2019 Årsrapport

Djurslands Bank i overblik ��	3
Ledelsesberetning
Finansielt overblik ��	4
Brev til aktionærerne ��	7
Forretningsmodel og strategi ��	8
Regnskabsberetning ��15
Risikoforhold og risikostyring ��24
Samfundsansvar ��29
ESG hoved- og nøgletal __ _________	31
Investor Relations ��33
Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2019	��36
Finanskalender 2020 ��36
Selskabsledelse ��37

Ledelsens påtegning ��43
Den uafhængige revisors revisionspåtegning ��44
Intern revisors revisionspåtegning ��47

Resultat- og totalindkomstopgørelse ��49
Balance ��50
Egenkapitalopgørelse ��51
Pengestrømsopgørelse ��52
Kapitalopgørelse��53
Noteoversigt ��55
Noter ��56

	Ledelse og revision ��91
Bankens afdelinger	��93

Djurslands Bank i overblik

Kunder

Djurslands Bank har 51.631 privatkunder og 4.299 erhvervskunder. Banken har derudover cirka 2.000 foreninger som kunder.

Medarbejdere

Djurslands Bank har 210 medarbejdere, og størsteparten har kundevendte funktioner i bankens kundeafdelinger. Herudover har cirka 55 medarbejdere tilhørsforhold til stabsafdelinger på hovedsædet i Grenaa.

Afdelinger

Djurslands Bank har 15 afdelinger fordelt i tre områder: Område Djursland, Område Grenaa og Område Aarhus. Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for kundekontakten. Se oversigt på side 93.

Aktionærer

Djurslands Bank er ejet af 18.800 aktionærer. Vi holder hvert år ordinær generalforsamling i Grenaa og aktionærmøde i Aarhus.

Kulturelle tilbud

Vi gør tingene lidt anderledes end andre pengeinstitutter. Som VærdiPlus-kunde får du, ud over kontante fordele, også tilbud om at deltage i spændende arrangementer. I 2019 deltog 2.258 kunder i et eller flere af 33 VærdiPlus arrangementer, mens 1.814 unge kunder og deres venner deltog i et UngPlus arrangement.

Vi arbejder sammen med vores kunder

I Djurslands Bank tror vi på fællesskaber, hvor man kan være sig selv. Og på mange fællesskaber i stedet for tanken om, at vi alle er ens. Derfor er vi ikke kun en lokalbank i geografisk forstand men også i handlinger og værdier. Vi er en relationsbank. En bank, der arbejder for individet ved også at arbejde for fællesskaberne, og en bank, der indgår i fællesskab med sine kunder.

Vi arbejder sammen med vores kunder – men man kan samtidigt være sig selv i Djurslands Bank. Både som medarbejder og som kunde. Men det betyder ikke, at vi stryger folk med hårene eller holder op med at stille de spørgsmål, der går tæt på.

Kunder i Djurslands Bank er forskellige – og vi møder dem til møder, i telefonen, via mails, til onlinemøder, ude i bybilledet, i den lokale idrætsforening, ved vores populære kaffebil, til VærdiPlus arrangementer – og mange andre steder.

Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet.

Ledelsesberetning Finansielt overblik

Basisresultat

Basisresultatet (resultat før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 108,3 mio. kr., svarende til en stigning på 50,9 mio. kr. (88,7%) i forhold til 2018.

Nedskrivninger

Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 12,1 mio. kr.

Kursreguleringer

Indtægt på 18,1 mio. kr. som følge af positive kursreguleringer fra aktier og valuta, mens obligationerne bidrager med et negativt afkast på 11,2 mio. kr. Kursreguleringerne er samlet 8,9 mio. kr. lavere end i 2018.

Årets resultat før skat

Bankens resultat før skat udgør 138,2 mio. kr., svarende til en stigning på 53,2 mio. kr. (+62,6%) i forhold til 2018.

Egenkapitalforrentning

12,6% i gennemsnitlig egenkapitalforrentning p.a. før skat.

Forretningsomfang

Bankens samlede udlån, indlån og garantier pr. 31. december 2019 udgør 15,8 mia. kr. og er steget med 1,3 mia. kr. i forhold til 2018, svarende til en stigning på 8,6%.

Udlån

Fald i udlån fra ultimo 2018 til ultimo 2019 er på -2,5%. Vækst i gennemsnitligt udlån er på 0,8%.

Indlån

Vækst i indlån ekskl. puljer fra ultimo 2018 til ultimo 2019 er på 8,1%. Vækst i gennemsnitligt indlån er på 9,9%.

Kapitalprocent (solvens)

Kapitalprocent på 19,8% og kernekapitalprocent på 18,8%, samt et solvensbehov på 9,6%. Kapitalkrav (solvensbehov incl. NEP-tillæg, kapitalbevaringsbuffer og konjunkturbuffer) er opgjort til 13,5% svarende til en overdækning på 6,3 procentpoint. Bankens ansvarlige kapital består af egenkapital, samt Tier 2 kapital på 49,5 mio. kr.

Udbytte

Forslag om 8 kr. pr. aktie svarende til 19,4% af nettooverskuddet.

Forventning til 2020

Resultat før skat i niveauet 65-80 mio. kr.

Ledelsesberetning

Finansielt overblik

(1.000 kr.)		2019	2018	2017	2016	2015
Resultatopgørelse
Netto renteindtægter		170.236	167.507	166.986	165.189	170.215
Netto rente- og gebyrindtægter		366.347	315.992	308.735	303.751	314.851
Driftsudgifter *		258.360	259.066	228.734	211.488	201.515
- heraf udgifter til personale og administration		251.217	252.616	218.674	205.826	187.198
- heraf betaling til Indskydergarantifonden m.v.		325	190	193	357	9.620
Basisresultat *		108.344	57.416	80.480	93.105	113.707
Kursreguleringer		18.069	26.990	24.833	19.675	1.896
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender		-12.138	-4.235	-17.180	20.861	42.210
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder		-368	-3.669	17	-18	-14
Resultat før skat		138.182	84.971	122.510	91.901	73.379
Årets resultat		111.232	72.345	98.076	74.382	58.771
Udvalgte hovedtal
Egenkapital		1.142.180	1.044.143	1.015.567	933.075	874.751
Efterstillede kapitalindskud		49.511	0	0	0	0
Kapitalgrundlag		992.566	836.534	838.003	759.714	716.221
Indlån inkl. puljer		8.757.797	7.959.573	7.664.421	6.242.687	5.342.465
Udlån		4.161.984	4.267.862	4.516.187	3.665.212	3.521.129
Balancesum		10.260.909	9.329.121	8.967.277	7.544.456	6.836.206
Eventualforpligtelser		2.882.611	2.324.237	2.058.929	1.587.398	1.334.376
Udvalgte nøgletal
Kernekapitalprocent	pct.	18,8	18,0	18,9	17,9	17,5
Kapitalprocent	pct.	19,8	18,0	18,9	17,9	17,5
NEP-kapitalprocent **	pct.	19,8	18,0	-	-	-
Solvensbehov	pct.	9,6	10,4	10,5	11,3	11,3
Egenkapitalforrentning før skat	pct.	12,6	8,4	12,6	10,2	8,6
Basisindtjening pr. omkostningskrone		1,42	1,22	1,35	1,44	1,56
Liquidity Coverage Ratio (LCR)	pct.	316,9	315,9	171,7	202,4	231,1
Overdækning jf. lovkrav om likviditet ***	pct.	216,9	215,9	91,7	196,0	153,9
Årets nedskrivningsprocent	pct.	-0,2	-0,1	-0,3	0,4	0,8
Udlån i forhold til egenkapital		3,6	4,1	4,4	3,9	4,0
Børskurs/indre værdi pr. aktie		0,60	0,65	0,65	0,67	0,80
Udbytte pr. aktie		8,0	6,0	7,0	7,0	6,0

* Definition fremgår af note 1.

** NEP-tillægget blev indført i 2018. Derfor ingen sammenligningstal for 2015-2017.

*** Lovkravet om likviditet blev ændret fra §152 til LCR i 2017. Derfor er nøgletallet for 2017-2019 beregnet udfra overdækning af LCR,

mens nøgletallet for 2015 og 2016 er beregnet som overdækningen af §152.

Der henvises i øvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1.

Bankdirektør Lars Møller Kristensen (Foto: Pernille Bering)

Ledelsesberetning Brev til aktionærerne

Kære aktionær

Resultatet for 2019 blev med et overskud før skat på 138,2 mio. kr. det bedste nogensinde i bankens historie. Resultatet forrenter egenkapitalen før skat med 12,6%, hvilket vi i bankens ledelse vurderer som meget tilfredsstillende.

Baggrunden for det særdeles flotte resultat er, at vi gennem 2019 har oplevet et yderligere rentefald. Bankens medarbejdere har gennem hele året ydet en helt ekstraordinær indsats med låneomlægninger, så rigtig mange af bankens boligkunder nu kan glæde sig over at have et billigt realkreditlån med fast rente de næste 30 år.

Vi har i 2019 ekspederet næsten tre gange så mange realkreditlån som i 2018, hvilket også har medført en markant øget indtjening i dette års regnskab.

Bagsiden af medaljen er desværre, at det lave renteniveau udfordrer bankens indtjening i den kommende fremtid. Vi oplever, at kunderne sparer mere og mere op, mens bankens udlån er faldet med 2,5% det seneste år. Indlånet er steget med 8,1%, og indlånsoverskuddet udgør nu 2,5 mia. kr., som det koster banken 0,75% i rente at placere i Nationalbanken.

Hvis kunderne får 0% i rente på indlån, mens banken samtidig betaler en negativ rente på 0,75% i Nationalbanken, ligner det mest det, man tilbage i 1950-erne kaldte "ren Ebberød Bank". Det har vi valgt at leve med i en periode, men med de seneste udmeldinger fra både Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken tyder det desværre på, at denne unaturlige rentesituation med negative renter ikke er et forbigående fænomen. Med udsigten til yderligere 5 til 10 år med negative renter, har banken hen over det seneste års tid været nødt til at tilpasse sine indlånssatser herefter, og banken forventer derfor også at indføre negative renter på indlån til flere af bankens kunder i løbet af 2020.

Banken har i september gennemført en stor kundetilfredshedsundersøgelse, som viser et meget positivt resultat. Vi mærker det også ved, at mange af bankens nuværende kunder henviser venner, kolleger og familie som nye kunder til banken. Banken oplever derfor en høj tilgang af kunder i

alle bankens afdelinger og havde i 2019 den højeste tilgang af nye kunder i bankens historie. Det er et stort skulderklap til alle bankens medarbejdere, som i dagligdagen gør en stor indsats for at give kunderne den bedst mulige rådgivning og betjening i banken.

En af bankens ledere har udtrykt, at mens 2018 var forandringernes år, har 2019 været travlhedens år. På trods af de mange aktiviteter er vi lykkedes med at gennemføre aktiviteterne med færre medarbejdere end i 2018. Dette skyldes både, at banken har valgt at outsource opgaver til underleverandører, og at der har været fokus på en stram omkostningsstyring. Vi må dog erkende, at vi på it-området følger trenden i branchen med omkostninger på et højere niveau end tidligere. Bankens it-omkostninger ligger over de budgetterede for året, ikke mindst på grund af de fortsat mange regulative krav.

Banken har altid fokuseret på at have kunder med sund fornuft i økonomien. Det er faktisk en af bankens grundlæggende værdier. Derfor er det også tilfredsstillende, at et pænt bidrag til det flotte resultat for 2019 er, at banken atter kan indtægtsføre tidligere nedskrivninger på udlån for 12,1 mio. kr.

Vi fortsætter i 2020 med at gennemføre en række af de aktiviteter, der fremgår af bankens strategiplan, og vi forventer også at fortsætte den gode vækst i både kunder og forretningsomfang. Vi forventer dog ikke det samme aktivitetsniveau på konverteringer som i 2019, hvilket samlet vil medføre en lavere indtjening.

Ud fra disse forudsætninger forventer banken at realisere et resultat før skat i niveauet 65-80 mio. kr., svarende til en egenkapitalforrentning før skat mellem 6% og 7%.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med bankens årsrapport og vil gerne takke kunder og aktionærer for den store opbakning, som I giver Djurslands Bank og som medvirker til vores fælles vækst til gavn for os alle i lokalområdet.

Venlig hilsen

Lars Møller Kristensen, bankdirektør

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi

Bankens historie

Djurslands Bank opstod i 1965 som en fusion af tre lokalbanker på Djursland med rødder helt tilbage til 1906.

Bankens afdelingsnet på Djursland blev i årene fra 1985 til 1991 udvidet med afdelingerne i Hornslet, Rønde og Ebeltoft.

I Aarhus-området blev den første filial åbnet i 1995 i Lystrup, og i årene frem til 2003 blev afdelingerne i Tranbjerg, Risskov, Tilst og centrum af Aarhus etableret. I 2015 blev strategien med vækst via nye afdelinger genoptaget med etableringen i Løgten-Skødstrup, Hinnerup i 2016 og senest Randers i 2018.

Forretningsmodel og samarbejdspartnere

Djurslands Bank er en full-service bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i bankens markedsområde. Ud over bankprodukter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter.

Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er:

Totalkredit
DLR Kredit
BankInvest
Privatsikring
Letpension

Kunder

Banken rådgiver og servicerer 51.631 private kunder og 4.299 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt ca. 2.000 foreningskunder.

Banken har over de seneste år oplevet en solid vækst i antallet af kunder. Vi har i 2019 oplevet den højeste tilgang af privatkunder i bankens historie og har derved øget markedsandelen ikke mindst i Aarhus. Også i Randers-området oplever vi en god interesse for at blive kunde i byens nyeste bank.

Banken har en målsætning om at have helkundeforhold og har segmenteret privat- og erhvervskunderne efter forretningsomfang og indtjening samt opbygget bankens rådgivningskoncepter i forhold til de enkelte kundesegmenter.

Medarbejdere

Djurslands Bank ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament for bankens yderligere udvikling.

Banken arbejder systematiseret med såvel faglig som personlig kompetenceudvikling af de enkelte medarbejdere. Banken har defineret jobbeskrivelser og jobprofiler, og på de årlige medarbejderudviklingssamtaler drøftes eventuelle gaps mellem kompetencer og stillingens jobkrav. På baggrund heraf udarbejdes der personlige udviklingsplaner med henblik på at vedligeholde og styrke den enkelte medarbejders kompetencer samt sikre, at medarbejderens ressourcer nyttiggøres bedst muligt.

Djurslands Bank ønsker at arbejde effektivt med trivsel og gennemfører jævnligt trivselsundersøgelser, ledervurdering og APV; alle med det formål at højne trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen.

Medarbejdere i Djurslands Bank har normalt et længerevarende ansættelsesforhold. Personaleomsætningen var i 2019 på 11%, men når man fratrækker opsagte medarbejdere og pensionering kan personaleomsætningen opgøres til 4%.

Den gennemsnitlige ansættelseslængde er 12,5 år, hvilket er tilfredsstillende i forhold til ønsket om længerevarende ansættelsesforhold.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i banken er faldet fra 202,9 til 201,7.

Banken inviterer alle medarbejdere til medarbejderdag hvert andet år. I 2018 blev alle medarbejdere sat i stævne på Karpenhøj Naturcenter på Mols med masser af aktiviteter i centrum, og til maj 2020 mødes vi igen til en fornøjelig dag med fokus på hygge, aktiviteter og socialt samvær.

Bankens vision og mission

Djurslands Banks forretningsmodel er baseret på bankens vision, mission og værdigrundlag, samt bankens historie og geografiske placering i Østjylland:

Vision

Banken vil med Østjylland som markedsområde være en stærk og attraktiv finansiel samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien.

Mission

Vi afdækker aktivt og fremadrettet vore kunders finansielle behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger.
Banken skal være en sund forretning, der giver aktionærerne et stabilt og konkurrencedygtigt afkast af deres investering i banken.
Banken udvikles ved at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament.

Banken ønsker at have en værdiskabende rolle i forhold til kunder, aktionærer, medarbejdere og andre interessenter.

Bankens forretningsmodel

Bankens forretningsmodel bygger på to ben. Den personlige relationsbank og den digitale bank.

Den personlige relationsbank

I Djurslands Bank prioriterer vi nærhedsprincippet og den personlige dialog med kunderne højt. Bankens forretningsmodel er bygget op omkring Aktiv Kunderådgivning, hvor der er særlige krav til rådgivningens forberedelse, indhold og kvalitet. Bankens rådgivere har i 2019 afholdt 14.000 Aktiv Kunderådgivningsmøder.

Aktiv Kunderådgivning betyder, at det er banken der uopfordret og proaktivt tager initiativ til at kontakte kunden, når der er områder i kundens økonomi, som med fordel kan sammensættes på en anden og bedre måde. Når vi rådgiver kunden, er det med udgangspunkt i kendskabet til kunden, individuelle behov, kundens økonomi og ønsker for fremtiden.

I 2019 er vi som noget nyt begyndt at spørge kunderne, hvor ofte de ønsker møde i banken og hvilken mødeform, de foretrækker. Det er vigtigt for os hele tiden at tilpasse både rådgivningen og kontakten til kunderne i forhold til behov og ønsker.

Bankens 5 værdier

AKTIV KUNDERÅDGIVNING Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdæk ker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forbe redte møder og giver vores kunder mere, end de forventer.	TEAM - TRIVSEL - TRYGHED Vi vil være en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi lægger derfor stor vægt på personlig og faglig udvikling. Den enkelte medarbejders trivsel er væsentlig, så vi i fællesskab kan skabe stærke resultater. Vi møder udfordringer med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning.	SUND FORNUFT I ØKONOMIEN Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kvalificeret rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger for vores kunder. At være kunde i Djurslands Bank skal altid være lig med økonomisk kvalitet.
	ENGAGERET OG EFFEKTIV Vi er proaktive og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og dermed give hurtige svar. Vi er initiativrige og ser mulig hederne. Gennem coaching og sparring finder vi utraditionelle veje og realiserer nye mål.	LOKAL OG SYNLIG Vi er lokalbanken i Østjylland. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markeds føring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament.

Banken har defineret 5 grundlæggende værdier, som danner baggrund for den virksomhedskultur, som kunder, medarbejdere og samarbejdspartere vil opleve, når de møder banken.

Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning. Som nævnt prioriterer vi at mødes med vores kunder og tilbyder, udover personlige møder, at mødes med kunden online eller på telefon. Vi tilpasser mødeformen til den konkrete situation og den enkelte kunde.

For at sikre at banken lever op til et højt niveau for Aktiv Kunderådgivning, gennemføres der løbende en spørgeskemaundersøgelse på kundernes tilfredshed med de gennemførte møder. For 2019 viser undersøgelsen en Net Promoter Score (NPS) på 70 - på en skala fra -100 til +100 - hvilket er et meget tilfredsstillende niveau.

Sammen med andre pengeinstitutter deltog vi i 2019 i en kundeundersøgelse udarbejdet af Finanssektorens Uddannelsescenter og Dataminds. Resultatet for 2019 viste for privatkunder en tilfredshed på 84 – på en skala fra 0 til 100 – og loyalitet på 88. For erhvervskunder var scoren for tilfredshed på 81 og loyalitet på 81. Banken er meget tilfreds med de høje scorer for tilfredshed og loyalitet og med stigningen i tallene fra 2018 til 2019. Vi har fortsat som mål at ligge på niveauet min. 80 på såvel tilfredshed som loyalitet.

Den digitale bank

Selvom Djurslands Bank er en rådgivningsbank med nære relationer til kunderne, prioriterer banken også højt at stille moderne og digitale løsninger til kundernes rådighed.

Nutidens bankkunde forventer nem og hurtig adgang til alle relevante former for digitale selvbetjeningsprodukter og bankens erhvervs- og privatkunder tilbydes digitale løsninger som MobilePay, ApplePay, NetBank eller MobilBank.

Banken har outsourcet de væsentligste it-funktioner til datacentralen Bankdata, som banken sammen med otte andre pengeinstitutter er medejer af. Bankens it-drift er

videreoutsourcet til JN Data.

Anvendelse af teknologi og digitale løsninger vil i stigende grad få stor betydning for bankens konkurrencedygtighed både i forhold til kundevendte applikationer og bankens effektivisering af arbejdsprocesser. Hertil kommer en ikke ubetydelig og væsentlig anvendelse af it-ressourcer til at imødekomme myndighedernes øgede regulative krav.

Bankens it-udvikling i Bankdata sker i et samarbejde mellem de ni pengeinstitutter i Bankdata, hvoraf de største er Jyske Bank, Sydbank og Ringkjøbing Landbobank. Den fælles itudvikling på Bankdata giver banken en stærk udviklingskraft, hvilket skal være med til at sikre, at banken vil kunne leve op til fremtidens stigende krav på it-området.

Bankens investeringer og udgifter på it-området i Bankdata er gennem de senere år øget markant. Dels fordi kundernes it-forbrug er stigende, dels på grund af udviklingsomkostningerne som følge af større regulative tiltag som eksempelvis MiFID II og Persondataforordningen og endelig som konsekvens af enkelte ekstraordinært store udviklingsprojekter inden for kapitalmarked og boligrådgivning.

Banken har stort fokus på hele tiden at udbygge kundernes muligheder for at anvende digitale løsninger; herunder øgede muligheder for digitale rådgivnings- og selvbetjeningsløsninger

Sund virksomhedskultur

I medfør af § 70a i lov om finansiel virksomhed har bankens bestyrelse vedtaget en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur.

Formålet med politikken er at efterleve lovens krav samt være med til at sikre og fremme en sund virksomhedskultur i banken med henblik på:

at forebygge, at banken misbruges til hvidvask, terrorfinansiering samt anden finansiel kriminalitet samt reducere risici forbundet hermed
at fremme høje etiske og faglige standarder
at afspejle en passende balance mellem bankens mål for indtjening og hensynet til overholdelse af gældende regulering på alle områder
at reducere de risici, der indebærer operationelle og omdømmemæssige risici

I den henseende supplerer politikken bankens forretningsmodel samt relevante politikker, herunder bankens hvidvaskpolitik, bankens lønpolitik og bankens politik for operationelle risici.

Strategi

Banken gennemførte i 2017 en strategiproces med henblik på at tilpasse og udvikle bankens forretningsmodel til fremtidens krav og vilkår for den finansielle sektor. Vi er siden kommet rigtigt langt med strategien, hvor det overordnede tema er sammenfattet i: Strategi 2025 - Vækst gennem personlig og kompetent rådgivning i en digital hverdag.

Strategien omfatter de tre strategiske forretningsområder, Privat, Erhverv og Ungdom samt fem tværgående strategiske temaer indenfor :

Tilgængelighed
Kompetencer
Digitalisering
Image og kommunikation
Fremtidens leverancemodel

Strategien viderefører bankens forretningsmodel og den positive udvikling, den har bidraget med, herunder vigtigheden af at opretholde og styrke de personlige relationer til bankens kunder.

