret 1. halvår 2017 |
2017 |
|---|---|---|---|
| Gennemsnitlig antal aktier i omløb (mio. stk.) | 126 | 126 | 126 |
| Gennemsnitlig antal udvandede aktier i omløb (mio. stk.) | 134 | 130 | 130 |
| Resultat pr. aktie (EPS Basic), DKK | -0,07 | -0,12 | -0,41 |
| Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D), DKK | -0,06 | -0,12 | -0,40 |
| Cash flow per share (CFPS), DKK | -0,13 | -0,16 | -0,14 |
| Udbytte pr. aktie, DKK | 0,00 | 0,00 | 0,00 |
| Indre værdi, ultimo pr. aktie, DKK | 2,16 | 2,72 | 2,37 |
| Børskurs, ultimo, jf. NASDAQ Copenhagen | 1,28 | 2,33 | 1,80 |
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Finansforenings 'Anbefalinger og Nøgletal '.
* For korrektion vedrørende 1. halvår 2017 henvises til anvendt regnskabspraksis side 19.
Vi har i årets første 6 måneder været travlt optaget af at synliggøre og implementere "Det nye Hjerta" overfor kunder, forsikringsmæglere og samarbejdspartnere, for at positionere Hjerta på markedet i Sverige for opsparing og forsikringsformidling.
Bestyrelsen har siden 2015, hvor strategiskiftet med fokus på distribution og konkurrencekraft blev igangsat, og hvor rådgivning og forvaltning er grundstammen, gennemført en række tiltag, som først har kunnet foldes ud i en samlet forretningsmodel fra begyndelsen af 2018.
Fokus er på kunderne og at rådgive om og tilbyde transparante løsninger, der rammer kundernes behov og risikoprofil, og hvor vores organisation og samarbejdspartnere har en nærhed til kunderne.
Der er også fokuseret på at styrke og udvikle samarbejdet med forsikringsmæglerne i Hjerta samarbejdet og med forsikringsselskaber m.fl., hvor eksterne platforme, herunder forsikringsløsninger, indgår i de løsninger, der tilbydes slutkunder.
En central del i koncernens strategiplan for 2017–2019 er, at styrke koncernens markedsposition gennem øget distributionskraft, særligt gennem Hjerta samarbejdet, og udvikling af Hjerta Brandet som en samlet aktør, og på denne baggrund opnå en betydelig vækst i kapital under forvaltning og indtjening.
Den samlede forretningsmodel er bl.a. baseret på at styrke, udvikle og udbygge:
samt optimering af koncernens aktiviteter, så alle aktiviteter integreres og håndteres optimalt og synergieffekter udnyttes og realiseres.
Implementering af Hjerta som det samlede brand for aktiviteterne indenfor forsikringsformidling, rådgivning og opsparing udvikler sig som forventet.
Hertil kommer, at der i 1. halvår 2018 er etableret 8 nye rådgivningsvirksomheder, således at der nu er 13 delejede rådgivningsvirksomheder, der indgår i koncernens franchisekoncept, og hvoraf koncernen ejer 34% med mere end 30 rådgivere m.fl. fra tidligere overtagne aktiviteter.
Markedet for opsparing og kapitalforvaltning er fortsat præget af stor mediebevågenhed og fortsat pres på marginaler. De finansielle markeder er desuden præget af øget volatilitet, hvilket stiller øgede krav til vores forvaltning, samtidigt med at kundernes forsigtighed stiger og dermed bremser investeringsaktiviteterne.
Hertil kommer, at de senere års store regulatoriske ændringer med øgede krav til rådgivning, dokumentation og investorbeskyttelse, har medført betydelige bevægelser hos de forskellige markedsaktørers positioneren og ageren.
Vi har brugt betydelige ressourcer på udvikle og sikre, at vi kan tilbyde vore kunder opsparings- og forsikringsløsninger, som er transparente, omkostningseffektive og som efterfølgende lever op til, hvad kunderne stilles i udsigt.
Vi kan også konstatere, at konkurrencesituationen har medført, at omkostninger ved kundeanskaffelser er stigende og mobiliteten hos kunder er lav, bl.a. som følge af det større mediefokus m.v.
En række af koncernens aktiviteter omfattes af implementeringen af direktivet for forsikringsdistribution (IDD), der forventes at træde i kraft i 1.oktober 2018. En række af de forventede nye bestemmelser er allerede implementeret, og det forventes, at alle forhold er klar ved direktivets ikrafttrædelse.
Den svenske regering har fremsat et katalog med forslag omkring fremtidige ændringer af det svenske pensionssystem, herunder PPM-systemet, som skal gennemføres i to step. Forslagene i step 1 er nu vedtaget, men den endelige udmøntning af lovene fra pensionsmyndighederne er endnu ikke helt på plads, og forventes først at være klar omkring 1. oktober 2018.
Reglerne vedrørende fonde som fremover vil være en del af PPM systemet betyder, at der skal opfyldes krav om bl.a. afkast- og virksomhedshistorik, CSR og bundgrænser for forvaltet kapital udenfor PPM systemet.
De nye krav til fonde vil indgå i et nyt aftalegrundlag, der træder i stedet for tidligere samarbejdsaftale, der er blevet opsagt. Kravene er endnu ikke helt præciseret, men ud fra den allerede kendte, er det vores vurdering, at koncernens fonde vil opfylde de stillede krav, og også fremover vil kunne tilbydes pensionsopsparere i PPM systemet.
Udover ovenstående forandringer har det nedsatte pensionsudvalg under regeringen også beskrevet et ønske om en større forandring af PPM systemet, der skal have et professionelt kvalificeret fondstorv. Der er nu igangsat en udredning af dette og tilkendegivet en målsætning om, at dette arbejde skal være færdiggjort i august 2020.
NewCap har i 1. halvår 2018 realiseret nettoindtægter på DKK 80,9 mio. mod DKK 113,4 mio. i 2017.
Omkostningsbasen i form af udgifter til personale og administration er i 1. halvår opgjort til DKK 80,3 mio. mod DKK 122,0 mio. i 1. halvår 2017. Omkostningsprocenten (cost to income) i 1. halvår 2018 blev derved 99% mod 108% (negativ) i 1. halvår 2017. Der forventes en lavere omkostningsprocent i 2. halvår 2018, dels som følge af sæsonmæssigt højere indtægter i 2. halvår og dels som følge af allerede igangsatte besparelser.
