Annual Report • Feb 6, 2019
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
2018 Årsrapport
| Djurslands Bank i overblik ��������������������������������������������������� | 3 |
|---|---|
| Ledelsesberetning | |
| Finansielt overblik ���������������������������������������������������������� | 4 |
| Brev til aktionærerne ������������������������������������������������������� | 7 |
| Forretningsmodel og strategi ������������������������������������������������ |
8 |
| Regnskabsberetning �������������������������������������������������������15 | |
| Risikoforhold og risikostyring �����������������������������������������������24 |
|
| Samfundsansvar �����������������������������������������������������������29 |
|
| Investor Relations ���������������������������������������������������������31 | |
| Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2018 | ���������������������������������������34 |
| Finanskalender 2019 �������������������������������������������������������34 |
|
| Selskabsledelse ������������������������������������������������������������35 |
| Ledelsens påtegning �������������������������������������������������������41 | |
|---|---|
| Den uafhængige revisors revisionspåtegning ����������������������������������42 |
|
| Intern revisors revisionspåtegning �������������������������������������������45 |
| Resultat- og totalindkomstopgørelse �����������������������������������������47 |
|
|---|---|
| Balance ������������������������������������������������������������������48 | |
| Egenkapitalopgørelse ������������������������������������������������������49 | |
| Pengestrømsopgørelse �����������������������������������������������������50 |
|
| Solvensopgørelse ����������������������������������������������������������51 |
|
| Noteoversigt ��������������������������������������������������������������53 |
|
| Noter ��������������������������������������������������������������������54 |
| Ledelse og revision ��������������������������������������������������������91 | |
|---|---|
Djurslands Bank har 48.730 privatkunder og 4.265 erhvervskunder. Banken har derudover cirka 2.000 foreninger som kunder.
Djurslands Bank har 210 medarbejdere pr. 31. december 2018. De fleste har kundevendte funktioner i bankens afdelinger, mens godt 56 medarbejdere er tilknyttet stabsafdelinger på hovedsædet i Grenaa.
Djurslands Bank har 15 afdelinger fordelt i tre områder: Område Djursland, Område Grenaa og Område Aarhus. Bankens lokale afdelinger er alle omdrejningspunktet for kundekontakten.
Djurslands Bank er ejet af ca. 18.000 aktionærer. Vi holder hvert år ordinær generalforsamling i Grenaa og aktionærmøde i Aarhus.
Vi gør tingene lidt anderledes end andre pengeinstitutter. Som VærdiPlus-kunde får du, ud over kontante fordele, også tilbud om at deltage i spændende arrangementer. I 2018 deltog 2.500 kunder i et eller flere af 34 VærdiPlus arrangementer, mens 1.200 unge kunder og deres venner deltog i et UngPlus arrangement.
I Djurslands Bank tror vi på fællesskaber, hvor man kan være sig selv. Og på mange fællesskaber i stedet for tanken om, at vi alle er ens. Derfor er vi ikke kun en lokalbank i geografisk forstand men også i handlinger og værdier. Vi er en relationsbank. En bank, der arbejder for individet ved også at arbejde for fællesskabet. En bank, der indgår i fællesskab med sine kunder.
Vi arbejder sammen med vores kunder – men man kan samtidigt være sig selv i Djurslands Bank. Både som medarbejder og som kunde. Men det betyder ikke, at vi stryger folk med hårene eller holder op med at stille de spørgsmål, der går tæt på.
Kunder i Djurslands Bank er forskellige – og vi møder dem til møder, i telefonen, via mails, til onlinemøder, ude i bybilledet, i den lokale idrætsforening, ved vores populære kaffebil, til VærdiPlus arrangementer – og mange andre steder.
Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet.
Basisresultatet (resultat før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 57,4 mio. kr.
Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 4,2 mio. kr.
Kursreguleringer 27,0 mio. kr. hvilket er en fremgang på 2,2 mio. kr. i forhold til 2017.
Bankens resultat før skat udgør 85,0 mio. kr.
8,4% i gennemsnitlig egenkapitalforrentning p.a. før skat.
Bankens balance pr. 31.december 2018 udgør 9.329 mio. kr. og er steget med 362 mio. kr. i forhold til 2017, svarende til en stigning på 4,0%.
Fald i udlån fra ultimo 2017 til ultimo 2018 på -5,5% Vækst i gennemsnitligt udlån før nedskrivninger på 7,9%.
Vækst i indlån fra ultimo 2017 til ultimo 2018 på 3,9%. Vækst i gennemsnitligt indlån på 12,1%.
18,0% - regulatoriske kapitalkrav opgjort til 12,3% svarende til en overdækning på 5,7%.
Forslag om 6 kr. pr. aktie svarende til 22,4% af nettooverskuddet.
Resultat før skat i niveauet 75-90 mio. kr.
Finansielt overblik
| (1.000 kr.) | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | ||||||
| Netto renteindtægter | 167.507 | 166.986 | 165.189 | 170.215 | 183.126 | |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 315.992 | 308.735 | 303.751 | 314.851 | 294.229 | |
| Driftsudgifter * | 259.065 | 228.734 | 211.488 | 201.515 | 195.288 | |
| - heraf udgifter til personale og administration | 252.615 | 218.674 | 205.826 | 187.198 | 180.578 | |
| - heraf betaling til Indskydergarantifonden m.v. | 190 | 193 | 357 | 9.620 | 9.153 | |
| Basisresultat * | 57.416 | 80.480 | 93.105 | 113.707 | 99.096 | |
| Kursreguleringer | 26.990 | 24.833 | 19.675 | 1.896 | 13.556 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender | -4.235 | -17.180 | 20.861 | 42.210 | 42.503 | |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | -3.669 | 17 | -18 | -14 | 2 | |
| Resultat før skat | 84.971 | 122.510 | 91.901 | 73.379 | 70.151 | |
| Årets resultat | 72.345 | 98.076 | 74.382 | 58.771 | 57.057 | |
| Udvalgte balanceposter | ||||||
| Egenkapital | 1.044.143 | 1.015.567 | 933.075 | 874.751 | 832.647 | |
| Kapitalgrundlag | 836.534 | 838.003 | 759.714 | 716.221 | 687.825 | |
| Indlån inkl. puljer | 7.959.573 | 7.664.421 | 6.242.687 | 5.342.465 | 4.944.941 | |
| Udlån | 4.267.862 | 4.516.187 | 3.665.212 | 3.521.129 | 3.589.855 | |
| Balancesum | 9.329.121 | 8.967.277 | 7.544.456 | 6.836.206 | 6.645.251 | |
| Eventualforpligtelser | 2.324.237 | 2.058.929 | 1.587.398 | 1.334.376 | 1.145.641 | |
| Udvalgte nøgletal | ||||||
| Kapitalprocent | pct. | 18,0 | 18,9 | 17,9 | 17,5 | 16,7 |
| Solvensbehov | pct. | 10,4 | 10,5 | 11,3 | 11,3 | 11,5 |
| Kernekapitalprocent | pct. | 18,0 | 18,9 | 17,9 | 17,5 | 16,7 |
| Egenkapitalforrentning før skat | pct. | 8,4 | 12,6 | 10,2 | 8,6 | 8,7 |
| Basisindtjening pr. omkostningskrone | 1,22 | 1,35 | 1,44 | 1,56 | 1,51 | |
| Liquidity Coverage Ratio (LCR) | pct. | 315,9 | 171,7 | 202,4 | 231,1 | 50,1 |
| Overdækning jf. lovkrav om likviditet ** | pct. | 215,9 | 91,7 | 196,0 | 153,9 | 130 |
| Årets nedskrivningsprocent | pct. | -0,1 | -0,3 | 0,4 | 0,8 | 0,9 |
| Udlån i forhold til egenkapital | 4,1 | 4,4 | 3,9 | 4,0 | 4,3 | |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | 0,65 | 0,65 | 0,67 | 0,80 | 0,63 | |
| Udbytte pr. aktie | 6,0 | 7,0 | 7,0 | 6,0 | 5,5 |
* Definition fremgår af note 1.
** Lovkravet om likviditet blev ændret fra §152 til LCR i 2017. Derfor er nøgletallet for 2017 og 2018 beregnet udfra overdækning på LCR, mens nøgletallene for 2014-2016 er beregnet som overdækning på §152.
Der henvises i øvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1.
Bankdirektør Lars Møller Kristensen (Foto: Pernille Bering)
Djurslands Bank er inde i en flot vækst med fortsat tilgang af nye privat- og erhvervskunder. Tilgangen ses som en meget tilfredsstillende vækst i bankens forretningsomfang, hvor det gennemsnitlige udlån er steget med 7,9% i forhold til samme periode sidste år.
Vi kan i banken glæde os over en vækst i de samlede indtægter på 2,4%, idet netto renter og gebyrindtægter steg med 7,3 mio. kr. Desværre følger indtjeningen ikke helt stigningen i væksten på grund af det lave renteniveau samt en hård konkurrencesituation. Til gengæld har vi haft endnu et år med meget stor aktivitet indenfor boligrådgivning og boligfinansiering, som dermed giver en pæn vækst i gebyrog provisionsindtægter. Samlet har vi i Djurslands Bank nu formidlet realkreditlån i Totalkredit for over 11 mia. kr. og alene i 2018 haft en vækst på 14%.
Bankens dygtige medarbejdere har igen i år ydet en fantastisk flot indsats. Det er medarbejdernes engagement og gejst, der er forudsætningen for den flotte kundetilgang og de mange aktiviteter, der er udført i løbet af 2018. Kunderne har også i år givet os høje scorer på kundetilfredsheden, hvilket er en stor tillidserklæring.
Omkostningssiden bærer præg af, at vi i banken investerer i vækst. I 2018 har der været etableringsomkostninger i Randers samt et øget personaleantal; både i forhold til Randers samt bankens vækst i øvrigt. Antallet af medarbejdere er i forhold til 2017 steget med 6,5 heltidsmedarbejdere. Det skal samtidig bemærkes, at vi i 2018 også har gennemført personaletilpasninger i forbindelse med filialsammenlægninger og kasselukninger.
Omkostningerne i 2018 er herudover helt ekstraordinært påvirket af en stor betaling på 17 mio. kr. til et større udviklingsprojekt på Bankdata. Til gengæld vil beløbet ikke fremover belaste regnskabet i form af afskrivninger. Bankens omkostningsstigning er inkl. ekstrabetalingen på 17 mio. kr. på 13,3% i forhold til sidste år. Uden den ekstra betaling til Bankdata ville omkostningsstigningen have været på 5,8%, hvilket naturligvis er mere tilfredsstillende men dog medfører et fortsat behov for fokus på bankens omkostningsudvikling.
Bankens kursreguleringer viser en indtægt på 27,0 mio. kr. hvilket er et meget tilfredsstillende niveau - og mærkbart påvirket af den ekstraordinære opskrivning af vores aktier i BI Holding på godt 17 mio. kr.
Bankens kreditbonitet vurderes generelt på et stærkt niveau, og nedskrivninger udgør for 2018 en indtægt på 4,2 mio.kr. – selv efter at vi ud fra et ledelsesmæssigt skøn har nedskrevet yderligere 9 mio. kr. på landbruget som følge af tørken og landbrugets aktuelle situation. For 2019 forventes nedskrivninger at udgøre 0,3% af bankens udlån og garantier.
I bankens ledelse valgte vi at udgiftsføre hele ekstrabetalingen til Bankdata på 17 mio. kr. i 2018, hvilket medførte, at banken i januar 2019 måtte nedjustere resultatmålet fra 90-105 mio. kr. til 83-87 mio. kr.
Den endelige opgørelse af regnskabet viser et resultatet før skat på 85,0 mio. kr. – og forrenter egenkapitalen før skat med 8,4%, hvilket vi i bankens ledelse vurderer som tilfredsstillende, henset til den ekstraordinære udgift, det nuværende nulrentemiljø samt bankens aktuelle investeringer i den fremtidige vækst.
Vi fortsætter i 2019 med at gennemføre en række af de aktiviteter, der fremgår af bankens strategiplan, og vi forventer at fortsætte den gode vækst i både kunder og forretningsomfang. Ud fra disse forudsætninger forventer banken at realisere et resultat før skat i niveauet 75-90 mio. kr., svarende til en egenkapitalforrentning før skat mellem 7% og 8,5%.
Jeg ønsker dig god fornøjelse med bankens årsrapport og vil gerne takke kunder og aktionærer for den store opbakning, som I giver Djurslands Bank.
Venlig hilsen
Lars Møller Kristensen Bankdirektør
Djurslands Bank opstod i 1965 som en fusion af tre lokalbanker på Djursland med rødder helt tilbage til 1906. Bankens afdelingsnet på Djursland blev i årene fra 1985 til 1991 udvidet med afdelingerne i Hornslet, Rønde og Ebeltoft.
I Aarhus-området blev den første filial åbnet i 1995 i Lystrup, og i årene frem til 2003 blev afdelingerne i Tranbjerg, Risskov, Tilst og centrum af Aarhus etableret. I 2015 blev strategien med vækst via nye afdelinger genoptaget med etableringen i Løgten-Skødstrup, Hinnerup i 2016 og senest Randers i 2018.
Djurslands Bank er en full-service bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i bankens markedsområde. Ud over bankprodukter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter.
Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er:
Banken rådgiver og servicerer 48.730 private kunder og 4.265 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt cirka 2.000 foreningskunder.
Banken har gennem de seneste år oplevet en solid vækst i antallet af kunder og har derved øget markedsandelen ikke mindst i Aarhus.
Banken har en målsætning om at have helkundeforhold og har segmenteret privat- og erhvervskunderne efter forretningsomfang og indtjening samt opbygget bankens rådgivningskoncepter i forhold til de enkelte kundesegmenter.
Djurslands Bank ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament for bankens yderligere udvikling.
Banken arbejder systematiseret med såvel faglig som personlig kompetenceudvikling af de enkelte medarbejdere. Banken har defineret jobbeskrivelser og jobprofiler, og på de årlige
medarbejderudviklingssamtaler drøftes eventuelle gaps mellem kompetencer og stillingens jobkrav. På baggrund heraf udarbejdes personlige udviklingsplaner med henblik på at vedligeholde og styrke den enkelte medarbejders kompetencer samt sikre, at medarbejderens ressourcer nyttiggøres bedst muligt.
Hvert andet år gennemfører banken en trivselsundersøgelse for medarbejderne i samarbejde med Danmarks Bedste Arbejdsplads.
Seneste trivselsundersøgelse var i 2018, hvor banken opnåede en flot placering som nr. 18 og som tredjebedste pengeinstitut - blandt de 90 deltagende virksomheder i kategorien for mellemstore arbejdspladser med 50-499 medarbejdere. Deltagelsen i Danmarks Bedste Arbejdsplads indeholder også udarbejdelsen af en Kulturprofil, hvor samtlige medarbejdere har givet input til beskrivelsen af Djurslands Bank som arbejdsplads.
Medarbejdere i Djurslands Bank har normalt et længerevarende ansættelsesforhold, og personaleomsætningen er generelt på et lavt niveau, omkring 5%. For 2018 har personaleomsætningen dog været højere, idet banken desværre måtte opsige medarbejdere i forbindelse med de gennemførte filialsammenlægninger og kasselukninger. Personaleomsætningen var i 2018 på 11,2%, men fraregnes opsagte medarbejdere og pensioneringer, kan personaleomsætningen opgøres til 4,7%. Den gennemsnitlige ansættelseslængde er 13,6 år, hvilket er tilfredsstillende i forhold til ønsket om længerevarende ansættelsesforhold.
Det gennemsnitlige antal medarbejdere i banken er steget fra 196,3 til 202,8, bl.a. som følge af bankens vækst og afdelingsetableringen i Randers.
Bankens medarbejderdag blev i 2018 afholdt på Karpenhøj Naturcenter på Mols med masser af aktiviteter i centrum.
Djurslands Banks forretningsmodel er baseret på bankens vision, mission og værdigrundlag, samt bankens historie og geografiske placering i Østjylland:
Banken vil med Østjylland som markedsområde være en stærk og attraktiv finansiel samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien.
Banken ønsker at have en værdiskabende rolle i forhold til kunder, aktionærer, medarbejdere og andre interessenter.
Bankens forretningsmodel bygger på to ben. Den personlige relationsbank og den digitale bank:
I Djurslands Bank prioriterer vi nærhedsprincippet og den personlige dialog med kunderne højt. Bankens forretningsmodel er bygget op omkring Aktiv Kunderådgivning, hvor der er særlige krav til rådgivningens forberedelse, indhold og kvalitet. Bankens rådgivere har i 2018 afholdt 14.750 Aktiv Kunderådgivningsmøder.
Aktiv Kunderådgivning betyder, at det er banken, der uopfordret og proaktivt tager initiativ til at kontakte kunden, når der er områder i kundens økonomi, som med fordel kan sammensættes på en anden og bedre måde. Når vi rådgiver kunden, er det med udgangspunkt i kendskabet til kunden, individuelle behov, kundens økonomi og ønsker for fremtiden.
Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning. Vi prioriterer at mødes
| AKTIV KUNDERÅDGIVNING Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdæk ker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forbe redte møder og giver vores kunder mere, end de forventer. |
TEAM - TRIVSEL - TRYGHED Vi vil være en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi lægger derfor stor vægt på personlig og faglig udvikling. Den enkelte medarbejders trivsel er væsentlig, så vi i fællesskab kan skabe stærke resultater. Vi møder udfordringer med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning. |
SUND FORNUFT I ØKONOMIEN Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kvalificeret rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger for vores kunder. At være kunde i Djurslands Bank skal altid være lig med økonomisk kvalitet. |
|---|---|---|
| ENGAGERET OG EFFEKTIV Vi er proaktive og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og dermed give hurtige svar. Vi er initiativrige og ser mulig hederne. Gennem coaching og sparring finder vi utraditionelle veje og realiserer nye mål. |
LOKAL OG SYNLIG Vi er lokalbanken i Østjylland. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markeds føring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament. |
Banken har defineret 5 grundlæggende værdier, som danner baggrund for den virksomhedskultur, som kunder, medarbejdere og samarbejdspartere vil opleve, når de møder banken.
med vores kunder og tilbyder, ud over personlige møder, at mødes med kunden online eller på telefon. Vi tilpasser mødeformen til den konkrete situation og den enkelte kunde.
For at sikre at banken lever op til et højt niveau for Aktiv Kunderådgivning, gennemføres der løbende en spørgeskemaundersøgelse på kundernes tilfredshed med de gennemførte møder. For 2018 viser undersøgelsen en Net Promoter Score (NPS) på 71, hvilket er et meget tilfredsstillende niveau.
Sammen med 32 andre pengeinstitutter deltager banken tillige i en kundetilfredshedsundersøgelse udarbejdet af Finanssektorens Uddannelsescenter og Dataminds. Resultatet for 2018 er meget tilfredsstillende og har for privatkunder vist en tilfredshed på 82 – på en skala fra 0 til 100 - og loyalitet på 85. For erhvervskunder var scoren for tilfredshed på 73 og loyalitet på 74.
Selvom Djurslands Bank er en rådgivningsbank med nære relationer til kunderne, prioriterer banken også højt at stille moderne og digitale løsninger til kundernes rådighed.
Nutidens bankkunde forventer nem og hurtig adgang til alle relevante former for digitale selvbetjeningsprodukter, og bankens erhvervs- og privatkunder har digital adgang til banken via MobilePay, NetBank eller MobilBank.
Banken har outsourcet de væsentligste it-funktioner til Bankdata, som banken sammen med otte andre pengeinstitutter er medejer af. Bankens it-drift er videreoutsourcet til JN Data.
Anvendelse af teknologi og digitale løsninger vil i stigende grad få stor betydning for bankens konkurrencedygtighed både i forhold til kundevendte applikationer og bankens effektivisering af arbejdsprocesser. Hertil kommer en ikke ubetydelig og væsentlig anvendelse af it-ressourcer til at imødekomme myndighedernes øgede regulative krav. Bankens it-udvikling i Bankdata sker i et samarbejde mellem de ni pengeinstitutter i Bankdata, hvoraf de største er Jyske Bank, Sydbank og Ringkjøbing Landbobank. Den fælles it-udvikling på Bankdata giver banken en stærk udviklingskraft, der sikrer, at banken vil kunne leve op til fremtidens stigende krav på it-området.
Bankens investeringer og udgifter på it-området i Bankdata er gennem de senere år øget markant. Dels er kundernes it-forbrug stigende, og dels er udviklingsomkostningerne øget markant som følge af nye regulative myndighedskrav og større udviklingsprojekter indenfor kapitalmarked og boligrådgivning.
Banken vil de kommende år have fokus på at udbygge kundernes muligheder for at anvende digitale rådgivnings- og selvbetjeningsløsninger.
Banken har i 2017 gennemført en strategiproces med henblik på at tilpasse og udvikle bankens forretningsmodel til fremtidens krav og vilkår for den finansielle sektor.
Strategiens overordnede tema er sammenfattet i: Strategi 2025 - Vækst gennem personlig og kompetent rådgivning i en digital hverdag.
Strategien omfatter de tre strategiske forretningsområder, Privat, Erhverv og Ungdom samt fem tværgående strategiske temaer indenfor:
Strategien viderefører bankens nuværende forretningsmodel og den positive udvikling, den har bidraget med, herunder vigtigheden i at opretholde og styrke de personlige relationer til bankens kunder.
Strategiens enkeltelementer vil blive implementeret gennem aktiviteter hen over perioden 2018-2021 med henblik på at opretholde og sikre bankens forretningsmodel og konkurrencedygtighed – og dermed bidrage til bankens fremtidige positive udvikling i de økonomiske nøgletal.
Banken har gennem de seneste syv år haft en ekstraordinær fokus på at øge markedsandelen af unge kunder i aldersgruppen 18-29 år gennem bankens UngBank. Satsningen har særligt været en stor succes i universitetsbyen Aarhus, og banken har en relativt større markedsandel i UngBank end banken generelt.
De kommende års aktiviteter vil koncentrere sig om at inddrage bankens unge rådgivere og bankens unge kunder i fortsat at udbygge dette markedsmæssige fortrin samt at udbrede indsatserne til uddannelsesinstitutionerne på Djursland og i Randers.
Banken har en pæn markedsandel indenfor erhverv på Djursland men ønsker i strategiperioden at styrke erhvervsprofilen yderligere.
