AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

AaB

Prospectus Sep 22, 2020

3420_prs_2020-09-22_87fa4eba-e359-4ae1-b1f3-bb444251c377.pdf

Prospectus

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Udbud og optagelse til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S af op til 1.333.336 stk. Udbudte Aktier til kurs 40 kr. pr. aktie med fortegningsret for Eksisterende aktionærer i AaB A/S i forholdet 1:4

Dette prospekt ("Prospektet") er udarbejdet i forbindelse med udbuddet ("Udbuddet eller "Emissionen") af op til 1.333.336 stk. Udbudte Aktier a nominelt 10,00 kr. i Aalborg Boldspilklub A/S ("AaB", "AaB A/S" eller "Selskabet" og de pågældende aktier de "Udbudte Aktier").

AaB's registrerede aktiekapital pr. 22. september 2020 udgør nom. 3.333.340 kr., svarende til 333.334 stk. aktier a nominelt 10,00 kr. – de "Eksisterende Aktier", som alle er fuldt indbetalt. De Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier herefter benævnt "Aktierne".

De Udbudte Aktier udbydes med fortegningsret for AaB A/S' aktionærer i forholdet 1:4 således at en eksisterende aktie ("Eksisterende Aktier") giver ret til tegning af fire Udbudte Aktier (sådanne tegningsretter betegnes "Tegningsretterne"). Alle indehavere af Eksisterende Aktier, der den 25. september 2020 ("Tildelingstidspunktet") er registreret i VP Securities A/S ("VP") som aktionær i AaB ("Eksisterende Aktionærer") vil for hver en Eksisterende Aktie få tildelt fire tegningsretter ("Tegningsret"). For hver en Tegningsret er indehaveren berettiget til at tegne en Udbudt Aktie mod betaling af 40 kr. ("Udbudskursen") per Udbudt Aktie. Såfremt Udbuddet tegnes fuldt ud, vil AaB opnå et bruttoprovenu på 53,3 mio. kr.

De Udbudte Aktier udbydes i perioden fra den 28. september til 9. oktober 2020, begge dage inklusive ("Udbudsperiode" eller "Tegningsperioden"). Handel med Tegningsretter finder sted i perioden fra den 24. september til 7. oktober 2020, begge dage inklusive. Tegningsretterne er godkendt til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S ("Nasdaq").

Udbudte Aktier, som ikke er blevet tegnet af Eksisterende Aktionærer i henhold til deres fortegningsret ved udnyttelse af Tegningsretter eller af investorer i henhold til erhvervede Tegningsretter inden Tegningsperiodens udløb ("Resterende Aktier"), kan uden kompensation til ihændehaveren af uudnyttede Tegningsretter tegnes af Eksisterende Aktionærer og investorer i øvrigt, som inden Tegningsperiodens udløb har afgivet bindende tilsagn om tegning af Resterende Aktier til Udbudskursen, eventuelt ved at benytte tegningsblanketten i dette prospekt.

AaB A/S har modtaget bindende tegningstilsagn ("Tegningstilsagn") for tegning af op til i alt 510.872 stk. Udbudte Aktier a nominelt 10,00 kr., svarende til 20,4 mio. kr. i kursværdi. Heraf tegnes op til i alt 490.127 stk. Udbudte Aktier ved udnyttelse af tildelte Tegningsretter, svarende til 19,6 mio. kr. i kursværdi.

Af de 510.872 stk. Udbudte Aktier har medlemmer af AaB A/S' Bestyrelse og Direktion samt Ledende Medarbejdere afgivet Tegningstilsagn om tegning af i alt 213.734 stk. Udbudte Aktier, svarende til 8,5 mio. kr. i kursværdi.

De Udbudte Aktier har samme rettigheder som de Eksisterende Aktier i AaB A/S og giver ret til fuldt udbytte fra og med regnskabsåret 2020. Registrering af de Udbudte Aktier på investors konto i VP finder sted mod kontant betaling for de Udbudte Aktier.

Aktieudbuddet gennemføres i henhold til dansk lovgivning. Prospektet er udarbejdet med henblik på at opfylde de standarder og betingelser, der er gældende i henhold til dansk lovgivning.

Investorer skal være opmærksom på, at en investering i Tegningsretterne og de Udbudte Aktier indebærer en betydelig risiko. Se afsnittet "Risikofaktorer" for en gennemgang af faktorer, der er relevante for en beslutning om investering i AaB A/S. Tegningsretterne og de Udbudte Aktier leveres elektronisk ved tildeling på konti i VP. De Udbudte Aktier kan afregnes gennem Euroclear Bank S.A./N.V. som operatør af Euroclear System ("Euroclear") og Clearstream Banking S.A. ("Clearstream").

Tegningsretterne og de Udbudte Aktier er ikke og vil ikke i forbindelse med Udbuddet blive registreret i henhold til United States Securities Act of 1933 med senere ændringer og må ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en undtagelse fra, eller i en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravet i henhold til U.S. Securities Act.

Potentielle investorer bør i øvrigt søge professionel investeringsrådgivning og undersøge de juridiske forhold, herunder skatteforhold, der måtte være relevante i forbindelse med erhvervelse af Aktierne.

Dette prospekt er dateret den 22. september 2020 ("Prospektdatoen")

INDHOLDSFORTEGNELSE 3
ANSVARLIGE FOR UDBUDDET 5
RESUMÉ 6
RISIKOFAKTORER12
GENEREL INFORMATION19
DEL I: BESKRIVELSE AF AAB A/S 21
1. ANSVARLIGE22
2. REVISOR23
4. RISIKOFAKTORER 25
5. OPLYSNINGER OM AAB A/S26
6. FORRETNINGSOVERSIGT 32
7. ORGANISATIONSSTRUKTUR 52
8. EJENDOMME, ANLÆG OG UDSTYR53
9. GENNEMGANG AF DRIFT OG REGNSKABER 55
10. KAPITALRESSOURCER61
11. FORSKNING, UDVIKLING, PATENTER OG LICENSER63
12. TRENDOPLYSNINGER64
13. FORVENTNINGER 65
14. BESTYRELSE, DIREKTION OG LEDENDE MEDARBEJDERE 67
15. AFLØNNING OG GODER72
16. LEDELSENS ARBEJDSPRAKSIS74
17. PERSONALE 87
18. STØRRE AKTIONÆRER 88
19. TRANSAKTIONER MELLEM NÆRTSTÅENDE PARTER 89
20. OPLYSNINGER OM AAB'S AKTIVER OG PASSIVER, FINANSIELLE STILLING OG RESULTATER, SAMT
UDBYTTEPOLITIK OG RETSTVISTER 91
21. YDERLIGERE OPLYSNINGER 93
22. VÆSENTLIGE KONTRAKTER 97
23. OPLYSNINGER FRA TREDJEMAND, EKSPERTERKLÆRINGER OG INTERESSEERKLÆRINGER99
24. DOKUMENTATIONSMATERIALE 100
25. OPLYSNINGER OM KAPITALBESIDDELSER101
DEL II: UDBUDDET 102
1. ANSVARLIGE103
2. RISIKOFAKTORER 104
3. NØGLEOPLYSNINGER 105
4. OPLYSNINGER VEDRØRENDE DE VÆRDIPAPIRER, DER UDBYDES 107
5. VILKÅR OG BETINGELSER FOR UDBUDDET112
6. OPTAGELSE TIL HANDEL OG HANDELSAFTALER 116
7. VÆRDIPAPIRIHÆNDEHAVERE, DER ØNSKER AT SÆLGE 117
8. UDGIFTER VED UDBUDDET118
9. UDVANDING119
10. YDERLIGERE OPLYSNINGER 120
11. DEFINITIONER OG ORDLISTE 121
DEL III: BILAG123
1. VEDTÆGTER 124
2. TEGNINGSBLANKET 130

Ansvarlige for Udbuddet

Ansvar for Prospektet

Prospektet er udarbejdet af AaB A/S med henblik på at give alle væsentlige oplysninger om AaB A/S i forbindelse med udbud af op til 1.333.336 stk. Udbudte Aktier, der er godkendt til optagelse til handel og officiel notering på Nasdaq.

Vi erklærer herved, som ansvarlige for Prospektet, at oplysningerne i Prospektet efter vores bedste vidende er i overensstemmelse med fakta, og at der ikke er udeladt oplysninger i Prospektet, som kan påvirke Prospektets indhold.

Aalborg, den 22. september 2020

(Underskrevet på egne og Bestyrelsens vegne i henhold til Bestyrelsens bemyndigelse til Direktionen af 17. september 2020.)

Direktion

Thomas Bælum Adm. Direktør

Bestyrelse

Torben Fristrup
Bestyrelsesformand
Jacob Møller Knudsen
Næstformand
Lynge Jakobsen

Kim Jacobsen Claus Fallingborg Anders Bjørnstrup

Niels David Nielsen

Torben Fristrup er direktør for Regulus ApS.

Jacob Møller Knudsen er adm. direktør for CUBIC-Modulsystem A/S.

Lynge Jakobsen er medlem af bestyrelsen i AaB af 1885.

Kim Jacobsen er partner hos Nordicals, Aalborg.

Claus Fallingborg er formand for bestyrelsen i AaB af 1885.

Anders Bjørnstrup er kommerciel direktør hos Helgstrand koncernen.

Niels David Nielsen er tidl. statsautoriseret revisor og partner hos E&Y.

Resumé

Dette resumé indeholder alle de elementer, der skal være indeholdt i et resumé for denne type værdipapirer og udstedere.

Da nogle elementer ikke skal medtages, kan der forekomme huller i nummereringen af elementerne. Selv om et element skal indsættes i resuméet på grund af typen af værdipapirer og udsteder, er det muligt, at der ikke kan gives nogen relevante oplysninger om elementet. I så fald indeholder resuméet en kort beskrivelse af elementet med angivelsen "ikke relevant".

AFSNIT 1 - INDLEDNING
1.1 Værdipapirernes
betegnelse og
internationale
identifikationsnummer
(ISIN)
De Udbudte Aktier udbydes under følgende ISIN-koder:
- Eksisterende Aktier (ISIN-kode DK0060868966)
- Tegningsretter (ISIN-kode DK0061284916)
- Udbudte Aktier (midlertidig) (ISIN-kode DK0061285053)
1.2 Identitet og
kontaktoplysninger for
udstederen
Udsteders navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S, Aalborg BK A/S, AaB
Håndbold A/S, AaB Ishockey A/S, AaB Konference A/S, AaB Fodbold A/S og AaB College A/S.
Udsteders adresse er Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst. Udsteder er registreret som et aktieselskab
ved Erhvervsstyrelsen i Danmark med CVR-nr. 10 99 85 30. Selskabets LEI-kode er
213800V1SZZTH8PC1L04.
1.3 Identitet og
kontaktoplysninger for
den kompetente
myndighed, der har
godkendt prospektet,
samt den kompetente
myndighed, der har
godkendt
registreringsdokumentet
Finanstilsynet har som den kompetente myndighed godkendt prospektet i henhold til
Prospektforordningen. Finanstilsynets adresse og kontaktoplysninger er Århusgade 110, 2100
København Ø. Tfl. 33 55 82 82, email [email protected] og fax 33 55 82 00.
1.4 Prospektets
godkendelsesdato
Prospektet er godkendt den 22. september 2020.
1.5 Advarsler Dette resumé skal læses som en indledning til Prospektet. Enhver investorbeslutning om
investering i værdipapirerne bør træffes på baggrund af Prospektet som helhed.
Den sagsøgende investor kan, hvis en sag vedrørende oplysningerne i Prospektet indbringes for
en domstol i henhold til national lovgivning i medlemsstaterne, være forpligtet til at betale
omkostningerne i forbindelse med oversættelse af Prospektet, inden sagen indledes.
Kun de personer, som har indgivet resuméet eller eventuelle oversættelser heraf, kan ifalde et
civilretligt erstatningsansvar, men kun såfremt resuméet er misvisende, ukorrekt eller
uoverensstemmende, når det læses sammen med de andre dele af Prospektet, eller ikke, når det
læses sammen med Prospektets andre dele, indeholder nøgleoplysninger, således at investorerne
lettere kan tage stilling til, om de vil investere i de pågældende værdipapirer.
AFSNIT 2 – NØGLEOPLYSNINGER OM UDSTEDEREN
2.1 Hvem er udsteder af
værdipapirerne?
Udsteders navn er Aalborg Boldspilklub A/S. Udsteder er et dansk aktieselskab med domicil på
adressen Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark.
Udsteder er indregistreret i Danmark og underlagt dansk ret og registreret hos Erhvervsstyrelsen i
Danmark med CVR-nr. 10 99 85 30. Selskabets LEI-kode er 213800V1SZZTH8PC1L04.
Hovedvirksomhed AaB er en virksomhed i sports- og underholdningsbranchen, hvis væsentligste aktiviteter består i
udøvelse af professionel herrefodbold samt hertil knyttede aktiviteter. AaB spiller sine
hjemmekampe på Aalborg Portland Park, der har plads til ca. 13.800 tilskuere.
AaB A/S blev stiftet i 1987 og blev i 1998 noteret på Københavns Fondsbørs, det nuværende Nasdaq
Copenhagen A/S.
AaB driver professionel herrefodbold og spiller i den danske 3F Superliga. AaB har senest i sæsonen
2013/2014 vundet såvel det Danske Mesterskab som DBU Pokalen. AaB er i konkurrence med
virksomheder i såvel sports- som underholdningsbranchen.
Ud over bespisning af samarbejdspartnere i forbindelse med afvikling af hjemmekampe, driver AaB
ydermere konference på ikke kampdage for at udnytte kapaciteten af faciliteterne på Aalborg
Portland Park, som lejes af Aalborg kommune.
AaB A/S' mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk
bæredygtigt grundlag.
AaB A/S' vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen
af dansk fodbold – både på og uden for banen.
AaB's værdier er ledestjerne for hvad, hvordan og hvorfor AaB agerer som AaB gør. Værdierne
afspejler den kultur – de måder, handlinger og adfærd, AaB ønsker skal være fremherskende. Både
for det enkelte individ og som team i hele organisationen.
AaB's værdier er:
-
Professionalisme
-
Passion
-
Troværdighed
-
Fællesskab
AaB's overordnede målsætning er, at sikre den fortsatte udvikling af de fodboldmæssige aktiviteter,
og fremstå som en troværdig og respekteret aktør inden for denne branche.
Det er AaB's langsigtede målsætning at øge selskabets indtjening og markedsværdi gennem
organisk vækst i selskabets allerede omfattende kundevolumen, øget kapacitetsudnyttelse og
kontinuerlig forbedring af den operationelle effektivitet.
AaB ønsker såvel sportsligt som økonomisk at fremstå som en professionel samarbejdspartner for
sine interessenter. Dette gælder internt i forhold til spillere, trænere og øvrige ansatte som eksternt i
forhold til sponsorer, tilskuere og øvrige samarbejdspartnere.
Overordnet er målsætningen på det sportslige område, at AaB har et superligahold, der ligger i top
6. Et af de strategiske delmål er, at AaB skal have endnu større fokus på salg af spillere til
udlandet, således at dette til stadighed vil være en fast del af forretningsgrundlaget.
På det kommercielle område er det strategiske fokusområde 'oplevelsen'. Med dette mener AaB,
den totaloplevelse, som det skal være at gå til fodbold i Aalborg eller være samarbejdspartner i AaB.
Målsætningen er, at AaB senest i 2022 skal have oplevet en markant stigning i antallet af tilskuere.
Moderklubben AaB af 1885 blev stiftet 13. maj 1885 som bold- og cricketklub. I 1902 etablerede AaB
af 1885 sit første fodboldhold, og siden da har fodbold været hovedaktiviteten i klubben. AaB har fra
etableringen været med til at præge dansk fodbold, såvel i Danmarksturneringen som i
Pokalturneringen, og har som et af kun to hold været i 3F Superligaen siden rækkens etablering i
1991. I 1995 blev AaB for første gang i klubbens historie dansk mester og deltog efterfølgende i
Champions League som det første danske hold nogensinde. Siden er AaB blevet danske mestre tre
gange, senest i sæsonen 2013/14, hvor AaB ligeledes vandt pokalturneringen.
AaB har stor betydning for i særdeleshed Nordjylland har tidligere undersøgelser bekræftet. Det være
sig både som brand, som samlingspunkt og som en institution med socialt ansvar. Følgende udvalgte
konklusioner understreger med al tydelighed AaB's position såvel regionalt som nationalt:

89% af alle nordjyderne over 14 år genkender AaB's logo

Stort set alle nordjyder over 14 år (98%) kender eller har hørt om AaB.

38% af alle nordjyder over 14 år følger for det meste eller altid med i resultaterne for AaB.

70% af alle nordjyder over 14 år interesserer sig i en eller anden grad for AaB.
Mere end halvdelen (56%) af alle nordjyder over 14 år opfatter AaB som et væsentligt samlingspunkt
i regionen.
I AaB har fans og tilhængere mulighed for at følge AaB på flere forskellige officielle platforme

aabsport.dk (3.500 daglige unikke brugere)

Facebook (ca. 82.800 "followers")

Twitter (ca. 13.000 "followers")

Instagram (ca. 21.000 "followers")

Sæsonkortholdere (ca. 3.000 i sæson 2019/2020)

I 2019 blev der publiceret 850 nyheder på aabsport.dk, inklusive indslag fra AaB TV
AaB af 1885 har i overensstemmelse med DBU's love fået tilladelse til at drive kontraktfodbold,
ligesom retten til at deltage i DBU's turneringsrækker tilhører AaB af 1885. I aftale indgået den 26.
januar 1988 har AaB af 1885 stillet såvel retten til at drive kontraktfodbold som retten til at deltage i
DBU's turneringsrækker til rådighed for AaB A/S. Aftalen gælder AaB's bedste fodboldhold. Aftalen
er uopsigelig.
Større aktionærer Nedenstående er optaget i Selskabets fortegnelse over større Aktionærer, der besidder mindst
5,0% af stemmerettighederne eller af den nominelle aktiekapital:
- A. Enggaard Holding A/S
- I/S Byggefelt B
- Højvangen Holding ApS
- Regulus ApS
- Tami Holding ApS
- JMK Holding ApS
- Niels David Nielsen
Der eksisterer ikke, AaB A/S bekendt, nogen aktionæraftaler vedrørende AaB A/S' aktier.
Administrerende
direktør
Thomas Bælum har været Selskabets administrerende direktør siden 2018.
Revisorernes identitet EY Godkendt Revisionspartnerselskab ved statsautoriseret revisor Hans B. Vistisen
Vestre Havnepromenade 1A
9100 Aalborg
2.2 Hvad er de vigtigste
regnskabsoplysninger
om udstederen?
Nedenfor er gengivet udvalgte hoved- og nøgletal for AaB for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019
samt delårsrapporterne for 1. halvår 2019 og 2020. De udvalgte hoved- og nøgletal er uddraget af
de offentliggjorte årsrapporter for AaB for 2017, 2018 og 2019 samt de offentliggjorte
delårsrapporter for 1. halvår 2019 og 2020. Såvel Årsrapporterne som delårsrapporterne er
udarbejdet i overensstemmelse med IFRS, som er godkendt af EU, og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Udvalgte Hoved- og nøgletal for AaB ('000 kr.) 2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
regnskabsoplysninger RESULTATOPGØRELSE
Nettoomsætning 60.376 69.979 63.238 25.075 28.906
Resultat før transferaktiviteter og finansielle poster -27.395 -16.469 -24.028 -17.145 -12.554
Resultat af transferaktiviteter -7.315 -5.723 36.633 30.277 -2.007
Resultat af primær drift -34.710 -22.192 12.605 13.132 -14.561
Årets resultat -33.478 -22.762 12.761 12.171 -13.421
BALANCE
Aktiver i alt
95.441 116.799 139.996 118.929 113.934
Egenkapital, i alt 56.105 89.583 112.345 68.276 76.162
Langfristede gældsforpligtelser 13735 0 0 16.089 12.384
Kortfristede gældsforpligtelser 25.601 27.216 27.651 34.564 25.388
Passiver i alt 95.441 116.799 139.996 118.929 113.934
NØGLETAL
Overskudsgrad (%) 57,49 -31,70 19,90 52,37 -50,37
Resultat pr. aktie (kr.) -101,25 -68,84 38,59 39,12 -40,59
Indre værdi pr. aktie (kr.) 169,68 270,93 339,77 206,49 230,34
Solititetsgrad (%) 58,79 76,70 80,30 57,41 66,95
Gennemsnitlig antal fuldtidsansatte
Årsrapporterne for AaB for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 er reviderede og er hver forsynet
med en revisionspåtegning. Revisionspåtegningerne for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 er
71 72 76 73 72
uden forbehold og uden fremhævelse af forhold.
2.3 Hvad er de vigtigste
risici, der er specifikke
for udstederen?
Risici forbundet med de markeder, hvor AaB har sin aktivitet
- Risici for udsving i indtægter fra Selskabets sponsorer og tilskuere.
- Risici for ændringer i regler og bestemmelser, herunder kommunale og
idrætsorganisatoriske.
- Risici forbundet med overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen.
Risici forbundet med forretningsaktiviteterne
- Manglende opfyldelse af de sportslige målsætninger. Målet for AaB er at deltage i
mesterskabsslutspillet i 3F Superligaen med mulighed for deltagelse i europæiske klubturneringer.
- Skader hos spillere kan påvirke såvel muligheden for at realisere de sportslige målsætninger som
muligheden for at realisere attraktive transferindtægter.
- Matchfixing eller brug af præstationsfremmende midler vil kunne skade AaB's omdømme og
indtægtsgrundlag.
- AaB er afhængig af fortsat at kunne fastholde og videreudvikle relationerne med sponsorer og
øvrige samarbejdspartnere.
- AaB er afhængig af til stadighed at kunne tiltrække og fastholde såvel ledere som trænere og
spillere.
- Ændringer i aktivernes værdi.
- Ændringer i de finansielle vilkår og/eller behov for større ikke forventede, med nødvendige
investeringer kan medføre behov for yderligere længerevarende finansiering.
AFSNIT 3 – NØGLEOPLYSNINGER OM VÆRDIPAPIRERNE
3.1 Hvad er værdipapirer
nes vigtigste karakte
ristika?
Udbuddet omfatter udbud af op til 1.333.336 stk. Udbudte Aktier. De Udbudte Aktier udstedes som
navneaktier og noteres i AaB's ejerbog.
AaB har alene én aktieklasse, hvorfor de Udbudte Aktier vil være i samme klasse som de
Eksisterende Aktier.
De Udbudte Aktier er, efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen, i enhver
henseende af samme klasse som Selskabets Eksisterende Aktier. Tegningsretterne er blevet
godkendt til optagelse til handel og officiel notering på Nasdaq. De Udbudte Aktier vil blive optaget
til handel og officiel notering på Nasdaq, snarest muligt efter at registrering er sket hos
Erhvervsstyrelsen.
- Eksisterende Aktier (ISIN-kode DK0060868966)
- Tegningsretter (ISIN-kode DK0061284916)
- Udbudte Aktier (midlertidig) (ISIN-kode DK0061285053)
Rettigheder De Udbudte Aktier får, når de er fuldt indbetalt og registreret hos Erhvervsstyrelsen, de samme
rettigheder som de Eksisterende Akter.
Hver Aktie a nom. 10 kr. giver ret til udbytte. De Udbudte Aktier giver ret til fuldt udbytte fra og med
regnskabsåret 2020.
Ingen Aktionærer er forpligtet til at lade sine Aktier indløse helt eller delvist.
I tilfælde af at Selskabet opløses og likvideres, er aktionærerne berettiget til at deltage i
udlodningen af overskydende aktiver i forhold til deres nominelle beholdning af Aktier.
Selskabets Aktier er omsætningspapirer. Der gælder ingen indskrænkninger i Aktiernes
omsættelighed.
Ingen Aktier har særlige rettigheder. Alle Aktier i AaB bærer ret til eventuelt udbytte, der udloddes
efter registrering af de Udbudte Aktier i Erhvervsstyrelsen, og i det omfang det er muligt i henhold til
gældende dansk lovgivning. På Selskabets generalforsamling har hvert aktiebeløb på nom. 10 kr.
én stemme, jf. Selskabets vedtægter § 12.
Udbyttepolitik Det er Bestyrelsens hensigt, under hensyn til Selskabets finansielle stilling og investeringsplaner i
øvrigt, at udlodde den del af årets resultat, der ikke på sigt kan anvendes forretningsmæssigt.
3.2 Hvor værdipapirerne
bliver handlet?
De Udbudte Aktier vil ikke blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq under den
midlertidige ISIN-kode DK0061285053. De Udbudte Aktier vil blive optaget til handel og officiel
notering på Nasdaq i én ISIN-kode svarende til ISIN-koden for de Eksisterende Aktier
DK0060868966, efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen.
3.3 Er der en garanti knyttet
til værdipapirerne?
Ikke relevant, da der ikke er knyttet nogen garanti til de Udbudte Aktier.
3.4 Hvad er de vigtigste
risici, der er specifikke
for værdipapirerne?

Aktiemarkedet er volatilt. Det er derfor muligt, at kursen på AaB's aktier kan blive påvirket
af faktorer, der ikke alene kan tilskrives Selskabets forhold.

Der kan ikke gives sikkerhed for, at der vil opstå et aktivt marked for Tegningsretterne,
hvorfor Tegningsretterne kan være udsat for store kursudsving.

Tegningsretterne blive ugyldige og uden nogen værdi.
Udnytter en aktionær ikke sine Tegningsretter inden tegningsperiodens udløb vil

AaB er med en markedsværdi pr. 22. september 2020 på DKK 25 mio. et af de mindste
selskaber på Nasdaq. Likviditeten i aktien er dermed relativ begrænset, hvorfor
enkeltstående, større handler dels kan være vanskelige at gennemføre og dels kan
medføre relativt større udsving i markedskursen.
Tegningen foregår mes transfervinduet stadigt er åbent. Der kan derfor ske såvel køb
som salg af spillere, som kan påvirke forventningerne til årets resultat.
AFSNIT 4 – NØGLEOPLYSNINGER OM UDBUD TIL OFFENTLIGHEDEN
4.1 På hvilke betingelser og
i henhold til hvilken tids
Udbuddet omfatter udbud af op til 1.333.336 stk. Udbudte Aktier.
plan kan jeg investere i
dette værdipapir?
Forventet tidsplan for de vigtigste begivenheder:
Forventet tidsplan for de vigtigste begivenheder
Sidste dag for handel inkl. tegningsretter
23. september 2020
Tidsplan Første dag for handel excl. tegningsretter 24. september 2020
Handel med Tegningsretter begynder på NASDAQ OMX: 24. september 2020
Tildelingstidspunkt i VP Securities A/S: 25. september 2020. Sker via VP Securities A/S
Tegningsperioden begynder: 28. september 2020
Handel med Tegningsretter slutter:: 7. oktober 2020
Tegningsperioden slutter: 9. oktober 2020 kl. 17:00*
Resultat af Udbuddet offentliggøres senest: 13. oktober 2020
Forventet første noteringsdato for de Nye Aktier senest: 19. oktober 2020
Det er en betingelse for gennemførelsen af Udbuddet, at der ikke indtræffer helt ekstraordinære og
upåregnelige omstændigheder, der efter Selskabets opfattelse gør gennemførelsen utilrådelig.
fradrag af eventuelle mæglergebyrer) til den sidst registrerede ejer af de Udbudte Aktier på
tilbagekaldelsestidspunktet, alle Tegningsretter vil bortfalde, og der vil ikke blive udstedt nogen
Udbudte Aktier, hvorved investorer, der måtte have erhvervet Tegningsretterne og/eller Udbudte
Aktier kan lide tab. Handler med Tegningsretter foretaget i løbet af handelsperioden for
Tegningsretter, vil ikke blive annulleret eller tilbageført. Dette medfører, at investorer, der har
erhvervet Tegningsretter, vil lide et tab svarende til købesummen for Tegningsretterne og
eventuelle mæglergebyrer.
Det mindste antal Udbudte Aktier indehavere af Tegningsretter kan tegne er én Ny Aktie, hvortil der
skal bruges én Tegningsret. Der er ikke nogen maksimumsgrænse for hvor mange Udbudte Aktier
en indehaver af Tegningsretter kan tegne, dog er dette begrænset til det samlede antal Udbudte
Aktier, og kun såfremt indehaver besidder de nødvendige Tegningsretter hertil.
Afgivelse af ordre om udnyttelse af tegningsretter til tegning af de Udbudte Aktier er bindende for
indehaveren af Tegningsretterne.
Tegningsretter. De Udbudte Aktier tegnes til 40 kr. pr. Udbudt Aktie der tegnes. I tegningsperioden vil de Udbudte
Akter løbende blive udstedt og tildelt gennem VP, efter betaling af Tegningskursen og udnyttelse af
forventes at ske den 16. oktober 2020. Udbuddet bliver alene gennemført, når og hvis de Udbudte Aktier, der tegnes, udstedes af AaB
A/S. De Udbudte Aktier udstedes efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen, hvilket
Indehavere af Tegningsretter, der ønsker at udnytte Tegningsretter, skal gøre dette gennem eget
kontoførende institut i henhold til det pågældende instituts interne retningslinier. Indehavere af
Tegningsretter skal være opmærksom på, at det enkelte kontoførende institut kan have interne
tidsfrister for udnyttelse af Tegningsretter, der afviger fra de i Prospektet angivne tidsfrister.
Efter betaling af Udbudskursen og udnyttelse af Tegningsretterne i løbet af Tegningsperioden vil de
Udbudte Aktier ved udgangen af en bankdag blive tildelt via VP. De Udbudte Aktier vil ikke blive
udstedt eller optaget til handel og officiel notering på Nasdaq, før registrering af kapitalforhøjelsen
har fundet sted hos Erhvervsstyrelsen. Optagelse til handel og officiel notering af de Udbudte Aktier
under den eksisterende ISIN-kode på Nasdaq forventes at finde sted den 19. oktober 2020.
Efter tegningsperiodens udløb bortfalder retten til tegning af de Udbudte Aktier, og
Tegningsretterne er derfor ugyldige og uden værdi. Eventuelle uudnyttede Tegningsretter afregnes
efter det enkelte kontoførende instituts forretningsbetingelser.
Udvanding blive udvandet med op til 80% som følge af Udbuddet. Eksisterende Aktionærer, der udnytter de tildelte Tegningsretter fuldt ud til tegning af de Udbudte
Aktier, vil ikke blive udvandet i forbindelse med Udbuddet. Undlader en Eksisterende Aktionær helt
eller delvist at udnytte de tildelte Tegningsretter, vil den Eksisterende Aktionærs ejerandel kunne
Den 30. juni 2020 udgjorde egenkapitalen DKK 68,3 mio., svarende til en indre værdi pr. Aktie på
DKK 206,4. Den indre værdi pr. Aktie beregnes ved at dividere den samlede egenkapital med
antallet af Aktier.
Anslåede udgifter De skønnede omkostninger, som skal betales af AaB i forbindelse med Udbuddet, forventes at
udgøre 1,0 mio. kr.
4.2 Hvorfor udarbejdes
dette prospekt?
Såfremt der tegnes Udbudte Aktier svarende til maksimumprovenuet ("Fuldtegning"), vil
bruttoprovenuet fra Udbuddet af de Nye Aktier udgøre 53,3 mio. kr., mens nettoprovenuet forventes
at udgøre 52,3 mio. kr.
Ved Minimumsudbuddet vil bruttoprovenuet udgøre 20,4 mio. kr., mens nettoprovenuet forventes at
udgøre 19,4 mio. kr.
Nettoprovenu samt
anvendelse heraf
AaB har som sportslig målsætning at være en fast del af top 6 i 3F Superligaen. Flere og flere af
konkurrenterne i 3F Superligaen opruster i bestræbelserne på ligeledes at være en del af top 6. Dette
medfører øgede omkostninger til spillertruppen, hvorfor AaB har brug for et større økonomisk
råderum for at realisere den sportslige målsætning.
Udvikling af egne talenter, dels med henblik på integrering i 3F Superliga truppen og dels med henblik
på realisering af fremtidige transferindtægter, er en nøglefaktor i AaB's strategi. Derfor vil AaB de
kommende år intensivere og strukturere talentudviklingen yderligere.
AaB's strategiplan – Nordkraften – har oplevelse som kommercielt fokus. Det vil sige den
totaloplevelse det skal være at overvære AaB's kampe i 3F Superligaen på Aalborg Portland Park.
AaB vil derfor de kommende år investere yderligere i forholdende for såvel samarbejdspartnere som
supportere på og omkring Aalborg Portland Park.
AaB ønsker til stadighed at være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.
Dette kræver en stadig større finansiel styrke. Årsagen til Udbuddet er derfor først og fremmest at
styrke AaB's finansielle beredskab, således AaB kan arbejde langsigtet med strategien
Nordkraften, uden skelen til kortvarige likviditetsmæssige udsving, og dermed realisere både de
sportslige og kommercielle målsætninger.
Væsentlige
interessekonflikter
Der eksisterer efter Ledelsens vurdering ingen mulige interessekonflikter i relation til Udbuddet, der
er væsentlige for Selskabet.

Risikofaktorer

Investering i Tegningsretterne, de Udbudte Aktier eller de Eksisterende Aktier indebærer en betydelig risiko. Tegningsretterne og de Udbudte Aktier er investeringsprodukter, der er risikomærket i kategorien "Gul" i henhold til Erhvervs- og Vækstministeriets bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter ("Bekendtgørelse nr. 553 af 1. juni 2016"). Risikomærkning i kategorien "Gul" betyder, at der er risiko for, at investorer kan tabe det investerede beløb helt eller delvist, men at produkttypen i henhold til risikomærkningskategorien ikke er vanskelig at gennemskue.

Investor anbefales at konsultere relevante rådgivere inden en investering i Tegningsretterne og de Udbudte Aktier. Investering i aktier er udelukkende passende for investorer, der har en betydelig erfaring med og viden om de finansielle forhold, der har relevans i forhold til en fyldestgørende vurdering og analyse af de pågældende aktier, og som er i stand til at bære de økonomiske risici, der er forbundet med investering i aktier.

Følgende risikofaktorer, der af Ledelsen er vurderet som væsentlige, bør sammen med de øvrige oplysninger i Prospektet overvejes grundigt, inden der træffes beslutning omkring investering i Tegningsretterne, de Udbudte Aktier eller de Eksisterende Aktier.

Dette afsnit skitserer således på statisk måde et antal risikofaktorer, som kan have indflydelse på AaB A/S' fremtidige drift, finansielle stilling og indtjening. Afsnittet beskriver alene de risici, der efter Ledelsens opfattelse er væsentlige for Selskabet og som kan få væsentlig negativ indflydelse på AaB A/S' drift, finansielle stilling og resultat og dermed for en investering i Aktier i AaB A/S. Risiciene er inden for hver kategori beskrevet i prioriteret rækkefølge, og bør læses i sammenhæng med Prospektet i øvrigt.

Prospektet indeholder også fremadrettede udsagn, der er forbundet med risici og usikkerhed. AaB A/S' faktiske resultater kan afvige væsentligt fra dem, der forudsiges i disse fremadrettede udsagn som følge af visse faktorer, herunder, men ikke begrænset til de risici, som AaB A/S er udsat for, og som er beskrevet nedenfor og andetsteds i dette Prospekt.

De nedenfor nævnte risici er beskrevet i prioriteret rækkefølge efter Ledelsens vurdering af betydning eller sandsynlighed, og bør læses i sammenhæng med Prospektet i øvrigt. De omtalte risikofaktorer kan endvidere ikke opfattes som udtømmende. Der eksisterer således en række andre faktorer, som i mindre omfang kan have indvirkning på AaB A/S' fremtidige udvikling, resultater, pengestrømme og finansielle stilling, og dermed for en investering i AaB A/S, ligesom risici, som Ledelsen på nuværende tidspunkt ikke har kendskab til, ikke er beskrevet.

Risikofaktorerne, som knytter sil til AaB A/S' virksomhed og aktiviteter, er opdelt i nedenstående kategorier:

  • 1. Risici forbundet med de markeder, hvor AaB har sin aktivitet
  • 2. Risici forbundet med AaB's forretningsområder
  • 3. Risici forbundet med Aktierne og Udbuddet

1. Risici forbundet til de markeder, hvor AaB har sin aktivitet

1.1. Risici forbundet med markedsvilkår

En negativ ændring af den generelle økonomiske situation i samfundet kan på flere niveauer få negativ indflydelse på AaB's resultat. Det vil først og fremmest få indflydelse på udviklingen gennem påvirkning af den daglige drift via en forringet aktivitet og indtjening.

Indtægter fra Selskabets sponsorer og tilskuere vurderes til at være afhængige af den generelle økonomiske situation. Såfremt den økonomiske situation, specielt i Selskabets nærområde, forværres, kan det få en negativ indflydelse på Selskabets indtjening. Hovedparten af Selskabets forretningsmæssige aktiviteter konkurrerer regionalt og primært om samarbejdspartnernes markedsføringsbudgetter. Fastholdelse af AaB's konkurrenceposition afhænger af AaB's fortsatte evne til at udbyde produkter, der appellerer til forbrugerne. Efterspørgslen i sports- og underholdningsbranchen afhænger af en række forskellige faktorer, herunder ændringer i den demografiske udvikling, sociale forhold, lancering af

alternative forbrugsmuligheder samt ændringer i økonomiske forhold. Et reduceret forbrug i sports- og underholdningsbranchen, hvor AaB opererer, eller en ændring af forbrugerpræferencer kan få væsentlig negativ indvirkning på AaB's fremtidige resultater.