Baggrunden for det store fald i både nettoindtægter og omkostningsbase kan primært henføres til den gennemførte restrukturering og nedlæggelse af iZave som selvstændigt forretningsområde, og hvor ændringerne har medført, at en del af indtægter og omkostninger overføres til særskilte selskaber i en franchisestruktur, hvor indtjening fremadrettet indregnes som resultat af joint venture i resultatopgørelsen.
| Hjerta/Monyx | Ej fordelt | Eliminering | Koncern | |
|---|---|---|---|---|
| 1. halvår 2018 | ||||
| Resultat før afskrivninger | 4.957 | -5.934 | 1.643 | 666 |
| Andre driftsindtægter | 701 | 1.643 | -1.643 | 701 |
| Resultatandele i associerede virksomheder | -294 | 0 | 0 | -294 |
| Resultatandele joint ventures | 768 | 0 | 0 | 768 |
| Udbytte af aktier | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Driftsresultat | 6.132 | -4.291 | 0 | 1.841 |
| 1. halvår 2017 | ||||
| Resultat før afskrivninger | -4.176 | -5.633 | 1.163 | -8.646 |
| Andre driftsindtægter | 280 | 1.655 | -1.163 | 772 |
| Resultatandele i associerede virksomheder | 2.125 | 0 | 0 | 2.125 |
| Udbytte af aktier | 1.633 | 0 | 0 | 1.633 |
| Driftsresultat | -138 | -3.978 | 0 | -4.116 |
| 2017 | ||||
| Resultat før afskrivninger | -5.257 | -11.401 | 3.235 | -13.423 |
| Andre driftsindtægter | 325 | 10.573 | -3.235 | 7.663 |
| Re- og omstruktureringsomkostninger | -9.139 | 0 | 0 | -9.139 |
| Resultatandele i associerede virksomheder | 482 | 0 | 0 | 482 |
| Udbytte af aktier | 1.633 | 0 | 0 | 1.633 |
| Driftsresultat | -11.956 | -828 | 0 | -12.784 |
Omstillingen af den samlede virksomhed, herunder nedlægning af aktiviteter og funktioner, har taget længere tid end forventet, og de forventede driftsforbedringer er realiseret senere end forventet.
Den gennemførte reorganisation følger i det væsentlige de forventninger og planer, der er udarbejdet, dog med enkelte afvigelser, der omtales efterfølgende.
Driftsresultatet for 1. halvår 2018 blev på DKK 1,8 mio., mod DKK -4,1 mio. for 1. halvår 2017, en forbedring på i alt DKK 5,9 mio. Resultatet er ikke tilfredsstillende, og de forventede driftsforbedringer er som anført ovenfor ikke realiseret som forventet. Det er dog opfattelsen, at den underliggende driftsudvikling viser, at udviklingen i indtjeningen er tilbage på sporet, og den forbedrede driftsindtjening vil blive synliggjort i 2. halvår 2018, selvom priserne er under pres, og der også er et pres på omkostningerne som følge af øget regulering, samt at omkostninger til kundeanskaffelse er høje i forhold til den realiserede kundetilgang.
Årets driftsresultat er påvirket og præget af:
Koncernen har også i 1. halvår 2018 anvendt betydelige ressourcer på implementering af nye regulatoriske rammebetingelser, bl.a. ved ikrafttrædelsen af MiFID2. Anvendelse af og funktionaliteten af de gennemførte tiltag efter ikrafttrædelsen forløber efter planen. En række af koncernens aktiviteter omfattes også af persondataforordningen, der trådte i kraft i maj 2018.
Resultatet efter skat er opgjort til DKK -8,8 mio. mod DKK -15,0 mio. i 1. halvår 2017.
Koncernens balancesum pr. 30. juni 2018 udgør DKK 529,9 mio. mod DKK 587,6 mio. pr. 30. juni 2017. Sammenlignet med ultimo 2017 er der tale om en stigning på DKK 2,0 mio.
Koncernens samlede likvide beholdninger er pr. 30. juni 2018 DKK 105,6 mio. mod DKK 113,1 mio. pr. 30. juni 2017. En betydelig del af koncernens likviditet er bundet i enkeltselskaber som led i kapitaldækningsregler.
Koncernens egenkapital udgør pr. 30. juni 2018 DKK 276,6 mio., hvoraf DKK 272,7 mio. kan henføres til aktionærer i NewCap Holding A/S og DKK 3,9 mio. til minoritetsinteresser. Faldet i egenkapital før minoritetsinteresser skyldes resultatog valutaudviklingen i 1. halvår 2018. Egenkapitalandelen er beregnet til 51,5% mod 58,4% pr. 30. juni 2017.
I 1. halvår 2018 genererede NewCap en pengestrøm fra driften på DKK -16,3 mio., hvilket kan sammenlignes med DKK -19,7 mio. i 1. halvår 2017. Af den negative pengestrøm i 1. halvår 2018 vedrører DKK 8,8 mio. betaling af selskabsskat, herunder acontoskat.
Der blev i perioden investeret for DKK -0,1 mio. (afhændelse) mod DKK 2,6 mio. i samme periode året før.
Koncernens rentebærende gæld er steget til DKK 50 mio. fra DKK 40 mio. pr. 30. juni 2017
| Strategifond | Afkastmål (p.a.) |
Realiseret afkast 5 år (p.a.) |
Realiseret afkast H1-2018 |
Reference- indeks afkast H1-2018 |
Riskomål (standard- afvigelse) |
Realiseret risiko 5 år (standard afvigelse) |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Försiktig | 3,0% | 4,1% | 2,8% | 3,1% | 4,0% | 3,5% |
| Balanserad | 4,2% | 7,0% | 4,9% | 4,7% | 7,5% | 6,7% |
| Världen | 5,4% | 9,4% | 6,4% | 6,0% | 11,0% | 9,8% |
| Sverge/Världen | 5,4% | 7,7% | 4,9% | 4,8% | 11,0% | 9,7% |
| Offensiv | 7,3% | 11,9% | 7,6% | 9,3% | 15,0% | 12,2% |
Kilder: Morningstar Direct og Monyx Asset Management AB.
Ud af en samlet kapital under rådgivning pr. 30. juni 2018 på SEK 45,4 mia., havde koncernen SEK 34,7 mia. i kapital under direkte forvaltning, svarende til en stigning på 5,5% i forhold til 30. juni 2017. Den realiserede stigning i kapital under direkte forvaltning er primært opnået gennem gode forvaltningsresultater.
Kapital under direkte forvaltning er placeret under mandat, direkte via koncernens egen distribution, gennem forskellige forsikringsordninger via forsikringsmæglere på forsikringsselskabers platforme samt under præmiepensionsordningen.
Hovedparten af den forvaltede kapital, forvaltes i 5 Monyx strategifonde med varierende risikoprofil og aktivsammensætning. Alle Monyx fonde har i 1. halvår 2018 levet op til de langsigtede opstillede afkastmål. Dette gælder også risikoen, som er holdt indenfor de afstukne rammer.
Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter periodens udløb.
Bestyrelsen har i 1. halvår 2018 gennemført en række yderligere tiltag for at optimere ledelsen efter, at NewCap med virkning pr. 1. april 2017 ansatte direktør Ole Rosholm med ansvar for koncernens svenske forretningsaktiviteter. Opgaver som tidligere blev varetaget af NewCaps bestyrelsesmedlemmer Peter Steen Christensen og Peter Reedtz er nu i betydeligt omfang overdraget til Ole Rosholm. Dette har samtidig medført, at omkostninger til konsulentydelser i moderselskabet er faldet betydeligt.
Koncernen har siden 2010 været part i en tvist omkring et tinglyst pantebrev (afløst af sikringskonto) i en af koncernens tidligere ejendomme, anlagt dels ved dansk og dels ved svensk domstol. Den i Danmark indledte retssag mod tredjemand om frigivelse af indestående på sikringskonto, ca. DKK 15 mio., er nu afgjort i Københavns byret uden at NewCap har fået medhold, og sagen er i fortsættelse heraf anket til landsretten.
Baseret på forventninger om helt eller delvist medhold i den fortsatte sag om adgang til indeståelse på sikringskonto ved Landsretten og forventninger til dividende fra det konkursbo, hvor den oprindelige tinglysning lå til fordel for, samt udfald i den i Sverige anlagte erstatningssag, er det fortsat ledelsen opfattelse, at værdiansættelsen på ca. DKK 5 mio. kan fastholdes.
Ledelsen i NewCap arbejder fortsat på en afslutning af de anførte forhold, men såfremt begge sager skal afgøres ved dom, forventes en endelig afgørelse fortsat tidligst i første halvdel af 2019.
I slutningen af 2017 igangsattes en restrukturering af koncernens svenske forretningsaktiviteter, herunder en nedlægning af iZave som selvstændig forretningsenhed. Med virkning pr. 1. januar 2018 er alle aktiviteter samlet i en forretningsmodel og under en organisation. Den fremadrettede aktivitet udføres under brandene Hjerta og Monyx.
Nedlægningen af iZave medførte bl.a., at
Den nu gennemførte reorganisering medfører, at en del af de hidtidige indtægter og omkostninger er overført til franchiseselskaber, der fremover indregnes som resultatandel af joint ventures i resultatopgørelsen .
Baggrunden for den samlede gennemførte restrukturering var dels at styrke den samlede distributionskraft under Hjerta brandet, og dels at styrke mulighederne for at realisere de synergieffekter, der er, som følge af de gennem de senere år gennemførte opkøb.
Hjerta/Monyx har i 1. halvår 2018 realiseret nettoindtægter på DKK 80,9 mio. mod DKK 113,4 mio. i 2017.
Omkostningsbasen i form af udgifter til personale og administration er i 1. halvår opgjort til DKK 75,9 mio. mod DKK 117,6 mio. i 1. halvår 2017. Omkostningsprocenten (cost to income) i 1. halvår 2018 blev derved 94% mod 104% (negativ) i 1. halvår 2017. Der forventes en lavere omkostningsprocent i 2. halvår 2018, dels som følge af sæsonmæssigt højere indtægter i 2. halvår, og dels som følge af allerede igangsatte besparelser.
Driftsresultat er DKK 6,1 mio. svarende til en stigning på DKK 6,2 mio. i forhold til 1. halvår 2017. Udover den gennemførte reorganisering begynder igangsatte tiltag om omkostningsbesparelser nu at slå igennem, selvom der også i halvåret er afholdt omkostninger til den fortsatte opbygning af koncernfunktioner, udvikling af forretningsmodellen, samt tilpasning af forretningsgange i forbindelse med den nye regulering på området.
Baggrunden for det store fald i både nettoindtægter og omkostningsbase kan primært henføres til den nævnte restrukturering og nedlæggelse af iZave som selvstændigt forretningsområde, og hvor reorganisationen har medført at en del af indtægter og omkostninger overføres til særskilte selskaber i en franchisestruktur, hvor indtjening fremadrettet indregnes som resultat af joint venture. Omstillingen af den samlede virksomhed, herunder nedlægning af aktiviteter og funktioner, har taget længere tid end forventet, og de forventede driftsforbedringer er realiseret senere end forventet.
Hjerta/Monyx havde pr. 30. juni 2018 samlet kapital under rådgivning på SEK 45,4 mia., hvoraf SEK 34,7 mia. er kapital under direkte forvaltning. Af kapital under direkte forvaltning er SEK 19,4 mia. under den svenske PPM opsparing.
Koncernen har i tråd med den opstillede strategiplan investeret betydelige ressourcer i Hjerta – samarbejdet og udvikling af en markedsførende platform, der understøtter både de kundevendte aktiviteter og forsikringsmæglernes øvrige forretningssystemer. På dette grundlag har Hjerta og Hjerta samarbejdet i halvåret igangsat en markedsføringsplan baseret på "Det nye Hjerta".
| Mio. DKK | 1. halvår 2018 | 1. halvår 2017 | (12 mdr.) 2017 |
|---|---|---|---|
| Nettoindtægter | 80,9 | 113,4 | 213,2 |
| Personaleomkostninger og eksterne omkost. | -75,9 | -117,6 | -218,5 |
| Driftsresultat | 6,1 | -0,1 | -12,8 |
| Aktiver i alt | 520,2 | 568,1 | 512,9 |
| Forpligtelser i alt | 201,0 | 200,2 | 180,5 |
Blandt andet som følge af de foranstående omtalte afvigelser i driftsresultatet er forventningerne til 2018 tilpasset for koncernen som helhed.
Omstillingen af den samlede virksomhed, herunder nedlægning af aktiviteter og funktioner, har taget længere tid end forventet, og de forventede driftsforbedringer er realiseret senere end forventet. Samtidig er en række omkostninger i 1. halvår 2018 større end forventet.
Forventningerne til 2018 er derfor på denne baggrund tilpasset fra et driftsresultat på ca. DKK 20-32 mio. til nu DKK 10-18 mio.
Koncernen forventer på dette grundlag, at årets resultat efter skat for 2018 udgør DKK -7 til -14 mio.
Som anført i den foranstående ledelsesberetning er der en række markeds- og konkurrenceforhold, som har ændret sig, og det er derfor ikke ledelsens opfattelse, at et aboslut mål om et driftsresultat er dækkende som finansiel målsætning for koncernens aktiviteter.
Det er ledelsens opfattelse, at strategiplanen for koncernens svenske aktiviteter er rigtig og gennemførbar og bedst mulig understøtter potentialet for vækst og udvikling i koncernens valuedrivers. Samtidig styrkes fundamentet bedst muligt for de fremadrettede aktiviteter i et fortsat konkurrencepræget marked.
