Interim / Quarterly Report • Nov 6, 2019
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer

Meddelelse nr. 26/2019 København d. 6. november 2019
Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. september 2019. Resumé:
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Jens Black på telefon +45 30 65 41 71.
Med venlig hilsen Strategic Investments A/S
Bestyrelsen

Delårsrapport 1. januar – 30. september 2019
Selskabsmeddelelse nr. 26/2019, d. 6. november 2019

Strategic Investments A/S's resultat før og efter skat for perioden 1. januar – 30. september 2019 blev på DKK -5,7m mod et resultat før og efter skat på DKK 0,2m i samme periode 2018.
Resultatet for 3. kvartal 2019 blev på DKK 1,6m før og efter skat mod et resultat på DKK -9,2m i 3. kvartal 2018.
Resultatet for 1-3. kvartal 2019 er sammensat af et investeringsresultat på DKK -2,1m (DKK 3,4m i 1-3. kvartal 2018) med fradrag af driftsomkostninger på DKK 3,4m (DKK 2,8m).
Selskabets egenkapital udgjorde d. 30. september 2019 DKK 293,2m mod DKK 298,9m ultimo 2018 og er således i den forløbne del af 2019 reduceret med DKK 5,7m, svarende til periodens resultat. Beholdningen af egne aktier udgør uændret 10.523.262 stk., svarende til 3,02% af aktiekapitalen. Egne aktier er nedskrevet til nul over egenkapitalen.
Selskabet havde d. 30. september 2019 en rentebærende gæld på DKK 23,4m (DKK 49,5m), svarende til 8,0% (14,3%) af egenkapitalen. Balancen udgjorde DKK 317,2m (DKK 396,5m).
Selskabets aktiver var fordelt med DKK 276,2m (DKK 331,1m), svarende til 87% af aktiverne, investeret i værdipapirer og finansielle instrumenter, mens den aktiverede andel af selskabets uudnyttede fremførbare skattemæssige underskud uændret udgjorde DKK 20,0m og selskabets likvide beholdninger udgjorde DKK 18,7m (DKK 39,0m).
Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2018 og indeholder ikke usædvanlige usikkerheder ved indregning og måling. Delårsrapporten er ikke revideret og der er ikke foretaget review.

Ultimo 2018 var indre værdi af selskabets aktier DKK 0,89 pr. aktie. Den 30. september 2019 udgjorde indre værdi af selskabets aktier DKK 0,87, svarende til et fald på DKK 0,02 i 2019 og et negativt afkast for året for 1,9%.
Den indre værdi af selskabets aktier steg i 3. kvartal 2019 med DKK 0,01 pr. aktie. Periodens afkast var på 0,5%.
Udviklingen på aktiemarkederne var i 1-3. kvartal af 2019 gennemgående positiv. Mest positiv var udviklingen i amerikanske aktier, der i perioden steg med 20,6% (udtrykt ved udviklingen i S&P 500), mens europæiske aktier (udtrykt ved udviklingen i EuroStoxx 50) steg med 19,3% og danske aktier, udtrykt ved udviklingen i OMXC25, steg med 13,6%. Alle afkastene er opgjort i lokal valuta.
Siden selskabets investeringsmæssige start d. 1. september 2013 har selskabet opnået et samlet afkast på 54,0%, svarende til et gennemsnitligt årligt afkast på 7,4%.
| Aktiver / investeringer, DKKm | Resultat 3. kvartal 2019 | Resultat åtd. 2019 | Balance, 30/09/19 | Balance, 30/09/19, % |
|---|---|---|---|---|
| Agat Ejendomme A/S | -4,6 | -20,7 | 51,8 | 16,3% |
| SmallCap Danmark A/S | -0,4 | 0,8 | 22,1 | 7,0% |
| Glunz Jensen A/S | 4,4 | 5,8 | 23,5 | 7,4% |
| Storm Real Estate ASA | -0,4 | -1,0 | 6,4 | 2,0% |
| PhotoCat A/S | 1,5 | 3,0 | 9,2 | 2,9% |
| 10%-poster i alt | 0,4 | -12,1 | 113,0 | 35,6% |
| Aktier, øvrige | 0,2 | 3,1 | 137,3 | 43,3% |
| Erhvervsobligationer | 0,0 | 1,0 | 18,6 | 5,9% |
| Futures og optioner | 2,5 | 6,8 | 7,2 | 2,3% |
| Likvider | -0,2 | -0,9 | 18,7 | 5,9% |
| Andre aktiver | 0,0 | 0,0 | 22,3 | 7,0% |
| Investeringer / aktiver i alt | 3,0 | -2,1 | 317,2 | 100,0% |
Investeringsresultatet for 1-3. kvartal 2019 er sammensat af kursgevinster og udbytter af aktier på DKK -9,1m, heraf DKK -12,1m kan henføres til selskabets fem 10%-poster og DKK -20,7 kan henføres til Agat Ejendomme A/S. I halvåret har der endvidere været gevinster og renteindtægter på selskabets beholdning af erhvervsobligationer på DKK 1,0m. Der var kursgevinster og præmieindtægter på index- og aktieoptioner på DKK 6,8m.
Selskabets største investeringer pr. 30. september 2019 var Fynske Bank (DKK 57,5m / 18,1% af balancen), Agat Ejendomme (tidl. TK Development, DKK 51,8m / 16,3%), Glunz & Jensen Holding A/S (DKK 23,5m / 7,4%), North Media A/S (DKK 22,9m / 7,2%) og SmallCap Danmark (DKK 22,1 / 7,0%).
Fynske Bank kom med deres anden opjustering i 2019 og ser både top- og bundlinje vokse resten af 2019. Resultatet før skat forventes nu at ende mellem DKK 75-85m mod de DKK 65-75m som var den tidligere forventning for 2019. Denne opjustering skyldes et højt aktivitetsniveau i banken og ikke salg af aktier.
Agat Ejendomme kom med deres halvårsrapport og forventer at koncernresultatet lander på DKK 0-10m. Der er forsat fokus på at reducere omkostningsniveauet og opnå et stabilt afkast på ejendomsporteføljen. Et vigtigt element i at opnå et højere afkast er at opnå