Strategiens enkeltelementer bliver implementeret gennem aktiviteter frem mod 2025 med henblik på at opretholde og sikre bankens forretningsmodel og konkurrencedygtighed – og dermed bidrage til bankens fremtidige positive udvikling i de økonomiske nøgletal.

For unge af unge

Banken har gennem de seneste otte år haft et ekstraordinært fokus på at øge markedsandelen af unge kunder i aldersgruppen 18-30 år gennem bankens UngBank. Satsningen har særligt været en stor succes i universitetsbyen Aarhus, hvor banken har en relativt større markedsandel i UngBank end banken generelt.

Aktiviteter i UngBank koncentrerer sig om at inddrage bankens unge rådgivere i fortsat at udbygge dette markedsmæssige fortrin samt at udbrede indsatserne til uddannelsesinstitutionerne på Djursland og i Randers.

UngBank er i 2019 blevet styrket med en ny forretningsplan og en ny organisering. Det betyder blandt andet, at de unge rådgivere får bedre sparringsmuligheder og større ejerskab til selv at skabe og drive aktiviteter. Vi ønsker at komme tættere på unge- og studiemiljøerne i hele bankens markedsområde, hvilket fortsat skal være med til at differentiere Djurslands Bank.

Excellent erhvervsvækst

Banken har en pæn markedsandel inden for erhverv på Djursland, men ønsker i strategiperioden at styrke erhvervsprofilen yderligere.

Styrkelsen skal ske gennem en stærkere profilering og yderligere udbygning af ressourcer og kompetencer i bankens erhvervsafdelinger i Grenaa, Aarhus og Randers. Vi investerer i vækst og har senest ansat en erhvervsdirektør til Område Aarhus, som skal være med til at løfte og udbygge erhvervssatsningen i Aarhus-området. Et af tiltagene i 2019 var etablering af Djurslands Bank Leasing, så erhvervsvirksomheder nu kan vælge at lease direkte gennem banken.

Bankens vækststrategi retter sig i særlig grad mod erhvervskunder inden for engagementsstørrelserne mellem 1 til 15 mio. kr. og 15 til 50 mio. kr.

Kundens livsfaser og fremtidens rådgivning

Bankens nuværende og stærke forretningsmodel på privatkundeområdet, Aktiv Kunderådgivning, er i 2019 blevet styrket yderligere. Konceptet er blevet tilført rådgivningsværktøjer og præsentationsmateriale, der målretter rådgivningen til kundernes livsfaser. Målet er at gøre kunderådgivningen og bankens uopfordrede og proaktive henvendelser til kunderne endnu mere aktuelle og relevante.

6-22 Tilgængelighed

Djurslands Bank er en rådgivningsbank, og derfor prioriteres det højt, at banken er tilgængelig, når kunden har behov for at komme i kontakt med banken. Banken er i dag åben for rådgivning ugens fem hverdage mellem klokken 8-18. Det er bankens ønske at iværksætte initiativer, der sikrer, at kunderne har optimale muligheder for at aftale møder på tidspunkter, der passer kunderne bedst. Banken tilbyder at mødes med kunden i bankens afdelinger, hjemme hos kunden eller online via digitale møder, og banken ser i strategiperioden et stort potentiale for kunderne i at udbygge den løbende dialog via digitale møder.

Kompetencedrevet vækst

Som rådgivningsbank forventer kunderne at møde veluddannede og kompetente rådgivere, der kan tilføre kundernes økonomi yderligere værdi. Banken har derfor systematiserede uddannelsesprogrammer for bankens rådgivere og prioriterer den løbende kompetenceudvikling. Banken anvender certificeringer inden for de væsentligste rådgivningsområder – og øger i strategiperioden omfanget af disse for at sikre kvaliteten i rådgivningen.

Alle privatrådgivere gennemgik i 2019 et modulopbygget uddannelsesforløb "Den erfarne rådgiver", og herudover påbegyndte banken i 2019 et lederuddannelsesforløb for alle bankens ledere; et forløb, der blandt andet sætter fokus på lederens rolle i forhold til forandringer og den øgede digitalisering.

Digitale væksthormoner

Banken effektiviserer i strategiperioden en række interne processer ved brug af digitale robotter og omlægning af nuværende it-systemer til digitale processystemer.

Herudover vil banken udnytte de kommende digitale muligheder for at kunderne selv kan tilgå flere informationsog rådgivningssystemer omkring deres egen økonomi både via NetBank, MobilBank, sociale medier eller andre relevante kanaler. Der er fokus på flere selvbetjeningsløsninger, som kan tilgås på hjemmesiden, uden dog på den måde at gå på kompromis med muligheden for den personlige kontakt til en rådgiver.

Image og kommunikation i særklasse

Som en del af strategien blev det besluttet at styrke kommunikationen og dermed opnå en mere synlig og ensartet kommunikation med bankens interessenter. Med fokus på et mere tidssvarende og klart udtryk offentliggjorde banken i 2019 en ny og moderne designlinje, der skal understøtte eksekveringen af bankens strategi og vækst. Det nye design er blevet implementeret på stort set alle kanaler og er med til at give banken en mere markant og differentieret profil. Der er herudover fokus på en proaktiv pressetilgang samt videreudvikling af bankens utraditionelle markedsføring.

Bankens leverancemodel

I strategien indgår en løbende vurdering af mulighederne for at effektivisere og udvikle bankens leverancemodel, så der er et forretningsmæssig optimalt forhold mellem bankens omkostningsniveau og kundernes behov.

Banken har i dag 15 afdelinger fordelt i kommunerne Syddjurs, Norddjurs, Aarhus, Favrskov og Randers. Banken har 18 nye og avancerede pengeautomater, som både kan udbetale og modtage kontante indbetalinger i danske kroner og euro. Herudover har banken kassefunktioner i Grenaa, Auning, Rønde og Risskov.

Der vurderes løbende på størrelsen og strukturen af bankens filialnet, og inden for de seneste fem år har banken åbnet tre nye filialer i henholdsvis Løgten-Skødstrup, Hinnerup og Randers.

Bankens nyeste afdeling i Randers har fundet flot fodfæste i en by, hvor der er mange om buddet. Markedsområdet er således blevet udvidet og styrket med tilstedeværelsen i den naturlige centerby for det nordlige Djursland.

Aarhus-området er i 2019 i den grad også blevet styrket med en markant ombygning og udvidelse af bankens afdeling på Nordre Strandvej i Risskov, som samtidig er områdekontor i Aarhus. Ejendommen blev solgt til bankens datterselskab Djurs-Invest ApS, og banken har indgået et lejemål for afdelingen.

Som et led i at effektivisere og optimere banken blev åbningstiderne for Kolind afdeling ændret fra 1. november 2019, så der nu er åbent to dage om ugen, og resten af tiden er medarbejderne samlet i Ryomgård afdeling. Vi ser fortsat Kolind by som et godt og stærkt område for banken og har derfor fundet frem til denne løsning, som både tilgodeser de lokale interesser samtidigt med, at vi kan skabe et stærkere rådgivningsmiljø og reducere på omkostningssiden.

En anden omkostningsbesparelse, som er gennemført ved udgangen af 2019, er lukningen af tre pengeautomater i Vivild, i Bønnerup og på Grenaa Havn. Alle tre automater var nedslidte og stod for en eventuel udskiftning. På baggrund af en markant nedgang i transaktioner og stigende omkostninger til servicering og vedligehold, blev det derfor besluttet ikke at investere i nye pengeautomater de tre steder.

I bankens strategi indgår muligheden for at outsource opgaver, som vil kunne håndteres mere optimalt uden for banken. I 2019 blev bankens ejendomsvurderinger derfor outsourcet til Totalkredit, bankens puljeinvesteringer til BankInvest og MinIndsigelse til Nets, hvilket realiserer besparelser i bankens stabsfunktioner.

Djurslands Bank offentliggør af konkurrencemæssige hensyn ikke sine kortsigtede planer for filialetableringer, men det indgår i strategien, at bankens fortsatte vækst primært skal ske via etablering af nye filialer i Østjylland. Samtidig vurderer vi til stadighed bankens nuværende filialstruktur og leverancemodel med henblik på en løbende tilpasning til fremtidens krav og øget effektivitet.

Bankens nyeste afdeling åbnede på Østervold i Randers i 2018, og vi oplever en stor interesse for banken i lokalområdet. Teamet består af 17 kolleger fordelt på privat og erhverv, og den senest ankomne privatrådgiver startede 1. januar 2020.

Ledelsesberetning

Regnskabsberetning

Rekordresultat efter historisk konverteringsbølge

Bankens resultat før skat udgør 138,2 mio. kr., hvilket er 53,2 mio. kr. højere end resultatet fra 2018. Resultatet før skat forrenter egenkapitalen med 12,6%. Bankens ledelse vurderer årets resultat som meget tilfredsstillende.

Kvartalsresultater
	2019
(mio. kr.)	Q4	Q3	Q2	Q1
Nettorente- og
gebyrindtægter	85,5	99,1	104,8	76,9
Driftsudgifter	-71,3	-61,5	-64,6	-61,0
Basisresultater	14,4	37,6	40,4	15,9
Nedskrivninger
på udlån m.v.	-10,2	5,2	12,4	4,7
Kursregulering	7,1	3,6	-1,9	9,3
Resultat før
skat	11,0	46,3	51,0	29,9

Netto renteindtægter

Netto renteindtægter udgør 170,2 mio. kr. i 2019, hvilket er en stigning på 2,7 mio. kr. i forhold til 2018.

Ændringen skyldes primært følgende:

Grundet et øget indlånsoverskud på ca. 600 mio. kr. ultimo 2019 i forhold til ultimo 2018, så har banken i 2019 haft en gennemsnitlig større beholdning af indskudsbeviser end i 2018, hvilket kombineret med Nationalbankens sænkning af rentesatsen på indskudsbeviser med yderligere 0,1 procentpoint til -0,75%, medfører en lavere indtjening på 3,0 mio. kr. i forhold til 2018.
I 2019 stiger bankens gennemsnitlige udlån før nedskrivninger med 0,5% i forhold til 2018, hvilket ikke er nok til at fastholde renteindtjeningen på udlån, da konkurrencen, det historisk lave renteniveau samt en ændret udlånssammensætning trækker den gennemsnitlige forrentning af udlånsporteføljen ned med 0,03 procentpoint i forhold til 2018.
Obligationsbeholdningen på 2,1 mia. kr. giver en lavere forrentning i takt med, at højere forrentede obligationer erstattes med nye obligationer med lavere rente, hvilket medfører et fald på 4,6 mio. kr.
Andre renteindtægter stiger med 7,3 mio. kr., hvilket skyldes indtjening på terminspræmie og kursfradrag i forbindelse med håndteringen af realkreditobligationer.

• Bankens gennemsnitlige indlånsmasse ekskl. puljer er i 2019 steget med 578 mio. kr. Bankens renteudgifter til indlånsporteføljen er dog faldet 3,4 mio. kr. i forhold til 2018, hvilket skyldes rentenedsættelser i løbet af året.

Mio. kr. Netto renteindtægter

Gebyr- og provisionsindtægter

Gebyr- og provisionsindtægter (netto) er realiseret med 181,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 43,0 mio. eller 31,1% i forhold til 2018.

Den væsentligste årsag til indtægtsstigningen er bankens store aktivitet indenfor boligfinansiering i forbindelse med den historisk høje konverteringsbølge, som ramte Danmark i 2019, hvor den direkte indtjening er steget med 30,1 mio. kr. i forhold til 2018. Banken formidler realkreditlån gennem Totalkredit og har opbygget en betydelig portefølje af Totalkreditlån på ca. 13,6 mia. kr. Alene i 2019 er porteføljen vokset med ca. 20%.

Et andet område, hvor bankens målrettede aktiviteter giver øget indtjening, er kapitalforvaltning, hvor indtjeningen stiger 11,1 mio. kr. grundet øget volume på kundehandler og indestående under puljeadministration.

Indtjeningen på forsikringsområdet, hvor der samarbejdes med Privatsikring om skadeforsikringer og Letpension om personforsikringer, stiger i 2019 med 3,6 mio. kr. i forhold til sidste år.

Gebyrer og provisioner fra betalingsformidling, serviceydelser og garantiprovision på finansgarantier viser en stigning på 4,1 mio. kr., primært som følge af det øgede forretningsomfang efter de senere års store kundetilgang.

Endelig har udbytteindtægter fra bankens aktiebeholdning været 14,6 mio. kr., hvilket er 4,6 mio. kr. højere end i 2018.

Gebyr- og provisionsindtægter (netto) og udbytte Mio. kr.

Netto rente- og gebyrindtægter

Bankens samlede netto rente- og gebyrindtægter blev i 2019 på 366,3 mio. kr., hvilket er 50,4 mio. kr. og 15,9% højere end i 2018.

Driftsudgifter

De samlede driftsudgifter udgør 258,4 mio. kr. og er dermed faldet med 0,7 mio. kr. i forhold til 2018.

Ændringerne i omkostningerne skyldes primært:

• It-omkostninger falder 5,8 mio. kr. Årsagen til faldet skyldes primært, at it-omkostningerne i 2018 var belastet af en ekstra it-omkostning på 17 mio. kr. fra Bankdata vedrørende udvikling af en ny kapitalmarkedsplatform til brug for administration og risikostyring af

bankernes finansielle forretninger, som var påbegyndt i 2016. Med baggrund i ændringer i forhold til opkrævning af bankcentralernes udtrædelsesgodtgørelse for nødlidende institutter, blev de aktiverede udviklingsomkostninger faktureret til bankerne i 4. kvartal 2018. Årsagen til at it-omkostningerne ikke er 17 mio. kr. lavere i 2019 i forhold til 2018 skyldes, at der fortsat er øgede omkostninger til kapitalmarkedsplatformen. Derudover har der været øgede udgifter til stigende reguleringskrav, en ny realkreditplatform og andre digitale løsninger til kunder og interne arbejdsprocesser.

Personaleudgifter stiger 2,0 mio. kr. i forhold til 2018 på trods af, at antallet af heltidsansatte falder med ca. en. De væsentligste årsager til stigningen skyldes overenskomstmæssige lønstigninger på 2% samt en øget lønsumsafgiftssats fra 14,5% til 15%.
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver er øget med 0,6 mio. kr. i forhold til 2018.

Samlede driftsudgifter Mio. kr.

Kursreguleringer

Kursreguleringer viser en gevinst på 18,1 mio. kr., hvilket er 8,9 mio. kr. lavere end i 2018. De lavere kursreguleringer i forhold til 2018 skyldes primært en ekstraordinær opskrivning af bankens ejerandel i BI Holding A/S på ca. 17 mio. kr. i 2018.

Kursreguleringer er i det væsentligste sammensat af en gevinst på 24,9 mio. kr. på aktiebeholdningen og en gevinst på valuta på 4,1 mio. kr. samt et nettotab på obligationsbeholdningen på 11,2 mio. kr.

Den positive kursregulering på aktiebeholdningen stammer primært fra bankens beholdning af sektoraktier.

Kursreguleringer Mio. kr.

Indtjening fra bankdriften

Resultatet af bankens egentlige bankdrift (basisindtjening inkl. kursregulering fra sektoraktier) er for 2019 på 126,9 mio. kr.

Basisindtjening inkl. kursregulering fra sektoraktier
(mio. kr.)	2019	2018
Basisresultat	108,3	57,4
Kursreguleringer sektoraktier	18,6	38,2
I alt	126,9	95,6

Resultatet er, som følge af den nævnte udvikling i netto rente- og gebyrindtægter samt i omkostninger, 31,3 mio. kr. højere end i 2018.

Basisresultatet (resultat før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 108,3 mio. kr., hvilket er 50,9 mio. kr. højere end i 2018. Den markante stigning skyldes primært den høje indtjening på realkreditkonverteringsbølgen, samt at 2018 var belastet af en ekstraregning til Bankdata på 17 mio. kr.

Herudover påvirker den fortsat faldende rentemarginal basisindtjeningen negativt, idet renteindtjeningen derved ikke følger udlånsvæksten.

Resultat af bankdrift

(Basisresultat + kursreguleringer af sektoraktier) Mio. kr.

Tab og nedskrivninger på udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn m.v.

Årets nedskrivninger udgør en indtægt på 12,1 mio. kr. mod en indtægt på 4,2 mio. kr. i 2018. Den stigende indtægt skyldes tilbageførsel i tidligere nedskrevne engagementer, samt en fortsat løbende kalibrering af modellen for de nye nedskrivningsregler for stadie 1 og 2, samt forbedrede konjunkturforløb for både privat- og erhvervskunder. Banken nedskrev i 2018, ud fra et ledelsesmæssigt skøn, ekstra 9 mio. kr. som følge af tørken i landbruget i sommeren 2018. Den forventede effekt er nu indregnet i bankens normale nedskrivningsberegninger.

Tab og nedskrivninger på debitorer Mio. kr.

Stadie 1 og 2 nedskrivninger har i 2019 givet en indtægt på 35,9 mio. kr. Stadie 3 nedskrivninger inkl. modregning af renter på kunderne og indtægter på tidligere afskrevne fordringer udgør en udgift på 24,8 mio. kr. De øgede nedskrivninger vedrører primært enkelte landbrugskunder.

Ultimo 2019 udgør de akkumulerede individuelle stadie 3 nedskrivninger og hensættelser 209,6 mio. kr., mens akkumulerede nedskrivninger og hensættelser på stadie 1 og 2 udgør 37,5 mio. kr. Dette medfører, at bankens samlede akkumulerede nedskrivninger og hensættelser udgør 247,1 mio. kr. ultimo 2019, svarende til 3,4% af den samlede udlåns- og garantiportefølje.

Banken har i 2019 alene haft tab på 79 t.kr., som ikke på forhånd var nedskrevet.

De realiserede tab i 2019, som i forvejen var nedskrevet, udgør 2,7 mio. kr.

Rentenulstillede engagementer udgør ultimo 2019 48,4 mio. kr.

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder udviser et negativt resultat på 0,4 mio. kr., hvilket primært skyldes en nedskrivning på Djurs-Invest ApS' ejendom i Risskov.

Banken har i en årrække oplevet en stor vækst og tilgang af nye kunder i bankens afdeling i Risskov. Da afdelingen er vokset ud af sine nuværende rammer, blev det i 2018 besluttet at sælge bankens domicilejendom i Risskov til bankens datterselskab Djurs-Invest ApS, som herefter har gennemført udvidelsen af afdelingen via den tilkøbte nabogrund. Udvidelsen af ejendommen blev taget i brug i 2. kvartal 2019. Djurs-Invest ApS lejer hele ejendommen ud til Djurslands Bank. I forbindelse med opførelsen af ejendommen har Djurs-Invest ApS foretaget en nedskrivning på 1,1 mio. kr. af de afholdte udgifter i forhold til den forventede værdi af den opførte ejendom.

Årets resultat

Årets resultat før skat blev på 138,2 mio. kr., hvilket er 53,2 mio. kr. højere end i 2018 svarende til en stigning på 62,6%. Resultatet er det højeste i bankens historie.

Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital før skat med 12,6% mod 8,4% i 2018.

Egenkapitalforrentning før skat

Indtjening pr. omkostningskrone udgør 1,56 i 2019 mod 1,33 i 2018.

Indtjening pr. omkostningskrone

Efter skat på 27,0 mio. kr. udgør årets resultat 111,2 mio. kr.

I årsrapporten for 2018 udtrykte Djurslands Bank en forventning til resultatet før skat for hele 2019 i niveauet 75-90 mio. kr. Forventningen blev den 18. juli 2019 opjusteret til intervallet 110-120 mio. kr., samt opjusteret endnu engang den 11. oktober 2019 til en resultatforventning før skat i intervallet 135-145 mio. kr. Årets resultat før skat på 138,2 mio. kr. er indenfor dette interval. Årsagen til opjusteringerne henover året skyldes primært den høje konverteringsaktivitet på realkreditområdet, samt en positiv udvikling med tilbageførsel af tidligere nedskrivninger.

I forhold til ovenstående, det fortsat lave renteniveau og udviklingen i samfundsøkonomien, anser bankens ledelse årets resultat før skat på 138,2 mio. kr. for meget tilfredsstillende.

Forretningsomfang

Bankens forretningsomfang pr. 31.12.2019 udgør 15,8 mia. kr. og er steget med 1,3 mia. kr. i forhold til ultimo 2018, svarende til en stigning på 8,6%.

Udlån

Sammenlignet med ultimo 2018 er der tale om et fald i udlånet på 106 mio. kr. eller -2,5%.

Bankens gennemsnitlige udlån før nedskrivninger har været 20 mio. kr. større end i 2018, svarende til en vækst på 0,5%. Udlånsvæksten er sammensat af en vækst i privatudlån på 4,4% og et fald i erhvervsudlån på 4,1%.

Væksten i udlån er primært drevet af en høj kundetilgang af privatkunder samt et højt aktivitetsniveau indenfor boligfinansiering. Faldet på erhvervsområdet afspejler, at erhvervslivets generelt gode likviditet nedbringer det løbende kreditbehov, samt at de mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder fortsat udviser tilbageholdenhed med nye investeringer.

Indlån

Bankens indlån ekskl. puljer er steget 502 mio. kr., svarende 8,1% fra ultimo 2018 til ultimo 2019. I samme periode er indlån i puljer steget 297 mio. kr., svarende til 16,5%

Det samlede gennemsnitlige indlån er steget med ca. 565 mio. kr., svarende til 7,3%

Væksten i indlån kan henføres til det fortsat stigende antal kunder samt en øget opsparing hos bankens privatkunder, herunder en betydelig overførsel af pensionsmidler fra øvrige pensionsudbydere.

Gennemsnitligt indlån og udlån før nedskrivninger Mio. kr.

Kunder

Banken har gennem de seneste fire år haft en rekordstor kundetilgang, som har baggrund i den løbende udvidelse af bankens filialnet og forøgelse af antallet af kunderådgivere. Herudover viser bankens målinger, at en høj kundetilfredshed blandt bankens nuværende kunder bidrager væsentligt til kundetilgangen i form af anbefalinger og henvisninger.

Antallet af privatkunder er 51.631 ved udgangen af 2019, hvilket er en nettotilgang på 2.901 i forhold til 2018. Antallet af erhvervskunder opgjort på enkeltkunder er alene forøget med en nettotilgang på 34 kunder til 4.299. Antallet af samlede koncernkunder er derimod steget med cirka 210 erhvervskoncerner, svarende til en vækst på godt 7%. Den samlede kundetilgang er dermed på et meget tilfredsstillende niveau.

Kundeudvikling – 5 års oversigt

	Privat kunder	Vækst pr. år	Erhvervs kunder	Vækst pr. år
2015	39.500	4%	3.325	2%
2016	42.700	8%	3.600	8%
2017	45.950	8%	3.925	9%
2018	48.730	6%	4.265	9%
2019	51.631	6%	4.299	1%

Store eksponeringer

Banken har generelt en god bonitet i kreditporteføljen som

følge af en konstant og langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt en god og bevidst risikospredning på private kunder, erhvervsvirksomheder og brancher. Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici samt note 35, 36 og 37 med en oversigt over kreditporteføljen.