Det er vurderingen, at der nu er etableret en produktportefølje og en forretningsmodel, hvor alle nødvendige dele er tilstede, og at der er et marked for koncernens produkter.
Ledelsen vurderer, at driftsindtjeningen i de kommende år vil være stigende, bl.a. som følge af at effekterne af strategiplanen og en stram omkostningsstyring vil udmønte sig.
Ledelsen har derfor besluttet at gå bort fra et absolut mål om driftsindjening, senest fastsat som DKK +75 mio. for 2020, og vil i stedet fastsætte mål for den fremtidige udvikling i væsentlige nøgletal, der påtænkes fremlagt i forbindelse med offentliggørelse af selskabets årsregnskab for 2018.
Forventninger til fremtiden, der er omtalt i denne delårsrapport, herunder forventninger til indtjeningen, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerheder og kan påvirkes af faktorer som f.eks. globale økonomiske forhold, herunder kreditmarkeds-, rente- og valutakursudviklingen. Dermed kan den faktiske udvikling og det faktiske resultat adskille sig markant for forventningerne i delårsrapporten.
| 23. maj 2018 | Selskabsmeddelse 07 – 2018 Newcap Holding A/S – Periodemeddelelse 1. kvartal 2018 |
|---|---|
| 20. april 2018 | Selskabsmeddelelse 06 – 2018 NewCap Holding A/S – Etablering af warrantprogram til en gruppe ledende medarbejdere i selskabets datterselskab Hjerta Norden AB samt til én ledende medarbejder i selskabets direktion & tilbagekøbe af uudnyttede warrants fra fratrådte medarbejdere |
| 5. april 2018 | Selskabsmeddelelse 05 – 2018 Agenda og forløb af ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S onsdag den 5. april 2018, kl. 10.30 på adressen Bredgade 30, 1260 København K |
| 14. marts 2018 | Selskabsmeddelelse 04 – 2018 Indkaldelse og fuldstændig dagsorden til ordinær generalforsamling i NewCap Holding A/S torsdag den 5. april 2018, kl. 10:30 på adressen Bredgade 30, 1260 København K. |
| 14. marts 2018 | Selskabsmeddelelse 03 – 2018 Årsregnskabsmeddelelse – 2017 var et investerings- og udviklingsår – Resultat i tråd med af de udmeldte forventninger |
| 9. februar 2018 | Selskabsmeddelelse 02 – 2018 NewCap Holding A/S indgår aftale med 3 af i alt 5 sælger af iZave AB om betaling af en tillægskøbesum på SEK 9.000.000 til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav parterne imellem. |
| 15. januar 2018 | Selskabsmeddelelse 01 – 2018 Indberetning af ledende medarbejderes og disse nærtståendes transaktioner med NewCap Holding A/S aktier |
| 21. november 2018 | Periodemeddelelse for 3. kvartal 2018 | |
|---|---|---|
| ------------------- | --------------------------------------- | -- |
Via NewCaps aktionærportal på www.newcap.dk kan selskabets aktionærer få adgang til aktiebeholdning samt mulighed for at registrere deres e-mail til brug for elektronisk udsendelse af generalforsamlingsmateriale og øvrigt investor-relevant materiale.
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2018 for NewCap Holding A/S.
Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af Koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2018 samt af resultatet af Koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar – 30. juni 2018.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af delårsregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Koncernen står over for.
København, 22. august 2018
Direktion
Peter Steen Christensen Ole Rosholm
Bestyrelse
Mogens de Linde Michael Vinther Bestyrelsesformand Næstformand
Peter Reedtz Peter Steen Christensen
| Koncern | |||
|---|---|---|---|
| *Korrigeret | |||
| 1. halvår | 1. halvår | Helår | |
| t. DKK Note |
2018 | 2017 | 2017 |
| Modtagne gebyrer og provisionsindtægter 2 |
182.359 | 205.169 | 395.990 |
| Afgivne gebyrer og provisionsomkostninger | -101.411 | -91.772 | -182.770 |
| Nettoindtægter | 80.948 | 113.397 | 213.220 |
| Andre eksterne omkostninger | -37.109 | -47.650 | -90.918 |
| Personaleomkostninger 3 |
-43.173 | -74.393 | -135.725 |
| Resultat før afskrivninger | 666 | -8.646 | -13.423 |
| Afskrivninger | -7.504 | -11.180 | -22.597 |
| Resultat af primær drift | -6.838 | -19.826 | -36.020 |
| Andre driftsindtægter | 701 | 772 | 7.663 |
| Andre driftsomkostninger | 0 | 0 | -17.436 |
| Resultat før finansielle poster | -6.137 | -19.054 | -45.793 |
| Resultatandele efter skat i associerede virksomheder | -294 | 2.125 | 482 |
| Resultatandele efter skat i joint ventures | 768 | 0 | 0 |
| Finansielle indtægter 5 |
344 | 1.886 | 1.723 |
| Finansielle omkostninger 6 |
-3.686 | -3.551 | -7.692 |
| Resultat før skat | -9.005 | -18.594 | -51.280 |
| Skat af periodens resultat | 266 | 3.638 | 1.313 |
| Periodens resultat | -8.739 | -14.956 | -49.967 |
| Fordeles på | |||
| Moderselskabet NewCap Holding A/S' aktionærer | -8.878 | -14.942 | -51.544 |
| Minoritetsinteresser | 139 | -14 | 1.577 |
| Periodens resultat | -8.739 | -14.956 | -49.967 |
| DKK | DKK | DKK | |
| Resultat pr. aktie (EPS Basic) | -0,07 | -0,12 | -0,41 |
| Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) | -0,06 | -0,12 | -0,40 |
*For korrektion vedrørende 1. halvår 2017 henvises til anvendt regnskabspraksis side 19.
