AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

AaB

Management Reports Feb 3, 2020

3420_iss_2020-02-03_42fc526d-d8e1-4b63-bd22-dc1c07443467.html

Management Reports

Open in Viewer

Opens in native device viewer

AaB udlejer Abildgaard til FC Rubin Kazan

AaB udlejer Abildgaard til FC Rubin Kazan

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2020/06

Aalborg 3. februar 2020

AaB udlejer indtil 30. juni 2020 Oliver Abildgaard til den russiske klub FC Rubin Kazan på en aftale med købsoption.  

Det har været et stort ønske for 23-årige Oliver Abildgaard at prøve sig af i udlandet, og dette bliver nu opfyldt med i første omgang en lejeaftale indtil 30. juni 2020.

AaB’s administrerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum udtaler:

- I fællesskab har vi i den sportslige sektor vurderet, at vi selv med afgang af Oliver Abildgaard er særdeles godt dækket ind på 8’er-positionen, hvorfor vi ser fortrøstningsfuldt frem mod et spændende forår.

Oliver Abildgaard er vokset op og udviklet i AaB Talent, hvor han allerede som tiårig skiftede til fra partnerklubben Aalborg Freja.

Oliver Abildgaard står noteret for 91 officielle kampe for AaB og har scoret fire mål. Herudover har Oliver Abildgaard opnået 12 ungdomslandskampe for Danmark. Debuten for FC Rubin Kazan kan komme 1. marts i udekampen mod FC Tambov.

På baggrund af udlejningen af Oliver Abildgaard opjusterer AaB resultatforventningerne til 2020 fra et minus i niveauet 8-13 mio. kr. til et minus i niveauet 7-12 mio. kr.

Heri er indregnet investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

Der er i resultatforventningen ikke indeholdt et salg af Oliver Abildgaard eller øvrige transferindtægter.

Venlig hilsen

Aalborg Boldspilklub A/S

Thomas Bælum

Administrerende direktør

*For yderligere oplysninger:

Thomas Bælum  2251 7901*

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.