For en yderligere specifikation af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og uudnyttede faciliteter henvises til note 10.

Pejlemærket for store eksponeringer i Finanstilsynets tilsynsdiamant beregnes ud fra bankens 20 største eksponeringer med adgang til fradrag for sikkerheder og efter nedskrivninger. Eksponeringer mod kreditinstitutter under tilsynsmyndighed i EU udelades. Eksponeringen opgøres i procent af bankens egentlige kernekapital (CET1) med en grænseværdi på mindre end 175%.

Bankens store eksponeringer udgør 92,3% pr. ultimo 2019. Alle store eksponeringer udgør enkeltvist mindre end bankens fastsatte maksimale grænse på 150 mio. kr. pr. eksponering.

Eventualforpligtelser

Bankens eventualforpligtelser (primært garantier) er steget med 258 mio. kr. til 2.883 mio. kr., svarende til en stigning på ca. 24% i forhold til 2018. Stigningen kan hovedsageligt henføres til øgede garantistillelser som følge af større aktivitet på boligområdet.

Obligationsbeholdning

Bankens obligationsbeholdning udgør 2,1 mia. kr. ultimo 2019, hvoraf realkreditobligationer udgør1,7 mia. kr.

Bankens samlede renterisiko har i 2019 udgjort mellem 1,1% og 1,9% af bankens kernekapital efter fradrag. Ultimo året udgør renterisikoen 1,4% af kernekapitalen efter konsolidering.

Kapitalgrundlag

Bankens kapitalgrundlag udgør 992,6 mio. kr., og kapitalprocenten er ultimo året på 19,8%, hvilket er opgjort uden anvendelse af overgangsordningen for implementeringen af de nye nedskrivningsregler, da banken har fravalgt denne.

Bankens eget beregnede solvensbehov er opgjort til 9,6%. Hertil kommer kravet fra indfasning af kapitalbevaringsbufferen på 2,5% samt en konjunkturbuffer på 1,0%. Konjunkturbufferen stiger til 1,5% pr. 30. juni 2020 og til 2,0% pr. 31. december 2020. Derudover tyder udmeldinger fra Risikorådet på, at bufferen stiger yderligere 0,5 procentpoint til 2,5% pr. 31. marts 2021.

Derudover er NEP-kravet (krav til nedskrivningsegnede passiver) trådt i kraft pr. 1. januar 2019. NEP-kravet består, ud over solvensbehovet og buffere, af et tabsabsorberingstillæg og et rekapitaliseringstillæg, hvor summen af de to sidstnævnte betegnes NEP-tillægget. Finanstilsynet har fastsat bankens NEP-tillæg til 4,5%. Finanstilsynet genberegner og fastsætter NEP-tillægget én gang årligt. NEP implementeres som led i genopretning af pengeinstitutter og er et krav til, at visse passiver kan gældskonverteres til aktiekapital / bail-in. Banken skal indfase NEP-tillægget over en 5-årig periode fra 1. januar 2019 frem til 2023. Dette betyder, at banken henover de næste år skal opbygge kapital eller udstede kapitalinstrumenter til at imødekomme kravet.

Grundet den 5-årige indfasning frem til 2023, udgør bankens NEP-tillæg 0,4% pr. 31. december 2019. NEP-kravet udgør således 13,5% pr. 31. december 2019.

Banken har således en tilfredsstillende overdækning på 6,3 procentpoint fra kapitalprocenten ned til NEP-kravet (solvensbehovet inkl. kapitalbevaringsbufferen, konjunkturbufferen og NEP- tillægget) svarende til ca. 316 mio. kr.

Ud fra de kendte maksimumsgrænser på kapitalbevaringsbufferen og konjunkturbufferen på hver 2,5%, det foreløbig fastsatte NEP-tillæg på 4,5% og bankens individuelle solvensbehovstillæg på 1,6%, samt et af banken fastlagt

komforttillæg på 3%, vil solvenskravet til banken i 2023 ved fuld implementeret buffere og NEP-tillæg udgøre 22,1%.

Solvenskrav (inkl. komforttillæg):

For at opfylde solvenskravet inkl. internt komforttillæg primo 2023 skal banken potentielt forøge solvensen med 2,3 procentpoint frem mod 2023, svarende til en forøgelse af kapitalgrundlaget på ca. 115 mio. kr. Det øgede kapitalkrav tager bankens ledelse løbende højde for i kapitalplanlægningen, hvilket er årsagen til, at banken pr. 17. december 2019 udstedte 50 mio. kr. supplerende kapital (Tier 2) med en løbetid på 10 år. Den yderligere stigning i kapitalkravet frem mod 2023 forventes opfyldt ved optagelse af Senior Non-Preferred kapital (Tier 3) i det omfang, det er nødvendigt.

Senior Non-Preferred instrumenter er en ny klasse af seniorgæld, der ligger umiddelbart efter kapitalgrundlagsinstrumenterne i konkursrækkefølgen og derved skærmer de simple kreditorer i en afviklingssituation. Den nye klasse benævnes ikke-foranstillet seniorgæld (Senior Non-Preferred instrumenter) og kan ikke medregnes kapitalprocenten men kan alene anvendes til opfyldelse af NEP-tillægget.

Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stresstests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til

djurslandsbank.dk/ombanken/risikorapport2019, hvor den samlede rapportering af bankens kapitalbehov fremgår.

På bankens generalforsamling 13. marts 2019 fik bestyrelsen generalforsamlingens bemyndigelse til at optage yderligere ansvarlig kapital i form af hybrid og/eller supplerende kapital inden for en ramme på op til 100 mio. kr. Denne bemyndigelse er delvist udnyttet, da banken har

Aktionærer

Ultimo 2019 udgjorde bankens beholdning af egne aktier 12.694 stk. svarende til 0,5% af bankens aktiekapital.

Bankens aktiekapital på nominel 27 mio. kr. ejes af ca. 18.800 aktionærer.

Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel på over 5%.

Ændring af repræsentantskabet

udstedt Tier 2 kapital for 50 mio. kr.

På bankens generalforsamling 13. marts 2019 blev der valgt to nye medlemmer til bankens repræsentantskab: Landmand Peter Kejser, Glesborg Advokat Lars Sundtoft Madsen, Skødstrup

Genvalg til bestyrelsen

På repræsentantskabsmødet afholdt 13. marts 2019 blev Peter Zacher Sørensen, Merete Hoe og Ejner Søby genvalgt for endnu en 2-årig periode i bestyrelsen.

Ændring i bankens ledelse

Bankens kredit- og underdirektør, Mogens P. Nielsen, har efter 26 års ansættelse som ansvarlig for bankens kreditområde valgt at gå på pension fra 31. oktober 2019. Banken har derfor pr. 1. oktober ansat Helle Møller Albrecht, 53 år, som bankens nye kreditdirektør. Helle Møller Albrecht kommer fra en stilling som kreditchef for region Nord- og Midtjylland i Nykredit.

Foreslået resultatdisponering og konsolidering

Årets resultat efter skat udgør 111,2 mio. kr.

Bestyrelsen ønsker, at banken skal have et solidt økonomisk fundament, primært i form af egentlig kernekapital, til at kunne opfylde de fremtidige øgede kapitalkrav samt en potentiel udvidelse af forretningsomfanget. Bankens ledelse er meget opmærksom på, at indfasningen af de øgede kapitalkrav frem mod 2023 allerede nu bør indgå i bankens kapitalplanlægning. Derudover er banken opmærksom på de potentielle fremtidige kapitalkrav, som Basel IV kan medføre.

Med en solvens ultimo 2019 på 19,8% skal banken potentielt forøge solvensen med 2,3 procentpoint til 22,1% frem mod 2023, svarende til en forøgelse af kapitalgrundlaget på ca. 115 mio. kr., hvilket indgår i ledelsens vurderinger af forslag til kommende års aktionærudlodninger.

Med baggrund i bankens udbyttepolitik vil bestyrelsen på bankens generalforsamling foreslå:

at der udbetales et udbytte på 8 kr. pr. aktie (á 10 kr.), svarende til en samlet udbyttebetaling på 21,6 mio. kr., hvilket udgør 19,4% af nettooverskuddet, og
at det resterende overskud på 89,6 mio. kr. henlægges til reserverne.

Bankens egenkapital udgør 1.142 mio. kr., en stigning på 9,4%. Yderligere oplysninger herom fremgår af egenkapitalopgørelsen.

Likviditet

Banken finansierer generelt sit udlån med traditionel indlån fra egne kunder samt egenkapital, så banken er uafhængig af større enkeltindskud og finansiering fra professionelle udbydere.

Banken har et betydeligt indlånsoverskud på 2,5 mia. kr., og likviditetsopgørelserne har igennem 2019 været på et meget tilfredsstillende niveau.

(mio. kr.)	2019	2018
Indlån eksl. puljer	6.665	6.164
Udlån	4.162	4.268
Indlånsoverskud	2.503	1.896

Banken opgør likviditetskravene på baggrund af "Liquidity Coverage Ratio" (LCR). Nøgletallet beregnes ved at sætte pengeinstituttets likviditetsbeholdning og let realisable aktiver i forhold til pengeinstituttets betalingsforpligtelser de kommende 30 dage opgjort efter nærmere regler. Bankens LCR er 31. december 2019 opgjort til 317% mod 316% i 2018, og er dermed væsentlig over lovkravet på 100% samt bankens internt fastsatte minimumskrav på 150%.

Ledelsen vurderer, at banken i høj grad har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre driften i 2020 og 2021 baseret på den nuværende likviditetsplan.

For yderligere oplysninger om likviditetsstyringen henvises til afsnittet Likviditetsrisici side 27.

Forventninger til 2020

Den globale økonomi er fortsat i en positiv udvikling, men handelskrigen mellem USA og Kina, usikkerheden om Brexit m.v., er med til at øge risikoen for, at den globale økonomi vil opleve en afmatning i de kommende år.

Banken forventer således, at væksten i dansk økonomi i 2020 vil blive på niveau med 2019, dog med forøget risiko for en mindre tilbagegang.

Banken forventer et fortsat sundt og stabilt boligmarked understøttet af den lave rente og en positiv forbrugeroptimisme som følge af en fortsat høj beskæftigelse. Dog forventes realkreditkonverteringsniveauet at falde til et mere normaliseret niveau end tilfældet var i 2019. For erhvervsvirksomheder forventes investeringslysten at være uændret i forhold til 2019.

Banken forventer ikke, at væksten i samfundsøkonomien vil bidrage til en højere vækst i bankens forretningsomfang i 2020 end i 2019, men at væksten primært skal hentes via større markedsandele.

Banken forventer, at den høje tilgang af nye kunder, som banken har oplevet i perioden 2016 til 2019, vil fortsætte i 2020. Udviklingen vil tillige blive hjulpet yderligere på vej af bankens vækstpotentiale i Randers afdelingen, som blev etableret i 2018, samt af udvidelsen af bankens afdeling i Risskov, som oplever en stor tilgang af nye kunder.

Banken vil i 2020 øge fokus på erhvervsområdet, da banken ønsker, at erhvervskunderne skal udgøre en større andel af bankens samlede udlånsportefølje.

Bankens forretningsmodel med Aktiv Kunderådgivning kombineret med bankens lokale synlighed tiltrækker mange nye kunder – blandt andet fordi banken har en høj anbefalingsgrad fra nuværende tilfredse kunder.

Den proaktive kunderådgivning og fortsatte kundetilgang forventes at øge bankens samlede forretningsomfang og dermed bidrage til indtjeningen på de fleste af bankens indtægtsposter.

Det er ledelsens forventning, at bankens udlånsvækst i 2020 vil vise en vækst på ca. 5%. Det ekstremt lave renteniveau formodes at have nået bunden, og det forventes, at niveauet forbliver stort set uændret i 2020. Banken forventer derfor kun en marginal nedgang i udlånsrenten som følge af den øgede konkurrence om udlån.

Som følge af den stigende negative markedsrente og pengemarkedssatsen på -0,75%, vil bankens traditionelle forretningsmodel være truet, hvis banken ikke indfører negative rentesatser for både erhvervs- og privatkunder i 2020. De negative renter for erhvervskunder trådte i kraft pr. 1. januar 2020, mens negative renter for privatkunder forventes indført i 1. halvår 2020.

Den fortsat meget lave obligationsrente forventes at medføre, at bankens afkast af værdipapirbeholdningen i 2020 vil ligge på et lavere niveau end i 2019.

Indtjeningen fra boligområdet forventes at falde markant grundet den historiske konverteringsbølge i 2019.

Banken forventer en stigning i antallet af ansatte i 2020 på fem medarbejdere. Stigningen skyldes tilførsel af yderligere vækstressourcer til kundeafdelingerne, mens antallet af ansatte i stabsfunktionerne grundet effektiviseringer vil blive fastholdt på det nuværende niveau. De samlede personaleomkostninger forventes at stige med 5% grundet stigningen i antal ansatte, overenskomstmæssige lønstigninger samt en forhøjet lønsumsafgiftssats.

Banken forventer i 2020 et fald på ca. 4% i øvrige administrationsudgifter og afskrivninger. Årsagen til faldet skyldes primært lavere it-omkostninger.

Resultatforventning til 2020

Indtjeningen i 2019 har været ekstraordinært positivt påvirket af konverteringsindtægter med ca. 40 mio. kr. Under forudsætning af, at banken kan øge udlånsporteføljen med 5% i 2020 og samtidig fastholde udlånsrentesatserne på et marginalt lavere niveau, samt opnå den ønskede effekt af opkrævning af negative renter på indlån, vil de planlagte aktiviteter og den forventede lavere omkostningsudvikling bidrage til en basisindtjening i 2020 som er ca. 25 mio. kr. lavere end i 2019.

Tab og nedskrivninger på udlån og garantier forventes at ligge i niveauet 0,2% af bankens udlån og garantier.

Bankens ledelse forventer herefter et resultat før skat for 2020 i niveauet 65 til 80 mio. kr.

Finanstilsynet

Banken har i 2019 ikke modtaget påbud, påtaler eller risikooplysninger fra Finanstilsynet.

Anvendt regnskabspraksis

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til den aflagte og reviderede årsrapport for 2018. Uddybende oplysninger om anvendt regnskabspraksis fremgår af note 43.

Kommende regnskabsregler

Finanstilsynets ændringsbekendtgørelse af 3. december 2018 træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2020 eller senere, men med mulighed for at førtidsimplementere bekendtgørelsen.

Ændringsbekendtgørelsen introducerer nye leasingregler, som i forhold til de hidtil gældende regler indebærer, at den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager ikke længere kræver en sondring mellem finansiel leasing og operationel leasing. For nærmere beskrivelse henvises til note 43 "Anvendt regnskabspraksis" under "Kommende regnskabsregler". Djurslands Bank har besluttet først at anvende de nye leasingregler med virkning fra 1. januar 2020. Det er bankens vurdering, at leasingreglerne vil medføre en

uvæsentlig nettoeffekt på resultatopgørelsen samt på balancen, idet bankens væsenligste leje/leasingaftale er indgået med datterselskabet Djurs-Invest ApS, og derved indgår i bankens balance via datterselskabet.

Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning

Der er ikke indtruffet begivenheder efter 31. december 2019, der væsentligt påvirker bankens forhold.

Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring

Risikostyring

På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i henhold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå.

I instrukserne til direktionen har bankens bestyrelse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for rapporteringen herpå.

Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, risikochef, complianceansvarlige, hvidvaskansvarlige, interne og eksterne revision, bankens revisionsudvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikostyringen af banken.

Bankens generelle kontrolmiljø samt risikostyringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende.

Den samlede risikorapportering for banken fremgår af djurslandsbank.dk/ombanken/risikorapport2019, hvortil der henvises.

Banken har i en lang årrække haft meget stor fokus på, at udviklingen og sammensætningen af bankens balance og vækst er sket inden for de naturlige rammer, som den generelle økonomiske samfundsudvikling tilsiger.

Finanstilsynets tilsynsdiamant angiver grænseværdier for fem særlige risikoområder, som pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge inden for. Banken overholder ultimo 2019 samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten, hvilket fremgår af nedenstående illustration.

Tilsynsdiamant pr. 31. december 2019

Ejendomseksponering < 25% Djurslands Bank: 6,5%

Ansvarlig kapital

Banken vurderer løbende det nødvendige kapitalbehov til dækning af bankens samlede risici og dermed størrelsen af solvensbehovet og det regulatoriske kapitalkrav under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen. I den løbende vurdering indgår alle relevante faktorer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens kapitalgrundlag.

Som redskab til styring og beregning af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests indeholdende alle relevante risikoområder, ligesom banken arbejder med femårige kapitalplaner.

Banken har på grund af størrelsen ikke en rating fra et internationalt ratingbureau.

For at sikre kapitalgrundlaget mod udsving i bankens løbende risici samt fremtidige konjunktursvingninger har bankens bestyrelse fastsat et eget tillæg på 3 procentpoint som kapitalbuffer til lovgivningens samlede kombinerede kapitalkrav.

Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbehov overvåges løbende og med rapportering til direktionen. Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum hvert kvartal.

Ved opgørelsen af kapitaldækningen beregnes bankens samlede risikoeksponeringer efter standardmetoden med anvendelse af den udbyggede metode til opgørelse af eksponeringens størrelse, efter at der er taget højde for finansielle sikkerheder. Operationel risiko opgøres efter basismetoden, og markedsrisiko opgøres efter den enkle metode.

Kreditrisici

Kreditrisikoen udtrykker risikoen for, at den ene part i et låneforhold eller en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse.

Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.

Bankens kreditorganisation er bygget op på at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer. Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til kunderådgiverne og lederne i filialerne, således at de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt.

Beføjelser til den enkelte medarbejder er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.

Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling.

Herudover bevilger kreditafdelingen de engagementer, der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de engagementer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.

Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisici gennemføres ved en meget tæt løbende og periodisk rapportering på sags-, kunde- og afdelingsniveau samt en løbende engagementsopfølgning. Kreditafdelingens løbende og periodiske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici opdelt på sags-, kunde-, segment-, branche- og afdelingsniveau. Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende engagementer, ligesom der rapporteres om sammensætningen på kundeniveau på de branchemæssigt største udlånsområder. Banken påtager sig kreditrisici på grundlag af en fastlagt kreditpolitik. I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredning.

Spredningen på kunder, segmenter og brancher indgår som en del af kreditstyringen og således, at ingen enkeltengagementer - eller brancher - udgør nogen risiko for bankens eksistens.

(Branchefordelingen - se note 35)

I kreditpolitikken indgår endvidere:

• at intet engagement på konsolideret basis må overstige 150 mio. kr. og en blancoandel på 100 mio. kr. dog undtaget offentlige institutioner.

at summen af de 20 største eksponeringer, i henhold til opgørelsen i Finanstilsynets tilsynsdiamant, sammenlagt maksimalt må udgøre 160% af bankens kernekapital (CET1).
at det tilstræbes, at ingen enkeltbrancher udgør mere end 15% af bankens samlede kreditportefølje.

Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag. Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften.

For privatkunder er gældsgearing og balancen mellem nettoindkomst, udgifter og formue afgørende.

Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes endvidere en kreditrating på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger om den enkelte erhvervs- og privatkunde.

Når kreditrisikoen ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.

Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder.

I henhold til den internationale IFRS 9 regnskabsstandard, som pr. 1. januar 2018 blev implementeret i den danske regnskabsbekendtgørelse "Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.", skal banken nu nedskrive det forventede tab.

Der nedskrives på alle kunder med en eksponering (kredit, udlån, garantier m.v.). Der er tre stadier. I stadie 1 og 2 foretages nedskrivningen ud fra modeller, primært på baggrund af kundens kreditrating på tidspunktet for eksponeringens oprettelse, sammenholdt med kundens aktuelle kreditrating. I stadie 3 foretages en individuel nedskrivningsberegning.

Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko og kreditforringelse

For udlån nedskrives et beløb svarende til det forventede tab, afhængigt af stadiet for udviklingen i kreditrisikoen siden første indregning. Der er følgende stadier for udviklingen i kreditrisikoen:

Stadie 1: Fravær af betydelig stigning i kreditrisiko.

Stadie 2: Betydelig stigning i kreditrisiko.

Stadie 3: Aktivet er kreditforringet: Objektiv indikation for kreditforringelse (OIK). Individuel nedskrivning.

Der foretages nedskrivninger i de enkelte stadier 1-3:

1. Hvis der ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisiko en i forhold til tidspunktet for første indregning, skal udlånet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1).
1. Hvis der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, skal udlånet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid (stadie 2).
1. Hvis udlånet er kreditforringet, skal det nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid (stadie 3 - individuel nedskrivning).

Hvorvidt der er indtruffet en "betydelig stigning i kreditrisiko" i forhold til første indregning afgøres ved at sammenligne kundens bonitet ved første indregning med kundens aktuelle bonitet. Hertil anvendes bankens kreditklassifikationsværktøj kombineret med et sæt af vandringsregler, som fastlægger hvor stor stigningen i kreditrisiko skal være før, den kan betegnes "betydelig". Kreditklassifikationen tildeles kunden efter en skala fra 1-10, hvor 1 er bedst og 10 svarer til OIK.

Hvis et finansielt aktiv på balancedagen har en lav kreditrisiko, kan det antages, at der for dette aktiv ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning. "Lav risiko" er defineret som kunder med kreditklassifikation 1, 2 eller 3, som svarer til Finanstilsynets bonitetsklasser 3 og 2A. Konstateret "Lav risiko" indplacerer derfor aktivet i stadie 1. Overtræk over 30 dage vil dog for kreditklassifikation 3 betyde indplacering i stadie 2.

Stadie 1 konstateres også, såfremt kundens aktuelle kreditklassifikation er uændret eller bedre end kreditklassifikationen ved første indregning.

I Stadie 2 indregnes aktiver, hvor den aktuelle kreditklassifikation er "betydeligt" ringere end ved første indregning. Aktiver med aktuel kreditklassifikation 4 indplaceres i stadie 2, såfremt klassifikationen ved første indregning var 1, svarende til fald/vandring på 3 trin. For aktiver med aktuel kreditklassifikation 5 og 6 statueres stadie 2, hvis den aktuelle klassifikation er udtryk for fald/vandring på 2 trin, og for aktiver med aktuel klassifikation 7 og 8 vil fald/vandring på 1 trin indplacere aktivet i stadie 2.

Aktiver med kreditklassifikation 9 indplaceres i stadie 2 uanset klassifikationen ved første indregning. Ud over ændringer i kreditklassifikationen kan uafbrudt overtræk i mere end 30 dage føre til aktivets indplacering i stadie 2.