| Koncern | |||
|---|---|---|---|
| t. DKK Note |
1. halvår 2018 |
*Korrigeret 1. halvår 2017 |
Helår 2017 |
| Periodens resultat | -8.739 | -14.956 | -49.967 |
| Poster der kan blive reklassificeret i resultatopgørelsen: | |||
| Valutakursændring af udenlandske dattervirksomheder | -17.630 | -3.371 | -9.441 |
| Valutakursændring af udenlandske associerede virksomheder | |||
| og joint ventures | -785 | -26 | -387 |
| Skat af anden totalindkomst | 0 | 0 | 0 |
| Anden totalindkomst efter skat | -18.415 | -3.397 | -9.828 |
| Totalindkomst i alt | -27.154 | -18.353 | -59.795 |
| Fordeles på | |||
| Moderselskabet NewCap Holding A/S' aktionærer | -26.952 | -18.296 | -61.202 |
| Minoritetsinteresser | -202 | -57 | 1.407 |
| I alt | -27.154 | -18.353 | -59.795 |
| Koncern | |||
|---|---|---|---|
| *Korrigeret | |||
| t. DKK Note |
30.6.2018 | 30.6.2017 | 31.12.2017 |
| Aktiver | |||
| Immaterielle aktiver | 275.554 | 314.622 | 299.057 |
| Materielle aktiver | 730 | 1.067 | 862 |
| Kapitalandele i associerede virksomheder | 10.534 | 15.367 | 14.859 |
| Kapitalandele i joint ventures | 4.687 | 0 | 0 |
| Andre værdipapirer og kapitalandele | 6.393 | 17.859 | 7.209 |
| Udskudte skatteaktiver | 1.546 | 828 | 938 |
| Andre tilgodehavender | 13.208 | 0 | 6.005 |
| Langfristede aktiver i alt | 312.652 | 349.743 | 328.930 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 92.548 | 91.483 | 70.438 |
| Tilgodehavender selskabsskat | 11.661 | 9.048 | 1.601 |
| Andre tilgodehavender | 3.098 | 16.060 | 1.323 |
| Aktiver bestemt for salg | 178 | 0 | 492 |
| Periodeafgrænsningsposter | 4.207 | 8.128 | 6.173 |
| Likvide beholdninger | 105.600 | 113.107 | 118.756 |
| Kortfristede aktiver | 217.292 | 237.826 | 198.783 |
| Aktiver i alt | 529.944 | 587.569 | 527.713 |
| Passiver | |||
| Aktiekapital | 62.999 | 62.999 | 62.999 |
| Overkurs ved emission | 0 | 10.137 | 10.137 |
| Andre reserver | -51.705 | -27.327 | -33.631 |
| Overført resultat | 261.385 | 297.320 | 259.164 |
| Moderselskabets andel af egenkapital | 272.679 | 343.129 | 298.669 |
| Minoritetsinteresser | 3.876 | 2.920 | 5.155 |
| Egenkapital i alt | 276.555 | 346.049 | 303.824 |
| Udskudt skat | 15.352 | 20.098 | 17.013 |
| Hensatte forpligtelser | 8.574 | 10.662 | 10.908 |
| Lån fra virksomhedsdeltagere | 50.000 | 40.000 | 40.000 |
| Andre langfristede forpligtelser | 0 | 3.529 | 0 |
| Periodeafgrænsningsposter | 9.117 | 0 | 0 |
| Langfristede forpligtelser i alt | 83.043 | 74.289 | 67.921 |
| Leverandørgæld | 75.957 | 68.500 | 70.927 |
| Anden gæld | 46.377 | 50.768 | 61.218 |
| Lån fra virksomhedsdeltagere | 625 | 313 | 625 |
| Aktuel selskabsskat | 3.866 | 7.806 | 0 |
| Periodeafgrænsningsposter | 43.521 | 39.844 | 23.198 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 170.346 | 167.231 | 155.968 |
| Forpligtelser i alt | 253.389 | 241.520 | 223.889 |
| Passiver i alt | 529.944 | 587.569 | 527.713 |
| Koncern | ||||
|---|---|---|---|---|
| t. DKK Note |
1. halvår 2018 |
*Korrigeret 1. halvår 2017 |
Helår 2017 |
|
| Resultat før finansielle poster og skat | -6.137 | -19.054 | -45.793 | |
| Ikke kontante reguleringer | 261 | 182 | -1.485 | |
| Finansielle poster | -3.342 | -1.847 | -5.984 | |
| Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver | 7.504 | 11.180 | 22.597 | |
| Betalt selskabsskat | -8.783 | -4.416 | -8.680 | |
| -10.497 | -13.955 | -39.345 | ||
| Ændring i øvrige aktiver og forpligtelser | -5.765 | -5.789 | 21.432 | |
| Pengestrømme vedrørende drift | -16.262 | -19.744 | -17.913 | |
| Køb af immaterielle og materielle aktiver | -93 | -1.956 | -3.638 | |
| Salg af dattervirksomheder | 0 | 0 | 918 | |
| Køb af associerede virksomheder | 0 | -681 | -2.285 | |
| Salg af associerede virksomheder | 1.348 | 0 | 0 | |
| Køb af joint venture | -2.021 | 0 | 0 | |
| Køb af aktiver i midlertidig besiddelse | 0 | 0 | -492 | |
| Ændring af værdipapirbeholdning | 816 | 0 | 9.751 | |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | 50 | -2.637 | 4.254 | |
| Vederlag for udstedelse af warrants | 136 | 761 | 761 | |
| Transaktioner med minoritetsinteresser i tilknyttede virksomheder | -1.002 | -1.576 | -2.359 | |
| Optagelse af gældsforpligtelser | 10.000 | 0 | 0 | |
| Pengestrømme vedrørende finansiering | 9.134 | -815 | -1.598 | |
| Ændring i likvider | -7.078 | -23.196 | -15.257 | |
| Kursregulering, likvide beholdninger | -6.078 | -1.046 | -3.336 | |
| Likvider 1. januar | 118.756 | 137.349 | 137.349 | |
| Likvider 30. juni / 31. december | 105.600 | 113.107 | 118.756 | |
| Likvider 30. juni / 31. december | ||||
| Likvide beholdninger | 105.600 | 113.107 | 118.756 | |
| Likvider 30. juni / 31. december | 105.600 | 113.107 | 118.756 |
| Koncern | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| t. DKK | Aktie- kapital |
Overkurs | Valutakurs- regulering |
Overført resultat |
Minoritets I alt aktionærer |
I alt | |
| Egenkapital 1. januar 2018 | 62.999 | 10.137 | -33.631 | 259.164 | 298.669 | 5.155 | 303.824 |
| Totalindkomst for perioden | |||||||
| Periodens resultat | 0 | 0 | 0 | -8.878 | -8.878 | 139 | -8.739 |
| Anden totalindkomst | |||||||
| Valutakursændring vedrørende udenlandske dattervirksomheder |