AaB er underlagt den generelle konkurrencesituation i underholdningsindustrien, og er i direkte konkurrence med alle former for tilbud om underholdning. I forhold til entreindtægter konkurreres der helt basalt om kundernes tid og valg af fritidsaktiviteter, samt andre underholdningstilbud herunder biografer, koncerter og andre sportsarrangementer. Interessen for at overvære AaB's arrangementer er således af stor betydning for indtjeningen og den fremtidige udvikling.

Ændres de generelle markedsvilkår til ugunst for AaB, vil dette kunne påvirke AaB's indtægter fra samarbejdspartnere, primært sponsor- og TV-indtægter, i negativ retning. Ligeledes vil en sådan ændring kunne påvirke AaB's match-day indtægter, primært entréindtægter og indtægter fra salg i boder samt salg af merchandise.

1.2. Risici forbundet med ekstern regulering

Selskabet er underlagt en række regler og bestemmelser, herunder kommunale og idrætsorganisatoriske bestemmelser. Selskabet er afhængigt af de betingelser som Aalborg Kommune stiller for benyttelse af kommunens faciliteter til afvikling af kampe, træning og andre arrangementer. Ledelsen er løbende i dialog med Aalborg Kommune med henblik på at optimere betingelser og drift. Aftalerne om AaB's benyttelse af disse faciliteter er længevarende.

Idrætsorganisatorisk er Selskabet afhængig af regler inden for transferområdet i fodbold samt rammerne og betingelserne for de europæiske turneringer. Ledelsen deltager aktivt i de idrætspolitiske organer, hvori Selskabet sportsligt er repræsenteret.

Der kan dog ikke gives sikkerhed for, at AaB ikke vil pådrage sig betydelige omkostninger eller forpligtelser i forbindelse med overholdelse af gældende lovgivning, regulering, overenskomster, eller at sådanne love, regler, overenskomster eller administrativ praksis eller offentlige tilladelser ikke i væsentlig grad vil påvirke, begrænse eller indvirke på AaB. Dette kan få væsentlig negativ indvirkning på AaB's fremtidige resultater.

AaB er til enhver tid underlagt de regulatoriske forhold fra de respektive organisationer som AaB deltager under, herunder bl.a. forhold omkring klubbernes økonomi i henhold til DBU's regelsæt, der bl.a. stiller krav til klubbernes likviditetsmæssige forhold. Lever AaB ikke op til sådanne krav, kan AaB ikke få godkendt ansættelses- og lejekontrakter for nye spillere eller forlængelser af ansættelses- og lejekontrakter for eksisterende spillere før de økonomiske mindstekrav igen er opfyldt. Tilsvarende gælder at en række økonomiske mindstekrav fra DBU skal være opfyldt for at AaB kan få licens til at spille i Superligaen. I givet fald AaB ikke lever op til de økonomiske mindstekrav fra DBU kan dette medføre at DBU pålægger AaB skærpede rapporteringskrav og i yderste konsekvens tilbagekalder licensen til at spille i Superligaen. Sker dette vil det få væsentlig negativ indflydelse på AaB's fremtidige udvikling, resultater, pengestrømme og finansielle stilling.

Tilsvarende har UEFA fastsat en række økonomiske krav til klubberne (Financial Fairplay). Hvis en klub ikke lever op til disse krav og ikke har iværksat, hvad UEFA vurderer, er tilstrækkelige initiativer til at imødegå disse overskridelser, kan UEFA pålægge klubben bøder eller udelukke en klub fra fremtidige europæiske kampe. Selskabet har iværksat en række tiltag, der sikrer bedst muligt mod brud på UEFAs krav.

1.3. Risici forbundet med databeskyttelseslovgivningen

AaB foretager som led i sine forretningsaktiviteter en omfattende behandling af personoplysninger om bl.a. nuværende og potentielle spillere, medarbejdere, samarbejdspartnere, supportere og frivillige hjælpere. AaB har fastsat interne regler for behandling af personoplysninger og lever op til databeskyttelseslovgivningens krav til behandling af personoplysninger.

AaB kan, trods Selskabets interne regler for behandling af personoplysninger, ikke garantere, at Selskabet ikke udsættes for databrud, eller at Selskabet handler i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen i enhver henseende og ved alle forretningsgange.

Overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen kan medføre væsentlige bødestraffe og vurderes af Ledelsen at kunne have en negativ indvirkning på AaB's omdømme.

1.4. Andre risici

Katastrofer og andre ulykker

AaB driver forretningsaktiviteter, der samler et stort antal mennesker på samme sted. AaB's virksomhed og resultater kan derfor blive påvirket, såfremt forskellige katastrofer eller andre ulykker, herunder terrorhandlinger og epidemier, som f.eks. corona-virus, samt andre begivenheder (eksempelvis strømafbrydelser, tab af vandforsyning og lignende) indtræffer. Hvis en af disse begivenheder indtræffer i et geografisk område, hvor AaB har aktiviteter, kan det få væsentlig negativ indvirkning på indtjening og omkostninger og mere generelt på AaB's fremtidige virke.

Negativ omtale

Mediedækning og offentlig omtale generelt kan få indflydelse på forbrugeradfærd og -handlinger, hvilket kan få væsentlig negativ indvirkning på AaB's fremtidige virke. I det omfang AaB udsættes for negativ omtale, og i det omfang den negative omtale medfører ændrede forbrugsmønstre, kan det få væsentlig negativ indvirkning på AaB's fremtidige udvikling og resultater. En begivenhed eller en række begivenheder, som i væsentlig grad skader AaB's brand og omdømme, kan få væsentlig negativ indvirkning på værdien af AaB's brand og efterfølgende indtægter herfra og mere generelt på AaB's fremtidige resultat.

Indirekte part i retssager og tvister

AaB kan, lige som de øvrige klubber organiseret i Divisionsforeningen og aktionærer i Superligaen A/S, indirekte blive part i retssager og tvister med samarbejdspartnere og/eller interesseorganisationer. Såfremt interesseorganisation og/eller fælles ejede selskaber bliver part i retssager og tvister, og taber disse, kan dette få negativ indflydelse på AaB, på lige fod med de øvrige deltagende klubber.

Covid-19

2020 vil primært blive husket for udbruddet af Covid-19. Specifikt for fodboldverdenen har corona krisen betydet en total nedlukning og i lande som eksempelvis Frankrig, Holland og Belgien har man valgt at suspendere sæsonen 2019/20. I Danmark blev 3F Superligaen suspenderet i 12 uger, hvorefter den blev genoptaget – i første omgang uden tilskuere. Efterfølgende er 3F Superligaen langsomt blevet åbnet op for tilskuere, om end fortsat i begrænset omfang i overensstemmelse med anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne og politiet.

Rammes AaB af begivenheder som nævnt ovenfor, vil dette kunne påvirke AaB's indtægter fra samarbejdspartnere, primært sponsor- og TV-indtægter, i negativ retning. Ligeledes vil sådanne begivenheder kunne påvirke AaB's match-day indtægter, primært entréindtægter og indtægter fra salg i boder samt salg af merchandise. Endelig vil sådanne begivenheder kunne påvirke AaB's muligheder for at agere på transfermarkedet, med deraf følgende negativ indvirkning på resultatet af transferaktiviteter.

2. Risici forbundet med AaB's forretningsområder

2.1. Risici forbundet med sportslige resultater

AaB's indtjening vil i høj grad være afhængig af de sportslige resultater. Ikke alene vil en topplacering i 3F Superligaen give AaB direkte ekstra indtægter i form af øgede tv indtægter, bonus fra sponsorer, flere tilskuerindtægter samt en større værdi af spillermaterialet, men vil også smitte af på de fremtidige indtægter, idet stabile topplaceringer vil gøre AaB til en mere attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet. Manglende topplaceringer udelukker ligeledes muligheden for at deltage i de europæiske turneringer med hvad det indebærer af mistede indtægter på førnævnte områder.

Den væsentligste værdiskabelse sker med fodbold som omdrejningspunkt. Målet for AaB er at deltage i mesterskabsslutspillet i 3F Superligaen med mulighed for deltagelse i europæiske klubturneringer. Der er ingen sikkerhed for, at AaB kan indfri de sportslige ambitioner og opnå de ønskede resultater, herunder at deltage i de europæiske turneringer, endsige at forblive i 3F Superligaen.

Kvalificerer AaB sig ikke til mesterskabsslutspillet i 3F Superligaen vil dette have betydelig negativ indflydelse på AaB's indtægter i form af faldende tv indtægter, sponsorindtægter, færre tilskuerindtægter samt en generel lavere interesse for AaB og AaB's spillere. Dette kan have betydelig negativ indflydelse på AaB's muligheder for at realisere transferindtægter på sine spillere.

Fra og med sæsonen 2020/21 vil 3F Superligaen være reduceret fra 14 til 12 hold. Sæsonen 2019/20 er således en overgangssæson, hvor der vil være tre direkte nedrykkere fra 3F Superligaen. Herefter vil der være to direkte nedrykkere fra 3F Superligaen, modsat den hidtidige struktur, hvor der alene har været én direkte nedrykker.

En eventuel nedrykning fra 3F Superligaen vil have betydelig negativ indflydelse på AaB, primært som følge af nedgang i TV-indtægter, entréindtægter samt indtægter fra samarbejdspartnere. Med den nye TVaftale gældende fra den 1. juli 2021 vil nedrykkere fra 3F Superligaen være sikret en vis minimumsbetaling under TV-aftalen de første tre år efter nedrykning. Den overvejende del af AaB A/S' omkostninger er faste omkostninger, primært spillerlønninger i henhold til spillerkontrakter, hvorfor AaB A/S ikke i samme omfang vil være i stand til at reducere det generelle omkostningsniveau. Det er Ledelsens vurdering, at AaB A/S i tilfælde af en nedrykning fra 3F Superligaen vil være i stand til at reducere omkostningsniveauet år 1 efter nedrykning og yderligere årene efter, såfremt AaB ikke rykker direkte op i 3F Superligaen efter en eventuel nedrykning. Det er Ledelsens vurdering, at nedrykning fra 3F Superligaen vil have en negativ likviditetspåvirkning på et mindre tocifret millionbeløb i de første 12 måneder efter en eventuel nedrykning.

2.2. Risici relateret til skader på spillere

Utilfredsstillende sportslige præstationer eller skader blandt spillere kan påvirke muligheden for at handle spillere og dermed påvirke AaB's nettotransferaktiviteter. Der er ingen sikkerhed for, at AaB i fremtiden kan realisere nettotransferindtægter på niveau med de historisk realiserede, hvilket kan få væsentlig negativ indvirkning på AaB's fremtidige resultater.

AaB har tegnet en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. For alle AaB's spillere er der desuden tegnet en overenskomstmæssig forsikring, hvor spilleren er den begunstigede. Bortses fra almindelige arbejdsskader er de nævnte forsikringer relevante, i det omfang en spiller erklæres uarbejdsdygtig som fodboldspiller. Den økonomiske risiko varierer fra spiller til spiller, og det kan ikke udelukkes, at en spiller, der skades eller erklæres uarbejdsdygtig som fodboldspiller, kan have yderligere negativ indvirkning på AaB idet længerevarende skader hos en eller flere stamspillere kan få negativ indflydelse på de sportslige resultater.

2.3. Risici relateret til matchfixing

I takt med den økonomiske udvikling inden for særligt fodbold, såvel nationalt som internationalt, er der øget risiko for matchfixing. AaB kan uden Selskabets vidende blive part i matchfixing. Mistanke om eller afsløring af matchfixing blandt spillere eller personer omkring AaB A/S vil kunne skade AaB A/S' omdømme og økonomi. AaB A/S accepterer ikke matchfixing og bakker op omkring DBU's initiativer, såvel nationalt som internationalt, mod matchfixing. AaB A/S kan dog ikke garantere, at AaB, i strid med AaB A/S' politik på området og mod AaB A/S' vidende, ikke vil kunne blive involveret i en sag om matchfixing, og en sådan involvering vil kunne have negativ indvirkning på AaB A/S' fremtidige virke.

2.4. Risici relateret til brug af dopingmidler

Brugen af præstationsfremmende midler er et problem i flere sportsgrene. Der har kun været et begrænset antal sager forbundet med fodbold. Dopingmistanke eller afsløringer af dopingmisbrug blandt spillere eller personer omkring AaB vil kunne skade Selskabets omdømme og økonomi. Forholdet til sponsorer og andre samarbejdspartnere kan svækkes og dermed forringe Selskabets fremtidige indtjeningsmuligheder. Samtidig kan mistanke og afsløringer påvirke værdien af spillere og derigennem AaB's økonomi. AaB accepterer ikke anvendelse af præstationsfremmende og ulovlige stoffer. AaB bakker op omkring DBU's, Team Danmarks og Danmarks Idrætsforbunds forebyggende og kontrollerende antidoping arbejde gennem organisationen Antidoping Danmark. AaB bakker endvidere op om antidoping organisationen WADA. AaB kan dog ikke garantere, at der i strid med AaB's politik på dopingområdet ikke vil ske overtrædelse, og en sådan overtrædelse vil kunne have negativ indvirkning på AaB's fremtidige virke.

2.5. Risici relateret til kontrakter

2.5.1.Samarbejdspartnere

AaB har aftaler med ca. 300 samarbejdspartnere på kontrakter med typisk løbetid på et år. Dog er ca. 35% af den samlede omsætning på samarbejds- og sponsoraftaler fra sponsorer med længerevarende åremålskontrakter inklusive Selskabets største aftale, hovedsponsoraftalen med Spar Nord Bank A/S, der løber til sommeren 2022. Muligheden for forlængelse af sponsorkontrakter ved udløb eller erstatning af disse med nye samarbejdspartnere afhænger af de ydelser og betingelser, som AaB kan tilbyde sammenholdt med samarbejdspartnernes alternative muligheder.

2.5.2.Spillere og trænere

De sportslige aktiviteter i AaB er baseret på åremålskontrakter med trænere og spillere, hvor kontrakterne lever op til reglerne i de respektive idrætsretlige organer. Reglerne for indgåelse og ophør af ansættelseskontrakter inden for idrætten adskiller sig fra reguleringen på det almindelige arbejdsmarked. AaB er derfor afhængig af de reguleringer, der måtte komme her.

Transfersystemet inden for fodbold indeholder en række specifikke betingelser for fodboldspilleres overgang fra en klub til en anden. Det er AaB's opfattelse, at det er muligt kommercielt at agere inden for de nyeste regler i dette regi.

Såfremt der sker væsentlige ændringer i ovenstående vil dette kunne have betydelig negativ indflydelse på AaB's muligheder for at agere på dette marked og dermed fastholde og tiltrække kvalificerede spillere og trænere.

2.5.3.Standardspillerkontrakter

AaB A/S' aftaler med spillerne er underlagt de til enhver tid værende standardspillerkontrakter godkendt af DBU. AaB indgår aftaler med spillerne i henhold til disse standardspillerkontrakter. Herudover indgås der særskilte bonusaftaler, såvel individuelt som for spillertruppen som helhed. Det er Ledelsens vurdering at de indgåede aftaler med spillerne er markedskonforme. Ændringer i markedet for fodboldspilleres aflønning generelt kan have væsentlig negativ indflydelse på AaB, da lønninger til spillertruppen udgør den væsentligste omkostningsfaktor i AaB.

2.6. Risici relateret til ledelse og nøglemedarbejdere

Ledelsen og øvrige nøglemedarbejdere er et vigtigt aktiv for Selskabet, idet de besidder de nødvendige kompetencer til at gennemføre den lagte strategi og dermed udnytte Selskabets potentiale. En betydelig del af indtægterne er sponsorater hvis størrelse delvist afhænger af Ledelsens evne til at profilere AaB's brand. Ledelsen er desuden ansvarlig for at spillermaterialet konstant er på det rette høje niveau, og i tilfælde af skader hos eller afgivelse af en eller flere nøglespillere, at finde kvalificeret erstatning. Enten ved at agere på transfermarkedet eller ved at tilknytte yderligere spillere fra Selskabets talentudviklingsprogram. Det tilstræbes gennem kontinuerlige og markedsmæssig konforme ansættelsesvilkår og betingelser i øvrigt at fastholde nuværende og tiltrække nye nøglepersoner i AaB. Herunder er der blandt andet indført forlænget opsigelsesvarsel for en enkelt Ledende Medarbejder fra arbejdsgivers side.

2.7. Risici relateret til aktivernes værdi

De regnskabsmæssige værdier af materielle aktiver og immaterielle aktiver med bestemmelige brugstider gennemgås på balancedagen for at fastsætte, om der er indikationer på værdiforringelse. Hvis dette er tilfældet, opgøres aktivets genindvindingsværdi for at fastslå behovet for eventuel nedskrivning og omfanget heraf.

Genindvindingsværdien opgøres for det enkelte aktiv, i det omfang dette er muligt eller alternativt for den mindste gruppe af pengestrømsfrembringende enheder, som aktivet indgår i.

Genindvindingsværdien opgøres som den højeste værdi af aktivets henholdsvis den pengestrømsfrembringende enheds dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og kapitalværdien. Når kapitalværdien opgøres, tilbagediskonteres skønnede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi ved at anvende en diskonteringssats, der afspejler dels aktuelle markedsvurderinger af den tidsmæssige værdi af penge og dels de særlige risici, der er tilknyttet henholdsvis aktivet og den pengestrømsfrembringende enhed, og som der ikke er reguleret for i de skønnede fremtidige pengestrømme.

Nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Ved eventuelle efterfølgende tilbageførsler af nedskrivninger som følge af ændringer i forudsætninger for den opgjorte genindvindingsværdi forhøjes henholdsvis aktivets og den pengestrømsfrembringende enheds regnskabsmæssige værdi til den korrigerede genindvindingsværdi, dog maksimalt til den regnskabsmæssige værdi som aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed ville have haft, hvis nedskrivning ikke var foretaget. Nedskrivning af goodwill tilbageføres ikke.

Der er en risiko for, at ovennævnte tests kan føre til nedskrivninger, som kan få væsentlig negativ indflydelse på AaB A/S' fremtidige udvikling, resultater, pengestrømme og finansielle stilling.

  • 2.8. Finansielle og kreditmæssige risici
    • 2.8.1.Valutakurs

Selskabet er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for en række finansielle risici. Det er selskabets vurdering, at valutakursrisikoen er begrænset, da selskabet primært har finansielle aktiver og forpligtelser i DKK og EUR. Ændringer i valutakurserne vurderes, med mindre der er tale om markant ændring i EUR, alene at ville have en mindre betydning for de regnskabsmæssige resultater. Selskabet følger en bestyrelsesgodkendt finanspolitik, der opererer med en lav risikoprofil og uden at foretage aktiv spekulation i finansielle risici.

2.8.2.Kredit- og renterisici

Selskabets kreditrisici knytter sig til depositum, tilgodehavender og likvide beholdninger. Den maksimale kreditrisiko, som knytter sig til finansielle aktiver, svarer til de i balancen indregnede værdier. Der vurderes løbende på deposita og tilgodehavender, og der foretages i fornødent omfang nedskrivninger herpå. Selskabet har ikke væsentlige risici vedrørende en enkelt kunde eller samarbejdspartner. Der forefindes ikke væsentlige koncentrationer af kreditrisici.

AaB A/S har alene mindre rentebærende finansielle forpligtelser og er som følge heraf udsat for renterisici. Det er Selskabets politik at afdække renterisici på Selskabets finansielle forpligtelser, når det vurderes, at rentebetalingerne kan sikres på et tilfredsstillende niveau. Selskabet har pr. 22. september 2020 ikke afdækket renterisici på Selskabets finansielle forpligtelser.

2.8.3.Likviditet

Likviditetsrisikoen er risikoen for, at Selskabet ikke kan opfylde sine kontraktuelle forpligtelser på grund af utilstrækkelig likviditet. Selskabets likviditetsreserve består af likvide midler, værdipapirer og kreditfaciliteter. Det er Selskabets målsætning at have et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til fortsat at kunne disponere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete udsving i likviditeten.

I forbindelse med den fortsatte udvikling af AaB A/S har Ledelsen udarbejdet en prognose og en plan for AaB A/S' fremtid, der indeholder et behersket investeringsprogram. Heri indgår gennemførelsen af Udbuddet. Såfremt Udbuddet bliver gennemført som planlagt vurderer Ledelsen, at koncernen ud fra strategiplaner og lagte budgetter har tilstrækkelig likviditet til at fortsætte driften i de kommende år.

Såfremt Udbuddet mod forventning ikke gennemføres vil dette få væsentlig negativ indflydelse på AaB A/S' fremtidige udvikling, resultater, pengestrømme og finansielle stilling.

Formålet med Udbuddet er at styrke AaB A/S' likviditets- og kapitalberedskab således at AaB A/S har de nødvendige likviditets- og kapitalmæssige ressourcer til at realisere Ledelsens planer gengivet i Prospektet samt imødekomme kortvarige likviditetsmæssige udsving. Det er Ledelsens vurdering, at AaB A/S alene ved Minimumsudbuddet har de nødvendige likviditets- og kapitalmæssige ressourcer ved forbliven i 3F Superligaen, men at kortvarige, uventede likviditetsmæssige udsving kan kræve tilførsel af yderligere likviditet.

AaB kan muligvis få brug for yderligere længerevarende finansiering i fremtiden, herunder eksempelvis til større ikke forventede, men nødvendige investeringer, f.eks. som følge af ændrede lovkrav. Der kan ikke gives sikkerhed for, at AaB vil være i stand til at tiltrække en sådan nødvendig kapital, som kan sikre AaB's fortsatte drift, tilfredsstillende indtjening og afkast, eller at sådan kapital kan opnås på vilkår, der efter AaB's vurdering er tilstrækkeligt attraktive. Dette kan få væsentlig negativ indvirkning på AaB's fremtidige udvikling, resultater, pengestrømme og finansielle stilling.

3. Risici forbundet med Aktierne og Udbuddet

  • 3.1. Risici relateret til Udbuddet af de Udbudte Aktier
    • 3.1.1.Volatilitet

Aktiemarkedet er volatilt. Det er derfor muligt, at kursen på AaB A/S' aktier kan blive påvirket af faktorer, der ikke alene kan tilskrives Selskabets forhold. Kursen på AaB A/S' aktier vil kunne påvirkes af udsving på aktiemarkedet generelt samt interessen for aktier relateret til underholdningsindustrien. Aktionærer i AaB A/S bør endvidere bemærke, at kursen på Selskabets Aktier forventes at falde med den teoretiske værdi af Tegningsretterne dagen efter Skæringsdatoen, som forventes at være den 23. september 2020.

3.1.2.Udnyttelse af Tegningsretter

Såfremt en aktionær ikke udnytter sine Tegningsretter senest den 9. oktober 2020 vil Tegningsretterne blive ugyldige og uden nogen værdi, og aktionæren er således ikke berettiget til at modtage godtgørelse. I det tilfælde en aktionær ikke udnytter sine Tegningsretter, sker der en tilsvarende reduktion af denne aktionærs forholdsmæssige ejerandel og stemmeret i AaB A/S og den procentdel, som aktionærens oprindelige noterede aktier udgør af Selskabets aktiekapital efter Udbuddet vil blive tilsvarende reduceret.

Tegningsretterne kan handles i perioden fra den 24. september til 7. oktober 2020, begge dage inklusive, på Nasdaq. Der kan dog ikke gives sikkerhed for, at der vil opstå et aktivt marked i Tegningsretterne på Nasdaq i løbet af perioden. Desuden kan volatiliteten i AaB A/S' aktier forstærke Tegningsretternes volatilitet, idet kursen på Tegningsretterne afhænger af kursen på AaB A/S' aktier. Derved kan et betydeligt fald i kursen på AaB A/S' aktier få væsentlig negativ indflydelse på værdien af Tegningsretterne. I overensstemmelse hermed vil investorer, der har erhvervet Tegningsretter på det sekundære marked kunne lide et tab.

3.1.3.Likviditet i AaB-aktien

AaB A/S er med en markedsværdi pr. 22. september 2020 på 25 mio. kr. et at de mindste selskaber på Nasdaq, målt på markedsværdi. Likviditeten i aktien er dermed relativ begrænset, hvorfor enkeltstående handler med et større antal poster dels kan være vanskelige at gennemføre og dels kan medføre relativt større udsving i markedskursen. Efter gennemførelsen af Udbuddet mere end fordobles AaB A/S' markedsværdi, alt andet lige, hvilket Ledelsen vurderer, vil have en positiv effekt på likviditeten i AaB A/Saktien.

Samlet set vil ovenstående risikofaktorer efter Ledelsens vurdering, enkeltvis eller i forening, udgøre de væsentligste risici for indtjeningen i AaB A/S.

Generel information

Dette Prospekt er udarbejdet i forbindelse med Udbuddet og optagelse til handel og officiel notering af de Udbudte Aktier på Nasdaq.

Prospektet er udarbejdet i henhold til dansk ret, herunder Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 ("Prospektforordningen").

Finanstilsynet har som kompetent myndighed godkendt prospektet i henhold til Prospektforordningen. Finanstilsynet godkender alene, at Prospektet opfylder standarderne for fuldstændighed, forståelighed og ensartethed i henhold til Prospektforordningen. Godkendelsen af Prospektet kan ikke betragtes som en godkendelse af den udsteder, der er omfattet af Prospektet. Finanstilsynets adresse og kontaktoplysninger er: Århusgade 110, 2100 København Ø, tlf. 33 55 82 82, e-mail [email protected].

Det er ikke tilladt nogen at afgive oplysninger eller erklæringer i forbindelse med Udbuddet, bortset fra hvad der er indeholdt i Prospektet, og sådanne oplysninger eller erklæringer kan i givet fald ikke betragtes som godkendt af Selskabet eller på Selskabets vegne. Udlevering af Prospektet på noget tidspunkt kan ikke betragtes som indeståelse for, at der ikke er sket ændringer i Selskabets virksomhed eller forhold siden datoen for udarbejdelsen af Prospektet, eller at oplysningerne i Prospektet er korrekte på noget tidspunkt efter datoen for udarbejdelsen af Prospektet. Ændringerne i dette Prospekt, som måtte indtræde mellem tidspunktet for godkendelse og første noteringsdag, vil blive offentliggjort i henhold til reglerne i Prospektforordningen vedrørende prospekttillæg.

AaB er ansvarlig for Prospektet i henhold til gældende dansk lovgivning, og ingen anden person afgiver nogen udtrykkelige eller underforståede erklæringer eller garantier med hensyn til korrektheden eller fuldstændigheden af dette Prospekt eller de oplysninger eller erklæringer, der er indeholdt heri.

Dette Prospekt er ikke et tilbud eller en opfordring fra Selskabet til køb eller tegning af Aktier i Selskabet. Udleveringen af Prospektet eller Udbuddet af Aktier er i visse retsområder uden for Danmark begrænset af gældende lovgivning. Personer, der er i besiddelse af Prospektet, anmodes af Selskabet om at indhente oplysninger om disse begrænsninger og endvidere at påse efterlevelsen deraf. Selskabet påtager sig ikke noget juridisk ansvar for nogen overtrædelse af disse begrænsninger fra nogen persons side, uanset om denne er en potentiel tegner eller køber af de Udbudte Aktier.

Salgsbegrænsninger

Udbuddet omfatter et offentligt udbud i Danmark.

Udlevering af Prospektet og Udbuddet kan i visse jurisdiktioner være begrænset ved lov og/eller andre restriktioner, og dette Prospekt må ikke anvendes som eller i forbindelse med et tilbud eller en opfordring fra personer i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring ikke er godkendt, eller til personer, til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud eller en sådan opfordring. Dette prospekt udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe Tegningsretterne eller købe eller tegne de Udbudte Aktier i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring er ulovlig. AaB forudsætter, at personer som kommer i besiddelse af dette Prospekt, gør sig bekendt med og overholder alle sådanne begrænsninger, herunder skatteforhold og mulige valutarestriktioner, der måtte være relevante i forbindelse med Udbuddet.

De enkelte investorer opfordres til gennem egne rådgivere at undersøge de skattemæssige konsekvenser af at investere i de Udbudte Aktier.

AaB har ikke noget juridisk ansvar for eventuelle overtrædelser af disse begrænsninger fra nogen persons side, uanset om denne person er en Eksisterende Aktionær eller potentiel køber af Tegningsretter og/eller tegner de Udbudte Aktier.

Fremadrettede udsagn

Prospektet indeholder visse "fremadrettede udsagn". Udtrykkene "vurderer", "mener", "forventer", "skønner", "har til hensigt" og "planlægger" samt tilsvarende udtryk kendetegner de fremadrettede udsagn. Disse udsagn forekommer et antal steder, herunder i afsnittene "Risikofaktorer", "Oplysninger om AaB A/S", "Forretningsoversigt" og "Forventninger".

Alle udtalelser med undtagelse af historiske kendsgerninger i Prospektet, herunder, men ikke begrænset til, udtalelser vedrørende Selskabets økonomiske stilling, investeringsstrategi, planer og mål for den fremtidige drift er fremadrettede udsagn, der indebærer kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre forhold, der kan få Selskabets faktiske resultater, udvikling eller præstationer til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, den udvikling eller de præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. De fremadrettede udsagn i Prospektet gælder kun pr. datoen for udarbejdelsen af Prospektet, og Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn, hvad enten disse følger af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller andre forhold.

Regnskabsoplysninger og andre oplysninger

Regnskabsoplysningerne i Prospektet er fremkommet ved uddrag fra AaB's reviderede årsrapporter for 2017, 2018 og 2019 samt delårsrapporter for første halvår 2019 og 2020, der alle er aflagt i overensstemmelse med IFRS, som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav i årsregnskabsloven.

Der er generelt foretaget afrundinger af tal og procentangivelser i Prospektet. Som følge heraf kan der forekomme afvigelser mellem de i Prospektet anførte tal og tallene i årsrapporterne.

Visse andre oplysninger

Prospektet indeholder visse markeds- og brancheoplysninger for de områder, Selskabet driver eller planlægger at drive virksomhed i. Medmindre andet er angivet, er statistik og anden markedsinformation vedrørende sådanne segmenter baseret på Ledelsens interne skøn støttet af branchepublikationer og Ledelsens erfaring. Oplysninger fra branchepublikationer, undersøgelser og forventninger er korrekt gengivet, og der er efter AaB's overbevisning ikke udeladt fakta, som kan medføre, at de i Prospektet gengivne oplysninger er unøjagtige eller vildledende. Af branchepublikationer, -oversigter og -prognoser fremgår det generelt, at de oplysninger, de indeholder, er fremskaffet fra kilder, som anses for at være troværdige. Selskabet har ikke selvstændigt verificeret disse branchepublikationer, -oversigter og -prognoser, og der kan ikke gives sikkerhed for, at sådanne oplysninger er fuldstændige eller korrekte.

I Prospektet er beløb angivet i danske kroner. Hvor beløb angivet i danske kroner er omregnet fra udenlandsk valuta, er den officielle kurs pr. 22. september 2020 anvendt.

DEL I: BESKRIVELSE AF AaB A/S

1. Ansvarlige

Der henvises til ansvarserklæringerne under afsnittet "Ansvarlige for Udbuddet".

2. Revisor

2.1 AaB A/S' revisor

Selskabets revisor er:

EY Godkendt Revisionspartnerselskab Vestre Havnepromenade 1A 9000 Aalborg

Ved statsautoriseret revisor Hans B. Vistisen.

Aalborg Boldspilklub A/S' nuværende revisor Hans B. Vistisen er medlem af FSR – danske revisorer på tidspunkterne for afgivelse af erklæringerne i Prospektet.

EY indtrådte som Selskabets revisor den 14. april 2015.

2.2 Erklæringer afgivet af AaB A/S' revisor

Årsregnskaberne for AaB A/S for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019

EY Godkendt Revisionspartnerselskab har afgivet revisionspåtegning på de af Ledelsen aflagte historiske årsrapporter for AaB A/S for 2017, 2018 og 2019 efter IFRS, som godkendt af EU, og yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven.

Erklæringerne, som er indarbejdet ved krydsreference i Del I, afsnit 20.2, "Krydsreferencetabel", i dette Prospekt, beskriver revisorernes ansvar, det udførte arbejde og den grad af sikkerhed, der knytter sig til deres konklusion. Revisionspåtegningerne for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 er uden forbehold og uden fremhævelse af forhold.

3. Udvalgte regnskabsoplysninger

Der henvises til afsnittet "Gennemgang af drift og regnskaber".

4. Risikofaktorer

Der henvises til afsnittet "Risikofaktorer".

5. Oplysninger om AaB A/S

5.1 Navne og binavne

Aalborg Boldspilklub A/S

Selskabet har nedenstående binavne:

  • AaB A/S,
  • Aalborg BK A/S,
  • AaB Håndbold A/S,
  • AaB Ishockey A/S,
  • AaB Konference A/S,
  • AaB Fodbold A/S og
  • AaB College A/S

5.2 Registreret hjemsted og registreringsnummer

Selskabets hjemsted er Aalborg Kommune.

Selskabet er registreret hos Erhvervsstyrelsen under CVR-nr. 10 99 85 30.

Selskabets LEI-kode er 213800V1SZZTH8PC1L04.

5.3 Registreringsdato

Selskabet er stiftet den 1. juli 1987 og registreret hos Erhvervsstyrelsen samme dag.

Selskabets Aktier blev i 1998 optaget til handel og officiel notering på Nasdaq.

5.4 Domicil og juridisk form

AaB A/S er et dansk aktieselskab med domicil på nedenstående adresse:

Hornevej 2 9220 Aalborg Øst Danmark Telefon: +45 96 35 59 00

Selskabet er indregistreret i Danmark og underlagt dansk ret.

Selskabets hjemmeside er www.aabsport.dk. Oplysningerne på selskabets hjemmeside udgør ikke en del af prospektet, medmindre oplysningerne er integreret i prospektet ved direkte henvisning.

5.5 Regnskabsår og rapportering

Selskabets regnskabsår er 1. januar til 31. december.

Selskabet har historisk offentliggjort delårsrapporter for første halvår i elektronisk form. Herudover offentliggør Selskabet årsrapporter i elektronisk og trykt form. Selskabet offentliggør alene årsrapporter og delårsrapporter på dansk.

5.6 Formål

Selskabets formål er at drive professionel idræt, primært fodbold og dermed forbundet virksomhed, herunder handel, service og investering, der naturligt kan foretages i forening med professionel idræt. Derudover er selskabets formål underholdningsvirksomhed, konferencer og events, herunder koncerter samt drift og investering i relation til oplevelsesindustrien og hermed forbundet virksomhed.

5.7 Ejerbogsfører

Computershare A/S Lottenborgvej 26D, 1. sal 2800 Kgs. Lyngby

5.8 Aktieudstedende institut

Spar Nord Bank A/S Skelagervej 15 9000 Aalborg

5.9 Hovedbankforbindelse

Nordea Bank, Danmark Prinsensgade 15 9000 Aalborg

Spar Nord Bank A/S Skelagervej 15 9000 Aalborg

5.10 ISIN kode

De Eksisterende Aktier er optaget til handel og officiel notering på Nasdaq under ISIN koden DK0060868966 og ticker kode AAB.

5.11 Selskabets historie og udvikling

Moderklubben AaB af 1885 blev stiftet 13. maj 1885 som bold- og cricketklub. I 1902 etablerede AaB af 1885 sit første fodboldhold, og siden da har fodbold været hovedaktiviteten i klubben.

AaB har fra etableringen været med til at præge dansk fodbold, såvel i Danmarksturneringen som i Pokalturneringen, og har som et af kun to hold været i 3F Superligaen siden rækkens etablering i 1991.

Figur 1 AaB's placering i Superligaen siden 1998/99:

I forbindelse med klubbens tilbagevenden til landets bedste fodboldrække i 1986 blev det besluttet at indføre betalt fodbold i AaB af 1885. Dette medførte stiftelsen af AaB A/S, som skulle varetage driften af den professionelle afdeling, som på daværende tidspunkt omfattede de to bedste seniorhold.

Store likviditetsproblemer i starten af 1990'erne medførte, at AaB A/S i 1993 måtte træde i betalingsstandsning med henblik på at rekonstruere kapitalgrundlaget i det professionelle selskab. I denne forbindelse fik AaB A/S ad to omgange tilført DKK 1,9 mio. fra mere end 100 aktionærer.

I 1995 blev AaB for første gang i klubbens historie dansk mester og deltog efterfølgende i Champions League som det første danske hold nogensinde.

Den hastige udvikling inden for professionel fodbold såvel i Danmark som i Europa stillede stadig større krav til klubbernes organisation, faciliteter, finansielle styrke m.v. Dette medførte, at AaB A/S i efteråret 1998 blev introduceret på Nasdaq. Ca. 7.000 aktionærer tilførte selskabet i alt ca. 87 mio. kr., hvorefter AaB havde et af de stærkeste kapitalgrundlag blandt de danske professionelle fodboldklubber.

Provenuet fra børsintroduktionen blev dels anvendt til en styrkelse af den sportslige organisation, dels til yderligere talentudvikling og for hovedpartens vedkommende til modernisering af Aalborg Stadion (i dag, Aalborg Portland Park). Allerede året efter vandt AaB det danske mesterskab for anden gang.