Stadie 3 er sammenfaldende med aktiver, der er kreditforringet. Kreditklassifikation 10 tildeles kunder med OIK. Der henvises til Note 43, anvendt regnskabspraksis, afsnit "Model for nedskrivning for forventede kredittab", for oplysninger om definitioner på misligholdelse, kreditforringelse og fjernelse af aktiver fra balancen.

Det fremgår af både IFRS 9 samt den danske regnskabsbekendtgørelse, at pengeinstitutterne i deres beregning af det forventede tab skal inkludere deres forventninger til fremtiden (herunder udviklingen i det makroøkonomiske miljø). For at understøtte pengeinstitutterne i deres beregninger har Lokale Pengeinstitutter (LOPI) udarbejdet et IFRS 9– værktøj, hvor pengeinstitutterne kan indarbejde deres egne forventninger til fremtiden.

Værktøjet bliver udsendt halvårligt af LOPI og indeholder en række præudfyldte branchespecifikke "justeringsfaktorer", der er beregnet med udgangspunkt i forventningerne til den generelle makroøkonomiske udvikling, og som skal benyttes til at justere de PD-værdier, der bliver anvendt. Banken har herefter mulighed for at tilpasse justeringsfaktorerne, hvis vores forventninger adskiller sig fra de præudfyldte justeringsfaktorer. Justeringsfaktorerne er baseret på en fremskrivning af sektorens brancheopdelte nedskrivningsprocenter en række år ud i tiden med udgangspunkt i den forventede udvikling i de generelle makroøkonomiske forhold (BNP, rente, arbejdsløshed m.v.).

Markedsrisici

Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko.

Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.

Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.

Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem -1 og +2,5% af bankens kernekapital efter fradrag.

Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 10% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutaindikator 1 (OECD-valutaer), herunder maksimalt 1% for ikke OECD valutaer - samt 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutakursindikator 2.

Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag.

Afhængig af, om der investeres i danske, udenlandske og enkelt-aktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspartnere, er der fastsat individuelle grænser herfor.

Kreditspændsrisikoen er den væsentligste risiko for bankens obligationsbeholdning. En udvidelse af kreditspændet opstår, hvis der kommer en lavere tillid til obligationerne sammenlignet med de risikofrie rente, da det vil øge afkastkravet til obligationerne og pres kurserne nedad. Kreditspændsrisikoen er kvantificeret til maksimalt at udgøre 1,25% af bankens obligationsbeholdning og aldrig mere end 30 mio. kr.

Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici.

Markedsrisici – og udviklingen heri – rapporteres løbende til direktionen samt månedligt til bestyrelsen.

Likviditetsrisici

Likviditetsstyringen skal sikre en tilstrækkelig likviditet til at kunne afvikle bankens til enhver tid værende betalingsforpligtelser.

Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler, indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område.

I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likviditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider. Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også, at indlån som minimum finansierer udlånene.

Banken tilstræber at være uafhængig af større aftaleindlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken, med andre forretningsområder.

Ud over indlån anvendes kreditfaciliteter hos finansielle samarbejdspartnere og Nationalbanken.

I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende.

Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlige herfor i organisationen. Rapporteringen foretages endvidere månedligt til bestyrelsen.

It sikkerhed

It-sikkerheden overvåges og vurderes løbende.

Den væsentligste samarbejdspartner på it-området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet. It-driften er videreoutsourcet til JN Data.

Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, ligesom der løbende foretages en evaluering af, om Bankdata lever op til bankens it-sikkerhedspolitik og it-risikostyring.

I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på it-området, ligesom bankens sikkerhedspolitik løbende ajourføres.

Operationelle risici

De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab, banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder.

Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politikker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m.

For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse.

Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikkerhed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes. Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar overfor bankens kunder, og dermed også på det økonomiske ansvar, banken kan pådrage sig i forbindelse hermed.

Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvikling af medarbejderens kompetencer på alle rådgivningsområder, herunder certificering eller kompetencetest indenfor pensions-, investerings- og boligrådgivnings-områderne.

Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, således at der opnås størst mulig sikkerhed for afdækning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag.

Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom.

Usikkerheder ved indregning og måling

De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig primært til nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier. Endvidere knytter der sig sikkerhed til dagsværdi af ejendomme samt dagsværdi af unoterede/illikvide værdipapirer. Usikkerhederne anses dog for at være på et forsvarligt niveau. Der henvises til beskrivelsen af regnskabsmæssige skøn i note 39.

Risikostyringsfunktion

Banken har etableret en selvstændig risikostyringsfunktion med en risikoansvarlig med reference til direktionen. Den risikoansvarliges ansvarsområde omfatter bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder samt risici hidrørende fra outsourcede funktioner.

Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikostyringen i banken sker på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik over bankens risici og det samlede risikobillede. Den risikoansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.

Compliance

Banken har etableret en compliancefunktion med en complianceansvarlig med reference til direktionen. Den complianceansvarliges opgave er at overvåge, rådgive og bistå ledelsen og de personer, der har ansvaret for de enkelte complianceområder med at sikre, at lovgivning, markedsstandarder og interne regelsæt overholdes. Den complianceansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.

Databeskyttelsesforordningen (GDPR)

Ansvaret for bankens overholdelse af Databeskyttelsesforordningen (GDPR) er placeret i risikostyringsfunktionen og skal sikre, at banken har betryggende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Risikostyringsfunktionen skal herunder sikre overholdelse af de generelle principper for behandling af personoplysninger samt udarbejde, vedligeholde og sikre efterlevelse af retningslinjer på persondataområdet. Risikostyringsfunktionen er ligeledes ansvarlig for håndtering af databeskyttelsesretslige spørgsmål. Rapportering til bankens bestyrelse sker mindst en gang årligt.

Hvidvask

Banken har vedtaget en politik for risikostyring på hvidvaskområdet, der fastlægger bankens risikoprofil med henblik på effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Banken har etableret en hvidvaskfunktion med en hvidvaskansvarlig med reference til direktionen. Den hvidvaskansvarliges opgave er at sikre, at banken opfylder kravene i hvidvaskloven og regler udstedt i medfør heraf, samt at disse regler er forankret i hele organisationen, og der er ledelsesmæssig fokus på forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering.

Djurslands Bank ønsker en stram risikoprofil på området og ønsker ikke at medvirke til eller blive misbrugt til hvidvask, terrorfinansiering eller anden økonomisk kriminalitet. Djurslands Bank ønsker derfor ikke at indgå kundeforhold med kunder, som falder uden for bankens risikogrænser på hvidvaskområdet, eller som det efter lovgivning og regulering ikke er tilladt at indgå forretningsforbindelser med.

Banken anvender i stigende grad flere ressourcer på at følge lovgivningens krav til imødegåelse af hvidvask og terrorfinansiering. Den hvidvaskansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.

Revision

Efter indstilling fra bankens revisionsudvalg og bestyrelse vælger bankens generalforsamling revisionen for det kommende år.

På grundlag af gældende lovgivning udfører den valgte revision revisionen af banken, herunder planlægning, udførelse og rapportering til bestyrelsen om det udførte arbejde.

Ud over den valgte revision har bankens bestyrelse ansat en revisionschef til ledelse af den interne revisionsafdeling.

Arbejdsfordelingen mellem den valgte og den interne revision aftales årligt. Den interne revision rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen.

I forbindelse med revision af årsrapporten gennemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken.

Bankens revisionsudvalg består af den samlede bestyrelse med finanschef Ejner Søby som formand og det uafhængige medlem.

Revisionsudvalgets opgaver er fastlagt i et kommissorium, og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne revision, bankens risikostyringssystemer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed.

Ledelsesberetning

Samfundsansvar

Bankens politik for samfundsansvar

Djurslands Bank har fem værdier, som sammen med bankens miljøpolitik danner fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar:

Team, Trivsel og Tryghed
Engageret og effektiv
Aktiv Kunderådgivning
Sund fornuft i økonomien
Lokal og synlig

Værdierne danner tilsammen det værdigrundlag, som bankens ledelse og medarbejdere forventes at lægge til grund for deres daglige arbejde og beslutninger. Måden, som det kommer til udtryk på, er beskrevet i samfundsansvarsrapportens følgende afsnit, og skal ses i sammenhæng med de væsentlige interessentområder, bankens samfundsansvar primært retter sig mod:

Kunder
Medarbejdere
Lokalsamfundet
Miljø og klima
Samfundsmæssig compliance

Det er bankens holdning, at det største bidrag til samfundsansvar skabes, når kerneforretningen stemmer overens med samfundets generelle interesser og forventninger til en ordentlig og redelig adfærd. Samfundsansvaret bliver herved en integreret del af bankens daglige handlinger.

Banken bakker desuden op om Folketingets indsatser og bestræbelser på at sætte menneskerettigheder og klimapåvirkninger højt på den samfundsmæssige dagsorden. Som lokalbank har vi dog et udpræget lokalt sigte og har derfor ikke specifikke politikker på de to områder.

20 anbefalinger til bæredygtig omstilling

Banken har via samarbejdet med Lokale Pengeinstitutter (LOPI) medvirket til 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til en bæredygtig omstilling af samfundet. Anbefalingerne er udarbejdet af Forum for Bæredygtig Finans og blev præsenteret af Finans Danmark i december.

FN's verdensmål

Djurslands Bank har prioriteret to af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling, som vi ønsker at bidrage særligt til, da de passer naturligt til vores forretning. Vi fokuserer på relevante delmål og stræber som en naturlig del af bankens udvikling på at optimere indenfor forskellige områder.

Kunder

Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder mere, end de forventer.

Medarbejdere

Team, Trivsel og Tryghed er centrale nøgleord i vores tilgang til medarbejderne. Tillid er et andet nøgleord. Vi har tillid til, at alle medarbejdere tager ansvar og yder deres bedste for at udvikle banken og skabe resultater. Samtidig er vi også tæt på medarbejderne for at sikre en god dialog, en fortsat udvikling af den enkelte medarbejder og en fornuftig balance mellem forretning og menneskelige hensyn.

Lokalsamfundet

Vi er lokalbanken i Østjylland. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament.

Af sociale indsatser i 2019 kan nævnes:

Samarbejde med Natteravnene og en donation på 50.000 kr.
Hjælp til indsamlinger ved Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår
CSR-dyst i Randers og efterfølgende donation til De Danske Hospitalsklovne på Randers Centralsygehus
Samarbejde med Familieiværksætterne i Aarhus
Deltagelse i forskningsprojekt omkring seniorarbejdsliv i finansbranchen
Erhvervssponsor for Red Barnet
Samarbejde med medicinstuderende om donation til Knæk Cancer

Miljø og klima

Af bankens miljøpolitik fremgår blandt andet, at banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgivning. Som virksomhed gennemføres politikken primært inden for områderne energi, teknik og bygninger ved løbende at agere med den hensigt at anvende løsninger, hvor vi bruger så få naturgivne ressourcer som muligt på den mest miljøvenlige måde.

Samfundsmæssig compliance

Djurslands Bank er sammen med øvrige danske pengeinstitutter med til at bekæmpe terrorisme og hvidvask. Banken har vedtaget en politik for risikostyring på hvidvaskområdet, der fastlægger bankens risikoprofil med henblik på effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Herudover bakker vi op om overholdelse af menneskerettigheder og om at sætte antikorruption og bestikkelse højt på dagsordenen; dog har vi ikke særskilte politikker på områderne.

Økonomisk samfundsbidrag

Som lokal erhvervsvirksomhed ydes der et betydeligt økonomisk samfundsbidrag. Vi skaber værdi til samfundet på to måder.

For det første i form af, at vi binder investering og finansiering sammen for 51.631 privatkunder og 4.299 erhvervskunder i markedsområdet. Desuden aflejres en del af bankens driftsomkostninger i en række lokale virksomheder, ligesom bankens ansatte medvirker til at skabe indkomst og vækst i lokalområdet.

For det andet skaber vi et bidrag i form af offentlige indbetalinger:

(Mio. kr.)

I alt	46,3
Ejendomsskat	0,4
15% lønsumsafgift	19,1
22% selskabsskat	26,8

Hertil kommer betaling af energiafgifter, øvrige afgifter og moms.

For året 2019 kan effekten af banken som arbejdsplads opgøres til:

I alt	43,9
Arbejdsmarkedsbidrag	9,0
Ansattes samlede betaling af A-skat	34,9

For yderligere information om CSR og samfundsansvar henvises til redegørelsen Samfundsansvar 2019, som er udarbejdet i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen §135. Se Samfundsansvar 2019 på

djurslandsbank.dk/ombanken/samfundsansvar2019.

Ledelsesberetning ESG hoved- og nøgletal

Djurslands Bank har valgt at inkludere ESG hoved- og nøgletal i såvel årsrapport som rapport om samfundsansvar. ESG er en forkortelse for Environment, Social og Governance og er dermed bankens nøgletal for miljø & klima, sociale forhold og selskabsledelse.

For yderligere information om indhold, opsætning og beregning af nøgletal henviser vi til rapporten "ESG hoved- og nøgletal i årsrapporten", som er udgivet i juni 2019 af Finansforeningen/ CFA Society Denmark, Danske Revisorer og Nasdag Copenhagen.

ESG hoved- og nøgletalsoversigt	Enhed	2019	2018	2017
Environment - miljødata
CO₂e, scope 1	Tons	40	47	46
CO₂e, scope 2	Tons	165	162	154
Energiforbrug	GJ	6.956	6.750	6.945
Vandforbrug	m³	1.623	1.446	1.550

Social - sociale data
Fuldtidsarbejdsstyrke *	FTE	202	203	196
Kønsdiversitet	%	59	**	**
Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag	%	34	31	18
Lønforskel mellem køn	Gange	1,2	**	**
Medarbejderomsætningshastighed	%	11	10	6
Sygefravær	Dage/FTE	5,7	**	**
Fastholdelse af kunder	%	99	99	100
Governance - ledelsesdata
Bestyrelsens kønsdiversitet	%	33	33	17
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder	%	99	96	90
Lønforskel mellem CEO og medarbejdere Gange		4,5	**	**

* Gennemsnitligt antal ansatte henover året fra bankens normeringsmodel (afrundet til hele tal).

** Data ikke tilgængelig

Ledelsesberetning

Investor Relations

Djurslands Bank ønsker generelt størst mulig åbenhed om banken og arbejder derfor løbende på at udbygge informationsniveauet, således at alle væsentlige oplysninger om banken offentliggøres på en systematisk, retvisende og fyldestgørende måde. Målet med det valgte informationsniveau er:

at øge kendskabet generelt til Djurslands Bank hos aktiemarkedets interessenter.
at en aktie i Djurslands Bank værdifastsættes så korrekt som muligt.
at give investorerne et optimalt beslutningsgrundlag ved investeringsbeslutninger om aktier i Djurslands Bank.

Foruden bankens finansielle rapportering, fondsbørsmeddelelser og oplysninger på bankens hjemmeside under "Investorinformation", foregår kommunikationen med aktiemarkedsinteressenter via:

Generalforsamling i Grenaa og aktionærmøde i Aarhus i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten, hvor aktionærerne har mulighed for at tilkendegive holdninger, interesser og synspunkter i relation til banken.
Elektronisk nyhedsbrev som udgives ca. 4 gange årligt, som det er muligt for bankens interessenter at abonnere på.
Aktionærerne vælger et repræsentantskab på op til 50 medlemmer, som systematisk mødes med bankens direktion og bestyrelse.
Banken besvarer desuden alle henvendelser fra aktiemarkedets interessenter.
Bankens ledelse stiller sig i videst muligt omfang til rådighed for præsentation af banken ved investormøder, investorgrupper eller enkeltstående aktionærer.

Kommunikationen til investorer og analytikere m.v. varetages af bankens direktion og gives via NASDAQ Copenhagen, bankens hjemmeside, eventuelt i dagspressen samt ved en generel åben dialog med interessenterne.

På grund af bankens lokale forankring og nærheden til ejerkredsen finder banken det på nuværende tidspunkt ikke relevant at afholde online generalforsamlinger samt webcastede regnskabspræsentationer.

Djurslands Bank aktien

Bankens aktie er noteret på NASDAQ Copenhagen under ISIN koden DK0060136273, hvor aktien indgår i Small Cap-segmentet ultimo 2019. Bankens aktiekapital er på 27 mio. kr. fordelt på 2.700.000 aktier med en stykstørrelse på 10 kroner.

Djurslands Bank aktien er steget fra kurs 253 ultimo 2018 til kurs 254 ultimo 2019, svarende til en stigning på 0,3%. Markedsværdien er således steget fra 683,1 mio. kr. ultimo 2018 til 685,8 mio. kr. ultimo 2019.

Kursudviklingen for Djurslands Bank aktien 2015-2019: Indekseret 1. januar 2015 = 100

	2019	2018
Aktiekapital (mio kr.)	27,0	27,0
Børskurs ultimo året (kr.)	254	253
Total markedskurs (mio. kr.)	685,8	683,1
Årets resultat pr. aktie à 10 kr. (kr.)	41,2	26,8
Indre værdi pr. aktie à 10 kr. (kr.)	425	390
Børskurs/indre værdi pr. aktie (kr.)	0,60	0,65

Aktionærer

Banken ejes af 18.800 aktionærer, hvoraf ingen aktionærer har anmeldt at eje over 5% af aktiekapitalen.

Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken.

Bankens ledelse vil realisere det mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter:

Kunder
Aktionærer
Medarbejdere
Lokalsamfundet

Aktiefordeling	Antal navne noterede aktionærer	Samlede aktie besiddelse i stk.	%
0-99	14.355	484.081	17,9
100-999	4.166	959.033	35,5
1.000-9.999	261	497.402	18,4
10.000-19.999	7	79.106	2,9
20.000 ≤	12	596.321	22,1
Egne aktier	1	12.694	0,5
Ikke navnenoterede aktier	0	71.363	2,6
I alt	18.802	2.700.000	100,0

99% af bankens aktionærer er bosiddende i Danmark, mens 96% af kapitalen hører hjemme i Danmark.

Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlingen i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen.

Den direkte baggrund herfor var to andre pengeinstitutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling. Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af bankens aktionærer og behandles på den årlige generalforsamling. Vedtagelse sker i henhold til bankens vedtægter, som er tilgængelig på bankens hjemmeside.

Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stemmeretsbegrænsninger på generalforsamlingen:

Antal aktier	Antal stemmer
1 - 50	1
51 - 100	2
101 - 200	3
201 - 400	4
401 - 800	5
801 ≤	6

Ingen aktionærer kan afgive mere end i alt seks stemmer på egne vegne.

Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejer- og stemmeretsbegrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken.

Eventuel optimering af aktionærernes afkast på kort sigt ved at ophæve de indførte begrænsninger harmonerer efter ledelsens opfattelse ikke med kundernes, medarbejdernes og lokalsamfundets interesse.

Kapitalstruktur og kapitalmålsætning

Bankens ledelse forholder sig løbende til bankens kapitalstruktur.

For at sikre banken størst mulig uafhængighed og finansiel styrke ønsker bestyrelsen, at banken er velkapitaliseret i forhold til bankens strategiske målsætninger samt de kendte fremtidige regulatoriske krav og under hensyntagen til effekten af en fremtidig lavkonjunktur.

I den løbende vurdering af bankens kapitalmålsætning indgår:

at bankens ledelse har besluttet en egen fastsat kapitalbuffer, så banken til enhver tid har en passende forsigtig afstand til de regulatoriske kapitalkrav og på denne måde sikrer kapitalgrundlaget mod udsving i de risici, banken løbende påtager sig samt mod fremtidige konjunktursvingninger. Bankens ledelse har p.t. fastlagt denne kapitalbuffer til 3 procentpoint.
at bankens langsigtede regulatoriske kapitalkrav i 2023 fastsættes efter de kendte fremtidige krav inklusiv fremtidigt fuldt indfasede buffere, således at der er tale om en langsigtet og kontinuerlig udvikling i bankens kapitalgrundlag i forhold til de kommende krav.
at det langsigtede regulatoriske kapitalkrav, inklusiv bankens egen vedtagne kapitalbuffer, ønskes opfyldt med egentlig kernekapital (CET1). Bankens ledelse har p.t. fastlagt et langsigtet kapitalmål for bankens egentlige kernekapital på ca. 18%.
at det tildelte NEP-tillæg forventes dækket med supplerende kapital eller særlige Tier 3 NEP-instrumenter i det omfang, der er behov herfor.

Kapitalkrav inkl. komforttillæg

b NEP-tillæg
b Komforttillæg

Udbyttepolitik

Ud fra en aktuel vurdering af bankens kapitalgrundlag og kapitalmålsætning er det bankens mål at udbetale minimum 20% af det årlige nettooverskud i udbytte og/eller aktietilbagekøb.

Med baggrund i bankens udbyttepolitik og henset til de fremtidige øgede kapitalkrav, vil bestyrelsen på bankens generalforsamling foreslå:

at der udbetales et udbytte på 8 kr. pr. aktie (á 10 kr.), svarende til en samlet udbyttebetaling på 21,6 mio. kr., hvilket udgør 19,4% af nettooverskuddet, og
at det resterende overskud på 89,6 mio. kr. henlægges til reserverne.

Bankens udbytte for regnskabsårene 2015-2019

	2015	2016	2017	2018	2019
Udbytte pr. aktie	6,0	7,0	7,0	6,0	8,0
% af nettooverskud	27,6	25,4	19,3	22,4	19,4

Der er ikke foretaget aktietilbagekøb i ovenstående periode.

Ledelsesberetning Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2019 & Finanskalender 2020

Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2019

I 2019 har banken udsendt følgende selskabsmeddelelser via NASDAQ Copenhagen:

Nr.:	Dato:	Vedrørende:
1	11.01.2019	Forventet resultat for 2018 nedjusteres
2	06.02.2019	Årsrapport 2018 for Djurslands Bank
3	07.02.2019	Forslag til vedtægtsændringer
4	07.02.2019	Indkaldelse til generalforsamling
5	22.02.2019	Indberetning af transaktioner med Djurslands Bank aktier
6	13.03.2019	Forløb af ordinær generalforsamling
7	13.03.2019	Vedtægter for Djurslands Bank
8	08.05.2019	1. kvartalsrapport 2019
9	18.07.2019	Djurslands Bank opjusterer forventningen til årets resultat
10	07.08.2019	Halvårsrapport 2019
11	11.10.2019	Djurslands Bank opjusterer forventningen til årets resultat
12	01.11.2019	3. kvartalsrapport 2019
13	04.12.2019	Finanskalender 2020
14	13.12.2019	Djurslands Bank udsteder Tier 2 kapital

Finanskalender 2020

05.02.2020	Årsrapport for 2019
11.03.2020	Ordinær generalforsamling *)
06.05.2020	Kvartalsrapport for 1. kvartal 2020
05.08.2020	Halvårsrapport for 1. halvår 2020
30.10.2020	Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2020

*) Jævnfør vedtægternes §7 stk. 2 skal forslag fra aktionærerne være indleveret skriftligt til bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse, svarende til den 28. januar 2020, for at komme til behandling på generalforsamlingen.