væsentlig billigere finansiering af ejendomsporteføljen. Den positive likviditet som bliver frigivet ved afleveringen af projektet i Polen forventes anvendt til at nedbringe gælden.
Glunz & Jensen kom med regnskab for 1Q 2019/2020. Strategic Investments A/S ejer 15,4% af aktiekapitalen som meddelt d. 3 september. Regnskabet for 1Q viste en fremdrift på toplinjen på 2,1% mens EBITDA marginerne var 9,3% mod 1,9% året før.
Efter gennemførelse af købstilbud og efterfølgende opkøb af yderligere aktier i markedet ejer Strategic Investments A/S 60% af aktiekapitalen i SmallCap Danmark. På en ekstraordinær generalforsamling i september indvalgtes ny bestyrelse. Bestyrelsen er nu identisk med bestyrelsen i Strategic Investments A/S. Strategien er uændret at sælge platformen.
DDM Holding som var selskabets 3. største investering har vi valgt at sælge i perioden. Investeringen i DDM Holding har givet en samlet gevinst på DKK 8,3m.
Strategic Investments A/S offentliggjorde d. 4. november 2019, i overensstemmelse med selskabets normale praksis for offentliggørelse af indre værdi pr. 31. oktober 2019. Indre værdi var ultimo oktober DKK 0,87 pr. aktie.
Der forventes nu for året 2019 et positivt afkast, dog formodentligt på et niveau under det tidligere forventede afkast på 10-15%. Selskabets langsigtede målsætning om et årligt afkast på 10-15% fastholdes.
Selskabet offentliggør oplysning om den indre værdi på månedsbasis. Meddelelse herom bliver givet senest tre børsdage efter hvert månedsskifte.
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Jens Black på tlf. +45 30 65 41 74.