Styrkelsen skal ske gennem en stærkere profilering og yderligere udbygning af ressourcer og kompetencer i bankens erhvervsafdelinger i Grenaa, Aarhus og Randers. Bankens vækststrategi retter sig i særlig grad mod erhvervskunder indenfor engagementsstørrelserne mellem 1 til 15 mio. kr.
Bankens nuværende og stærke forretningsmodel på privatkundeområdet, Aktiv Kunderådgivning, ønskes videreført med enkelte mindre tilpasninger for løbende at styrke konceptet yderligere. Der vil i strategiperioden blive indarbejdet en dataunderstøttet overbygning til konceptet, der målretter rådgivningen til kundernes livsfaser, og som vil gøre kunderådgivningen og bankens uopfordrede og proaktive henvendelser til kunderne endnu mere aktuelle og relevante.
Djurslands Bank er en rådgivningsbank og derfor prioriteres det højt, at banken er tilgængelig, når kunden har behov for at komme i kontakt med banken. Banken er i dag åben for rådgivning alle hverdage mellem kl. 8-18. Det er bankens ønske at iværksætte initiativer, der sikrer, at kunderne har optimale muligheder for at aftale møder på tidspunkter, der passer kunderne bedst. Banken tilbyder at mødes med kunden i bankens afdelinger, hjemme hos kunden eller online via digitale møder, og banken ser i strategiperioden et stort potentiale for kunderne i at udbygge den løbende dialog via digitale møder.
Som rådgivningsbank forventer kunderne at møde veluddannede og kompetente rådgivere, der kan tilføre kundernes økonomi yderligere værdi. Banken har derfor systematiserede uddannelsesprogrammer for bankens rådgivere og prioriterer den løbende kompetenceudvikling. Banken anvender certificeringer indenfor de væsentligste rådgivningsområder – og vil i strategiperioden øge omfanget af disse for at sikre kvaliteten i rådgivningen.
Banken vil i strategiperioden effektivisere en række interne processer ved brug af digitale robotter og omlægning af
nuværende it-systemer til digitale processystemer. Herudover vil banken udnytte de kommende digitale muligheder for, at kunderne selv kan tilgå flere informations- og rådgivningssystemer omkring deres egen økonomi både via NetBank, MobilBank, sociale medier eller andre relevante kanaler.
Bankens nuværende designlinje og kommunikationsplatform er fra 2004, og med strategiplanen ønskes en mere tidssvarende, synlig og ensartet kommunikation med bankens interessenter. For at styrke kommunikationen har banken i 2018 ansat en kommunikationschef, og banken vil fra starten af 2019 præsentere en ny og moderne designlinje, der skal understøtte eksekveringen af bankens strategi og vækst.
I strategien indgår en løbende vurdering af mulighederne for at effektivisere og udvikle bankens leverancemodel, så der er et forretningsmæssigt optimalt forhold mellem bankens omkostningsniveau og kundernes behov.
Banken har i dag 15 afdelinger fordelt i kommunerne Syddjurs, Norddjurs, Aarhus, Favrskov og Randers. Banken har 21 pengeautomater, hvoraf 18 er nye avancerede pengeautomater, som både kan udbetale og modtage kontante indbetalinger i danske kroner og euro. Herudover har banken kassefunktioner i Grenaa, Auning, Rønde og Risskov.
Der vurderes løbende på størrelsen og strukturen af bankens filialnet, og indenfor de seneste tre år har banken åbnet tre nye filialer i henholdsvis Løgten-Skødstrup, Hinnerup og Randers. Banken åbnede i 2018 en ny filial på Østervold 43 i Randers, da banken ser et stort kundepotentiale i Randers-området og ønsker at udvide sit markedsområde og styrke sin position i den naturlige centerby for det nordlige
Djursland, hvor banken allerede har en stor markedsandel. Banken har i 2018 også gennemført en række tilpasninger for at reducere omkostninger samt fremtidigt at sikre det ønskede kompetenceniveau i kunderådgivningen. Afdelingerne i Ørsted og Allingåbro blev i 2018 sammenlagt med afdelingen i Auning, og erhvervsafdelingen på det nordlige Djursland blev samlet i en ny erhvervsafdeling i Randers.
Banken har i 2018 tillige styrket sin regionale ledelse ved at opdele banken i tre regionale områder og udnævne tre områdedirektører, som skal repræsentere banken i hvert sit lokalområde. Peter Møller fra bankens afdeling i Auning er udnævnt til områdedirektør for Område Djursland med domicil i bankens nye afdeling i Randers. Peter Bredal er udnævnt til områdedirektør for Område Aarhus med domicil i bankens afdeling i Risskov, og Johnny Kjærgaard er ansat som områdedirektør for Område Grenaa med domicil i bankens hovedsæde i Grenaa.
Banken har gennem de senere år oplevet en stor kundetilgang i den nordlige del af Aarhus og Risskov, hvilket har medført, at banken i 2018 har igangsat en større tilbygning af Risskov afdeling. Den nye bygning forventes at stå klar til åbning i maj 2019. Ejendommen er solgt til Djurs-Invest ApS, og banken har indgået et lejemål for afdelingen.
I strategien indgår muligheden for at outsource opgaver, som vil kunne håndteres mere økonomisk optimalt udenfor banken.
I 2019 vil bankens ejendomsvurderinger blive outsourcet til Totalkredit og bankens puljeinvesteringer til BankInvest. Dermed realiseres der besparelser i bankens stabsfunktioner – og andelen af medarbejdere i bankens kundevendte afdelinger forventes at komme til at udgøre en stigende andel af det samlede medarbejderantal i 2019. Banken offentliggør af konkurrencemæssige hensyn ikke
sine kortsigtede planer for filialetableringer, men det indgår i strategien, at bankens fortsatte vækst primært skal ske via etablering af nye filialer i Østjylland. Samtidig skal bankens nuværende filialstruktur og leverancemodel til stadighed vurderes med henblik på en løbende tilpasning til fremtidens krav og øget effektivitet.
En konstant udvikling, en optimal udnyttelse af ressourcer, en stærk risikostyring og en kontrolleret vækst er nøgleord i styringen af banken.
Bankens bestyrelse har fastlagt følgende overordnede målsætninger for bankens indtjening og vækst:
Visualisering fra SPOT architecture: Byggeriet på Nordre Strandvej i Risskov er ved at tage form, og udvidelsen blev markeret med et rejsegilde fredag 7. december 2018.
Vi markerer indflytningen med en stor forårsfest til maj, hvor musik, underholdning og ekstra kundeoplevelser kommer i højsædet.
| Bankens indtjening | ||
|---|---|---|
| Målsætning | Benchmark | Resultat 2017* |
| Basisindtjening pr. omkostningskrone i den bedste halvdel i sektoren. | 1,36 | 1,35 |
| Indtjeningen pr. omkostningskrone i den bedste tredjedel i sektoren. | 1,53 | 1,58 |
| At forrentningen af bankens egenkapital før skat er blandt den bedste tredjedel i sektoren. |
12,4% | 12,6% |
| Bankens vækst | ||
| Målsætning | Benchmark | Resultat 2017 |
| At væksten i bankens udlån mindst udgør den gennemsnitlige vækst i gruppe 3 pengeinstitutter ** |
5,9% | 23,2% |
| At væksten i bankens indlån mindst udgør den gennemsnitlige vækst i gruppe 3 pengeinstitutter |
8,1% | 22,8% |
* 2017, da målsætningerne er i forhold til benchmark målt på 2017-resultatet.
** Bankens udlån ultimo 2017 var påvirket af et ekstraordinært kortvarigt risikofrit udlånstræk på 260 mio. kr.
Uden dette træk ville udlånsvæksten have været 18,6%.
Bankens resultat før skat udgør 85,0 mio. kr., hvilket er 37,5 mio. kr. lavere end rekordresultatet fra 2017. Resultatet før skat forrenter egenkapitalen med 8,4%, hvilket anses for tilfredsstillende i det nuværende rentemarked.
| Kvartalsresultater | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| 2018 | |||||
| (mio. kr.) | ÅTD | Q4 | Q3 | Q2 | Q1 |
| Nettorenter- og | |||||
| gebyrindtægter | 316,0 | 76,3 | 78,1 | 86,3 | 75,3 |
| Driftsudgifter | -259,1 | -80,1 | -58,8 | -61,9 | -58,3 |
| Basisresultater | 57,4 | -3,3 | 19,0 | 24,6 | 17,1 |
| Nedskrivninger | |||||
| på udlån m.v. | 4,2 | -1,1 | -6,8 | 17,9 | -5,8 |
| Kursregulering | 27,0 | 2,5 | 5,4 | -1,9 | 21,0 |
| Resultat før | |||||
| skat | 85,0 | -5,7 | 17,7 | 40,6 | 32,4 |
Netto renteindtægter udgør 167,5 mio. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 0,5 mio. kr. i forhold til 2017.
I positiv retning trækker væksten i bankens gennemsnitlige udlån på 312 mio. kr., svarende til 7,9%. Den markante konkurrence på udlånsområdet, det historisk lave renteniveau samt ændret udlånssammensætning trækker dog i negativ retning – og den gennemsnitlige udlånsrente er således faldet med 0,17% i forhold til 2017. Samlet medfører den negative renteudvikling, at udlånsvæksten på 7,9% alene medfører en vækst i renteindtjening på udlån på 5,6 mio. kr. eller 3,5%.
Indlånsvæksten har i 2018 været 312 mio. kr. større end udlånsvæksten, hvorfor banken har øget indskuddet i Nationalbanken og forøget obligationsbeholdningen. Da Nationalbanken fortsat opretholder en negativ rente på -0,65% for indestående på indskudsbeviser, har dette medført en lavere indtjening på 2,1 mio. kr. i forhold til 2017. Bankens obligationsbeholdning på 2,1 mia. kr. giver også en lavere rente i takt med, at højere forrentede obligationer erstattes med nye obligationer med lavere rente. Samlet falder bankens renteindtægter fra obligationsbeholdningen 3,5 mio. kr. i forhold til 2017.
Mio. kr. Netto renteindtægter
Gebyr- og provisionsindtægter (netto) er realiseret med 138,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,0 mio. eller 1,5% i forhold til 2017.
Den væsentligste årsag til indtægtsstigningen er bankens fortsat høje aktivitet indenfor boligfinansiering, hvor indtjeningen er steget med 5,4 mio. kr. i forhold til 2017. Banken formidler realkreditlån gennem Totalkredit og har opbygget en betydelig portefølje af Totalkreditlån på ca. 11 mia. kr. Alene i 2018 er porteføljen vokset med ca. 14%.
Et andet område, hvor bankens målrettede aktiviteter giver øget indtjening, er forsikringsområdet, hvor samarbejdet med Privatsikring om skadeforsikringer og Letpension om personforsikringer medfører en stigning i indtjeningen på 2,1 mio. kr. i forhold til sidste år.
Gebyrer og provisioner fra betalingsformidling og serviceydelser viser en stigning på 1,6 mio. kr., primært som følge af det øgede forretningsomfang efter de senere års store kundetilgang.
I modsat retning trækker en faldende indtjening fra kapitalforvaltningsområdet på 6,4 mio. kr. på grund af den negative effekt af provisionsforbuddet på porteføljepleje ved fuldmagtsordninger, som trådte i kraft ved indførelsen af MIFID II reglerne fra 1. juli 2017.
Endelig har udbytteindtægter fra bankens aktiebeholdning været 10,0 mio. kr., hvilket er 4,7 mio. kr. højere end i 2017.
Mio. kr.
Bankens samlede netto rente- og gebyrindtægter blev i 2018 på 316,0 mio. kr., hvilket er 7,3 mio. kr. og 2,4% højere end i 2017.
Bankens samlede driftsudgifter udgør 259,1 mio. kr. og er dermed steget med 30,3 mio. kr. i forhold til 2017.
Den markante vækst i omkostninger skyldes særligt betalingen af en ekstra it-omkostning på 17 mio. kr. i 2018. Bankens it-central, Bankdata, påbegyndte i 2016 udviklingen af en ny kapitalmarkedsplatform til brug for administration og risikostyring af bankernes finansielle forretninger. Med baggrund i kommende ændringer i forhold til opkrævning af bankcentralernes udtrædelsesgodtgørelse for nødlidende institutter, er de aktiverede udviklingsomkostninger udfaktureret til
bankerne i 4. kvartal 2018. For Djurslands Banks vedkommende udgør den ekstra betaling 17 mio. kr., og banken har valgt at udgiftsføre hele udviklingsbeløbet i 2018 fremfor at aktivere beløbet til fremtidige afskrivninger.
Uden denne ekstra udgift til Bankdata i 2018, ville omkostningerne alene være steget med 13,3 mio. kr., svarende til 5,8%.
De væsentligste årsager til stigningen er øgede personaleudgifter på 13,1 mio. kr. som følge af en forøgelse af antal heltidsansatte på 6,5, overenskomstmæssige lønstigninger på 1,95% samt en øget lønsumsafgiftsats fra 14,1% til 14,5%. Stigningen i antallet af ansatte er en følge af kundetilgangen og væksten i forretningsomfanget samt etableringen af bankens nye filial i Randers. Samtidig har banken i 2018 gennemført en omkostningstilpasning på personalesiden bl.a. ved filial- og kasselukninger og som følge heraf udgiftsført 3,0 mio. kr. i form af løn, pensionstillæg samt fratrædelsesgodtgørelser.
It-omkostninger stiger generelt med 1,6 mio. kr. foruden de ovenfor nævnte ekstra udgifter på 17 mio. kr. til kapitalmarkedsplatformen, og kontorudgifter stiger med 1,7 mio. kr. primært som følge af udskiftning af bankens telefonanlæg.
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver er reduceret med 3,6 mio. kr. i forhold til 2017, hvor banken afskrev ekstraordinært på værdien af bankens domicilejendomme.
Samlede driftsudgifter Mio. kr.
Kursreguleringer viser en positiv gevinst på 27,0 mio. kr., hvilket er 2,2 mio. kr. højere end i 2017. Kursgevinsten er i det væsentligste sammensat af en gevinst på 40,3 mio. kr. på aktiebeholdningen og en gevinst på valuta på 2,6 mio. kr. samt et nettotab på obligationsbeholdningen på 15,9 mio. kr.
Den positive kursregulering på aktiebeholdningen stammer
primært fra bankens beholdning af sektoraktier fra bankens samarbejdspartnere. Posten er i 2018 positivt påvirket af en ekstraordinær opskrivning af bankens ejerandel i BI Holding A/S på ca. 17 mio. kr.
Resultatet af bankens egentlige bankdrift (basisindtjening inkl. kursregulering fra sektoraktier) er for 2018 på 95,6 mio. kr.
| Basisindtjening inkl. kursregulering fra sektoraktier |
||
|---|---|---|
| (mio. kr.) | 2018 | 2017 |
| Basisresultat | 57,4 | 80,5 |
| Kursreguleringer sektoraktier | 38,2 | 18,9 |
| I alt | 95,6 | 99,4 |
Resultatet er som følge af den nævnte udvikling i netto rente- og gebyrindtægter samt stigende omkostninger 3,8 mio. kr. lavere end 2017.
Basisresultatet (resultat før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 57,4 mio. kr., hvilket er 23,1 mio. kr. lavere end i 2017. Det markante fald skyldes primært den omtalte ekstraudbetaling til Bankdata på 17 mio. kr.
Herudover påvirker den fortsat faldende rentemarginal basisindtjeningen negativt, idet renteindtjeningen derved ikke følger udlånsvæksten.
Omkostningssiden er påvirket af yderligere vækstressourcer herunder etableringen af bankens nye afdeling i Randers.
(Basisresultat + kursreguleringer af sektoraktier) Mio. kr.
Årets nedskrivninger udgør en indtægt på 4,2 mio. kr. mod en indtægt på 17,2 mio. kr. i 2017. Faldet skyldes primært ekstra nedskrivninger på bankens landbrugskunder på 9 mio. kr. som følge af et ledelsesmæssigt skøn over det forventede tab grundet tørken i Danmark og de generelt forværrede vilkår for dansk landbrug.
Tab og nedskrivninger på debitorer Mio. kr.
Med virkning fra 1. januar 2018 trådte nye nedskrivningsregler, der er kompatible med regnskabsstandarden IFRS 9, i kraft.
Med de nye regler erstattes den hidtidige nedskrivningsmodel, der er baseret på indtrufne tab, af en nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. For yderligere henvises til note 40 "Anvendt regnskabspraksis".
Effekten af implementeringen af IFRS 9 nedskrivningsreglerne har medført yderligere nedskrivninger på åbningsbalancen pr. 1. januar 2018 på 32,1 mio. kr., hvilket påvirker bankens primo egenkapital negativt med 25,0 mio. kr. efter skat. Den regnskabsmæssige effekt er skematisk illustreret i note 40 "Anvendt regnskabspraksis" hvortil der henvises. Banken gennemfører fortsat en løbende kalibrering af modellen for de nye nedskrivningsregler for stadie 1 og 2, som for året udviser en yderligere nedskrivning på 13,3 mio. kr. inkl. den ekstra nedskrivning på landbruget, mens stadie 3 samt modregningen af renter på kunderne udgør en indtægt på 17,5 mio. kr.
Akkumulerede individuelle nedskrivninger (stadie 3) udgør ultimo året 180,6 mio. kr., mens akkumulerede nedskrivninger på stadie 1 og 2 inkl. ledelsesmæssigt skøn udgør 73,4 mio. kr. Dette medfører, at bankens samlede akkumulerede nedskrivninger udgør 254,0 mio. kr. ultimo 2018, svarende til 3,7% af den samlede udlåns- og garantiportefølje.
Banken har i 2018 alene haft tab på 55 t.kr., som ikke på forhånd var nedskrevet.
De realiserede tab i 2018, som i forvejen var nedskrevet, udgør 27,9 mio. kr.
Rentenulstillede engagementer udgør ultimo 2018 38,3 mio. kr.
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder udviser et negativt resultat på 3,7 mio. kr., hvilket skyldes en nedskrivning på bankens domicilejendom i Risskov.
Banken har en årrække oplevet en stor vækst og tilgang af nye kunder i bankens afdeling i Risskov. Da afdelingen er vokset ud af sine nuværende rammer, blev det i 2018 besluttet at sælge bankens domicilejendom i Risskov til bankens datterselskab Djurs-Invest ApS, som herefter gennemfører udvidelsen af afdelingen via den tilkøbte nabogrund. Byggeriet forløber efter planen og forventes afsluttet i 2. kvartal 2019. Djurs-Invest ApS lejer hele ejendommen ud til Djurslands Bank. I forbindelse med opførelsen af ejendommen har det været nødvendigt at foretage en nedskrivning på 4 mio. kr. af de afholdte udgifter i forhold til den forventede værdi af den endeligt opførte ejendom.
Årets resultat før skat blev på 85,0 mio. kr., hvilket er 37,5 mio. kr. lavere end bankens historisk høje resultat i 2017, svarende til et fald på 30,6%.
Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital før skat med 8,4% mod 12,6% i 2017.
Indtjening pr. omkostningskrone udgør 1,33 i 2018 mod 1,58 i 2017.
Indtjening pr. omkostningskrone
Efter betaling af skat på 12,6 mio. kr. udgør årets resultat efter skat 72,3 mio. kr.
Årets resultat før skat på 85,0 mio. kr. er indenfor bankens forventningsniveau på 83-87 mio. kr. før skat, som blev udmeldt den 11. januar 2019.
Ændringen i forhold til bankens tidligere udmeldte forventningsniveau på 90-105 mio. kr. skyldes ekstrabetalingen til Bankdata på 17 mio. kr. i 4. kvartal, idet resultat før skat uden denne betaling ville have været på ca. 102 mio. kr.
I forhold til ovenstående, det fortsat lave renteniveau og udviklingen i samfundsøkonomien, anser bankens ledelse årets resultat efter skat på 72,3 mio. kr. for tilfredsstillende.
Bankens balance pr. 31.12.2018 udgør 9.329 mio. kr. og er steget med 362 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt 2017, svarende til en stigning på 4,0%.
Sammenlignet med ultimo 2017 er der tale om et fald i udlånet på 248 mio. kr. eller -5,5%. Årsagen til dette er, at der ultimo 2017 var et kortvarigt stort udlånstræk på ca. 260 mio. kr. hen over årsskiftet.
Bankens gennemsnitlige udlån før nedskrivninger har været 312 mio. kr. større end i 2017, svarende til en vækst på 7,9%. Udlånsvæksten er sammensat af en vækst i privatudlån på 11,9% og en vækst i erhvervsudlån på 1,7%.
Væksten i udlån er primært drevet af en høj kundetilgang af privatkunder samt et højt aktivitetsniveau indenfor boligfinansiering. Den lavere vækst på erhvervsområdet afspejler, at erhvervslivets generelt gode likviditet nedbringer det løbende kreditbehov, samt at de mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder fortsat udviser tilbageholdenhed med nye investeringer.
Bankens samlede indlån er steget med 295 mio. kr. fra ultimo 2017 til ultimo 2018, svarende til 3,9%.
Det gennemsnitlige indlån er steget med ca. 830 mio. kr., svarende til 12,1%, hvilket afspejler en reelt højere indlånsvækst end ultimo-opgørelsen viser.
Væksten i indlån kan henføres til det fortsat stigende antal kunder samt en øget opsparing hos bankens privatkunder, herunder en betydelig overførsel af pensionsmidler fra øvrige pensionsudbydere.
Banken har gennem de seneste tre år haft en rekordstor kundetilgang. Kundetilgangen har baggrund i den løbende udvidelse af bankens filialnet og forøgelse af kunderådgivere.
Herudover viser bankens målinger, at en høj kundetilfredshed blandt bankens nuværende kunder bidrager væsentligt til kundetilgangen i form af anbefalinger og henvisninger.
Antallet af privatkunder er 48.730 ved udgangen af 2018, hvilket er en nettotilgang på 2.780 i forhold til 2017. Antallet af erhvervskunder er forøget med en nettotilgang på 340 til 4.265. Den samlede kundetilgang er dermed på et meget tilfredsstillende niveau.
| Privat kunder |
Vækst pr. år |
Erhvervs kunder |
Vækst pr. år |
|
|---|---|---|---|---|
| 2014 | 37.800 | 4% | 3.275 | 3% |
| 2015 | 39.500 | 4% | 3.325 | 2% |
| 2016 | 42.700 | 8% | 3.600 | 8% |
| 2017 | 45.950 | 8% | 3.925 | 9% |
| 2018 | 48.730 | 6% | 4.265 | 9% |
Banken har generelt en god bonitet i kreditporteføljen som følge af en konstant og langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt en god og bevidst risikospredning på private kunder, erhvervsvirksomheder og brancher.
Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici samt note 32, 33 og 34 med en oversigt over kreditporteføljen.
For en yderligere specifikation af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og uudnyttede faciliteter henvises til note 8.
Med virkning fra 1. januar 2018 er pejlemærket i Finanstilsynet tilsynsdiamant for store eksponeringer ændret til en beregning af bankens 20 største eksponeringer med adgang til fradrag for sikkerheder og efter nedskrivninger. Eksponeringer mod kreditinstitutter under tilsynsmyndighed i
Gennemsnitligt udlån før nedskrivninger og indlån inkl. puljeordninger
EU udelades. Eksponeringen opgøres i procent af bankens egentlige kernekapital (CET1) med en grænseværdi på mindre end 175%.
Bankens store eksponeringer udgør 118,0% pr. ultimo 2018. Alle store eksponeringer udgør enkeltvist mindre end bankens fastsatte maksimale grænse på 150 mio. kr. pr. eksponering.
Bankens eventualforpligtelser (primært garantier) er steget med 265 mio. kr. til 2.324 mio. kr., svarende til en stigning på ca. 13% i forhold til 2017. Stigningen kan hovedsageligt henføres til øgede garantistillelser som følge af større aktivitet på boligområdet.
Bankens samlede renterisiko har i 2018 udgjort mellem 0,9% og 2,1% af bankens kernekapital efter fradrag. Ultimo året udgør renterisikoen 1,6% af kernekapitalen efter konsolidering. Bankens obligationsbeholdning udgør ultimo 2018 2,1 mia. kr.
Valutakursrisikoen (indikator 2) har igennem året holdt sig under 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag.
Årets resultat efter skat udgør 72,3 mio. kr.
Bestyrelsen ønsker, at banken skal have et solidt økonomisk fundament, primært i form af egentlig kernekapital, til at kunne opfylde de fremtidige øgede kapitalkrav samt en potentiel udvidelse af forretningsomfanget. Bankens ledelse er meget opmærksom på, at indfasningen af de øgede kapitalkrav frem mod 2023 samt de potentielle fremtidige kapitalkrav, som Basel IV kan medføre, allerede nu bør indgå i bankens kapitalplanlægning.
Med en solvens ultimo 2018 på 18,0% skal banken potentielt forøge solvensen med 4,9%-point til 22,9% frem mod 2023, svarende til en forøgelse af kapitalgrundlaget på ca. 230 mio. kr., hvilket indgår i ledelsens vurderinger af forslag til kommende års aktionærudlodninger.
Med baggrund i bankens udbyttepolitik vil bestyrelsen på bankens generalforsamling foreslå:
b Egen kapitalbuffer
b Regulatoriske krav b NEP-tillæg
Bankens egenkapital udgør 1.044 mio. kr., - en stigning på 2,8%. Yderligere oplysninger herom fremgår af egenkapitalopgørelsen.
Bankens kapitalgrundlag udgør 838,0 mio. kr., og kapitalprocenten er ultimo året på 18,0%, hvilket er opgjort uden anvendelse af overgangsordningen for implementeringen af de nye nedskrivningsregler, da banken har fravalgt denne.
Bankens eget beregnede solvensbehov er opgjort til 10,4% efter Finanstilsynets vejledning til opgørelse af behovet. Hertil kommer kravet fra indfasningen af kapitalbevaringsbufferen på 1,875%. Banken har således en tilfredsstillende overdækning på 5,7%-point, svarende til ca. 260 mio. kr.
De kommende NEP-krav (krav til nedskrivningsegnede passiver) trådte i kraft pr. 1. januar 2019 og vil frem mod 1. januar 2023 medføre et markant tillæg til bankernes nuværende kapitalkrav.
NEP-kravet består, ud over solvensbehovet og kapitalbuffere, af et tabsabsorberingstillæg og et rekapitaliseringsbeløb, hvor summen af de to sidstnævnte betegnes NEP-tillægget. Finanstilsynet genberegner og fastsætter NEP-tillægget én gang årligt.
NEP-tillægget er for banken fastsat til 4,5%. NEP implementeres som led i genopretning af pengeinstitutter og er et krav til, at visse passiver kan gældskonverteres til aktiekapital / bail-in. Banken skal indfase NEP-tillægget over en 5-årig periode fra 1. januar 2019 frem til 2023. Dette betyder, at banken henover de næste år skal opbygge kapital eller udstede kapitalinstrumenter til at imødekomme kravet.
På baggrund af bankens kapitalplan forventes det, at kravet vil blive opfyldt ved egenkapital frem til primo 2021. Herefter forventes kravet opfyldt med Senior Non-Preferred instrumenter.
Senior Non-Preferred instrumenter er en ny klasse af seniorgæld, der ligger umiddelbart efter kapitalgrundlagsinstrumenterne i konkursrækkefølgen og derved skærmer de simple kreditorer i en afviklingssituation. Den nye klasse benævnes ikke-foranstillet seniorgæld (Senior Non-Preferred instrumenter) og kan ikke medregnes kapitalprocenten men kan alene anvendes til opfyldelse af NEP-tillægget.
Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stresstests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til djurslandsbank.dk/ombanken/ risikorapport2018, hvor den samlede rapportering af bankens kapitalbehov fremgår.
På bankens generalforsamling 14. marts 2018 fik bestyrelsen generalforsamlingens bemyndigelse til at optage yderligere ansvarlig kapital i form af hybrid og/eller supplerende kapital inden for en ramme på op til 100 mio. kr.
Denne bemyndigelse er ikke udnyttet, da banken ikke har haft behov herfor.
Banken vil 13. marts 2019 indstille til generalforsamlingen, at bemyndigelsen forlænges med 1 år.
Herudover har bankens bestyrelse i henhold til bankens vedtægter, en bemyndigelse til i perioden indtil 1. marts 2023 at udvide aktiekapitalen med indtil 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. i én eller flere emissioner.
Banken vil på generalforsamlingen 13. marts 2019 foreslå en vedtægtsændring indeholdende en forlængelse af bemyndigelsen til 1. marts 2024 i henhold til gældende lovregler herom.
Bankens aktiekapital på nominel 27 mio. kr. ejes af ca. 18.000 aktionærer.
Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel på over 5%.
Banken finansierer generelt sit udlån med traditionel indlån fra egne kunder samt egenkapital, så banken er uafhængig af større enkeltindskud og finansiering fra professionelle udbydere.
Banken har et betydeligt indlånsoverskud på 1,9 mia. kr., og likviditetsopgørelserne har igennem 2018 været på et meget tilfredsstillende niveau.
| (mio. kr.) | 2018 | 2017 |
|---|---|---|
| Indlån | 6.164 | 5.827 |
| Udlån | 4.268 | 4.516 |
| Indlånsoverskud | 1.896 | 1.311 |
Banken opgør likviditetskravene på baggrund af "Liquidity Coverage Ratio" (LCR). Nøgletallet beregnes ved at sætte pengeinstituttets likviditetsbeholdning og let realisable aktiver i forhold til pengeinstituttets betalingsforpligtelser de kommende 30 dage opgjort efter nærmere regler. Bankens LCR er 31. december 2018 opgjort til 316% mod 172% i 2017, og er dermed væsentlig over lovkravet på 100% samt bankens internt fastsatte minimumskrav på 150%.
Ledelsen vurderer, at banken i høj grad har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre driften i 2019 og 2020 baseret på den nuværende likviditetsplan.
For yderligere oplysninger om likviditetsstyringen henvises til afsnittet Likviditetsrisici side 27.
Banken forventer, med baggrund i stigende usikkerheder om Brexit, risiko for handelskrig samt en lavere økonomisk vækst i Europa , at væksten i dansk økonomi i 2019 vil blive på et marginalt lavere niveau end i 2018 som følge af de svagere udenlandske markeder.
Banken forventer et fortsat sundt og stabilt boligmarked og en fortsat positiv forbrugeroptimisme som følge af en fortsat høj beskæftigelse. For erhvervsvirksomheder forventes investeringslysten at stige marginalt som følge af en generel sund økonomi hos mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.
Det lave renteniveau forventes at have set bunden, og i 2. halvår 2019 vurderes der mulighed for en marginalt stigende rente som følge af ophøret af Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram samt en formodet mindre rentestigning i europæiske rentesatser.
For Djurslands Bank er det vigtigt at give kunderne lidt ekstra. Som VærdiPlus kunde får du en lang række fordele, der gør dine daglige bankforretninger mere fleksible – og samtidigt får du tilbud om at deltage i spændende arrangementer i hele bankens markedsområde. Et af de kommende tilbud er "Den Skaldede Frisør – The Musical", som opføres i Musikhuset i Aarhus med Silas Holst og Maria Lucia i hovedrollerne. (Pressebillede)
Banken forventer ikke, at væksten i samfundsøkonomien vil bidrage til en højere vækst i bankens forretningsomfang i 2019 end i 2018, men at væksten primært skal hentes via større markedsandele.
Banken forventer, at den høje tilgang af nye kunder, som banken har oplevet i både 2016, 2017 og 2018, vil fortsætte i 2019. Udviklingen vil tillige blive hjulpet yderligere på vej af bankens nyetablerede afdeling i Randers samt bankens organisationsændring i 2018, hvor bankens erhvervskompetencer er blevet samlet i tre erhvervscentre i henholdsvis Grenaa, Randers og Risskov for at styrke bankens profil over for erhvervskunder.
Bankens forretningsmodel med Aktiv Kunderådgivning kombineret med bankens lokale synlighed tiltrækker mange nye kunder – blandt andet fordi banken har en høj anbefalingsgrad fra nuværende tilfredse kunder.
Den proaktive kunderådgivning og fortsatte kundetilgang forventes at øge bankens samlede forretningsomfang og generelt medvirke til en øget indtjening på de fleste af bankens indtægtsposter.
Det er ledelsens forventning, at bankens udlånsvækst i 2019 vil vise en vækst på ca. 8%, hvilket vil bidrage positivt til bankens indtjening med øgede renteindtægter.
Det ekstremt lave renteniveau forventes at have nået bunden, således at det fald, der er oplevet i rentemarginalen siden 2012, ophører i 2019. Det er således forventningen, at rentemarginalen fra 2018 kan fastholdes i 2019 – eventuelt støttet af en mindre renteforhøjelse i markedet i 2. halvår 2019.
Den fortsat meget lave obligationsrente forventes at medføre, at bankens afkast af værdipapirbeholdningen i 2019 vil ligge på et lavere niveau end i 2018.
Indtjeningen fra boligområdet forventes at stige ca. 10%. Det lave renteniveau vil fortsat gavne omsætning og aktivitet på boligmarkedet, og en stor andel af bankens nye kunder vil også i 2019 bidrage til væksten indenfor bankens formidling af realkreditlån.
Banken forventer et uændret antal ansatte i 2019, men at antallet af ansatte i stabsfunktionerne grundet effektiviseringer og outsourcing vil blive reduceret, mens antallet af ansatte i kundeafdelingerne vil stige tilsvarende. De samlede personaleomkostninger forventes at stige med 2-3% grundet overenskomstmæssige lønstigninger samt en forhøjet lønsumsafgiftssats.
Banken forventer i 2019 et fald på ca. 13% i øvrige administrationsudgifter. Årsagen til det markante fald skyldes primært den ekstraordinære udfakturering af it-omkostninger fra bankens it-central Bankdata på ca. 17 mio. kr. i 2018.
Under forudsætning af, at banken kan fastholde rentemarginalen i 2019, vil de planlagte aktiviteter og den forventede lavere omkostningsudvikling bidrage til en stigende basisindtjening i 2019.
Tab og nedskrivninger på udlån og garantier forventes at ligge i niveauet 0,3% af bankens udlån og garantier.
Bankens ledelse forventer herefter et resultat før skat for 2019 i niveauet 75 til 90 mio. kr.
Banken har i 2018 deltaget i Finanstilsynets tværgående undersøgelse angående risikovillighed ved belåning af kunders køb af ejerboliger i væsktområder i 2016 og 2017. I forbindelse med undersøgelsen har Djurslands Bank modtaget to påbud. Et i relation til kreditområdet og et til god skik-bekendtgørelsen. Banken har taget ovenstående til efterretning samt implementeret nye overvågningsværktøjer, der sikrer, at retningslinjerne overholdes og dokumenteres fremadrettet.
For yderligere information henvises til Finanstilsynets redegørelse om inspektion på bankens hjemmeside.
Nærværende årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning samt regler og vejledninger på området.
Den anvendte regnskabspraksis er ændret i forhold til årsregnskabet for 2017 som følge af regnskabsstandarden IFRS 9 om Finansielle instrumenter, der trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2018.
IFRS 9 introducerede en ny tilgang til klassifikation af finansielle aktiver baseret på bankens forretningsmodel og aktivets underliggende pengestrømme. Samtidig introduceres der en ny nedskrivningsmodel for finansielle aktiver, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. For finansielle forpligtelser er principperne uændrede i forhold til tidligere.
De overordnede bestemmelser i IFRS 9 er tilsvarende indarbejdet i den danske regnskabsbekendtgørelse og suppleres af særlige danske nedskrivningsregler i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10, der udfylder de overordnede principper i IFRS 9.
Den ændrede danske regnskabsbekendtgørelse er gældende for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2018. Ændringen har medført en forøgelse af korrektivkontoen med 32,1 mio.kr. Effekten er i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne indregnet direkte på egenkapitalen, hvorfor denne pr. 1. januar 2018 er reduceret med 25,0 mio.kr. efter skat. Skematisk opstilling af den regnskabsmæssige effekt fremgår af note 40 "Anvendt regnskabspraksis" på side 83.
Der er ikke foretaget tilpasning af sammenligningstal for tidligere perioder, idet det ikke er vurderet muligt at anvende nedskrivningsbestemmelserne tilbage i tid. Sammenligningstallene for finansielle aktiver og forpligtelser følger derfor den tidligere regnskabspraksis, som er beskrevet i note 40.
For at imødegå en utilsigtet effekt på kapitalgrundlaget og dermed pengeinstitutternes muligheder for at understøtte kreditgivningen indeholder Kapitalkravsforordningen (CRR) en 5-årig indfasning af virkningen af IFRS 9-nedskrivninger på kapitalgrundlaget, som gælder tilsvarende for pengeinstitutter, der opererer under IFRS 9 forenelige nedskrivningsregler. Djurslands Bank har besluttet ikke at benytte den frivillige overgangsordning og indregner derfor fuldt ud virkningen af de nye IFRS 9 forenelige regnskabsregler, svarende til 25,0 mio. kr. ved reglernes ikrafttrædelse 1. januar 2018.
Der er ud over de ændringer, som er beskrevet ovenfor, ikke ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til årsrapporten for 2017. Uddybende oplysninger om anvendt regnskabspraksis fremgår af side 83.
Finanstilsynets ændringsbekendtgørelse af 3. december 2018 træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for at førtidsimplementere bekendtgørelsen.
Ændringsbekendtgørelsen introducerer nye leasingregler, som i forhold til de hidtil gældende regler indebærer, at den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager ikke længere kræver en sondring mellem finansiel leasing og operationel leasing. For nærmere beskrivelse henvises til note 40 "Anvendt regnskabspraksis" under "Kommende regnskabsregler". Djurslands Bank har besluttet først at anvende de nye leasingregler med virkning fra 1. januar 2020. Virkningen af de kommende leasingregler vurderes at være uvæsentlig.
Der er ikke indtruffet begivenheder efter 31. december 2018, der væsentligt påvirker bankens forhold.
På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i henhold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå.
I instrukserne til direktionen har bankens bestyrelse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for rapporteringen herpå.
Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, risikochef, complianceansvarlige, hvidvaskansvarlige, interne og eksterne revision, bankens revisionsudvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikostyringen af banken.
Bankens generelle kontrolmiljø samt risikostyringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende.
Den samlede risikorapportering for banken fremgår af djurslandsbank.dk/ombanken/risikorapport2018, hvortil der henvises.
Banken har i en lang årrække haft meget stor fokus på, at udviklingen og sammensætningen af bankens balance og vækst er sket inden for de naturlige rammer, som den generelle økonomiske samfundsudvikling tilsiger.
Finanstilsynets tilsynsdiamant angiver grænseværdier for fem særlige risikoområder, som pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge inden for. Banken overholder ultimo 2018 samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten, hvilket fremgår af nedenstående illustration.
Ejendomseksponering < 25% Djurslands Bank: 7,5%
Banken vurderer løbende det nødvendige kapitalbehov til dækning af bankens samlede risici og dermed størrelsen af solvensbehovet under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen.
I den løbende vurdering indgår alle relevante faktorer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens kapitalgrundlag.
Som redskab til styring og beregning af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests indeholdende alle relevante risikoområder, ligesom banken arbejder med femårige kapitalplaner.
Banken har på grund af størrelsen ikke en rating af et internationalt ratingbureau.
For at sikre kapitalgrundlaget mod udsving i bankens løbende risici samt fremtidige konjunktursvingninger har bankens bestyrelse fastsat et eget tillæg på 3%-points som kapitalbuffer til lovgivningens samlede kombinerede kapitalkrav.
Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbehov overvåges løbende og med rapportering til direktionen. Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum hvert kvartal.
Ved opgørelsen af kapitaldækningen beregnes bankens samlede risikoeksponeringer efter standardmetoden med anvendelse af den udbyggede metode til opgørelse af eksponeringens størrelse, efter at der er taget højde for finansielle sikkerheder. Operationel risiko opgøres efter basismetoden, og markedsrisiko opgøres efter den enkle metode.
Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.
Bankens kreditorganisation er bygget op på at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer. Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til kunderådgiverne og lederne i filialerne, således at de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt.
Beføjelser til den enkelte medarbejder er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.
Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling. Herudover bevilger kreditafdelingen de engagementer, der
ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de engagementer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.
Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisici gennemføres ved en meget tæt løbende og periodisk rapportering på sags-, kunde- og afdelingsniveau samt en løbende engagementsopfølgning. Kreditafdelingens løbende og periodiske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici opdelt på sags-, kunde-, segment-, branche- og afdelingsniveau. Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende engagementer, ligesom der rapporteres om sammensætningen på kundeniveau på de branchemæssigt største udlånsområder.
Banken påtager sig kreditrisici på grundlag af en fastlagt kreditpolitik. I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredning.
Spredningen på kunder, segmenter og brancher indgår som en del af kreditstyringen og således, at ingen enkeltengagementer - eller brancher - udgør nogen risiko for bankens eksistens.
(Branchefordelingen - se note 32)
I kreditpolitikken indgår endvidere
Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag. Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften.
For privatkunder er gældsgearing og balancen mellem nettoindkomst, udgifter og formue afgørende.
Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes endvidere en kreditrating på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger om den enkelte erhvervs- og privatkunde.
Når kreditrisikoen ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.
Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder.
I henhold til den internationale IFRS 9 regnskabsstandard som pr. 1. januar 2018 er implementeret i den danske regnskabsbekendtgørelse "Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.", skal banken nu nedskrive det forventede tab, mod tidligere det indtrufne tab.
Der nedskrives på alle kunder med en eksponering (kredit, udlån, garantier m.v.). Der er tre stadier. I stadie 1 og 2 foretages nedskrivningen ud fra modeller, primært på baggrund af kundens kreditrating på tidspunktet for eksponeringens oprettelse, sammenholdt med kundens aktuelle kreditrating. I stadie 3 foretages en individuel nedskrivningsberegning.
For udlån nedskrives et beløb svarende til det forventede tab, afhængigt af stadiet for udviklingen i kreditrisikoen siden første indregning.
Der er følgende stadier for udviklingen i kreditrisikoen: Stadie 1: Fravær af betydelig stigning i kreditrisiko. Stadie 2: Betydelig stigning i kreditrisiko.
Stadie 3: Aktivet er kreditforringet: Objektiv indikation for kreditforringelse (OIK). Individuel nedskrivning.
Der foretages følgende nedskrivninger i de enkelte stadier 1-3:
Hvorvidt der er indtruffet en "betydelig stigning i kreditrisiko" i forhold til første indregning afgøres ved at sammenligne kundens bonitet ved første indregning med kundens aktuelle bonitet. Hertil anvendes bankens kreditklassifikationsværktøj kombineret med et sæt af vandringsregler, som fastlægger hvor stor stigningen i kreditrisiko skal være før den kan betegnes "betydelig". Kreditklassifikationen tildeles kunden efter en skala fra 1-10, hvor 1 er bedst og 10 svarer til OIK.
Hvis et finansielt aktiv på balancedagen har en lav kreditrisiko, kan det antages, at der for dette aktiv ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning.
"Lav risiko" er defineret, som kunder med kreditklassifikation 1, 2 eller 3, som svarer til Finanstilsynets bonitetsklasser 3 og 2A. Konstateret "Lav risiko" indplacerer derfor aktivet i stadie 1. Længere tids overtræk vil dog for kreditklassifikation 3 betyde indplacering i stadie 2.
Stadie 1 konstateres også såfremt kundens aktuelle kreditklassifikation er uændret eller bedre end kreditklassifikationen ved første indregning.
I Stadie 2 indregnes aktiver, hvor den aktuelle kreditklassifikation er "betydeligt" ringere end ved første indregning. Aktiver med aktuel kreditklassifikation 4 indplaceres i stadie 2, såfremt klassifikationen ved første indregning var 1, svarende til fald på/vandring på 3 trin. For aktiver med aktuel kreditklassifikation 5 og 6 statueres stadie 2 hvis den aktuelle klassifikation er udtryk for fald/vandring på 2 trin, og for aktiver med aktuel klassifikation 7 og 8 vil fald/vandring på 1 trin indplacere aktivet i stadie 2.
Aktiver med kreditklassifikation 9 indplaceres i stadie 2 uanset klassifikationen ved første indregning.
Ud over ændringer i kreditklassifikationen kan uafbrudt overtræk i mere end 30 dage føre til aktivets indplacering i stadie 2.