Ledelsesberetning Selskabsledelse

God selskabsledelse i Djurslands Bank

Bestyrelsen og direktionen i Djurslands Bank anser god selskabsledelse for at være en grundlæggende forudsætning for at opretholde et godt forhold til bankens kunder, aktionærer, medarbejdere, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.

Bankens ledelse bakker derfor op om arbejdet med at fremme god selskabsledelse og har valgt at følge langt hovedparten af anbefalingerne fra Komiteen for god selskabsledelse samt Ledelseskodeks fra Finans Danmark.

Bankens komplette stillingtagen til anbefalingerne kan findes på djurslandsbank.dk/ombanken/godselskabsledelse2019

Repræsentantskab

Repræsentantskabet består af 50 medlemmer, hvor bankens bestyrelse tilstræber den bredest mulige erhvervsmæssige og områdevise repræsentation inden for bankens markedsområde.

Djurslands Bank afdækker løbende repræsentantskabsmedlemmernes kompetencer for at have overblik over, hvilke kompetencer man søger inden for potentielle kandidaters uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og personlige erfaring. Ved valg af repræsentantskabsmedlemmer skal der endvidere sikres egnede kandidater til bestyrelsen.

Medlemmerne vælges af generalforsamlingen for en 3-årig periode. Genvalg kan finde sted, dog skal medlemmet fratræde ved valgperiodens udløb, når medlemmet er fyldt 67 år.

Repræsentantskabet vælger hvert år selv sin formand og næstformand blandt sine medlemmer.

Der afholdes årligt tre ordinære møder i repræsentantskabet. Herudover afholdes der, med udgangspunkt i bankens områdeorganisering, uformelle netværksmøder med deltagelse af repræsentantskabets medlemmer og den lokale områdeledelse.

På bankens generalforsamling 13. marts 2019, blev der valgt to nye medlemmer til bankens repræsentantskab:

Advokat Lars Sundtoft Madsen, Skødstrup Landmand Peter Kejser, Glesborg

På det efterfølgende repræsentantskabsmøde blev gårdejer Niels Ejnar Rytter, Allelev, genvalgt som formand og ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen, Ebeltoft, som næstformand.

Bestyrelsen

Bankens bestyrelse består af seks medlemmer valgt af bankens repræsentantskab.

Herudover har bankens medarbejdere valgt tre medlemmer.

Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 91-92 i årsrapporten.

De seks aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode således, at tre er på valg hvert år. Der henvises til note 41.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken.

I bankens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 67 år for valg til repræsentantskabet og dermed også for valg til bestyrelsen.

På repræsentantskabsmødet afholdt 13. marts 2019 blev Peter Zacher Sørensen, Merete Hoe og Ejner Søby genvalgt for endnu en 2 årig periode i bestyrelsen.

På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med advokat Peter Zacher Sørensen som formand og finanschef Ejner Søby som næstformand.

Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt fordelingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området.

Der afholdes bestyrelsesmøde med tre til fire ugers mellemrum og i øvrigt så ofte, der er behov herfor. I 2019 er der afholdt 15 bestyrelsesmøder herunder et årligt strategiseminar. Bestyrelsen har tillige mulighed for at afholde digitale bestyrelsesmøder, primært til afklaring af enkeltsager, der ikke kan afvente det kommende planlagte bestyrelsesmøde. Bestyrelsen foretager efter en nærmere fastlagt proces en evaluering af bestyrelsens kompetencer set i forhold til bankens forretningsmodel og samlede risici med henblik på at afdække og opfylde evt. kompetencegab.

Bestyrelsens repræsentantskabsvalgte medlemmer anses alle for uafhængige.

Revisionsudvalg

Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg. Udvalget overvåger de regnskabs- og revisionsmæssige forhold samt sikrer, at disse forhold behandles i den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse med

finanschef Ejner Søby som formand. Udvalget afholder ordinært to møder om året.

Risikoudvalg

Bestyrelsen har nedsat et risikoudvalg, der skal behandle og rådgive bestyrelsen om bankens risikoprofil og risikostrategi samt påse, at risikostrategien implementeres i bankens organisation.

Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse med Vice President Bente Østergaard Høg som formand. Udvalget afholder ordinært to møder om året.

Nominerings- og aflønningsudvalg

Bestyrelsen har nedsat et nominerings- og aflønningsudvalg, der vurderer og rådgiver bestyrelsen om dens kompetencer, mangfoldighed og sammensætning samt de fremtidige krav hertil. Tillige forestår udvalget det forberedende og kontrollerende arbejde i forbindelse med bankens lønpolitik. Udvalgets formand er advokat Peter Zacher Sørensen. Udvalget afholder ordinært tre møder om året.

Nærmere oplysninger om de tre udvalg samt udvalgenes opgaver fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/ombanken/udvalg

Direktion

Bankens direktion består af administrerende direktør Lars Møller Kristensen. Lars Møller Kristensen blev ansat som underdirektør i banken i 2003 og udnævnt til vicedirektør i 2007. I 2014 blev han udnævnt til direktør og medlem af bankens direktion og i 2016 udnævnt til administrerende direktør.

Lønpolitik

Formålet med bankens lønpolitik er, at principperne for tildeling af løn fremmer en sund og effektiv risikostyring af banken. Politikken er udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning for området.

Lønpolitikken for bestyrelsen og direktionen samt øvrige ansatte er fastlagt således, at aflønning sker med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele. Bestyrelsens honorar fastlægges af repræsentantskabet, og repræsentantskabets honorar besluttes af generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter direktionens aflønning.

Bankens lønpolitik besluttes af bestyrelsen og godkendes endeligt af bankens generalforsamling. Lønpolitikken er senest godkendt på generalforsamlingen 13. marts 2019

og fremlægges med mindre ændringer til godkendelse på bankens generalforsamling 11. marts 2020. Nærmere oplysninger om bankens lønpolitik fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/ombanken/loenpolitik2020

Politik for det underrepræsenterede køn i ledelsesorganer

Bestyrelsen

Den kønsmæssige fordeling blandt bankens repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør i 2019 fire mænd og to kvinder, svarende til 67% mænd og 33% kvinder.

Andelen af det underrepræsenterede køn er med valget af Merete Hoe forøget med en i 2018, og dermed er bestyrelsens mål for, at andelen af kvindelige repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer inden udgangen af 2020 skal udgøre 33%, indfriet.

For den samlede bestyrelse, inklusiv de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, udgør den kønsmæssige fordeling seks mænd og tre kvinder, svarende til at det underrepræsenterede køn også her udgør 33%.

Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter en samlet vurdering af såvel kompetencer som mangfoldighed. Den fortsatte opfyldelse af måltallet vil således være afhængig af, hvorvidt køn, kompetencer og øvrig mangfoldighed kan matches i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen og de i repræsentantskabets repræsenterede kompetencer.

Repræsentantskabet

Banken har gennem de senere år haft ekstraordinært fokus på at øge antallet af potentielle kvindelige bestyrelseskandidater i bankens repræsentantskab.

Andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer er øget fra 16% i 2015 til 30% i 2019. Målet for andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer på 30% inden udgangen af 2020 er således indfriet. Banken ønsker at hæve andelen yderligere til 33% inden udgangen af 2022.

Øvrige ledelsesniveauer i banken

Bestyrelsen har vedtaget en politik, der har til hensigt at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bankens ledelse.

Det er politikkens overordnede mål at tilvejebringe en passende lige fordeling af mænd og kvinder i ledelsen. Banken ansætter ledere under den præmis, at det er den bedst egnede, der ansættes – uanset køn. Banken ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor der er fokus på kompetencer frem for køn. Bankens medarbejdere skal uanset køn opleve, at de har samme muligheder for karriere og lederstillinger. Banken understøtter systematisk denne proces med årlige udviklingssamtaler samt HR-afdelingens særskilte indsatser for at fremme lederudviklingen.

Banken har i 2017 fastsat målsætningen for andelen af

kvindelige ledere til 25% ved udgangen af 2020, 35% ved udgangen af 2025 og 40% ved udgangen af 2030. For 2019 kan andelen af kvindelige ledere opgøres til 33%, hvorfor måltallet for 2020 er indfriet.

Lars Møller Kristensen, født i 1960 - Medlem af direktionen siden 2014

Profession

Bankdirektør, CEO, Djurslands Bank

Uddannelse

Finansiel uddannelse, HD (O)

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem i:
BI Holding
Bankdata
Djurs-Invest

Direktion Formand for bestyrelsen

Peter Zacher Sørensen, født i 1958

Formand for bestyrelsen siden 2016
Medlem af bestyrelsen siden 2012
På valg i 2021
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse

Profession

Advokat med møde for Højesteret, Zacher Advokater

Uddannelse

Cand. Jur.

Øvrige ledelseshverv

Formand i Djurs-Invest
Bestyrelsesmedlem i Fregat Fisk

Særlige kompetencer

Erhvervs- og selskabsret
Virksomhedsoverdragelser
Generationsskifte
Kontraktforhold
Retssager
Boligrådgivning
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Bestyrelsen

Ejner Søby, født i 1966

Næstformand for bestyrelsen siden 2016
Medlem af bestyrelsen siden 2009
Formand for Revisionsudvalget siden 2009
På valg i 2021
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse

Profession

Finanschef, Danish Crown

Uddannelse

HA, HD(F), Ejendomsmægler

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesformand i Grafisk ID
Bestyrelsesmedlem i Sundby Wenbo Fonden og
Danish Crown's Feriefond

Særlige kompetencer

Finansiel uddannelse i pengeinstitut samt teoretisk videregående uddannelse.
Daglig ansvarlig for finansområdet i Danish Crown
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Helle Bærentsen, født i 1966

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2006
På valg i 2022

Profession

Filialdirektør, Djurslands Bank

Uddannelse

Finansiel uddannelse

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem i Djurs-Invest

Særlige kompetencer

Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet

Morten Svenningsen, født i 1981

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2018
På valg i 2022

Profession

Finanschef, Djurslands Bank

Uddannelse

Finansiel uddannelse
HD Finansiering

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem i RAB II

Særlige kompetencer

Investering
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Peter Pedersen, født i 1955

Medlem af bestyrelsen siden 2013
På valg i 2020
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse

Profession

Gårdejer, selvstændig svineproducent

Uddannelse

Landmand

Øvrige ledelseshverv

Bestyrelsesmedlem i Djurs-Invest

Særlige kompetencer

Stor erfaring inden for landbrugserhvervet som selvstændig svineproducent og landbrugets organisationer
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Bestyrelsen

Bente Østergaard Høg, født i 1965

Medlem af bestyrelsen siden 2016
På valg i 2020
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse

Profession

Vice President Global Procurement, Vestas Wind Systems

Uddannelse

Bachelor i sprog
HD (O)

Særlige kompetencer

Videregående uddannelse indenfor organisation og ledelse
Ansvarlig for leverandørkvalitet og –udvikling herunder bæredygtighed og risikostyring
Stor erfaring med international compliance og risikostyring i Vestas
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Mikael Lykke Sørensen, født i 1963

Medlem af bestyrelsen siden 2008
På valg i 2020
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse
- Profession - Indehaver, Nybolig Jeppesen & Sørensen

Uddannelse

Finansiel uddannelse med erfaring som investerings- og erhvervsrådgiver, ejendomsmægler, MDE

- Øvrige ledelseshverv - Direktør i Djurs-Invest

Særlige kompetencer

Ledelse
- Stor erfaring som virksomhedsleder og –ejer
Bolighandel
Investering
Kredit
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Merete Hoe, født i 1965

Medlem af bestyrelsen siden 2018
På valg i 2021
Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse

Profession

Indehaver og chefkonsulent, Movata

Uddannelse

Ingeniør

Særlige kompetencer

Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken
Kompetencer i IT og digitalisering, herunder udarbejdelse af strategi og opbygning af digital platform

Anders Tækker Rasmussen, født i 1972

Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2017
På valg i 2022

Profession

Erhvervskundechef, Djurslands Bank

Uddannelse

Jordbrugsteknolog med økonomi som speciale

Øvrige ledelseshverv

Næstformand, Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole

Særlige kompetencer

Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken

Påtegninger Ledelsens påtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2019 for Djurslands Bank A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

december 2019 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2019 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Grenaa, den 5. februar 2020

Direktion:

Lars Møller Kristensen Bankdirektør, CEO

Jonas Krogh Balslev Økonomichef

Bestyrelse:

Peter Zacher Sørensen Formand

Ejner Søby Næstformand Helle Bærentsen

Morten Svenningsen

Peter Pedersen

Bente Østergaard Høg

Anders Tækker Rasmussen

Mikael Lykke Sørensen

Merete Hoe

Påtegninger Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i Djurslands Bank A/S

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2019, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2019 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2019 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk.1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Valg af revisor

Vi blev første gang valgt som revisor for Djurslands Bank A/S før 1995 og skal derfor senest fratræde som revisor på generalforsamlingen i 2021. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på mere end 25 år frem til og med regnskabsåret 2019.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2019. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

Vi har opfyldt vores ansvar som beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet", herunder i relation til nedennævnte centrale forhold ved revisionen. Vores revision har omfattet udformning og udførelse af revisionshandlinger som reaktion på vores vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet. Resultatet af vores revisionshandlinger, herunder de revisionshandlinger vi har udført for at behandle nedennævnte forhold, danner grundlag for vores konklusion om årsregnskabet som helhed.

Måling af udlån og garantier

Risikovurdering i forhold til vores revision: En væsentlig del af bankens aktiver består af udlån til kunder (40,6 pct. af bankens samlede aktiver), som indebærer risici for tab i tilfælde af kundens manglende betalingsevne. I tilknytning hertil ydes garantier m.v., som ligeledes indebærer risici for tab.

Bankens opgørelse af nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier m.v., indebærer væsentlige beløb og ledelsesmæssige skøn. Skøn knytter sig især til vurdering af, om der er indtrådt indikation på kreditforringelse (eksponeringer i stadie 3), realisationsværdi af modtagne sikkerheder og kundens betalingsevne i tilfælde af misligholdelse samt til fastsættelse af metoder og parametre for opgørelse af det forventede tab på eksponeringer i stadie 1 og 2.

Eksponeringer i stadie 3 vurderes individuelt, mens eksponeringer i stadie 1 og 2 opgøres på grundlag af modeller.

Revisionsmæssig håndtering: Vores revision har omfattet gennemgang af bankens procedurer for opfølgning på eksponeringer og registrering af indikationer på kreditforringelse. Vi har ved analyser og stikprøvevise tests efterprøvet, hvorvidt opgørelsen af nedskrivninger og hensættelser til forventede tab er sket i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis. Gennemgangen har blandt andet omfattet de største og mest risikofyldte eksponeringer.

For modelberegnede nedskrivninger har vores gennemgang omfattet en vurdering af anvendte metoder og parametre samt bankens validering heraf.

Vi har endvidere gennemgået og testet, hvorvidt noteoplysninger vedrørende udlån, nedskrivninger og kreditrisici opfylder de relevante regnskabsregler.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med krav i lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde årsregnskabet uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne kontrol.
Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger

ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.

– Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele, den offentlige interesse har af sådan kommunikation.

Aarhus, den 5. februar 2020

Ernst & Young

Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr. 30 70 02 28

Kenneth Skov Hansen Statsautoriseret revisor mne32748

Påtegninger Intern revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i Djurslands Bank A/S

Konklusion

Det er min opfattelse, at årsregnskabet for Djurslands Bank A/S giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2019 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2019 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Min konklusion er konsistent med mit revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Den udførte revision

Jeg har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2019. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed.

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. og efter internationale standarder om revision vedrørende planlægning og udførelse af revisionsarbejdet.

Jeg har planlagt og udført revisionen for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Jeg har deltaget i revisionen af væsentlige og risikofyldte områder.

Det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Min konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og jeg udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til min revision af årsregnskabet er det mit ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller min viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Mit ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det min opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds krav. Jeg har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Grenaa, den 5. februar 2020

Djurslands Bank A/S Intern revision

Jens Reckweg Revisionschef

Årsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse

(1.000 kr.)	Note	2019	2018
Resultatopgørelse
Renteindtægter	2	186.377	182.747
Negative renteindtægter	3	9.622	5.287
Renteudgifter	4	8.562	9.953
Positive renteudgifter	5	2.043	0
Netto renteindtægter		170.236	167.507

Udbytte af aktier m.v.		14.584	9.973
Gebyrer og provisionsindtægter	6	196.467	148.920
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter		14.940	10.408
Netto rente- og gebyrindtægter		366.347	315.992
Kursreguleringer	7	18.069	26.990
Andre driftsindtægter		357	489
Udgifter til personale og administration	8	251.217	252.616
Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver		6.818	6.260
Andre driftsudgifter		325	190
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.	10	-12.138	-4.235
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	9	-368	-3.669
Resultat før skat		138.182	84.971

Skat	14	26.950	12.626
Årets resultat		111.232	72.345
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat jf. resultatopgørelsen		111.232	72.345

Anden totalindkomst		0	0
Anden totalindkomst efter skat		0	0
Årets totalindkomst		111.232	72.345

Forslag til resultatdisponering
Henlagt til lovpligtig reserve		0	-774
Henlagt til udbytte for regnskabsåret		21.600	16.200
Henlagt til overført overskud		89.632	56.919

I alt anvendt 111.232 72.345

Årsregnskab Balance pr. 31. december

(1.000 kr.)	Note	2019	2018
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker		198.175	166.734
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	15	1.202.559	538.934
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris	16	4.161.984	4.267.862
Obligationer til dagsværdi	17	2.053.109	2.073.822
Aktier m.v.		291.590	295.648
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder	18	27.736	28.105
Aktiver tilknyttet puljeordninger	19	2.107.633	1.749.419
Grunde og bygninger, i alt		77.437	78.290
Investeringsejendomme	21	5.873	5.873
Domicilejendomme	22	71.564	72.417
Øvrige materielle aktiver	23	11.542	12.013
Aktuelle skatteaktiver		20.418	12.735
Udskudte skatteaktiver	24, 25	3.908	4.090
Andre aktiver		99.611	94.707
Periodeafgrænsningsposter		5.207	6.762
Aktiver i alt		10.260.909	9.329.121

Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	26	205.270	219.395
Indlån og anden gæld	27	6.665.491	6.163.941
Indlån i puljeordninger		2.092.307	1.795.632
Aktuelle skatteforpligtelser		0	0
Andre passiver		93.989	90.948
Periodeafgrænsningsposter		3.089	3.246
Gæld i alt		9.060.144	8.273.162

Hensættelser til tab på garantier	10	6.765	8.496
Andre hensatte forpligtelser		2.309	3.320
Hensatte forpligtelser i alt		9.074	11.816

Efterstillede kapitalindskud	12	49.511	0
Efterstillede kapitalindskud i alt		49.511	0

Aktiekapital	28	27.000	27.000
Opskrivningshenlæggelser		6.918	6.918
Lovpligtige reserver		0	0
Overført overskud		1.086.662	994.025
Foreslået udbytte		21.600	16.200
Egenkapital i alt		1.142.180	1.044.143

Passiver i alt		10.260.909	9.329.121

Årsregnskab Egenkapitalopgørelse

(1.000 kr.)

	Aktiekapital	Opskriv ningshen læggelser*	Lovpligtige reserver**	Foreslået udbytte	Overført overskud	Total
Egenkapital 31.12.2017	27.000	9.918	774	18.900	958.975	1.015.567
Ændret regnskabspraksis for nedskrivninger					-25.031	-25.031
Korrigeret egenkapital 01.01.2018	27.000	9.918	774	18.900	933.944	990.536
Køb og salg af egne aktier, netto					162	162
Udloddet udbytte				-18.900		-18.900
Anden totalindkomst		-3.000			3.000	0
Årets resultat			-774	16.200	56.919	72.345
Egenkapital 31.12.2018	27.000	6.918	0	16.200	994.025	1.044.143
Køb og salg af egne aktier, netto					3.005	3.005
Udloddet udbytte				-16.200		-16.200
Anden totalindkomst						0
Årets resultat			0	21.600	89.632	111.232
Egenkapital 31.12.2019	27.000	6.918	0	21.600	1.086.662	1.142.180

* Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivninger på domicilejendomme.

** Lovpligtige reserver vedrører opskrivningshenlæggelser på bankens datterselskab.

Aktiekapital

Antal aktier 2.700.000 à nominelt 10 kr.

	2019	2018
Egne aktier
Beholdning af egne aktier optaget til (t.kr.)	0	0
Antal egne aktier (stk.)	12.694	24.694
Børskurs (kr.)	254	253
Børsværdi udgør (t.kr.)	3.224	6.248
Andel af egne aktier (pct.)	0,5	0,9

Aktionærer

Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel over 5%.