0 | 0 | -17.289 | 0 | -17.289 | -341 | -17.630 |
| Valutakursændring vedrørende udenlandske associerede virksomheder |
0 | 0 | -785 | 0 | -785 | 0 | -785 |
| Anden totalindkomst i alt | 0 | 0 | -18.074 | 0 | -18.074 | -341 | -18.415 |
| Totalindkomst i alt for perioden | 0 | 0 | -18.074 | -8.878 | -26.952 | -202 | -27.154 |
| Transaktioner med ejere | |||||||
| Overført | 0 | -10.137 | 0 | 10.137 | 0 | 0 | 0 |
| Salg af minoritetsandele | 0 | 0 | 0 | 75 | 75 | 121 | 196 |
| Udbytte til minoritetsandele | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | -1.198 | -1.198 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 0 | 0 | 0 | 751 | 751 | 0 | 751 |
| Vederlag for udstedelse af warrants | 0 | 0 | 0 | 198 | 198 | 0 | 198 |
| Tilbagekøb af warrants | 0 | 0 | 0 | -62 | -62 | 0 | -62 |
| Transaktioner med ejere i alt for perioden | 0 | -10.137 | 0 | 11.099 | 962 | -1.077 | -115 |
| Egenkapital 30. juni 2018 | 62.999 | 0 | -51.705 | 261.385 | 272.679 | 3.876 | 276.555 |
| Koncern | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| t. DKK | Aktie- kapital |
Overkurs | Valutakurs- regulering |
Overført resultat |
Minoritets I alt aktionærer |
I alt | |
| Egenkapital 1. januar 2017 | 62.999 | 10.137 | -23.973 | 311.171 | 360.334 | 4.883 | 365.217 |
| Totalindkomst for perioden | |||||||
| Periodens resultat | 0 | 0 | 0 | -14.942 | -14.942 | -14 | -14.956 |
| Anden totalindkomst | |||||||
| Valutakursændring vedrørende udenlandske dattervirksomheder |
0 | 0 | -3.328 | 0 | -3.328 | -43 | -3.371 |
| Valutakursændring vedrørende udenlandske associerede virksomheder |
0 | 0 | -26 | 0 | -26 | 0 | -26 |
| Anden totalindkomst i alt | 0 | 0 | -3.354 | 0 | -3.354 | -43 | -3.397 |
| Totalindkomst i alt for perioden | 0 | 0 | -3.354 | -14.942 | -18.296 | -57 | -18.353 |
| Transaktioner med ejere | |||||||
| Køb af minoritetsandele | 0 | 0 | 0 | 330 | 330 | -448 | -118 |
| Udbytte til minoritetsandele | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | -1.458 | -1.458 |
| Vederlag for udstedelse af warrants | 0 | 0 | 0 | 761 | 761 | 0 | 761 |
| Transaktioner med ejere i alt for perioden | 0 | 0 | 0 | 1.091 | 1.091 | -1.906 | -815 |
| Egenkapital 30. juni 2017 | 62.999 | 10.137 | -27.327 | 297.320 | 343.129 | 2.920 | 346.049 |
| Koncern | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aktie- | Valutakurs- | Overført | Minoritets | ||||
| t. DKK | kapital | Overkurs | regulering | resultat | I alt aktionærer | I alt | |
| Egenkapital 1. januar 2017 | 62.999 | 10.137 | -23.973 | 311.171 | 360.334 | 4.883 | 365.217 |
| Totalindkomst for perioden | |||||||
| Periodens resultat | 0 | 0 | 0 | -51.544 | -51.544 | 1.577 | -49.967 |
| Anden totalindkomst | |||||||
| Valutakursændring vedrørende udenlandske dattervirksomheder |
0 | 0 | -9.271 | 0 | -9.271 | -170 | -9.441 |
| Valutakursændring vedrørende udenlandske associerede virksomheder |
0 | 0 | -387 | 0 | -387 | 0 | -387 |
| Anden totalindkomst i alt | 0 | 0 | -9.658 | 0 | -9.658 | -170 | -9.828 |
| Totalindkomst i alt for perioden | 0 | 0 | -9.658 | -51.544 | -61.202 | 1.407 | -59.795 |
| Transaktioner med ejere | |||||||
| Køb af minoritetsandele | 0 | 0 | 0 | -1.224 | -1.224 | 294 | -930 |
| Udbytte til minoritetsinteresser | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | -1.429 | -1.429 |
| Vederlag for udstedelse af warrants | 0 | 0 | 0 | 761 | 761 | 0 | 761 |
| Transaktioner med ejere i alt for perioden | 0 | 0 | 0 | -463 | -463 | -1.135 | -1.598 |
| Egenkapital 31. december 2017 | 62.999 | 10.137 | -33.631 | 259.164 | 298.669 | 5.155 | 303.824 |
Delårsrapporten for Koncernen aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven.
Anvendelsen af IAS 34 medfører, at præsentationen er mere begrænset end ved aflæggelse af en fuldstændig årsrapport, samt at værdiansættelsesprincipperne i de internationale regnskabsstandarder (IFRS) er fulgt.
Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten 2017. Årsrapporten 2017 indeholder den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
Der er foretaget korrektioner i forhold til den foreløbige købsprisallokering der indgik i delårsrapporten for 2017 vedrørende købet af iZave AB pr. 11 november 2016. I henhold til IFRS 3 skal sådanne korrektioner indarbejdes i overtagelsesbalancen og eventuelle sammenligningstal skal korrigeres. Den endelige korrektion af overtagelsesbalancen i iZave AB har medført en korrektion til 2017 tallene. Resultatet for perioden 1/1 – 30/ 6 2017 er korrigeret med DKK -0,7 mio. og egenkapitalen er korrigeret med DKK -0,7 mio. For yderligere omtale af korrektionerne henvises til note 0 i årsrapporten for 2017.
De anvendte skøn er baseret på historiske oplysninger samt forudsætninger, som ledelsen vurderer, er forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra skøn. Særlige risici for Koncernen er omtalt i årsrapporten for 2017.
Nye regnskabsposter i koncernregnskabet:
Kapitalandele i joint ventures måles efter den indre værdis metode, hvorved kapitalandelenes i balancen måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedens indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis.