Stadie 3 er sammenfaldende med aktiver der er kreditforringet. Kreditklassifikation 10 tildeles kunder med OIK.
Der henvises til Note 40, anvendt regnskabspraksis, afsnit "Model for nedskrivning for forventede kredittab", for oplysninger om definitioner på misligholdelse, kreditforringelse og fjernelse af aktiver fra balancen.
Det følger af både IFRS 9 samt den danske regnskabsbekendtgørelse, at pengeinstitutterne i deres beregning af det forventede tab skal inkludere deres forventninger til fremtiden (herunder udviklingen i det makroøkonomiske miljø). For at understøtte pengeinstitutterne i deres beregninger har Lokale Pengeinstitutter (LOPI) udarbejdet et IFRS 9– værktøj, hvor pengeinstitutterne kan indarbejde deres egne forventninger til fremtiden.
Værktøjet bliver udsendt halvårligt af LOPI og indeholder en række præudfyldte branchespecifikke "justeringsfaktorer", der er beregnet med udgangspunkt i forventningerne til den generelle makro-økonomiske udvikling, og som skal benyttes til at justere de PD-værdier, der bliver anvendt. Banken har herefter mulighed for at tilpasse justeringsfaktorerne, hvis vores forventninger adskiller sig fra de præudfyldte justeringsfaktorer. Justeringsfaktorerne er baseret på en fremskrivning af sektorens brancheopdelte nedskrivningsprocenter en række år ud i tiden med udgangspunkt i den forventede udvikling i de generelle makroøkonomiske forhold (BNP, rente, arbejdsløshed m.v.).
Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko.
Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.
Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.
Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem -1 og +2% af bankens kernekapital efter fradrag. Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 10% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutaindikator 1 (OECD-valutaer), herunder maksimalt 1% for ikke OECD valutaer - samt 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutakursindikator 2. Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag.
Afhængig af, om der investeres i danske, udenlandske eller enkeltaktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspartnere, er der fastsat individuelle grænser herfor.
Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici.
Markedsrisici – og udviklingen heri – rapporteres løbende til direktionen samt månedligt til bestyrelsen.
Likviditetsstyringen skal sikre en tilstrækkelig likviditet til at kunne afvikle bankens til enhver tid værende betalingsforpligtelser. Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område.
I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likvi-
ditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider. Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også, at der som minimum er balance mellem bankens indlån og udlån. Banken tilstræber at være uafhængig af større aftaleindlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken med andre forretningsområder.
Ud over indlån anvendes kreditfaciliteter hos finansielle samarbejdspartnere og Nationalbanken.
I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende.
Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlige herfor i organisationen.
Rapporteringen foretages endvidere månedligt til bestyrelsen.
It-sikkerheden overvåges og vurderes løbende. Den væsentligste samarbejdspartner på it-området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet. It-driften er videreoutsourcet til JN Data. Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, ligesom der løbende foretages en evaluering af, om Bankdata lever op til bankens it-sikkerhedspolitik.
I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på it-området, ligesom bankens sikkerhedspolitik løbende ajourføres.
De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab, banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder.
Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politikker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m.
For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse.
Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikkerhed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes. Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar
over for bankens kunder og dermed også på det økonomiske ansvar, banken kan pådrage sig i forbindelse hermed.
Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvikling af medarbejderens kompetence på alle rådgivningsområder, herunder certificering eller kompetencetest indenfor forsikrings-, pensions-, investerings- og boligrådgivningsområderne. Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, således at der opnås størst mulig sikkerhed for afdækning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag.
Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom.
De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig primært til nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier, dagsværdi af ejendomme samt dagsværdi af unoterede/illikvide værdipapirer. Usikkerhederne anses dog for at være på et forsvarligt niveau. Der henvises til beskrivelsen af regnskabsmæssige skøn i note 36.
Banken har etableret en selvstændig risikostyringsfunktion med en risikoansvarlig med reference til direktionen. Den risikoansvarliges ansvarsområde omfatter bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder samt risici hidrørende fra outsourcede funktioner.
Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikostyringen i banken sker på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik over bankens risici og det samlede risikobillede. Den risikoansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.
Banken har etableret en compliancefunktion med en complianceansvarlig med reference til direktionen.
Den complianceansvarliges opgave er at overvåge, rådgive og bistå ledelsen og de personer, der har ansvaret for de enkelte complianceområder med at sikre, at lovgivning, markedsstandarder og interne regelsæt overholdes. Den complianceansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.
Ansvaret for bankens overholdelse af Databeskyttelsesforordningen (GDPR) er placeret i risikostyringsfunktionen,
som skal sikre, at banken har betryggende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Risikostyringsfunktionen skal herunder sikre overholdelse af de generelle principper for behandling af personoplysninger samt udarbejde, vedligeholde og sikre efterlevelse af retningslinjer på persondataområdet. Risikostyringsfunktionen er ligeledes ansvarlig for håndtering af databeskyttelsesretlige spørgsmål. Rapportering til bankens bestyrelse sker mindst en gang årligt.
Banken har etableret en hvidvaskfunktion med en hvidvaskansvarlig med reference til direktionen.
Den hvidvaskansvarliges opgave er at sikre, at banken opfylder kravene i hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf, samt at disse regler er forankret i hele organisationen, og der er ledelsesmæssig fokus på forebyggende foranstaltninger med hvidvask og terrorfinansiering. Banken anvender i stigende grad flere ressourcer på at følge lovgivningens krav til imødegåelse af hvidvask og terrorfinansiering. Den hvidvaskansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.
Efter indstilling fra bankens revisionsudvalg og bestyrelse vælger bankens generalforsamling revisionen for det kommende år samt en suppleant herfor.
På grundlag af gældende lovgivning udfører den valgte revision revisionen af banken, herunder planlægning, udførelse og rapportering til bestyrelsen om det udførte arbejde.
Ud over den valgte revision har bankens bestyrelse ansat en revisionschef til ledelse af den interne revisionsafdeling.
Arbejdsfordelingen mellem den valgte og den interne revision aftales årligt.
Den interne revision rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen.
I forbindelse med revision af årsrapporten gennemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken.
Bankens revisionsudvalg består af den samlede bestyrelse med finanschef Ejner Søby som formand og det uafhængige medlem.
Revisionsudvalgets opgaver er fastlagt i et kommissorium, og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne revision, bankens risikostyringssystemer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed.
Bankens fem værdier udgør sammen med bankens miljøpolitik fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar:
De fem ovenstående værdier danner det værdigrundlag, som bankens ledelse og medarbejdere forventes at lægge til grund for deres daglige arbejde og beslutninger - og er beskrevet i sammenhæng med de væsentlige interessentområder, bankens samfundsansvar primært retter sig mod:
Det er bankens holdning, at det største bidrag til samfundsansvar skabes, når bankens kerneforretning er i overensstemmelse med samfundets generelle interesser og forventninger til en ordentlig og redelig adfærd, og samfundsansvaret herved bliver en integreret del af bankens daglige handlinger.
Banken bakker desuden op om Folketingets indsatser og bestræbelser på at sætte menneskerettigheder og klimapåvirkninger højt på den samfundsmæssige dagsorden. Som lokalbank har vi dog et udpræget lokalt sigte og har derfor ikke specifikke politikker på disse to områder
Vi lægger stor vægt på de menneskelige værdier, samt et teamorienteret arbejdsmiljø.
I forbindelse med unges uddannelse er vi åbne for praktikanter og elever, hvor 2018 har budt på:
Vi støtter både idræt og kultur – enten direkte gennem sponsorater, men også indirekte gennem køb af billetter til bankens mange VærdiPlus-arrangementer.
I 2018 havde vi hovedsponsoraftaler med:
Vi er ligeledes bevidste om vores sociale ansvar, hvor vi i 2018 bl.a. støttede og donerede til:
Banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgivning.
Som erhvervsvirksomhed gennemføres politikken ved at overholde alle gældende regler og love. Politikken gennemføres primært inden for områderne energi, teknik og bygninger ved løbende at anvende løsninger, der bruger færrest mulige naturressourcer og på den mest miljøvenlige måde.
Som kreditgiver sætter vi miljøpolitikken yderligere i handling via bankens kunde- og kreditpolitik.
Som forebyggelse mod den senere tids udfordring med hvidvask blandt andre finansielle institutter, anvender vi i stigende grad flere ressourcer på at følge lovgivningens krav på området om hvidvask og terrorfinansiering. Dette sker eksempelvis gennem øget brug af systemer og programmer, som kan opfange mistænkelige transaktioner.
Som lokal erhvervsvirksomhed ydes der et betydeligt økonomisk samfundsbidrag. Vi skaber værdi til samfundet på to måder.
For det første i form af, at vi binder investering og finansiering sammen for 48.730 privatkunder og 4.265 erhvervskunder i markedsområdet. Desuden aflejres en del af bankens driftsomkostninger i en række lokale virksomheder, ligesom bankens 210 ansatte medvirker til at skabe indkomst og vækst i lokalområdet.
For det andet skaber vi et bidrag i form af offentlige indbetalinger:
| (Mio. kr.) | |
|---|---|
| 22% selskabsskat | 12,9 |
| 14,5% lønsumsafgift | 17,7 |
| Ejendomsskat | 0,4 |
| I alt | 31,0 |
Hertil kommer betaling af energiafgifter, øvrige afgifter og moms.
For året 2018 kan effekten af banken som arbejdsplads opgøres til:
| (Mio. kr.) | |
|---|---|
| Ansattes samlede betaling af A-skat | 33,3 |
| Arbejdsmarkedsbidrag | 8,7 |
| I alt | 42,0 |
Banken har valgt at offentliggøre den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar på bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/ombanken/samfundsansvar2018
Djurslands Bank ønsker generelt størst mulig åbenhed om banken og arbejder derfor løbende på at udbygge informationsniveauet, således alle væsentlige oplysninger om banken offentliggøres på en systematisk, retvisende og fyldestgørende måde. Målet med det valgte informationsniveau er:
Foruden bankens finansielle rapportering, fondsbørsmeddelelser og oplysninger på bankens hjemmeside under "Investorinformation", foregår kommunikationen med aktiemarkedsinteressenter via:
Kommunikationen til investorer og analytikere m.v. varetages af bankens direktion og gives via NASDAQ Copenhagen, bankens hjemmeside, eventuelt i dagspressen samt ved en generel åben dialog med interessenterne.
På grund af bankens lokale forankring og nærheden til ejerkredsen finder banken det på nuværende tidspunkt ikke relevant at afholde online generalforsamlinger samt webcastede regnskabspræsentationer.
Bankens aktie er noteret på NASDAQ Copenhagen under ISIN koden DK0060136273, hvor aktien indgår i Small Cap-segmentet ultimo 2018. Bankens aktiekapital er på 27 mio. kr. fordelt på 2.700.000 aktier med en stykstørrelse på 10 kroner.
Djurslands Bank er steget fra kurs 247 ultimo 2017 til kurs
253 ultimo 2018, svarende til en stigning på 2,4%. Markedsværdien er således steg fra 666,9 mio. kr. ultimo 2017 til 683,1 mio. kr. ultimo 2018.
Kursudviklingen for Djurslands Bank aktien 2014-2018: Indekseret januar 2014 = 100
| 2018 | 2017 | |
|---|---|---|
| Aktiekapital (mio kr.) | 27,0 | 27,0 |
| Børskurs ultimo året (kr.) | 253 | 247 |
| Total markedskurs (mio. kr.) | 683,1 | 666,9 |
| Årets resultat pr. aktie à 10 kr. (kr.) | 26,8 | 36,3 |
| Indre værdi pr. aktie à 10 kr. (kr.) | 390 | 380 |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie (kr.) | 0,65 | 0,65 |
Banken ejes af ca. 18.000 aktionærer, hvoraf ingen aktionærer har anmeldt at eje over 5% af aktiekapitalen.
Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken.
Bankens ledelse vil realisere det mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter:
| Aktiefordeling | Antal navne noterede aktionærer |
Samlede aktie besiddelse i stk. |
% |
|---|---|---|---|
| 0-99 | 13.423 | 458.636 | 17,0 |
| 100-999 | 4.331 | 1.009.486 | 37,4 |
| 1.000-9.999 | 267 | 524.379 | 19,4 |
| 10.000-19.999 | 4 | 56.478 | 2,1 |
| >20.000 | 11 | 544.407 | 20,2 |
| Egne aktier | 1 | 24.694 | 0,9 |
| Ikke navnenoterede aktier | 0 | 81.920 | 3,0 |
| I alt | 18.037 | 2.700.000 | 100,0 |
99% af bankens aktionærer er bosiddende i Danmark, mens 96% af kapitalen hører hjemme i Danmark.
Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlingen i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen.
Den direkte baggrund herfor var to andre pengeinstitutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling. Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af bankens aktionærer og behandles på den årlige generalforsamling. Vedtagelse sker i henhold til bankens vedtægter, som er tilgængelig på bankens hjemmeside.
Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stemmeretsbegrænsninger på generalforsamlingen:
| Antal aktier | Antal stemmer |
|---|---|
| 1 - 50 | 1 |
| 51 - 100 | 2 |
| 101 - 200 | 3 |
| 201 - 400 | 4 |
| 401 - 800 | 5 |
| 801 < | 6 |
Ingen aktionærer kan afgive mere end i alt seks stemmer på egne vegne.
Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejer- og stemmeretsbegrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken.
Eventuel optimering af aktionærernes afkast på kort sigt
ved at ophæve de indførte begrænsninger harmonerer efter ledelsens opfattelse ikke med kundernes, medarbejdernes og lokalsamfundets interesse.
Bankens ledelse forholder sig løbende til bankens kapitalstruktur.
For at sikre banken størst mulig uafhængighed og finansiel styrke ønsker bestyrelsen, at banken er velkapitaliseret i forhold til bankens strategiske målsætninger samt de kendte fremtidige regulatoriske krav og under hensyntagen til effekten af en fremtidig lavkonjunktur.
I den løbende vurdering af bankens kapitalmålsætning indgår:
Bestyrelsen har i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten præciseret formuleringen af bankens udbyttepolitik, så det fremgår, at banken har en målsætning om at udbetale minimum 20% af det årlige nettooverskud.
Ud fra en aktuel vurdering af bankens kapitalgrundlag og – målsætning, er det bankens mål at udbetale minimum 20% af det årlige nettooverskud i udbytte og/eller aktietilbagekøb.
Med baggrund i bankens udbyttepolitik og henset til de fremtidige øgede kapitalkrav, vil bestyrelsen på bankens generalforsamling foreslå
| Bankens udbytte for regnskabsårene 2014-2018 | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 | |
| Udbytte pr. aktie | 6,0 | 7,0 | 7,0 | 6,0 | 5,5 |
| % af nettooverskud | 22,4 | 19,3 | 25,4 | 27,6 | 26,0 |
Der er ikke foretaget aktietilbagekøb i ovenstående periode.
I 2018 har banken udsendt følgende selskabsmeddelelser via NASDAQ Copenhagen:
| Nr.: | Dato: | Vedrørende: |
|---|---|---|
| 1 | 07.02.2018 | Årsrapport for 2017 |
| 2 | 15.02.2018 | Indkaldelse til ordinær generalforsamling |
| 3 | 15.02.2018 | Forslag til vedtægtsændringer |
| 4 | 13.03.2018 | Kommende ændringer i bestyrelsen |
| 5 | 14.03.2018 | Forløb af ordinær generalforsamling |
| 6 | 14.03.2018 | Vedtagne vedtægter |
| 7 | 14.03.2018 | Ændring i bestyrelsen |
| 8 | 21.03.2018 | Opskrivning af værdien af ejerandel i BI Holding A/S |
| 9 | 09.05.2018 | 1. Kvartalsrapport 2018 |
| 10 | 25.05.2018 | Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S-aktier |
| 11 | 08.08.2018 | Halvårsrapport 2018 |
| 12 | 13.08.2018 | Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S-aktier |
| 13 | 21.08.2018 | Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S-aktier |
| 14 | 02.11.2018 | 3. Kvartalsrapport 2018 |
| 15 | 19.12.2018 | Finanskalender for 2019 |
| 06.02.2019 | Årsrapport for 2018 | |
|---|---|---|
| 13.03.2019 | Ordinær generalforsamling | |
| 08.05.2019 | Kvartalsrapport for 1. kvartal 2019 | |
| 07.08.2019 | Halvårsrapport for 1. halvår 2019 | |
| 01.11.2019 | Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2019 |
Bestyrelsen og direktionen i Djurslands Bank anser god selskabsledelse for at være en grundlæggende forudsætning for at opretholde et godt forhold til bankens kunder, aktionærer, medarbejdere, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
Bankens ledelse bakker derfor op om arbejdet med at fremme god selskabsledelse og har valgt at følge langt hovedparten af anbefalingerne fra Komiteen for god selskabsledelse samt Ledelseskodeks fra Finans Danmark.
Bankens komplette stillingtagen til anbefalingerne kan findes på djurslandsbank.dk/ombanken/godselskabsledelse2018
Repræsentantskabet består af 50 medlemmer, hvor bankens bestyrelse tilstræber den bredest mulige erhvervsmæssige og områdevise repræsentation inden for bankens markedsområde.
Djurslands Bank afdækker løbende repræsentantskabsmedlemmernes kompetencer for at have overblik over, hvilke kompetencer man søger inden for potentielle kandidaters uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og personlige erfaring. Ved valg af repræsentantskabsmedlemmer skal der endvidere sikres egnede kandidater til bestyrelsen.
Medlemmerne vælges af generalforsamlingen for en 3-årig periode. Genvalg kan finde sted, dog skal medlemmet fratræde ved valgperiodens udløb, når medlemmet er fyldt 67 år.
Repræsentantskabet vælger hvert år selv sin formand og næstformand blandt sine medlemmer.
Der afholdes årligt tre ordinære møder i repræsentantskabet.
På bankens generalforsamling 14. marts 2018, blev der valgt fire nye medlemmer til bankens repræsentantskab:
Selvstændig tømrer Henrik Hedeager, Ørum Djurs Business Consultant Jannie Juhl Todbjerg, Frederiksberg Salgschef Lene Søstrøm, Hinnerup Kulturchef Trine Grejsen, Grenaa
På det efterfølgende repræsentantskabsmøde blev gårdejer Niels Ejnar Rytter, Allelev, genvalgt som formand og ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen, Ebeltoft, som næstformand.
Bankens bestyrelse består af seks medlemmer valgt af bankens repræsentantskab.
Herudover har bankens medarbejdere valgt tre medlemmer.
Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 91-92 i årsrapporten.
De seks aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode således, at tre er på valg hvert år. Der henvises til note 38.
Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken.
I bankens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 67 år for valg til repræsentantskabet og dermed også for valg til bestyrelsen.
På repræsentantskabsmødet afholdt 14. marts 2018 blev ingeniør og indehaver Merete Hoe fra Hornslet valgt ind i bestyrelsen i stedet for direktør Uffe Vithen, som af arbejdsmæssige årsager valgte at udtræde af bestyrelsen.
I forbindelse med valget af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev finanschef Morten Svenningsen nyvalgt, og afløser dermed afdelingsleder Tina Klausen, der ikke genopstillede til valget. For yderligere information henvises til bankens fondsbørsmeddelelse 4/2018 af 13. marts 2018.
På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med advokat Peter Zacher Sørensen som formand og finanschef Ejner Søby som næstformand.
Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt fordelingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området.
Der afholdes bestyrelsesmøde med tre til fire ugers mellemrum og i øvrigt så ofte, der er behov herfor. I 2018 er der afholdt 15 bestyrelsesmøder herunder et årligt strategiseminar. Bestyrelsen har tillige mulighed for at afholde digitale bestyrelsesmøder, primært til afklaring af enkeltsager, der ikke kan afvente det kommende planlagte bestyrelsesmøde. Bestyrelsen foretager efter en nærmere fastlagt proces en evaluering af bestyrelsens kompetencer set i forhold til bankens forretningsmodel og samlede risici med henblik på at afdække og opfylde evt. kompetencegab.
Bestyrelsens repræsentantskabsvalgte medlemmer anses alle for uafhængige.
Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg. Udvalget overvåger de regnskabs- og revisionsmæssige forhold samt sikrer, at disse forhold behandles i den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse med finanschef Ejner Søby som formand. Udvalget afholder ordinært to møder om året.
Bestyrelsen har nedsat et risikoudvalg, der skal behandle og rådgive bestyrelsen om bankens risikoprofil og risikostrategi samt påse, at risikostrategien implementeres i bankens organisation.
Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse med vice president Bente Østergaard Høg som formand. Udvalget afholder ordinært to møder om året.
Bestyrelsen har nedsat et Nominerings- og aflønningsudvalg, der vurderer og rådgiver bestyrelsen om dens kompetencer, mangfoldighed og sammensætning samt de fremtidige krav hertil. Tillige forestår udvalget det forberedende og kontrollerende arbejde i forbindelse med bankens lønpolitik. Udvalgets formand er advokat Peter Zacher Sørensen. Udvalget afholder ordinært tre møder om året.
Nærmere oplysninger om de tre udvalg samt udvalgenes opgaver fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/ombanken/udvalg
Bankens direktion består af administrerende direktør Lars Møller Kristensen. Lars Møller Kristensen blev ansat som underdirektør i banken i 2003 og udnævnt til vicedirektør i 2007. I 2014 blev han udnævnt til direktør og medlem af bankens to-mands direktion og i 2016 udnævnt til administrerende direktør ved bankdirektør Ole Baks pensionering.
Formålet med bankens lønpolitik er, at principperne for tildeling af løn fremmer en sund og effektiv risikostyring af banken. Politikken er udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning for området.
Lønpolitikken for bestyrelsen og direktionen samt øvrige ansatte er fastlagt således, at aflønning sker med et fast
honorar og uden incitamentsafhængige løndele. Bestyrelsens honorar fastlægges af repræsentantskabet, og repræsentantskabets honorar besluttes af generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter direktionens aflønning.
Bankens lønpolitik besluttes af bestyrelsen og godkendes endeligt af bankens generalforsamling. Lønpolitikken er senest godkendt på generalforsamlingen 14. marts 2018, og fremlægges med mindre ændringer til godkendelse på bankens generalforsamling 13. marts 2019. Nærmere oplysninger om bankens lønpolitik fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/ombanken/loenpolitik2019
Politik for det underrepræsenterede køn i ledelsesorganer
Den kønsmæssige fordeling blandt bankens repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør i 2018 fire mænd og to kvinder, svarende til 67% mænd og 33% kvinder.