Årsregnskab Pengestrømsopgørelse

(1.000 kr.)	Note	2019	2018
Driftsaktivitet
Årets resultat før skat		138.183	84.970
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.	10	-12.139	-4.235
Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver		6.818	6.260
Urealiseret kursregulering af kapitalandele i tilknyttet virksomhed	9	368	3.669
Selskabsskat		-34.451	-18.172
		98.779	72.493
Ændring i tilgodehavender hos kreditinstitutter		-663.625	-475.835
Ændring i udlån før nedskrivninger		118.017	225.356
Ændring i obligationsbeholdning		20.713	-91.314
Ændring i aktiebeholdning		4.058	-34.414
Ændring i puljeaktiver		-358.214	72.383
Ændring i andre aktivposter		-3.349	1.494
Ændring i gæld til kreditinstitutter		-14.125	32.208
Ændring i indlån inkl. puljer		798.224	295.152
Ændring i andre gældsforpligtelser		2.883	379
Ændring i hensatte forpligtelser excl. udskudt skat		-2.742	642
Pengestrømme fra driftsaktivitet		620	98.544
Investeringsaktivitet
Kapitalforhøjelse i tilknyttede virksomheder	18	0	-30.000
Køb af materielle anlægsaktiver	21, 22, 23	-6.252	-21.148
Salg af materielle anlægsaktiver	21, 22, 23	758	15.593
Pengestrømme fra investeringsaktivitet		-5.494	-35.555

Finansieringsaktivitet
Køb/salg og kursregulering af egne aktier		3.005	162
Udloddet udbytte		-16.200	-18.900
Ændring i efterstillede kapitalindskud		49.511	0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet		36.316	-18.738

Årets pengestrømme		31.441	44.251

Kassebeholdning m.v. ultimo		198.175	166.734
Kassebeholdning m.v. primo		166.734	122.483

Årets pengestrømme 31.441 44.251

Årsregnskab Kapitalopgørelse

(1.000 kr.)	2019	2018
-------------	------	------

Risikoeksponering
Kreditrisiko	4.181.514	3.819.891
Markedsrisiko	234.241	255.475
Operationel risiko	600.014	570.932
Samlet risikoeksponering	5.015.769	4.646.298

Kapitalsammensætning
Egenkapital	1.142.180	1.044.143
Heraf foreslået udbytte	-21.600	-16.200
Aktiverede udskudte skatteaktiver	-3.908	-4.090
Fradrag for handelsramme til egne aktier	-8.750	-10.247
Aktuel udnyttelse af handelsramme	3.224	6.248
Andre fradrag	-2.345	-2.369
Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor	-165.746	-180.951
Egentlig kernekapital (CET 1)	943.055	836.534
Hybrid kernekapital	0	0
Kernekapital (Tier 1)	943.055	836.534
Supplerende kapital (Tier 2)	49.511	0
Kapitalgrundlag	992.566	836.534
Non-prerred senior kapital	0	0
NEP-kapitalgrundlag	992.566	836.534

Egentlig kernekapitalprocent	18,8%	18,0%
Kernekapitalprocent	18,8%	18,0%
Kapitalprocent (solvens)	19,8%	18,0%
NEP-kapitalprocent	19,8%	18,0%

Kapitalkrav efter søjle I (8%)	401.262	371.704

Noteoversigt

1	Hoved- og nøgletal	56
2	Renteindtægter	60
3	Negative renteindtægter	60
4	Renteudgifter	60
5	Positive renteudgifter	60
6	Gebyr og provisionsindtægter	60
7	Kursreguleringer	61
8	Udgifter til personale og administration	61
9	Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	62
10	Nedskrivninger og hensættelser på tab	63
11	Stadie 3 nedskrivninger	65
12	Efterstillede kapitalindskud	66
13	Revisionshonorar	66
14	Skat	66
15	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	67
16	Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser	67
17	Obligationer til dagsværdi	68
18	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder	68
19	Aktiver tilknyttet puljeordninger	69
20	Mellemværende med tilknyttede virksomheder m.v.	69
21	Investeringsejendomme	69
22	Domicilejendomme	69
23	Øvrige materielle aktiver	70
24	Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser	70
25	Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser	70
26	Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	70
27	Indlån og anden gæld	71
28	Egenkapital - aktier	71
29	Afledte finansielle instrumenter	72
30	Eventualforpligtelser	74
31	Valutaeksponering	74
32	Finansielle risici og risikostyring	74
33	Dagsværdi af finansielle instrumenter	75
34	Renterisiko	76
35	Kreditrisiko	76
36	Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som ikke kreditforringet	80
37	Udlån i overtræk fordelt på branche	81
38	Følsomhed overfor hver type af markedsrisiko	82
39	Regnskabsmæssige skøn	82
40	Nærtstående parter	83
41	Valg af bestyrelsesmedlemmer	84
42	Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken pr 31.12.	84
43	Anvendt regnskabspraksis	85

Årsregnskab Noter

(1.000 kr.)	2019	2018	2017	2016	2015
1. Hoved og nøgletal

Resultatopgørelse

Netto renteindtægter	170.236	167.507	166.986	165.189	170.215
Netto rente- og gebyrindtægter	366.347	315.992	308.735	303.751	314.851
Kursreguleringer	18.069	26.990	24.833	19.675	1.896
Driftsudgifter	258.360	259.066	228.734	211.488	201.515
- heraf udgifter til personale og administration	251.217	252.616	218.674	205.826	187.198
- heraf betaling til Indskydergarantifonden m.v.	325	190	193	357	9.620
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender	-12.138	-4.235	-17.180	20.861	42.210
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder	-368	-3.669	17	-18	-14
Årets resultat før skat	138.182	84.971	122.510	91.901	73.379
Årets resultat	111.232	72.345	98.076	74.382	58.771
Balance
Aktiver
Kassebeholdninger og tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	1.400.734	705.668	185.582	250.410	421.465
Udlån	4.161.984	4.267.862	4.516.187	3.665.212	3.521.129
Obligationer og aktier m.v.	2.344.699	2.369.470	2.243.742	2.362.784	1.892.082
Aktiver tilknyttet puljeordninger	2.107.633	1.749.419	1.821.802	1.064.083	817.528
Øvrige aktiver	245.859	236.702	199.964	201.967	184.002
Aktiver i alt	10.260.909	9.329.121	8.967.277	7.544.456	6.836.206
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	205.270	219.395	187.187	266.429	527.439
Indlån og anden gæld	6.665.491	6.163.941	5.827.185	5.152.943	4.514.818
Indlån i puljeordninger	2.092.307	1.795.632	1.837.236	1.089.744	827.647
Øvrige gældsforpligtelser	106.151	106.010	100.102	102.265	91.551
Efterstillede kapitalindskud	49.511	0	0	0	0
Egenkapital	1.142.180	1.044.143	1.015.567	933.075	874.751
Passiver i alt	10.260.909	9.329.121	8.967.277	7.544.456	6.836.206
Ikke-balanceførte poster
Eventualforpligtelser	2.882.611	2.324.237	2.058.929	1.587.398	1.334.376

(1.000 kr.)		2019	2018	2017	2016	2015
1. Hoved- og nøgletal (fortsat)
Solvens og kapital
Kernekapitalprocent	pct.	18,8	18,0	18,9	17,9	17,5
Kapitalprocent (solvens)	pct.	19,8	18,0	18,9	17,9	17,5
NEP-kapitalprocent *	pct.	19,8	18,0	-	-	-
Indtjening
Egenkapitalforrentning før skat **	pct.	12,6	8,4	12,6	10,2	8,6
Egenkapitalforrentning efter skat **	pct.	10,2	7,1	10,1	8,2	6,9
Afkastningsgrad	pct.	1,3	0,9	1,4	1,2	1,1
Indtjening pr. omkostningskrone		1,56	1,33	1,58	1,40	1,30
Basisindtjening pr. omkostningskrone		1,42	1,22	1,35	1,44	1,56
Markedsrisiko
Renterisiko	pct.	1,4	1,6	1,2	2,4	2,0
Valutaposition - indikator 1	pct.	0,9	1,8	1,1	7,0	7,1
Valutarisiko - indikator 2	pct.	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Likviditet
Udlån plus nedskrivning ift. indlån	pct.	50,2	56,7	62,1	63,1	70,8
Liquidity Coverage Ratio (LCR)	pct.	316,9	315,9	171,7	202,4	231,1
Overdækning jf. lovkrav om likviditet ***	pct.	216,9	215,9	91,7	196,0	153,9
Kreditrisiko
Summen af store eksponeringer ****	pct.	92,3	118,0	52,8	80,1	61,8
Andel af tilgodehavende med nedsat rente	pct.	0,7	0,6	1,1	1,7	1,3
Akkumuleret nedskrivningsprocent	pct.	3,4	3,7	3,6	5,0	5,1
Årets nedskrivningsprocent	pct.	-0,2	-0,1	-0,3	0,4	0,8
Årets udlånsvækst	pct.	-2,5	-5,5	23,2	4,1	-1,9
Udlån i forhold til egenkapitalen		3,6	4,1	4,4	3,9	4,0
Aktieafkast
Årets resultat pr. aktie (á 10 kr.)	kr.	41	27	36	28	22
Indre værdi pr. aktie *	kr.	425	390	380	349	327
Udbytte pr. aktie	kr.	8,0	6,0	7,0	7,0	6,0
Børskurs/årets resultat pr. aktie		6,2	9,4	6,8	8,4	12,1
Børskurs/indre værdi pr. aktie		0,60	0,65	0,65	0,67	0,80

Børskurs kr. 254 253 247 233 263

* NEP-tillægget blev indført i 2018. Derfor ingen sammenligningstal for 2015-2017.

** Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital.

*** Lovkravet om likviditet blev ændret fra §152 til LCR i 2017. Derfor er nøgletallet for 2017-2019 beregnet udfra overdækning af LCR,

mens nøgletallet for 2015 og 2016 er beregnet som overdækningen af §152. **** Ny beregningsformel fra primo 2018. Beregningsformel fremgår af side 59. Beregningsformel for 2015-2017:

(summen af store eksponeringer x 100)/ (justeret kapitalgrundlag).

***** Indre værdi beregnes som: egenkapital / (antal aktier - beholdning af egne aktier).

1. Hoved- og nøgletal (fortsat)

Formeloversigt

Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal

Kapitalprocent (solvens)	Kapitalgrundlag x 100
	Samlet risikoeksponering

	Kernekapital x 100
Kernekapitalprocent	Samlet risikoeksponering

	Resultat før skat x 100
Egenkapitalforrentning før skat	Egenkapital (gns)

	Resultat efter skat x 100
Egenkapitalforrentning efter skat	Egenkapital (gns)

	Resultat før skat x 100
Afkastningsgrad*	Aktiver i alt

	Indtægter **
Indtjening pr. omkostningskrone	Omkostninger (ekskl. skat)

	Basisindtjening
Basisindtjening pr. omkostningskrone*	Omkostninger ekskl.***

	Renterisiko x 100
Renterisiko	Kernekapital

	Valutaindikator 1 x 100
Valutaposition - indikator 1	Kernekapital

	Valutaindikator 2 x 100
Valutarisiko - indikator 2	Kernekapital

	Udlån + nedskrivninger x 100
Udlån plus nedskrivninger ifht. indlån	Samlet indlån (inkl. puljer)

	LCR
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet	100 % - lovkravet

* Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning

** Netto rente- og gebyrindtægter og andre driftsindtægter

*** Kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v., resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og skat.

1. Hoved- og nøgletal (fortsat)

Formeloversigt

Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal

	20 største eksponeringer x 100
Summen af store eksponeringer	Egentlig kernekapital (CET1)

	Tilgodehavender med nedsat rente x 100
Andel af tilgodehavender med nedsat rente	Udlån + garantier + nedskrivninger

Akkumuleret nedskrivningsprocent	Akkumulerede nedskrivninger på udlån og garantier x 100
	udlån + garantier + nedskrivninger

Årets nedskrivningsprocent	Årets nedskrivninger på udlån og garantier x 100
	udlån + garantier + nedskrivninger
	(udlån ultimo - udlån primo) x 100
Årets udlånsvækst	Udlån primo året

	Udlån
Udlån i forhold til egenkapital	Egenkapital

Årets resultat pr. aktie*	Årets resultat
	Gennemsnitlig antal aktier (stk.)

Indre værdi pr. aktie	Egenkapital Antal aktier - beholdning af egne aktier

	Børskurs ultimo året
Børskurs/årets resultat pr. aktie	Årets resultat pr. aktie

Børskurs/indre værdi pr. aktie	Børskurs ultimo året
	Indre værdi
* Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning

Definitioner	Udgifter til personale og administration (2019: 251.217 t.kr.)
Driftsudgifter (2019: 258.360 t.kr.)	+ Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver (2019: 6.818 t.kr.)
	+ Andre driftsudgifter (2019: 325 t.kr.)

Basisresultat (2018: 108.344 t.kr.)	Resultat før skat (2019: 138.182 t.kr.) - Kursreguleringer (2019: 18.069 t.kr.) - Nedskrivninger (2019: 12.138 t.kr.) + Resultat af
	kapitalandele i tilknyttede virksomheder (2019: 368 t.kr.)

(1.000 kr.) 2019 2018

2. Renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	1.206	1.129
Udlån og andre tilgodehavender	163.289	163.708
Obligationer	13.115	16.500
Øvrige renteindtægter	8.767	1.410
Renteindtægter i alt	186.377	182.747
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger	0	0

3. Negative renteindtægter
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	4.989	1.888
Obligationer	2.003	774
Afledte finansielle instrumenter i alt	2.630	2.625
- Valutakontrakter	58	17
- Rentekontrakter	2.572	2.608
Negative renteindtægter i alt	9.622	5.287
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger	0	0

4. Renteudgifter
Kreditinstitutter og centralbanker	123	83
Indlån og anden gæld	8.364	9.722
Efterstillede kapitalindskud	67	0
Øvrige renteudgifter	8	148
Renteudgifter i alt	8.562	9.953
Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger	0	0

5. Positive renteudgifter
Indlån og anden gæld	2.043	0
Positive renteudgifter i alt	2.043	0
Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger	0	0

6. Gebyrer og provisionsindtægter
Værdipapirhandel og depoter	45.977	34.835
Betalingsformidling	18.545	15.997
Lånesagsgebyrer	91.998	63.280
Garantiprovision	15.263	12.807
Øvrige gebyrer og provisioner	24.685	22.001
Gebyrer og provisionsindtægter i alt	196.467	148.920

Afgivne gebyr- og provisionsudgifter er ikke fratrukket i ovenstående.

(1.000 kr.)	2019	2018

7. Kursreguleringer

Obligationer	-11.196	-15.888
Aktier	24.850	40.293
Valuta	4.145	2.555
Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter	306	35
Aktiver tilknyttet puljeordninger	177.599	-164.010
Indlån i puljeordninger	-177.635	164.005
Kursreguleringer i alt	18.069	26.990
8. Udgifter til personale og administration
Vederlag til direktion, bestyrelse og repræsentantskab	4.313	4.199
Personaleudgifter	144.792	142.816
Øvrige administrationsudgifter	102.112	105.601
Udgifter til personale og administration i alt	251.217	252.616
Personaleudgifter
Lønninger	112.201	111.346
Pensioner	12.281	12.401
Udgifter til social sikring	1.233	1.304
Afgifter	19.077	17.765
I alt	144.792	142.816
Udbetalte vederlag modsvarer de optjente vederlag.
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret
Omregnet til heltid efter ATP-metoden	214,7	214,2
Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter	201,7	202,8
Lønninger og vederlag til direktionen, bestyrelse og repræsentantskab
Fast vederlag
- Bestyrelse	1.219	1.195
- Repræsentantskab	270	265
- Direktion, løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v.	2.488	2.410
- Direktion, pension	336	329
I alt	4.313	4.199
Der er ingen pensionsforpligtelser, og der er ikke ydet variable vederlag. Redegørelse for sammenhængen mellem vederlaget, selskabsstrategi og relevant mål fremgår af bankens lønpolitik. Der ydes ikke honorar fra bankens datterselskab.
Antal direktionsmedlemmer	1,0	1,0
Antal bestyrelsesmedlemmer	9,0	9,0

(1.000 kr.) 2019 2018

8. Udgifter til personale og administration (fortsat)

Specifikation af honorar til bestyrelsesmedlemmer

Peter Zacher Sørensen, bestyrelsesformand	265	260
Ejner Søby, næstformand og revisionsudvalgsformand	212	208
Helle Bærentsen	106	104
Mikael Lykke Sørensen	106	104
Uffe Vithen (fratrådt bestyrelsen 14. marts 2018)	0	19
Bente Østergaard Høg	106	104
Tina Klausen (fratrådt bestyrelsen 14. marts 2018)	0	19
Peter Pedersen	106	104
Anders Tækker Rasmussen	106	104
Morten Svenningsen (indtrådt i bestyrelsen den 14. marts 2018)	106	84
Merete Hoe (indtrådt i bestyrelsen den 14. marts 2018)	106	84
Specifikation af honorar til medlemmer af repræsentantskabet
Formand	11	10
Øvrige repræsentantskabsmedlemmer (pr. medlem)	5	5
Specifikation af honorar til direktionsmedlemmer Lars Møller Kristensen
- Løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v.	2.488	2.410
- Pension	336	329
I alt	2.824	2.739
Direktionen er ikke incitamentsaflønnet, og der er ikke afgivet pensionstilsagn over for direktionen. Direktionen kan af banken opsiges med 18 måneders varsel og med 24 måneders varsel i tilfælde af fusion med andet selskab.
Øvrige ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil
Fast vederlag
Løn, fri bil, pension m.v.	7.234	7.273
Vederlag til ansatte med væsentlig indflydelse på risikoprofilen i alt	7.234	7.273
Antal ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil	7	7
9. Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder i alt	-368	-3.669

(1.000 kr.) 2019 2018

10. Nedskrivninger og hensættelser til tab

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris

Stadie 1 nedskrivninger (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko)

Nedskrivninger primo	8.039	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	8.329
Periodens nedskrivninger, netto	-812	-290
Stadie 1 nedskrivninger ultimo	7.227	8.039
Stadie 2 nedskrivninger (betydelig stigning i kreditrisiko)
Nedskrivninger primo	57.491	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	42.796
Periodens nedskrivninger, netto	-33.469	14.695
Stadie 2 nedskrivninger ultimo*	24.022	57.491
Stadie 3 nedskrivninger (kreditforringet)
Nedskrivninger primo	176.542	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	211.620
Periodens nedskrivninger	32.932	-7.164
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt	-2.703	-27.914
Stadie 3 nedskrivninger ultimo	206.771	176.542
Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

Samlede akkumulerede nedskrivning på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris	238.020	242.072
Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn
Stadie 1 hensættelser (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko)
Hensættelser primo	908	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	841
Periodens hensættelser, netto	-278	67
Stadie 1 hensættelser ultimo	630	908
Stadie 2 hensættelser (betydelig stigning i kreditrisiko)
Hensættelser primo	2.412	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	3.907
Periodens hensættelser, netto	-733	-1.495
Stadie 2 hensættelser ultimo	1.679	2.412
Samlede akkumulerede hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn	2.309	3.320

(1.000 kr.) 2019 2018

10. Nedskrivninger og hensættelser til tab (fortsat)

Hensættelser til tab på garantier

Stadie 1 hensættelser (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko)

Hensættelser primo	2.463	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	1.437
Periodens hensættelser, netto	140	1.026
Stadie 1 hensættelser ultimo	2.603	2.463

Stadie 2 hensættelser (betydelig stigning i kreditrisiko)
Hensættelser primo	2.019	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	2.822
Periodens hensættelser, netto	-723	-803
Stadie 2 hensættelser ultimo	1.296	2.019

Stadie 3 hensættelser (kreditforringet)
Hensættelser primo	4.014	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	6.287
Periodens hensættelser, netto	-1.148	-2.273
Stadie 3 hensættelser ultimo	2.866	4.014

Samlede akkumulerede hensættelser til tab på garantier	6.765	8.496
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko
Nedskrivninger primo	64	0
Ændret regnskabspraksis primo 2018	-	0
Periodens nedskrivninger, netto	-64	64
Nedskrivninger ultimo	0	64

Nedskrivnings- og hensættelsessaldo i alt, ultimo	247.094	253.952
Udvikling i nedskrivninger og hensættelser til tab Den samlede nedskrivnings- og hensættelsessaldo er faldet med 2,6% i år 2019.
Fordelingen af nedskrivninger/hensættelser på de enkelte stadier er ændret med en væsentlig forskydning fra Stadie 2 til Stadie 3. Dette skyldes primært øgede individuelle nedskrivninger på nogle landbrugsengagementer samt tilbageførsel af det ledelsesmæssige skøn på 9 mio. kr. fra 2018.
Årets udgiftsførte nedskrivninger og hensættelser til tab indregnet i resultatopgørelsen
Årets nedskrivninger på udlån, netto	-1.349	7.304
Årets hensættelser til tab på garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn, netto	-2.806	-3.478
Tab uden forudgående nedskrivninger	79	55
Indgået på tidligere afskrevne fordringer	-1.074	-380
Rente på kunder med nedskrivninger	-6.988	-7.736
Indregnet i resultatopgørelsen	-12.138	-4.235

(1.000 kr.)

11. Stadie 3 nedskrivninger	2019	2019	2018	2018
	Udlån før nedskrivning	Nedskrivning	Udlån før nedskrivning	Nedskrivning
Årsager til stadie 3 nedskrivninger på udlån*
Konkurs / likvidation	6.978	5.434	10.605	9.022
Gældssanering indledt / bevilget	509	507	275	319
Akkordforhandling indledt / bevilget	32.659	24.270	0	0
Engagement opsagt	2.151	2.055	290	289
Andre årsager	268.671	177.371	226.349	170.926
I alt	310.968	209.637	237.519	180.556

Branchefordeling af udlån med stadie 3 nedskrivninger*
Offentlige myndigheder	0	0	0	0
Erhverv
- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	123.001	77.972	73.007	58.303
- Industri og råstofindvinding	5.688	4.545	6.684	4.758
- Bygge- og anlæg	9.067	7.892	9.613	8.967
- Handel	11.189	8.348	10.392	8.356
- Transport, hoteller og restauranter	7.971	4.611	7.611	4.669
- Information og kommunikation	2.637	2.996	1.456	2.594
- Finansiering og forsikring	9.547	6.036	3.150	2.992
- Fast ejendom	45.567	15.398	33.519	9.819
- Øvrige erhverv	13.569	9.713	11.409	12.108
I alt erhverv	228.236	137.511	156.841	112.566
Private	82.732	72.126	80.678	67.990
Total	310.968	209.637	237.519	180.556

** Herudover er der stadie 3 udlån med OIK uden nedskrivninger på 55 mio. kr.

(2018: 49 mio. kr.)

2019 2018

Værdien af sikkerheder på stadie 3 udlån **
Sikkerhed i fast ejendom	143.844	125.118
Sikkerhed i driftsmidler	14.396	9.954
Sikkerhed i værdipapirer og indeståender	28.542	27.079
Sikkerhed i pantebreve	21.282	14.766
Sikkerhed i kautioner	150	150
I alt	208.214	177.067

** Værdien af sikkerheder opgøres, som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation.

Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.

Sikkerhedsværdien påvirkes negativt af tilbagediskontering i realisationsperioden.

12. Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud er ansvarlig lånekapital som i tilfælde af likvidation eller konkurs er efterstillet almindelige kreditorkrav.

Lånekapital (Tier 2) på nominelt DKK 50 mio. Stiftelsesomkostninger på DKK 0,5 mio.	49.511	0
Optaget 17. december 2019.
Forfald 17. december 2029 med mulighed for førtidsindfrielse 5 år efter udstedelsen.
Rentesats: CIBOR 6 + 2,9% p.a., dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end 0%.
Gældende rentesats	2,7%	-
Heraf indregnet i kapitalgrundlaget	49.511	-
Afholdte omkostninger i regnskabsåret:
Renteudgifter	56	-
Periodiseret stiftelsesomkostninger	11	-
I alt	67	-

13. Revisionshonorar

Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision	615	560

Fordelt på ydelser
Lovpligtig revision af årsregnskabet	495	409
Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed	80	78
Honorar for andre ydelser *	40	73
Samlet revisionshonorar	615	560
* I andre ydelser indgår honorar for arbejdshandlinger som følge af Finanstilsynets særlige rapporteringskrav, samt mindre assistanceopgaver i øvrigt.
Banken har en intern revisionsafdeling.
14. Skat
Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst	26.768	11.684
Ændring i udskudt skat	182	-225
Reguleringer vedrørende tidligere år	0	1.167
Skat af årets resultat	26.950	12.626
Effektiv skatteprocent
Den aktuelle skatteprocent	22,0%	22,0%
Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter	-2,6%	-8,4%
Reguleringer vedrørende tidligere år	0,0%	1,4%
Andet	0,1%	-0,1%
Effektiv skatteprocent	19,5%	14,9%

De ikke-skattepligtige indtægter og fradrag stammer hovedsageligt fra afskrivning og nedskrivninger på domicilejendomme, ej fradragsberettiget andel af repræsentationsomkostninger samt gevinst på unoterede anlægsaktier.