| Koncern | |||
|---|---|---|---|
| t. DKK | 1. halvår 2018 |
*Korrigeret 1. halvår 2017 |
helår 2017 |
| 2 Modtagne gebyrer og provisionsindtægter |
|||
| Kapitalforvaltning | 123.807 | 132.425 | 226.851 |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 58.552 | 72.744 | 169.139 |
| Modtagne gebyrer og provisionsindtægter | 182.359 | 205.169 | 395.990 |
| 3 Personaleomkostninger |
|||
| Antal ansatte | |||
| Gennemsnitligt antal ansatte | 118 | 221 | 208 |
| Løn og vederlag til direktion og bestyrelse | |||
| Direktion | 999 | 1.548 | 4.051 |
| Bestyrelse | 1.047 | 1.080 | 3.547 |
| Aktiebaseret vederlag, direktion | 751 | 0 | 0 |
| Løn og vederlag til direktion og bestyrelse* | 2.797 | 2.628 | 7.598 |
| * Omkostninger til bestyrelse omfatter, udover bestyrelseshonorarer, vederlag for udførelse af konsulentopgaver. Beløbet vedrørende konsulentopgaverne er inklusive moms. For yderligere omtale henvises til note 9. |
|||
| Personaleomkostninger | |||
| Lønninger | 29.090 | 53.459 | 97.432 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 751 | 0 | 0 |
| Pensioner | 4.454 | 5.284 | 10.196 |
| Udgifter til social sikring | 8.878 | 15.650 | 28.097 |
| Personaleomkostninger | 43.173 | 74.393 | 135.725 |
| Direktion | Ledende medarbejdere |
|||
|---|---|---|---|---|
| I alt | ||||
| 4 Aktiebaseret vederlæggelse |
||||
| Tegningsoptionsprogram 2018 | ||||
| Tildeling 20. april 2018 | 3.238.000 | 788.000 | 4.026.000 | |
| Periodens omkostning | 751.000 | 0 | 751.000 | |
| Udestående aktieoptioner 30. juni | 4.026.000 |
Bestyrelsen har dags dato besluttet delvist at udnytte bemyndigelsen i vedtægternes § 9 og har således udstedt i alt 4.026.000 warrants, fordelt på (i) en gruppe ledende medarbejdere i selskabets datterselskab Hjerta Norden AB, og (ii) én ledende medarbejder i selskabets direktion.
Der udstedes i alt 4.026.000 warrants i selskabet. 788.000 warrants udstedes til en gruppe ledende medarbejdere i selskabets datterselskab Hjerta Norden AB. De resterende 3.238.000 warrants udstedes til én ledende medarbejder i selskabets direktion.
De ledende medarbejdere i Hjerta Norden AB køber deres warrants af selskabet for et beløb på i alt DKK 198.059, svarende til DKK 0,25 pr. warrant, som er indregnet direkte på egenkapitalen på grundlag af en aftale om levering af et fast antal aktier mod et fast vederlag. Den ledende medarbejder i selskabets direktion tildeles warrants vederlagsfrit.
Det samlede antal tildelte warrants har en teoretisk markedsværdi på DKK 949.323 beregnet på basis af (i) Black-Scholes-modellen, (ii) en lukkekurs på selskabets aktier på NASDAQ Copenhagen A/S på DKK 1,50 pr. 19. april 2018, (iii) en tegningskurs på 324, svarende til DKK 1,62 pr. aktie á 0,50, (iv) en risikofri rente på -0,26% % for warrants med treårig løbetid og -0,44% for warrants med toårig løbetid, (v) en estimeret volatilitet på 30 %, samt (vi) en løbetid på henholdsvis 2 og 3 år, idet warrants med en løbetid på 2 år har en teoretisk markedsværdi på DKK 219.923 pr. warrant, mens warrants med en løbetid på 3 år har en teoretisk markedsværdi på DKK 729.400 pr. warrant.
Udnyttelsen er betinget af modtagerens fortsatte ansættelse i koncernen. De ledende medarbejdere i Hjerta Norden AB er forpligtet og berettiget til at tilbagesælge ikke udnyttede warrants til NewCap Holding A/S, hvis de fratræder deres respektive stillinger i koncernen forud for udnyttelse af de erhvervede warrants. Den ledende medarbejder i selskabets direktion er ligeledes berettiget til at tilbagesælge ikke udnyttede warrants til NewCap Holding A/S, hvis han fratræder sin stilling i koncernen, idet eventuelle uudnyttede warrants dog bortfalder uden mulighed for tilbagesalg eller anden kompensation, hvis han fratræder som bad leaver.
De ledende medarbejdere i Hjerta Norden AB kan udnytte deres warrants helt eller delvist i en periode på 6-uger efter offentliggørelsen af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2020. Den ledende medarbejder i selskabets direktion kan, helt eller delvist, udnytte (i) 1.124.000 warrants i en periode på 6-uger efter offentliggørelsen af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2019, og (ii) 2.114.000 warrants i en periode på 6-uger efter offentliggørelsen af selskabets årsrapport for regnskabsåret 2020. Eventuelle uudnyttede warrants bortfalder efter udløbet af de anførte ordinære udnyttelsesperioder.
| Koncern | ||||
|---|---|---|---|---|
| t. DKK | 1. halvår 2018 |
*Korrigeret 1. halvår 2017 |
helår 2017 |
|
| 5 Finansielle indtægter |
||||
| Udbytte af aktier mv. | 0 | 1.633 | 1.633 | |
| Renteindtægter | 291 | 40 | 90 | |
| Kursregulering aktier | 53 | 213 | 0 | |
| Finansielle indtægter | 344 | 1.886 | 1.723 | |
| 6 Finansielle omkostninger |
||||
| Renteomkostninger | 3.646 | 3.520 | 7.000 | |
| Kursregulering valuta | 40 | 31 | 179 | |
| Kursregulering aktier | 0 | 0 | 513 | |
| Finansielle omkostninger | 3.686 | 3.551 | 7.692 |
Til sikkerhed for låneramme på DKK 125 mio. er stillet sikkerhed i aktier i svensk datterselskab. Den samlede bogførte værdi af disse pantsatte aktiver udgør pr. 30. juni 2018 DKK 448 mio. Pr. 30. juni 2018 er lånerammen udnyttet med DKK 50 mio.
Moderselskabets tidligere direktør har anlagt voldgiftssag mod Selskabet vedrørende udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse mv. Selskabets ledelse har som tidligere år, på baggrund af udtalelser fra Selskabets advokat besluttet, at der ikke er grundlag for at hensætte her. Da parterne har indgået suspensionsaftale, kan det ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvornår sagen kan forventes afsluttet.
Moderselskabet er sambeskattet med øvrige danske virksomheder i Koncernen. Som administrationsselskab hæfter virksomheden ubegrænset og solidarisk med de øvrige virksomheder i sambeskatningen for danske selsskabsskatter på udbytte, renter og royalties indenfor sambeskatningskredsen. Skyldige selskabsskatter og kildeskatter inden for sambeskatningskredsen udgør tdkk. 0 (2017 tdkk. 0). Eventuelle korrektioner af den skattepligtige sambeskatningsindkomst vil kunne medføre, at moderselskabets hæftelse udgør et større beløb. Selskaber i sambeskatningen er ikke underlagt kildeskatter af udbyttet, renter og royalties.
Koncernen er part i verserende retssager anlagt mod Koncernen samt i tvister og potentielle tvister om udestående krav og fordringer. I sagens natur er der knyttet usikkerhed til udfaldet af disse retssager og tvister. Der henvises til side 7 i ledelsesberetningen for omtale heraf.