I forlængelse af børsintroduktionen indgik selskabet en aftale med Aalborg Kommune omkring modernisering af Aalborg Portland Park. Moderniseringen indebar bl.a. overdækning af samtlige tribuner, etablering af nyt græstæppe med varme samt, for AaB's regning, etablering af tidssvarende faciliteter for spillere og sponsorer. Moderniseringen af Aalborg Portland Park blev tilendebragt i 2002.

I 2002 besluttede selskabet at udvide forretningsområderne til at omfatte andet end fodbold. Derfor erhvervede AaB A/S 1/3 af selskabet bag herrehåndboldholdet Aalborg HSH, der spillede i landets bedste række. Med virkning fra 1. januar 2003 erhvervede AaB A/S samtlige aktier i selskabet bag Aalborg HSH, således at holdet var 100% ejet af AaB A/S.

I 2003 foretog AaB A/S en kapitaludvidelse på Københavns Fondsbørs, der tilførte netto ca. 31 mio. kr. Provenuet blev anvendt til at styrke kapitalgrundlaget, samt til etablering af Event- og marketingselskabet, 9000LUX A/S. I forbindelse med kapitaludvidelsen i 2003 blev koncernstrukturen lavet væsentligt om, hvorefter driften af AaB's aktiviteter foregik i selvstændige driftsselskaber.

I 2003 og i 2005 investerede AaB A/S yderligere i udvidelse af de sportslige aktiviteter, ved at erhverve 100 % af selskabskapitalen i henholdsvis AaB Ishockey A/S og AaB Basket A/S.

I 2006 gennemførte AaB A/S sin anden kapitaludvidelse på Nasdaq, der tilførte netto ca. 61 mio. kr. Provenuet blev anvendt til at styrke kapitalgrundlaget, samt til erhvervelsen af de tidligere KMD bygninger på Hadsundvej 184 i Aalborg. Driften af disse blev efterfølgende samkørt med driften af konferenceaktiviteterne ved Aalborg Portland Park. I forbindelse hermed ændredes navnet for de samlede aktiviteter til AaB Konference. Overtagelsen af KMD bygningerne var planlagt til at foregå i tre etaper i perioden 2006 til 2008. Etape I, omhandlende salg af konference og hotelfaciliteterne, blev allerede realiseret ultimo 2005. Etape II, omhandlende overtagelse af KMD's tidligere kontorfaciliteter, blev pr. 1. august 2007 en realitet. Ultimo 2007 var de nødvendige ombygninger færdiggjort og AaB Colleges elever kunne planmæssigt flytte ind. Bygningerne indeholdte efter fuld overtagelse og ombygning: AaB College, Sportshotel og værelses udlejning til bl.a. internationale studerende, AaB Konference, AaB's administration samt et hotel (Zleep Hotel, Aalborg). Etape III, som i den oprindelige aftale var en option omfattede opførelsen af en værelsesfløj til AaB College, blev fravalgt.

For at understøtte talentudviklingen i AaB A/S blev AaB College etableret i august 2006 med ca. 80 elever det første år.

I marts 2007 indgik AaB A/S en endelig aftale om køb af 50% af aktierne i selskabet Sport Nord A/S (efterfølgende aabsport.dk A/S). AaB A/S blev således medejer af fem Sportmaster-butikker, en outlet-butik og endelig en modebutik (Deres), alle placeret i Nordjylland. AaB A/S' daværende forretninger, AaB Sport & Fashion og AaB Profil blev som et led i aftalen overdraget til Sport Nord A/S.

Gigantium Isarena, Danmarks største, med plads til 5.000 tilskuere blev indviet ultimo marts 2007. Forholdene i og omkring Gigantium Isarena sikrede derved AaB grundlaget for at drive en ishockeyforretning på det højeste danske niveau.

2007 blev starten på et par fantastiske fodbold år. En bronzemedalje samt deltagelse i UEFA Cup'en, markerede året som et af de bedste sportslige år i klubbens historie.

AaB solgte sine aktier i Event- og marketingselskabet, 9000LUX A/S pr. 1. marts 2008 til den hidtidige medejer Nordjyske Koncernen. 9000LUX skulle oprindelig have opereret i oplevelsesverdenen, men ændrede sig i stigende grad til et kommunikationsbureau, hvilket passede bedre ind i Nordjyske Koncernens aktiviteter.

2008 blev et på alle måder et uforglemmeligt år for koncernens hovedprodukt, AaB Fodbold. Det tredje danske mesterskab blev sikret i suveræn stil. Efterfølgende kvalificerede AaB sig til gruppespillet i verdens største og fineste klubturnering, UEFA Champions League. En række flotte og for dansk fodbold, historiske præstationer

mod bl.a. Manchester United sikrede AaB en nærmest sensationel tredjeplads i gruppen foran en anden europæisk storklub Celtic fra Skotland, og dermed kvalifikation til sekstendedelsfinalerne i UEFA Cup'en.

Således begyndte 2009 fodboldmæssigt hvor det sluttede i 2008 – med europæisk succes. Først ved at eliminere det spanske storhold Deportivo La Coruna, og efterfølgende stærke præstationer mod Manchester City, hvor AaB først blev slået ud af turneringen efter en intens kamp og straffesparkskonkurrence på Aalborg Portland Park.

Som led i den organisatoriske tilpasning forenkledes selskabsstrukturen, og alle koncernens datterselskaber fusioneredes med moderselskabet Aalborg Boldspilklub A/S. Den nye selskabsstruktur trådte i kraft 1. januar 2009.

AaB College anno 2010 bestod af to parallelle aktiviteter i bygningerne: Elite college og sportshotel. I april 2010 blev Mathias Wichmann den første elev fra AaB College, der fik debut for AaB i landets bedste række.

AaB Håndbold sikrede sig i sæsonen 2009/2010 det danske mesterskab.

2009 og 2010 blev på mange måder turbulente og særdeles vanskelige år. Sportslige og forretningsmæssige ambitioner på flere platforme i kombination med den generelle internationale finanskrise viste sig at være en økonomisk belastning af en betydelig størrelse. Dette nødvendiggjorde en revurdering, omstrukturering og slankning af selskabets aktiviteter med henblik på at skabe grundlag for positive resultater i fremtiden og formindske de driftsmæssige risici. AaB's ledelse besluttede allerede tilbage i 2008, at der var behov for ekstraordinære initiativer for dels at styrke det finansielle beredskab og dels at etablere en solid platform for rentabel drift.

Omstruktureringsplanen for AaB blev således gennemført pr. 31. december 2010. I hovedtræk blev følgende omstruktureringer realiseret:

Med virkning fra 1. januar 2011 overdrog AaB alle sine håndboldaktiviteter til Aalborg Håndbold A/S. Endvidere indgik AaB A/S aftale om at udtræde af lejekontrakten vedrørende ejendommen Hadsundvej, Aalborg, således at AaB's konferenceaktiviteter samledes på Aalborg Portland Park. Af yderligere væsentlige omstruktureringer og slankning af selskabets aktiviteter kan nævnes:

  • Frasalg af alle ejendommene på Hadsundvej, Aalborg, i alt ca. 13.000 m2 med en samlet gældsreduktion i niveauet 128 mio. kr.
  • Reduktion af AaB Elite College fra 185 til 61 værelser.
  • Frasalg af driftsaktiviteterne i aabsport.dk A/S (tidligere Sport Nord A/S).
  • Halvering af selskabets organisation.

Med den gennemførte omstruktureringsplan sikredes AaB en markant slankning af balancen.

AaB's mandskab i 3F Superligaen overvintrede på en sidsteplads, men i januar 2011 stillede en gruppe nordjyske erhvervsfolk et beløb på ca. syv mio. kr. til rådighed for AaB A/S til indkøb af fodboldspillere i det aktuelle transfervindue. Det lykkedes på sidste spilledag at sikre overlevelse i 3F Superligaen.

AaB A/S offentliggjorde primo maj 2011 resultatet af en kapitaludvidelse med et nettoprovenu på 37,3 mio. kr.

I februar 2012 blev det på baggrund af utilfredsstillende økonomi i AaB Ishockey besluttet enten at frasælge eller afvikle aktiviteten. I juni 2012 overtog Aalborg Ishockey A/S aktiviteten.

Ligeledes ændredes pr. juli 2012 modellen for AaB College, så den fremover ville bestå af 15-20 udvalgte fodboldspillere. Ændringen skete for at opprioritere talentarbejdet i AaB og som led i en fokusering af virksomheden mod et rent fodboldselskab. Ændringen skete ligeledes i konsekvens af dårlig økonomi i collegeaktiviteten.

I oktober 2013 nedskrev AaB A/S kapitalandele og tilgodehavende i det associerede selskab Sport on Top ApS. Dette skyldtes, at bestyrelsen i Sport on Top ApS havde meddelt AaB A/S, at yderligere driftstab havde ført til en markant nedjustering af forventningerne til årets resultat i Sport on Top ApS og at dette udgjorde en risiko i forhold til selskabets fortsatte drift. Dette førte til overvejelser omkring den fremtidige forretningsmodel. Som konsekvens heraf foretog AaB A/S en revurdering af værdiansættelsen af kapitalandelen og fandt det

nødvendigt at nedskrive kapitalandelen samt tilgodehavende i det associerede selskab på i alt 12,2 mio. kr. Værdien af kapitalandele og tilgodehavende i associeret selskab var herefter 0 kr.

I 2014 gennemførtes en solvent likvidation af aabsport.dk A/S og siden da har AaB bestået af én juridisk enhed. AaB fremstår herefter som en ren fodboldforretning med en ny økonomisk målsætning.

Efter en fantastisk og historisk sæson vandt AaB i 2014 som den blot femte danske klub nogensinde The Double. Klubbens fjerde danske mesterskab blev en realitet 11. maj, mens den første pokaltitel i 44 år og den tredje i alt blev sikret fire dage senere med en fornem 4-2 sejr i Parken mod FC København. Med mesterskabet kvalificerede AaB sig til gruppespillet i UEFA Europa League, hvor det blev til en 2. plads og dermed avancement til forårets knockout fase, hvor holdet dog blev besejret af Club Brügge. Som følge af den sportslige succes realiserede AaB i 2014 et overskud på 41,1 mio. kr.

2015 bød på et omfattende strategisk arbejde med værdier, mission, vision samt konkrete planer for den fortsatte udvikling af AaB, såvel kommercielt som sportsligt. AaB's mission er gennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag. AaB's vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og udenfor banen. Samtidig blev fire kerneværdier for AaB defineret; professionalisme, troværdighed, fællesskab og passion.

Et væsentligt element i strategiplanen var etableringen af CSR projektet "Nordjyllands Håndsrækning", hvor AaB giver 1 kr. pr. fremmødt tilskuer på Aalborg Portland Park til et godt formål i Nordjylland.

2016 blev et sportsligt skuffende år for AaB med en 5. plads i 3F Superligaen. Indtægter fra salg af spillere gjorde dog, at 2016 økonomisk blev et tilfredsstillende år med et resultat på 7,1 mio. på trods af en faldende omsætning.

2017 var på ny et sportsligt skuffende år for AaB med en 10. plads i 3F Superligaen. 2017 bød dog på sportslig succes for AaB's camerounske spiller Christian Bassogog, der blev udtaget til at repræsentere Cameroun ved Africa Cup of Nations. Cameroun vandt turneringen og Christian Bassogog blev kåret til turneringens bedste spiller. I forlængelse af Africa Cup of Nations blev Christian Bassogog solgt til en kinesisk klub for en rekordtransfer for AaB. På trods af et sportsligt skuffende år med et markant fald i omsætningen kunne AaB realisere et resultat på 13,1 mio. kr.

Realiseringen af betydelige transferindtægter de foregående år gjorde, at AaB i 2018 investerede massivt i opbygning af en spillertrup, der vil kunne realisere den sportslige målsætning om deltagelse i mesterskabsslutspillet. Dette lykkedes også med en 5. plads til følge. AaB realiserede i 2018 fremgang i omsætningen, bl.a. som følge af sportslig succes, men realiserede et underskud på 22,8 mio. kr., hvilket var som forventet de massive investeringer i opbygning af spillertruppen taget i betragtning.

2019 blev på ny en sportslig skuffelse for AaB. AaB missede mesterskabsslutspillet i sidste spillerunde med et enkelt mål, og måtte således se sig placeret i nedrykningsslutspillet med en 9. plads som resultat. Den skuffende placering var medvirkende til, at AaB ikke kunne realisere acceptable transferindtægter ved salg af spillere, hvorfor AaB ikke har gennemført væsentlige spillersalg i 2019. Som følge heraf realiserede AaB i 2019 et underskud på 33,5 mio.

Vinterpausen 2019/20 bød på stor interesse for flere af AaB's spillere. AaB solgte således Mikkel Kaufmann til FC København i en af 3F Superligaens største transfers og lejede ligeledes Oliver Abildgaard ud til den russiske storklub Ruben Kazan, der i sommeren 2020 har udnyttet en option på køb af spilleren.

Begge er unge spillere, der har fået hovedparten af deres fodboldopdragelse gennem AaB's talentudvikling, og er et godt eksempel på den generelle tendens, at fodboldspillere bliver solgt i en yngre og yngre alder til storklubber i ind- og udland.

AaB sluttede sæsonen 2019/20 på en femteplads i 3F Superligaen og kvalificerede sig til finalen i Sydbank Pokalen, som desværre blev tabt. Pr. 22. september 2020 ligger AaB A/S på en 5. plads i 3F Superligaen.

Der henvises i øvrigt til Del I, afsnit 6 "Forretningsoversigt".

5.12 Selskabets aktuelle situation

Rent sportsligt opnåede AaB i sæsonen 2019/2020 målsætningen med en 5. plads i 3F Superligaen og kvalificerede sig til finalen i Sydbank Pokalen, hvor det dog blev til et nederlag til SønderjyskE.

AaB har de senere år investeret markant i spillertruppen for fortsat at være konkurrencedygtige i kampen om en placering i Top 6 i 3F Superligaen. Yderligere har AaB lanceret strategien, Nordkraften, der har oplevelse som kommercielt fokus. Altså den totaloplevelse det skal være at gå til fodbold i Aalborg eller være samarbejdspartner i AaB.

Ligeledes vil udvikling af egne talenter og spillersalg altid være en hjørnesten i AaB's forretning og klub, og også af disse grunde er det afgørende for AaB, at man på alle parametre er konkurrencedygtige. Arbejdet med udvikling af egne talenter er netop forstærket med indgåelse af samarbejdsaftale med Netcompany omkring AaB Akademiet.

Flere af konkurrenterne opruster, og AaB's ambition er fremdeles at være en fast del af Top 6 i 3F Superligaen, hvorfor der er brug for et større økonomisk råderum.

På en ekstraordinær generalforsamling den 10. december 2019 fik bestyrelsen i AaB A/S en bemyndigelse fra aktionærerne til kapitaludvidelse. En bemyndigelse der gælder for en femårig periode.

Gennemførsel af Udbuddet kan først og fremmest betragtes som rettidig omhu. Dernæst er det AaB's vision uforandret at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen, og den del kræver i dag mere og mere kapital.

5.13 Investeringer

AaB A/S har ingen igangværende væsentlige investeringer og har ikke planlagt væsentlige fremtidige investeringer, ud over investering i talentudvikling og spillertruppen.

Der henvises i øvrigt til Del I, afsnit 9.1.11 "Gennemgang af drift og regnskaber, Investeringer".

6. Forretningsoversigt

6.1 Beskrivelse af AaB's virksomhed

AaB A/S blev stiftet i 1987 og blev i 1998 noteret på Københavns Fondsbørs, det nuværende Nasdaq.

AaB driver professionel herrefodbold og spiller i den danske 3F Superliga. AaB har senest i sæsonen 2013/2014 vundet såvel det Danske Mesterskab som DBU Pokalen. AaB er i konkurrence med virksomheder i såvel sports- som underholdningsbranchen.

AaB har betydelige catering-faciliteter på Aalborg Portland Park, som lejes af Aalborg kommune. AaB anvender dels disse til bespisning af samarbejdspartnere i forbindelse med afvikling af hjemmekampe og dels i forbindelse med afvikling af konferencer og øvrige events for eksterne samarbejdspartnere på ikke kampdage.

6.2 Mission

AaB A/S' mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

6.3 Vision

AaB A/S' vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

6.4 Værdier

AaB's værdier er ledestjerne for hvad, hvordan og hvorfor AaB agerer som AaB gør. Værdierne afspejler den kultur – de måder, handlinger og adfærd, AaB ønsker skal være fremherskende. Både for det enkelte individ og som team i hele organisationen.

AaB's værdier er:

6.4.1 Professionalisme

Vi er her for at skabe resultater. Både på banen og på bundlinien. Vi er ambitiøse og realistiske i mål og udførelse. Udgangspunktet er altid, at lysten til at vinde er større end frygten for at tabe.

6.4.2 Passion

Vi brænder for AaB og arbejdet med at skabe resultater til glæde for alle i og omkring klubben. Alle ved, at det kræver engageret og hårdt arbejde – og alle har viljen til at nå de opstillede mål.

6.4.3 Troværdighed

Vi holder vores aftaler. Vi står inde for det vi gør, og tager ansvar for det. Vi er en traditionsklub, og ved det forpligter. Vi er tydelige, åbne og ansvarsbevidste i alle vores handlinger og adfærd.

6.4.4 Fællesskab

Vi er AaB. Vi er en del af Aalborg og Nordjylland. Vi dyrker talenter og stærke personligheder, men ingen er over klubben. Vi taber og vinder sammen. Vi er en rummelig klub med plads til alle.

6.5 Samfundsmæssige betydning

At AaB har stor betydning for i særdeleshed Nordjylland har tidligere undersøgelser bekræftet. Det være sig både som brand, som samlingspunkt og som en institution med socialt ansvar. Følgende udvalgte konklusioner understreger med al tydelighed AaB's position såvel regionalt som nationalt:

  • 89% af alle nordjyderne over 14 år genkender AaB's logo.
  • Stort set alle nordjyder over 14 år (98%) kender eller har hørt om AaB.
  • 38% af alle nordjyder over 14 år følger for det meste eller altid med i resultaterne for AaB.
  • 70% af alle nordjyder over 14 år interesserer sig i en eller anden grad for AaB.

Mere end halvdelen (56%) af alle nordjyder over 14 år opfatter AaB som et væsentligt samlingspunkt i regionen.

(Kilde: Jysk Analyse)

6.6 Koncernstruktur

Der henvises til Del I, afsnit 7.1 "Koncernstruktur" for beskrivelse af AaB´s koncernstruktur.

6.7 Nordkraften

Nordkraften er navnet på AaB A/S' strategi. Nordkraften er sammenfattet af et værdisæt og en fortælling baseret på input fra spillere, trænere, fans, medarbejdere, ambassadører og mange flere.

2019-2021 lancerer AaB strategiplanen NORDKRAFTEN. Kraftværket Nordkraft forsynede i over et halvt århundrede Nordjyderne med varme ved at grave kul op af undergrunden og omdanne dette til energi. Ligeledes har AaB's fundament i mange år baseret sig på at kunne uddanne unge mennesker fra den Nordjyske muld og udvikle dem til flyveklare fodboldspillere. Nordkraften handler om at vide hvor man kommer fra og på trods af dette kunne skabe resultater, der giver genlyd nationalt og internationalt. AaB kommer fra en landsdel hvor man ikke har fået noget forærende og hvor resultater og pokaler har været baseret på købmandskab og snilde. Nordkraftens mål er at skabe samhørighed i Nordjylland og et fundament, så AaB fortsat kan danne og uddanne tusindvis af unge nordjyder via AaB's egen talentafdeling og de 120 partnerklubber i hele Nordjylland.

Hjertet i Nordkraften er AaB's brandfortælling og selvforståelse. Brandfortællingen er lavet på baggrund af over 1.600 besvarelser og tusindvis af ord og udsagn indsamlet fra fans og medarbejdere der beskriver hvad man forbinder med AaB. Brandfortællingen er kernen, som beskriver hvor AaB kommer fra, AaB's historie og hvilken rolle AaB spiller i Nordjylland. Ovenstående billede viser sammenhængen fra kernen ud til strategien og den omkransende organisation, der tilsammen danner hjulet der udløser NORDKRAFTEN.

6.7.1 Brandfortælling

Vi har en drøm om at vinde en pokal igen.

Det kræver hårdt arbejde og vedholdenhed, for sådan har vilkårene altid været i Nordjylland. Her får vi ikke noget forærende: Jorden er sandet og forblæst. Havet er vildt og farligt. Her er langt til alfarvej og magtens centrum. Og her skilter vi normalt ikke med vores ambitioner, resultater og begejstring.

Alligevel lykkes det os somme tider at nå hele vejen til toppen. Alligevel sætter vi markante aftryk i dansk fodboldhistorie og danske fodboldhjerter. Fordi vi gør os umage. Fordi vi er passionerede om AaB og parate til at gøre noget ekstra. Fordi vi rykker sammen og styrker hinanden i modgang og medgang. Og fordi vi har AaB i hjertet.

AaB vil altid have en kerne af nordjyder på holdet, for vi er Hele Nordjyllands Hold med historie og forankring i Aalborg og partnerklubber ude omkring. Derfor bærer vi også en del af ansvaret for livet i Nordjylland, hvor humøret og stoltheden bliver påvirket af, hvordan vi agerer.

AaB er en fælles lidenskab.

6.8 Strategi og målsætning

AaB's overordnede målsætning er, at sikre den fortsatte udvikling af de fodboldmæssige aktiviteter, og fremstå som en troværdig og respekteret aktør inden for denne branche.

Det er AaB's langsigtede målsætning at øge selskabets indtjening og markedsværdi gennem organisk vækst i selskabets allerede omfattende kundevolumen, øget kapacitetsudnyttelse og kontinuerlig forbedring af den operationelle effektivitet.

AaB ønsker såvel sportsligt som økonomisk at fremstå som en professionel samarbejdspartner for sine interessenter. Dette gælder internt i forhold til spillere, trænere og øvrige ansatte som eksternt i forhold til sponsorer, tilskuere og øvrige samarbejdspartnere.

Strategiplanen NORDKRAFTEN har fokus på to hovedområder, der skal styrke og udvikle såvel det sportslige som det kommercielle.

Overordnet er målsætningen på det sportslige område, at AaB har et 3F Superligahold, der ligger i top 6.

Et af de strategiske mål er, at AaB skal have endnu større fokus på salg af spillere til udlandet, således at dette til stadighed vil være en fast del af forretningsgrundlaget. AaB finder, at dette er realistisk, også fordi AaB i de seneste år er lykkedes med at have en 3F Superligatrup, hvor halvdelen af spillerne er egne nordjyske talenter. AaB ønsker at bygge på dette fundament - og videreudvikle tilgange og metoder i talentarbejdet.

Konkret betyder dette en øget professionalisering af scouting-systemet, både på ungdoms- og seniorniveau, samt et endnu tættere samarbejde med partnerklubber, gennem et struktureret og kompetent talentudviklingsarbejde, i hele Nordjylland.

Derudover vil AaB optimere og sikre den nuværende talentudviklingsmodel i AaB – blandt andet gennem udvikling af medarbejdere samt en opgradering på det organisatoriske plan. Desuden vil AaB skabe en fodbolduddannelse i AaB, som også giver mulighed for dannelse i livet; ved en mere fokuseret indsats på det enkelte talent gennem øget fokus og investeringer på det fysiske og mentale område.

På det kommercielle område er det strategiske fokusområde 'oplevelsen'. Med dette mener AaB, den totaloplevelse, som det skal være at gå til fodbold i Aalborg eller være samarbejdspartner i AaB.

Målsætningen er, at AaB senest i 2022 skal have oplevet en markant stigning i antallet af tilskuere. Ledelsen ved, at det er ambitiøst i en tid, hvor udbuddet af underholdningstilbud er stigende, folks prioritet af 'tid' og økonomi er skærpet og eksponeringen af international fodbold af høj kvalitet på TV og andre digitale platforme er stor. Men Ledelsen tror på, at live-oplevelsen på stadion er unik. En ægte oplevelse, som folk gerne vil være en del af. Ledelsen tror på, at AaB som klub og som brand har potentialet. Udfordringen er, at skabe en totaloplevelse, hvor de sportslige præstationer på banen er positive, stadionfaciliteterne er tidssvarende og aktiviteterne og servicen på og omkring stadion er af høj kvalitet.

I arbejdet med at øge tilskuertallet, iværksætter Selskabet en række tiltag, som trækker på kompetencer blandt alle faggrupper i organisationen. Hele iscenesættelsen af 'hjemmekampene' skal løftes. Kommunikationsmæssigt ønsker Selskabet at tydeliggøre fortællingen om AaB, som en af de største traditionsklubber i dansk fodbold. Et brand med dybe historiske rødder og en stærk, loyal fankultur. Selskabet ønsker at styrke relationen til sine fans med en endnu tættere dialog og konkrete koncepter – både med en videreudvikling af den digitale tilstedeværelse, men også fysisk med blandt andet etableringen af en ny 'fanzone' foran stadion på kampdage. Hvilket også betyder forbedringer af salgsboder, sortimentet af merchandise m.m. At 'gå på stadion' skal være en god oplevelse for alle – derfor iværksætter AaB et nyt steward-program, hvor personalet har øget fokus på service og sikkerhed.

Flere mennesker på tribunerne, bedre faciliteter og forbedret service medvirker også til en mere attraktiv 'oplevelsespakke' for samarbejdspartnerne. Det skal være udbytterigt at være samarbejdspartner i AaB, også for virksomheder uden for regionen. AaB ønsker at være mere proaktive og indgå i en tættere dialog med den enkelte samarbejdspartner om hvordan AaB aktivt kan optimere og videreudvikle samarbejdet. Blandt andet med fuld fokus på synliggørelse af værdien af partnerskabet gennem dokumentation af resultater og effektmålinger.

6.9 Organisation

6.9.1 Organisation overordnet

AaB er organiseret med en ledergruppe bestående af adm. direktør Thomas Bælum og nedenstående fagchefer:

  • Sportschef Inge André Olsen.
  • Kommunikations- og HR-chef Brian Andersen.
  • Salgschef Morten Brinkmann.
  • Marketing- og oplevelseschef Martin Stigaard Skammelsen.

Derudover er der 16 administrative medarbejdere ansat til at varetage salg, boder, merchandise, billetter, marketing, sportslige koordinering, økonomi, løn og IT.

Den overordnede organisation er som følger:

Figur 2: Organisationsdiagram

6.9.2 Sportslig organisation

Sportschefen har det overordnede sportslige ansvar for både trænerteam, spillere og talentudvikling, herunder at sammensætte en spillertrup og trænerstab, der sikrer, at der leves op til de sportslige målsætninger inden for de givne økonomiske rammer. Truppen tilstræbes sammensat så den indeholder en hensigtsmæssig blanding af ungdom og rutine.

Den 1. april 2020 tiltrådte Inge André Olsen som ny sportschef i AaB. Inge André Olsen er med sine ni år som sportschef i Stabæk Fotball den længst siddende på sin post i norsk fodbold. Inge André Olsen har været med til at bygge Stabæks akademi op til at være et af Norges bedste og har præsteret særdeles gode transferresultater med meget små økonomiske råderum. Inge André Olsen får det overordnede sportslige ledelsesansvar for klubben og skal med sit store internationale netværk og dygtige købmandskab optimere AaB´s rekruttering og salg af spillere.

Som afløser for den mangeårige udviklingschef Poul Erik Andreasen, der i 2019 gik på pension efter 25 år i AaB, har AaB ansat Søren Krogh som ny fodboldchef. Fodboldchefen får ansvaret for at forædle spillestil og koncept, således at det fremstår stringent og tydeligt hele vejen fra 3F Superligaen og nedad gennem rækkerne.

Søren Krogh har siden sommeren 2015 været assistenttræner for FC Nordsjællands 3F Superligamandskab, og forinden var han i fire år en del af trænerstaben omkring U/19 Ligamandskabet i den berømmede, Farumbaserede talentafdeling. Søren Krogh kommer fra et af Danmarks allerstærkeste talentmiljøer, hvor han i otteni år har været med til at producere et utal af spillere til højeste niveau og efterfølgende store spillersalg. Søren Krogh skal definere den overordnede fodboldfilosofi og metode for alle elitehold i klubben, så kvaliteten bliver endnu højere af de spillere der finder vej til AaB's 3F Superligatrup.

Trænerteamet består af nedenstående chef- og assistenttrænere. Herudover er der tilknyttet en fast stab af såvel trænere som sundhedsfaglige personer til Superliga-truppen.

AaB's cheftræner er 43-årige Jacob Friis, der i 2018 blev udnævnt til cheftræner efter mange år som henholdsvis ungdoms- og assistenttræner i klubben. Jacob Friis har DBU's og UEFA's højeste træneruddannelse, den såkaldte p-licens.

AaB's assisterende trænere består af 46-årige Peter Feher, der senest har været cheftræner hos FC Helsingør og 37-årige Rasmus Würtz, der har spillet 487 kampe for AaB i perioden 2002 til 2019. Målmandstræner er Poul Buus, der har været i AaB i 13 år med ansvaret for uddannelse af alle førsteholdets målmænd i denne periode.

Truppen består af følgende spillere:

Tabel 2: Spillere i AaB's 3F Superliga-trup:

Tabel 2: Spillere i AaB's Superliga-trup:
Trøjenr. Navn Partnerklubber Kampe for AaBMål for AaB Antal landskampe
1 Jacob Rinne 105 0 3 A og 4 U
2 Kristoffer Pallesen 88 2 0
3 Jakob Ahlmann Brønderslev I.F. 220 4 2 A og 19U
4 Mathias Ross Aalborg KFUM 41 1 28 U
5 Jores Okore 103 3 8 A og 9 U
6 Pedro Ferreira 2 0 38 U
8 Iver Fossum 36 9 14 A og 64 U
9 Tom van Weert 59 23 0
10 Lucas Andersen Aalborg Freja 99 24 4 A og 72 U
11 Tim Prica 1 0 29 U
14 Malthe Højholt Hjørring I.F. 5 0 6 U
15 Lukas Klitten Skalborg Sportsklub og Aalborg Freja 17 0 32 U
16 Magnus Christensen Bangsbo Freja 116 4 15 U
17 Kasper Kusk Gug Boldklub 185 46 8 A og 9 U
19 Timothé Nkada 2 0 2 U
20 Oliver Klitten Skalborg Sportsklub og Aalborg Freja 28 1 15 U
22 Andreas Hansen 9 0 4 U
23 Robert Kekeeto AaB 35 0 2 A
24 Vladimir Prijovic 0 0 6 U
25 Frederik Børsting RKG Klarup 184 22 28 U
26 Rasmus Thelander 100 6 3 U
28 Jeppe Pedersen Hirtshals Boldklub 4 0 32 U
31 Daniel Granli 2 0 1 U
32 Kasper Pedersen Aabybro I.F. og Jetsmark I.F. 163 13 0
33 Thomas Christiansen Hjørring I.F. 1 0 27U

6.9.3 Talentudvikling

AaB's overordnede målsætning for talentudviklingen er, at der tilføres AaB's førstehold to nye spillere om året, som skal være af egen avl. Samtidig betyder de skærpede krav til talentudviklingen at AaB's egenudviklede spillere ligeledes bliver attraktive for andre klubber i ind- og udland, hvorfor det også er en del af målsætningen at udvikle spillere, der skal sælges som ungdomsspillere. Da AaB er den største klub i Nordjylland, har AaB først og fremmest valgt at fokusere sin rekruttering af talenter fra dette område. Dette skyldes hovedsageligt, at den store mængde talenter, som er at finde i Nordjylland er forholdsvis unik, i forhold til de lokale områder som andre topklubber i Danmark befinder sig i. Desuden er det en positiv sideeffekt, at den massive sats over for de bedste spillere i hele Nordjylland medvirker til, at nordjyderne får et tæt tilhørsforhold til AaB.

Første led i den nordjyske talentsatsning er AaB's Akademiskoler. På AaB's Akademiskoler stifter AaB for første gang bekendtskab med de største nordjyske talenter, når spillerne er 9-10 år. I denne aldersgruppe starter mange af dem på en af AaB's seks Akademiskoler der geografisk dækker det meste af Nordjylland med placeringer i Frederikshavn, Hjørring, Aabybro, Aalborg, Himmerland og Mariager Fjord.

AaB's over 120 samarbejdsklubber indstiller selv deres dygtigste U10-U13 spillere. Herefter får talenterne én gang træning om ugen i store dele af året på en af AaB's Akademiskoler samtidig med, at de stadig træner og spiller kampe hjemme i den lokale klub. På den måde sikrer AaB, at en stor gruppe af de største nordjyske U10 - U13 talenter får en ekstra gang træning om ugen, hvor de måske bliver matchet lidt hårdere, end de er vant til og får nogle nye idéer til selvtræning, finter, vendinger etc. Da det samtidig er AaB's egne elitetrænere som står for træningen på AaB's Akademiskoler har AaB lettere ved at udvælge de største talenter, når der rekrutteres til klubbens U13 – eller U14 hold.

Når de største nordjyske talenter kommer til AaB som U13 – eller U14 spillere, har de mulighed for at blive optaget i en idrætsklasse på Sønderbro Skolen, Aalborg, hvor de kan gå fra 7.- til 9. klasse. Her får de mulighed for at deltage i to ugentlige morgentræninger på AaB's anlæg, samtidig med at de stadig træner med et af AaB's elitehold om eftermiddagen. Dermed får de del i idrætsklasserne mange timers ekstra specialtræning, som i løbet af tre år, bliver et vigtigt element i den enkelte spillers udvikling.

Når spillerne bliver 15 år, har AaB mulighed for at skrive kontrakt med spillerne. Både den nationale og internationale konkurrence om at sikre sig de største fodboldtalenter er hård, og derfor er det ofte nødvendigt med ungdomskontrakterne for at fastholde de største talenter i AaB.

De spillere som ønsker et efterskole-ophold i kombination med at spille elitefodbold i AaB, kan vælge at gå på Aabybro Efterskole. AaB samarbejder tæt med efterskolen, så AaB-drengene får en harmonisk hverdag, hvor der både er tid til skole, fodbold og det sociale liv.

En stor del af de spillere, som kommer gennem nåleøjet til AaB's U17 – eller U19 Ligahold, vælger som et vigtigt led i deres fortsatte fodboldmæssige samt personlige udvikling at flytte på AaB College. AaB College samarbejder med diverse ungdomsuddannelsessteder i Aalborg, og dermed kan spilleren få sig en ungdomsuddannelse samtidig med, at de træner og spiller fodbold ca. syv gange om ugen. AaB har et ansvar for at medvirke til, at de elitespillere, som har været med omkring AaB's talentudvikling, får sig en ungdomsuddannelse at falde tilbage på, da det stadig er ganske få, som kan gøre fodbold til en levevej. Det er kun de spillere, som befinder sig i én af AaB's elitetrupper, som kan vælge at bo på AaB College.

De 1-2 spillere som ender med at komme igennem nåleøjet, når de rykker fra AaB's U19 ligahold og op i 3F Superligatruppen, mangler stadig nogle meget vigtige elementer i deres fodboldmæssige udvikling, før de for alvor kan blive blandt de bærende kræfter på førsteholdet. Netop til dette job, som er det sidste led i den nordjyske talentsatsning, har AaB i form af fodboldchef Søren Krogh ansat en af landets mest kompetente fodboldpersonligheder. Han arbejder desuden tæt sammen med U17 – og U19 ligatrænerne, for at sikre sig, at talenterne er bedst mulig forberedte til springet fra ungdomspiller til senior.

U15, U17 – og U19 ligatrænerne er alle fuldtidsansatte, og det samme er fodboldchef Søren Krogh samt talentchef Anders Damgaard. Derudover har AaB i klubbens talentafdeling en fuldtidsansat T+ træner, som har fokus på AaB's elitehold i U13-U15, samt ansvaret for fodboldfagligt at påvirke AaB's samarbejdsklubber i en positiv retning. I talentsektoren vil der i løbet af 2020 blive investeret yderligere med ansættelse af fysisk træner, fysioterapeut, målmandstræner, ligesom et scouting netværk vil blive etableret.

Historisk har den målrettede indsats på området tilført den til enhver tid værende 3F Superligatrup spillere, som har deres rod i AaB, og som der ikke skal bruges dyre transferudgifter på. Samtidig er de største transferindtægter genereret via salg af spillere, der har været gennem "talentfabrikken" i AaB.

AaB har flere gange de seneste år ligget i den europæiske top i brugen af spillere fra eget akademi. AaB er på en tredjeplads over klubber i hele Europa, der har brugt flest spillere, som er uddannet i egen klub. Over 60 procent af AaB's spilletid i 3F Superligaen i de to sidste sæsoner er gået til spillere, der har spillet ungdomsfodbold i AaB. Det er tredje mest i hele Europa viser tal fra CIES, det internationale sportsanalyseinstitut, som analyserer på de 31 bedste ligaer i Europa. Til sammenligning har den danske Superliga i gennemsnittet ligget på 15-18 procent.

AaB har igennem de seneste år løbende tilført talentudviklingen flere ressourcer for styrket at kunne fortsætte udviklingen af egne profiler til 3F Superligaholdet, samt også sælge nogle af dem videre til udenlandske klubber. Organisationen i AaB talent ser således ud i dag:

Succesen i AaB's talentudvikling er betinget af et fortsat godt samarbejde mellem AaB A/S og AaB af 1885. På samme måde er alle de nordjyske samarbejdsklubber afgørende for, at AaB's talentudvikling går lige så lys en fremtid i møde, som klubbens geografiske placering berettiger til. Senest har AaB i sommeren 2020 indgået et treårigt samarbejde med IT-virksomheden Netcompany om styrkelse af talentudviklingen gennem AaB Akademiet.

