Earnings Release • Feb 19, 2020
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Kreditbanken har i 2019 realiseret et resultat før skat på 105,3 mio. kr. Resultatet før skat i 2018 var på 93,2 mio. kr.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales 50 % i udbytte svarende til 50 kr. pr. aktie.
Resultatet på 105,3 mio. kr. før skat er det hidtil bedste i bankens historie. Ud over, at det i 2019 generelt er gået banken rigtig godt, bærer resultatet præg af en række forhold, som har givet banken ekstraordinær medvind. Således har banken skullet indtægtsføre nedskrivninger på udlån på 16,8 mio. kr. Således har banken ekstraordinære kursgevinster på ca. 7 mio. kr. Og således har banken haft ekstra gebyrindtægter på i niveauet 10-15 mio. kr. som følge af bl.a. ekstraordinær aktivitet på boligområdet.
I 2020 forventer banken at realisere et resultat før skat på 40-70 mio. kr.
Toppen af intervallet afspejler, at banken basalt set forventer at kunne gentage 2019 – dog uden de ovenfor nævnte poster af ekstraordinær karakter.
Bunden af intervallet afspejler, at banken i sin udmelding om 2020 også ønsker at udtrykke forsigtighed. For banken kan således også forudse et scenarie, hvor de økonomisk positive rammebetingelser for at drive pengeinstitut kan ændres og føre til et skift i niveauet for såvel indtjening som nedskrivninger.
____________________________________________________________________________________
| (1.000 kr.) | 2019 | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 |
|---|---|---|---|---|---|
| Netto rente- og gebyrindtægter | 177.167 | 161.492 | 155.834 | 152.583 | 149.874 |
| Kursreguleringer | 11.933 | 34.923 | 14.744 | 11.145 | 3.277 |
| Udgifter til personale og administration | 99.867 | 100.441 | 86.253 | 84.116 | 78.951 |
| Af- og nedskrivninger på materielle akti | |||||
| ver | 1.358 | 3.277 | 2.164 | 1.649 | 2.010 |
| Andre driftsudgifter | 52 | 52 | 52 | 52 | 3.684 |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodeh. mv. | -16.809 | 115 | 7.384 | 35.376 | 38.692 |
| Resultat før skat | 105.283 | 93.226 | 75.554 | 43.220 | 30.709 |
| Årets resultat | 85.332 | 79.432 | 60.341 | 33.649 | 24.042 |
| Egenkapital | 649.991 | 569.705 | 519.256 | 463.120 | 433.993 |
| Udlån | 1.847.736 | 1.807.532 | 1.716.173 | 1.628.085 | 1.527.201 |
| Indlån (ekskl. puljeindlån) | 3.078.009 | 2.731.969 | 2.467.038 | 2.273.320 | 2.089.358 |
| Aktiver i alt | 4.106.884 | 3.571.975 | 3.061.961 | 2.807.359 | 2.766.754 |
Bankens årsrapport for 2019 er offentliggjort samtidig med denne regnskabsmeddelelse. Der henvises således til årsrapporten for yderligere information.
Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse eller til årsrapporten for 2019, der også kan findes på www.kreditbanken.dk, kan rettes til bankdirektør Lars Frank Jensen på telefon 7333 1721.
____________________________________________________________________________________
Ulrich Jansen Lars Frank Jensen bestyrelsesformand bankdirektør
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.