Andelen af det underrepræsenterede køn er med valget af Merete Hoe forøget med en i 2018, og dermed er bestyrelsens mål for, at andelen af kvindelige repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer inden udgangen af 2020 skal udgøre 33%, indfriet.
For den samlede bestyrelse, inklusiv de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, udgør den kønsmæssige fordeling seks mænd og tre kvinder, svarende til at det underrepræsenterede køn også her udgør 33%.
Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter en samlet vurdering af såvel kompetencer som mangfoldighed. Den fortsatte opfyldelse af måltallet vil således være afhængig af, hvorvidt køn, kompetencer og øvrig mangfoldighed kan matches i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen og de i repræsentantskabets repræsenterede kompetencer.
Banken har gennem de senere år haft ekstraordinært fokus på at øge antallet af potentielle kvindelige bestyrelseskandidater i bankens repræsentantskab.
Andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer er øget fra 16% i 2015 til 30% i 2018. Målet for andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer på 30% inden udgangen af 2020 er således indfriet.
Bestyrelsen har vedtaget en politik, der har til hensigt at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bankens ledelse.
Det er politikkens overordnede mål at tilvejebringe en passende lige fordeling af mænd og kvinder i ledelsen. Banken ansætter ledere under den præmis, at det er den bedst egnede, der ansættes – uanset køn. Banken ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor der er fokus på kompetencer frem for køn. Bankens medarbejdere skal uanset køn opleve, at de har samme muligheder for karriere og lederstillinger. Banken understøtter systematisk denne proces med årlige udviklingssamtaler samt HR-afdelingens særskilte indsatser for at fremme lederudviklingen.
Banken har i 2017 revurderet målsætningen for andelen af kvindelige ledere til 25% ved udgangen af 2020, 35% ved udgangen af 2025 og 40% ved udgangen af 2030.
I forbindelse med bankens organisationsændring og indførelsen af en ny områdestruktur i 2018, er der også sket ændringer i bankens ledelse og dermed lederkredsen, der er omfattet af målsætningen.
For 2018 kan andelen af kvindelige ledere dermed opgøres til 30%, hvorfor måltallet for 2020 er indfriet.
Lars Møller Kristensen, født i 1960 Medlem af direktionen siden 2014
Profession Bankdirektør, CEO, Djurslands Bank
Uddannelse Finansiel uddannelse, HD (O)
Bestyrelsesmedlem i: Bankdata Djurs-Invest ApS
Peter Zacher Sørensen, født i 1958 Formand for bestyrelsen siden 2016 Medlem af bestyrelsen siden 2012 På valg i 2019
Advokat med møde for Højesteret, Zacher Advokater
Formand i Djurs-Invest ApS Bestyrelsesmedlem i Fregat Fisk
Erhvervs- og selskabsret Virksomhedsoverdragelser Generationsskifte Kontraktforhold Retssager Boligrådgivning Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Ejner Søby, født i 1966 Næstformand for bestyrelsen siden 2016 Medlem af bestyrelsen siden 2009 Formand for Revisionsudvalget siden 2009 På valg i 2019
Profession Finanschef, Danish Crown
Uddannelse HA, HD(F), Ejendomsmægler
Bestyrelsesformand i Grafisk ID Bestyrelsesmedlem i Sundby – Wenbo Fonden og Danish Crown's Feriefond
Finansiel uddannelse i pengeinstitut samt teoretisk videregåendeuddannelse. Daglig ansvarlig for finansområdet i Danish Crown Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Helle Bærentsen, født i 1966 Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2006 På valg i 2022
Profession Filialdirektør, Djurslands Bank
Uddannelse Finansiel uddannelse
Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i Djurs-Invest ApS
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet
Morten Svenningsen, født i 1981 Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2018 På valg i 2022
Profession Finanschef, Djurslands Bank
Uddannelse Finansiel uddannelse HD Finansiering
Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i RAB II A/S
Særlige kompetencer Investering Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Peter Pedersen, født i 1955 Medlem af bestyrelsen siden 2013 På valg i 2020
Profession Gårdejer, selvstændig svineproducent
Uddannelse Landmand
Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i Djurs-Invest ApS
Stor erfaring inden for landbrugserhvervet som selvstændig svineproducent og landbrugets organisationer Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Bente Østergaard Høg, født i 1965 Medlem af bestyrelsen siden 2016 På valg i 2020
Vice President Global Procurement, Vestas Wind Systems
Uddannelse Bachelor i sprog HD (O)
Videregående uddannelse indenfor organisation og ledelse Ansvarlig for strategi og forretningsudvikling Stor erfaring med international compliance og risikostyring i Vestas
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Mikkel Lykke Sørensen, født i 1963 Medlem af bestyrelsen siden 2008 På valg i 2020
Indehaver, Nybolig Jeppesen & Sørensen
Finansiel uddannelse med erfaring som investerings- og erhvervsrådgiver, ejendomsmægler, MDE
Stor erfaring som virksomhedsleder og –ejer Bolighandel Investering Kredit Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Merete Hoe, født i 1965 Medlem af bestyrelsen siden 2018 På valg i 2019
Indehaver og chefkonsulent, Movata ApS
Uddannelse
Ingeniør
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Kompetencer i IT og digitalisering, herunder udarbejdelse af strategi og opbygning af digital platform
Anders Tækker Rasmussen, født i 1972 Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2017 På valg i 2022
Erhvervskundechef, Djurslands Bank
Jordbrugsteknolog med økonomi som speciale
Næstformand, Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2018 for Djurslands Bank A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Grenaa, den 6. februar 2019 Direktion:
Lars Møller Kristensen Bankdirektør, CEO
Jonas Krogh Balslev Økonomichef
Bestyrelse:
Peter Zacher Sørensen Formand
Morten Svenningsen
Anders Tækker Rasmussen
Ejner Søby Næstformand
Peter Pedersen
Mikael Lykke Sørensen
Helle Bærentsen
Bente Østergaard Høg
Merete Hoe
Vi har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2018, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2018 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.
Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav.
Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk.1, i forordning (EU) nr. 537/2014.
Vi blev første gang valgt som revisor for Djurslands Bank A/S før 1995 og skal derfor senest fratræde som revisor på generalforsamlingen i 2021. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på mere end 24 år frem til og med regnskabsåret 2018.
Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2018. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.
Vi har opfyldt vores ansvar som beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet", herunder i relation til nedennævnte centrale forhold ved revisionen. Vores revision har omfattet udformning og udførelse af revisionshandlinger som reaktion på vores vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet. Resultatet af vores revisionshandlinger, herunder de revisionshandlinger vi har udført for at behandle nedennævnte forhold, danner grundlag for vores konklusion om årsregnskabet som helhed.
Risikovurdering i forhold til vores revision: En væsentlig del af bankens aktiver består af udlån til kunder (45,7 pct. af bankens samlede aktiver), som indebærer risici for tab i tilfælde af kundens manglende betalingsevne. I tilknytning hertil ydes garantier og andre finansielle produkter, som ligeledes indebærer risici for tab.
Bankens opgørelse af nedskrivninger på eksponeringer, indebærer væsentlige beløb og ledelsesmæssige skøn. Skøn knytter sig især til vurdering af, om der er indtrådt indikation på kreditforringelse (eksponeringer i stadie 3), realisationsværdi af modtagne sikkerheder og kundens betalingsevne i tilfælde af misligholdelse samt til fastsættelse af metoder og parametre for opgørelse af det forventede tab på eksponeringer i stadie 1 og 2.
Eksponeringer i stadie 3 vurderes individuelt, mens eksponeringer i stadie 1 og 2 opgøres på grundlag af modeller.
Revisionsmæssig håndtering: Vores revision har omfattet gennemgang af bankens procedurer for opfølgning på eksponeringer, registrering af indikationer på kreditforringelse og stadieinddeling af eksponeringer. Vi har ved analyser og stikprøvevise tests efterprøvet, hvorvidt opgørelsen af nedskrivninger til forventede tab er sket i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis.
Gennemgangen har blandt andet omfattet de største og mest risikofyldte eksponeringer. For modelberegnede nedskrivninger har vi gennemgået de anvendte metoder og parametre, samt bankens validering heraf. Vi har endvidere gennemgået de skøn, som bankens ledelse har foretaget i tillæg til de individuelt opgjorte og modelberegnede nedskrivninger.
Vi har gennemgået og testet, hvorvidt noteoplysninger vedrørende udlån, nedskrivninger og kreditrisici opfylder de relevante regnskabsregler.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med krav i lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde årsregnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.
– Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele, den offentlige interesse har af sådan kommunikation.
Aarhus, den 6. februar 2019 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr. 30 70 02 28
Jon Midtgaard Statsautoriseret revisor MNE-nr. 28657
Kenneth Skov Hansen Statsautoriseret revisor MNE-nr. 32748
Det er min opfattelse, at årsregnskabet for Djurslands Bank A/S giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2018 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Min konklusion er konsistent med mit revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Jeg har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2018. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed.
Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. og efter internationale standarder om revision vedrørende planlægning og udførelses af revisionsarbejdet.
Jeg har planlagt og udført revisionen for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Jeg har deltaget i revisionen af væsentlige og risikofyldte områder.
Det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Min konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og jeg udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til min revision af årsregnskabet er det mit ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller min viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Mit ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed.
Baseret på det udførte arbejde er det min opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds krav. Jeg har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Grenaa, den 6. februar 2019
Djurslands Bank A/S Intern revision
Jens Reckweg Revisionschef
| (1.000 kr.) | Note | 2018 | 2017 |
|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||
| Renteindtægter | 2 | 177.460 | 176.621 |
| Renteudgifter | 3 | 9.953 | 9.635 |
| Netto renteindtægter | 167.507 | 166.986 | |
| Udbytte af aktier m.v. | 9.973 | 5.247 | |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 4 | 148.920 | 145.691 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 10.408 | 9.189 | |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 315.992 | 308.735 | |
| Kursreguleringer | 5 | 26.990 | 24.833 |
| Andre driftsindtægter | 489 | 479 | |
| Udgifter til personale og administration | 6 | 252.616 | 218.674 |
| Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver | 6.260 | 9.867 | |
| Andre driftsudgifter | 190 | 193 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v | 8 | -4.235 | -17.180 |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 7 | -3.669 | 17 |
| Resultat før skat | 84.971 | 122.510 | |
| Skat | 11 | 12.626 | 24.434 |
| Årets resultat | 72.345 | 98.076 | |
| Totalindkomstopgørelse | |||
| Årets resultat jf. resultatopgørelsen | 72.345 | 98.076 | |
| Opskrivning og tilbageførsel af opskrivning på domicilejendomme | 0 | 3.000 | |
| Anden totalindkomst efter skat | 0 | 3.000 | |
| Årets totalindkomst | 72.345 | 101.076 | |
| Forslag til resultatdisponering | |||
| Henlagt til opskrivningshenlæggelser | 0 | 3.000 | |
| Henlagt til lovpligtig reserve | -774 | 17 | |
| Henlagt til udbytte for regnskabsåret | 16.200 | 18.900 | |
| Henlagt til overført overskud | 56.919 | 79.159 |
I alt anvendt 72.345 101.076
| (1.000 kr.) | Note | 2018 | 2017 |
|---|---|---|---|
| Aktiver | |||
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 166.734 | 122.483 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 12 | 538.934 | 63.099 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 13 | 4.267.862 | 4.516.187 |
| Obligationer til dagsværdi | 14 | 2.073.822 | 1.982.508 |
| Aktier m.v. | 295.648 | 261.234 | |
| Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 15 | 28.105 | 1.774 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 16 | 1.749.419 | 1.821.802 |
| Grunde og bygninger, i alt | 78.290 | 82.585 | |
| - Investeringsejendomme | 18 | 5.873 | 5.873 |
| - Domicilejendomme | 19 | 72.417 | 76.712 |
| Øvrige materielle aktiver | 20 | 12.013 | 8.423 |
| Aktuelle skatteaktiver | 12.735 | 354 | |
| Udskudte skatteaktiver | 21, 22 | 4.090 | 3.865 |
| Andre aktiver | 94.707 | 98.081 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 6.762 | 4.882 | |
| Aktiver i alt | 9.329.121 | 8.967.277 | |
| Passiver | |||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 23 | 219.395 | 187.187 |
| Indlån og anden gæld | 24 | 6.163.941 | 5.827.185 |
| Indlån i puljeordninger | 1.795.632 | 1.837.236 | |
| Aktuelle skatteforpligtelser | 0 | 0 | |
| Andre passiver | 90.948 | 90.443 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 3.246 | 3.372 | |
| Gæld i alt | 8.273.162 | 7.945.423 | |
| Hensættelser til tab på garantier | 8 | 8.496 | 6.287 |
| Andre hensatte forpligtelser | 8 | 3.320 | 0 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 11.816 | 6.287 | |
| Aktiekapital | 25 | 27.000 | 27.000 |
| Opskrivningshenlæggelser | 6.918 | 9.918 | |
| Lovpligtige reserver | 0 | 774 | |
| Overført overskud | 994.025 | 958.975 | |
| Foreslået udbytte | 16.200 | 18.900 | |
| Egenkapital i alt | 1.044.143 | 1.015.567 | |
Passiver i alt 9.329.121 8.967.277
| (1.000 kr.) | Opskriv | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Aktiekapital | ningshen læggelser* |
Lovpligtige reserver** |
Foreslået udbytte |
Overført overskud |
Total | |
| Egenkapital 31.12.2016 | 27.000 | 6.918 | 757 | 18.900 | 879.500 | 933.075 |
| Køb og salg af egne aktier, netto | 316 | 316 | ||||
| Udloddet udbytte | -18.900 | -18.900 | ||||
| Anden totalindkomst | 3.000 | 3.000 | ||||
| Årets resultat | 17 | 18.900 | 79.159 | 98.076 | ||
| Egenkapital 31.12.2017 | 27.000 | 9.918 | 774 | 18.900 | 958.975 | 1.015.567 |
| Ændret regnskabspraksis for nedskrivninger | -25.031 | -25.031 | ||||
| Korrigeret egenkapital 31.12.2017 | 27.000 | 9.918 | 774 | 18.900 | 933.944 | 990.536 |
| Køb og salg af egne aktier, netto | 162 | 162 | ||||
| Udloddet udbytte | -18.900 | -18.900 | ||||
| Anden totalindkomst | 0 | |||||
| Opskrivning overført til frie reserver | -3.000 | 3.000 | ||||
| Årets resultat | -774 | 16.200 | 56.919 | 72.345 | ||
| Egenkapital 31.12.2018 | 27.000 | 6.918 | 0 | 16.200 | 994.025 | 1.044.143 |
* Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivninger på domicilejendomme.
** Lovpligtige reserver vedrører opskrivningshenlæggelser på bankens datterselskab.
| Antal aktier 2.700.000 à nominelt 10 kr. | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ------------------------------------------ | -- | -- | -- | -- | -- | -- | -- |
| 2018 | 2017 | |
|---|---|---|
| Egne aktier | ||
| Beholdning af egne aktier optaget til (t.kr.) | 0 | 0 |
| Antal egne aktier (stk.) | 24.694 | 24.695 |
| Børskurs (kr.) | 253 | 247 |
| Børsværdi udgør (t.kr.) | 6.248 | 6.100 |
| Andel af egne aktier (pct.) | 0,9 | 0,9 |
Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel over 5%.
| (1.000 kr.) | Note | 2018 | 2017 |
|---|---|---|---|
| Driftsaktivitet | |||
| Årets resultat før skat | 84.971 | 122.510 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v | 8 | -4.235 | -17.180 |
| Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver | 6.260 | 9.867 | |
| Urealiseret kursregulering af kapitalandele i tilknyttet virksomhed | 7 | 3.669 | -17 |
| Selskabsskat | -18.172 | -26.574 | |
| 72.493 | 88.606 | ||
| Ændring i tilgodehavender hos kreditinstitutter | -475.835 | 46.284 | |
| Ændring i udlån før nedskrivninger | 225.356 | -833.795 | |
| Ændring i obligationsbeholdning | -91.314 | 138.417 | |
| Ændring i aktiebeholdning | -34.414 | -19.375 | |
| Ændring i puljeaktiver | 72.383 | -757.719 | |
| Ændring i andre aktivposter | 1.494 | 10.976 | |
| Ændring i gæld til kreditinstitutter | 32.208 | -79.242 | |
| Ændring i indlån inkl. puljer | 295.152 | 1.421.734 | |
| Ændring i andre gældsforpligtelser | 379 | -4.493 | |
| Ændring i hensatte forpligtelser excl. udskudt skat | 642 | 3.404 | |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 98.544 | 14.797 | |
| Investeringsaktivitet | |||
| Kapitalforhøjelse i tilknyttede virksomheder | 15 | -30.000 | 0 |
| Køb af materielle anlægsaktiver | 18, 19, 20 | -21.148 | -14.774 |
| Salg af materielle anlægsaktiver | 18, 19, 20 | 15.593 | 17 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -35.555 | -14.757 | |
| Finansieringsaktivitet | |||
| Køb/salg og kursregulering af egne aktier | 162 | 316 | |
| Udloddet udbytte | -18.900 | -18.900 | |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -18.738 | -18.584 | |
| Årets pengestrømme | 44.251 | -18.544 | |
| Kassebeholdning mv. ultimo | 166.734 | 122.483 | |
| Kassebeholdning mv. primo | 122.483 | 141.027 |
Årets pengestrømme 44.251 -18.544
| (1.000 kr.) | 2018 | 2017 |
|---|---|---|
| Kapitalprocent (solvens) | 18,0% | 18,9% |
| Kernekapitalprocent | 18,0% | 18,9% |
| Egentlig kernekapitalprocent | 18,0% | 18,9% |
| Kapitalgrundlagskrav (8%) | 371.704 | 355.413 |
| Egenkapital | 1.044.143 | 1.015.567 |
| Heraf foreslået udbytte | -16.200 | -18.900 |
| Aktiverede udskudte skatteaktiver | -4.090 | -3.865 |
| Fradrag for handelsramme til egne aktier | -10.247 | -10.004 |
| Aktuel udnyttelse af handelsramme | 6.248 | 6.100 |
| Andre fradrag | -2.369 | -2.244 |
| Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor | -180.951 | -148.651 |
| Egentlig kernekapital (CET 1) | 836.534 | 838.003 |
| Hybrid kernekapital | 0 | 0 |
| Kernekapital før fradrag | 836.534 | 838.003 |
| Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor | 0 | 0 |
| Kernekapital efter fradrag | 836.534 | 838.003 |
| Supplerende kapital | 0 | 0 |
| Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor | 0 | 0 |
| Kapitalgrundlag | 836.534 | 838.003 |
| Risikoeksponering | ||
| Kreditrisiko | 3.819.891 | 3.606.051 |
| Markedsrisiko | 255.475 | 263.002 |
| Operationel risiko | 570.932 | 573.607 |
| Samlet risikoeksponering | 4.646.298 | 4.442.660 |
| 1 | Hoved- og nøgletal | 54 |
|---|---|---|
| 2 | Renteindtæger | 58 |
| 3 | Renteudgifter | 58 |
| 4 | Gebyr og provisionsindtægter | 58 |
| 5 | Kursreguleringer | 58 |
| 6 | Udgifter til personale og administration | 59 |
| 7 | Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 61 |
| 8 | Nedskrivninger og hensættelser til tab | 61 |
| 9 | Stadie 3 nedskrivninger | 64 |
| 10 | Revisionshonorar | 65 |
| 11 | Skat | 65 |
| 12 | Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 66 |
| 13 | Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser | 67 |
| 14 | Obligationer til dagsværdi | 67 |
| 15 | Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 67 |
| 16 | Aktiver tilknyttet puljeordninger | 68 |
| 17 | Mellemværende med tilknyttede virksomheder m.v | 68 |
| 18 | Investeringsejendomme | 68 |
| 19 | Domicilejendomme | 68 |
| 20 | Øvrige materielle aktiver | 68 |
| 21 | Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser | 69 |
| 22 | Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser | 69 |
| 23 | Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 69 |
| 24 | Indlån og anden gæld | 69 |
| 25 | Egenkapital - aktier | 70 |
| 26 | Afledte finansielle instrumenter | 71 |
| 27 | Eventualforpligtelser | 73 |
| 28 | Valutaeksponering | 73 |
| 29 | Finansielle risici og risikostyring | 73 |
| 30 | Dagsværdi af finansielle instrumenter | 74 |
| 31 | Renterisiko | 75 |
| 32 | Kreditrisiko | 75 |
| 33 | Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som ikke er kreditforringet | 78 |
| 34 | Udlån i overtræk fordelt på branche | 79 |
| 35 | Følsomhed over for hver type af markedsrisiko | 80 |
| 36 | Regnskabsmæssige skøn | 80 |
| 37 | Nærtstående parter | 81 |
| 38 | Valg af bestyrelsesmedlemmer | 82 |
| 39 | Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken pr. 31.12 | 82 |
| 40 | Anvendt regnskabspraksis | 83 |
| (1.000 kr.) | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 |
|---|---|---|---|---|---|
| 1. Hoved og nøgletal |
| Netto renteindtægter | 167.507 | 166.986 | 165.189 | 170.215 | 183.126 |
|---|---|---|---|---|---|
| Netto rente- og gebyrindtægter | 315.992 | 308.735 | 303.751 | 314.851 | 294.229 |
| Kursreguleringer | 26.990 | 24.833 | 19.675 | 1.896 | 13.556 |
| Driftsudgifter | 259.065 | 228.734 | 211.488 | 201.515 | 195.288 |
| - heraf udgifter til personale og administration | 252.614 | 218.674 | 205.826 | 187.198 | 180.578 |
| - heraf betaling til Indskydergarantifonden m.v. | 190 | 193 | 357 | 9.620 | 9.153 |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender | -4.235 | -17.180 | 20.861 | 42.210 | 42.503 |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | -3.669 | 17 | -18 | -14 | 2 |
| Årets resultat før skat | 84.971 | 122.510 | 91.901 | 73.379 | 70.151 |
| Årets resultat | 72.345 | 98.076 | 74.382 | 58.771 | 57.057 |
| Balance | |||||
| Aktiver | |||||
| Kassebeholdninger og tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker |
705.668 | 185.582 | 250.410 | 421.465 | 206.002 |
| Udlån | 4.267.862 | 4.516.187 | 3.665.212 | 3.521.129 | 3.589.855 |
| Obligationer og aktier mv. | 2.369.470 | 2.243.742 | 2.362.784 | 1.892.082 | 1.737.488 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 1.749.419 | 1.821.802 | 1.064.083 | 817.528 | 885.449 |
| Øvrige aktiver | 236.702 | 199.964 | 201.967 | 184.002 | 226.457 |
| Aktiver i alt | 9.329.121 | 8.967.277 | 7.544.456 | 6.836.206 | 6.645.251 |
| Passiver | |||||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 219.395 | 187.187 | 266.429 | 527.439 | 743.207 |
| Indlån og anden gæld | 6.163.941 | 5.827.185 | 5.152.943 | 4.514.818 | 4.045.308 |
| Indlån i puljeordninger | 1.795.632 | 1.837.236 | 1.089.744 | 827.647 | 899.633 |
| Øvrige gældsforpligtelser | 106.010 | 100.102 | 102.265 | 91.551 | 124.456 |
| Egenkapital | 1.044.143 | 1.015.567 | 933.075 | 874.751 | 832.421 |
| Passiver i alt | 9.329.121 | 8.967.277 | 7.544.456 | 6.836.206 | 6.645.025 |
| Ikke-balanceførte poster | |||||
| Eventualforpligtelser | 2.324.237 | 2.058.929 | 1.587.398 | 1.334.376 | 1.145.641 |
| Noter | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| (1.000 kr.) | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 | |
| 1. Hoved- og nøgletal (fortsat) | ||||||
| Solvens og kapital | ||||||
| Kapitalprocent (solvens) | pct. | 18,0 | 18,9 | 17,9 | 17,5 | 16,7 |
| Kernekapitalprocent | pct. | 18,0 | 18,9 | 17,9 | 17,5 | 16,7 |
| Indtjening | ||||||
| Egenkapitalforrentning før skat * | pct. | 8,4 | 12,6 | 10,2 | 8,6 | 8,7 |
| Egenkapitalforrentning efter skat * | pct. | 7,1 | 10,1 | 8,2 | 6,9 | 7,1 |
| Afkastningsgrad | pct. | 0,9 | 1,4 | 1,2 | 1,1 | 1,1 |
| Indtjening pr. omkostningskrone | 1,33 | 1,58 | 1,40 | 1,30 | 1,30 | |
| Basisindtjening pr. omkostningskrone | 1,22 | 1,35 | 1,44 | 1,56 | 1,51 | |
| Markedsrisiko | ||||||
| Renterisiko | pct. | 1,6 | 1,2 | 2,4 | 2,0 | 1,0 |
| Valutaposition - indikator 1 | pct. | 1,8 | 1,1 | 7,0 | 7,1 | 1,9 |
| Valutarisiko - indikator 2 | pct. | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Likviditet | ||||||
| Udlån plus nedskrivning ift. indlån | pct. | 56,7 | 62,1 | 63,1 | 70,8 | 77,5 |
| Liquidity Coverage Ratio (LCR) | pct. | 315,9 | 171,7 | 202,4 | 231,1 | 50,1 |
| Overdækning jf. lovkrav om likviditet ** | pct. | 215,9 | 91,7 | 196,0 | 153,9 | 130 |
| Kreditrisiko Summen af store eksponeringer*** |
pct. | 118,0 | 52,8 | 80,1 | 61,8 | 79,8 |
| Andel af tilgodehavende med nedsat rente | pct. | 0,6 | 1,1 | 1,7 | 1,3 | 0,9 |
| Akkumuleret nedskrivningsprocent | pct. | 3,7 | 3,6 | 5,0 | 5,1 | 4,9 |
| Årets nedskrivningsprocent | pct. | -0,1 | -0,3 | 0,4 | 0,8 | 0,9 |
| Årets udlånsvækst | pct. | -5,5 | 23,2 | 4,1 | -1,9 | -2,4 |
| Udlån i forhold til egenkapitalen | 4,1 | 4,4 | 3,9 | 4,0 | 4,3 | |
| Aktieafkast | ||||||
| Årets resultat pr. aktie (á 10 kr.) | kr. | 27 | 36 | 28 | 22 | 21 |
| Indre værdi pr. aktie **** | kr. | 390 | 380 | 349 | 327 | 310 |
* Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital.