Ud over den målrettede satsning på de unges fodboldudvikling er der, som nævnt, fortsat stor fokus på, at de unge også får deres basale uddannelse gjort færdig. Ikke alle kan få fodbolden som levevej, derfor er dette område vigtigt for de unges fremtid og AaB's image.

6.10 Sportslige resultater

AaB har som én af bare to klubber (AaB og Brøndby I.F.) været repræsenteret i den bedste række, 3F Superligaen, siden rækkens etablering i 1991. Således har AaB været med til at præge toppen af dansk fodbold gennem mange år.

AaB er de seneste 25 år kåret som danske mestre fire gange; 1995, 1999, 2008 og senest i sæsonen 2013/2014, hvor de tilmed lykkedes at vinde The Double, idét AaB også sejrede i DBU-pokalen.

Der henvises til Del I, afsnit 5.1 "Selskabets historie og udvikling" for uddybning af de historiske resultater.

6.11 Kommunikation, sociale medier og fans

I AaB har fans og tilhængere mulighed for at følge AaB på flere forskellige officielle platforme

  • aabsport.dk (3.500 daglige unikke brugere).
  • Facebook (ca. 82.800 "followers").
  • Twitter (ca. 13.000 "followers").
  • Instagram (ca. 21.000 "followers").
  • Sæsonkortholdere (ca. 3.000 i sæsonen 2019/2020).
  • I 2019 blev der publiceret 850 nyheder på aabsport.dk, inklusive indslag fra AaB TV.

På AaB's officielle hjemmeside www.aabsport.dk blev der i 2019 publiceret 850 nyheder. På Facebook har AaB ca. 82.800 "followers", mens der på Twitter er ca. 13.000 "followers" og på Instagram ca. 21.000 "followers". De sociale medier betragtes som vigtige og værdifulde værktøjer til markedsføring og branding af AaB, i det man via disse har direkte kontakt med store grupper af fans og følgere og løbende kan kommunikere med disse målgrupper.

Med et sæsonkort har man adgang til alle hjemmekampe på Aalborg Portland Park i Superligaen og DBU Pokalen, ligesom sæsonkortholdere har forkøbsret på billetter til hjemmekampe i europæiske turneringer.

I 2018 valgte AaB som den første klub i 3F Superligaen at indføre sæsonkort som abonnement. Dette tiltag muliggjorde løbende salg af sæsonkort via kampagner, som gave m.m. og gjorde gentegningsprocessen markant nemmere, da abonnementet er fortløbende og alle former for gentegningsrabatter er elimineret. Fra sommeren 2020 flyttes alle resterende fans på faste kort til abonnement. Der ses en tydelig positiv udvikling

på antallet af sæsonkort og AaB overgik i foråret 2020 antallet af sæsonkort som AaB havde efter det bedste sportslige år nogensinde i 2014 med The Double.

På CRM-siden (Customer Relationship Management) er AaB indtrådt i Divisionsforeningens samarbejde på dette område. AaB har p.t. en database på 18.839 modtagere af elektroniske nyhedsbreve med informationer og tilbud målrettet den enkelte modtager. Databasen forventes løbende at stige i antal modtagere.

AaB har også en officiel fanklub, AaB Support Club, der tæller ca. 1.450 medlemmer. Fanklubben er organiseret som en selvstændig forening med egne vedtægter og bestyrelse. AaB Support Club er Danmarks ældste 3F Superliga-fanklub og spiller en vigtig rolle i forhold til at organisere aktiviteter for AaB-fans, herunder busture til udekampe og stemningsskabende tiltag til kampe på både hjemme- og udebane.

AaB har en løbende positiv dialog med fanklubben, hvilket er vigtigt i forhold til at præge den adfærd som fanklubbens medlemmer udviser til AaB's kampe. Dialogen er ligeledes vigtig for AaB for at få input og gode ideer til udvikling af forholdene for tilskuere og fans.

6.12 Aktionærfordele

Der har i en årrække været tilknyttet fordele ved at være aktionær i AaB.

Alle aktionærer får, uanset antal aktier, tilbudt to siddepladser til én kamp pr. sæson, svarende til en værdi på 310 kr.

Aktionærer med mere end 125 aktier bliver én gang pr. sæson inviteret til aktionærarrangement for to personer med VIP-bespisning og kamp, svarende til en værdi på 2.250 kr.

Fordelene vil løbende blive revurderet af Bestyrelsen.

6.13 Økonomi

De væsentligste indtægtskilder i AaB A/S består af indtægter fra samarbejdspartnere, TV-indtægter og matchday indtægter.

Hertil kommer salg af transferrettigheder, som vises netto efter afskrivninger på transferrettigheder i regnskabet.

AaB har ikke siden sæsonen 2013/14 opnået kvalifikation til gruppespillet i de europæiske turneringer UEFA Champions League og UEFA Europa League. Der er betydelige indtægter såfremt AaB opnår kvalifikation til gruppespillet i en af disse turneringer. Se i øvrigt Del I, afsnit 6.13.5 "Europæiske turneringer", herunder de forventede ændringer til de europæiske klubturneringer, samt de økonomiske forventninger til året resultat i Del I, afsnit 13.2.3 "Resultatforventninger".

AaB A/S har de seneste tre år realiseret følgende omsætning (se i øvrigt Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber" for yderligere om udviklingen):

Tabel 3: Nettoomsætning 2017-30/6-2020:
(mio. kr.) 2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
Nettoomsætning 60,4 70,0 63,2 25,1 28,9

Som det ses af nedenstående figur udgør indtægter fra samarbejdspartnere og TV-indtægter en betydende del af den samlede omsætning.

Figur 3: Omsætning 2019, procentfordeling på arter på indtægtskomponenter (%), excl. transfer:

Indtægter fra samarbejds- og sponsoraftaler er AaB´s største og historisk set mest stabile indtægtskilde. TVindtægterne afhænger direkte af de sportslige resultater.

6.13.1 Samarbejds- og sponsoraftaler

AaB har i alt ca. 300 samarbejdspartnere, og indtægterne fra samarbejdspartnere har været stabile over de sidste tre år i niveauet 30 mio. kr. Dog har AaB i 2019 realiseret et fald, så omsætningen herfra i 2019 udgjorde 27,7 mio. kr. Det er AaB´s målsætning at omsætningen fra samarbejds- og sponsoraftaler skal øges gennem udvikling af nye sponsorater, samt yderligere fokus på værdiskabelse hos Selskabets samarbejdspartnere.

Tabel 4: Samarbejds- og sponsoraftaler 2017-30/6-2020:

(mio. kr.) 2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
Samarbejds- og sponsoraftaler 27,7 31,2 32,5 12,1 14,5

Den væsentligste aftale er i sagens natur hovedsponsoraftalen med Spar Nord Bank, som i 2019 fornyede aftalen, så denne løber til 30. juni 2022. Aftalen er på et lavere niveau end tidligere, men lever op til de økonomiske forventninger AaB har til en hovedsponsoraftale.

Af betydende samarbejdsaftaler skal nævnes følgende:

  • hummel er beklædningssponsor og denne aftale løber til 30. juni 2021
  • Royal Unibrew er samarbejdspartner og leverandør af drikkevarer til stadion. Denne aftale løber til 31. december 2021.
  • AaB har med virkning fra 1. januar 2020 indgået aftale med Victors Køkken Aalborg om outsourcing af catering-aktiviteter i forbindelse med afvikling af AaB's arrangementer på Aalborg Portland Park. Aftalen er fortløbende.
  • AaB har indgået stadion navnesponsorat med Aalborg Portland og denne aftale løber til 31. december 2021.
  • Pr. 1. juli 2020 har den internationale spiludbyder Mr. Green erstattet Danske Spil som AaB's officielle bettingpartner. Aftalen løber indtil 30. juni 2022.
  • Som det sidste nye er der kommet en hovedsponsor på AaB Akademiet. Netcompany er en af Danmarks hurtigst voksende IT-virksomheder med næsten 3.000 ansatte og er grundlagt i år 2000 af deres nuværende ejer og direktør André Rogaczewski. Der er indgået en 3'årig aftale med Netcompany med det formål at styrke AaB's talentudvikling og i samarbejde med Aalborg Universitet tilføre yderligere kompetencer til brug i AaB's sportslige analyseafdeling.

AaB arbejder målrettet med udvikling af sponsorprodukter og – koncepter for til stadighed at kunne tilbyde erhvervslivet de mest optimale muligheder. AaB's større kommercielle samarbejdspartnere har individuelt stor fleksibilitet i forhold til sammensætningen af AaB's modydelser. Overordnet kan AaB's sponsorkoncept dog inddeles i fire kategorier; 1) Eksponering, 2) Hospitality 3) Netværk og 4) Leverance- og salgsaftaler.

AaB's eksponeringsmuligheder er bygget op omkring et hovedsponsorat og et beklædningssponsorat samt en række øvrige sponsorater af varierende størrelse. Herudover indeholder AaB's eksponeringsmuligheder salg af stadion navn, tribunesponsorater, LED bandereklamer, bandereklamer og eksponering på storskærm på Aalborg Portland Park samt eksponering via hjemmesiden aabsport.dk, de sociale medier, AaB nyheds- og tilbudsmail, reklame på spillertøj, kampsponsor m.v.

Hospitality delen giver AaB's samarbejdspartnere mulighed for bl.a. spisning i VIP faciliteter forud for hjemmekampene i 3F Superligaen for samarbejdspartnerne og deres gæster, billetter for samarbejdspartnerne og disses medarbejdere/samarbejdspartnere samt mulighed for rejser i forbindelse med AaB´s udekampe med mulighed for at dyrke netværk med andre erhvervsdrivende osv.

Sponsorater giver endvidere adgang til et stort personligt netværk af andre erhvervsdrivende gennem deltagelse i netværksarrangementer omkring hjemmekampene, hvor der typisk kommer 500-700 erhvervsfolk på Aalborg Portland Park. Herudover er der etableret velfungerende AaB-netværksgrupper, med det formål at skabe kontakter og samhandel mellem netværksdeltagerne og disses netværk. Netværket består af virksomheder og beslutningstagere, der løbende har etableret nye forretninger.

Sponsorater som dele af leverance- og salgsaftaler kendes primært fra food & beverage området.

For en yderligere beskrivelse af de væsentligste sponsoraftaler henvises til Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

6.13.2 Indtægter fra TV-aftaler

Selskabets indtægter stammer fra salg af TV- og radiorettigheder til kampe i 3F Superligaen, DBU-pokalen samt eventuelt salg af TV-rettigheder til europæiske kvalifikationskampe. TV-rettighederne til transmission af 3F Superligakampe og DBU´s Landspokalturnering ejes af turneringsarrangøren som er DBU og klubberne i fællesskab, via selskabet Superligaen A/S, der er ejet af klubberne i 3F Superligaen. TV-rettighederne til transmission af kampe i de europæiske klubturneringer (efter kvalifikation) ejes af UEFA.

Superligaen A/S, Divisionsforeningen og DBU indgik i 2014 en seksårig TV-aftale med NENT og SBS Discovery gældende fra 1. juli 2015 til 30. juni 2021. Den samlede værdi af aftalen er fortrolig, men af parterne i aftalen offentliggjort til at være over 2 mia. kr. i aftaleperioden.

Den 18. juni 2019 blev det offentliggjort, at der er indgået en ny TV-aftale mellem Divisionsforeningen, NENT og Discovery Networks Danmark ApS. Aftalen omfatter perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2024.

Der er derudover indgået en fordelingsaftale klubberne imellem. En del fordeles ligeligt mellem klubberne (solidaritet), en del på baggrund af den sportslige performance (placering) og en del på baggrund af prioritering (TV-valg) hos TV-selskaberne.

Tabel 5: Indtægter fra TV-aftaler 2017-30/6-2020:

2019
(mio. kr.) 2018 2017 H1 2020 H1 2019
Indtægter fra TV-aftaler 16,8 21,7 16,1 7,1 7,6

Ved deltagelse i UEFA Champions League kan Selskabet selvstændigt sælge TV-rettighederne til egne kvalifikationskampe frem til og med 3. kvalifikationsrunde. Ved deltagelse i UEFA Europa League kan selskabet selvstændigt sælge TV-rettighederne til egne kvalifikationskampe frem til og med play-off runden.

Ved deltagelse efter disse runder har UEFA TV-rettighederne og disse indgår i det provenu, der udbetales til klubberne ved deltagelse i de europæiske turneringer, se i øvrigt Del I, afsnit 6.9.5 "Europæiske turneringer".

Realisering af TV-indtægter er i høj grad afhængig af de sportslige resultater, hvorfor en placering i toppen af 3F Superligaen og deltagelse i europæiske turneringer betyder en markant forøgelse af TV-indtægterne.

6.13.3 Match-day indtægter

AaB A/S har samlet set realiseret match-day indtægter fordelt som vist nedenfor:

Tabel 6: Match-day indtægter 2017-30/6-2020:

(mio. kr.) 2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
Match-day indtægter 11,2 10,9 9,8 3,1 4,6

Match-day indtægter omfatter entré indtægter, indtægter fra salg i boder samt salg af merchandise. Matchday indtægterne vedrører alene hjemmekampe. Således genereres entré indtægterne via salg af sæsonkort til alle førsteholdskampe, forsalg til de enkelte kampe samt styksalg på kampdagen.

Kampens betydning, placering i 3F Superligaen samt modstanderens attraktionsværdi har signifikant betydning for match-day indtægterne for den enkelte kamp, der endvidere påvirkes af eksterne faktorer som tidsmæssig placering af kampen samt ikke mindst vejret.

Med baggrund i placeringen i Aalborg og med hele Nordjylland som sit naturlige opland har AaB traditionelt god opbakning omend interessen og antal tilskuere i nogen grad afhænger af de sportslige resultater.

Tilskuerinteressen for AaB udviklet sig som vist i nedenstående figur:

Tabel 7: Gennemsnitlig antal tilskuere til AaB's hjemmekampe i Superligaen:

(mio. kr.) 2019/20 2018/19 2017/18 2016/17
Gsn. antal tilskuere 5.818 5.663 5.438 5.902

Billetpriser til en 3F Superligakamp ligger mellem 50 kr. og 155 kr. afhængig af tilskuerens alder samt om det er en sidde- eller ståplads. Sæsonkort fås fra 89 kr. til 139 kr. pr. måned og giver sæsonkortholderen samme faste plads til alle kampe i 3F Superligaen samt gratis adgang til kampe i DBU's pokalturnering.

6.13.4 Øvrige indtægter

Øvrige indtægter omfatter i store træk indtægter i form af tilskud fra DBU, UEFA solidaritet og Superliga resultat. Derudover er der også indtægter fra bortforpagtning af faciliteterne på Aalborg Portland Park, fodboldskoler/talent camps og lejeindtægter fra talentspillere på college.

Tabel 8: Øvrige indtægter 2017-30/6-2020:

(mio. kr.) 2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
Øvrige indtægter 4,7 6,4 4,9 2,7 2,2

6.13.5 Europæiske turneringer

AaB har i de seneste tre regnskabsår ikke kvalificeret sig til deltagelse i en af de europæiske turneringer, og har dermed ikke realiseret indtægter herfra.

AaB har tidligere realiseret betydelige indtægter fra deltagelse i europæiske turneringer, ikke mindst ved deltagelse i gruppespillet i UEFA Europa League og UEFA Champions League.

Der henvises til beskrivelsen af markedet for professionel fodbold for en beskrivelse af de økonomiske perspektiver ved deltagelse i en af de europæiske turneringer.

6.13.6 Transferindtægter

Klubber i 3F Superligaen sælger løbende transferrettigheder vedrørende spillere til både andre danske klubber men især til udenlandske klubber. Transferindtægterne kan variere meget og afhænger af en række faktorer såsom; økonomien i de øvrige europæiske klubber og ligaer, de sportslige præstationer – både for holdet som helhed og individuelt hos spilleren samt af talentudviklingen. AaB har i en lang periode været blandt de førende klubber i dansk fodbold på denne front med et bredt samarbejde i hele Nordjylland, jf. Del I, afsnit 6.5.3 "Talentudvikling".

AaB har god tradition for salg af spillere og har historist realiseret betydelige transferindtægter. De primære markeder for AaB har været England, Holland og det øvrige Skandinavien.

AaB har de seneste år realiseret følgende transferindtægter:

Tabel 9: Nettotransferindtægter 2017-30/6-2020:
(mio. kr.) 2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
Transferindtægter 1,1 11,1 58,1 38,2 1,4
Transferomkostninger -0,4 -5,0 -15,8 -3,4 -0,2
Af- og nedskrivninger -7,7 -11,8 -5,5 -4,4 -3,1
Træningskompensation -0,3 0,0 -0,2 -0,2 0,0
Nettotransferindtægter -7,3 -5,7 36,6 30,3 -2,0

Et af AaB's strategiske mål er at have endnu større fokus på salg af spillere til udlandet, således dette til stadighed vil være en fast del af forretningsgrundlaget. AaB ønsker at bygge 3F Superliga truppen på et fundament af egne nordjyske spillere og videreudvikle tilgange og metoder i talentarbejdet med henblik på at optimere fremtidige transferindtægter.

Transferindtægter vil derfor være en naturlig del af AaB´s forretning, og indgår dermed som en løbende indtægtskilde på lige fod med AaB's øvrige indtægtskilder.

Når der realiseres transferindtægter sker det ud fra en samlet vurdering af både de sportslige og økonomiske aspekter af den pågældende handel. AaB vil, når transferindtægter realiseres, vurdere hvorvidt en del eller hele dette beløb skal investeres kontrolleret sportslig over en overskuelig periode eller der er behov for konsolidering.

6.14 Faciliteter

Via lejeaftale med moderklubben AaB af 1885 råder AaB over alle nødvendige træningsfaciliteter. Disse omfatter træningsbaner, kunstgræsbaner, indendørs træningshal, motionscenter såvel som lokaler til restitution og hvile samt faciliteter til trænerteam og den medicinske stab. AaB råder derudover over et antal værelser som bebos af udvalgte talenter.

AaB råder over en administrationsbygning, der ligeledes lejes af AaB af 1885. Administrationsbygningen ligger i direkte tilknytning til AaB's træningsfaciliteter på Hornevej.

I 2016 opførte AaB af 1885 Børge Bach huset i umiddelbar tilknytning til AaB's administrationsbygning. Børge Bach huset er opført efter aftale med AaB og huser moderne og tidssvarende faciliteter til den sportslige sektor i AaB, såvel spillere som trænere og ledere.

Aalborg Portland Park har en samlet tilskuerkapacitet på 13.800 tilskuere, og er som et af de få stadions der benyttes til 3F Superliga fodbold godkendt af DBU uden anmærkninger. Ved internationale kampe, hvor samtlige pladser skal være siddepladser har Aalborg Portland Park en kapacitet på 10.500. I direkte forbindelse med Enggaard-tribunen har AaB investeret i at bygge moderne sponsor- og loungefaciliteter.

Der henvises i øvrigt til Del I, afsnit 8 "Ejendomme, anlæg og udstyr".

6.15 Markedet for professionel fodbold

Det er mere end 100 år siden, at de første fodboldspillere i England fik løn for at spille fodbold, men det er først i løbet af de seneste årtier, at professionel fodbold på europæisk plan er blevet en egentlig industri.

I 2018 steg omsætningen på det europæiske fodboldmarked med 6 % til 213 mia. kr. Ca. 30 % af denne omsætning blev genereret alene i England, (Kilde: Deloitte, 2019).

Fodbold adskiller sig fra mere traditionelle brancher ved, at de grundlæggende produkter – fodboldkampene – skabes i et samspil mellem konkurrerende udbydere. Derudover er det specielt for fodboldbranchen, at den enkelte kamp indgår i en turnering, der udskrives af en tredjepart i form af et nationalt eller internationalt fodboldforbund, der besidder rettighederne til at udskrive fodboldturneringer.

AaB's konkurrenter er de øvrige danske professionelle fodboldklubber såsom F.C. København, FC Nordsjælland, Brøndby, AGF og OB.

Det primære danske marked for professionel fodbold består af de 12 klubber, der deltager i landets bedste række 3F Superligaen. De danske turneringer udskrives og administreres af Dansk Boldspil Union ("DBU"). I kalenderåret 2018 omsatte de daværende 14 klubber i 3F Superligaen for 2,7 mia. kr., og det er Ledelsens vurdering, at dette udgør langt den overvejende del af omsætningen i dansk professionel fodbold (Kilde: Idrættens analyseinstitut).

Divisionsforeningen har i en pressemeddelelse dateret den 5. juli 2018 oplyst, at fra 3F Superligasæsonen 2020/21 reduceres 3F Superligaen fra 14 hold til 12 hold. I den nye 3F Superligastruktur er der 22 runders grundspil, herefter spilles et mesterskabsspil (placering 1 til 6) og et kvalifikationspil (placering 7 til 12). De to tabere af kvalifikationspillet (placering 11 og 12) rykker direkte ned i 1. division. Vinderen af kvalifikationspillet skal i playoffkamp mod et af holdene placeret som nummer 3 eller 4 i mesterskabsspillet om den sidste plads i UEFA Europa League. Placering som nummer 1 og 2 i mesterskabspillet skal ikke i playoffkampe om en plads i UEFA´s turneringer (UEFA Champions League og UEFA Europa League). 3F Superligasæsonen 2019/20 var en overgangsæson med 3 direkte nedrykkere fra 3F Superligaen og 1 oprykker fra 1. division.

2020 vil primært blive husket for udbruddet af Covid-19. Specifikt for fodboldverdenen har coronakrisen betydet en total nedlukning og i lande som eksempelvis Frankrig, Holland og Belgien har man valgt at suspendere sæsonen 2019/20. I Danmark blev 3F Superligaen suspenderet i 12 uger, hvorefter den blev genoptaget – i første omgang uden tilskuere. Efterfølgende er 3F Superligaen langsomt blevet åbnet op for tilskuere, om end fortsat i begrænset omfang i overensstemmelse med anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne og politiet.

Fra og med sæsonen 2020/21 implementeres VAR i 3F Superligaen. Anvendelsen af VAR i kampene i 3F Superligaen vil være afgrænset til udvalgte, kampafgørende situationer.

Ud over 3F Superligaen spilles der om DBU Pokalen, som er åben for deltagelse for samtlige danske fodboldklubber. DBU Pokalen er organiseret under DBU. Turneringen spilles efter Cup-systemet og starter med indledende runder i de lokale unioner og afsluttes med finale hvert år på Kristi Himmelfartsdag. Klubberne i 3F Superligaen indtræder først i 2. runde, hvor 7. runde er finalen. Vinderen af turneringen kvalificerer sig til playoff-runden i UEFA Europa League. DBÙ Pokalen vil således normalt være den korteste vej for klubberne til at opnå kvalifikation til deltagelse i en europæisk turnering.

AaB vandt både Pokalturneringen samt 3F Superligaen i sæsonen 2013/14.

Ud over den nationale liga har 3F Superligaholdet også mulighed for at deltage i UEFA's turneringer, UEFA Champions League og UEFA Europa League. Via topplaceringer i 3F Superligaen og DBU Pokalen kvalificerer et antal danske klubber sig til kvalifikationen til de europæiske klubturneringer UEFA Champions League og UEFA Europa League i den efterfølgende sæson. De internationale turneringer, der udskrives og administreres af UEFA, har en kvalifikationsfase (såkaldt knockout, hvor to hold møder hinanden ude og hjemme, og vinderen fortsætter til næste runde, mens taberen forlader turneringen), der går forud for et gruppespil, efterfulgt af knockout-runder frem til finalen. UEFA Champions League og UEFA Europa League beskrives nærmere i det følgende.

6.15.1 UEFA Champions League

Antallet af deltagere fra de enkelte lande bestemmes ud fra et UEFA-pointsystem, kaldet UEFA-koefficienten. Denne koefficient er baseret på resultaterne fra klubberne i de enkelte lande i de to UEFA-turneringer i de foregående fem sæsoner. Klubberne tildeles efter hver UEFA Champions League- eller UEFA Europa Leaguekamp point efter UEFA's eget pointsystem. Pointene anvendes til at beregne en gennemsnitsscore for hvert land. Pointene summeres således på landsbasis og deles derefter med antal klubber repræsenteret fra det givne lands fodboldassociation. UEFA-koefficienten beregnes som summen af de seneste fem sæsoners gennemsnitsscore.

Landene rangeres herefter efter deres UEFA-koefficient for at bestemme antal deltagere fra hvert land. I sæsonen 2018/19 blev Danmark nr. 16, hvilket for sæsonen 2020/21 giver ret til europæisk deltagelse med 4 hold, hvor kun ét hold kæmper om kvalifikation til UEFA Champions League. Vinderen af 3F Superligaen indtræder i 2. kvalifikationsrunde til UEFA Champions League. Ved nederlag i kvalifikationsrunderne i UEFA Champions League vil holdet kvalificere sig til kampene om en plads i gruppespillet i UEFA Europa League. De 6 vindere af playoffkampene, som spilles efter 3. kvalifikationsrunde, samt 26 prækvalificerede hold fra højere rangerende lande deltager i UEFA Champions League-gruppespillet fordelt på otte grupper, hvor holdene spiller alle mod alle, hjemme og ude. De to bedst placerede hold i hver af de otte grupper i gruppespillet går videre til ottendedelsfinalerne, mens nummer 3 går videre til UEFA Europa League. Ottendedelsfinalerne samt kvart- og semifinalen afvikles med hjemme- og udekampe. Finalen afgøres af blot en enkelt kamp, der spilles på neutral bane.

At deltage i UEFA Champions League er økonomisk attraktivt som følge af entréindtægter og TV-aftaler, som blandt andet fordeles efter placeringen i turneringen. Herudover kan holdet blive økonomisk begunstiget af en række indirekte effekter som følge af bedre mulighed for at tiltrække Sponsorer samt øget salg af merchandise og spillere. Ledelsen vurderer, at deltagelse i gruppespillet i UEFA Champions League for et dansk fodboldhold medfører et merindtjeningspotentiale på mellem 100 og 200 mio. kr. fra præmier, TV-indtægter og entréindtægter, baseret på UEFA's historiske allokering af den generede nettoomsætning fra UEFA Champions League. For yderligere oplysninger omkring allokeringen henvises til UEFA's hjemmeside.

UEFA vedtog i september 2016 nye regler for deltagelse i gruppespillet i UEFA Champions League som trådte i kraft fra sæsonen 2018/19. Regelændringerne omfattede adgangskravene til UEFA Champions League, UEFA's beregning af klub-koefficienter og fordelingen af indtægter; blandt andet vil vinderen af UEFA Europa League og de fire bedste klubber i de fire bedst rangerede, nationale turneringer automatisk kvalificere sig til gruppespillet i UEFA Champions League, klubbernes UEFA-koefficient vil i højere grad baseres på klubbernes egne præstationer, historiske præstationer i UEFA-regi vil anerkendes i UEFA's koefficientberegning, og indtægtsfordelingen til klubberne vil forøges, samtidig med at klubbernes performance vil belønnes yderligere. Det er Ledelsens vurdering, at UEFA's regelændringer har gjort det sværere for danske klubber at deltage i UEFA Champions League-gruppespillet.

6.15.2 UEFA Europa League

Kvalifikation til UEFA Europa League afhænger af et lands UEFA-koefficient. Baseret på sæson 2018/19, hvor Danmark havde en placering som nr. 16, får tre danske klubber adgang til UEFA Europa League for 2020/21-sæsonen. Det betyder, at 3F Superligaens nr. 2 og nr. 3 samt vinderen af Sydbank Pokalen deltager i kvalifikationen til UEFA Europa League, dog således at 3F Superligaens nr. 3 spiller en afgørende playoffkamp mod 3F Superligaens nr. 7 om retten til at deltage i UEFA Europa League. Hvis vinderen af pokalturneringen også slutter på 2. eller 3. plads i 3F Superligaen, gives pladsen i playoffkampen videre til nr. 4 i 3F Superligaen. Alle danske klubber, der er berettiget til at deltage i UEFA Europa League, skal som udgangspunkt spille kvalifikationskampe, bortset fra hold der kvalificerer sig gennem deltagelse i playoffkampe i UEFA Champions League.

Turneringen afvikles i 2019/20 som et gruppespil med 12 grupper med hver fire hold, hvor hvert hold spiller mod hinanden ude og hjemme. Vinderne og de næstbedste hold herfra bliver herefter lagt sammen med de otte tredjebedste hold fra UEFA Champions League-gruppespillet i en runde, der spilles efter Cup-princippet (i alt 32 hold). De 12 vindere i UEFA Europa League-gruppespillet og de fire bedst placerede tredjebedste hold fra UEFA Champions League-gruppespillet bliver parret med de 12 næstbedste hold i UEFA Europa League-gruppespillet og de fire resterende tredjebedste hold fra UEFA Champions League-gruppespillet. I de efterfølgende runder vil parringen foregå ved almindelig lodtrækning. Finalen afgøres i en enkelt kamp på neutral bane. Fra sæson 2021/22 deltager 32 hold i gruppespillet fordelt på otte puljer à fire hold. Med en rangering som nr. 17 får Danmarks vinder af Sydbank Pokalen adgang til 3. kvalifikationsrunde, og vinderen af playoffkampen mellem nr. 3 og 7 i 3F Superligaen får adgang til 1. kvalifikationsrunde.

Ledelsen vurderer, at deltagende hold fra Danmark ved deltagelse i UEFA Europa League-gruppespillet har et indtjeningspotentiale på mellem 20 og 40 mio. kr. Indtjeningspotentialet varierer på grund af store forskelle i stadionkapacitet, attraktionsværdi af modstandere samt opnået sportslig succes i tidligere år i UEFAturneringerne. Ledelsens vurdering baserer sig på UEFA's historiske allokering af den genererede nettoomsætning fra UEFA Europa League. For yderligere oplysninger omkring allokeringen henvises til UEFA's hjemmeside. Ud over de direkte økonomiske fordele ved deltagelse i UEFA's gruppespil betyder en kvalifikation, at en klubs generelle attraktionsværdi blandt fans, sponsorer og TV-selskaber stiger, ligesom værdien af kontraktrettighederne kan øges, da kampene giver spillerne relevant erfaring og giver dem mulighed for at vise deres talent for et større publikum. En kvalifikation er derfor også en fordel for klubberne i forbindelse med at tiltrække attraktive spillere.

Danmark har i 2021/22-sæsonen to deltagere i Champions League-kvalifikationen, én deltager i Europa League-kvalifikationen og to deltagere i Conference League-kvalifikationen hvis Danmark slutter i top 15 for 2019/20 sæsonens 5 års koefficient. Danmark har i 2021/22-sæsonen én deltager i Champions Leaguekvalifikationen og tre deltagere i Conference League-kvalifikationen hvis Danmark slutter uden for top 15 for 2019/20 sæsonens 5 års koefficient.

6.15.3 Conference League

UEFA vedtog i 2018 i forbindelse med nye regler for perioden 2021/22-2023/24 oprettelsen af en ny europæisk klubturnering med navnet UEFA Europa Conference League. I forbindelse med oprettelsen sker der ingen ændringer i UEFA Champions League-formatet, mens antallet af hold i UEFA Europa League-gruppespillet reduceres fra 48 til 32 hold.

Med oprettelsen af den nye turnering vil der således fra og med sæson 2021/22 være tre UEFA-turneringer, hvor gruppespillet i hver turnering vil bestå af 32 hold. Antallet af hold, der kvalificeres til UEFA's klubturneringer, stiger således fra 80 til 96. Samtidig stiger antallet af lande, der er garanteret klubrepræsentation i gruppespillet i UEFA's klubturneringer fra 26 til 34.

Kvalifikation til UEFA Europa Conference League kan ske enten gennem "The Champions Path" eller "The League Path". Førstnævnte vil bestå af hold, der har kvalificeret sig via deres nationale turneringer, mens sidstnævnte vil bestå af hold, der har tabt kvalifikationskampe i UEFA Champions League eller UEFA Europa League. Baseret på landets UEFA-koefficient kan hold enten starte i 1., 2. eller 3. kvalifikationsrunde eller blive direkte kvalificeret til playoff.

Turneringens gruppeformat er det samme som UEFA Champions League. De kvalificerede hold starter i gruppespillet bestående af 32 hold fordelt på 8 grupper. Efterfølgende vil slutspillet bestå af ottendedels-, kvartog semifinaler før den endelige finale. Modsat UEFA Champions League, men sammenligneligt med UEFA Europe League, vil der spilles en ekstra runde inden knockoutfasen, hvor nr. 2 i puljerne fra UEFA Europa Conference League spiller mod nr. 3 i puljerne fra UEFA Europe League. Samlet set fordeler turnering.

6.15.4 Det danske marked for professionel fodbold

Den samlede omsætning for de danske 3F Superligaklubber fra 1996-2018 fremgår af nedenstående figur. Der er endnu et godt stykke op til de gyldne ligatider i årene før finanskrisen. Dengang omsatte de danske 3F Superligaklubber for op mod 3,3 mia. kr. (målt i 2018-priser). Efter et massivt fald i indtægterne i årene efter finanskrisen oplevede ligaklubberne igen vækst i omsætningen i 2016 og har siden ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Gennemgang af 3F Superligaklubbernes seneste afsluttede regnskaber – dækkende 2018 viser, at ligaen set under ét oplever en lettere tilbagegang i omsætningen på knap 100 mio. kr. fra 2,8 mia. kr. til 2,7 mia. kr. Det sker på trods af, at mange klubberne faktisk oplever vækst.

Kilde: Idrættens analyseinstitut

Som det fremgår har den danske ligaøkonomi omsætningsmæssigt gennemgået en markant vækst siden midten af 1990'erne og frem. Udviklingen toppede i årene op til finanskrisen, men fik et markant dyk i årene efter. De senere år er udviklingen vendt igen og ser som nævnt ud til at have stabiliseret sig på det nuværende niveau.

Målt på resultatsiden har der de senere år været tendens til forbedringer. Som det kan ses var det samlede resultat efter skat for klubberne set under ét tæt på balance. Typisk har ca. halvdelen af klubberne haft underskud i de enkelte år. I det seneste afsluttede regnskabsperiode (2018) er det 6 ud af 14 klubber, der har røde tal på bundlinjen. I den forrige periode var det 7 ud af 14 klubber.

Samlet er underskuddet dog af betydeligt større omfang i 2018 end i 2017, men det skyldes primært store tab i Parken Sport & Entertainments (FCK) regnskab på grund af det offentligt omtalte frasalg af Fitness DK. De øvrige klubber kommer i varierende udstrækning ud med resultater omkring balance. Enkelte klubber endog også med pæne overskud.

Endelig skal det bemærkes, at antallet af hold i 3F Superligaen blev udvidet fra 2015/16-sæsonen til nu at omfatte 14 hold mod de tidligere års 12 hold, I opgørelsen ovenover er medtaget 12 hold i sæsonerne fra 1995/96 til og med 2015/16 mod 14 i 2016/17 og 2017/18.

De professionelle fodboldklubbers omsætning kan inddeles i seks hovedindtægtskilder:

  • Entré- og salgsindtægter på stadion i forbindelse med hjemmekampe.
  • Sponsorpartnere.
  • Salg af medierettigheder.
  • Præmier.
  • Salg af merchandise.
  • Salg af spillerrettigheder (transfers).

Fordelingen mellem de enkelte indtægtskilder varierer meget fra klub til klub, hvilket blandt andet kan henføres til forskellig geografisk placering, antal fans, forretningsmodel – herunder ikke mindst strategi på transferområdet – stadionkapacitet samt almen attraktionsværdi for tilskuere, TV-seere og dermed TV-selskaber samt samarbejdspartnere.

Da fodboldfans typisk er relativt loyale over for "deres" (ofte lokale) klub, opbygges attraktionsværdien typisk over længere tid. Blandt de grundlæggende forudsætninger for en høj attraktionsværdi er placering i eller ved en storby samt en længere klubhistorie med markant sportslig succes. De europæiske fodboldklubber, der kan betegnes som globale brands, er hjemmehørende i storbyer og har været fast inventar i fodboldbranchen på højeste niveau i en lang årrække. Som eksempler kan nævnes Real Madrid C.F., FC Barcelona, Arsenal F.C., Manchester United F.C., Liverpool F.C., Juventus F.C., AC Milan og FC Bayern München.

I Danmark er det ligeledes klubberne i/ved de største byer; København (Brøndby IF, F.C. København), Århus (AGF), Aalborg (AaB) og Odense (OB), der har det største antal tilskuere til deres 3F Superliga kampe, og for AGF har dette været tilfældet, selvom de periodevis har været ude af 3F Superligaen. De seneste 6 år har desuden FC Midtjylland (Herning/Ikast) oplevet et stigende tilskuerantal grundet sportslig succes.

Omsætningen for fodboldklubberne genereres primært af antallet af tilskuere, antallet af seere, efterspørgslen efter TV-reklamer og indtægter fra samarbejdspartneraftaler på det danske marked samt udviklingen på det internationale marked for fodboldspillere.

6.15.4.1 Antal tilskuere

Figuren nedenfor illustrerer det samlede antal tilskuere til samtlige 3F Superligakampe i de seneste otte sæsoner.

