AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Agat Ejendomme

Earnings Release Jul 11, 2019

3421_iss_2019-07-11_39643013-a938-4036-947a-37ff46bb750a.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Nedjustering som følge af væsentlig, fremadrettet omkostningsreduktion og ændring i direktionen

Resumé:

  • Agat Ejendomme A/S gennemfører en væsentlig omkostningsreduktion med henblik på at forbedre indtjeningsevnen. Reduktionen har en årlig effekt på min. DKK 16 mio. fra og med regnskabsåret 2020/21.
  • CEO Søren Kempf Holm fratræder som led i disse tilpasninger.
  • Koncerndirektør Robert Andersen udnævnes til ny CEO og økonomichef Vivi Sørensen udnævnes til CFO og medlem af direktionen.
  • Resultatforventninger før skat for regnskabsåret 2019/20 nedjusteres med DKK 20 mio. til DKK 0 – 10 mio. som en konsekvens af de trufne beslutninger.

Agat Ejendomme A/S besluttede i januar 2019 en ny strategi, hvor koncernen fremadrettet vil opbygge et ejendomsselskab kombineret med en stærk developerkompetence.

Omkostningsreduktion

Ledelsen vurderer, at de kommende år vil blive påvirket af faldende muligheder for at finde attraktive development-projekter inden for den risikoprofil, som ledelsen ønsker, hvorfor det er besluttet at reducere development-omkostningerne.

  • De svenske aktiviteter lukkes ned i år, idet projektpipelinen i Sverige er beskeden. Den årlige omkostningsbesparelse som følge af nedlukningen udgør DKK 6 mio. med effekt fra regnskabsåret 2020/21.
  • I Danmark er det besluttet at lukke afdelingen i København og at fokusere på projekter understøttende den eksisterende ejendomsportefølje kombineret med de bedste af de nye, potentielle projekter. Den samlede yderligere omkostningsbesparelse i Danmark vil udgøre ca. 10 mio. for regnskabsåret 2020/21 (eksklusive afviklingsomkostninger).

Ændring i direktionen

I kombination med ovenstående er det aftalt, at CEO Søren Kempf Holm nu fratræder.

Bestyrelsen har besluttet at udnævne koncerndirektør Robert Andersen som ny adm. direktør/CEO samt at udnævne økonomichef Vivi Sørensen til økonomidirektør/CFO og medlem af direktionen.

Nedjustering af resultatforventninger til regnskabsåret 2019/20

Forventningerne til indeværende år nedjusteres med DKK 20 mio. fra DKK 20 – 30 mio. før skat til DKK 0 - 10 mio. før skat. Dette er en konsekvens af ovenstående beslutninger om nedlukning i Sverige og omkostningsreduktion i Danmark, herunder ledelsesændring. Afviklingsomkostningerne udgør samlet ca. DKK 20 mio., hvilket ekstraordinært belaster resultatforventningerne for 2019/20.

De samlede driftsomkostninger i koncernen forventes for regnskabsåret 2020/21 at udgøre ca. DKK 40 mio. og dermed en forventet markant besparelse på ca. DKK 35 mio. i forhold til regnskabsåret 2018/19 (eksklusive afviklingsomkostninger).

Fremadrettet, og efter de resterende udenlandske aktiviteter i løbet af forventet to år er afviklet, forventes en omkostningsbase i niveauet DKK 20-25 mio. p.a., hvor den ordinære årlige omkostningsbase de senere år på koncernniveau har udgjort i niveauet DKK 75-80 mio.

Koncernens øvrige aktiviteter forløber planmæssigt. Ledelsen vurderer dog fortsat, at der særligt er risici tilknyttet det tidligere gennemførte og solgte projekt Strædet, Køge, samt risici tilknyttet afviklingen af de tjekkiske aktiviteter, hvor det største aktiv Outlet Arena Moravia, Ostrava, er betinget solgt

til en tjekkisk investor, men hvor Agat Ejendomme i et vist omfang ikke selv kontrollerer, at betingelserne for handlens gennemførelse opfyldes.

Agat Ejendomme A/S

Peter Thorsen Bestyrelsesformand

Kontaktdetaljer: Bestyrelsesformand Peter Thorsen Tel.: +45 4070 0676

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.