** Lovkravet om likviditet blev ændret fra §152 til LCR i 2017. Derfor er nøgletallet for 2017 og 2018 beregnet udfra overdækning på LCR,
Udbytte pr. aktie kr. 6,0 7,0 7,0 6,0 5,5 Børskurs/årets resultat pr. aktie 9,4 6,8 8,4 12,1 9,3 Børskurs/indre værdi pr. aktie 0,65 0,65 0,67 0,80 0,63 Børskurs kr. 253 247 233 263 197
mens nøgletallene for 2014-2016 er beregnet som overdækning på §152. *** Ny beregningsformel fra primo 2018. Beregningsformel fremgår af side 57. Beregningsformel for 2014-2017: (summen af store
eksponeringer x 100)/ (justeret kapitalgrundlag).
**** Indre værdi beregnes som: egenkapital / (antal aktier - beholdning af egne aktier).
Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal
| Kapitalprocent (solvens) | Kapitalgrundlag x 100 |
|---|---|
| Samlet risikoeksponering | |
| Kernekapital x 100 | |
| Kernekapitalprocent | Samlet risikoeksponering |
| Resultat før skat x 100 | |
| Egenkapitalforrentning før skat | Egenkapital (gns) |
| Resultat efter skat x 100 | |
| Egenkapitalforrentning efter skat | Egenkapital (gns) |
| Resultat før skat x 100 | |
| Afkastningsgrad* | Aktiver i alt |
| Indtægter** | |
| Indtjening pr. omkostningskrone | Omkostninger (ekskl. skat) |
| Basisindtjening | |
| Basisindtjening pr. omkostningskrone* | Omkostninger ekskl*** |
| Renterisiko x 100 | |
| Renterisiko | Kernekapital |
| Valutaindikator 1 x 100 | |
| Valutaposition - indikator 1 | Kernekapital |
| Valutaindikator 2 x 100 | |
| Valutarisiko - indikator 2 | Kernekapital |
| Udlån + nedskrivninger x 100 | |
| Udlån plus nedskrivninger ifht. indlån | Samlet indlån (inkl. puljer) |
| LCR | |
| Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet | 100 % - lovkravet |
* Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning
** Netto rente- og gebyrindtægter og andre driftsindtægter
*** Kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv., resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og skat
Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal
| 20 største eksponeringer x 100 | |
|---|---|
| Summen af store eksponeringer | Egentlig kernekapital (CET1) |
| Tilgodehavender med nedsat rente x 100 | |
| Andel af tilgodehavender med nedsat rente | Udlån + garantier + nedskrivninger |
| Akkumuleret nedskrivningsprocent | Akkumulerede nedskrivninger på udlån x 100 |
| udlån + garantier + nedskrivninger | |
| Årets nedskrivningsprocent | Årets nedskrivninger på udlån x 100 udlån + garantier + nedskrivninger |
| Årets udlånsvækst | (udlån ultimo - udlån primo) x 100 |
| Udlån primo året | |
| Udlån | |
| Udlån i forhold til egenkapital | Egenkapital |
| Årets resultat pr. aktie* | Årets resultat |
| Gennemsnitlig antal aktier (stk.) | |
| Egenkapital | |
| Indre værdi pr. aktie | Antal aktier - beholdning af egne aktier |
| Børskurs ultimo året | |
| Børskurs/årets resultat pr. aktie | Årets resultat pr. aktie |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | Børskurs ultimo året Indre værdi |
| * Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning | |
| Definitioner | |
| Driftsudgifter (2018: 259.065 t.kr.) | Udgifter til personale og administration (2018: 252.615 t.kr.) + Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver (2018: 6.260 t.kr.) + Andre driftsudgifter (2018: 190 t.kr.) |
| Basisresultat (2018: 57.416 t.kr.) | Resultat før skat (2018: 84.971 t.kr.) - Kursreguleringer (2018: 26.990 t.kr.) - Nedskrivninger (2018: 4.235 t.kr.) + Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (2018: 3.670 t.kr.) |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | -759 | 1.317 |
|---|---|---|
| Udlån og andre tilgodehavender | 163.708 | 158.146 |
| Obligationer | 15.726 | 19.257 |
| Afledte finansielle instrumenter i alt | -2.625 | -2.664 |
| heraf | ||
| - Valutakontrakter | -17 | 26 |
| - Rentekontrakter | -2.608 | -2.690 |
| Øvrige renteindtægter | 1.410 | 565 |
| Renteindtægter i alt | 177.460 | 176.621 |
| Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger | 0 | 0 |
| 3. Renteudgifter | ||
| Kreditinstitutter og centralbanker | 83 | 2 |
| Indlån og anden gæld | 9.722 | 9.552 |
| Øvrige renteudgifter | 148 | 81 |
| Renteudgifter i alt | 9.953 | 9.635 |
| Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger | 0 | 0 |
| 4. Gebyrer og provisionsindtægter | ||
| Værdipapirhandel og depoter | 34.835 | 41.276 |
| Betalingsformidling | 15.997 | 14.736 |
| Lånesagsgebyrer | 63.280 | 58.684 |
| Garantiprovision | 12.807 | 11.750 |
| Øvrige gebyrer og provisioner | 22.001 | 19.245 |
| Gebyrer og provisionsindtægter i alt | 148.920 | 145.691 |
| Afgivne gebyr- og provisionsudgifter er ikke fratrukket i ovenstående | ||
| 5. Kursreguleringer | ||
| Obligationer | -15.888 | -1.861 |
| Aktier | 40.293 | 24.501 |
| Valuta | 2.555 | 2.187 |
| Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter | 35 | 22 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | -164.010 | 41.152 |
| Indlån i puljeordninger | 164.005 | -41.168 |
| Kursreguleringer i alt | 26.990 | 24.833 |
| (1.000 kr.) | 2018 | 2017 |
|---|---|---|
| Vederlag til direktion, bestyrelse og repræsentantskab | 4.199 | 3.986 |
|---|---|---|
| Personaleudgifter | 142.816 | 129.764 |
| Øvrige administrationsudgifter | 105.601 | 84.924 |
| Udgifter til personale og administration i alt | 252.616 | 218.674 |
| Personaleudgifter | ||
| Lønninger | 111.346 | 101.167 |
| Pensioner | 12.401 | 11.384 |
| Udgifter til social sikring | 1.304 | 1.115 |
| Afgifter | 17.765 | 16.098 |
| I alt | 142.816 | 129.764 |
| Udbetalte vederlag modsvarer de optjente vederlag. | ||
| Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret | ||
| Omregnet til heltid efter ATP-metoden | 214,2 | 206,0 |
| Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter | 202,8 | 196,3 |
| Lønninger og vederlag til direktionen, bestyrelse og repræsentantskab | ||
| Fast vederlag | ||
| - Bestyrelse | 1.195 | 1.172 |
| - Repræsentantskab | 265 | 259 |
| - Direktion, løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v. | 2.410 | 2.237 |
| - Direktion, pension | 329 | 318 |
| I alt | 4.199 | 3.986 |
| Der er ingen pensionsforpligtelser, og der er ikke ydet variable vederlag. Redegørelse for sammenhængen mellem vederlaget, og selskabsstrategi og relevant mål frem går af bankens lønpolitik. Der ydes ikke honorar fra bankens datterselskab. |
||
| Antal direktionsmedlemmer | 1,0 | 1,0 |
| Antal bestyrelsesmedlemmer | 9,0 | 9,0 |
(1.000 kr.) 2018 2017
| Peter Zacher Sørensen, bestyrelsesformand | 260 | 255 |
|---|---|---|
| Ejner Søby, næstformand og revisionsudvalgsformand | 208 | 204 |
| Helle Bærentsen | 104 | 102 |
| Mikael Lykke Sørensen | 104 | 102 |
| Uffe Vithen (fratrådt bestyrelsen 14. marts 2018) | 19 | 102 |
| Bente Østergaard Høg | 104 | 102 |
| Tina Klausen (fratrådt bestyrelsen 14. marts 2018) | 19 | 102 |
| Peter Pedersen | 104 | 102 |
| Jan B. Poulsen (fratrådt bestyrelsen 30. juni 2017) | 0 | 51 |
| Anders Tækker Rasmussen (indtrådt i bestyrelsen den 11. august 2017) | 104 | 51 |
| Morten Svenningsen (indtrådt i bestyrelsen den 14. marts 2018) | 84 | 0 |
| Merete Hoe (indtrådt i bestyrelsen den 14. marts 2018) | 84 | 0 |
| Formand Øvrige repræsentantskabsmedlemmer Specifikation af honorar til direktionsmedlemmer |
10 5 |
10 5 |
| Lars Møller Kristensen | ||
| - Løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v. | 2.410 | 2.237 |
| - Pension | 329 | 318 |
| I alt | 2.739 | 2.555 |
| Direktionen er ikke incitamentsaflønnet, og der er ikke afgivet pensionstilsagn over for direktionen. Direktionen kan af banken opsiges med 12 måneders varsel og med 24 måneders varsel i tilfælde af fusion med andet selskab. Øvrige ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil |
||
| Løn, fri bil, pension m.v. | 7.273 | 7.252 |
| Fast vederlag til ansatte med væsentlig indflydelse på risikoprofilen i alt | 7.273 | 7.252 |
| Antal ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil | 7 | 7 |
(1.000 kr.) 2018 2017
Stadie 1 nedskrivninger ultimo 8.039 -
| Stadie 2 nedskrivninger (betydelig stigning i kreditrisiko) | ||
|---|---|---|
| Nedskrivninger primo | 0 | - |
| Ændret regnskabspraksis primo 2018 | 42.796 | - |
| Periodens nedskrivninger, netto | 14.695 | - |
| Stadie 2 nedskrivninger ultimo | 57.491 | - |
| Stadie 3 nedskrivninger (kreditforringet) | ||
| Nedskrivninger primo | 0 | - |
| Ændret regnskabspraksis primo 2018 | 211.620 | - |
| Periodens nedskrivninger, netto | -7.164 | - |
| Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt | -27.914 | - |
| Stadie 3 nedskrivninger ultimo | 176.542 | - |
| Samlede akkumulerede nedskrivning på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris | 242.072 | 239.660 |
| Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling. | ||
| Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn | ||
| Stadie 1 nedskrivninger (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko) | ||
| Nedskrivninger primo | 0 | - |
| Ændret regnskabspraksis pr. primo 2018 | 841 | - |
| Periodens nedskrivninger, netto | 67 | - |
| Stadie 1 nedskrivninger ultimo | 908 | - |
| Stadie 2 nedskrivninger (betydelig stigning i kreditrisiko) | ||
| Nedskrivninger primo | 0 | - |
| Ændret regnskabspraksis primo 2018 | 3.907 | - |
| Periodens nedskrivninger, netto | -1.495 | - |
| Stadie 2 nedskrivninger ultimo | 2.412 | - |
| Samlede akkumulerede hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn | 3.320 | 0 |
| Hensættelser til tab på garantier | ||
| Stadie 1 nedskrivninger (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko) | ||
| Nedskrivninger primo | 0 | - |
| Ændret regnskabspraksis primo 2018 | 1.437 | - |
| Periodens nedskrivninger, netto | 1.026 | - |
| Stadie 1 nedskrivninger ultimo | 2.463 | - |
| Nedskrivninger primo | 0 | - |
|---|---|---|
| Ændret regnskabspraksis primo 2018 | 2.822 | - |
| Periodens nedskrivninger, netto | -803 | - |
| Stadie 2 nedskrivninger ultimo | 2.019 | - |
| Stadie 3 nedskrivninger (kreditforringet) | ||
| Nedskrivninger primo | 0 | - |
| Ændret regnskabspraksis primo 2018 | 6.287 | - |
| Periodens nedskrivninger, netto | -2.273 | - |
| Stadie 3 nedskrivninger ultimo | 4.014 | - |
| Samlede akkumulerede hensættelser til tab på garantier | 8.496 | 6.287 |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko Nedskrivninger primo Ændret regnskabspraksis primo 2018 Periodens nedskrivninger, netto |
0 0 64 |
- - - |
| Nedskrivninger ultimo | 64 | - |
| Nedskrivnings- og hensættelsessaldo i alt, ultimo | 253.952 | 245.947 |
| Årets udgiftsførte nedskrivninger og hensættelser til tab indregnet i resultatopgørelsen. | ||
| Årets nedskrivninger på udlån, netto | 7.304 | -9.815 |
| Årets hensættelser til tab på garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn, netto | -3.478 | 3.404 |
| Tab uden forudgående nedskrivninger | -325 | -1.491 |
| Rente på kunder med nedskrivninger | -7.736 | -9.278 |
| Indregnet i resultatopgørelsen | -4.235 | -17.180 |
I nedskrivningerne er medtaget et ledelsesmæssigt skøn for nedskrivninger på landbrug på 9. mio. kr., som følge af tørke og de forringede bytteforhold, der endnu ikke er indarbejdet i beregningen for stadie 1 og 2.
(1.000 kr.)
| 9. Stadie 3 nedskrivninger | 2018 | 2018 | 2017 | 2017 |
|---|---|---|---|---|
| Udlån før nedskrivning |
Nedskrivning | Udlån før nedskrivning |
Nedskrivning | |
| Årsager til stadie 3 nedskrivninger på udlån * | ||||
| Konkurs / likvidation | 10.605 | 9.022 | 28.973 | 28.519 |
| Gældssanering indledt / bevilget | 275 | 319 | 377 | 430 |
| Akkordforhandling indledt / bevilget | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Engagement opsagt | 290 | 289 | 1.506 | 1.506 |
| Andre årsager | 226.349 | 166.912 | 289.063 | 187.359 |
| I alt | 237.519 | 176.542 | 319.919 | 217.814 |
| * Sammenligningstal for 2017 er for individuelle nedskrivninger. | ||||
| Branchefordeling af udlån med stadie 3 nedskrivninger * | ||||
| Offentlige myndigheder | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Erhverv | ||||
| - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 73.007 | 58.303 | 79.539 | 62.922 |
| - Industri og råstofindvinding | 6.684 | 4.758 | 7.176 | 4.246 |
| - Bygge- og anlæg | 9.613 | 8.268 | 9.948 | 7.530 |
| - Handel | 10.392 | 7.223 | 16.140 | 11.145 |
| - Transport, hoteller og restauranter | 7.611 | 4.669 | 17.153 | 15.711 |
| - Information og kommunikation | 1.456 | 1.456 | 533 | 526 |
| - Finansiering og forsikring | 3.150 | 2.992 | 3.125 | 3.088 |
| - Fast ejendom | 33.519 | 9.819 | 65.649 | 13.613 |
| - Øvrige erhverv | 11.409 | 12.108 | 17.891 | 17.745 |
| I alt erhverv | 156.841 | 112.566 | 217.154 | 136.526 |
| Private | 80.678 | 66.985 | 102.764 | 81.288 |
| Total | 237.519 | 176.542 | 319.919 | 217.814 |
* Sammenligningstal for 2017 er individuelle nedskrivninger.
2018 2017
| Sikkerhed i fast ejendom | 125.118 | 121.922 |
|---|---|---|
| Sikkerhed i driftsmidler | 9.954 | 13.270 |
| Sikkerhed i værdipapirer og indeståender | 27.079 | 24.458 |
| Sikkerhed i pantebreve | 14.766 | 15.715 |
| Sikkerhed i kautioner | 150 | 233 |
| I alt | 177.067 | 175.597 |
* Sammenligningstal for 2017 er for individuelle nedskrivninger. Værdien af sikkerheder opgøres, som dagsværdien
fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation. Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.
(1.000 kr.) 2018 2017
| Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision | 560 | 513 |
|---|---|---|
| Fordelt på ydelser | ||
| Lovpligtig revision af årsregnskabet | 409 | 400 |
| Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed | 78 | 75 |
| Honorar for andre ydelser * | 73 | 38 |
| Samlet revisionshonorar | 560 | 513 |
| * I andre ydelser indgår honorar for arbejdshandlinger som følge af Finanstilsynets særlige rapporteringskrav, samt mindre assistance opgaver i øvrigt |
||
| Banken har intern revisionsafdeling. | ||
| 11. Skat | ||
| Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst | 11.684 | 25.146 |
| Ændring i udskudt skat | -225 | -712 |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | 1.167 | 0 |
| Skat af årets resultat | 12.626 | 24.434 |
| Effektiv skatteprocent | ||
| Den aktuelle skatteprocent | 22,0% | 22,0% |
| Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter | -8,4% | -2,2% |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | 1,4% | 0,0% |
| Andet | -0,1% | -0,1% |
| Effektiv skatteprocent | 14,9% | 19,9% |
De ikke-skattepligtige indtægter og fradrag stammer hovedsageligt fra afskrivning og nedskrivninger på domicilejendomme, ej fradragsberettiget andel af repræsentations omkostninger samt gevinst på unoterede anlægsaktier.