I den senest afsluttende sæson 2019/20 var der i alt 1,2 mio. tilskuere til 3F Superligakampene. Der er tale om et markant fald i forhold til i alt 1,6 mio. tilskuere i sæsonen 2018/19. Faldet skyldes primært Covid-19 hvor flere runder blev afviklet helt uden, eller kun med et meget begrænset antal tilskuere.

Figur 6: Antal tilskuere i 3F Superligaen:

Kilde: danskfodbold.com

6.15.4.2 Seertal

Efter en rekordsæson i 13/14 med det højeste antal seere nogensinde og efterfølgende markante fald i 14/15 ses en tydelig stabilisering af antallet af TV-seere i 3F Superligaen de seneste fire sæsoner i niveauet 16,5 – 18,5 mio. seere.

Figur 7: Antal Tv-seere til 3F Superligaen:

Kilde: Divisionsforeningen

6.15.4.3 Markedet for fodboldspillere

Ved indgåelse af en spillerkontrakt mellem en spiller og en fodboldklub etableres et tidsbegrænset og uopsigeligt ansættelsesforhold, hvor spilleren ikke kan påtage sig andet arbejde i kontraktperioden uden arbejdsgiverens forudgående godkendelse.

Når en fodboldklub indgår aftale med en anden klub om dennes betaling af en transfersum vedrørende en spiller, accepterer den oprindelige klub som arbejdsgiver, at spilleren løses fra kontrakten før tid, således at spilleren frit kan indgå en ny spillerkontrakt med den anden klub. Kontrakten mellem spilleren og den nye klub indgås direkte mellem disse parter. Den oprindelige arbejdsgiver kan ikke forpligte spilleren i forhold til den nye klub.

Det er almindeligt for en professionel fodboldklub, at der sker tilgang til spillertruppen både med og uden betaling af en transfersum. Det er ligeledes almindeligt, at der sker afgang fra spillertruppen ved, at klubben giver afkald på en spiller mod betaling af en transfersum eller lader kontrakten løbe ud uden forlængelse. Fodboldklubber kan derudover vælge, forudsat at spilleren er indforstået hermed, at udleje en spiller til andre klubber. I dette tilfælde betaler den lejende klub et vederlag til den klub, hvor spilleren er ansat.

Udvikling og salg af spillerrettigheder til fodboldspillere bidrager til fodboldklubbernes indtjening. Samtidig udgør lønninger og transferomkostninger til spillere typisk den væsentligste omkostningspost for professionelle fodboldklubber. I forbindelse med salg af spillere er det Ledelsens erfaring, at en del af transfersummen ofte tilfalder tidligere klubber, rådgivere m.v., i henhold til aftaler med spillernes tidligere klubber og/eller DBU's/UEFA's regler i øvrigt.

3F Superligaen har traditionelt haft et stort underskud på transferområdet og lå i perioden 2008-2010 i top 4 over europæiske topligaer med det største transferunderskud i henhold til UEFA's rapport om den europæiske klubfodboldøkonomi, UEFA's Club Licensing Benchmarking Report 2010, som blev offentliggjort i januar 2012. I de seneste år er der sket en markant udvikling på dette område. Den danske 3F Superliga har udviklet sig til en sælgende liga der internationalt har skabt sig et brand for høj kvalitet af udviklingsspillere og dertil markant højere transfersummer. I regnskabsåret 2018 havde dan danske 3F Superliga, således et nettotransferoverskud på 263 mio. kr. Hvilket forbedrede de danske klubbers indtjening med 18%.

På markedet for handel med spillerrettigheder samt leje af spillere konkurrerer AaB med de øvrige bedste nordiske fodboldklubber og europæiske topklubber fra ligaer, der er økonomisk sammenlignelige med den danske, samt klubber fra eksempelvis de fem store ligaer: England, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig med væsentligt større økonomier. Derfor har det globale marked for spillerrettigheder for dette segment af europæisk fodbold væsentlig betydning for danske fodboldklubbers indtjening og omkostningsniveau. I 2018 nåede den samlede omsætning på det europæiske transfermarked ny rekordhøjde med næsten 37,5 mia. kr. Dette er næsten en fordobling siden 2014 og det er ledelsens vurdering at denne udvikling fortsat vil give de danske klubber en stigende mulighed for at gøre transferindtjeningen til en markant del af omsætningen (Kilde: UEFA - Club Licensing Benchmarking Report Financial Year 2018).

På markedet for leje af fodboldspillere har der været en stigende tendens til at tilknytte spillere til klubberne på en lejeaftale. I 2018 var andelen af spillere på leje i top 5 ligaerne på 29% hvilket er en stigning på 9% de sidste 10 år. Dette skyldes dels, at en række klubber først og fremmest køber unge talenter og lejer dem ud igen, for at de kan få erfaring. Samtidig benytter klubberne lejekontrakterne til at mindske deres lønudgifter, hvorfor der har været en stigning i brugen af disse også på stjernespillere som eksempelvis Mbappé til PSG, Higuain til Chelsea og Coutinho til Bayern München (Kilde: Finansiel Times analyses of Transfermarkt).

Ud over omkostninger til spillere udgøres de væsentligste omkostningsposter af lønninger til trænere samt administrativt personale, talentudvikling, markedsføring, stadionomkostninger samt sikkerhed og service i forbindelse med kampafvikling.

6.15.4.4 Regler

Danske fodboldklubber, herunder AaB, er underlagt DBU's lovgivning samt de regler og retningslinjer, som de internationale organisationer FIFA og UEFA fastlægger.

Helt overordnet bestemmer DBU rammerne for dansk fodbold. Foruden de almindelige regler og retningslinjer omkring selve fodboldspillet har DBU fastlagt økonomiske krav til fodboldklubberne samt regler for størrelsen af samarbejdspartnernes tryk på spillertøjet, hvilke krav et stadion i 3F Superligaen skal opfylde og lignende. For at drive professionel fodbold i Danmark kræves ligeledes en licens udstedt af DBU.

DBU's cirkulære nr. 65 af 2010 definerer økonomiske mindstekrav til kontraktklubberne m.v., herunder et økonomisk mindstekrav for kontraktklubbens likvide beredskab. Herudover er der i henhold til DBU's manual for 3F Superligaen vedrørende klublicenssystemet visse krav, som klubberne skal opfylde. Hvis disse krav ikke opfyldes, har DBU mulighed for at foretage sanktioner, herunder at tilbagekalde en licens.

6.15.4.5 Transfer

Fodboldspillere kan som hovedregel kun skifte klub i de to såkaldte transfervinduer. Disse vinduer er en betegnelse for den registreringsperiode, hvori det er muligt for fodboldklubber at købe og sælge spillerrettigheder. I løbet af en sæson er der i Danmark to transfervinduer, som ligger om sommeren (indtil 12 uger fra slutningen af en fodboldsæson) henholdsvis i vinterpausen (hele januar). Hvis den sidste dag for et transfervindue ligger på en lørdag, bliver deadline som regel forlænget til den efterfølgende mandag af forretningsmæssige hensyn. Placeringen og længden af transfervinduerne kan variere fra sæson til sæson og fra land til land. I mellemtiden er der lukket for handel af spillerrettigheder på kontrakt i klubber, bortset fra de sidste seks måneder af en spillerkontrakt, hvor en spiller må forhandle direkte med en potentiel ny arbejdsgiver.

FIFA har arbejdet med to transfervinduer siden september 2001, et vintervindue fra 1. januar til 31. januar og et sommervindue fra 1. juli til 31. august. Systemet var i brug i mange europæiske ligaer, før transfervinduereglerne formelt blev implementeret af FIFA i forbindelse med 2002/03-sæsonen. Vinduet blev introduceret som svar på forhandlinger med Europa-kommissionen. Reglerne indførtes for at skabe stabilitet og konsekvens på markedet for spillerrettigheder og dermed gennemskuelighed i forhold til den sportslige og kommercielle afvikling af de nationale turneringer.

Kontrakter med fodboldspillere løber typisk fra et til fem år. En spiller kan enten skifte klub, når hans kontrakt udløber (transferfrit klubskifte), eller i kontraktperioden, hvis der betales en afgift (transfer) til den klub, der giver afkald på spillerrettigheden. Ud over betaling af beløb ved klubskifte kan transferaftalen omfatte videresalgsklausuler og yderligere betalinger til den afgivende klub, der afhænger af spillerens fremtidige resultater. Ved overgang til en udenlandsk klub skal der betales særskilt kompensation for træning og uddannelse for spillere under 23 år, selvom deres kontrakt er udløbet. For alle transfers af spillere gælder det, at 5 % af transfersummen, det såkaldte solidaritetsbidrag, skal tilbageholdes af den købende klub og distribueres pro rata til de klubber, som spilleren har repræsenteret fra det fyldte 12. år til og med sæsonen, hvor spilleren fylder 23 år. Den sælgende klub modtager således som udgangspunkt minimum 95 % af den aftalte transfersum. Spillere kan ligeledes skifte klub i forbindelse med enten leje- eller låneaftaler mellem to klubber og den pågældende spiller samt ved ophævelse af kontrakten med spillerens nuværende klub.

For transfermarkedet ses der ifølge UEFA seneste årsrapport en tydelig tendens til, at der er en stigning i handlen med unge spillere og det ligeledes er i denne kategori at de største handler finder sted.

6.15.4.6 Homegrown

I 2009 besluttede DBU at indføre de såkaldte Homegrown-regler som stammer fra UEFA's tilsvarende regler. Målsætningen er at fastholde et tydeligt nationalt islæt i spillertrupperne i de nationale topklubber og derigennem motivere til den hjemlige talentudvikling. Helt konkret betyder det, at hver enkelt klub i 3F Superligaen skal registrere en officiel førsteholdstrup – Spillerliste A – hos DBU. Førsteholdstruppen kan bestå af op til 25 spillere, hvoraf minimum de otte skal opfylde kriterierne i en af de to kategorier af homegrownspillere. Ved homegrown forstås (kategori 1) en spiller, der har været spilleberettiget i den pågældende 3F Superligaklub eller dens moderklub(ber) i minimum 36 måneder, mens han var mellem 15 og 21 år, eller (kategori 2) en spiller, der er blevet uddannet (samme definition) i en anden dansk klub.

Alle otte homegrown-spillere på Spillerlisten kan være af "egen avl" (kategori 1), men minimum fire af dem skal være udviklet i den pågældende klub, og derfor må højest fire af dem være hentet i en anden klub (kategori 2).

Såfremt en klub ikke er i stand at imødekomme kravene til otte Homegrown-spillere, bliver muligheden for at registrere øvrige spillere på Spillerliste A tilsvarende reduceret.

6.15.4.7 Financial Fair Play

På trods af stor interesse for fodbold de senere år har flere europæiske fodboldklubber i dag store finansielle udfordringer, ofte som følge af stigende udgifter til spillere og transferomkostninger. Hertil kommer den nuværende makroøkonomiske udvikling i verden, specielt i Europa, som har skabt vanskelige markedsforhold for klubberne med eksempelvis svigtende sponsorindtægter.

Mange klubber har oplevet likviditetsvanskeligheder, hvilket for eksempel kan forsinke betalinger til andre klubber, ansatte og myndigheder (kilde: www.uefa.com). For at imødegå de voksende økonomiske udfordringer indførte UEFA i 2009 det såkaldte Financial Fair Play-koncept med virkning fra 2010 og med en vis indkøringsperiode. Konceptet indeholder følgende målsætninger:

  • Introducere mere disciplin og rationalitet i fodboldklubbens økonomi.
  • Reducere det opadgående pres på lønninger og transferbetalinger.
  • Gøre klubberne mere interesserede i deres økonomiske resultater og ikke kun de sportslige.
  • Fremme investeringer i ungdomsafdelingerne også på længere sigt.
  • Værne om levedygtigheden af europæisk fodbold.
  • Sikre, at klubberne betaler deres kreditorer til tiden.

Kravene indeholder blandt andet et balanceprincip ("break-even"), der foreskriver, at en klubs samlede resultat udregnet efter UEFA's kriterier og set over tre år, forud for en given sæsons start, opgjort efter UEFA's kriterier for relevante indtægter og omkostninger, som udgangspunkt skal være positivt. Et underskud på 5 mio. euro er dog tilladt og endnu større underskud ligeså, under visse nærmere angivne betingelser. Det maksimale tilladte underskud på 5 mio. euro må overskrides med op til 45 mio. euro i 2013/14 og 2014/15, 30 mio. euro i 2015/16, 2016/17 og 2017/18 og et, endnu ikke defineret, lavere beløb fremadrettet, hvis disse underskud dækkes af kapitalindskud.

Hvis en klub ikke lever op til disse krav og ikke har iværksat, hvad UEFA vurderer, er tilstrækkelige initiativer til at imødegå disse overskridelser, kan UEFA pålægge klubben bøder eller udelukke en klub fra fremtidige europæiske kampe.

6.15.4.8 Trends

Ledelsen har ikke kendskab til trends, der forventes at påvirke AaB i 2020 og efterfølgende år, ud over hvad der er beskrevet i det ovenstående.

7. Organisationsstruktur

7.1 Selskabsstruktur

AaB A/S består pr. 22. september 2020 udelukkende af selskabet AaB A/S.

Selskabet er registreret i Danmark.

AaB af 1885 er ikke en del af koncern- eller organisationsstrukturen for AaB A/S. AaB af 1885 er en samarbejdspartner, hvor den indgåede samarbejdsaftale dels giver AaB A/S ret til at anvende AaB af 1885' licens hos DBU og dels regulerer arbejdet med talentudvikling i AaB-regi.

7.2 Andre ejerandele

AaB A/S ejer 7,1% af Superligaen A/S. Superligaen A/S ejes sammen med de 13 øvrige klubber, der spiller i 3F Superligaen. Klubber der rykker ned i 1. division, skal efter endt sæson afhænde deres respektive ejerandele i Superligaen A/S til de oprykkende klubber. Afhændelsen sker til kurs pari. Aktierne i Superligaen A/S kan alene ejes af klubber, der spiller i 3F Superligaen.

Ejerandelen i Superligaen A/S ændres fra og med sæsonen 20/21, når 3F Superligaen reduceres fra 14 til 12 hold.

8. Ejendomme, anlæg og udstyr

8.1 Faciliteter

AaB råder over en række fysiske faciliteter, der alle er afgørende for, at AaB kan udøve sine aktiviteter inden for såvel sport som konference og college.

8.1.1 Ejede faciliteter

AaB A/S ejer ikke fast ejendom.

8.1.2 Lejede faciliteter

8.1.2.1 AaB af 1885

Selskabet har indgået aftale med moderklubben AaB af 1885 om at anvende dele af dennes faciliteter. Dette omfatter dels sportslige faciliteter og dels administrative faciliteter. De sportslige faciliteter omfatter bl.a. brugen af diverse træningsfaciliteter, træningsbaner, styrketræning, omklædning osv. Herudover omfatter de sportslige faciliteter også en værelsesfløj på AaB af 1885's anlæg, som bebos af udvalgte af AaB's talenter.

De administrative faciliteter omfatter kontorfaciliteter på i alt 320 m2.

Senest har AaB af 1885 i 2016 opført Børge Bach huset, hvor AaB råder over moderne og tidssvarende faciliteter til hele den sportslige sektor, såvel spillere som trænere og ledere. Børge Bach huset udgør i alt 300 m2, som AaB alene råder over.

Aftalen med moderklubben AaB af 1885 om anvendelse af dennes faciliteter er en integreret del af den samarbejdsaftale, der er indgået mellem AaB af 1885 og selskabet. For en yderligere beskrivelse af denne aftale henvises til Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

For såvel de administrative faciliteter som Børge Bach huset er der indgået særskilte lejekontrakter. Lejemålene er uopsigelige frem til 2041. Herefter kan lejekontrakterne opsiges med 12 måneders varsel.

8.1.2.2 Aalborg Portland Park

AaB A/S har indgået aftale med Aalborg Kommune omkring benyttelsen af Aalborg Portland Park. Aalborg Portland Park er hjemmebane for AaB. Aftalen med Aalborg Kommune omfatter tillige Selskabets brug af sponsor- og konferencefaciliteter i forbindelse med Aalborg Portland Park. Aftalen løber frem til 2041.

Sponsor- og konferencefaciliteterne omfatter tidssvarende faciliteter med plads til bespisning af op til ca. 600 personer i forbindelse med afviklingen af AaB's hjemmekampe i 3F Superligaen. Hertil kommer yderligere kapacitet i de tilstødende stadionhaller.

For en yderligere beskrivelse af aftalen med Aalborg Kommune omkring Aalborg Portland Park henvises til Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

Der eksisterer efter Ledelsens vurdering ingen væsentlige servitutter for AaB A/S vedrørende de lejede faciliteter.

8.1.3 Anlæg og udstyr

Selskabets anlæg og udstyr består af driftsmateriel, inventar, LED-bander samt indretning af lejede lokaler (tribune og loungefaciliteter på Aalborg Portland Park). Den regnskabsmæssige værdi af "materielle aktiver" udgjorde 30. juni 2020 i alt 40,1 mio. kr., fordelt på følgende aktivgrupper:

  • Lokaleindretning: 25,1 mio. kr.
  • Inventar og driftsmidler: 3,0 mio. kr.
  • Leasingaktiver 12,1 mio. kr.
  • Materielle anlægsaktiver i alt: 40,1 mio. kr.

Der er ingen igangværende eller planlagte, fremtidige investeringer i faste anlægsaktiver.

8.2 Forsikring

Selskabet har indgået aftale med forsikringsmæglervirksomheden Willis I/S om løbende rådgivning i forbindelse med forsikringsforhold. Aftalen med Willis I/S sikrer, at Selskabet løbende gennemgår sine forsikringer med henblik på at være tilstrækkelig dækket på alle væsentlige områder.

Selskabets forsikringsforhold er omfattet af de lovgivningsmæssige forsikringsforhold samt forsikringer, som dækker skader og tab på anlæg og inventar. Selskabets faste ejendom er forsikret til nyværdi.

Selskabet har tegnet sædvanlig bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring.

Herudover er Selskabets spillere omfattet af en heltidsulykkesforsikring, som foreskrevet ved indgåelse af DBU's standardkontrakt med spillere.

8.3 Miljø

Selskabets aktiviteter vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige påvirkninger. Det er Ledelsens vurdering, at Selskabet overholder gældende miljølovgivning og besidder de nødvendige miljømæssige tilladelser til at udøve sin virksomhed.

Ledelsen har således ikke kendskab til miljømæssige forhold, der kan have væsentlig betydning for anvendelsen af Selskabets faciliteter.

9. Gennemgang af drift og regnskaber

Oplysningerne i nærværende afsnit er et resumé af de reviderede årsrapporter for 2017, 2018 og 2019, delårsrapporter for 1. halvår 2019 og 2020 samt andre oplysninger i Prospektet. Selskabets regnskabspraksis fremgår af årsregnskabet for 2019, som er integreret i dette Prospekt ved henvisning, jf. Del I, afsnit 20.2 "Krydsreferencetabel".

Selskabets regnskabsår er 1. januar til 31. december.

9.1 Hoved- og nøgletal for AaB A/S for 2017, 2018 og 2019 samt 1. halvår 2019 og 2020

Nedenfor er gengivet udvalgte hoved- og nøgletal for AaB A/S for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 samt delårsrapporter for 1. halvår 2019 og 2020. De udvalgte hoved- og nøgletal er uddraget af de offentliggjorte årsrapporter for AaB A/S for 2017, 2018 og 2019 samt delårsrapporter for 1. halvår 2019 og 2020. Årsrapporterne og delårsrapporterne er udarbejdet efter IFRS, som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav i årsregnskabsloven.

Årsregnskaberne for AaB A/S for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 er reviderede og hver for sig forsynet med en revisionspåtegning, som er indarbejdet i krydsreferencetabellen i Del I, afsnit 20.2, "Krydsreferencetabel". Revisionspåtegningerne for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019 er afgivet uden forbehold eller supplerende bemærkninger. Delårsrapporterne for 1. halvår 2019 og 2020 er ikke reviderede.

Nedenstående oplysninger bør læses i sammenhæng med øvrige underafsnit i nærværende Del I, afsnit 9., "Gennemgang af drift og regnskaber", og AaB A/S' årsrapporter inklusive tilhørende noter, som indgår i Prospektet ved henvisning.

Tabel 12: Hoved- og nøgletal for AaB:

('000 kr.) 2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
RESULTATOPGØRELSE
Nettoomsætning 60.376 69.979 63.238 25.075 28.906
Andre driftsindtægter 0 0 0 0 0
Indtægter i alt 60.376 69.979 63.238 25.075 28.906
Eksterne omkostninger 29.683 29.479 30.609 12.045 13.335
Personaleomkostninger 54.883 54.187 54.256 28.553 26.522
Resultat før af- og nedskrivninger -24.190 -13.687 -21.627 -15.523 -10.951
Af- og nedskrivninger -3.205 -2.782 -2.401 -1.622 -1.603
Resultat før transferaktiviteter og finansielle poster -27.395 -16.469 -24.028 -17.145 -12.554
Resultat af transferaktiviteter -7.315 -5.723 36.633 30.277 -2.007
Resultat af primær drift -34.710 -22.192 12.605 13.132 -14.561
Finansielle poster 1.232 -570 520 -198 1.140
Resultat før skat af fortsættende aktiviteter -33.478 -22.762 13.125 12.934 -13.421
Årets resultat ophørende aktiviteter 0 0 -364 -763 0
Årets resultat -33.478 -22.762 12.761 12.171 -13.421
BALANCE
Langfristede aktiver 71.102 58.402 62.349 65.552 73.526
Kortfristede aktiver 24.339 58.397 77.647 53.377 40.408
Aktiver i alt 95.441 116.799 139.996 118.929 113.934
Egenkapital, i alt 56.105 89.583 112.345 68.276 76.162
Langfristede gældsforpligtelser 13.735 0 0 16.089 12.384
Kortfristede gældsforpligtelser 25.601 27.216 27.651 34.564 25.388
- Heraf rentebærende gæld 0 0 0 0 0
Passiver i alt 95.441 116.799 139.996 118.929 113.934
NØGLETAL
Overskudsgrad (%) 57,49 -31,70 19,90 52,37 -50,37
Resultat pr. aktie (kr.) -101,25 -68,84 38,59 39,12 -40,59
Cash Flow pr. aktie (kr.) -41,31 -23,69 50,13 21,70 -13,67
Udbytte pr. aktie (kr.) 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Indre værdi pr. aktie (kr.) 169,68 270,93 339,77 206,49 230,34
Solititetsgrad (%) 58,79 76,70 80,30 57,41 66,95

Hoved- og nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS.

Resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33. Øvrige nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Finansforeningens anbefalinger.

9.2 Gennemgang af drift og regnskaber

Nærværende gennemgang af hoved- og nøgletal er en summarisk gengivelse af ledelsesberetningerne for de omfattede regnskabsår. Gennemgangen fremhæver de væsentligste forhold, der er beskrevet i de enkelte ledelsesberetninger for regnskabsårene 2017 til 2019 samt delårsrapporterne for 1. halvår 2019 og 2020.

Ultimokurs (kr.) 68,50 117,00 195,00 77,50 81,00 Gennemsnitlig antal fuldtidsansatte 71 72 76 73 72

9.2.1 Primære faktorer der har indflydelse på AaB's driftsresultat

AaB's driftsresultat påvirkes overordnet af bl.a. følgende faktorer:

  • Den samfundsøkonomiske udvikling generelt.
  • Den generelle konkurrencesituation inden for fodbold- og underholdningsindustrien.
  • Opretholdelse af AaB's stærke brand og markedsposition.
  • Udvikling i driftsudgifterne.
  • Evnen til at tiltrække og fastholde de relevante kompetencer, nøglemedarbejdere samt talenter.
  • Udviklingen i de sportslige resultater, idet disse i betydelig grad påvirker entre-, TV- og sponsorindtægter.
  • Indtægter fra kommercielle samarbejdspartnere (sponsorer).
  • Ændringer i TV-aftale samt fordeling af provenu.
  • Resultat af nettotransferaktiviteter.

9.2.2 Årsregnskab for regnskabsåret 2019 med sammenligningstal for regnskabsårene 2018 og 2017.

Indtægter

Omsætningen udgjorde i 2019 60,4 mio. kr. mod 70,0 mio. kr. i 2018 og 63,2 mio. kr. i 2017. Der er følgende at bemærke til udviklingen:

  • Der ses en mindre stigning i entreindtægter både fra 2017 til 2018 og fra 2018 til 2019, som følge af flere spillede 3F Superliga-kampe i 2018 end i 2017 og en fremgang på antallet af tilskuere fra 2018 til 2019.
  • Indtægter fra samarbejdspartnere er faldet både fra 2017 til 2018 og fra 2018 til 2019, heraf ses der en tilbagegang fra 2018 til 2019, bl.a. som følge af at selskabets hovedsponsor valgte at neddrosle deres engagement i selskabet fra 1. juli 2019 og fremadrettet.
  • TV-indtægter viser markant fremgang fra 2017 til 2018, mens der ses en tilbagegang fra 2018 til 2019. Dette er som følge af bedre sportslige resultater i 2018, hvor klubben opnåede en femteplads i 3F Superligaen.
  • Der ses både fra 2017 til 2018 og fra 2018 til 2019 en mindre fremgang på boder og merchandise i forbindelse med afvikling af hjemmebanekampe.

I 1. halvår 2020 udgjorde omsætningen 25,1 mio. kr. Omsætningen var i væsentlig grad påvirket af Covid-19.

9.2.3 Eksterne omkostninger, personaleomkostninger og af- og nedskrivninger

Omkostninger udgjorde i 2019 84,6 mio. kr. mod 83,7 mio. kr. i 2018 og 84,9 mio. kr. i 2017. Til udviklingen skal følgende bemærkes:

  • Der ses et fald i de eksterne omkostninger (sponsor- og reklameomkostninger, kamp- og spilleromkostninger, administrationsomkostninger samt andre eksterne omkostninger) fra 2017 til 2018 og en mindre stigning fra 2018 til 2019. I perioden er de eksterne omkostninger gået fra 30,6 mio. kr. i 2017 til 29,7 mio. kr.
  • Personaleomkostninger (inkl. spillerlønninger) ligger på samme niveau i 2017 og 2018, mens der fra 2018 til 2019 har været en mindre stigning på personaleomkostningerne.
  • Af- og nedskrivninger udgjorde 2,4 mio. kr. i 2017 mod 2,8 mio. kr. i 2018 og 3,2 mio. kr. i 2019. Stigningen fra 2018 til 2019 skyldes hovedsageligt implementeringen af den nye leasingstandard IFRS 16, som trådte i kraft 1. januar 2019.

I 1. halvår 2020 udgjorde de samlede omkostninger 40,6 mio. kr. Omkostningerne var ikke i samme grad som omsætningen påvirket af Covid-19.

9.2.4 Primært resultat før transferaktiviteter og finansielle poster

Primært resultat før transferaktiviteter og finansielle poster udgjorde -27,4 mio. kr. i 2019 mod -16,5 mio. kr. i 2018 og -24,0 mio. kr. i 2017.

I 1. halvår 2020 udgjorde resultat før transferaktiviteter og finansielle poster -17,1 mio. kr.

9.2.5 Resultat af transferaktiviteter

Resultat af transferaktiviteter har vist et positivt resultat på 36,6 mio. kr. i 2017 mod et negativt i 2018 og 2019 på henholdsvis 5,7 mio. kr. og 7,3 mio. kr. Det positive resultat af transferaktiviteter i 2017 kan hovedsageligt tillægges rekordsalget af Christian Bassogog til Henan Jianye FC samt salget af Joakim Mæhle til KRC Genk, mens de negative resultater af transferaktiviteterne i 2018 og 2019 skyldes faldende indtægter, som følge af lav aktivitet på spillersalg i 2018 og 2019 samt øgede investeringer i 3F Superligatruppen. Der ses samtidig en væsentlig stigning på af- og nedskrivninger på kontraktrettigheder fra 2017 til 2018.

I 1. halvår 2020 udgjorde transferaktiviteter et overskud på 30,3 mio. kr., som kan henføres til salgene af Mikkel Kaufmann og Oliver Abildgaard.

9.2.6 Finansielle poster

Finansielle poster udgjorde i 2019 1,2 mio. kr. mod -0,6 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. i 2017. Stigningen fra 2018 til 2019 skyldes primært afkast på værdipapirer.

Finansielle poster udgjorde i 1. halvår 2020 -0,2 mio. kr.

9.2.7 Årets resultat

Udviklingen i årets resultat er således -33,5 mio. kr. i 2019, -22,8 mio. kr. i 2018 og 12,8 mio. kr. i 2017.

I 1. halvår 2020 udgjorde årets resultat 12,2 mio. kr.

9.2.8 Segmentgennemgang

Som det er oplyst i årsrapporterne for 2017, 2018 og 2019 har AaB kun fodboldforretningen som aktivitet. En yderligere opdeling i segmenter anses ikke for relevant, idet ledelsesrapporteringen og styringen af forretningen sker ud fra den samlede aktivitet.

9.2.9 Balancen

9.2.9.1 Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver består i perioden 2017 til 2019 udelukkende af kontraktrettigheder og udgjorde ultimo 2019 20,8 mio. kr. Kontraktrettigheder udgjorde 17,8 mio. kr. ultimo 2018 og 20,4 mio. kr. ultimo 2017. Stigningen fra 2018 til 2019 skyldes investering i nye spillere. Pr. 30. juni 2020 udgør kontraktrettigheder 16,6 mio. kr.

9.2.9.2 Materielle aktiver

Materielle aktiver udgjorde ultimo 2017 i alt 32 mio. kr. Heraf udgjorde lokaleindretning, hvilket vil sige AaB´s investering i loungefaciliteter på Aalborg Portland Park, 27,9 mio. kr. Inventar og driftsmidler, herunder LEDbander på Aalborg Portland Park udgjorde 4,1 mio. kr. Ordinære afskrivninger bevirkede at værdien ultimo 2018 udgjorde henholdsvis 27,3 mio. kr. og 3,8 mio. kr. Lokaleindretning udgjorde ved udgangen af 2019 25,8 mio. kr. og inventar og driftsmidler udgjorde 3 mio. kr. ved udgangen af 2019.

AaB implementerede pr. 1. januar 2019 den nye leasingstandard IFRS 16, som resulterede i en stigning på 12,4 mio. kr. på leasingaktiver, dermed udgjorde de materielle aktiver ultimo 2019 i alt 41,2 mio. kr. Pr. 30. juni 2020 udgør materielle aktiver i alt 40,1 mio. kr.

9.2.9.3 Finansielle aktiver

Ultimo 2017 udgjorde de finansielle aktiver 9,9 mio. kr. De finansielle aktiver bestod ultimo 2017 af andre kapitalandele (0,1 mio. kr.), andre tilgodehavender hos associeret virksomhed (8,5 mio. kr.) og depositum (1,3 mio. kr.). Ved udgangen af 2018 var de finansielle aktiver faldet til i alt 9,5 mio. kr., primært som følge af en nedgang i depositum og modtagne afdrag fra associeret virksomhed. Ultimo 2019 udgjorde de finansielle aktiver 9,1 mio. kr., ligeledes et fald som følge af nedgang i depositum og modtagne afdrag fra associeret virksomhed. Pr. 30. juni 2020 udgjorde finansielle aktiver i alt 8,8 mio. kr.

9.2.9.4 Kortfristede aktiver

De kortfristede aktiver udgjorde ultimo 2017 i alt 77,6 mio. kr. Ultimo 2018 udgjorde de kortfristede aktiver 58,4 mio. kr. hovedsageligt som følge af en større nedgang i selskabets aktie- og obligationsbeholdning, som har været nødvendig for at frigøre likviditet i selskabet. Ultimo 2019 udgjorde de kortfristede aktiver 24,3 mio. kr., ligeledes en nedgang som skyldes et fald i aktie- og obligationsbeholdningen og samtidig et lavere tilgodehavende fra salg af varer og tjenesteydelser, hvor et større tilgodehavende fra spillersalg er modtaget. Pr. 30. juni 2020 udgjorde korfristede aktiver i alt 53,4 mio. kr. Ændringen fra ultimo 2019 skyldes primært stigning i tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser samt likvide beholdninger.

9.2.9.5 Forpligtelser

Ultimo 2017 udgjorde forpligtelser i alt 27,7 mio. kr. Disse udgjorde ultimo 2018 27,2 mio. kr. Ved udgangen af 2019 udgjorde forpligtelserne i alt 39,3 mio. kr. Stigningen fra 2018 til 2019 skyldes hovedsageligt implementeringen af den nye leasingstandard IFRS 16 (12,2 mio. kr.) og anden gæld (1,5 mio. kr.) som følge af forpligtelser på indefrosne feriepenge i henhold til den nye ferielov. Pr. 30. juni 2020 udgjorde forpligtelser 50,7 mio. kr. Stigningens skyldes primært en stigning i Andre gældsforpligtelser.

Med undtagelse af leasingforpligtelser, leverandørgæld og andre gældsforpligtelser er AaB gældfri. AaB har således ingen rentebærende gæld.

9.2.9.6 Egenkapital

Egenkapitalen er som følge af de negative resultater faldet fra 2017 til 2019. Ultimo 2019 udgjorde egenkapitalen 56,1 mio. kr., hvilket er et fald fra henholdsvis 89,6 mio. kr. i 2018 og 112,3 mio. kr. i 2017. Soliditetsgraden udgør ultimo 2019 58,8%. Pr. 30. juni 2020 udgør egenkapitalen 68,3 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på 57,4%.

9.2.10 Investeringer

Selskabet har i 2019 foretaget store investeringer i spillertruppen, hvilket bevirker en stigning på 3,0 mio. kr. på kontraktrettighederne fra 2018 til 2019. Ultimo 2019 udgjorde kontraktrettighederne 20,8 mio. kr. Kontraktrettigheder er pr. 30. juni 2020 reduceret til 16,6 mio. kr.

Selskabet har ikke væsentlige igangværende investeringer og har pr. 22. september 2020 ikke forpligtet sig til at gennemføre væsentlige fremtidige investeringer.

9.2.11 Pengestrømme

Pengestrøm fra driftsaktivitet udgjorde i 2019 -13,7 mio. kr., -7,8 mio. kr. i 2018 og var positiv med 16,6 mio. kr. i 2017. I 1. halvår 2020 var pengestrøm fra driftsaktivitet 7,2 mio. kr.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet udgjorde i 2019 12,9 mio. kr. mod henholdsvis 10,4 mio. kr. i 2018 og - 36,8 mio. kr. i 2017. I 2019 udgør køb af immaterielle aktiver 13,2 mio. kr., mens køb af materielle aktiver udgør 0,3 mio. kr. Pengestrøm fra investeringsaktivitet er i 2019 påvirket af optagelse af leasingforpligtelser på 12,9 mio. kr., jf. regnskabsmæssig praksisændring i henhold til overgangsbestemmelserne i IFRS 16. I 1. halvår 2020 var pengestrøm fra investeringsaktivitet -0,4 mio. kr.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet udgjorde i 2019 -0,4 mio. kr. mens det i 2018 udgjorde 0,0 mio. kr. og - 0,6 mio. kr. i 2017. I 1. halvår 2020 var pengestrøm fra finansieringsaktivitet -0,6 mio. kr.

Tabel 13: Pengestrømme 2017-30/6-2020
('ooo kr.)
2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
Pengestrømme fra driftsaktivitet -13.663 -7.834 16.575 7.176 -4.521
Pengestrømme fra investeringsaktivitet 12.878 10.389 -36.760 -434 -6.934
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -368 0 -643 -567 14.405
Periodens samlede pengestrømme -1.153 2.555 -20.828 6.175 2.950

9.2.12 Væsentlige begivenheder efter balancedagen

AaB har i starten af 2020 solgt transferrettighederne på Mikkel Kaufmann til FC København og udlejet Oliver Abildgaard til FC Rubin Kazan. FC Ruben Kazan har efterfølgende valgt at udnytte en option på køb af Oliver Abildgaard. Ligeledes har AaB forud for sæsonen 2020/2021 solgt Patrick Olsen til AGF.

I balancen pr. 30. juni 2020 fremgår det, at AaB har et udlån på 8,2 mio. kr. til AaB af 1885, der er en nærtstående part til AaB. AaB af 1885 har efterfølgende valgt at indfri hele lånet til AaB i overensstemmelse med lånevilkårene.

Der er herudover efter balancedagen ikke indtrådt væsentlige begivenheder af betydning for Selskabet.

9.2.13 Udefra kommende initiativer

Det er Ledelsens vurdering, at der ikke eksisterer eventuelle statslige, økonomiske, skattemæssige, monetære eller politiske initiativer, der har eller kan få væsentlig direkte eller indirekte indflydelse på Selskabet, bortset fra konsekvenserne af Covid-19 som følge af begrænsning af tilskuerkapacitet i en periode.

Fodbold er den primære indtægtskilde i AaB, hvorfor ændringer i grundlaget for at drive virksomhed som professionel fodbold kan få væsentlig direkte eller indirekte indflydelse på AaB. Dette gælder særligt ændringer i vilkårene for deltagelse i de europæiske turneringer samt ændringer i reglerne for køb og salg af spillere.

10. Kapitalressourcer

10.1 Politikker og målsætninger

Det er AaB's målsætning, at Selskabet til enhver tid råder over tilstrækkelig likviditet til at understøtte de fremtidige aktiviteter, også såfremt Selskabet i perioder vil opnå utilfredsstillende sportslige resultater.

