AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Harboes Bryggeri

Business and Financial Review Apr 27, 2020

3439_iss_2020-04-27_eb21e697-f893-47f2-919b-0dfff497cfc3.pdf

Business and Financial Review

Open in Viewer

Opens in native device viewer

SELSKABSMEDDELELSE

Harboes Bryggeri A/S telefon 58 16 88 88

Harboes Bryggeri A/S

Årsrapport 01.05.2011-30.04.2012

Til

NASDAQ OMX København

Udvikling i forlængelse af COVID-19 og yderligere strategiske omstruktureringer i Harboes Bryggeri A/S giver anledning til justering af forventningerne til regnskabsåret 2019/2020

Harboes Bryggeri A/S er i regnskabsårets 4. kvartal blevet påvirket af en række markedsmæssige udfordringer som følge af COVID-19, der påvirker forventningerne til årets resultat. Samtidig betyder en række yderligere omstruktureringer og strategiske tiltag, at koncernen ikke forventer at kunne realisere, det forventede EBITDA og resultat før skat for hele regnskabsåret 2019-2020, som blev kommunikeret i selskabsmeddelelserne den 31. oktober 2019 og den 30. januar 2020. Koncernens pengestrømme fra drift og frie pengestrømme udvikler sig positivt, og Harboe har fortsat solidt kapitalberedskab til at håndtere den aktuelle situation.

BAGGRUNDEN FOR DE ÆNDREDE FORVENTNINGER ER ISÆR:

  • Som følge af COVID-19 blev grænserne til Tyskland og dermed hele grænsehandlen lukket ned i midten af marts 2020, og den omsætning og indtjening, som Harboe havde forventet herfra i regnskabsårets 4. kvartal bl.a. op til påsken er markant reduceret som følge heraf. Pandemien har samtidig betydet, at afsætningen på en række internationale markeder er betydeligt reduceret i perioden. Koncernens afsætning til de store retail-kunder på de nordeuropæiske markeder har udviklet sig positivt, men de omfattende sociale restriktioner, der er indført i både Danmark og Tyskland i forlængelse af COVID-19 har medført en ændring i forbrugsmønstret, og det afsatte produktmiks påvirker indtjeningen negativt.
  • Som kommunikeret i selskabsmeddelelsen den 30. januar 2020 har Harboe i de seneste måneder arbejdet videre med implementering af koncernens strategiske indsatsområder med fokus på det annoncerede effektiviseringsprogram. Som følge heraf har bestyrelsen besluttet at foretage en række yderligere organisatoriske tilpasninger, som medfører øgede engangsomkostninger i forhold til tidligere forventet.
  • Som led i analysen af aktiviteterne i Harboes ingrediensforretning har bestyrelsen med afsæt i de aktuelle usikre markedsvilkår dags dato besluttet at udskyde videreførelsen af et udviklingsprojekt og nedskrive værdien af dette i regnskabsåret 2019/2020. Det berørte projekt har vist positive resultater og har nye innovative produkter klar til salg, men en fuld kommercialisering af produkterne vil forudsætte nye større investeringer.

SAMLET BETYDER OVENSTÅENDE, AT HARBOE JUSTERER SINE FORVENTNINGER TIL HELE ÅRET:

  • Harboe forventer nu et EBITDA i niveauet 64-68 mio. kr. mod tidligere i niveauet 70-80 mio. kr.
  • Resultat før skat forventes nu at blive et underskud i niveauet 40-44 mio. kr. mod tidligere et underskud i niveauet 20-30 mio. kr.

SELSKABSMEDDELELSE

Harboe offentliggør årsrapport for 2019/2020 den 25. juni 2020. Her vil koncernen kommunikere nærmere om forventningerne til regnskabsåret 2020/2021. Disse forventninger vil være under indflydelse af en række risikofaktorer og generelle markedsmæssige betingelser, og den aktuelle situation i forbindelse med COVID-19 og varigheden af denne bidrager til yderligere usikkerhed i forbindelse med forventningerne. Harboe forventer på basis af de gennemførte omstruktureringer, effektiviseringer og fokusering af aktiviteterne et overskud i det kommende år.

CEO I HARBOES BRYGGERI, SØREN MALLING, UDTALER:

"Det har været et særdeles udfordrende år for Harboes Bryggeri A/S, hvor vi har været påvirket af en række både markedsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer, som betyder, at vores resultater bestemt ikke bliver tilfredsstillende. Og den seneste udvikling med COVID-19 har sat indtjeningen under yderligere massivt pres. Men det har været meget vigtigt for os at fastholde momentum i arbejdet med vores strategiske indsatsområder, så vi får skabt fundamentet for en markant styrket værdiskabelse i koncernen. Dette arbejde påvirker resultaterne negativt i år, men vi kan allerede nu se, at indsatsen virker, og vi har derfor – på trods af fortsat usikre markedsvilkår – positive forventninger til udviklingen i 2020/2021."

Med venlig hilsen Harboes Bryggeri A/S

Harboes Bryggeri A/S

Årsrapport 01.05.2011-30.04.2012

Bernhard Griese Mads Ole Krage Formand Næstformand

Skælskør, den 27. april 2020

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.