(1.000 kr.) 2018 2017
| Tilgodehavender hos centralbanker | 472.060 | 0 |
|---|---|---|
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter | 66.874 | 63.099 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 538.934 | 63.099 |
| Fordelt efter restløbetid | ||
| Til og med 3 måneder | 527.934 | 46.700 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 0 | 16.399 |
| Over 5 år | 11.000 | 0 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 538.934 | 63.099 |
| 13. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser | ||
| Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris | 4.267.862 | 4.516.187 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 4.267.862 | 4.516.187 |
| Fordelt efter restløbetid | ||
| På anfordring | 888.152 | 1.255.791 |
| Til og med 3 måneder | 277.958 | 271.358 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 783.747 | 836.450 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 1.075.508 | 996.582 |
| Over 5 år | 1.242.497 | 1.156.006 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 4.267.862 | 4.516.187 |
| Specifikation af bruttoudlån | ||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning | 4.509.934 | 4.755.847 |
| Nedskrivning | -242.072 | -239.660 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 4.267.862 | 4.516.187 |
| Bruttoudlån og eventualforpligtelser | ||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning | 4.509.949 | 4.755.847 |
| Eventualforpligtelser | 2.324.237 | 2.058.929 |
| Udlån og eventualforpligtelser i alt | 6.834.186 | 6.814.776 |
(1.000 kr.)
| 13. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser (fortsat) | 2018 | 2017 |
|---|---|---|
| Gruppering af bruttoudlån og eventualforpligtelser på sektorer og brancher (i procent) | ||
| Offentlige myndigheder | 9,1 | 13,9 |
| Erhverv | ||
| - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 9,4 | 9,6 |
| - Planteavl | 4,3 | 4,1 |
| - Svinebrug | 3,9 | 3,1 |
| - Kvægbrug | 0,7 | 0,7 |
| - Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 0,5 | 1,7 |
| - Fiskeri | 0,0 | 0,0 |
| - Industri og råstofindvinding | 1,3 | 1,2 |
| - Energiforsyning | 1,1 | 1,0 |
| - Bygge- og anlæg | 2,5 | 2,4 |
| - Handel | 2,4 | 3,7 |
| - Transport, hoteller og restauranter | 1,4 | 1,4 |
| - Information og kommunikation | 0,4 | 0,5 |
| - Finansiering og forsikring | 1,6 | 1,8 |
| - Fast ejendom | 7,4 | 7,1 |
| - Øvrige erhverv | 6,3 | 5,8 |
| I alt erhverv | 33,8 | 34,5 |
| Private | 57,1 | 51,6 |
| Total | 100,0 | 100,0 |
| 14. Obligationer til dagsværdi | ||
| Realkreditobligationer | 1.834.505 | 1.817.356 |
| Øvrige obligationer | 239.317 | 165.152 |
| Obligationer i alt | 2.073.822 | 1.982.508 |
| Banken har deponeret obligationer hos Nationalbanken og Værdipapircentralen til sikkerhed for clearing og afvikling mv. for i alt 291.387 tkr. (2017: 217.086 tkr.) |
||
| 15. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | ||
| Djurs-Invest ApS, Grenaa | ||
| Ejerandel | 100% | 100% |
Egenkapital 28.105 1.774 Kapitalforhøjelse 30.000 0 Resultat -3.669 17
På grund af selskabets uvæsentlige balance og aktivitet udarbejdes der ikke koncernregnskab.
(1.000 kr.) 2018 2017
| Obligationer | 538.186 | 650.670 |
|---|---|---|
| Aktier mv. | 1.211.233 | 1.171.132 |
| Aktiver i alt | 1.749.419 | 1.821.802 |
| 17. Mellemværender med tilknyttede virksomheder m.v. | ||
| Indlån i alt | 8.478 | 557 |
| 18. Investeringsejendomme | ||
| Dagsværdi primo | 5.873 | 3.190 |
| Årets tilgang | 0 | 2.683 |
| Årets afståelse | 0 | 0 |
| Dagsværdi ultimo | 5.873 | 5.873 |
| Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter. | ||
| 19. Domicilejendomme | ||
| Omvurderet værdi primo | 76.712 | 69.020 |
| Tilgang i årets løb | 12.094 | 9.886 |
| Afgang i årets løb | -15.434 | 0 |
| Afskrivning | -955 | -957 |
| Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst | 0 | 3.000 |
| Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen | 0 | -4.237 |
| Omvurderet værdi ultimo | 72.417 | 76.712 |
| Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter. | ||
| 20. Øvrige materielle aktiver | ||
| Samlet kostpris primo | 28.176 | 28.453 |
| Tilgang | 9.054 | 2.205 |
| Afgang | -454 | -2.482 |
| Samlet kostpris ultimo | 36.776 | 28.176 |
| Af- og nedskrivninger primo | 19.753 | 17.545 |
| Årets afskrivninger | 5.305 | 4.673 |
| Årets ned- og afskrivninger på afhændede aktiver | -295 | -2.465 |
| Af- og nedskrivninger ultimo | 24.763 | 19.753 |
| Bogført værdi ultimo | 12.013 | 8.423 |
(1.000 kr.) 2018 2017
| Udskudt skatteforpligtelse primo | 3.865 | 3.153 |
|---|---|---|
| Ændring i årets udskudte skat | 225 | 712 |
| Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser ultimo | 4.090 | 3.865 |
| 2018 | 2018 2017 |
2017 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Udskudte skatteaktiver |
Udskudte skattefor pligtelser |
Udskudte skatteaktiver |
Udskudte skattefor pligtelser |
||||
| 22. Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser | |||||||
| Materielle aktiver | 18 | 651 | 23 | 220 | |||
| Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter | 5.088 | 0 | 4.517 | 0 | |||
| Øvrige | 1.013 | 1.378 | 1.044 | 1.499 | |||
| Udskudt skat i alt | 6.119 | 2.029 | 5.584 | 1.719 |
| 2018 | 2017 | |
|---|---|---|
| 23. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | ||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt | 219.395 | 187.187 |
| Fordelt efter restløbetid | ||
| Anfordringsgæld | 219.395 | 187.187 |
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt | 219.395 | 187.187 |
| 24. Indlån og anden gæld | ||
| Anfordring | 5.676.695 | 5.355.003 |
| Indlån med opsigelsesvarsel | 61.066 | 58.022 |
| Tidsindskud | 19.542 | 16.145 |
| Særlige indlånsformer | 406.638 | 398.015 |
| Indlån i alt | 6.163.941 | 5.827.185 |
| Fordelt på restløbetid | ||
| På anfordring | 5.747.727 | 5.427.741 |
| Til og med 3 måneder | 50.702 | 50.618 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 8.921 | 11.150 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 45.423 | 57.202 |
| Over 5 år | 311.168 | 280.474 |
| Indlån i alt | 6.163.941 | 5.827.185 |
| Aktiernes antal à kr. 10 | 2.700.000 | 2.700.000 |
|---|---|---|
| Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr | ||
| Antal af egne aktier primo (stk.) | 24.695 | 25.195 |
| Køb | 199.703 | 242.537 |
| Salg | -199.704 | -243.037 |
| Antal af egne aktier ultimo (stk.) | 24.694 | 24.695 |
| Pålydende værdi af egne aktier primo (t.kr.) | 247 | 252 |
| Køb / salg netto | 0 | -4 |
| Pålydende værdi af egne aktier ultimo (t.kr.) | 247 | 247 |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%) | 0,9% | 0,9% |
| Køb / salg netto | 0,0% | 0,0% |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%) | 0,9% | 0,9% |
| Samlet købssum | 48.340 | 61.621 |
| Samlet salgssum | 48.178 | 61.376 |
Egne aktier er købt og solgt som led i bankens almindelige handel med aktier.
(1.000 kr.)
Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forretninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån.
| 2018 | 2018 | 2018 | 2018 |
|---|---|---|---|
| Nominel | Netto | Positiv | Negativ |
| værdi | markedsværdi | markedsværdi | markedsværdi |
| Til og med 3 måneder | 19.913 | 835 | 865 | 30 |
|---|---|---|---|---|
| Markedsværdi | 19.913 | 835 | 865 | 30 |
| Valutakontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder | 27.845 | -484 | 70 | 554 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Markedsværdi | 27.845 | -484 | 70 | 554 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 47.758 | 351 | 935 | 584 |
| Renteswaps | ||||
| Til og med 3 måneder | 87 | 0 | 0 | 0 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 1.279 | -32 | 0 | 32 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 162.693 | -2.527 | 2.863 | 5.390 |
| Over 5 år | 253.037 | -4.094 | 31.035 | 35.129 |
| Markedsværdi | 417.096 | -6.653 | 33.898 | 40.551 |
| Rentekontrakter og swaps i alt | 417.096 | -6.653 | 33.898 | 40.551 |
| Uafviklede spotforretninger | ||||
| Valutaforretninger, køb | 3.537 | -4 | 0 | 4 |
| Valutaforretninger, salg | 841 | -1 | 0 | 1 |
| Terminer/futures, køb | 36 | 583 | 309 | 0 |
| Terminer/futures, salg | 36 | -490 | 0 | 216 |
| Renteforretninger, køb | 15.052 | 20 | 20 | 0 |
| Renteforretninger, salg | 15.052 | 10 | 16 | 6 |
| Aktieforretninger, køb | 4.671 | 179 | 190 | 11 |
| Aktieforretninger, salg | 4.671 | -178 | 11 | 189 |
| Markedsværdi | 43.896 | 119 | 546 | 427 |
| Samlet | ||||
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 47.758 | 351 | 935 | 584 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 417.096 | -6.653 | 33.898 | 40.551 |
| Spot i alt | 43.896 | 119 | 546 | 427 |
| Markedsværdi | 508.750 | -6.183 | 35.379 | 41.562 |
(1.000 kr.)
| 2017 | 2017 | 2017 | 2017 | |
|---|---|---|---|---|
| Nominel | Netto | Positiv | Negativ | |
| Valutakontrakter, termin køb | værdi | markedsværdi | markedsværdi | markedsværdi |
| Til og med 3 måneder | 19.585 | -1.032 | 262 | 1.294 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 12.355 | -415 | 43 | 456 |
| Markedsværdi | 31.940 | -1.447 | 305 | 1.750 |
| Valutakontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder | 30.248 | 1.355 | 1.366 | 12 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 12.355 | 479 | 487 | 7 |
| Markedsværdi | 42.603 | 1.834 | 1.853 | 19 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 74.543 | 387 | 2.158 | 1.769 |
| Renteswaps | ||||
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 990 | -9 | 0 | 9 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 140.386 | -2.408 | 2.532 | 4.940 |
| Over 5 år | 287.419 | -4.826 | 32.869 | 37.695 |
| Markedsværdi | 428.795 | -7.243 | 35.401 | 42.644 |
| Rentekontrakter og swaps i alt | 428.795 | -7.243 | 35.401 | 42.644 |
| Uafviklede spotforretninger | ||||
| Valutaforretninger, køb | 87 | 0 | 0 | 0 |
| Valutaforretninger, salg | 2.723 | 4 | 4 | 0 |
| Terminer/futures, køb | 26 | 266 | 267 | 1 |
| Terminer/futures, salg | 26 | -186 | 8 | 194 |
| Renteforretninger, køb | 5.838 | -14 | 6 | 20 |
| Renteforretninger, salg | 5.838 | 23 | 26 | 3 |
| Aktieforretninger, køb | 3.458 | 14 | 45 | 31 |
| Aktieforretninger, salg | 3.458 | -13 | 32 | 45 |
| Markedsværdi | 21.454 | 94 | 388 | 294 |
| Samlet | ||||
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 74.543 | 387 | 2.158 | 1.769 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 428.795 | -7.243 | 35.401 | 42.644 |
| Spot i alt | 21.454 | 94 | 388 | 294 |
| Markedsværdi | 524.792 | -6.762 | 37.947 | 44.707 |
| Finansgarantier | 590.257 | 578.867 |
|---|---|---|
| Tabsgarantier for realkreditudlån | 738.592 | 599.213 |
| Tinglysnings- og konverteringsgarantier | 214.798 | 219.102 |
| Øvrige eventualforpligtigelser | 780.590 | 661.747 |
| Eventualforpligtigelser i alt | 2.324.237 | 2.058.929 |
| Banken deltager i et it-samarbejde med andre banker via it-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil medføre betaling af udtrædelsesgodtgørelse på 304 mio. kr. opgjort pr. 31. december 2018. Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen. 28. Valutaeksponering |
||
| Valutafordeling på hovedvalutaer (netto) | ||
| EUR | 7.607 | 3.637 |
| GBP | 472 | 536 |
| CHF | 888 | 464 |
| NOK | 642 | 468 |
| USD | 503 | 849 |
| SEK | 129 | 499 |
| CAD | 551 | 0 |
| Øvrige valutaer | 4.039 | 2.864 |
| Totalt | 14.831 | 9.317 |
| Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition) | 1,8% | 1,1% |
| Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko) | 0,0% | 0,0% |
Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.
Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.
Banken er eksponeret over for forskellige finansielle risici, som udgøres af:
Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.
Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien for bankens aktiver eller forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene.
Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens styring af finansielle risici fremgår af afsnittene kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, it-sikkerhed og operationelle risici i ledelsesberetningen side 24-28, hvortil der henvises.
(1.000 kr.)
Dagsværdi er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.
Obligationer, aktier m.v., aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således, at indregnede værdier svarer til dagsværdier.
For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til dagsværdien af kreditrisikoen. Forskellen til dagsværdier vurderes at
være modtagne gebyrer og provisioner, afholdte omkostninger ved udlånsforretninger, tilgodehavende renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige denrenteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente.
Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån.
For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveauafhængige kursregulering.
| 2018 | 2018 | 2017 | ||
|---|---|---|---|---|
| Regnskabs mæssig værdi |
Dagsværdi | Regnskabs mæssig værdi |
Dagsværdi | |
| Finansielle aktiver | ||||
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 166.734 | 166.734 | 122.483 | 122.483 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 538.934 | 538.934 | 63.099 | 63.099 |
| Udlån og andre tilgodehavender | 4.267.862 | 4.308.558 | 4.516.187 | 4.556.422 |
| Obligationer til dagsværdi | 2.073.822 | 2.073.822 | 1.982.508 | 1.982.508 |
| Aktier m.v. | 295.648 | 295.648 | 261.234 | 261.234 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 1.749.419 | 1.749.419 | 1.821.802 | 1.821.802 |
| Afledte finansielle instrumenter | 35.379 | 35.379 | 37.947 | 37.947 |
| Finansielle aktiver i alt | 9.127.798 | 9.168.494 | 8.805.260 | 8.845.495 |
| Finansielle forpligtelser | ||||
| Indlån og anden gæld | 6.163.941 | 6.163.941 | 5.827.185 | 5.827.498 |
| Indlån i puljeordninger | 1.795.632 | 1.795.632 | 1.837.236 | 1.837.236 |
| Afledte finansielle instrumenter | 41.562 | 41.562 | 44.711 | 44.711 |
| Finansielle forpligtelser i alt | 8.001.135 | 8.001.135 | 7.709.132 | 7.709.445 |
| Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt | 13.288 | 9.311 |
|---|---|---|
| Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko | ||
| DKK | 13.288 | 9.323 |
| EUR | 8 | 10 |
| Øvrige valutaer | 1 | 2 |
Kreditstyringen og- risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.
Ud over oplysninger i denne note 32 samt efterfølgende noter 33 og 34 henvises til den generelle beskrivelse af kreditstyringen i ledelsesberetningen side 24 under afsnittet "kreditrisici".
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 538.934 | 63.099 |
|---|---|---|
| Obligationer til dagsværdi | 2.073.822 | 1.982.508 |
| Andre aktiver | 94.707 | 98.081 |
| Maksimal kreditrisiko | 2.707.463 | 2.143.688 |
| Maksimal kreditrisiko på udlån, garantier og kredittilsagn uden hensynstagen til sikkerheder | ||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning | 4.509.934 | 4.755.847 |
| Garantier | 2.324.237 | 2.058.929 |
| Kredittilsagn, kreditter | 2.027.169 | 2.174.335 |
| Kredittilsagn, rammeaftaler | 253.013 | 284.874 |
| Maksimal kreditrisiko | 9.114.353 | 9.273.985 |
| Total maksimal kreditrisiko før nedskrivninger og hensættelser | 11.821.816 | 11.417.673 |
| Akkumuleret nedskrivninger og hensættelser ultimo | -253.952 | -245.947 |
| Total maksimal kreditrisiko efter nedskrivninger og hensættelser | 11.567.864 | 11.171.726 |
| Værdien af sikkerheder på udlån og garantier * | ||
| Sikkerhed i fast ejendom | 2.455.782 | 2.250.952 |
| Sikkerhed i driftsmidler | 483.530 | 399.038 |
| Sikkerhed i fordringer, værdipapirer og indeståender | 320.182 | 303.479 |
| Sikkerhed i pantebreve | 1.335.999 | 1.201.069 |
| Sikkerhed i kautioner | 35.068 | 37.479 |
| I alt | 4.630.561 | 4.192.017 |
* Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation.
Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.
(1.000 kr.)
Når bankens kreditrisiko ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.
Sikkerhedsstillelsen sker hovedsageligt ved pant i ejendomme, løsøre, fordringer, let realisable værdipapirer og indeståender samt pantebreve. Herudover tages der som hovedregel sikkerhed i kaution samt selskabers aktier/anparter og tilbagetrædelseserklæring.
En stor del af disse kautioner er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor. Af forsigtighedshensyn tillægger banken som hovedregel ikke disse tilbagetrædelseserklæringer og kautioner selvstændig værdi. Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for en sikkerheds selvstændige værdi.
Ved opgørelse af værdien af pant i fast ejendom tages hensyn til ejendommens forventede handelspris reduceret med en procentandel til dækning af usikkerhed ved prisfastsættelsen og omkostninger ved realisation.
Driftsmidlers værdi opgøres med baggrund i kostpris reduceret med en procentandel til dækning af værdiforringelsen som følge af alder.
Værdipapirer opgøres til officielle kurser reduceret med en procentandel til dækning af uventede, pludselig opståede forhold.
Indeståender i banken optages til nominel værdi. Pantebreve m.m. udgøres hovedsageligt af indirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti over for realkreditinstituttet. Disse garantier er sikret ved indirekte pant i ejendommen, og værdiansættelsen svarer til garantibeløbet.
| Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter branche og stadier i IFRS 9 * |
2018 | 2018 | 2018 | 2018 | 2017 |
| Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | Total | Total ** | |
| Offentlige myndigheder | 634.658 | 46 | 0 | 634.704 | 1.014.900 |
| Erhverv | |||||
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 576.663 | 230.722 | 87.297 | 894.682 | 889.024 |
| Industri og råstofindvinding | 119.125 | 27.183 | 6.828 | 153.136 | 140.292 |
| Energiforsyning | 70.856 | 51.415 | 0 | 122.271 | 152.205 |
| Bygge- og anlæg | 207.823 | 84.578 | 12.682 | 305.083 | 290.254 |
| Handel | 217.560 | 38.983 | 18.906 | 275.449 | 362.393 |
| Transport, hoteller og restauranter | 140.679 | 8.772 | 10.635 | 160.086 | 255.224 |
| Information og kommunikation | 33.462 | 5.532 | 2.910 | 41.904 | 41.307 |
| Finansiering og forsikring | 64.924 | 31.632 | 3.150 | 99.706 | 95.125 |
| Fast ejendom | 419.896 | 269.570 | 69.353 | 758.739 | 916.361 |
| Øvrige erhverv | 472.229 | 164.615 | 16.377 | 653.221 | 618.329 |
| I alt erhverv | 2.323.137 | 913.002 | 228.138 | 3.464.277 | 3.760.513 |
| Private | 4.350.908 | 571.173 | 93.291 | 5.015.372 | 4.498.572 |
| Total | 7.308.703 | 1.484.221 | 321.429 | 9.114.353 | 9.273.985 |
* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.
Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.
** Stadie opdeling af 2017 tallene er ikke mulig.
(1.000 kr.)
| Risiko | Ratingklasse | Stadie 1 | Stadie 2 | Stadie 3 | Total | Total |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2.514.037 | 0 | 0 | 2.514.037 | - | |
| Høj (karakter 3 og 2A) | 2 | 1.528.710 | 0 | 0 | 1.528.710 | - |
| 3 | 1.532.097 | 3.556 | 0 | 1.535.653 | - | |
| Mellem (karakter 2B) | 4 | 743.321 | 131.301 | 0 | 874.622 | - |
| 5 | 470.301 | 249.583 | 0 | 719.884 | - | |
| 6 | 254.432 | 239.306 | 0 | 493.738 | - | |
| 7 | 90.139 | 68.108 | 0 | 158.247 | - | |
| Lav (karakter 2C) | 8 | 175.666 | 236.340 | 0 | 412.006 | - |
| 9 | 0 | 553.763 | 0 | 553.763 | - | |
| OIK | 10 | 0 | 2.264 | 321.429 | 323.693 | - |
| Total | 7.308.703 | 1.484.221 | 321.429 | 9.114.353 | - |
* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.
Banken har ingen udlån der var kreditforringet ved første måling.
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri udgør en af de største enkeltbrancher i bankens samlede udlån, garantier og kredittilsagn med 9,4%.
| Fordelingen af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn er fordelt på |
2018 | 2018 | 2017 | 2017 |
|---|---|---|---|---|
| Planteavl | 389.334 | 43% | 352.481 | 39% |
| Svinebrug | 255.069 | 29% | 261.061 | 29% |
| Kvægbrug | 64.739 | 7% | 78.769 | 9% |
| Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 179.451 | 20% | 191.228 | 22% |
| Fiskeri | 6.089 | 1% | 5.485 | 1% |
| Total | 894.682 | 100% | 889.024 | 100% |
| Stadie 3 nedskrivninger fordelt på* | ||||
| Planteavl | 0 | 0% | 2.050 | 3% |
| Svinebrug | 51.332 | 88% | 56.526 | 90% |
| Kvægbrug | 6.781 | 12% | 4.176 | 7% |
| Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 190 | 0% | 81 | 0% |
| Fiskeri | 0 | 0% | 89 | 0% |
| Total | 58.303 | 100% | 62.922 | 100% |
* Sammenligningstal for 2017 er individuelle nedskrivninger
(1.000 kr.)
Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af risikoanalyser en afdækning af faresignaler og risikotegn så tidligt som muligt, herunder ved opfølgning og styring af overtræk.
| 2018 2018 |
2017 | 2017 | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Eksponering | Heraf udlån | Eksponering | Heraf udlån | ||
| Offentlig | |||||
| Høj (karakter 3 og 2A) | 634.704 | 620.838 | 1.014.900 | 944.334 | |
| I alt | 634.704 | 620.838 | 1.014.900 | 944.334 | |
| Private | |||||
| Høj (karakter 3 og 2A) | 3.116.041 | 1.212.995 | 3.491.390 | 1.453.768 | |
| Mellem (karakter 2B) | 1.368.959 | 632.728 | 735.726 | 396.700 | |
| Lav (karakter 2C) | 400.549 | 239.650 | 158.732 | 92.951 | |
| I alt | 4.885.549 | 2.085.373 | 4.385.848 | 1.943.419 | |
| Erhverv | |||||
| Høj (karakter 3 og 2A) | 2.010.899 | 840.186 | 2.051.397 | 831.002 | |
| Mellem (karakter 2B) | 693.646 | 361.401 | 805.052 | 366.977 | |
| Lav (karakter 2C) | 475.664 | 340.648 | 655.657 | 368.710 | |
| I alt | 3.180.209 | 1.542.235 | 3.512.106 | 1.566.689 | |
| Offentlig, erhverv og privat i alt | 8.700.462 | 4.248.446 | 8.912.854 | 4.454.442 |
(1.000 kr.)
| 34. Udlån i overtræk fordelt på branche | 2018 | 2018 | 2017 | 2017 |
|---|---|---|---|---|
| 0-90 dages overtræk |
Mere end 90 dages overtræk |
0-90 dages overtræk |
Mere end 90 dages overtræk |
|
| Branchefordeling * | ||||
| Offentlige myndigheder | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Erhverv | ||||
| - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 2.086 | 133 | 1.004 | 24 |
| - Industri og råstofindvinding | 469 | 36 | 322 | 0 |
| - Energiforsyning | 220 | 0 | 0 | 0 |
| - Bygge- og anlæg | 596 | 16 | 732 | 137 |
| - Handel | 622 | 193 | 331 | 633 |
| - Transport, hoteller og restauranter | 202 | 87 | 415 | 69 |
| - Information og kommunikation | 151 | 28 | 68 | 108 |
| - Finansiering og forsikring | 35 | 13 | 71 | 16 |
| - Fast ejendom | 686 | 0 | 92 | 9 |
| - Øvrige erhverv | 3.337 | 199 | 1.496 | 371 |
| I alt erhverv | 8.404 | 705 | 4.531 | 1.367 |
| Private | 12.645 | 1.521 | 11.761 | 1.668 |
| I alt | 21.049 | 2.226 | 16.292 | 3.035 |
* Data for fordeling af sikkerhederne er ikke tilgængelige.
I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable:
Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet.
Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint.
Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente 31. december 2018 havde været 100 basispoint højere, så ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 10,4 mio. kr. lavere (2017: 7,5 mio. kr. lavere). Primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Den højere renterisiko i 2018 sammenlignet med 2017 kan henføres til en større og ændret sammensætning af bankens obligationsbeholdning.
Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutakursindikator 1-nøgletallet, der
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser.
De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Her ud over er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.
De områder hvor skøn har den væsentligste effekt på regnskabet er:
Nedskrivninger på udlån, garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn foretages ud fra forventningsbaserede nedskrivningsregler, hvilket indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et indberettes til Finanstilsynet. Valutakursindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken 31. december 2018 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 0,3 mio. kr. lavere (2017: 0,2 mio. kr. lavere) primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig.
Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december 2018 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 29,6 mio. kr. lavere (2017: 26,1 mio. kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Aktierisikoen i 2018 sammenlignet med 2017 vurderes som værende på et uændret niveau.
Hvis værdien af bankens ejendomme 31. december 2018 havde været 10 pct. lavere ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige reducere årets resultat efter skat og egenkapital med 7,8 mio. kr. efter skat (2017: 8,3 mio. kr. efter skat) - den altovervejende andel er på domicilejendomme.
beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid. Der er skøn forbundet med vurderingen af om der er indtrådt OIK, fastsættelse af det forventede kredittab samt til fastsættelse af metoder og parametre for modelberegnede nedskrivninger.
Forudsætningerne for de anvendte skøn kan være ufuldstændige, unøjagtige og endvidere kan uventede fremtidige begivenheder indtræffe. Som følge af disse usikkerheder kan det være nødvendigt at ændre i tidligere foretagne skøn enten på grund af ny information, yderligere erfaringer eller efterfølgende begivenheder. En forværring af engagementerne vil medføre yderligere nedskrivninger.
(1.000 kr.)
Afkastmetoden anvendes til måling af dagsværdi på domicilejendomme. I forbindelse med dagsværdimålingen foretages der skøn på forventet markedsleje, afkastkrav samt vedligeholdelsesomkostninger. Disse skøn er forbundet med en vis usikkerhed. Markedsleje og afkastkrav afhænger i væsentlig grad af beliggenhed. Markedslejen ligger i intervallet 450 kr. - 1.962 kr. pr. kvm. og afkastkravet ligger i intervallet 6,0% - 8,5%.
For værdipapirer, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Dette gælder specielt for de unoterede og illikvide aktier, hvor der ikke er et aktivt marked.
For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selskaber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfordelingen for at udgøre det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen.
For øvrige unoterede aktier i sektorselskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part.
Følsomhedsberegningen for aktier og ejendomme fremgår af note 35.
| 2018 | 2017 | |
|---|---|---|
| 37. Nærtstående parter | ||
| Transaktioner med nærtstående parter | ||
| Nærtstående parter omfatter bestyrelse, direktion samt datterselskabet Djurs-Invest ApS. Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 6 og 17 nævnte. Alle transaktioner er indgået på markedsvilkår. |
||
| Lån m.v. til direktion og bestyrelse | ||
| Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens | ||
| - Direktion | 0 | 3 |
| - Bestyrelse | 19.768 | 8.206 |
| Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller * | ||
| - Direktion | 3,4-7,5% | 3,4-7,5% |
| - Bestyrelse | 2,35-9,5% | 2,35-9,5% |
| Udsvinget skyldes, at udlånene varierer fra valutalån til lån i DKK. | ||
| Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse | ||
| - Direktion | 350 | 350 |
| - Bestyrelse | 18.731 | 10.743 |
| Transaktioner med datterselskab |
I april købte Djurs-Invest ApS bankens filial ejendom i Risskov for 14,3 mio. kr. Ejendommen er efterfølgende lejet ud til banken.
* Herudover får medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer personalevilkår.
(1.000 kr.)
| Indtrådt i bestyrelsen |
Senest genvalgt |
På valg | |
|---|---|---|---|
| 38. Valg af bestyrelsesmedlemmer | |||
| Peter Zacher Sørensen (formand siden 2016) | 2012 | 2017 | 2019 |
| Ejner Søby (næstformand siden 2016) | 2009 | 2017 | 2019 |
| Bente Østergaard Høg | 2016 | 2018 | 2020 |
| Mikael Lykke Sørensen | 2008 | 2018 | 2020 |
| Peter Pedersen | 2013 | 2018 | 2020 |
| Merete Hoe | 2018 | 2020 | |
| Helle Bærentsen (medarbejdervalgt) | 2006 | 2018 | 2022 |
| Morten Svenningsen (medarbejdervalgt) | 2018 | 2022 | |
| Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt) | 2017 | 2018 | 2022 |
Repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode.
| 2018 | 2017 | |
|---|---|---|
| 39. Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken pr. 31.12. | ||
| Bestyrelse | stk. | stk. |
| Peter Zacher Sørensen | 1.905 | 1.905 |
| Ejner Søby | 1.800 | 1.800 |
| Bente Østergaard Høg | 268 | 68 |
| Mikael Lykke Sørensen | 3.639 | 3.639 |
| Peter Pedersen | 1.100 | 975 |
| Merete Hoe | 600 | |
| Helle Bærentsen | 3.000 | 945 |
| Morten Svenningsen | 1.381 | |
| Anders Tækker Rasmussen | 888 | 788 |
| Direktion | ||
| Lars Møller Kristensen | 2.619 | 2.619 |
Beholdningerne indbefatter endvidere eventuelle kontrollerede selskabers beholdninger.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen) samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder.
Årsregnskabet er aflagt i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.
Den anvendte regnskabspraksis er ændret i forhold til årsregnskabet for 2017 som følge af regnskabsstandarden IFRS 9 om Finansielle instrumenter, der trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2018. IFRS 9 introducerer en ny tilgang til klassifikation af finansielle aktiver baseret på bankens forretningsmodel og aktivets underliggende pengestrømme. Samtidig introduceres der en ny nedskrivningsmodel for finansielle aktiver, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. For finansielle forpligtelser er principperne uændrede i forhold til tidligere.
De overordnede bestemmelser i IFRS 9 er tilsvarende indarbejdet i den danske regnskabsbekendtgørelse og suppleres af særlige danske nedskrivningsregler i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10, der udfylder de overordnede principper i IFRS 9.
Den ændrede danske regnskabsbekendtgørelse er gældende for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2018. Ændringen har medført en forøgelse af korrektivkontoen med 32,1 mio.kr. Effekten er i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne indregnet direkte på egenkapitalen, hvorfor denne pr. 1. januar 2018 er reduceret med 25,0 mio.kr. efter skat.
Der er ikke foretaget tilpasning af sammenligningstal for tidligere perioder, idet det ikke er vurderet muligt at anvende nedskrivningsbestemmelserne tilbage i tid. Udlån og nedskrivninger for sammenligningsåret 2017 følger således tidligere regnskabspraksis som kan sammenfattes således:
Udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv., samt med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.
Alle engagementer vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder.
Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivningsberegning.
Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger. Uanset størrelsen af engagementet vurderes nødlidende engagementer ligeledes individuelt, og nedskrivningen foretages på tilsvarende vis.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.
Der er ud over de ændringer, som er beskrevet ovenfor, ikke ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til årsrapporten for 2017.
| Ændret regnskabsbekendtgørelse | |||
|---|---|---|---|
| Hidtidig praksis |
Effekt af ændring |
Ny praksis | |
| 31.12.2017 | 01.01.2018 | 01.01.2018 | |
| t.kr. | t.kr. | t.kr. | |
| Aktiver | |||
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 4.516.187 | -23.085 | 4.493.102 |
| Aktuelle skatteaktiver | 354 | 7.060 | 7.414 |
| Passiver | |||
| Hensættelser til tab på garantier | 6.287 | 4.258 | 10.545 |
| Hensættelser til tab på kredittilsagn | 0 | 4.748 | 4.748 |
| Egenkapital | 1.015.567 | -25.031 | 990.536 |
Den regnskabsmæssige effekt fremgår af tabellen nedenfor:
Bankens datterselskab er uvæsentligt set i forhold til banken, hvorfor der ikke udarbejdes et koncernregnskab.
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme i anden totalindkomst.
Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet.
Indtægter og udgifter i fremmed valuta er omregnet til danske kroner efter kursen på transaktionstidspunktet. Mellemværender i og beholdninger af valuta er opgjort til de af Danmarks Nationalbank fastsatte valutakurser ultimo året.
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører.
Gebyr og provisionsindtægter, som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning, indregnes med den effektive rente for det pågældende udlån.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden.
Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.
Bankens netto rente- og gebyrindtægter samt kursreguleringer kan alene henføres til én aktivitet samt ét geografisk område.
Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale udgifter, pensioner mv. til bankens personale, samt udgifter til pensionsordninger for tidligere bankdirektører.
Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden kapitalindkomst med den del, der kan henføres til anden totalindkomst.
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat.
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.
Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster.
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitutters anfordrings- og tidsindskud i Djurslands Bank. Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker måles til amortiseret kostpris.
Efter de IFRS 9-forenelige regnskabsregler foretages klassifikation og måling af finansielle aktiver på baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver og de kon-
traktmæssige betalingsstrømme, som knytter sig til de finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle aktiver skal klassificeres i en af følgende tre kategorier:
Banken har ikke finansielle aktiver, der omfattes af målingskategorien med indregning af finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles bankens beholdning af obligationer til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, enten fordi de indgår i en handelsbeholdning eller fordi, de indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier og indgår på dette grundlag i bankens interne ledelsesrapportering.
Med de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der indregnes til amortiseret kostpris, og der hensættes efter samme regler til forventede kredittab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. Nedskrivningsreglerne er baseret på en forventningsbaseret model, som medfører en tidligere indregning af nedskrivninger i forhold til den tidligere gældende nedskrivningsmodel, hvorefter der skulle være indtruffet en objektiv indikation på værdiforringelse, forinden at der kunne og skulle indregnes en nedskrivning.
For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reducerer værdien af aktivet i balancen. Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier indregnes som en forpligtelse.
De nye forventningsbaserede nedskrivningsregler indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, og renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.
Det forventede tab er beregnet som en funktion af sandsynligheden for OIK (objektiv indikation for kreditforringelse), EAD (eksponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor der er indarbejdet fremadskuende informationer, der repræsenterer ledelsens forventninger til den fremadrettede udvikling.
Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på bankens ratingmodeller, der er udviklet af datacentralen Bankdata og Djurslands Banks interne kreditstyring. Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning ved en nedjustering i bankens interne rating af debitor.
Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie 1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Banken betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne rating af kunden svarer til 2a eller bedre. Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter udover udlån og tilgodehavender, der opfylder rating-kriteriet, tillige danske stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender hos danske kreditinstitutter.
En eksponering defineres som værende kreditkreditforringet (stadie 3) samt misligholdt såfremt den opfylder mindst ét af følgende kriterier:
Eksponeringen har været i restance/overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse, som vurderes væsentlig.
Dog gælder det, at finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, eller hvor pengeinstituttet har ydet lempeligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanskeligheder, fastholdes i stadie 2, såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.
Den definition af kreditforringelse og misligholdelse, som banken anvender ved målingen af det forventede kredittab og ved overgang til stadie 3, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, ligesom definitionen er tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse. Dette indebærer, at en eksponering, som anses for at være misligholdt til regulatoriske formål, altid placeres i stadie 3.
Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, foretages på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning, mens nedskrivningerne på den resterende del af eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel vurdering baseret på tre scenarier (basis scenarie, et mere positivt scenarie og et mere negativt scenarie) med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer.
Alle nedskrivninger betragtes som individuelle nedskrivninger, og banken er under de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler ophørt med at indregne gruppevise nedskrivninger.
Den porteføljemæssige modelberegning foretages på baggrund af en model, som tager udgangspunkt i bankens inddeling af kunderne i forskellige ratingklasser og en vurdering af risikoen for de enkelte ratingklasser. Beregningen sker i et setup, som udvikles og vedligeholdes på bankens datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af LOPI, og som danner udgangspunkt for indarbejdelsen af ledelsens forventninger til fremtiden.
Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variable. Regressionsmodellerne fodres herefter med estimater for de makroøkonomiske variable baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i
tid inden for de enkelte sektorer og brancher. For løbetider udover to år og frem til år 10 foretages en fremskrivning af nedskrivningsprocenten, således at denne konvergerer mod et normalt niveau i år 10. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som i år 10. Det fremadskuende, makroøkonomiske modul genererer en række justeringsfaktorer, der multipliceres på datacentralens "rå" estimater, som derved justeres i forhold til udgangspunktet.
Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, fjernes helt eller delvist fra balancen, hvis banken ikke længere har en rimelig forventning om hel eller delvis dækning af det udestående beløb. Samtidig udgår nedskrivningen i opgørelsen af de akkumulerede nedskrivninger. Der henvises til den uddybende beskrivelse i note 11.
Kapitalkravsforordningen (CRR) indeholder en 5-årig indfasning af virkningen af IFRS 9-nedskrivninger på kapitalgrundlaget, som gælder tilsvarende for pengeinstitutter, der opererer under IFRS-9 forenelige nedskrivningsregler. Djurslands Bank har besluttet ikke at benytte overgangsordningen og indregner derfor fuldt ud virkningen af de nye IFRS 9-forenelige regnskabsregler i kapitalgrundlaget pr. 1. januar 2018.
Virkningen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget svarer til 25,0 mio. kr. ved reglernes ikrafttrædelse 1. januar 2018.
Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.
Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.
Illikvide og unoterede kapitalandele måles som hovedregel ligeledes til dagsværdi, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Dagsværdi opgøres ved anvendelse af modeller og tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, herunder f.eks. oplysninger om handler mv.
Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode.
I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til lovpligtig reserve i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.
Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til puljedeltagere føres under posten "Kursreguleringer".
Grunde og bygninger omfatter de to poster "Investerings-ejendomme" og "Domicilejendomme". De ejendomme, hvori der er bankdrift, er kategoriseret som domicilejendomme, mens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme.
Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden jf. bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen. Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen.
Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab ved nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen.
Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen, mens stigninger i den omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst og bindes på posten "opskrivningshenlæggelser" i egenkapitalen, med mindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.
I året er der ikke anvendt eksterne vurderingseksperter på bankens ejendomme.
Øvrige materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi.
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerede markedspriser på balancedagen.
Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.
Indlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af egenbeholdning af egne udstedte efterstillede kapitalindskud. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi
Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Pensionsforpligtelser hensættes på et statistisk aktuarmæssigt grundlag. Garantier måles dog ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden.
Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivning af domicilejendomme med fradrag af udskudt skat på opskrivningen. Reserven opløses, når aktiverne sælges eller udgår.
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført overskud under egenkapitalen.
Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder samt aktiviteter vedrørende køb, forbedringer og salg af materielle anlægsaktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.
Likvider omfatter kassebeholdningen og anfordringstilgodehavender hos centralbanker.
Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav, samt i henhold til Den Danske Finans-analytikerforenings vejledninger.
Finanstilsynets ændringsbekendtgørelse af 3. december 2018 træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2020 eller senere men med mulighed for at førtidsimplementere bekendtgørelsen.
Ændringsbekendtgørelsen introducerer nye leasingregler, som i forhold til de hidtil gældende regler indebærer, at den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager ikke længere kræver en sondring mellem finansiel leasing og operationel leasing. Alle leasingkontrakter skal indregnes hos leasingtager i form af et leasingaktiv, der repræsenterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutids
værdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger og eventuelle forudbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Undtaget fra kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver leaset på kontrakter af kort varighed og leasede aktiver med lav værdi. For leasinggivere er reglerne uændrede. Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter hos en leasinggiver kræver således fortsat en sondring mellem finansiel leasing og operationel leasing.
Djurslands Bank har besluttet først at anvende de nye leasingregler med virkning fra 1. januar 2020. Virkningen af de kommende leasingregler vurderes at være uvæsentlig.
Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet
Gårdejer Allelev
Britta Andersen Museumsdirektør Randers
Kaj Dahl Andersen Blikkenslagermester Auning
Kirstine Bille Faglærer Balle
Jens Blach Proprietær Trustrup
Trine Grejsen Kulturchef Grenaa
Hans Gæmelke Proprietær Ørsted
Henrik Hedeager Selvstændig tømrer Ørum Djurs
Merete Hoe Ingeniør Hornslet
Peter Høegh Bygmester Kolind
Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro
Bo Ibsen Gårdejer Pederstrup Désirée Iuel Konsulent Glesborg
Gert Jakobsen Vognmand Rodskov
Keld Hasle Jakobsen Statsaut. Revisor Tranbjerg
Hans Ulrik Jensen Murermester Auning
Werner Kaihøj Afdelingschef Højbjerg
Lars Møller Klemmensen Lagerchef Nimtofte
Benny Kristensen Direktør Randers
Bent Kristensen Direktør Mørke
Jakob Tolstrup Kristensen Associate partner Risskov
Hans Jørgen Laursen Projektleder Grenaa
Jesper Lyngesen Direktør Grenaa
Jonna Madsen Sygeplejerske Allingåbro
Jens Mikkelsen Partner og COO Ryomgaard
Solveig Skov Nielsen Reg. Revisor Hornslet
Eva Bæk Pedersen Afdelingsleder Lystrup
Finn Pedersen Boghandler Kolind
Kaj Pedersen Fhv. inspektør Grenaa
Ole Pedersen Direktør Egå
Peter Pedersen Gårdejer Nimtofte
René Sønderby Povlsen Købmand Ugelbølle
Connie Rasmussen Senior consultant/CFO Risskov
Sussi L. Rasmussen E-Commerce Manager Åbyhøj
Gert Rygaard Adm. Direktør Grenaa
Jørn Schmidt Brugsuddeler Kolind
Lars Stehouwer Entreprenør Egå
Peder Svenstrup Skohandler Grenaa
Ejner Søby Finanschef Vivild
Alf Sørensen Direktør Grenaa
Else Brask Sørensen Kommunikationsmedarbejder Grenaa
Uffe Vithen Direktør Egå
Peter Zacher Sørensen Advokat Gjerrild
Lene Søstrøm Salgschef Hinnerup
Morten Therkildsen Direktør Grenaa
Kristian Juul Thorsen Direktør Nimtofte
Jannie Juhl Todbjerg Business Consultant Frederiksberg
Lise Torp Projektleder Skanderborg
Ole Tåsti Tømrermester Allingåbro
Peter Zacher Sørensen Advokat Gjerrild
Ejner Søby Finanschef Vivild
Helle Bærentsen * Filialdirektør Egå
Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro
Gårdejer Nimtofte
Peter Pedersen
Morten Svenningsen * Finanschef Hadsten
Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft
Anders Tækker Rasmussen * Erhvervskundechef Vivild
Merete Hoe Ingeniør Hornslet
* Medarbejderrepræsentant
Lars Møller Kristensen Bankdirektør
Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Aarhus
Jens Reckweg Revisionschef
Område Grenaa Områdedirektør Johnny Kjærgaard
Grenaa Privatkundechef Anders Tetsche Erhvervsdirektør Lene H. Pedersen
Ebeltoft Filialdirektør Jacob Skovgaard
Rønde Filialdirektør Jacob Skovgaard
Område Djursland Områdedirektør Peter Møller
Randers Privatkundechef Kirsten N. Bjerregaard Erhvervschef Ronnie Kristensen
Auning Filialdirektør Claus Lindgaard
Ryomgård Filialdirektør Claus Rank Jensen
Kolind Filialdirektør Claus Rank Jensen Område Aarhus Områdedirektør Peter Bredal
Risskov Områdedirektør Peter Bredal
Aarhus Filialdirektør Jonas Witting
Tilst Filialdirektør Berit Tækker Rasmussen
Lystrup Filialdirektør Berit Tækker Rasmussen
Tranbjerg Filialdirektør Kasper Kortsen
Hinnerup Filialdirektør Jan Labich
Hornslet Filialdirektør Helle Bærentsen
Løgten-Skødstrup Filialdirektør Helle Bærentsen
UngBank Filialdirektør Jonas Witting
Direktion Adm. direktør Lars Møller Kristensen
Underdirektør Jesper Vernegaard Kredit- og underdirektør Mogens P. Nielsen
Support og it Afdelingsdirektør Thomas Møller
Økonomi Økonomichef Jonas Krogh Balslev
Finans Finanschef Morten Svenningsen
Forretningsudvikling Afdelingschef Tina Klausen
Kommunikation og Marketing Kommunikationschef Karin Rask
HR HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner
Revision, risiko og compliance Revisionschef Jens Reckweg Complianceansvarlig Lars H. Pedersen Risikoansvarlig Bo Bødker Sørensen
Vi lever i mødet
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.