10.2 Lånebehov og finansieringsstruktur

Den væsentligste driftsmæssige omkostningsfaktor i AaB A/S er personaleomkostninger, såvel til spillere og trænere som til administrativt personale. Herudover udgør omkostninger til afvikling af hjemmekampe i primært 3F Superligaen en betydelig del af Selskabets samlede driftsmæssige omkostninger.

AaB havde pr. 30. juni 2020 et likvidt beredskab på i alt 24,4 mio. kr., heraf likvide beholdninger på 12,6 mio. kr. og obligations- og aktiebeholdning på 11,8 mio. kr. Det er Selskabets målsætning at have et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til fortsat at kunne disponere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete udsving i likviditeten.

På baggrund af Selskabets forventninger til den fremtidige drift og Selskabets aktuelle likviditetsberedskab er der ikke identificeret væsentlige likviditetsrisici.

AaB's primære likviditetskilder er pengestrømme fra driften samt kredit og lånefaciliteter. Der henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber".

AaB har pr 22. september 2020 ingen låne- eller kreditfaciliteter, bortset fra de nedenfor i tabel 14 indgåede leasingforpligtelser.

AaB har pr. 31. december 2019 indgået uopsigelige leasingkontrakter. Forpligtelser til disse kontrakter beløber sig samlet til (opgjort til nomielle resterende ydelser):

Tabel 14: Leasingforpligtelser

(mio. kr.) 2019
Forfalder inden for 1 år 0,9
Forfalder inden for 2-5 år 3,5
Forfalder efter 5 år 14,4
Leasingforpligtelser, i alt 18,7

Selskabet har i 2011 indgået aftale med Aalborg Kommune om benyttelse af Aalborg Portland Park. Aftalen er uopsigelig indtil år 2041.

Selskabet har indgået kontrakter med spillere og trænere, der er uopsigelige i kontraktperioden. Kontraktuelle forpligtelser for spillere udgør 65,7 mio. kr. pr. 31. december 2019 (52,9 mio. kr. pr. 31. december 2018). Kontrakterne udløber i perioden 2019-2024 (2019-2022 pr. 31. december 2018).

Selskabets samlede kapitalressourcer kan pr. 22. september 2020 opgøres således:

Tabel 15: Kapitalressourcer:
(mio. kr.)
22. september 2020 22. september 2020 reguleret for Udbuddet
v/Minimumsudbuddet v/Fuldtegning
Likvid beholdning 24,4 44,8 77,7
Egenkapital 68,3 68,3 68,3
Tilgodehavende hos AaB af 1885 (indfriet i 2. halvår 2020) 8,2 8,2 8,2
Kapitalressourcer, i alt 100,9 121,3 154,2

10.3 Fremtidigt lånebehov og kapitalkilder

Ledelsen forventer at finansiere Selskabets aktiviteter og strategien ved anvendelse af indtjening fra drift samt egenkapital, herunder det opnåede provenu fra Udbuddet.

Det er Ledelsens vurdering, at Selskabet med de nuværende kapitalressourcer, gennemførelsen af Udbuddet ved Minimumsudbuddet, og de forventede fremtidige driftsindtægter, ikke i de kommende 12 måneder vil få lånebehov.

På lang sigt forventer Ledelsen, at kapitalstrømmene fra den løbende drift, sammen med provenuet fra Udbuddet, vil udgøre et tilstrækkeligt kapitalberedskab for Selskabets fortsatte virksomhed. Dette forudsat at Selskabet fastholder sin status som 3F Superliga klub. Gennemføres Udbuddet ved Fuldtegning er det Ledelsens vurdering, at Selskabets kapitalressourcer yderligere vil være tilstrækkelige til at sikre driften i en kortere årrække i 1. division.

10.4 Begrænsninger i brugen af kapitalressourcer

Der eksisterer ingen begrænsninger i AaB's brug af kapitalressourcerne.

11. Forskning, udvikling, patenter og licenser

AaB A/S har ingen traditionel forskning og udvikling, ligesom Selskabet ikke har eller er afhængig af patenter.

AaB A/S benytter spillerlicens fra Dansk Boldspil Union for at spille i de respektive turneringer herunder. Selskabet er ikke selv indehaver af spillelicensen, men benytter denne via samarbejdsaftale med AaB af 1885.

For en yderligere beskrivelse af samarbejdsaftalen med moderklubben henvises til Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

12. Trendoplysninger

Der henvises til afsnittet "Markedet for professionel fodbold" for en beskrivelse af de væsentligste trends inden for AaB's forretningsområde.

13. Forventninger

Nærværende afsnit indeholder fremadrettede udsagn angående Selskabets planer, prognoser og fremtidige udvikling, der er underlagt en række risici og usikkerheder. AaB A/S' faktiske resultater kan vise sig at være væsentligt forskellige fra de forventninger om fremtidige resultater, der anføres i de fremadrettede udsagn. Potentielle risikofaktorer og usikkerheder består bl.a. af de forhold, der er omtalt i afsnittet "Risikofaktorer" samt forhold omtalt andre steder i prospektet.

13.1 Ledelsens erklæring om resultatforventninger til regnskabsåret 2020

Vore resultatforventninger for regnskabsåret 2020 samt forudsætningerne herfor er anført i Del I, afsnit 13.2 "Selskabets resultatforventninger". Forventningerne er udarbejdet i overensstemmelse med AaB A/S' regnskabspraksis for senest aflagte årsregnskab.

Det er vor opfattelse, at de væsentlige forudsætninger for de beløbsmæssige oplysninger er korrekt beskrevet, og at disse væsentlige forudsætninger ligger til grund for resultatforventninger for regnskabsåret 2020. Ledelsen har indflydelse på visse af de væsentlige forudsætninger for resultatforventningerne for regnskabsåret 2020, mens opfyldelsen af andre forudsætninger, primært de sportslige resultater og de afledte konsekvenser for AaB A/S' økonomi, ligger uden for vores indflydelse som ledelse af AaB A/S.

Resultatforventningerne udgør vores bedste skøn for Selskabets udvikling og resultat for regnskabsåret 2020.

De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de budgetterede, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, og afvigelserne kan være væsentlige.

Aalborg, den 22. september 2020

(Underskrevet på egne og Bestyrelsens vegne i henhold til Bestyrelsens bemyndigelse til Direktionen af 17. september 2020.)

Direktion

Thomas Bælum Adm. direktør

Bestyrelse

Torben Fristrup Bestyrelsesformand

Niels David Nielsen

Jacob Møller Knudsen Næstformand

Kim Jacobsen Claus Fallingborg Anders Bjørnstrup

Lynge Jakobsen

13.2 Selskabets resultatforventninger

13.2.1 Indledning til resultatforventninger

AaB's resultatforventninger for året 2020 er udarbejdet på baggrund af AaB's regnskabspraksis i henhold til IFRS som godkendt af EU og yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven, som fremgår af note 1 til årsregnskabet for 2019. Selskabets forventninger er i sagens natur baseret på en række forudsætninger og skøn, som, selv om de er præsenteret med specifikke tal, og Ledelsen anser dem for rimelige, er forbundet med væsentlig forretningsmæssig, driftsmæssig og økonomisk usikkerhed, hvoraf en væsentlig del er uden for Selskabets kontrol.

13.2.2 Forudsætninger

Selskabet har ved udarbejdelsen af forventningerne herudover forudsat følgende:

    1. At konjunkturerne er uændrede i 2020.
    1. At sponsormarkedet er uændret i 2020.
    1. At AaB opnår en placering i top-6 i sæsonen 2020/2021 både i relation til TV-indtægter og matchdayindtægter.
    1. At der ikke realiseres yderligere nettotransferindtægter i 2020 ud over de der er realiseret pr. 22. september 2020.
    1. At der ikke opnås kvalifikation til UEFA Champions League eller UEFA Europa League gruppespil.

Selskabet har ingen indflydelse på punkt 1. og 2., mens Selskabet har betydelig indflydelse på punkterne 3. – 5.

Udbuddet gennemføres mens transfervinduet stadigt er åbent. Der kan derfor ske såvel køb som salg af spillere, som kan påvirke forventningerne til årets resultat.

13.2.3 Resultatforventninger

AaB har i starten af 2020 solgt transferrettighederne på Mikkel Kaufmann til FC København og udlejet Oliver Abildgaard til russiske FC Rubin Kazan, der efterfølgende har udnyttet option om køb af spilleren.

Covid-19 vil i anden halvdel af 2020 have en forventet stor økonomisk påvirkning for AaB, da antallet af tilskuere til hjemmekampe i efteråret må formodes at være lavere end normalt. Ligeledes bliver der i efteråret 2020 kun afviklet 13 kampe i sæsonen 2020/2021, hvor der normalvis afvikles 18 kampe inden udgangen af året. Dette bevirker, at en væsentlig del af de forventede TV-indtægter først indgår i regnskabsåret 2021, da fem kampe er flyttet hertil grundet Covid-19.

På trods af påvirkningen af Covid-19 forventer AaB i 2020 et resultat før skat på mellem 0 til minus 5 mio. kr. Heri er indregnet investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

14. Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere

Den overordnede ledelse af Selskabets varetages af AaB A/S' Bestyrelse, herunder bl.a. sikring af forsvarlig organisation, fastlæggelse af Selskabets overordnede strategier og målsætninger samt vurdering af Selskabets samlede finansielle forhold.

Bestyrelsen for AaB A/S består i henhold til vedtægternes § 15 stk. 1 af fem-syv medlemmer, hvoraf de to er udpeget af Aalborg Boldspilklub af 1885. De øvrige tre-fem vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen. Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstformand. Direktionen i AaB A/S er ikke medlem af Bestyrelsen.

14.1 Bestyrelse

For en yderligere beskrivelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmers særlige kompetencer henvises til beskrivelse af det enkelte bestyrelsesmedlem.

AaB A/S' Bestyrelse består af nedenstående medlemmer:

Torben Fristrup (1951), formand

Medlem af bestyrelsen for AaB A/S siden 2017 (formand siden 2018). Senest genvalgt 2020. (valgperiode udløber 2022).

Stilling:

Direktør for Regulus ApS og Fristrup Holding Aalborg ApS.

Bestyrelsesformand for: CUBIC-Modulsystem A/S, Stiholt Holding A/S, Im. Stiholt A/S og NSH Sæby A/S.

Bestyrelsesmedlem hos:

ME Production A/S, Marine Exhaust Technology A/S og Stiholt Erhvervsbiler A/S

Direktionsposter: Fristrup Holding Aalborg ApS.

Bestyrelsesposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Spar Nord Bank A/S, CUBIC-Stanfo A/S (opløst efter fusion), Højvangen Holding ApS og Lene Bjerre Design A/S,

Direktionsposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger):

CUBIC-Modulsystem A/S, Pagaris Holding 1 ApS (opløst efter spaltning), MF Invest Holding 1 ApS opløst efter spaltning), Regulus Holding ApS (opløst efter fusion), Fristrup Holding Aalborg ApS (opløst efter spaltning) og Fristrup Holding II ApS (opløst efter fusion).

Bestyrelsen vurderer, at Torben Fristrup har følgende særlige kompetencer: Virksomhedsledelse, økonomistyring, finansiering, strategi, salg samt bestyrelseserfaring fra børsnoterede selskaber.

Jacob Møller Knudsen (1964)

Medlem af bestyrelsen for AaB A/S siden 2013 (næstformand siden 2015). Senest genvalgt 2019 (valgperiode udløber 2021).

Stilling: Adm. direktør for CUBIC-Modulsystem A/S.

Bestyrelsesformand for: Aalborg Energie Technik A/S og SDKbiler A/S.

Bestyrelsesmedlem hos:

S. D. Kjærsgaard Holding A/S, CUBIC-Modulsystem A/S, Fam. Behrensdorff Holding 2015 A/S, Fam. Kjærsgaard Holding 2015 A/S, DCB Holding ApS og Danish Crane Building A/S.

Direktionsposter:

Kjærsgaard & Behrensdorff A/S, JMK Holding ApS, Newco Knudsen A/S og Fam. Knudsen Holding 2015 A/S.

Bestyrelsesposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger):

CUBIC-Stanfo A/S (opløst efter fusion), Per Kurdahl Holding A/S (opløst efter erklæring), Fam. Knudsen Holding A/S (opløst efter spaltning), Fam. Behrensdorff Holding A/S (opløst efter spaltning), Fam. Kjærsgaard Holding A/S (opløst efter spaltning), Newco Behrensdorff A/S (opløst efter fusion) og Newco Kjærsgaard A/S (opløst efter fusion).

Direktionsposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Fam. Knudsen Holding A/S (opløst efter spaltning).

Bestyrelsen vurderer, at Jacob Møller Knudsen har følgende særlige kompetencer: Generel strategi og ledelse, regnskab og økonomistyring, børsforhold.

Kim Jacobsen (1969)

Medlem af bestyrelsen for AaB A/S siden 2020 (valgperiode udløber 2022).

Stilling: Partner hos Nordicals, Aalborg.

Bestyrelsesposter: Hadsundvej 33 A/S.

Direktionsposter: Kim Jacobsen Holding ApS, Hadsundvej 33 A/S, Majac Invest ApS, CPH1 ApS og Majac Holding ApS.

Bestyrelsesposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger):

Ejendomsselskabet Gasværksvej A/S, P/S Marshalls Alle, Advisory Board "Erhvervsudvalg, Nykredit mægler, Komplementarselskabet Aarhus 2017 ApS (under frivillig likvidation) og No Aarhus 2019 P/S (under frivillig likvidation)

Direktionsposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger):

Komplementaranpartsselskabet Marshalls Alle Aalborg, P/S Marshalls Alle, Nordicals Aalborg, Nordicals Aarhus, Komplementarselskabet Aarhus 2017 ApS (under frivillig likvidation) og No Aarhus 2019 P/S (under frivillig likvidation).

Bestyrelsen vurderer, at Kim Jacobsen har følgende særlige kompetencer: Intern/ekstern værdiskabelse. Risikovurdering/-styring, Finansiering og økonomi, Relationsskabelse/netværk, Kontrakter og formalia samt Relationer til virksomhedens interessenter.

Anders Bjørnstrup (1975)

Medlem af bestyrelsen for AaB A/S siden 2016. Senest genvalgt 2020. (valgperiode udløber 2022).

Stilling:

Kommerciel direktør hos Helgstrand koncernen.

Bestyrelsesmedlem hos: Clienti A/S og PAVA Produkter A/S.

Direktionsposter: Lian & Co ApS og Guardia Holding ApS.

Bestyrelsesposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Mindstep ApS.

Direktionsposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Clienti A/S.

Bestyrelsen vurderer, at Anders Bjørnstrup har følgende særlige kompetencer: Generel ledelse, sociale medier, strategi og salg.

Lynge Jakobsen (1950)

Medlem af bestyrelsen for AaB A/S siden 2013. Udpeget af AaB af 1885 (valgperiode løbende).

Stilling: Tidligere sportsdirektør hos AaB A/S.

Bestyrelsesposter:

Medlem af bestyrelsen i AaB af 1885 samt AaB Fonden.

Direktionsposter: Ingen.

Bestyrelsesposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Ingen.

Direktionsposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Ingen

Bestyrelsen vurderer, at Lynge Jacobsen har følgende særlige kompetencer: Personaleledelse i offentlige og private virksomheder, kommunikation og pressehåndtering, fodboldfaglige forhold.

Claus Fallingborg (1973)

Medlem af bestyrelsen for AaB A/S siden 2016. Udpeget af AaB af 1885 (valgperiode løbende).

Stilling: Salgschef hos Eniig.

Bestyrelsesposter: Formand for bestyrelsen i AaB af 1885.

Direktionsposter: Falling Holding IVS og Falling Ejendomme ApS.

Bestyrelsesposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Actas A/S og Providers ApS.

Direktionsposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): HEDC ApS.

Bestyrelsen vurderer, at Claus Fallingborg har følgende særlige kompetencer: Salg, idrætspolitik, foreningsarbejde og fodboldfaglige forhold.

Niels David Nielsen (1956)

Medlem af bestyrelsen for AaB A/S siden 2019 (valgperiode udløber 2021).

Stilling: Statsaut. revisor, tidligere partner hos EY Godkendt Revisionspartnerselskab.

Bestyrelsesposter: Ny Munke Bolig A/S.

Direktionsposter: Ingen.

Bestyrelsesposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Direktør Erik Kauffeldts Fond og Skolebakken 7 P/S.

Direktionsposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Ingen.

Bestyrelsen vurderer, at Niels David Nielsen har følgende særlige kompetencer: Virksomhedsledelse, regnskab, økonomistyring, finansiering, strategi samt børsforhold.

14.2 Direktion Thomas Bælum (1978)

Adm. direktør AaB A/S

Ansat siden 2018.

Bestyrelsesposter: Superligaen A/S.

Direktionsposter: Ingen.

Bestyrelsesposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Ingen.

Direktionsposter inden for de seneste fem år (fratrådte stillinger): Ingen.

Bestyrelsen vurderer, at Thomas Bælum har følgende særlige kompetencer: Generel strategi og ledelse, regnskab og økonomistyring, kommercielle forhold samt børsforhold.

14.3 Ledende medarbejdere

Inge André Olsen (1978) Sportschef, AaB A/S

Ansat siden 2020.

Inge André Olsen har ingen øvrige ledelseshverv i selskaber og har ikke haft dette inden for de seneste fem år.

Bestyrelsen vurderer, at Inge André Olsen har følgende særlige kompetencer: Kommunikation og pressehåndtering, økonomi og fodboldfaglige forhold.

Morten Brinkmann (1982)

Salgschef, AaB A/S

Ansat siden 2019.

Morten Brinkmann har ingen øvrige ledelseshverv i selskaber og har ikke haft dette inden for de seneste fem år.

Bestyrelsen vurderer, at Morten Brinkmann har følgende særlige kompetencer: Generel ledelse og salg- og markedsføring.

Brian Andersen (1970)

Kommunikations- og HR-chef, AaB A/S

Ansat siden 2004.

Brian Andersen har ingen øvrige ledelseshverv i selskaber og har ikke haft dette inden for de seneste fem år.

Bestyrelsen vurderer, at Brian Andersen har følgende særlige kompetencer: Kommunikation og pressehåndtering, HR samt fodboldfaglige forhold.

Martin Stigaard Skammelsen (1976)

Marketing- og oplevelseschef, AaB A/S

Ansat siden 2004.

Martin Stigaard Skammelsen har ingen øvrige ledelseshverv i selskaber og har ikke haft dette inden for de seneste fem år.

Bestyrelsen vurderer, at Martin Stigaard Skammelsen har følgende særlige kompetencer: Markedsføring, sociale medier, oplevelser og aktivering af supportere.

Bestyrelsens og Direktionens medlemmer samt Ledende Medarbejdere kan kontaktes på forretningsadressen: AaB A/S Hornevej 2 9220 Aalborg Øst.

14.4 Erklæring om slægtsskab

Der foreligger intet slægtskab mellem stiftere, medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen og Ledende Medarbejdere.

14.5 Erklæring om tidligere levned for Bestyrelsen, Direktionen og Ledende Medarbejdere

Bestyrelsen, Direktionen eller Ledende Medarbejdere har eller er ikke inden for de seneste fem år 1) modtaget domsfældelse for svigagtige lovovertrædelser, 2) deltaget i ledelsen af selskaber, som har indledt konkursbehandling, bobehandling, indgået frivillige ordninger med kreditorerne eller er trådt i likvidation, bortset fra det i biografierne under "Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere" anførte, 3) været genstand for offentlige anklager og/eller offentlige sanktioner fra myndigheder eller tilsynsorganer (herunder udpegede faglige organer), eller af en domstol tidligere har været frakendt retten til at fungere som medlem af en udsteders bestyrelse, direktion eller tilsynsorganer eller til at fungere som leder af en udsteder.

14.6 Erklæring om interessekonflikter

Medlemmer af Bestyrelsen, Direktionen og Ledende Medarbejdere er uafhængige af særinteresser. Der foreligger ingen interessekonflikter mellem de pligter, der påhviler bestyrelsesmedlemmerne, Direktionen og de Ledende Medarbejdere og disse personers private interesser og/eller pligter over for andre.

Bortset fra Claus Fallingborg og Lynge Jakobsen, der er udpeget af AaB af 1885, har ingen medlemmer af Bestyrelse, Direktion eller Ledende Medarbejdere indgået aftaler med eller handler i forståelse med større aktionærer, kunder leverandører eller andre, hvorefter disse personer er blevet medlem af Bestyrelse, Direktion eller Ledelse.

De i tabel 21: "Oversigt over afgivne Tegningstilsagn fra Bestyrelsen, Direktionen og Ledende Medarbejdere" nævnte personer har, som medlem af Bestyrelse og/eller Direktion afgivet Tegningstilsagn om tegning af Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet.

AaB af 1885 har i henhold til Selskabets vedtægter § 15 stk. 2 ret til at udpege to medlemmer til Selskabets bestyrelse og har i forlængelse heraf udpeget Claus Fallingborg og Lynge Jakobsen. Selskabet har indgået samarbejdsaftale med AaB af 1885 om bl.a. benyttelse af spillerlicens, samarbejde omkring talentudvikling, leje af faciliteter m.v. Der henvises til beskrivelsen i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

14.7 Begrænsninger i værdipapirhandel

Ingen medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen, eller Ledende Medarbejdere har Selskabet bekendt indgået aftaler om, i forbindelse med Udbuddet eller i øvrigt, at påtage sig restriktioner vedrørende deres respektive aktiebeholdninger i Selskabet, hverken direkte eller indirekte.

15. Aflønning og goder

15.1 Vederlag til Bestyrelse

Medlemmer af Selskabets bestyrelse honoreres med et fast årligt beløb for det løbende arbejde i Bestyrelsen. Det samlede udbetalte honorar til Bestyrelsen udgjorde i 2019 612 t.kr. og forventes at udgøre et tilsvarende beløb i 2020. Heraf modtager formanden for Bestyrelsen 204 t.kr., næstformanden og de øvrige medlemmer af Bestyrelsen modtager 68 t.kr.

Ud over det sædvanlige bestyrelseshonorar har ingen medlemmer af Bestyrelsen modtaget særskilt honorering fra Selskabet. Bestyrelsen er pr. 22. september 2020 ikke omfattet af incitamentsprogrammer eller særlige bonusordninger.

Selskabet har ikke ydet lån, stillet sikkerhed eller på anden måde påtaget sig forpligtelser over for eller på vegne af Bestyrelsen eller dennes medlemmer.

Ingen medlemmer af Bestyrelsen er berettiget til nogen form for vederlag ved afslutningen af deres hverv som bestyrelsesmedlem. Selskabet har ikke hensat beløb til pensionsydelser, aftrædelsesordninger eller lignende for Bestyrelsen og har ingen forpligtelser hertil.

15.2 Vederlag til Direktion

Direktionen i AaB A/S består af adm. direktør Thomas Bælum, der tiltrådte som adm. direktør den 1. august 2018.

Aflønningen af Direktionen består af en grundløn, pensionsbidrag, sædvanlige goder samt individuel bonusordning. Direktionens samlede aflønning fremgår af nedenstående oversigt:

Tabel 16: Vederlag til Direktion:

('ooo kr.) 2019 2018
Gager og honorar 2.645 2.371
Pensioner, bidragsbaserede 197 161
I alt 2.842 2.532

Direktionen har i perioden bestået af adm. direktør Thomas Bælum og tidligere sportsdirektør Allan Gaarde (10 mdr. i 2019).

Direktørkontrakten med Thomas Bælum kan af Selskabet opsiges med 6 måneders varsel. Kontrakten indeholder her ud over ingen klausuler.

Den adm. direktør er herudover ikke berettiget til nogen form for vederlag ved afslutningen af sit hverv som direktør, bortset fra løn i opsigelsesperioden samt kompensation for påtaget konkurrenceklausul.

Selskabet har ikke afsat eller hensat beløb til pensionsydelser, aftrædelsesordninger eller lignende for Direktionen og har i denne henseende ingen forpligtelser hertil. Selskabet har ligeledes ikke ydet lån eller stillet sikkerhed eller påtaget sig andre forpligtelser over for eller på vegne af Direktionen.

Direktionens faste grundløn fastsættes hvert år efter individuel forhandling.

15.3 Vederlag til Ledende Medarbejdere

Selskabets Ledende Medarbejdere er beskrevet i Del I, afsnit 14 "Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere".

Aflønningen af Ledende Medarbejdere består af en grundløn, pensionsbidrag, sædvanlige goder samt bonusordning. De Ledende medarbejderes samlede aflønning fremgår af nedenstående oversigt:

Tabel 17: Vederlag til Ledende Medarbejdere:

('ooo kr.) 2019 2018
Gager og honorar 1.857 1.627
Pensioner, bidragsbaserede 145 116
I alt 2.002 1.743

Ansættelseskontrakterne med de Ledende Medarbejdere indeholder ingen særlige klausuler, udover forlænget opsigelsesvarsel for en enkelt Ledende Medarbejder på 12 måneder.

Den enkelte Ledende Medarbejder er herudover ikke berettiget til nogen form for vederlag ved afslutningen af sit hverv som ansat i AaB A/S, bortset fra løn i opsigelsesperioden.

Selskabet har ikke afsat eller hensat beløb til pensionsydelser, aftrædelsesordninger eller lignende for Ledende Medarbejdere og har i denne henseende ingen forpligtelser hertil. Selskabet her ikke ydet lån, stillet sikkerhed eller påtaget sig andre forpligtelser over for eller på vegne af Selskabets Ledende Medarbejdere.

De Ledende Medarbejderes faste grundløn fastsættes hvert år efter individuel forhandling.

15.4 Kollektiv bonusordning

Selskabet har ikke etableret kollektiv bonusordning for hverken Bestyrelse, Direktion eller Ledende Medarbejdere.

16. Ledelsens arbejdspraksis

16.1 Bestyrelsens arbejdspraksis

Bestyrelsen forestår sammen med Direktionen ledelsen af Selskabets anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af Selskabets virksomhed.

Bestyrelsen fører tilsyn med Selskabets virksomhed og påser, at den ledes i overensstemmelse med Selskabets målsætning, vedtægter, Bestyrelsens forretningsorden, børs- og selskabslovgivningen og andre love, der måtte have betydning for Selskabet og i øvrigt på forsvarlig måde.

Bestyrelsen udfører sit arbejde i henhold til Selskabets forretningsorden, der senest er ajourført af Bestyrelsen i marts 2020.

Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange om året, hvoraf et er regnskabsmøde til godkendelse af årsrapport og årsberetning, der skal forelægges for generalforsamlingen.

Bestyrelsesmøder afholdes på baggrund af et årshjul, samt i øvrigt, når formanden skønner det fornødent, eller det begæres af et bestyrelsesmedlem eller en direktør.

På bestyrelsesmøderne gennemgås de efter Bestyrelsens vurdering væsentligste forretningsforhold for Selskabet.

Der henvises til Del I, afsnit 14 "Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere" for en nærmere beskrivelse af Bestyrelsens medlemmer.

16.2 Direktionens arbejdspraksis

Bestyrelsen ansætter og afskediger Direktionen. Direktionen, hvis ansættelsesvilkår fastsættes af Bestyrelsen, forestår den daglige ledelse af Selskabet under overholdelse af de retningslinjer og anvisninger, Bestyrelsen har givet.

Direktionen består af de til enhver tid udnævnte og over for Erhvervsstyrelsen anmeldte direktører.

Direktionen varetager den daglige ledelse af Selskabet og kan træffe beslutninger i de her henhørende sager, medmindre de i henhold til forretningsorden hører under Bestyrelsen.

Direktionen har pligt til at holde Bestyrelsen underrettet om alle sager af væsentlig betydning for Selskabets virksomhed.

16.3 Oplysninger vedrørende Direktionens kontrakts vilkår

Der henvises til Del I, afsnit 15 "Aflønning og goder" for en beskrivelse af Direktionens ansættelsesvilkår.

16.4 Udvalg, herunder rådgivende udvalg

AaB A/S har på grund af Selskabets begrænsede størrelse og ikke komplekse forretning valgt ikke at nedsætte ledelsesudvalg eller kommissorier. Alle relevante forhold behandles og besluttes af Bestyrelsen.

16.5 Beskrivelse af ledelsesrapporteringssystemer og interne kontrolsystemer

Bestyrelsen og Direktionen har det overordnede ansvar for Selskabets risikostyring og interne kontroller, overholdelse af relevant lovgivning og regulering i relation til regnskabsaflæggelsen.

Selskabet styrker løbende risiko- og kontrolsystemerne med henblik på at sikre et retvisende billede af såvel intern som ekstern finansiel rapportering.

Selskabet har rapporteringsprocesser, der omfatter budgetrapportering og månedsvis rapportering inklusive afvigelsesforklaring og kvartalsvise vurderinger af årsresultatet. Rapporteringen omfatter ligeledes resultatopgørelse, balance og likviditetsforecast samt evt. supplerende oplysninger – eksempelvis på salgsområdet.

16.6 Corporate Governance

16.6.1 Introduktion

Bestyrelsen og Direktionen arbejder løbende med udvikling af god selskabsledelse under hensyntagen til den til enhver tid gældende lovgivning og udvikling i praksis.

I forbindelse med årsrapporten 2019 har AaB offentliggjort Selskabets holdning til Komitéen for god Selskabsledelse anbefalinger for god Selskabsledelse. Det er Bestyrelsens opfattelse, at Selskaber generelt følger anbefalingerne

Tabel 17: Oversigt over hvorledes AaB forholder sig til Corporate Governance anbefalingerne:

Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og
øvrige interessenter
1.1. Dialog mellem selskab, aktionærer og øvrige interessenter
1.1.1. Det anbefales, at bestyrelsen sikrer en
løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,
således at aktionærerne får relevant indsigt i
selskabet, og bestyrelsen kender aktionærernes
holdninger, interesser og synspunkter i relation til
selskabet.
X Selskabet
offentliggør
løbende
relevant information for aktionærer og
fans på selskabets hjemmeside
1.1.2. Det
anbefales, at bestyrelsen vedtager
politikker
for
selskabets
forhold
til
dets
interessenter, herunder aktionærer, samt sikrer, at
interessenternes
interesser
respekteres
i
overensstemmelse
med
selskabets
politikker
herom.
X Pga. selskabets størrelse vurderes
det
ikke
relevant
at
udfærdige
politikker på dette område.
1.1.3. Det anbefales, at selskabet offentliggør
kvartalsrapporter.
X Selskabet har på grund af selskabets
størrelse og ikke komplekse forretning
valgt alene at offentliggøre halv- og
helårsmeddelelser
1.2. Generalforsamling
1.2.1.
Det
anbefales,
at
bestyrelsen
ved
tilrettelæggelse af selskabets generalforsamling
planlægger afviklingen, så den understøtter aktivt
ejerskab.
X
1.2.2. Det anbefales, at der i fuldmagter eller
brevstemmer til brug for generalforsamlingen gives
aktionærerne mulighed for at tage stilling til hvert
enkelt punkt på dagsordenen.
X
1.3. Overtagelsesforsøg
1.3.1. Det anbefales, at selskabet etablerer en
beredskabsprocedure for overtagelsesforsøg, der
vedrører perioden, fra bestyrelsen får begrundet
formodning om, at et overtagelsestilbud vil blive
fremsat. Beredskabsproceduren bør fastsætte, at
bestyrelsen
afholder
sig
fra,
uden
generalforsamlingens godkendelse, at imødegå et
overtagelsesforsøg ved at træffe dispositioner, som
reelt afskærer aktionærerne fra at tage stilling til
overtagelsesforsøget.
X Selskabet
har ikke
etableret
en
beredskabsprocedure
for
overtagelsesforsøg. Bestyrelsen vil så
vidt muligt søge at varetage alle
aktionærers interesser.
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
2. Bestyrelsens opgaver og ansvar
2.1. Overordnede opgaver og ansvar
2.1.1. Det anbefales, at bestyrelsen mindst en gang
årligt tager stilling til de forhold, der skal indgå i
bestyrelsens varetagelse af sine opgaver.
X Bestyrelsen drøfter en gang årligt de
opgaver
der
skal
varetages
af
bestyrelsen.
2.1.2. Det anbefales, at bestyrelsen mindst en gang
årligt tager stilling til selskabets overordnede
strategi med henblik på at sikre værdiskabelsen i
selskabet.
X Bestyrelsen forholder sig positivt en
gang årligt til virksomhedens strategi.
2.1.3. Det anbefales, at bestyrelsen påser, at
selskabet har en kapital- og aktiestruktur, som
understøtter, at selskabets strategi og langsigtede
værdiskabelse er i aktionærernes og selskabets
interesse
samt
redegør
herfor
i
ledelsesberetningen
og/eller

selskabets
hjemmeside.
X
2.1.4.
Det
anbefales,
at
bestyrelsen
årligt
gennemgår
og
godkender
retningslinjer
for
direktionen, og herunder fastlægger krav til
direktionens rapportering til bestyrelsen.
X Bestyrelsen drøfter en gang årligt
retningslinjer
og
forventninger
til
direktionen
2.1.5. Det anbefales, at bestyrelsen mindst en gang
årligt drøfter direktionens sammensætning og
udvikling, risici og succesionsplaner.
X
2.2. Samfundsansvar
2.2.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager
politikker for selskabets samfundsansvar.
X Selskabet
redegør
for
samfundsansvaret på hjemmesiden,
samt i årsrapporten.
2.3. Formanden og næstformanden for bestyrelsen
2.3.1.
Det
anbefales
at
der
vælges
en
næstformand for bestyrelsen, som fungerer i
tilfælde af formandens forfald, og i øvrigt er en
effektiv sparringspartner for formanden.
X
2.3.2.
Det
anbefales,
at
hvis
bestyrelsen
undtagelsesvis
anmoder
bestyrelsesformanden
eller andre bestyrelsesmedlemmer om at udføre
særlige opgaver for selskabet, herunder kortvarigt
at deltage i den daglige ledelse, bør der foreligge
en bestyrelsesbeslutning herom, der sikrer, at
bestyrelsen bevarer den uafhængige overordnede
ledelse
og
kontrolfunktion.
Beslutninger
om
formandens eller andre bestyrelsesmedlemmers
deltagelse i den daglige ledelse og den forventede
varighed heraf bør offentliggøres.
X
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
3. Bestyrelsens sammensætning og organisering
3.1. Sammensætning
3.1.1. Det anbefales, at bestyrelsen årligt vurderer
og i ledelsesberetningen redegør for
X

hvilke kompetencer bestyrelsen skal
råde over for bedst muligt at kunne
udføre sine opgaver,

sammensætningen af bestyrelsen, samt

de
enkelte
medlemmers
særlige
kompetencer.
3.1.2. Det anbefales, at bestyrelsen årligt drøfter
selskabets aktiviteter for at sikre en for selskabet
relevant
mangfoldighed
i
selskabets
ledelsesniveauer samt udarbejder og vedtager en
politik
for
mangfoldighed.
Politikken
bør
offentliggøres på selskabets hjemmeside.
X Selskabet
følger
delvis
denne
anbefaling. Der er ikke vedtaget en
politik
for
mangfoldighed,
da
selskabets størrelse ikke gør det
relevant at udfærdige politikker på
dette område
3.1.3. Det anbefales, at bestyrelsens udvælgelse
og
indstilling
af
kandidater
til
bestyrelsen
gennemføres ved en grundig og for bestyrelsen
transparent proces, der er godkendt af bestyrelse.
Ved
vurderingen
af
sammensætningen
og
indstilling af nye kandidater bør der, ud over
behovet for kompetencer og kvalifikationer, tages
hensyn til behovet for fornyelse og til behovet for
mangfoldighed.
X
3.1.4. Det anbefales, at der sammen med
indkaldelsen til generalforsamling, hvor valg til
bestyrelsen er på dagsordenen, ud over det i
lovgivningen fastlagte udsendes en beskrivelse af
de
opstillede
kandidaters
kompetencer
med
oplysning om kandidaternes
X

