Earnings Release • Jun 28, 2019
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Opjustering af forventningerne til resultatet for 2019 som følge af kommende salg af 75 % af Skjern Banks aktier i Sparinvest Holdings SE
Nasdaq OMX Copenhagen Skjern, 28. juni 2019
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2019
Skjern Bank opjusterer forventningerne til resultatet for 2019 med 20 mio. kr. fra intervallet 115 – 130 mio. kr. til intervallet 135 – 150 mio. kr. Opjusteringen skyldes det forventede kommende salg af 75 % af aktierne i Sparinvest Holdings SE (”Sparinvest”).
Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 5 - 2019 indgik ejerkredsen bag Sparinvest d. 1. marts en betinget aftale om salg af 75 % af aktierne i Sparinvest. Den på daværende tidspunkt udestående due diligence-proces er nu afsluttet, ligesom der er foretaget mindre justeringer i sammensætningen af vederlaget til de sælgende aktionærer, og de eneste udestående betingelser er opnåelse af de nødvendige myndighedsgodkendelser fra finanstilsynet i Luxembourg, CSSF, samt konkurrencemyndighederne.
Som følge heraf synes der på nuværende tidspunkt at være så stor sikkerhed for gennemførslen af salget, at forventningerne til resultatet for 2019 opjusteres.
Skjern Bank ejer dags dato 1,79 % af aktierne i Sparinvest, og et salg af 75 % af disse aktier, samt en kursregulering på de resterende 25 % af aktierne vil indebære en ekstraordinær skattefri indtægt på ca. 20 mio. kr., samt et skattepligtigt ekstraordinært udbytte på ca. 0,9 mio. kr. Dette er i tillæg til den skattepligtige udbyttebetaling på DKK 2,7 som Skjern Bank har fået udbetalt i juni 2019.
Salget af aktierne vil indebære, at Skjern Banks egentlige kernekapital- samt kapitalprocent forøges med ca. 0,9 procentpoint dels på grund af den ekstraordinære indtægt, og dels på grund af reduktion af fradraget i kapitalgrundlaget for kapitalandele i andre finansielle virksomheder med ca. 19,5 mio. kr. Pr. 31. marts 2019 havde Skjern Bank en kapitalprocent på 17,8.
Såfremt myndighedsgodkendelserne opnås inden for den forventede tidshorisont, gennemføres transaktionen i 3. kvartal 2019.
Med venlig hilsen
Skjern Bank
Hans L. Jeppesen Per Munck
Bestyrelsesformand Bankdirektør
Vedhæftet fil
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.