SELSKABSMEDDELELSE

Harboes Bryggeri A/S telefon 58 16 88 88
Harboes Bryggeri A/S
Årsrapport 01.05.2011-30.04.2012
Til
NASDAQ OMX København
HARBOES BRYGGERI A/S JUSTERER FORVENTNINGERNE TIL REGNSKABSÅRET 2019/2020
Harboes aktiviteter har i første halvår som ventet været påvirket af udfordrende markedsforhold og fortsat intensiv konkurrence, men en række særlige begivenheder og forhold betyder, at koncernen ikke længere forventer at realisere det forventede EBITDA og resultat før skat for hele regnskabsåret 2019-2020, som blev kommunikeret i koncernens årsrapport for 2018-2019.
BAGGRUNDEN FOR DE ÆNDREDE FORVENTNINGER ER ISÆR:
- Omsætningen i Sydamerika har været lavere end sidste år efter en uvarslet opsigelse af et distributørsamarbejde grundet partnerens forretningsmæssige omstrukturering. Der er indgået samarbejde med en ny distributør i regionen, som forventes at bringe omsætningen tilbage på det hidtidige niveau og skabe grundlag for yderligere vækst over de kommende år, men samarbejdet kan ikke i indeværende regnskabsår indhente den tabte omsætning fra 1. halvår.
- En fortsat intensiv konkurrence på de store private label-aftaler på koncernens nordeuropæiske markeder har medført et fald i omsætningen.
- Ændrede markedsbetingelser i Afrika med tiltagende handelsrestriktioner og valutabegrænsninger på en række markeder har påvirket omsætningen og indtjeningen negativt.
- Ekstraordinære omkostninger i forbindelse med ledelsesskifte. Omkostningerne har bl.a. været relateret til rådgivning og rekruttering af nye nøglemedarbejdere, der skal bidrage til at sikre en solid og fremtidssikret platform for den fortsatte strategiske udvikling for Harboes Bryggeri.
- Derudover påvirker aktiviteterne i Estland fortsat koncernens regnskab negativt. Harboe er i gang med en yderligere omstrukturering og tilpasning af aktiviteterne med henblik på at sikre positive resultater i det kommende regnskabsår.
SAMLET BETYDER OVENSTÅENDE, AT HARBOE JUSTERER SINE FORVENTNINGER TIL HELE ÅRET:
- Harboe forventer nu et EBITDA i niveauet 70-80 mio. kr. mod tidligere i niveauet 105-115 mio. kr.
- Resultat før skat forventes nu at blive et negativt resultat i niveauet 20-30 mio. kr. mod tidligere et positivt resultat i niveauet 5-15 mio. kr.
SELSKABSMEDDELELSE
Harboes Bryggeri A/S
Årsrapport 01.05.2011-30.04.2012

STRATEGISKE PRIORITERINGER OG INITIATIVER I DEN RESTERENDE DEL AF REGNSKABSÅRET
Harboe forventer, at koncernens aktiviteter vil udvikle sig positivt i 2. halvår understøttet af en række strategiske prioriteringer og initiativer:
- Tilrettelæggelse af et nyt effektiviseringsprogram i koncernen vil blive igangsat i starten af 2. halvår og implementeret løbende over de næste år. Programmet vil have fokus på besparelser og effektivisering på tværs af alle funktioner i koncernen.
- Fortsat fokus på at fastholde og videreudvikle samarbejdet med de store private label-kunder i Nordeuropa. Nye internationale kunder forventes at bidrage til en øget vækst i omsætningen.
- Yderligere fokusering af koncernens strategi for markedsføringen af egne brands med klar prioritering af de produkter, brands og markeder, som rummer størst vækst- og indtjeningspotentiale.
- Fortsat fokus på vækst og konsolidering af den europæiske markedsposition for Ingrediens-forretningen gennem udvikling af nye produkter. Investeringerne i innovation vil ske med udgangspunkt i en klar prioritering af vækst- og indtjeningspotentiale.
ADM. DIREKTØR, KARINA HARBOE LAURSEN, UDTALER:
"Det er ikke tilfredsstillende, at vores resultater ikke kan stå mål med forventningerne – og vi arbejder målrettet på at rette op på de dele af forretningen, hvor aktiviteterne er udfordret. Samtidig er vi i fuld gang med at tilrettelægge et mere gennemgribende besparelses- og effektiviseringsprogram på tværs af koncernen, som skal styrke vores internationale konkurrencekraft og skabe grundlag for en øget værdiskabelse. Vi vil rapportere om mål og resultater, når programmet lanceres. Vi skal også skabe vækst gennem en klar prioritering af vores strategiske initiativer. Vi ser fortsat et attraktivt potentiale i samarbejdet med vores store private label kunder, som vi ønsker at fastholde og udvikle yderligere. Samtidig arbejder vi på opbygningen af vores egne brands på de markeder, hvor vi kan etablere en attraktiv position. Vi har fuld fokus på fremadrettet at skabe positive resultater, og vi har tillid til, at de vigtige initiativer, som igangsættes, vil medvirke til at skabe disse resultater."
Med venlig hilsen
Harboes Bryggeri A/S Karina Harboe Laursen, adm. direktør
Henvendelser fra pressen rettes til: Lars Volle, LEAD Agency Mobil: +45 50 50 74 13 Mail: [email protected]
Harboes Bryggeri A/S Selskabsmeddelelse Side 2 af 50