AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

FLSmidth & Co.

Report Publication Announcement Sep 27, 2018

3364_iss_2018-09-27_c8dab3b5-bf43-4894-8685-d4c737349f56.pdf

Report Publication Announcement

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Dato 27 september 2018

To store ordrer på cementfabrikker i Mellemamerika er nu en realitet SELSKABSMEDDELELSE NO. 8-2018

De tidligere udmeldte underskrevne kontrakter om to cementfabrikker i Mellemamerika (Selskabsmeddelelse nr. 6-2018 af 4. august 2018) er nu blevet effektive, da FLSmidth har modtaget den aftalte forudbetaling og en række andre betingelser for aftalen er blevet opfyldt.

FLSmidth har indgået to kontrakter, den ene på opførelse af en ny cementfabrik og den anden på udvidelse af en eksisterende cementfabrik. De to kontrakter har en samlet værdi på mere end EUR 250 mio., og vil blive indregnet som en del af ordreindgangen for 3. kvartal 2018.

De to fabrikker skal opføres i Mellemamerika og skal begge primært levere cement til deres respektive lokale markeder. Forventet opstart er om 24 til 36 måneder, og fabrikkerne vil have en produktionskapacitet på henholdsvis 2.000 og 3.500 tons om dagen.

Begge kontrakter inkluderer design- og ingeniørarbejde, levering af udstyr, automationsanlæg, undervisning samt rådgivning vedrørende installation og ibrugtagning.

"Disse to ordrer markerer kulminationen på et nært samarbejde mellem kunden og FLSmidth og er et bevis på, at vi med vores erfaring og kompetencer fra cementindustrien, vores globale tilstedeværelse og vores 12.000 medarbejderes knowhow er i stand til at samarbejde med entreprenører fra hele verden," udtaler Jan Kjaersgaard, President, Cement. Han tilføjer: "Vi er meget stolte af, at vi er blevet valgt som leverandør af disse to cementfabrikker."

Meddelelser om fremtidige forhold er forbundet med risiko og usikkerhed.

Kontakt Investor Relations

Pernille Friis Andersen, tlf. +45 36 18 18 87, [email protected] Nicolai Mauritzen, tlf. +45 36 18 18 51, [email protected]

Kontakt Media Relations

Sofie Karen Lindberg, tlf. +45 30 93 18 77, [email protected]

FLSmidth leverer bæredygtig produktivitet til den globale mine- og cementindustri. Som markedsledende leverandør af design, udstyr og serviceløsninger skaber FLSmidth resultatforbedringer, omkostningsbesparelser og sikrer en reduceret miljøbelastning. FLSmidth har aktiviteter i 50 lande og hovedkontor i København, og koncernen havde med sine 11.700 ansatte en omsætning på DKK 18 milliarder i 2017. www.flsmidth.com

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.