(1.000 kr.) 2019 2018

Tilgodehavender hos centralbanker	1.104.092	472.060
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	98.467	66.874
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt	1.202.559	538.934
Fordelt efter restløbetid
Til og med 3 måneder	1.182.059	527.934
Over 1 år og til og med 5 år	20.500	0
Over 5 år	0	11.000
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt	1.202.559	538.934
16. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris*	4.161.984	4.267.862
Udlån og andre tilgodehavender i alt	4.161.984	4.267.862
* Heraf udgør leasing tilgodehaveder 5,5 mio. kr. (2018: 0 mio. kr.).
Fordelt efter restløbetid
På anfordring	696.571	888.152
Til og med 3 måneder	172.519	277.958
Over 3 måneder og til og med 1 år	949.478	783.747
Over 1 år og til og med 5 år	1.043.059	1.075.508
Over 5 år	1.300.357	1.242.497
Udlån og andre tilgodehavender i alt	4.161.984	4.267.862
Specifikation af bruttoudlån
Udlån og tilgodehavender før nedskrivning	4.400.004	4.509.934
Nedskrivning	-238.020	-242.072
Udlån og andre tilgodehavender i alt	4.161.984	4.267.862
Bruttoudlån og eventualforpligtelser
Udlån og tilgodehavender før nedskrivning	4.400.004	4.509.934
Eventualforpligtelser	2.882.611	2.324.237
Udlån og eventualforpligtelser i alt	7.282.615	6.834.171

15. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

(1.000 kr.)

16. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser (fortsat)	2019	2018
Gruppering af bruttoudlån og eventualforpligtelser på sektorer og brancher (i procent)
Offentlige myndigheder	6,5	9,1
Erhverv
- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	9,5	9,4
- Planteavl	4,5	4,3

- Svinebrug	3,8	3,9
- Kvægbrug	0,7	0,7
- Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug	0,5	0,5
- Fiskeri	0,0	0,0
- Industri og råstofindvinding	0,8	1,3
- Energiforsyning	0,9	1,1
- Bygge- og anlæg	2,7	2,5
- Handel	2,3	2,4
- Transport, hoteller og restauranter	1,5	1,4
- Information og kommunikation	0,7	0,4
- Finansiering og forsikring	1,7	1,6

Fast ejendom 6,2 7,4 - Øvrige erhverv 6,4 6,3 I alt erhverv 32,7 33,8

Private	60,8	57,1
Total	100,0	100,0
17. Obligationer til dagsværdi
Realkreditobligationer	1.713.218	1.834.505
Øvrige obligationer	339.891	239.317
Obligationer i alt	2.053.109	2.073.822
Banken har deponeret obligationer hos Nationalbanken og Værdipapircentralen til sikkerhed for clearing og afvikling m.v. for i alt 315.664 t.kr. (2018: 291.387 t.kr.)

18. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Djurs-Invest ApS, Grenaa
- Ejerandel	100%	100%
- Egenkapital	27.736	28.105
- Kapitalforhøjelse	0	30.000
Resultat	-368	-3.669

På grund af selskabets uvæsentlige balance og aktivitet udarbejdes der ikke koncernregnskab.

2019	2018

19. Aktiver tilknyttet puljeordninger

Obligationer	0	538.186
Aktier m.v.	0	1.211.233
Investeringsforening*
- Kontoinvest 10	138.251
- Kontoinvest 30	1.256.821
- Kontoinvest 55	526.192
- Kontoinvest 75	186.369
Aktiver i alt	2.107.633	1.749.419
* Investeringsforeningerne indeholder aktier og obligationer. Navnet på investeringsforeningerne indikerer aktieandelen.
20. Mellemværender med tilknyttede virksomheder m.v.
Indlån i alt	1.364	8.478

21. Investeringsejendomme
Dagsværdi primo	5.873	5.873
Årets tilgang	0	0
Årets afståelse	0	0
Dagsværdi ultimo	5.873	5.873
Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter.
22. Domicilejendomme
Omvurderet værdi primo	72.417	76.712
Tilgang i årets løb	988	12.094
Afgang i årets løb	0	-15.434
Afskrivning	-1.841	-955
Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst	0	0
Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen	0	0
Omvurderet værdi ultimo	71.564	72.417

Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter.

(1.000 kr.)	2019	2018

23. Øvrige materielle aktiver

Samlet kostpris primo	36.776	28.176
Tilgang	5.264	9.054
Afgang	-1.665	-454
Samlet kostpris ultimo	40.375	36.776

Af- og nedskrivninger primo	24.763	19.753
Årets afskrivninger	4.977	5.305
Årets af- og nedskrivninger på afhændede aktiver	-907	-295
Af- og nedskrivninger ultimo	28.833	24.763

Bogført værdi ultimo	11.542	12.013

24. Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser
Udskudt skatteforpligtelse primo	4.090	3.865
Ændring i årets udskudte skat	-182	225
Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ultimo	3.908	4.090

	2019	2019	2018	2018
	Udskudte skatteaktiver	Udskudte skattefor pligtelser	Udskudte skatteaktiver	Udskudte skattefor pligtelser
25. Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser
Materielle aktiver	12	659	18	651
Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter	5.244	0	5.088	0
Øvrige	844	1.533	1.013	1.378
Udskudt skat i alt	6.100	2.192	6.119	2.029

	2019	2018
26. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt	205.270	219.395

Fordelt efter restløbetid
Anfordringsgæld	205.270	219.395
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt	205.270	219.395

(1.000 kr.) 2019 2018

27. Indlån og anden gæld

Anfordring	6.123.094	5.676.695
Indlån med opsigelsesvarsel	67.608	61.066
Tidsindskud	23.265	19.542
Særlige indlånsformer	451.524	406.638
Indlån i alt	6.665.491	6.163.941

Fordelt på restløbetid
På anfordring	6.203.571	5.747.727
Til og med 3 måneder	51.025	50.702
Over 3 måneder og til og med 1 år	9.478	8.921
Over 1 år og til og med 5 år	49.644	45.423
Over 5 år	351.773	311.168
Indlån i alt	6.665.491	6.163.941

28. Egenkapital - aktier

Aktiernes antal à kr. 10	2.700.000	2.700.000
Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr

Antal af egne aktier primo (stk.)	24.694	24.695
Køb	185.725	199.703
Salg	-197.725	-199.704
Antal af egne aktier ultimo (stk.)	12.694	24.694

Pålydende værdi af egne aktier primo	247	247
Køb / salg netto	-120	0
Pålydende værdi af egne aktier ultimo (t.kr.)	127	247

Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%)	0,9%	0,9%
Køb / salg netto	-0,4%	0,0%
Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%)	0,5%	0,9%

Samlet købssum	46.044	48.340
Samlet salgssum	49.049	48.178

På den ordinære generalforsamling i 2019 anmodede banken aktionærerne om tilladelse til at måtte erhverve op til 10% af bankens aktiekapital.

Banken har efterfølgende ansøgt og fået tilladelse fra Finanstilsynet til en ramme for besiddelse af egne aktier for en markedsværdi op til 8,75 mio. kr. gældende for 2019. Egne aktier er købt og solgt som led i bankens almindelige handel med aktier, samt solgt i forhold til at overholde den af Finanstilsynet bevilliget ramme.

(1.000 kr.)

29. Afledte finansielle instrumenter

Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forretninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån.

2019	2019	2019	2019
Nominel	Netto	Positiv	Negativ
værdi	markedsværdi	markedsværdi	markedsværdi

Valutakontrakter, termin køb

Til og med 3 måneder	21.219	598	614	16
Over 3 måneder og til og med 1 år	18.311	412	418	6
Markedsværdi	39.530	1.010	1.033	22
Valutakontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder	26.749	-347	32	379
Over 3 måneder og til og med 1 år	29.515	-351	7	359
Markedsværdi	56.265	-698	39	738
Valutakontrakter og -swaps i alt	95.795	312	1.072	760
Renteswaps
Til og med 3 måneder	10.000	-19	0	19
Over 3 måneder og til og med 1 år	54.522	-297	390	687
Over 1 år og til og med 5 år	141.809	-1.859	3.078	4.938
Over 5 år	247.092	-5.198	36.268	41.466
Markedsværdi	453.423	-7.373	39.737	47.110
Rentekontrakter og swaps i alt	453.423	-7.373	39.737	47.110
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb	2.059	2	2	0
Valutaforretninger, salg	854	2	2	0
Terminer/futures, køb	111	374	546	172
Terminer/futures, salg	111	10	268	259
Renteforretninger, køb	21.778	-5	27	32
Renteforretninger, salg	21.778	47	55	8
Aktieforretninger, køb	7.586	-50	35	85
Aktieforretninger, salg	7.586	54	88	33
Markedsværdi	61.863	434	1.023	589
Samlet
Valutakontrakter og -swaps i alt	95.795	312	1.072	760
Rentekontrakter og -swaps i alt	453.423	-7.373	39.737	47.110
Spot i alt	61.863	434	1.023	589
Markedsværdi	611.081	-6.627	41.832	48.459

(1.000 kr.)

29. Afledte finansielle instrumenter (fortsat)

	2018	2018	2018 Positiv	2018 Negativ
	Nominel	Netto
Valutakontrakter, termin køb	værdi	markedsværdi	markedsværdi	markedsværdi
Til og med 3 måneder	19.913	835	865	30
Over 3 måneder og til og med 1 år	0	0	0	0
Markedsværdi	19.913	835	865	30
Valutakontrakter, termin salg
Til og med 3 måneder	27.845	-484	70	554
Over 3 måneder og til og med 1 år	0	0	0	0
Markedsværdi	27.845	-484	70	554
Valutakontrakter og -swaps i alt	47.758	351	935	584
Renteswaps
Til og med 3 måneder	87	0	0	0
Over 3 måneder og til og med 1 år	1.279	-32	0	32
Over 1 år og til og med 5 år	162.693	-2.527	2.863	5.390
Over 5 år	253.037	-4.094	31.035	35.129
Markedsværdi	417.096	-6.653	33.898	40.551
Rentekontrakter og -swaps i alt	417.096	-6.653	33.898	40.551
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb	3.537	-4	0	4
Valutaforretninger, salg	841	-1	0	1
Terminer/futures, køb	36	309	309	0
Terminer/futures, salg	36	-216	0	216
Renteforretninger, køb	15.052	20	20	0
Renteforretninger, salg	15.052	10	16	6
Aktieforretninger, køb	4.671	179	190	11
Aktieforretninger, salg	4.671	-178	11	189
Markedsværdi	43.896	119	546	427
Samlet
Valutakontrakter og -swaps i alt	47.758	351	935	584
Rentekontrakter og -swaps i alt	417.096	-6.653	33.898	40.551
Spot i alt	43.896	119	546	427

Markedsværdi 508.750 -6.183 35.379 41.562

(1.000 kr.) 2019 2018

30. Eventualforpligtelser

Finansgarantier	929.605	590.257
Tabsgarantier for realkreditudlån	869.756	738.592
Tinglysnings- og konverteringsgarantier	221.619	214.798
Øvrige eventualforpligtigelser	861.631	780.590
Eventualforpligtigelser i alt	2.882.611	2.324.237
Banken deltager i et it-samarbejde med andre banker via it-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil medføre betaling af udtrædelsesgodtgørelse på 257 mio. kr. opgjort pr. 31.12.2019. Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen. 31. Valutaeksponering
Valutafordeling på hovedvalutaer (netto)
EUR	2.962	7.607
GBP	1.044	472
CHF	805	888
NOK	9	642
USD	231	503
SEK	229	129
CAD	323	551
Øvrige valutaer	3.279	4.039
Totalt	8.882	14.831

Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition)*	0,9%	1,8%
Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko)**	0,0%	0,0%

* Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position)eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.

** Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.

32. Finansielle risici og risikostyring

Banken er eksponeret over for forskellige finansielle risici, som udgøres af:

Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.

Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien for bankens aktiver eller forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene.

Likviditetsrisiko:

Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens styring af finansielle risici fremgår af afsnittene kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, it-sikkerhed og operationelle risici i ledelsesberetningen side 24-28, hvortil der henvises.

(1.000 kr.)

33. Dagsværdi af finansielle instrumenter

Dagsværdi er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til, mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.

Obligationer, aktier m.v., aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således, at indregnede værdier svarer til dagsværdier.

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til dagsværdien af kreditrisikoen. Forskellen til dagsværdier vurderes at være modtagne gebyrer og provisioner, afholdte omkostninger ved udlånsforretninger og tilgodehavende renter

(indregnet i regnskabsposten andre aktiver) samt for fastforrentede udlån tillige den renteniveau afhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente.

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån.

For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være skyldige renter (indregnet i regnskabsposten andre passiver) samt den renteniveau afhængige kursregulering.

	2019	2019	2018	2018
	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi	Regnskabs mæssig værdi	Dagsværdi
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker	198.175	198.175	166.734	166.734
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	1.202.559	1.202.559	538.934	538.934
Udlån og andre tilgodehavender	4.161.984	4.210.072	4.267.862	4.316.726
Obligationer til dagsværdi	2.053.109	2.053.109	2.073.822	2.073.822
Aktier m.v.	291.590	291.590	295.648	295.648
Aktiver tilknyttet puljeordninger	2.107.633	2.107.633	1.749.419	1.749.419
Afledte finansielle instrumenter	41.832	41.832	35.379	35.379
Finansielle aktiver i alt	10.056.882	10.104.970	9.127.798	9.176.662
Finansielle forpligtelser
Indlån og anden gæld	6.665.491	6.667.869	6.163.941	6.166.413
Indlån i puljeordninger	2.092.307	2.092.307	1.795.632	1.795.632
Afledte finansielle instrumenter	48.463	48.463	41.562	41.562
Finansielle forpligtelser i alt	8.855.771	8.858.150	8.858.150	8.003.607

(1.000 kr.) 2019 2018

34. Renterisiko

Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt	13.575	13.288

Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko
DKK	13.574	13.279
EUR	0	8
Øvrige valutaer	1	1

35. Kreditrisiko

Kreditstyringen og- risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.

Ud over oplysninger i denne note 35 samt efterfølgende noter 36 og 37 henvises til den generelle beskrivelse af kreditstyringen i ledelsesberetningen side 24 under afsnittet "kreditrisici".

Maksimal kreditrisiko på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, obligationer samt andre aktiver.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	1.202.559	538.934
Obligationer til dagsværdi	2.053.109	2.053.109
Andre aktiver	99.611	94.707
Maksimal kreditrisiko	3.355.279	2.686.750

Maksimal kreditrisiko på udlån, garantier og kredittilsagn uden hensynstagen til sikkerheder
Udlån og tilgodehavender før nedskrivning	4.400.004	4.509.934
Garantier	2.882.611	2.324.237
Kredittilsagn, kreditter	2.001.050	2.027.169
Kredittilsagn, rammeaftaler	276.778	253.013
Maksimal kreditrisiko	9.560.443	9.114.353

Total maksimal kreditrisiko før nedskrivninger og hensættelser	12.915.722	11.801.103
Akkumuleret nedskrivninger og hensættelser ultimo	-247.094	-253.952
Total maksimal kreditrisiko efter nedskrivninger og hensættelser	12.668.628	11.547.151

Værdien af sikkerheder på udlån og garantier *
Sikkerhed i fast ejendom	2.426.278	2.455.782
Sikkerhed i driftsmidler	566.456	483.530
Sikkerhed i fordringer, værdipapirer og indeståender	297.181	320.182
Sikkerhed i pantebreve**	2.095.483	1.335.999
Sikkerhed i kautioner	31.669	35.068
I alt	5.417.067	4.630.561

* Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation.

Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.

^** Indeholder tillige inddirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti overfor realkreditinstituttet.

(1.000 kr.)

35. Kreditrisiko (fortsat) Beskrivelse af sikkerheder

Når bankens kreditrisiko ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.

Sikkerhedsstillelsen sker hovedsageligt ved pant i ejendomme, løsøre, fordringer, let realisable værdipapirer og indeståender samt pantebreve. Herudover tages der som hovedregel sikkerhed i kaution samt selskabers aktier/ anparter og tilbagetrædelseserklæring.

En stor del af disse kautioner er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor. Af forsigtighedshensyn tillægger banken som hovedregel ikke disse tilbagetrædelseserklæringer og kautioner selvstændig værdi. Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for en sikkerheds selvstændige værdi.

Ved opgørelse af værdien af pant i fast ejendom tages hensyn til ejendommens forventede handelspris reduceret med en procentandel til dækning af usikkerhed ved prisfastsættelsen og omkostninger ved realisation.

Driftsmidlers værdi opgøres med baggrund i kostpris reduceret med en procentandel til dækning af værdiforringelsen som følge af alder.

Værdipapirer opgøres til officielle kurser reduceret med en procentandel til dækning af uventede, pludselig opståede forhold.

Indeståender i banken optages til nominel værdi. Pantebreve m.m. indeholder tillige indirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti over for realkreditinstituttet. Disse garantier er sikret ved indirekte pant i ejendommen, og værdiansættelsen svarer til garantibeløbet.

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter branche og stadier i IFRS 9 *	2019	2019	2019	2019
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	Total
Offentlige myndigheder	608.418	0	0	608.418
Erhverv
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	708.942	80.088	146.750	935.780
Industri og råstofindvinding	97.131	14.429	6.346	117.906
Energiforsyning	105.613	2.563	0	108.176
Bygge- og anlæg	245.107	67.396	10.846	323.349
Handel	247.290	28.868	15.680	291.838
Transport, hoteller og restauranter	157.842	8.544	10.684	177.070
Information og kommunikation	56.006	3.974	4.115	64.095
Finansiering og forsikring	92.371	14.046	9.550	115.967
Fast ejendom	404.465	156.031	53.876	614.372
Øvrige erhverv	538.536	81.283	15.458	635.277
I alt erhverv	2.653.303	457.222	273.305	3.383.830
Private	5.101.599	359.946	106.650	5.568.195
Total	8.363.320	817.168	379.955	9.560.443

* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

(1.000 kr.)

35. Kreditrisiko (fortsat)

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter branche og stadier i IFRS 9 *	2018	2018	2018	2018
	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	Total
Offentlige myndigheder	634.658	46	0	634.704
Erhverv
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	576.663	230.722	87.297	894.682
Industri og råstofindvinding	119.125	27.183	6.828	153.136
Energiforsyning	70.856	51.415	0	122.271
Bygge- og anlæg	207.823	84.578	12.682	305.083
Handel	217.560	38.983	18.906	275.449
Transport, hoteller og restauranter	140.679	8.772	10.635	160.086
Information og kommunikation	33.462	5.532	2.910	41.904
Finansiering og forsikring	64.924	31.632	3.150	99.706
Fast ejendom	419.816	269.570	69.353	758.739
Øvrige erhverv	472.229	164.615	16.377	653.221
I alt erhverv	2.323.137	913.002	228.138	3.464.277
Private	4.350.908	571.173	93.291	5.015.372
Total	7.308.703	1.484.221	321.429	9.114.353

* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter ratingklasser og stadier i IFRS 9 *		2019	2019	2019	2019
Risiko	Ratingklasse	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	Total
Høj (karakter 3 og 2A)	1	2.873.511	0	0	2.873.511
	2	1.886.574	0	0	1.886.574
	3	1.513.412	1.810	0	1.515.222
Mellem (karakter 2B)	4	814.619	54.720	0	869.339
	5	579.178	182.891	0	762.069
	6	299.796	92.626	0	392.422
	7	170.294	87.809	0	258.103
Lav (karakter 2C)	8	225.936	123.629	0	349.565
	9	0	269.016	0	269.016
OIK	10	0	4.667	379.955	384.622
Total		8.363.320	817.168	379.955	9.560.443

* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån der var kreditforringet ved første måling.

(1.000 kr.)

35. Kreditrisiko (fortsat)

Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt

efter ratingklasser og stadier i IFRS 9 *		2018	2018	2018	2018
Risiko	Ratingklasse	Stadie 1	Stadie 2	Stadie 3	Total
	1	2.514.037	0	0	2.514.037
Høj (karakter 3 og 2A)	2	1.528.710	0	0	1.528.710
	3	1.532.097	3.556	0	1.535.653
Mellem (karakter 2B)	4	743.321	131.301	0	874.622
	5	470.301	249.583	0	719.884
	6	254.432	239.306	0	493.738
	7	90.139	68.108	0	158.247
Lav (karakter 2C)	8	175.666	236.340	0	412.006
	9	0	553.763	0	553.763
OIK	10	0	2.264	321.429	323.693
Total		7.308.703	1.484.221	321.429	9.114.353

* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.

Banken har ingen udlån der var kreditforringet ved første måling.

(1.000 kr.)

35. Kreditrisiko (fortsat)

Kreditrisiko på enkeltbranche med størst kreditrisici

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri udgør en af de største enkeltbrancher i bankens samlede udlån, garantier og kredittilsagn med 9,8%.

Fordelingen af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn er fordelt på	2019	2019	2018	2018
Planteavl	304.109	32%	389.334	43%
Svinebrug	288.165	31%	255.069	29%
Kvægbrug	78.480	8%	64.739	7%
Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug	257.726	28%	179.451	20%
Fiskeri	7.300	1%	6.089	1%
Total	935.780	100%	894.682	100%
Stadie 3 nedskrivninger fordelt på
Planteavl	30.385	39%	0	0%
Svinebrug	45.238	58%	51.332	88%
Kvægbrug	2.176	3%	6.781	12%
Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug	0	0%	190	0%
Fiskeri	173	0%	0	0%
Total	77.972	100%	58.303	100%

36. Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som ikke er kreditforringet

Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af risikoanalyser en afdækning af faresignaler og risikotegn så tidligt som muligt, herunder ved opfølgning og styring af overtræk.

	2019	2019	2018	2018
Offentlig	Eksponering	Heraf udlån	Eksponering	Heraf udlån
Høj (karakter 3 og 2A)	572.634	472.465	634.704	620.838
Mellem (karakter 2B)	25	14	0	0
I alt	572.659	472.479	634.704	620.838
Private
Høj (karakter 3 og 2A)	3.458.946	1.255.380	3.116.041	1.212.995
Mellem (karakter 2B)	1.577.963	701.295	1.368.959	632.728
Lav (karakter 2C)	395.557	176.669	400.549	239.650
I alt	5.432.466	2.133.344	4.885.549	2.085.373
Erhverv
Høj (karakter 3 og 2A)	2.118.869	930.594	2.010.899	840.186
Mellem (karakter 2B)	685.959	370.677	693.646	361.401
Lav (karakter 2C)	283.649	146.928	475.664	340.648
I alt	3.088.477	1.448.199	3.180.209	1.542.235

Offentlig, erhverv og privat i alt	9.093.602	4.054.022	8.700.462	4.248.446

(1.000 kr.)

