AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Novonesis AS

Board/Management Information Apr 29, 2019

3377_dirs_2019-04-29_73ba23f4-3559-4b6c-91db-36def41e64ba.pdf

Board/Management Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Aftale mellem Novozymes og Novo Holdings A/S om handel med aktier som del af Novozymes aktietilbagekøbsprogram

Novozymes har i dag indgået aftale om at købe 765.000 stk. B-aktier a 2,00 kr. til en værdi af 231.328.350,00 kr. fra Novo Holdings A/S. Denne transaktion er en del af Novozymes' samlede aktietilbagekøbsprogram på op til 2 mia. kr. til afvikling i løbet af 2019. Transaktionsprisen er 302,39 kr. pr. aktie og er beregnet som den volumenvægtede gennemsnitlige børspris for perioden 25. april til 29. april 2019 i det åbne handelsvindue efter offentliggørelsen af Novozymes' regnskab for 1.kvartal 2019.

Før salget af B-aktier ejede Novo Holdings A/S 26,0% af Novozymes' aktiekapital og 72,2% af stemmerne. Efter transaktionen ejer Novo Holdings A/S 53.743.600 stk. A-aktier a 2,00 kr. og 21.226.400 stk. B-aktier a 2,00 kr., svarende til 25,8% af aktiekapitalen og 72,1% af stemmerne i Novozymes. Transaktionen følger annonceringen i selskabsmeddelelse nr. 7 af 24. april af Novo Holdings A/S' nuværende hensigt om at bibeholde deres ejerandel af Novozymes' aktiekapital omkring 25,5%.

Efter ovenstående transaktion ejer Novozymes i alt 4.198.003 stk. B-aktier a 2,00 kr., svarende til 1,4 % af aktiekapitalen. Det samlede antal A- og B-aktier i selskabet er 291.000.000 stk. a 2,00 kr. inklusiv egne aktier.

29. april, 2019 Selskabsmeddelelse nr. 9

Kontaktinformation [email protected]

Tobias Cornelius Björklund +45 3077 8682 [email protected]

Carl Ahlgren +45 3077 2783 [email protected]

Om Novozymes

Novozymes er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det globale samfund forbedrer vi industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår. Vi er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med vores bioinnovation kan vi eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andre fremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Vi kalder det Rethink Tomorrow. www.novozymes.com

Novozymes A/S CVR nummer: 10 00 71 27 LEI: 529900T6WNZXD2R3JW38

Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Danmark

Telefon: +45 4446 0000

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.