Ledelsen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. september 2019 for Strategic Investments A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsregnskabet for 2018, med de tilpasninger til præsentationen som følge af selskabets ændrede aktivitet. Delårsrapporten er ikke revideret og ikke reviewet af selskabets revisor.
Ledelsen anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og den samlede præsentation af delårsrapporten for dækkende. Det er ledelsens opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for perioden.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af selskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.
København, d. 6. november 2019
Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem
Peter Ott Lars Stoltze Katja Nowak Nielsen

| 2019 | 2019 | 2018 | 2018 | 2018 | |
|---|---|---|---|---|---|
| (tkr.) | 3. kvartal | år til dato | 3. kvartal | år til dato | Kalender år |
| Resultatopgørelse | |||||
| Investeringsresultat | 2.980 | -2.132 | -7.734 | 3.426 | -42.689 |
| Driftsomkostninger | -1.232 | -3.409 | -646 | -2.842 | -4.005 |
| Resultat før skat | 1.747 | -5.540 | -8.380 | 585 | -46.694 |
| Skat af periodens resultat | -170 | -170 | -830 | -364 | 669 |
| Periodens resultat | 1.577 | -5.710 | -9.210 | 221 | -46.024 |
| Totalindkomst | 1.577 | -5.710 | -9.210 | 221 | -46.024 |
| Resultat pr. aktie og resultat pr. aktie udvandet, kr. | 0,00 | -0,02 | -0,03 | 0,00 | -0,14 |
| Aktiver | |||||
| Kapitalandele, 10%-poster | 113.043 | 113.043 | 141.567 | 141.567 | 99.708 |
| Udskudt skatteaktiv | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 |
| Langfristede aktiver i alt | 133.043 | 133.043 | 161.567 | 161.567 | 119.708 |
| Andre værdipapirer og finansielle instrumenter | 163.127 | 163.127 | 189.497 | 189.497 | 158.540 |
| Tilgodehavender m.m. | 2.285 | 2.285 | 6.420 | 6.420 | 10.975 |
| Likvide beholdninger | 18.740 | 18.740 | 39.010 | 39.010 | 15.345 |
| Kortfristede aktiver i alt | 184.151 | 184.151 | 234.926 | 234.926 | 184.861 |
| Aktiver i alt | 317.195 | 317.195 | 396.493 | 396.493 | 304.569 |
| Passiver | |||||
| Egenkapital i alt | 293.234 | 293.234 | 345.225 | 345.225 | 298.944 |
| Gæld til kreditinstitutter | 23.361 | 23.361 | 49.529 | 49.529 | 0 |
| Øvrige gældsposter | 600 | 600 | 1.739 | 1.739 | 5.624 |
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt | 23.961 | 23.961 | 51.268 | 51.268 | 5.624 |
| Passiver i alt | 317.195 | 317.195 | 396.493 | 396.493 | 304.569 |
| Egenkapitalsopgørelse | |||||
| Egenkapital primo | 291.657 | 298.944 | 354.435 | 351.718 | 351.718 |
| Totalindkomst | 1.577 | -5.710 | -9.210 | 221 | -46.024 |
| Bevægelser med aktionærerne | 0 | 0 | 0 | -6.714 | -6.750 |
| Egenkapital ultimo | 293.234 | 293.234 | 345.225 | 345.225 | 298.944 |
| Pengestrømsopgørelse | |||||
| Pengestrømme fra drift | 1.320 | -16.367 | -10.565 | -36.142 | -163.555 |
| Pengestrømme fra investeringsaktiviteter | -12.602 | -3.599 | -27.331 | 23.691 | 177.005 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | 6.367 | 23.361 | 49.520 | 9.728 | -39.837 |
| Periodens forskydning i likvide beholdninger | -4.915 | 3.395 | 11.624 | -2.723 | -26.387 |
| Likvide beholdninger primo | 23.654 | 15.345 | 27.396 | 41.732 | 41.732 |
| Likvide beholdninger ultimo | 18.740 | 18.740 | 39.010 | 39.010 | 15.345 |
| Nøgletal | |||||
| Indre værdi pr. aktie (NAV), kr. | 0,87 | 0,87 | 1,02 | 1,02 | 0,89 |
| Børskurs ultimo pr. aktie, kr. | 1,00 | 1,00 | 1,16 | 1,16 | 1,04 |
| Cirkulerende antal aktier ultimo (mio. stk.) | 337,5 | 337,5 | 337,5 | 337,5 | 337,5 |
Delårsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med IAS "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for 2018, hvortil der henvises.
Selskabets værdipapirer og afledte finansielle instrumenter er alle børsnoterede og værdiansat til officielle kurser (niveau 1 i dagsværdihierakiet).
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.