37. Udlån i overtræk fordelt på branche	2019	2019	2018	2018
	0-90 dages overtræk	Mere end 90 dages overtræk	0-90 dages overtræk	Mere end 90 dages overtræk
Branchefordeling *
Offentlige myndigheder	0	0	0	0
Erhverv
- Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri	577	56	2.086	133
- Industri og råstofindvinding	428	25	469	36
- Energiforsyning	0	0	220	0
- Bygge- og anlæg	571	66	596	16
- Handel	189	18	622	193
- Transport, hoteller og restauranter	236	3	202	87
- Information og kommunikation	137	9	151	28
- Finansiering og forsikring	285	22	35	13
- Fast ejendom	303	8	686	0
- Øvrige erhverv	1.535	129	3.337	199
I alt erhverv	4.261	336	8.404	705
Private	16.778	1.441	12.645	1.521
I alt	21.039	1.777	21.049	2.226

* Data for fordeling af sikkerhederne er ikke tilgængelige.

38. Følsomhed over for hver type af markedsrisiko

I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable:

Renterisiko

Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet.

Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint.

Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente pr. 31. december 2019 havde været 100 basispoint højere, så ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 10,6 mio. kr. lavere (2018: 10,4 mio. kr. lavere).

Primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Renterisikoen i 2019 sammenlignet med 2018 vurderes som værende på et uændret niveau.

Valutarisiko

Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutakursindikator 1-nøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Valutakursindikator 1

39. Regnskabsmæssige skøn

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser.

De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.

De områder hvor skøn har den væsentligste effekt på regnskabet er:

Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier
Dagsværdi af ejendomme
Dagsværdi af unoterede / illikvide værdipapirer

Nedskrivninger på udlån, garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn foretages ud fra forventningsbaserede nedskrivningsregler, hvilket indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken pr. 31. december 2019 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valuta-indikator 1, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 0,2 mio. kr. lavere (2018: 0,3 mio. kr. lavere)primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig.

Aktierisiko

Hvis værdien af bankens aktiebeholdning pr. 31. december 2019 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 29,2 mio. kr. lavere (2018: 29,6 mio. kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Aktierisikoen i 2019 sammenlignet med 2018 vurderes som værende på et uændret niveau.

Ejendomsrisiko

Hvis værdien af bankens ejendomme pr. 31. december 2019 havde været 10 pct. lavere ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige reducere årets resultat efter skat og egenkapital med 7,7 mio. kr. efter skat (2018: 7,8 mio. kr. efter skat) - den altovervejende andel er på domicilejendomme.

beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid. Der er skøn forbundet med vurderingen af, om der er indtrådt OIK, fastsættelse af det forventede kredittab samt til fastsættelse af metoder og parametre for modelberegnede nedskrivninger.

Forudsætningerne for de anvendte skøn kan være ufuldstændige, unøjagtige og endvidere kan uventede fremtidige begivenheder indtræffe. Som følge af disse usikkerheder kan det være nødvendigt at ændre i tidligere foretagne skøn enten på grund af ny information, yderligere erfaringer eller efterfølgende begivenheder. En forværring af eksponeringer vil medføre yderligere nedskrivninger.

(1.000 kr.)

39. Regnskabsmæssige skøn (fortsat)

Afkastmetoden anvendes til måling af dagsværdi på domicilejendomme. I forbindelse med dagsværdimålingen foretages der skøn på forventet markedsleje, afkastkrav samt vedligeholdelsesomkostninger. Disse skøn er forbundet med en vis usikkerhed. Markedsleje og afkastkrav afhænger i væsentlig grad af beliggenhed. Markedslejen ligger i intervallet 425 kr. - 1.200 kr. pr. kvm. og afkastkravet ligger i intervallet 6,0% - 8,5%.

For værdipapirer, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Dette gælder specielt for de unoterede og illikvide aktier, hvor der ikke er et aktivt marked.

For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selskaber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfordelingen for at udgøre det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen.

For øvrige unoterede aktier i sektorselskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part.

Følsomhedsberegningen for aktier og ejendomme fremgår af note 38.

2019 2018

Transaktioner med nærtstående parter
Nærtstående parter omfatter bestyrelse, direktion samt datterselskabet Djurs-Invest ApS. Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 8 og 20 nævnte. Alle transaktioner er indgået på markedsvilkår.
Lån m.v. til direktion og bestyrelse
Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens
- Direktion	28	0
- Bestyrelse	19.879	19.768

Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller *
- Direktion	7,5%	3,4-7,5%
- Bestyrelse	2,35-9,5%	2,35-9,5%
Udsvinget skyldes, at udlånene varierer fra valutalån til lån i DKK.

Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse
- Direktion	0	350
- Bestyrelse	19.409	18.731

Transaktioner med datterselskab

Banken lejer filial ejendommen i Risskov af Djurs-Invest ApS.

(1.000 kr.)

	Indtrådt i bestyrelsen	Senest genvalgt	På valg
41. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Peter Zacher Sørensen (formand siden 2016)	2012	2019	2021
Ejner Søby (næstformand siden 2016)	2009	2019	2021
Bente Østergaard Høg	2016	2018	2020
Mikael Lykke Sørensen	2008	2018	2020
Peter Pedersen	2013	2018	2020
Merete Hoe	2018	2019	2021
Helle Bærentsen (medarbejdervalgt)	2006	2018	2022
Morten Svenningsen (medarbejdervalgt)	2018		2022
Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt)	2017	2018	2022

Repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode.

	2019	2018
42. Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken pr. 31.12.
Bestyrelse	stk.	stk.
Peter Zacher Sørensen	1.905	1.905
Ejner Søby	1.800	1.800
Bente Østergaard Høg	368	268
Mikael Lykke Sørensen	3.639	3.639
Peter Pedersen	1.100	1.100
Merete Hoe	1.709	909
Helle Bærentsen	3.000	3.000
Morten Svenningsen	1.072	1.072
Anders Tækker Rasmussen	1.026	888

Direktion
Lars Møller Kristensen	2.619	2.619

Beholdningerne indbefatter endvidere eventuelle kontrollerede selskabers beholdninger.

43. Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen) samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder.

Årsregnskabet er aflagt i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til anvendt regnskabspraksis i årsrapporten for 2018.

Bankens datterselskab er uvæsentligt set i forhold til banken, hvorfor der ikke udarbejdes et koncernregnskab.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme i anden totalindkomst.

Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet.

Fremmed valuta

Indtægter og udgifter i fremmed valuta er omregnet til danske kroner efter kursen på transaktionstidspunktet. Mellemværender i og beholdninger af valuta er opgjort til de af Danmarks Nationalbank fastsatte valutakurser ultimo året.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører.

Gebyr og provisionsindtægter, som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning, indregnes med den effektive rente for det pågældende udlån.

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden.

Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.

Bankens netto rente- og gebyrindtægter samt kursreguleringer kan alene henføres til én aktivitet samt ét geografisk område.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale udgifter, pensioner m.v. til bankens personale, samt udgifter til pensionsordninger for tidligere bankdirektører.

Skat

Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst med den del, der kan henføres til posteringer i anden totalindkomst.

Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.

Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.

Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster.

43. Anvendt regnskabspraksis (fortsat) Balancen

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitutters anfordrings- og tidsindskud i Djurslands Bank. Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker måles til amortiseret kostpris.

Klassifikation og måling finansielle instrumenter

Efter de IFRS 9-forenelige regnskabsregler foretages klassifikation og måling af finansielle aktiver på baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver og de kontraktmæssige betalingsstrømme, som knytter sig til de finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle aktiver skal klassificeres i en af følgende tre kategorier:

Finansielle aktiver, som holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger, og hvor de kontraktlige betalinger udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til amortiseret kostpris.
Finansielle aktiver, som holdes i en blandet forretningsmodel, hvor nogle finansielle aktiver holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger og andre finansielle aktiver sælges, og hvor de kontraktlige betalinger på de finansielle aktiver i den blandede forretningsmodel udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem anden totalindkomst.
Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte kriterier for forretningsmodel, eller hvor de kontraktmæssige pengestrømme ikke udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Banken har ikke finansielle aktiver, der omfattes af målingskategorien med indregning af finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles bankens beholdning af obligationer til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, enten fordi de indgår i en handelsbeholdning eller fordi, de indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier og indgår på dette grundlag i bankens interne ledelsesrapportering.

Model for nedskrivning for forventede kredittab

Med de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der indregnes til amortiseret kostpris, og der hensættes efter samme regler til forventede kredittab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. Nedskrivningsreglerne er baseret på en forventningsbaseret model, som medfører en tidligere indregning af nedskrivninger i forhold til den tidligere gældende nedskrivningsmodel, hvorefter der skulle være indtruffet en objektiv indikation på værdiforringelse, forinden at der kunne og skulle indregnes en nedskrivning.

For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reducerer værdien af aktivet i balancen. Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier indregnes som en forpligtelse.

De forventningsbaserede nedskrivningsregler indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, og renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.

Det forventede tab er beregnet som en funktion af PD (sandsynligheden for misligeholdelse), EAD (eksponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor der er indarbejdet fremadskuende informationer, der repræsenterer ledelsens forventninger til den fremadrettede udvikling.

Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på bankens ratingmodeller, der er udviklet af datacentralen Bankdata og Djurslands Banks interne kreditstyring. Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning baseret på nedjustering i bankens interne rating af debitor.

43. Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie 1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Banken betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne rating af kunden svarer til 2a eller bedre. Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter udover udlån og tilgodehavender, der opfylder rating-kriteriet, tillige danske stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender hos danske kreditinstitutter.

En eksponering defineres som værende kreditforringet (stadie 3) samt misligholdt såfremt den opfylder mindst ét af følgende kriterier:

Banken vurderer, at låntager ikke vil kunne honorere sine forpligtelser som aftalt.
Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, låntager har begået kontraktbrud, banken har ydet låntager lempelser i vilkårene som følge af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion.
Eksponeringen har været i restance/overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse, som vurderes væsentlig.

Dog gælder det, at finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, eller hvor pengeinstituttet har ydet lempeligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanskeligheder, fastholdes i stadie 2, såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie. Den definition af kreditforringelse og misligholdelse, som banken anvender ved målingen af det forventede kredittab og ved overgang til stadie 3, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, ligesom definitionen er tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse. Dette indebærer, at en eksponering, som anses for at være misligholdt til regulatoriske formål, altid placeres i stadie 3.

Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, foretages på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning, mens nedskrivningerne på den resterende del af eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel vurdering baseret på tre scenarier (basis scenarie, et mere positivt scenarie og et mere negativt scenarie) med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer. Alle nedskrivninger betragtes som individuelle nedskrivninger.

Den porteføljemæssige modelberegning foretages på baggrund af en model, som tager udgangspunkt i bankens inddeling af kunderne i forskellige ratingklasser og en vurdering af risikoen for de enkelte ratingklasser. Beregningen sker i et setup, som udvikles og vedligeholdes på bankens datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af LOPI, og som danner udgangspunkt for indarbejdelsen af ledelsens forventninger til fremtiden.

Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variable. Regressionsmodellerne fodres herefter med estimater for de makroøkonomiske variable baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher. For løbetider udover to år og frem til år 10 foretages en fremskrivning af nedskrivningsprocenten, således at denne konvergerer mod et normalt niveau i år 10. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som i år 10. Det fremadskuende, makroøkonomiske modul genererer en række justeringsfaktorer, der multipliceres på datacentralens "rå" estimater, som derved justeres i forhold til udgangspunktet.

Praksis for fjernelse af finansielle aktiver fra balancen

Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, fjernes helt eller delvist fra balancen, hvis banken ikke længere har en rimelig forventning om hel eller delvis dækning af det udestående beløb. Samtidig udgår nedskrivningen i opgørelsen af de akkumulerede nedskrivninger.

Kapitalmæssig indfasning

Kapitalkravsforordningen (CRR) indeholder en 5-årig indfasning af virkningen af IFRS 9-nedskrivninger på kapitalgrundlaget, som gælder tilsvarende for pengeinstitutter, der opererer under IFRS-9 forenelige nedskrivningsregler. Djurslands Bank har i forbindelse med overgangen til regler pr. 1 januar 2018 besluttet ikke at benytte overgangsordningen og har derfor siden overgangen indregnet den fulde virkning fra de IFRS 9-forenelige regnskabsregler i kapitalgrundlaget. Virkningen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget svarer til 25,0 mio. kr. ved reglernes ikrafttrædelse pr. 1. januar 2018.

Noter

43. Anvendt regnskabspraksis (fortsat) Obligationer

Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.

Aktier

Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele måles som hovedregel ligeledes til dagsværdi og hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Dagsværdi opgøres ved anvendelse af modeller og tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, herunder f.eks. oplysninger om handler m.v.

Kapitalandel i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode.

I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til lovpligtig reserve i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

Puljeaktiviteter

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til puljedeltagere føres under posten "Kursreguleringer".

Grunde og bygninger

Grunde og bygninger omfatter de to poster "Investeringsejendomme" og "domicilejendomme". De ejendomme, hvori der er bankdrift, er kategoriseret som domicilejendomme, mens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme.

Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden jf. bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen. Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen.

Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen.

Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er sat til 50 år.

Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og nedskrivninger ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen, mens stigninger i den omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst og bindes på posten "opskrivningshenlæggelser" i egenkapitalen, med mindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen. I året er der ikke anvendt eksterne vurderingseksperter på bankens ejendomme.

Øvrige materielle anlægsaktiver

Øvrige materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerede markedspriser på balancedagen.

Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Finansielle forpligtelser

Indlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Hensatte forpligtelser

Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Pensionsforpligtelser hensættes på et statistisk aktuarmæssigt grundlag. Garantier måles dog ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden.

Noter

43. Anvendt regnskabspraksis (fortsat) Efterstillede kapitalindskud

Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Omkostninger, herunder stiftelsesprovision som er direkte forbundet med efterstillede kapitalindskud, fradrages i den initiale dagsværdi og rentes metode.

Egenkapital

Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivning af domicilejendomme med fradrag af udskudt skat på opskrivningen. Reserven opløses, når aktiverne sælges eller udgår.

Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført overskud under egenkapitalen.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder samt aktiviteter vedrørende køb, forbedringer og salg af materielle anlægsaktiver.

Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.

Likvider omfatter kassebeholdningen og anfordringstilgodehavender hos centralbanker.

Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav, samt i henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings vejledninger.

Kommende regnskabsregler

Finanstilsynets ændringsbekendtgørelse af 3. december 2018 træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2020 eller senere men med mulighed for at førtidsimplementere bekendtgørelsen. Ændringsbekendtgørelsen introducerer nye leasingregler, som i forhold til de hidtil gældende regler indebærer, at den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager ikke længere kræver en sondring mellem finansiel leasing og operationel leasing. Alle leasingkontrakter skal indregnes hos leasingtager i form af et leasingaktiv, der repræsenterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger og eventuelle forudbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Undtaget fra kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver leaset på kontrakter af kort varighed og leasede aktiver med lav værdi. For leasinggivere er reglerne uændrede. Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter hos en leasinggiver kræver således fortsat en sondring mellem finansiel leasing og operationel leasing.

Djurslands Bank har besluttet først at anvende de nye leasingregler med virkning fra 1. januar 2020. Det er bankens vurdering, at leasingreglerne vil medføre en uvæsentlig nettoeffekt på resultatopgørelsen samt på balancen, idet bankens væsenligste leje/leasingaftale er indgået med datterselskabet Djurs-Invest ApS, og derved indgår i bankens balance via datterselskabet.

Ledelse og revision Ledelse og revision

Repræsentantskab

Formand

Niels Ejnar Rytter Gårdejer Allelev

Næstformand

Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft

Britta Andersen Museumsdirektør Randers

Kaj Dahl Andersen Blikkenslagermester Auning

Kirstine Bille Faglærer Balle

Jens Blach Proprietær Trustrup

Trine Grejsen Kulturchef Grenaa

Hans Gæmelke Proprietær Ørsted

Henrik Hedeager Selvstændig tømrer Ørum Djurs

Merete Hoe Ingeniør Hornslet

Peter Høegh Bygmester Kolind

Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro

Désirée Iuel Konsulent Glesborg

Gert Jakobsen Vognmand Rodskov

Keld Hasle Jakobsen Statsaut. Revisor Tranbjerg

Hans Ulrik Jensen Murermester Auning

Werner Kaihøj Afdelingschef Højbjerg

Peter Kejser Landmand Grenaa

Lars Møller Klemmensen Lagerchef Nimtofte

Benny Kristensen Direktør Randers

Bent Kristensen Direktør Mørke

Jakob Tolstrup Kristensen Partner Risskov

Hans Jørgen Laursen Projektleder Grenaa

Jesper Lyngesen Direktør Grenaa

Jonna Madsen Sygeplejerske Allingåbro

Lars Sundtoft Madsen Advokat Skødstrup

Jens Mikkelsen Partner og COO Ryomgaard

Solveig Skov Nielsen Reg. Revisor Hornslet

Eva Bæk Pedersen Afdelingsleder Lystrup

Finn Pedersen Boghandler Kolind

Ole Pedersen Direktør Egå

Peter Pedersen Gårdejer Nimtofte

René Sønderby Povlsen Købmand Ugelbølle

Connie Rasmussen Senior consultant/CFO Risskov

Sussi L. Rasmussen E-Commerce Manager Åbyhøj

Gert Rygaard Adm. Direktør Grenaa

Jørn Schmidt Brugsuddeler Kolind

Lars Stehouwer Entreprenør Egå

Peder Svenstrup Skohandler Grenaa

Ejner Søby Finanschef Vivild

Alf Sørensen Direktør Grenaa

Else Brask Sørensen Kommunikationsmedarbejder Grenaa

Peter Zacher Sørensen Advokat Gjerrild

Lene Søstrøm Salgschef Hinnerup

Morten Therkildsen Direktør Grenaa

Kristian Juul Thorsen Direktør Nimtofte

Jannie Juhl Todbjerg Business Consultant Frederiksberg

Lise Torp Projektleder Skanderborg

Ole Tåsti Tømrermester Allingåbro

Uffe Vithen Direktør Egå

Bestyrelse

Formand

Peter Zacher Sørensen Advokat Gjerrild

Næstformand

Ejner Søby Finanschef Vivild

Helle Bærentsen * Filialdirektør Egå

Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro

Gårdejer Nimtofte

Peter Pedersen

Morten Svenningsen * Finanschef Hadsten

Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft

Anders Tækker Rasmussen * Erhvervskundechef Vivild

Merete Hoe Ingeniør Hornslet

* Medarbejderrepræsentant

Direktion

Lars Møller Kristensen Bankdirektør

Revision

Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Aarhus

Intern revision

Jens Reckweg Revisionschef

Bankens afdelinger

Område Grenaa Områdedirektør Johnny Kjærgaard

Grenaa Områdedirektør Johnny Kjærgaard Privatkundechef Anders Tetsche

Ebeltoft Filialdirektør Jacob Skovgaard

Rønde Filialdirektør Jacob Skovgaard

Område Djursland Områdedirektør Peter Møller

Randers Privatkundechef Kirsten N. Bjerregaard Erhvervschef Ronnie Kristensen

Auning Filialdirektør Claus Lindgaard

Ryomgård Filialdirektør Claus Rank Jensen

Kolind Filialdirektør Claus Rank Jensen Område Aarhus Områdedirektør Peter Bredal

Risskov Områdedirektør Peter Bredal Erhvervsdirektør Kent Nielsen

Aarhus Filialdirektør Jonas Witting

Tilst Filialdirektør Berit Tækker Rasmussen

Lystrup Filialdirektør Berit Tækker Rasmussen

Tranbjerg Filialdirektør Søren T. G. Sørensen

Hinnerup Filialdirektør Jan Labich

Hornslet Filialdirektør Helle Bærentsen

Løgten-Skødstrup Filialdirektør Helle Bærentsen

UngBank Filialdirektør Jonas Witting

Hovedkontor Grenaa

Direktion Adm. direktør Lars Møller Kristensen

Underdirektør Jesper Vernegaard

Kredit Kreditdirektør Helle Møller Albrecht

It og Support Afdelingsdirektør Thomas Møller

Økonomi Økonomichef Jonas Krogh Balslev

Finans Finanschef Morten Svenningsen

Forretningsudvikling Privat Afdelingsleder Tina Klausen

Forretningsudvikling Erhverv Afdelingsleder Lene Holm Pedersen

Kommunikation & Marketing Kommunikationschef Karin Rask

HR HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner

Revision, risiko og compliance Revisionschef Jens Reckweg Complianceansvarlig Lars H. Pedersen Risikoansvarlig Bo Bødker Sørensen

Vi lever i mødet

AI Terminal

Djurslands Bank

3429_10-k_2020-02-05_5beb5993-e818-4daf-9cc0-5a141658848d.pdf

Djurslands Bank i overblik

Kunder

Medarbejdere

Afdelinger

Aktionærer

Kulturelle tilbud

Vi arbejder sammen med vores kunder

Ledelsesberetning Finansielt overblik

Basisresultat

Nedskrivninger

Kursreguleringer

Årets resultat før skat

Egenkapitalforrentning

Forretningsomfang

Udlån

Indlån

Kapitalprocent (solvens)

Udbytte

Forventning til 2020

Ledelsesberetning

Finansielt overblik

Ledelsesberetning Brev til aktionærerne

Kære aktionær

Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi

Bankens historie

Forretningsmodel og samarbejdspartnere

Kunder

Medarbejdere

Bankens vision og mission

Vision

Mission

Bankens forretningsmodel

Den personlige relationsbank

Bankens 5 værdier

Den digitale bank

videreoutsourcet til JN Data.

Sund virksomhedskultur

Strategi

For unge af unge

Excellent erhvervsvækst

Kundens livsfaser og fremtidens rådgivning

6-22 Tilgængelighed

Kompetencedrevet vækst

Digitale væksthormoner

Image og kommunikation i særklasse

Bankens leverancemodel

Ledelsesberetning

Rekordresultat efter historisk konverteringsbølge

Netto renteindtægter

Gebyr- og provisionsindtægter

Netto rente- og gebyrindtægter

Driftsudgifter

Samlede driftsudgifter Mio. kr.

Kursreguleringer

Indtjening fra bankdriften

Resultat af bankdrift

Tab og nedskrivninger på udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn m.v.

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Årets resultat

Forretningsomfang

Udlån

Indlån

Kunder

Kundeudvikling – 5 års oversigt

Store eksponeringer

Eventualforpligtelser

Obligationsbeholdning

Kapitalgrundlag

Solvenskrav (inkl. komforttillæg):

Aktionærer

Ændring af repræsentantskabet

Genvalg til bestyrelsen

Ændring i bankens ledelse

Foreslået resultatdisponering og konsolidering

Likviditet

Forventninger til 2020

Resultatforventning til 2020