øvrige ledelseshverv, herunder poster i
direktioner, bestyrelser og tilsynsråd,
inklusive ledelsesudvalg, i danske og
udenlandske virksomheder, og

krævende organisationsopgaver.
Derudover skal det oplyses, om kandidaterne til
bestyrelsen anses for uafhængige.
3.1.5. Det anbefales, at medlemmer af et selskabs
direktion ikke er medlem af bestyrelsen, samt at en
fratrædende administrerende direktør ikke træder
direkte ind som formand eller næstformand i
bestyrelsen for samme selskab.
X
3.1.6.
Det
anbefales,
at
de
generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer
er

valg
hvert
år

den
ordinære
generalforsamling.
X AaB følger ikke anbefalingen, idet
bestyrelsesmedlemmer vælges for 2
år ad gangen
3.2. Bestyrelsens uafhængighed
3.2.1. Det anbefales, at mindst halvdelen af de
generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer
X
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
er uafhængige, således at bestyrelsen kan handle
uafhængigt af særinteresser.
For at være uafhængig må den pågældende ikke:

være eller inden for de seneste 5 år have
været
medlem
af
direktionen
eller
ledende medarbejder i selskabet, et
datterselskab eller et associeret selskab,

inden for de seneste 5 år have modtaget
større vederlag fra selskabet/koncernen,
et datterselskab eller et associeret
selskab i anden egenskab end som
medlem af bestyrelsen,

repræsentere eller have tilknytning til en
kontrollerende aktionær,

inden for det seneste år have haft en
væsentlig
forretningsrelation
(f.eks.
personlig eller indirekte som partner eller
ansat, aktionær, kunde, leverandør eller
ledelsesmedlem
i
selskaber
med
tilsvarende forbindelse) med selskabet,
et datterselskab eller et associeret
selskab,

være eller inden for de seneste 3 år have
været ansat eller partner i samme
selskab
som
den
generalforsamlingsvalgte revisor,

være direktør i et selskab, hvor der er
krydsende ledelsesrepræsentation med
selskabet,

have været medlem af bestyrelsen i mere
end 12 år, eller

være i nær familie med personer, som
ikke betragtes som uafhængige.
Uanset at et bestyrelsesmedlem ikke er omfattet af
ovenstående kriterier, kan der være andre forhold,
der gør, at bestyrelsen beslutter, at et eller flere
medlemmer ikke kan betegnes som uafhængige.
3.3. Bestyrelsesmedlemmer og antallet af andre ledelseshverv
3.3.1. Det anbefales, at hvert enkelt medlem af
bestyrelsen vurderer, hvor meget tid det er
nødvendigt at bruge på det pågældende hverv,
således at vedkommende ikke påtager sig flere
hverv, end at hvert enkelt hverv kan udføres på en
for selskabet tilfredsstillende vis.
X
3.3.2. Det anbefales, at ledelsesberetningen ud
over det i lovgivningen fastlagte indeholder
følgende
oplysninger
om
medlemmerne
af
bestyrelsen:
X

den pågældendes stilling,

den pågældendes alder og køn,

den
pågældendes
kompetence
og
kvalifikationer af relevans for selskabet,

om medlemmet anses for uafhængigt,
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:

tidspunktet for medlemmets indtræden i
bestyrelsen,

udløbet af den aktuelle valgperiode,

medlemmets deltagelse i bestyrelses- og
udvalgsmøder,

pågældendes
øvrige
ledelseshverv,
herunder poster i direktioner, bestyrelser
og tilsynsråd, inklusive ledelsesudvalg, i
danske og udenlandske virksomheder
samt krævende organisationsopgaver,
og

det antal aktier, optioner, warrants og
lignede i selskabet og de med selskabet
koncernforbundne
selskaber,
som
medlemmet ejer, samt de ændringer i
medlemmets beholdning af de nævnte
værdipapirer, som er indtrådt i løbet af
regnskabsåret.
3.3.3.
Det
anbefales,
at
den
årlige
evalueringsprocedure, jfr. afsnit 3.5, indeholder en
vurdering af, hvad der anses som et rimeligt niveau
for antallet af andre ledelseserhverv, hvor der tages
hensyn til både antal, niveau og kompleksitet for de
enkelte andre ledelseserhverv.
X
3.4. Ledelsesudvalg (eller -komitéer)
3.4.1. Det anbefales, at selskabet på selskabets
hjemmeside offentliggør:
ledelsesudvalgenes kommissorier,
udvalgenes væsentligste aktiviteter i årets løb og
antallet af møder i hvert udvalg, samt
X Selskabet har på grund af selskabets
begrænsede størrelse og ikke
komplekse forretning valgt ikke at
nedsætte ledelsesudvalg eller
kommissorier. Alle relevante forhold
behandles og besluttes af i
bestyrelsen.
navnene

medlemmerne
af
det
enkelte
ledelsesudvalg, herunder udvalgenes formænd,
samt oplysning om, hvem der er de uafhængige
medlemmer, og hvem der er medlemmer med
særlige kvalifikationer.
3.4.2.
Det
anbefales,
at
flertallet
af
et
ledelsesudvalgs medlemmer er uafhængige.
X Selskabet har på grund af selskabets
begrænsede størrelse og ikke
komplekse forretning valgt ikke at
nedsætte ledelsesudvalg eller
kommissorier. Alle relevante forhold
behandles og besluttes af i
bestyrelsen.
3.4.3. Det anbefales, at der blandt bestyrelsens
medlemmer nedsættes et revisionsudvalg, og at
der udpeges en formand for udvalget, der ikke er
formanden for bestyrelsen.
X Selskabet har på grund af selskabets
begrænsede størrelse og ikke
komplekse forretning valgt ikke at
nedsætte ledelsesudvalg eller
kommissorier. Alle relevante forhold
behandles og besluttes af i
bestyrelsen.
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
3.4.4. Det anbefales, at revisionsudvalget inden
godkendelsen af årsrapporten og anden finansiel
rapportering
overvåger
og
rapporterer
til
bestyrelsen om:

regnskabspraksis på de væsentligste
områder,

væsentlige regnskabsmæssige skøn,

transaktioner med nærtstående parter,
og

usikkerhed om risici, herunder også i
relation til forventningerne for det
igangværende år.
X Selskabet har på grund af selskabets
begrænsede størrelse og ikke
komplekse forretning valgt ikke at
nedsætte ledelsesudvalg eller
kommissorier. Alle relevante forhold
behandles og besluttes af i
bestyrelsen.
3.4.5. Det anbefales, at revisionsudvalget:

årligt vurderer behovet for en intern
revision, og i givet fald fremkommer med
kommissorium og anbefalinger om
udvælgelse, ansættelse og afskedigelse
af lederen af en eventuel intern revision,
og den interne revisions budget,

påser, at der, hvis der er etableret en
intern revision, bliver tilført tilstrækkelige
ressourcer og kompetencer hertil for at
udføre arbejdet, og

overvåger direktionens opfølgning på
den interne revisions konklusioner og
anbefalinger
X Selskabet har på grund af selskabets
begrænsede størrelse og ikke
komplekse forretning valgt ikke at
nedsætte ledelsesudvalg eller
kommissorier. Alle relevante forhold
behandles og besluttes af i
bestyrelsen.
3.4.6. Det anbefales, at bestyrelsen nedsætter et
nomineringsudvalg, som mindst har følgende
forberedende opgaver:

beskrive de kvalifikationer, der kræves i
bestyrelsen og direktionen og til en
given post, og angive hvilken tid, der
skønnes at måtte afsættes til
varetagelse af posten samt vurdere den
kompetence, viden og erfaring, der
findes i de to ledelsesorganer,

årligt vurdere bestyrelsens og
direktionens struktur, størrelse,
sammensætning og resultater samt
anbefale bestyrelsen eventuelle
ændringer,

årligt vurdere de enkelte
ledelsesmedlemmers kompetence,
viden erfaring og succession samt
rapportere til bestyrelsen herom,

indstilling af kandidater til bestyrelsen og
direktionen, og

foreslå bestyrelsen en handlingsplan for
den fremtidige sammensætning af
bestyrelsen herunder fremsætte forslag
til konkrete ændringer
X Selskabet har på grund af selskabets
begrænsede størrelse og ikke
komplekse forretning valgt ikke at
nedsætte ledelsesudvalg eller
kommissorier. Alle relevante forhold
behandles og besluttes af i
bestyrelsen.
3.4.7. Det anbefales, at bestyrelsen nedsætter et
vederlagsudvalg,
som
mindst
har
følgende
forberedende opgaver:

indstille vederlagspolitikken (herunder
"Overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning") for bestyrelsen
X Selskabet har på grund af selskabets
begrænsede størrelse og ikke
komplekse forretning valgt ikke at
nedsætte ledelsesudvalg eller
kommissorier. Alle relevante forhold
behandles og besluttes af i
bestyrelsen.
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
og direktionen til bestyrelsens
godkendelse forud for
generalforsamlingens godkendelse,

fremkomme med forslag til bestyrelsen
om vederlag til medlemmer af
bestyrelsen og direktionen samt sikre, at
vederlaget er i overensstemmelse med
selskabets vederlagspolitik og
vurderingen af den pågældendes
indsats. Udvalget skal have viden om
det samlede vederlag, som medlemmer
af bestyrelsen og direktionen oppebærer
fra andre virksomheder i koncernen,

indstille en vederlagspolitik, der generelt
gælder i selskabet, og

bistå med forberedelse af den årlige
vederlagsrapport.
3.4.8. Det anbefales, at et vederlagsudvalg undgår
at anvende samme eksterne rådgivere som
direktionen i selskabet.
X Selskabet har på grund af selskabets
begrænsede størrelse og ikke
komplekse forretning valgt ikke at
nedsætte ledelsesudvalg eller
kommissorier. Alle relevante forhold
behandles og besluttes af i
bestyrelsen.
3.5. Evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen
3.5.1. Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en
evalueringsprocedure for en årlig vurdering af den
samlede bestyrelse og de individuelle medlemmer.
Der bør inddrages ekstern bistand minimum hvert
tredje år. I evalueringen bør bl.a. indgå vurdering af:
X

bidrag og resultater,

samarbejde med direktionen,

formandens ledelse af bestyrelsen,

bestyrelsens sammensætning (herunder
kompetencer, mangfoldighed og antal
medlemmer),

arbejdet i udvalgene og udvalgsstrukturen,
og

arbejdets tilrettelæggelse og kvaliteten af
materiale, der tilgår bestyrelsen.
Evalueringsproceduren
samt
overordnede
konklusioner bør beskrives i ledelsesberetningen
og på selskabets hjemmeside. Formanden bør
redegøre for bestyrelsesevalueringen, herunder
processen
og
overordnede
konklusioner

generalforsamlingen forud for valg til bestyrelsen.
3.5.2. Det anbefales, at bestyrelsen mindst en gang
årligt evaluerer direktionens arbejde og resultater
efter
forud
fastsatte
kriterier.
Desuden
bør
bestyrelsen vurdere behovet for ændringer i
direktionens
struktur
og
sammensætning
af
direktionen under hensyntagen til selskabets
strategi.
X
3.5.3. Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen
fastlægger
en
procedure,
hvorefter
deres
samarbejde årligt evalueres ved en formaliseret
X
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
dialog mellem bestyrelsesformanden og den
administrerende direktør, samt at resultatet af
evalueringen forelægges for bestyrelsen.
4. Ledelsens vederlag
4.1. Vederlagspolitikkens form og indhold
4.1.1. Det anbefales, at bestyrelsen udarbejder en
vederlagspolitik for bestyrelsen og direktionen, der
indeholder:
X
en detaljeret beskrivelse af de

vederlagskomponenter,
som
indgår i vederlæggelsen af
bestyrelsen og direktionen,
en begrundelse for valget af de

enkelte
vederlagskomponenter,
en beskrivelse af de kriterier,

der ligger til grund for balancen
mellem
de
enkelte
vederlagskomponenter, og
en
redegørelse
for

sammenhængen
mellem
vederlagspolitikken
og
selskabets
langsigtede
værdiskabelse og relevante
mål herfor.
Vederlagspolitikken bør minimum hvert fjerde år
samt ved hver væsentlig ændring, godkendes på
generalforsamlingen
og
offentliggøres

selskabets hjemmeside.
4.1.2.
Det
anbefales,
at
der,
hvis
vederlagspolitikken
indeholder
variable
komponenter,
X
fastsættes
grænser
for
de

variable dele af den samlede
vederlæggelse,
sikres
en
passende
og

afbalanceret
sammensætning
mellem
ledelsesaflønning
og
værdiskabelsen for aktionærerne
på kort og lang sigt,
er klarhed om resultatkriterier og

målbarhed for udmøntning af
variable dele,
sikres, at variabelt vederlag ikke

kun består af kort- og langsigtede
vederlagsdele, og at langsigtede
vederlagsdele skal have en
optjenings- eller
modningsperiode på mindst tre
år, og
sikres en mulighed for selskabet

for at kræve hel eller delvis
tilbagebetaling af variable
lønandele, der er udbetalt på
grundlag af oplysninger, der
efterfølgende viser sig fejlagtige.
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
4.1.3. Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen
ikke
aflønnes
med
aktieoptioner-
eller
tegningsoptioner.
X
4.1.4. Det anbefales, at hvis der i relation til
langsigtede
incitamentsprogrammer
anvendes
aktiebaseret aflønning, bør programmerne have en
optjenings- eller modningsperiode på mindst tre år
efter tildeling og være revolverende, dvs. med
periodisk tildeling.
X
4.1.5. Det anbefales, at den samlede værdi af
vederlag
for
opsigelsesperioden
inkl.
fratrædelsesgodtgørelse ikke overstiger to års
vederlag inkl. alle vederlagsandele.
X
4.2. Oplysning om vederlagspolitikken
4.2.1. Det anbefales, at selskabets vederlagspolitik
og dens efterlevelse årligt forklares og begrundes i
formandens
beretning

selskabets
generalforsamling.
X Selskabet informerer på
generalforsamlingen om
vederlagspolitikken er efterlevet.
4.2.2.
Det
anbefales,
at
aktionærerne

generalforsamlingen
behandler
forslag
om
godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det
igangværende regnskabsår.
X
4.2.3. Det anbefales, at selskabet udarbejder en
vederlagsrapport, der indeholder oplysninger om
det samlede vederlag, hvert enkelt medlem af
bestyrelsen og direktionen modtager fra selskabet
og andre selskaber i koncernen og associerede
virksomheder i de seneste tre år, herunder
oplysninger
om
fastholdelses-
og
fratrædelsesordningers væsentligste indhold, og at
der
redegøres
for
sammenhængen
mellem
vederlaget og selskabets strategi og relevante mål
herfor.
Vederlagsrapporten
bør
offentliggøres

selskabets hjemmeside.
X
5. Regnskabsaflæggelse, risikostyring og revision
5.1. Identifikation af risici og åbenhed om yderligere relevante oplysninger
5.1.1. Det anbefales, at bestyrelsen tager stilling til
og
i
ledelsesberetningen
redegør
for
de
væsentligste strategiske og forretningsmæssige
risici, risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsen
samt for selskabets risikostyring.
X
Anbefaling Selskabet
følger
Selskabet
følger
delvist
Selskabet
følger
ikke
Forklaring på følger delvist/følger
ikke anbefalingen:
5.2. Whistleblower-ordning
5.2.1. Det anbefales, at bestyrelsen etablerer en
whistleblower-ordning med henblik på at give
mulighed for en hensigtsmæssig og fortrolig
rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke
herom.
X Bestyrelsen har ikke fundet det
nødvendigt med en whistleblower
ordning, da selskabets størrelse ikke
gør dette relevant.
5.3. Kontakt til revisor
5.3.1. Det anbefales, at bestyrelsen sikrer en
regelmæssig dialog og informationsudveksling
mellem den generalforsamlingsvalgte revisor og
bestyrelsen,
herunder
at
bestyrelsen
og
revisionsudvalget mindst en gang årligt mødes med
den generalforsamlingsvalgte revisor uden, at
direktionen er til stede. Tilsvarende gælder for den
interne revisor, hvis der er en sådan.
X
5.3.2. Det anbefales, at revisionsaftalen og det
tilhørende
revisionshonorar
aftales
mellem
bestyrelsen
og
den
generalforsamlingsvalgte
revisor

baggrund
af
en
indstilling
fra
revisionsudvalget.
X Selskabet følger denne anbefaling
delvis, idet revisionshonorar aftales
mellem bestyrelse og revisor

16.6.2 Selskabets interne kontrol- og risikostyringssystem

AaB´s bestyrelse og direktion har det overordnede ansvar for virksomhedens risikostyring og interne kontrolmiljø i forbindelse med den økonomiske rapportering og overholdelse af relevant lovgivning, herunder regulering i forhold til årsrapporten. AaB´s generelle risikostyring og de interne kontroller i relation hertil, samt den interne generelle og økonomiske rapportering er tilrettelagt med henblik på at minimere risikoen for fejl og mangler.

Bestyrelse og ledelsen vurderer løbende disse risici samt den interne rapportering med henblik på at den løbende afspejler alle relevante risici.

Ansvar og beføjelser for bestyrelse og direktion er beskrevet i selskabets forretningsorden. Bestyrelsen godkender Selskabets finans- og investeringspolitik samt politik for spillerlønninger. Direktionen godkender underliggende politikker og procedurer. Bestyrelsen og direktionen overvåger at virksomhedens risikostyring fungerer effektivt.

Der er en klar organisationsstruktur og autorisations- og godkendelsesprocedure. Det er på grund af antallet af kompetenceområder virksomheden dækker over samt det forholdsvis lave antal administrative medarbejdere ikke altid muligt at sikre en effektiv funktionsadskillelse. Der er søgt taget højde for dette via yderligere operationelle kontroller.

AaB´s overvejende forretningsmæssige risici knytter sig til de sportslige præstationer. Hovedparten af TVpengene afhænger direkte af de sportslige resultater og derudover afhænger både sponsorindtægter, billet-, bod- og merchandiseindtægter også i et vist omfang af de sportslige resultater. Disse risici kan ikke direkte afdækkes, men AaB søger via en struktureret strategisk udvikling af både sportsligt og kommercielt at stå så stærkt som muligt.

AaB anvender et anerkendt økonomisystem og der følges procedurer for bogføring og regnskabsaflæggelse. Der er funktionsadskillelse for væsentlige afstemningsprocedurer og kontroller. Månedlig budgetopfølgning skal sikre at eventuelle uregelmæssigheder opdages og korrigeres hurtigst muligt.

16.6.3 Sammensætning af ledelsesorganerne og deres udvalg samt disses funktion

AaB A/S er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark og noteret på Nasdaq.

Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. Det er bestyrelsens hensigt at sikre aktionærer et fyldigt og grundigt beslutningsgrundlag af de emner der drøftes og de beslutninger der skal træffes. Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 3 ugers og højst 5 ugers varsel på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk

Selskabets vedtægter og forretningsorden danner sammen med relevant lovgivning grundlag for den overordnede ledelse af selskabet. Den øverste ledelse består af bestyrelse og direktion. Der er ingen personsammenfald bestyrelse og direktion imellem. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse mens direktionen varetager den daglige ledelse med reference til bestyrelsen. Bestyrelsen består af 5 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. 2 medlemmer af bestyrelsen udpeges af AaB af 1885.

Bestyrelsens og direktionens vederlag fremgår af årsrapporten, på baggrund af Selskabets Vederlagspolitik. Direktionen består af 1 medlem med det overordnede ansvar både økonomisk og kommercielt. Direktionen refererer til bestyrelsen.

Det er bestyrelse og direktionens hensigt at sikre fyldestgørende, relevant og rettidig information til selskabets aktionærer. Dette sker ved offentliggørelse af nyheder, udsendelse af årsrapport, delårsrapport samt afholdelse af aktionærarrangementer.

Bestyrelsen vurderer løbende hvorvidt selskabet kapital- og aktiestruktur er tidssvarende og i overensstemmelse med virksomhedens og aktionærernes interesser. Det langsigtede mål er at udvikle selskabet kommercielt, så der er råderum til at investere og forbruge for at stå stærkest muligt sportsligt.

Bestyrelsen foretager en evaluering af arbejdet, herunder samspillet med direktionen. Bestyrelsen har dog ikke fastlagt en formel evalueringsprocedure i relation hertil, hvorfor anbefalingerne om evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde ikke er fulgt.

16.6.4 Ledelsens vederlag

Det er Bestyrelsens opfattelse, at det samlede vederlag for Bestyrelse og Direktion ligger på et konkurrencedygtigt og rimeligt niveau.

Selskabet følger ikke anbefalingen om, at Bestyrelsen skal vedtage en vederlagspolitik og dermed heller ikke de underliggende anbefalinger til vederlagspolitikkens indhold m.v. Bestyrelsen anser det ikke for nødvendigt med en egentlig vederlagspolitik, ud over de mere almindelige forhold at vederlaget skal være konkurrencedygtigt og fremme selskabets langsigtede mål om værdiskabelse.

I overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser, har bestyrelsen vedtaget overordnede retningslinier for incitamentsaflønning m.v. til ledelsen. Retningslinjerne fremgår af selskabets hjemmeside www.aabsport.dk.

16.7 Retningslinjer for incitamentsaflønning

16.7.1 Generelle principper

Med henblik på at skabe interessesammenfald mellem Direktion og Ledende Medarbejdere og Selskabets aktionærer og for at tilgodese såvel kort- som langsigtede mål, anser Selskabet det for formålstjenligt, at der etableres incitamentsprogrammer for Direktion og Ledende Medarbejdere.

Sådanne incitamentsprogrammer kan bestå af enhver form for variabel aflønning, herunder forskellige aktiebaserede instrumenter såsom aktieoptioner, tegningsrettigheder (warrants) og fantomaktier samt ikkeaktiebaserede bonusaftaler, både løbende, enkeltstående og begivenhedsbaserede.

I det omfang Selskabet ønsker at indgå en konkret aftale om incitamentsprogrammer med medlemmer af Direktionen eller Ledende Medarbejdere, vil denne konkrete aftale være underlagt disse retningslinjer.

Hvorvidt et medlem af Direktionen eller Ledende Medarbejdere omfattes af et incitamentsprogram, og hvilken eller hvilke aftaler, der konkret indgås, vil bero på, om Bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt for at kunne opfylde hensynet om at skabe interessesammenfald mellem Direktion og Ledende Medarbejdere og Selskabets aktionærer og for at tilgodese såvel kort- som langsigtede mål. Herudover vil Direktionens og Ledende Medarbejderes hidtidige og forventede præstation, hensynet til motivation og loyalitet samt Selskabets situation og udvikling generelt også spille ind.

16.7.2 Aktiebaserede instrumenter

Værdien af de aktiebaserede instrumenter, der tildeles inden for et givent regnskabsår, vil for det enkelte medlem af Direktionen eller Ledende Medarbejdere kunne andrage op til 50 % af dennes faste årsgage.

Den anslåede nutidsværdi af aktiebaserede incitamentsprogrammer, der er omfattet af disse retningslinjer, opgøres baseret på en beregning i overensstemmelse med IFRS.

Udnyttelseskursen for aktieinstrumentet kan ikke være mindre end børskursen for Selskabets Aktier på udstedelsestidspunktet. Direktionen og Ledende Medarbejdere betaler ikke vederlag for aktieinstrumentet, medmindre Bestyrelsen konkret beslutter andet.

Tildelingen kan ske på skattemæssige vilkår, der betyder, at Direktionens og Ledende Medarbejderes gevinst beskattes lavere end ellers, og at Selskabet ikke får skattefradrag for omkostningerne knyttet til tildelingen.

De aktiebaserede instrumenter vil tidligst kunne udnyttes to år fra tildelingstidspunktet og vil senest kunne udnyttes fire år fra tildelingen.

Skal Selskabet som led i et aktiebaseret incitamentsprogram tilvejebringe aktier for at kunne opfylde sine forpligtelser i forbindelse med incitamentsprogrammet, kan sådanne aktier tilvejebringes ved tilbagekøb af egne aktier samt gennem Selskabets eksisterende beholdning af egne Aktier.

AaB har ikke pr. 22. september 2020 indgået aftale om incitamentsprogrammer indeholdende aktiebaserede instrumenter og har heller ingen planer om at gøre dette.

16.7.3 Ikke-aktiebaserede instrumenter

Et ikke-aktiebaseret instrument, typisk en bonusordning eller resultatkontrakt, kan have en løbetid på et år eller flere år og/eller være afhængig af, at en bestemt begivenhed indtræffer vedrørende Selskabet, herunder f.eks. udskillelse eller tilkøb af væsentlige forretningsområder eller lignende. Der kan være tale om fastholdelsesbonus, loyalitetsbonus og lignende.

Hvorvidt der skal ske udbetaling af bonus, vil afhænge af, om de betingelser og mål, der er defineret i aftalen, er opnået helt eller delvist. Det kan dreje som om personlige mål knyttet til det enkelte medlem af Direktionens eller Ledende Medarbejderes egen præstation, Selskabets resultater, resultater i en eller flere af Selskabets forretningsenheder eller en relevant begivenheds indtræden.

For så vidt angår løbende bonusordninger til Direktion og Ledende Medarbejdere vil disse give Direktion og Ledende Medarbejdere mulighed for at opnå bonus pr. regnskabsår på op til 50 % af den faste årsgage.

16.7.4 Publicitet og ikrafttræden for konkrete aftaler om incitamentsaflønning

Der optages i Selskabets vedtægter en bestemmelse om, at generalforsamlingen har vedtaget retningslinjer for incitamentsaflønning af Ledelsen, jf. Selskabslovens § 139. stk. 2.

Ændrer generalforsamlingen på et senere tidspunkt retningslinjer, vil de reviderede retningslinjer uden ugrundet ophold offentliggøres på Selskabets hjemmeside www.aabsport.dk, med angivelse af, hvornår generalforsamlingen har ændret retningslinjer.

Konkrete aftaler om incitamentsaflønning kan tidligst indgås dagen efter, at de godkendte retningslinjer er offentliggjort på Selskabets hjemmeside.

17. Personale

17.1 Oversigt over ansatte

Tabel 18: Udvikling i antal ansatte 2017 - 22. september 2020

22. september 2020 31. december 2019 31. december 2018 31. december 2017
Administration 21 21 22 21
Superligastab 8 7 8 8
Spillere - Superliga 25 26 25 27
Talentstab 11 8 7 9
Spillere - talent 8 9 10 11
I alt 73 71 72 76

Deltidsansatte er omregnet til fuldtidsansatte

17.2 Bestyrelsens og Direktionens og Ledende Medarbejderes økonomiske interesser i AaB

Medlemmer af Bestyrelse og Direktion samt Ledende Medarbejdere ejede eller kontrollerede pr. 22. september 2020 direkte eller indirekte i alt 61.299 stk. aktier i AaB A/S, svarende til 18,39% af den samlede aktiekapital i Selskabet.

Insiderregister for Bestyrelse, Direktion samt Ledende Medarbejdere pr. 22. september 2020:

Tabel 19: Insiderregister for Bestyrelse, Direktion og Ledende medarbejdere pr. 22. september 2020

Rolle Antal aktier Andel
Bestyrelse
Torben Fristrup Formand 16.750 5,02%
Jacob Møller Knudsen Næstformand 16.750 5,02%
Kim Jacobsen Medlem 10.239 3,07%
Anders Bjørnstrup Medlem 400 0,12%
Lynge Jakobsen Medlem 661 0,20%
Claus Fallingborg* Medlem 250 0,07%
Niels David Nielsen Medlem 16.675 5,00%
Direktion
Thomas Bælum Adm. direktør 0 0,00%
Ledende Medarbejdere
Inge André Olsen Sportschef 0 0,00%
Morten Brinkmann Salgschef 0 0,00%
Brian Andersen Kommunikations- og HR-chef 5 0,00%
Martin Stigaard Skammelsen Marketing- og oplevelseschef 1 0,00%
I alt 61.731 18,52%

*Heri indgår 125 stk. Aktier i AaB A/S ejet af AaB af 1885, hvor Claus Fallingborg er formand for bestyrelsen.

17.3 Incitamentsprogram

AaB A/S har ikke etableret aktiebaserede incitamentsprogrammer.

18. Større aktionærer

18.1 Aktionærstruktur

Umiddelbart før 22. september 2020 havde Selskabet i ca. 4.800 navnenoterede aktionærer, der samlet ejede ca. 326.000 stk. Eksisterende Aktier i Selskabet, svarende til 97,7% % af den samlede aktiekapital i Selskabet. Nedenstående tabel viser aktionærsammensætningen pr. 22. september 2020.

Tabel 20: Aktionærsammensætning pr. 22. september 2020
Før Udbuddet Efter Udbuddet
v/Minimumsudbuddet v/Fuldtegning
Aktionær Antal aktier (stk.) Ejerandel (pct.) Antal aktier (stk.) Ejerandel (pct.) Antal aktier (stk.) Ejerandel (pct.)
I/S Byggefelt B 24.099 7,23% 120.495 14,27% 120.495 7,23%
Tami Holding ApS 18.750 5,62% 68.750 8,14% 68.750 4,12%
Højvangen Holding AoS 16.797 5,04% 50.391 5,97% 50.391 3,02%
A. Enggaard Holding A/S 16.750 5,02% 83.750 9,92% 83.750 5,02%
JMK Holding ApS* 16.750 5,02% 83.750 9,92% 83.750 5,02%
Regulus ApS** 16.750 5,02% 83.750 9,92% 83.750 5,02%
Niels David Nielsen 16.675 5,00% 38.909 4,61% 38.909 2,33%
Øvrige aktionærer*** 206.763 62,03% 206.763 24,49% 1.136.875 68,21%
Antal aktier, i alt 333.334 100,00% 844.206 87,25% 1.666.670 100,00%

*Jacob Møller Knudsen, der er næstformand for bestyrelsen i AaB A/S, har bestemmende indflydelse i JMK Holding ApS.

**Torben Fristrup, der er formand for bestyrelsen i AaB A/S, har bestemmende indflydelse i Regulus ApS.

***Ved Minimumsudbuddet vil Kim Jacobsen, der er medlem af bestyrelsen i AaB A/S have mere end 5% af stemmerne/kaptalen i AaB A/S.

Ingen aktionærer har særlige stemmerettigheder.

Selskabet har ikke kendskab til, at Selskabet direkte eller indirekte skulle være ejet eller kontrolleret af andre.

18.2 Aktionæraftaler

Der eksisterer ikke, AaB A/S bekendt, nogen aktionæraftaler vedrørende AaB A/S' aktier.

19. Transaktioner mellem nærtstående parter

AaB A/S har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på Selskabet.

Selskabets nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter Selskabets Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori før nævnte personkreds har væsentlige interesser.

Endvidere omfatter de nærtstående parter de(n) associerede virksomhed(er), hvor AaB A/S har betydelig indflydelse.

19.1 Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere

For en beskrivelse af aflønningen af Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere henvises til Del I, afsnit 15 "Aflønning og goder".

Medlemmer af Selskabets Bestyrelse og Direktion samt Ledende Medarbejdere har i forbindelse med Udbuddet afgivet Tegningstilsagn, jf. nedenstående:

Tabel 21: Oversigt over afgivne tegningstilsagn fra Bestyrelse, Direktion og Ledende medarbejdere

Antal aktier Kursværdi Ejerandel efter Udbuddet
Bestyrelse v/Minimumsudbuddet v/Fuldtegning
Torben Fristrup 67.000 2.680.000 9,92% 5,02%
Jacob Møller Knudsen 67.000 2.680.000 9,92% 5,02%
Kim Jacobsen 56.250 2.250.000 7,88% 3,99%
Anders Bjørnstrup 0 0 0,05% 0,02%
Lynge Jakobsen 0 0 0,08% 0,04%
Claus Fallingborg 0 0 0,03% 0,01%
Niels David Nielsen 22.234 889.360 4,61% 2,33%
Direktion
Thomas Bælum 1.250 50.000 0,15% 0,07%
Ledende Medarbejdere
Inge André Olsen 0 0 0,00% 0,00%
Morten Brinkmann 0 0 0,00% 0,00%
Brian Andersen 0 0 0,00% 0,00%
Martin Stigaard Skammelsen 0 0 0,00% 0,00%
I alt 213.734 8.549.360 32,63% 16,53%

19.2 Associeret virksomhed

AaB A/S har, bortset fra ejerandelen i Superligaen A/S, ingen ejerandel i andre selskaber.

19.3 Nøglepersoner i Ledelsen

Moderklubben til AaB, AaB af 1885, har i henhold til Selskabets vedtægter § 15 stk. 2 ret til at udpege to medlemmer til Selskabets bestyrelse. Selskabet har et aftalegrundlag med AaB af 1885, herunder samarbejdsaftale om benyttelse af spillelicens, leje af administrationsbygning samt leje af træningsfaciliteter mv. AaB af 1885 anses at være en nærtstående part.

AaB A/S har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på Selskabet.

Selskabets nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejder samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber hvor førnævnt personkreds har væsentlige interesser.

Tabel 23: Samhandel med nøglepersoner i Ledelsen 2017-2019:
-------------------------------------------------------------
(t.kr.) 2019 2018 2017
Køb af tjenesteydelser 218 349 408
Salg af tjenesteydelser 40 80 212
Mellemværende /gæld/tilgodehavende) -14 -20 -194

Tabel 24: Samhandel med andre nærtstående parter 2017-2019:

(t.kr.) 2019 2018 2017
Køb af varer og tjenesteydelser 3.527 3.411 3.921
Salg af varer og tjenesteydelser 11 1 314
Renteindtægter vedr. udlån 333 339 0
Udlån 8.209 8.370 8.525
Tilgodehavende/gæld -624 -680 -357

Alle køb er foretaget på markedsmæssige vilkår. Salg af varer og tjenesteydelser består af sponsorat og tillægsydelser, der er foretaget på markedsvilkår.

Herudover omfatter mellemværender med nærtstående parter almindelige forretningsmellemværender vedrørende køb og salg af varer og tjenesteydelser. Mellemværendet er forrentet og indgås på samhandelsbetingelser, svarende til Selskabets øvrige kunder og leverandører.

Selskabet har foretaget udlån til AaB af 1885 vedrørende opførsel af Børge Bach Huset. Udlånet udgør 8,2 mio. kr. pr. 31. december 2019, og udlånet afdrages med et fast kvartalsvis beløb frem til april 2047. Afdragene i 2020 udgør t.kr. 168. Udlånet forrentes på markedsmæssige vilkår. Udlånet blev godkendt på Selskabets ordinære generalforsamling den 4. april 2017. Udlånet er indfriet fuldt ud i 2. halvår 2020.

Der henvises til Del I, afsnit 22.1 "Samarbejdsaftale med moderklubben AaB af 1885" for en beskrivelse af samarbejdsaftalen mellem Selskabet og AaB af 1885.

20. Oplysninger om AaB's aktiver og passiver, finansielle stilling og resultater, samt udbyttepolitik og retstvister

De historiske regnskabsoplysninger for AaB A/S omfatter årsregnskaberne for 2017, 2018 og 2019 samt delårsrapporterne for 1. halvår 2019 og 2020. For en gennemgang af AaB's regnskaber henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber". For overblik over Selskabets årsregnskaber henvises til nedenstående Del I, afsnit 20.2 "Krydsreferencetabel".

20.1 Historiske regnskabsoplysninger

AaB A/S' årsregnskaber for 2017, 2018 og 2019 samt delårsrapporterne for 1. halvår 2019 og 2020 er medtaget i Prospektet ved reference. Årsregnskaberne for 2017, 2018 og 2019 og delårsrapporterne for 1. halvår 2019 og 2020 er udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, IFRS, som godkendt af EU og yderligere oplysningskrav til børsnoterede selskaber, jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven, jf. "Anvendt regnskabspraksis" side 31 i årsregnskabet for 2019. Årsregnskaberne er reviderede.

20.2 Krydsreferencetabel

Dette afsnit refererer ved krydshenvisninger til Ledelsespåtegning, Revisionspåtegning, Ledelsesberetning, Anvendt regnskabspraksis, Resultatopgørelse, Balance, Egenkapitalopgørelse, Pengestrømsopgørelse og noter.

Årsregnskaberne for 2017, 2018 og 2019 og delårsrapporterne for 1. halvår 2019 og 2020 kan downloades fra AaB A/S' hjemmeside www.aabsport.dk.

Henvisning 2019 2018 2017 H1 2020 H1 2019
Ledelsespåtegning Side 21 Side 20 Side 26 Side 12 Side 13
Revisionspåtegning Side 22-25 Side 21-24 Side 27-28 n.a. n.a.
Ledelsesberetning Side 3-20 Side 3-19 Side 10-25 Side 7-11 Side 7-12
Anvendt regnskabspraksis Side 31-38 Side 30-35 Side 33-39 n.a. n.a.
Resultatopgørelse Side 26 Side 25 Side 28 Side 13 Side 14
Balance Side 27 Side 26 Side 29 Side 14-15 Side 15-16
Egenkapitalopgørelse Side 28 Side 27 Side 30 Side 16 Side 16
Pengestrømsopgørelse Side 29 Side 28 Side 31 Side 17 Side 17
Noter Side 30-55 Side 29-50 Side 32-57 Side 18-21 Side 18-22

Tabel 24: Krydsreferencetabel:

20.3 Udbytte

AaB A/S har ikke tidligere udbetalt udbytte.

Beslutning om udlodning af fremtidigt udbytte træffes af generalforsamlingen efter indstilling fra Bestyrelsen. Det er Bestyrelsens hensigt, under hensyn til Selskabets finansielle stilling og investeringsplaner i øvrigt, at udlodde den del af årets resultat, der ikke på sigt kan anvendes forretningsmæssigt.

I henhold til Selskabslovens bestemmelser vedtager den ordinære generalforsamling udlodning af udbytte på baggrund af det godkendte regnskab for det seneste regnskabsår. Der betales ikke a conto udbytte, og generalforsamlingen kan ikke vedtage udlodning af et højere udbytte, end Bestyrelsen har foreslået. Udbytte kan kun udloddes inden for rammerne af Selskabets frie reserver, beregnet i henhold til Selskabsloven og Selskabets årsregnskab.

De Udbudte Aktier giver ret til fuldt udbytte fra og med regnskabsåret 2020.

Eventuelt udbytte udbetales i henhold til VP's til enhver tid gældende regler. Udbytte udbetales via aktionærens konto i det kontoførende institut. Ved udbetalingen tilbageholder Selskabet udbytteskat efter de til enhver tid gældende regler, for øjeblikket 27 %.

Forfaldet udbytte, der ikke er hævet tre år efter forfaldsdagen, tilfalder Selskabets reserver.

20.4 Rets- og voldgiftssager

Alliancen mod Spilafhængighed, har politianmeldt AaB, fordi foreningen mener AaB bryder kviklånsloven ved at reklamere for både Spar Nord Leasing og spiludbyderen Mr. Green på spilletrøjen. I skrivende stund er der en politisk behandling af loven, da der er generel enighed om at loven i sit udgangspunkt ikke var rettet mod sportsindustrien. Klubberne forventer derfor en præcisering af loven således at finansielle institutioner og betting industrien forsat sammen kan være del af klubbernes sponsorporteføljer.