Baseret på indhentede eksterne juridiske vurderinger af verserende retssager og andre tvister har Koncernen foretaget en vurdering af hver enkelt sag. Der er taget højde herfor ved værdiansættelse af de pågældende aktiver og forpligtelser.
| Koncern | |||
|---|---|---|---|
| *Korrigeret | Helår | ||
| t. DKK | 2018 | 2017 | 2017 |
| 9 Nærtstående parter |
|||
| Det er Koncernens politik, at alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår. |
|||
| Nærtstående parter med bestemmende indflydelse over NewCap Holding A/S: Der har i regnskabsåret ikke været nogen med bestemmende indflydelse over NewCap Holding A/S. |
|||
| Der har i regnskabsåret været følgende transaktioner mellem NewCap Holding A/S og nærtstående parter: |
|||
| Associerede virksomheder | |||
| Afgivne gebyrer og provisionsomkostninger | 0 | 0 | 8.632 |
| Tilskud | 0 | 0 | 1.355 |
| Tilskud, tilbagebetaling | 1.348 | 0 | 0 |
| Anden gæld | 0 | 0 | 861 |
| Joint ventures | |||
| Salg af immaterielle rettigheder | 11.022 | 0 | 0 |
| Afgivne gebyrer og provisionsomkostninger | 9.374 | 0 | 0 |
| Renteindtægter | 190 | 0 | 0 |
| Tilskud | 2.422 | 0 | 0 |
| Andre tilgodehavender (langfristet) | 10.636 | 0 | 0 |
| Direktion eller bestyrelse samt selskaber kontrolleret af direktion eller bestyrelse | |||
| Renteomkostninger | 3.459 | 3.448 | 6.824 |
| Periodeafgrænsningsposter (aktiv) | 0 | 701 | 0 |
| Gældsforpligtelser | 50.625 | 40.313 | 40.625 |
Renteudgifter, periodeafgrænsningsposter samt gældsforpligtelser med selskaber kontrolleret af direktion og bestyrelse vedrører Terra Nova A/S og Driftsselskabet af 28. december 2001 A/S.
NewCap Holding A/S har indgået aftale om låneramme på i alt kr. 125 mio. kr. som består af 2 særskilte låneaftaler med henholdsvis Terra Nova A/S og Driftsselskabet af 28. december 2001 A/S på hver kr. 62,5 mio.
NewCap Holding A/S betaler en stiftelsesprovision til hver af de to långivere på 0,75 % af de respektive lån samt en kvartalsmæssig tilsagnsprovision på 2 % p.a. af lånerammerne. Derudover betaler NewCap Holding A/S en rente på 9,5 % p.a. til hver af långiverne. Lånerammerne løber til 31. december 2020.
Der har i regnskabsåret, udover ledelsesvederlag, jf. note 4 samt ovenstående, ikke været gennemført transaktioner med direktion, bestyrelse, væsentlige aktionærer, tilknyttede virksomheder eller andre nærtstående parter.
| t.DKK | Hjerta/ Monyx |
Ikke fordelt |
Elimi- nering |
Koncern i alt |
|---|---|---|---|---|
| 10 Forretningsmæssige segmenter |
||||
| Forretningssegmenter 2018 | ||||
| Resultatopgørelse | ||||
| Modtagne gebyrer og provisionsindtægter | 182.359 | 0 | 0 | 182.359 |
| Afgivne gebyrer og provisionsomkostninger | -101.411 | 0 | 0 | -101.411 |
| Nettoindtægter | 80.948 | 0 | 0 | 80.948 |
| Andre eksterne omkostninger | -35.162 | -3.590 | 1.643 | -37.109 |
| Personaleomkostninger | -40.829 | -2.344 | 0 | -43.173 |
| Resultat før afskrivninger | 4.957 | -5.934 | 1.643 | 666 |
| Afskrivninger | -7.504 | 0 | 0 | -7.504 |
| Resultat af primær drift | -2.547 | -5.934 | 1.643 | -6.838 |
| Andre driftsindtægter | 701 | 1.643 | -1.643 | 701 |
| Andre driftsomkostninger | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Resultat før finansielle poster | -1.846 | -4.291 | 0 | -6.137 |
| Resultatandele i associerede virksomheder | -294 | 0 | 0 | -294 |
| Resultatandele i associerede virksomheder | 768 | 0 | 0 | 768 |
| Finansielle indtægter | 344 | 0 | 0 | 344 |
| Finansielle omkostninger | -227 | -3.459 | 0 | -3.686 |
| Resultat før skat | -1.255 | -7.750 | 0 | -9.005 |
| Balance | ||||
| Aktiver i alt | 520.248 | 13.721 | -4.025 | 529.944 |
| Forpligtelser i alt | 200.979 | 56.435 | -4.025 | 253.389 |
Ingen kunderelationer udgør mere end 10% af omsætningen.
Koncernens aktiviteter har i 2018 overvejende været i Sverige.
| t.DKK | Hjerta/ Monyx |
Ikke fordelt |
Elimi- nering |
Koncern i alt |
|---|---|---|---|---|
| 10 Forretningsmæssige segmenter – fortsat |
||||
| Forretningssegmenter 2017, *korrigeret | ||||
| Resultatopgørelse | ||||
| Modtagne gebyrer og provisionsindtægter | 205.169 | 0 | 0 | 205.169 |
| Afgivne gebyrer og provisionsomkostninger | -91.772 | 0 | 0 | -91.772 |
| Nettoindtægter | 113.397 | 0 | 0 | 113.397 |
| Andre eksterne omkostninger | -44.856 | -3.957 | 1.163 | -47.650 |
| Personaleomkostninger | -72.717 | -1.676 | 0 | -74.393 |
| Resultat før afskrivninger | -4.176 | -5.633 | 1.163 | -8.646 |
| Afskrivninger | -11.180 | 0 | 0 | -11.180 |
| Resultat af primær drift | -15.356 | -5.633 | 1.163 | -19.826 |
| Andre driftsindtægter | 280 | 1.655 | -1.163 | 772 |
| Andre driftsomkostninger | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Resultat før finansielle poster | -15.076 | -3.978 | 0 | -19.054 |
| Resultatandele i associerede virksomheder | 2.125 | 0 | 0 | 2.125 |
| Finansielle indtægter | 1.886 | 0 | 0 | 1.886 |
| Finansielle omkostninger | -41 | -3.510 | 0 | -3.551 |
| Resultat før skat | -11.106 | -7.488 | 0 | -18.594 |
| Balance | ||||
| Aktiver i alt | 568.053 | 20.673 | -1.157 | 587.569 |
| Forpligtelser i alt | 200.241 | 42.436 | -1.157 | 241.520 |
Ingen kunderelationer udgør mere end 10% af omsætningen.
Koncernens aktiviteter har i 2017 overvejende været i Sverige.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.