AaB A/S er ikke involveret i stats-, rets- eller voldgiftssager, der har, eller inden for de seneste 12 måneder har haft, væsentlig indflydelse på Selskabets økonomiske stilling, ligesom der ikke forventes sager af denne art.

20.5 Væsentlige ændringer i AaB A/S' finansielle eller handelsmæssige stilling

Der er ikke forekommet væsentlige ændringer i AaB's finansielle eller handelsmæssige stilling.

21. Yderligere oplysninger

21.1 Selskabets registrerede aktiekapital

På den ekstraordinære generalforsamling den 10. december 2019 vedtog aktionærerne i AaB A/S at nedskrive den nominelle stykstørrelse på AaB's aktier fra nominelt 200 kr. til nominelt 10 kr. ("Kapitalnedsættelsen"). Kapitalnedsættelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen den 9. januar 2020. AaB A/S' registrerede aktiekapital udgør herefter i henhold til Selskabets vedtægter § 4, stk. 1 pr. 22. september 2020 nominelt 3.333.340 kr. fordelt på 333.334 stk. aktier á nominelt 10 kr. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

Dato Kapitalforhøjelse Antal aktier Aktiekapital Kommentar
(nom. kr.) (stk.) (stk.) (nom. kr.)
August 2014 62.963.155 251.852.620 266.667.480 66.666.870 Fortegningsemission i forholdet 1:17 til 0,30 kr. pr. aktie
Juni 2017 0 0 333.334 66.666.800 Opskrivning af nom. stykstørrelse fra 0,25 kr. til 200 kr. pr. aktie
Januar 2020 0 0 333.334 3.333.340 Nedskrivning af nom. stykstørrelse fra 200 kr. til 10 kr. pr. aktie
Oktober 2020 13.333.360 1.333.336 1.666.670 16.666.700 Fortegningsemission i forholdet 1:4 til 40 kr. pr. aktie

AaB A/S har ikke udstedt konvertible obligationer, der er ombyttelige med aktier eller med tilknyttede warrants. AaB A/S har ikke udstedt optioner eller andre aktiebaserede finansielle instrumenter.

Efter gennemførelsen af Udbuddet har Bestyrelsen yderligere bemyndigelse til at udvide AaB A/S' aktiekapital med op til nominelt 6.666.680 kr. med fortegningsret for Selskabets aktionærer og op til nominelt 20.000.040 kr. uden fortegningsret for Selskabets aktionærer.

Selskabet har ikke indgået nogen aftaler om eventuelle overtagelsesrettigheder og/eller –forpligtelser.

21.2 Selskabsmeddelelser om intern viden

AaB meddelte i Børsmeddelelse nr. 2020/13, den 21. juli 2020, at Bestyrelsen havde besluttet at undersøge en henvendelse fra en potentiel udenlandsk investor i forhold til målsætning, kemi og konditioner for en evt. investering i AaB. I Børsmeddelelse nr. 2020/16, den 4. september 2020, meddelte AaB, at sonderinger med den pågældende potentielle udenlandske investor var afsluttet uden resultat.

Her ud over har AaB inden for de seneste 12 måneder alene offentliggjort selskabsmeddelelser der har afsæt i markedsmisbrugsforordningen, omhandlende køb/salg af spillere, ansættelse af to ledende medarbejdere samt lovpligtige meddelelser i relation til afholdelse af generalforsamlinger.

21.3 Kapitalnedsættelse

På den ekstraordinære generalforsamling den 10. december 2019 blev det vedtaget at nedskrive den nominelle stykstørrelse på de Eksisterende Aktier fra nominelt 200 kr. til nominelt 10 kr. Kapitalnedsættelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen den 9. januar 2020.

21.4 Egne aktier

I henhold til Selskabslovens § 48 har Bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 26. maj 2020 fået bemyndigelse til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at erhverve egne Aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af Selskabets aktiekapital. Vederlaget for Aktierne må ikke afvige med mere end 10 % fra Nasdaqs noterede købskurs på erhvervelsestidspunktet.

Selskabet ejer pr. 22. september 2020 i alt 2.685 stk. egne Aktier, svarende til nominelt 26.850 kr. Selskabets beholdning af egne Aktier er bogført til 0 (nul) kr.

21.5 Stiftelsesoverenskomst og vedtægter for Selskabet

21.5.1 Formål

Selskabets formål er i henhold til vedtægternes § 3, der er en integreret del af stiftelsesoverenskomstens § 3, at drive professionel idræt, primært fodbold og dermed forbundet virksomhed, herunder handel, service og investering, der naturligt kan foretages i forening med professionel idræt. Derudover er selskabets formål underholdningsvirksomhed, konferencer og events, herunder koncerter samt drift og investering i relation til oplevelsesindustrien og hermed forbundet virksomhed.

21.5.2 Resumé af bestemmelser vedrørende Bestyrelsen og Direktionen

Bestyrelsen skal i henhold til vedtægternes § 15 bestå af fem-syv medlemmer. Der udpeges to medlemmer af bestyrelsen for AaB af 1885, mens de øvrige tre-fem medlemmer vælges af generalforsamlingen. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen, således at henholdsvis to eller tre medlemmer er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen vælger selv sin formand og eventuelt en næstformand. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt flertal, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv ved en forretningsorden. Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv.

Bestyrelsen ansætter en direktion til at lede den daglige drift af Selskabet.

Selskabet forpligtes ved retshandler, som på Selskabets vegne indgås af to direktører, bestyrelsens formand eller næstformand i forbindelse med enten et medlem af Bestyrelsen eller med en direktør, eller af den samlede bestyrelse.

21.6 Beskrivelse af Selskabets aktier

21.6.1 Aktiernes størrelse

Alle Selskabets Aktier er ordinære aktier á nominelt 10 kr. Selskabet har alene én aktieklasse.

21.6.2 Navnenotering

Selskabets Aktier skal lyde på navn. Notering på navn finder sted via aktionærens eget kontoførende institut.

21.6.3 Stemmeret

Hvert aktiebeløb på nominelt 10 kr. giver én stemme. Stemmeretten kan udøves i henhold til skriftlig og dateret fuldmagt.

Ingen aktionærer i Selskabet har, uanset ejerandel, forskellige stemmerettigheder.

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de Aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse. Herudover forudsætter deltagelse, at aktionæren senest tre dage før generalforsamlingen har løst adgangskort for sig selv og sin eventuelle rådgiver. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen eller som Selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

21.6.4 Negotiabilitet og omsættelighed

Selskabets Aktier er omsætningspapirer. Der gælder ingen indskrænkninger i Aktiernes omsættelighed.

21.6.5 Udbytte

For en nærmere beskrivelse heraf henvises til Del I, afsnit 20.3 "Udbytte".

21.6.6 Ejerbegrænsninger

Der er ingen begrænsninger i retten til at eje Aktier i AaB A/S i henhold til Selskabets vedtægter eller dansk lovgivning.

21.6.7 Indløsning

Bortset fra hvad der gælder i henhold til Selskabslovens kapitel 5 er ingen aktionær forpligtet til at lade sine Aktier indløse helt eller delvist.

Selskabsloven foreskriver i § 70, stk. 1, at: "Ejer en aktionær mere end 9/10 af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan aktionæren og Selskabets Bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige aktionærer i Selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren."

En sådan indløsning kan dog få væsentlige konsekvenser for de fremtidige aktiviteter i AaB A/S, da AaB af 1885 i henhold til samarbejdsaftalen med AaB A/S jf. Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter" i sådant tilfælde kan tilbagetrække AaB A/S' tilladelse til at drive professionel fodbold og deltage i DBU's turneringsrækker.

21.6.8 Rettigheder

Ingen Aktier har særlige rettigheder, og de Udbudte Aktier er sikret ret til at oppebære udbytte fra regnskabsåret 2020. De Udbudte Aktier vil have samme ret til fortegning ved fremtidige kapitaludvidelser som de Eksisterende Aktier og skal i øvrigt i enhver henseende være stillet som den øvrige aktiekapital.

Stemmeret og øvrige aktionærrettigheder indtræder på indbetalingstidspunktet.

Ændringer i aktionærernes rettigheder kan alene finde sted i henhold til Selskabslovens bestemmelser.

21.6.9 Generalforsamlinger

Generalforsamlinger afholdes i henhold til Selskabets vedtægter i Aalborg Kommune. Ordinær generalforsamling afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til myndighederne, så den er modtaget der, inden udløbet af den til enhver tid værende frist i lovgivningen.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter en generalforsamlings- eller bestyrelsesbeslutning, eller når det kræves af Selskabets revisor, eller når det skriftligt kræves af aktionærer, der ejer mindst 5,0 % af aktiekapitalen.

Generalforsamlinger indkaldes med højst fem ugers og mindst tre ugers varsel på Selskabets hjemmeside www.aabsport.dk. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest 14 dage efter, at Bestyrelsen har modtaget behørig anmodning herom. Indkaldelse med dagsorden skal endvidere med samme varsel ske ved almindelig brevforsendelse til enhver i ejerbogen noteret aktionær, der har fremsat begæring om tilsendelse af indkaldelse til generalforsamling.

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de Aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse. Herudover forudsætter deltagelse, at aktionæren senest tre dage før generalforsamlingen har løst adgangskort for sig selv og sin eventuelle rådgiver. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær i Selskabet på registreringsdatoen eller som Selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

Aktionæren har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt og løse adgangskort som anført ovenfor.

21.6.10 Bestemmelser i Selskabets vedtægter eller andre regler, som kan føre til at en ændring af kontrollen med Selskabet kan forsinkes.

AaB A/S har pr. 22. september 2020 ca. 4.800 navnenoterede aktionærer. Ved Fuldtegning af Udbuddet forventes største aktionær ikke at besidde mere end 10 % af den samlede stemmeandel. AaB A/S har ikke, bortset fra en bred aktionærkreds særlige foranstaltninger ud over Selskabslovens bestemmelser, der forhindrer, at kontrollen med Selskabet kan ændres.

AaB af 1885 har via samarbejdsaftalen med Selskabet omtalt i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter" indgået aftale om, at såfremt AaB af 1885's aktier i Selskabet tvangsindløses bortfalder Selskabets ret til at anvende AaB af 1885's tilladelse til at drive professionel fodbold og dermed retten til at deltage i DBU's turneringer.

21.6.11 Oplysningspligt

Aktionærer i selskaber, der har deres aktier noteret på Nasdaq, skal straks give meddelelse til Selskabet og Nasdaq, hvis deres aktiebesiddelse når, kommer over eller ikke længere når følgende niveauer:

  • a) Aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af den stemmeberettigede aktiekapital, eller
  • b) den nominelle værdi af Aktierne udgør mindst 5 pct. af Selskabets registrerede aktiekapital.

Aktionærerne skal ligeledes give meddelelse, hvis en ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100% og grænserne på 1/3 eller 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital eller af Selskabets registrerede aktiekapital nås eller ikke længere er nået.

Beregningen af aktiebesiddelsen skal omfatte 1) Aktier, som den pågældende aktionær ejer, 2) Aktier, der kontrolleres direkte eller indirekte af aktionæren, 3) Aktier, der ejes af personer, som optræder som en gruppe med den pågældende aktionær.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om aktionærens navn og adresse samt for selskaber og juridiske enheder hjemsted, antallet af Aktier samt deres pålydende værdi.

21.6.12 Bestemmelser i Selskabets vedtægter eller andre regler omkring ændring af kapitalen

Der eksisterer ingen bestemmelser i Selskabets stiftelsesoverenskomst, vedtægter eller andre regler omkring ændring af kapitalen, der er snævrere end kravet i henhold til Selskabsloven.

Figur 10; Kursudvikling for AaB A/S de seneste 12 måneder.

Kilde: Nasdaq

22. Væsentlige kontrakter

AaB A/S har indgået de nedenfor nævnte væsentlige samarbejdsaftaler.

22.1 Samarbejdsaftale med moderklubben AaB af 1885

AaB A/S og AaB af 1885 har indgået samarbejdsaftale, som regulerer de indbyrdes forhold parterne imellem, herunder specielt spillerlicensen til 3F Superligaen.

AaB af 1885 har i overensstemmelse med DBU's love fået tilladelse til at drive kontraktfodbold, ligesom retten til at deltage i DBU's turneringsrækker tilhører AaB af 1885. I aftale indgået den 26. januar 1988 har AaB af 1885 stillet såvel retten til at drive kontraktfodbold som retten til at deltage i DBU's turneringsrækker til rådighed for AaB A/S. Aftalen gælder AaB's bedste fodboldhold.

Ovennævnte rettigheder er ved aftale af 13. maj 1998 gjort uopsigelig under forudsætning af, at Selskabet ikke i væsentligt omfang misligholder aftalen. Som vederlag for ovennævnte rettigheder betaler AaB A/S et årligt beløb til AaB af 1885. Beløbet reguleres én gang årligt.

Samarbejdsaftalen med AaB af 1885 omfatter endvidere, at AaB af 1885 har ret til at udpege 2 medlemmer til Bestyrelsen for AaB A/S. Denne ret er ligeledes indeholdt i Selskabets vedtægter. Det er endvidere aftalt, at AaB af 1885, såfremt foreningens aktier i AaB A/S tvangsindløses, har ret til at tilbagetrække AaB A/S' tilladelse til at drive professionel fodbold og til at deltage i DBU's turneringsrækker.

AaB A/S har ydet AaB af 1885 et lån til finansiering af opførsel af ny bygning på AaB's anlæg i Aalborg Øst. Restgælden på lånet udgjorde pr. 30. juni 2020 8,2 mio. kr. AaB af 1885 har efterfølgende valgt at indfri lånet fuldt ud i overensstemmelse med de aftalte betingelser for lånet.

AaB er afhængig af den indgåede samarbejdsaftale med AaB af 1885, da opretholdelse af denne er afgørende for AaB's mulighed for at drive kontraktfodbold.

22.2 TV-aftale samt fordeling

Superligaen A/S, Divisionsforeningen og DBU indgik i 2014 en seks-årig TV-aftale med Viasat/MTG og SBS Discovery gældende fra 1. juli 2015 til 30. juni 2021. Den samlede værdi af aftalen er fortrolig, men af parterne i aftalen offentliggjort til at være over 2 mia. kr. i aftaleperioden.

Den 18. juni 2019 blev det offentliggjort, at der er blevet indgået en ny TV-aftale mellem Divisionsforeningen, Nordic Entertainment Group og Discovery Networks Danmark ApS. Aftalen omfatter perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2024.

Det er Ledelsens vurdering, at den nye TV-aftale vil sikre AaB en bedre betaling end i den eksisterende aftale.

Der er derudover indgået en fordelingsaftale klubberne imellem. En del fordeles ligeligt mellem klubberne, en del på baggrund af den sportslige performance og en del på baggrund af prioritering (visning) hos TVselskaberne. Den del af betalingen, der afhænger af den sportslige performance og prioritering hos TVselskaberne fastsættes på baggrund af placeringen i 3F Superligaen efter henholdsvis runde 13, 26 og 36.

22.3 Fysiske faciliteter

22.3.1 Aalborg Portland Park (Aalborg Stadion)

AaB A/S har indgået aftale med Aalborg Kommune omkring benyttelse af Aalborg Portland Park. Aftalen med Aalborg Kommune er uopsigelig frem til 2041, hvorefter aftalen genforhandles. Herudover er der indgået forpagtningsaftale omkring boder og café. Denne kan opstiges med ét års varsel.

AaB har ligeledes indgået aftale om brugsretten til sponsornavn på Aalborg Portland Park. AaB betaler et fast årligt beløb for aftalen, der løber frem til 31. december 2021.

AaB er afhængig af aftalen om anvendelsen af Aalborg Portland Park, da AaB afvikler sine hjemmekampe i henholdsvis 3F Superligaen, Sydbank Pokalen og de europæiske turneringer på Aalborg Portland Park.

22.4 Sponsoraftaler

22.4.1 Hovedsponsorater

AaB har indgået hovedsponsoraftale med Spar Nord Bank A/S. Den nuværende aftale er gældende for perioden 1. juli 2019 og til 30. juni 2022. Aftalen med Spar Nord Bank A/S omfatter et fast årligt beløb og en række præstationsbestemte betalinger afhængig af AaB's resultater i de respektive turneringer holdet deltager i.

Aftalen med Spar Nord Bank A/S er en forlængelse af tidligere hovedsponsoraftaler indgået første gang 1. juli 2004.

22.4.2 Beklædningssponsorater

AaB A/S har indgået en fem-årig aftale om beklædningssponsorat med hummel International A/S. Aftalen løber frem til 30. juni 2021. Aftalen omfatter levering af udstyr til såvel AaB's 3F Superligahold som talenttrupper.

22.4.3 Aalborg Portland Park

AaB har indgået aftale med Aalborg Portland om navnesponsorat på Aalborg Stadion. Aftalen er to-årig og er gældende frem til 31. december 2021 og i perioden benævnes Aalborg Station som Aalborg Portland Park.

22.4.4 Akademi aftale

AaB har i sommeren 2020 indgået aftale med IT-virksomheden Netcompany om styrkelse af talentudviklingen gennem AaB Akademiet. Aftalen er tre-årig og er gældende frem til 30. juni 2023.

22.5 Øvrige væsentlige aftaler

22.5.1 Catering-aftale

AaB A/S har indgået aftale med Victors Køkken Aalborg om outsourcing af catering-aktiviteter i forbindelse med afvikling af AaB A/S' arrangementer. Aftalen med Victors Køkken Aalborg omfatter bespisning af AaB A/S' gæster på Aalborg Portland Park samt drift af konferenceforretning og events i AaB's faciliteter og lokaler på Aalborg Portland Park.

Den nuværende aftale med Victors Køkken Aalborg er en forlængelse af tidligere aftaler og er trådt i kraft den 1. januar 2020 og er fortløbende. Aftalen kan af begge parter opsiges med 12 måneders varsel.

22.5.2 Beverage-aftale

AaB A/S har indgået samarbejdsaftale med Royal Unibrew A/S. Den nuværende aftale er gældende frem til 31. december 2020. Aftalen med Royal Unibrew A/S omfatter dels en sponsoraftale med et fast årligt beløb og en række præstationsbestemte betalinger afhængig af AaB's sportslige resultater i de respektive ligaer og dels en leverandøraftale der omfatter Royal Unibrew A/S' levering af drikkevarer i forbindelse med samtlige arrangementer afholdt af AaB.

AaB A/S har indgået ny aftale med Royal Unibrew A/S gældende for 2021.

Herudover har Selskabet ikke indgået aftaler der er, eller forventes at kunne blive, væsentlige for Selskabets økonomiske forhold og udvikling.

23. Oplysninger fra tredjemand, eksperterklæringer og interesseerklæringer

Prospektet indeholder visse markeds- og brancheoplysninger for de områder, Selskabet driver eller planlægger at drive virksomhed i. Medmindre andet er angivet, er statistik og anden markedsinformation vedrørende sådanne segmenter baseret på Ledelsens interne skøn støttet af branchepublikationer og Ledelsens erfaring. Oplysninger fra branchepublikationer, undersøgelser og forventninger er korrekt gengivet og der er efter AaB's overbevisning ikke udeladt fakta, som kan medføre, at de i Prospektet gengivne oplysninger er unøjagtige eller vildledende. Af branchepublikationer, -oversigter og -prognoser fremgår det generelt, at de oplysninger, de indeholder, er fremskaffet fra kilder, som anses for at være troværdige. Selskabet har ikke selvstændigt verificeret disse branchepublikationer, -oversigter og -prognoser, og der kan ikke gives sikkerhed for, at sådanne oplysninger er fuldstændige eller korrekte.

24. Dokumentationsmateriale

Følgende dokumenter ligger til gennemsyn på Selskabets kontor på adressen Hornevej 2, DK-9220 Aalborg Øst og kan udleveres på forlangende:

  • Ledelsesberetninger og reviderede årsrapporter for AaB A/S for regnskabsårene 2017, 2018 og 2019.
  • Delårsrapporter for 1. halvår 2019 og 2020.
  • Selskabets vedtægter (er tillige en integreret del af Prospektet).
  • Selskabets stiftelsesoverenskomst.
  • Bestyrelsens beretning i henhold til Selskabslovens § 156 stk. 2 med tilhørende revisorudtalelse.
  • Dette Prospekt

Ledelsesberetninger og reviderede årsrapporter, vedtægter samt Prospektet kan ligeledes besigtiges på AaB A/S' hjemmeside www.aabsport.dk.

25. Oplysninger om kapitalbesiddelser

Der henvises til afsnittet "Organisationsstruktur".

DEL II: UDBUDDET

1. Ansvarlige

Der henvises til afsnittet "Ansvarlige for Udbuddet".

2. Risikofaktorer

Der henvises til afsnittet "Risikofaktorer".

3. Nøgleoplysninger

3.1 Erklæring om arbejdskapital

Det er Ledelsens vurdering, at den arbejdskapital Selskabet har til rådighed uden indregning af nettoprovenuet fra Udbuddet, vil være tilstrækkelig til at dække AaB's nuværende behov, det vil sige minimum 12 måneder efter 22. september 2020.

Baseret på de i Del I, afsnit 5.1 "Selskabets historie og udvikling" beskrevne handlinger de seneste år, samt at Udbuddet gennemføres med et bruttoprovenu på min. 20,4 mio. kr. (lig med Minimumsudbuddet), er det Ledelsens vurdering, at Selskabet vil besidde tilstrækkelig arbejdskapital til at understøtte den daglige drift og dermed realisere de planer der er udtrykt i Prospektet; det vil sige minimum 12 måneder efter 22. september 2020. Dette uafhængigt af om AaB kvalificerer sig til slutspillet i 3F Superligaen.

3.2 Kapitalisering og gældssituation

Selskabets forpligtelser og egenkapital udgjorde pr. 22. september 2020 følgende:

Tabel 26: Selskabets kapitalisering og gældssituation:

('000 kr.) 22. september 2020 22. september 2020 reguleret for Udbuddet
v/Minimumsudbuddet v/Fuldtegning
Forpligtelser:
Langfristede forpligtelser 16.089 16.089 16.089
Kortfristede forpligtelser 34.564 34.564 34.564
Forpligtelser i alt 50.653 50.653 50.653
Egenkapital:
Aktiekapital 3.333 3.333 3.333
Reserve for udlån og sikkerheder 8.153 8.153 8.153
Overført retultat 56.790 56.790 56.790
Bruttoprovenu fra emission 0 20.435 53.333
Emissionsomkostninger 0 -1.000 -1.000
Egenkapital i alt 68.276 87.711 120.609

AaB har pr. 22. september 2020 ingen garanteret gæld.

AaB har pr. 22. september 2020 ingen sikret gæld.

3.3 Fysiske og juridiske personers interesse i Udbuddet

Større aktionærer samt medlemmer af Bestyrelsen, Direktionen og Ledende Medarbejdere har afgivet Tegningstilsagn om tegning af i alt 510.872 stk. Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet, svarende til et samlet bruttoprovenu på 20,4 mio. kr.

Der eksisterer efter Ledelsens vurdering ingen mulige interessekonflikter i relation til Udbuddet, der er væsentlige for Selskabet.

3.4 Årsag til Udbuddet og anvendelse af provenu

Ved Fuldtegning udgør bruttoprovenuet 53,3 mio. kr., mens det ved Minimumsudbuddet udgør 20,4 mio. kr.

Provenuet fra Udbuddet skal dels styrke AaB's generelle kapitalberedskab og dels anvendes inden for nedenstående områder.

1. Investering i 3F Superliga truppen

AaB har som sportslig målsætning at være en fast del af top 6 i 3F Superligaen. Flere og flere af konkurrenterne i 3F Superligaen opruster i bestræbelserne på ligeledes at være en del af top 6. Dette medfører øgede omkostninger til investering i spillertruppen, hvorfor AaB har brug for et større økonomisk råderum for at realisere den sportslige målsætning.

2. Investering i talentudvikling

Udvikling af egne talenter, dels med henblik på integrering i 3F Superliga truppen og dels med henblik på realisering af fremtidige transferindtægter, er en nøglefaktor i AaB's strategi. Derfor vil AaB de kommende år intensivere og strukturere talentudviklingen yderligere. Dette medfører bl.a. ansættelse af fysisk træner, målmandstræner, fysioterapeut ligesom et scouting netværk vil blive etableret.

3. Investering i udvikling af kommercielle aktiviteter

AaB's strategiplan – Nordkraften – har oplevelse som kommercielt fokus. Det vil sige den totaloplevelse det skal være at overvære AaB's kampe i 3F Superligaen på Aalborg Portland Park. AaB vil derfor de kommende år investere yderligere i forholdende for såvel samarbejdspartnere som supportere på og omkring Aalborg Portland Park, hvor de sportslige præstationer på banen er positive, stadionfaciliteterne er tidssvarende og aktiviteterne og servicen på og omkring stadion er af høj kvalitet.

AaB ønsker til stadighed at være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen. Dette kræver en stadig større finansiel styrke. Årsagen til Udbuddet er derfor først og fremmest at styrke AaB's finansielle beredskab, således AaB kan arbejde langsigtet med strategien Nordkraften, uden skelen til kortvarige likviditetsmæssige udsving, og dermed realisere både de sportslige og kommercielle målsætninger.

4. Oplysninger vedrørende de værdipapirer, der udbydes

4.1 Værdipapirtype

4.1.1 Tegningsretter

Aktionærerne tildeles fire Tegningsretter i VP for hver Eksisterende Aktie. For at tegne én Ny Aktie skal der således anvendes én Tegningsret.

Retten til at tegne Udbudte Aktier tilkommer de aktionærer, der den 25. september 2020 er registreret i VP som aktionær i Selskabet. Aktier, som handles efter den 23. september 2020, vil blive handlet eksklusive Tegningsretter, forudsat at Aktierne handles med sædvanlig valør på to dage.

Tegningsretterne har ISIN koden DK0061284916 og er godkendt til handel og officiel notering på Nasdaq i perioden fra den 24. september til 7. oktober 2020 kl. 17:00, begge dage inklusive.

Såfremt Tegningsretterne ikke ønskes udnyttet, kan de overdrages og af erhververen anvendes til tegning af Udbudte Aktier i Selskabet.

4.1.2 De Udbudte Aktier

De Udbudte Aktier er, efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen, forventelig den 16. oktober 2020, i enhver henseende af samme klasse som Selskabets Eksisterende Aktier.

De Udbudte Aktier har ISIN koden DK0061285053 (midlertidig fondskode). Den midlertidige fondskode skal alene anvendes til tegning af de Udbudte Aktier og vil ikke blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq. De Udbudte Aktier forventes registreret i Erhvervsstyrelsen den 16. oktober 2020, hvorefter optagelsen til handel og officiel notering på Nasdaq vil ske i én ISIN kode svarende til ISIN koden for de Eksisterende Aktier, DK0060868966.

I tegningsperioden vil de Udbudte Aktier løbende blive udstedt og tildelt gennem VP, efter betaling af Tegningskursen og udnyttelse af Tegningsretter.

Selskabet kan kontaktes på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark. Telefon: +45 96 35 59 00. Selskabets LEI-kode er 213800V1SZZTH8PC1L04.

4.2 Gældende lovgivning

Udbuddet gennemføres i henhold til dansk lovgivning. Prospektet er udarbejdet med henblik på at opfylde de standarder og betingelser, der er gældende i henhold til dansk lovgivning, herunder Nasdaqs regler. Enhver tvist, der måtte opstå som følge af Udbuddet, skal indbringes for de almindelige domstole i Danmark.

4.3 Registrering

Selskabets ejerbog føres af Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte.

Såvel Tegningsretter som de Udbudte Aktier er elektroniske papirer, som udstedes elektronisk til ihændehaveren ved tildeling til konti hos VP gennem et dansk pengeinstitut eller andet institut, der er godkendt som kontoførende for de pågældende Aktier. De Udbudte Aktier udstedes til ihændehaveren, men kan på begæring noteres på navn i Selskabets ejerbog. Noteringssted er aktionærens kontoførende institut.

VP SECURITIES A/S hører hjemme på adressen Weidekampsgade 14, P.O.Box 4040, 2300 København S.

4.4 Valuta

Udbuddet af de Udbudte Aktier samt handel med Tegningsretter gennemføres i danske kroner. De Udbudte Aktier er denomineret i danske kroner.

4.5 Rettigheder knyttet til de Udbudte Aktier

4.5.1 Udbytte

De Udbudte Aktier giver ret til udbytte fra og med regnskabsåret 2020.

I henhold til Selskabslovens bestemmelser vedtager den ordinære generalforsamling udlodning af udbytte på baggrund af det godkendte regnskab for det seneste regnskabsår. Der gælder ingen indskrænkninger i adgangen til udbytte eller særlige procedurer herfor for aktionærer i Selskabet bosiddende uden for Danmark. Der betales ikke a conto udbytte, og generalforsamlingen kan ikke vedtage udlodning af et højere udbytte, end Bestyrelsen har foreslået. Udbytte kan kun udloddes inden for rammerne af Selskabets frie reserver, beregnet i henhold til Selskabsloven og Selskabets årsregnskab.

Eventuelt udbytte udbetales i henhold til VP's til enhver tid gældende regler. Udbytte udbetales via aktionærens konto i det kontoførende institut. Ved udbetalingen tilbageholder Selskabet udbytteskat efter de til enhver tid gældende regler, for øjeblikket 27%.

Selskabet har ikke tidligere udbetalt udbytte.

Der er ikke i henhold til Selskabets vedtægter mulighed for at udbetale ekstraordinært udbytte.

Forfaldet udbytte, der ikke er hævet tre år efter forfaldsdagen, tilfalder Selskabets reserver.

4.5.2 Stemmerettigheder

De Udbudte Aktier giver stemmeret når registrering af kapitalforhøjelsen har fundet sted i Erhvervsstyrelsen.

Hvert aktiebeløb på nominelt 10 kr. giver én stemme. Stemmeretten kan udøves i henhold til skriftlig og dateret fuldmagt.

Ingen aktionærer i Selskabet har, uanset ejerandel, forskellige stemmerettigheder.

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de Aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse. Herudover forudsætter deltagelse, at aktionæren senest tre dage før generalforsamlingen har løst adgangskort for sig selv og sin eventuelle rådgiver. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen eller som Selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

4.5.3 Fortegningsret

Selskabets Eksisterende Aktionærer har forholdsmæssig fortegningsret til de Udbudte Aktier.

De Udbudte Aktier vil have samme ret til fortegning ved fremtidige kapitaludvidelser som de Eksisterende Aktier og skal i øvrigt i enhver henseende være stillet som den øvrige aktiekapital.

4.5.4 Ret til andel i udbytte

De Udbudte Aktier giver ret til udbytte når registrering af kapitalforhøjelsen har fundet sted i Erhvervsstyrelsen.

De Udbudte Aktier giver ret til fuldt udbytte fra og med regnskabsåret 2020.

4.5.5 Ret til andel i likvidationsprovenu

I tilfælde af at Selskabet opløses og likvideres, er aktionærerne berettiget til at deltage i udlodningen af overskydende aktiver i forhold til deres nominelle beholdning af Aktier.

4.5.6 Indløsningsbestemmelser

Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvist.

4.5.7 Ombytningsbestemmelser

Der er ikke tilknyttet ombytningsbestemmelser til Aktierne.

4.6 Beslutninger, bemyndigelser og godkendelser

På Selskabets ekstraordinære generalforsamling den 10. december 2019 blev Bestyrelsen bemyndiget til, jf. vedtægternes § 4 stk. 4, i perioden indtil den 10. december 2024 at forhøje Selskabets aktiekapital ad en eller flere gange ved tegning af indtil i alt nominelt 20.000.040 kr. Udbudte Aktier. I henhold til bemyndigelsen skal udvidelsen ske med fortegningsret for Eksisterende Aktier og kan ske til favørkurs.

I henhold til denne bemyndigelse har Bestyrelsen på sit møde den 22. september 2020 besluttet at forhøje Selskabets aktiekapital med op til 1.333.336 stk. Udbudte Aktier á nominelt 10 kr., svarende til nominelt 13.333.360 kr. Aktierne udbydes med fortegningsret for de Eksisterende Aktionærer i AaB A/S i forholdet 1:4.

Aktiekapitalen udvides ved Udbuddet fra nominelt 3.333.340 kr. til nominelt 16.666.700 kr., svarende til 1.666.670 stk. aktier á nominelt 10 kr.

Efter gennemførsel af Udbuddet ved Fuldtegning er der en restbemyndigelse til forhøjelse af Selskabets aktiekapital på i alt nom. 6.666.680 kr.

På samme ekstraordinære generalforsamling blev Bestyrelsen ligeledes bemyndiget til, jf. vedtægternes § 4 stk. 5, i perioden indtil den 10. december 2024 at forhøje Selskabets aktiekapital ad en eller flere gange ved tegning af indtil i alt nominelt 20.000.040 kr. Udvidelsen jf. denne bemyndigelse skal ske uden fortegningsret for Selskabets aktionærer og skal ske til markedskurs.

4.7 Udstedelsesdato

4.7.1 Tildeling af tegningsretter

Retten til at tegne de Udbudte Aktier tilkommer de aktionærer, der den 25. september 2020 er registreret i VP som aktionær i Selskabet. Aktier, som handles efter den 23. september 2020, vil blive handlet eksklusive Tegningsretter, forudsat at Aktierne handles med sædvanlig valør på to dage.

4.7.2 De Udbudte Aktier

Tegningsperioden for de Udbudte Aktier løber fra den 28. september til den 9. oktober kl. 17:00, begge dage inklusive.

De Udbudte Aktier vil i tegningsperioden løbende blive udstedt og tildelt gennem VP, efter betaling af Tegningskursen og udnyttelse af Tegningsretter.

De Udbudte Aktier forventes registreret i Erhvervsstyrelsen den 16. oktober 2020.

4.8 Omsættelighed og negotiabilitet

Selskabets Aktier er omsætningspapirer. Der gælder ingen indskrænkninger i Aktiernes omsættelighed.

4.9 Obligatoriske overtagelsestilbud m.v.

Selskabets Aktier er ikke omfattet af obligatoriske overtagelsestilbud og/eller andre forhold, der begrænser Aktionærernes råderet over Aktierne.

4.10 Offentlige overtagelsestilbud

Der er ikke fra tredjemand fremsat offentlige overtagelsestilbud vedrørende Selskabets Aktier inden for indeværende eller forrige regnskabsår.

4.11 Skatteforhold

Følgende er en oversigt over de væsentligste skatteforhold vedrørende besiddelse og overdragelse af aktier for danske fuldt skattepligtige aktionærer i Selskabet gældende fra indkomståret 2020. Oversigten er ikke udtømmende og gælder navnlig ikke for investorer, der handler med aktier som led i deres erhverv og som

følge heraf er næringsskattepligtige. Potentielle købere af aktier i Selskabet anbefales at søge rådgivning hos egne skatterådgivere. Beskrivelsen forudsætter, at Selskabet ikke omfattes af reglerne om investeringsselskaber.

I henhold til dansk skattelovgivning indeholder Selskabet som hovedregel 27 % udbytteskat af aktieudbytter, uanset om aktionæren er privatperson eller et selskab.

4.11.1 Personers investering med private midler

Nedenstående oversigt gælder, alene for personers investering for beskattede private midler.

Ejertid Gevinst ved salg Tab ved salg Udbytte
Uanset ejertid Aktieindkomst Tab kan alene fradrages i summen af
udbytter og aktieavancer (der beskattes
som aktieindkomst) fra aktier optaget til
handel på et reguleret marked
("børsnoterede aktier"). Eventuelt
overskydende tab kan overføres til
ægtefællen til modregning i samme
indkomstarter og yderligere tab herefter
kan fremføres til modregning i
kommende indkomstårs udbytter og
avancer fra aktier optaget til handel på
et reguleret marked.
Aktieindkomst. Der
indeholdes 27 %
kildeskat ved
udbytteudlodninger.

Aktieindkomsten opgøres samlet som summen af alle udbytter og skattepligtige aktieavancer og fradragsberettiget aktietab. Nettoaktieindkomsten beskattes med 27 % op til 55.300 kr. og 42 % af beløb derover. For ægtefæller, der er samlevende ved årets udgang gælder den dobbelte bundgrænse, det vil sige 110.600 kr. for 27 % beskatningen.

Ovennævnte satser er gældende fra og med 1. januar 2020.

4.11.2 Investering med midler fra et selskab

Ejerandel Gevinst Tab Udbytte
Under 10 %
(porteføljeaktie)
Gevinst beskattes
løbende efter
lagerprincippet som
selskabsindkomst
(p.t.25 %).
Tab fradrages løbende
efter lagerprincippet
som selskabsindkomst
(p.t.25 %).
Det fulde udbytte
beskattes med 25 %.
Der indeholdes 27 %
kildeskat ved
udbytteudlodninger, jf.
Kildeskattelovens §65.
10 % eller mere
(datterselskabsaktie).
Skattefrit uanset ejertid. Skattefrit uanset ejertid. Skattefrit uanset ejertid.

Lagerprincippet indebærer, at selskabsaktionæren beskattes af den løbende værdiudvikling i Selskabet uanset om aktierne er realiserede. Den årlige værdiudvikling opgøres som forskellen mellem markedsværdien primo og ultimo året. Ved køb og salg anvendes købsprisen henholdsvis salgsprisen i stedet for primo og/eller ultimo værdien.

4.11.3 Investering med pensionsmidler

Ved nærværende aktietegning vil der være mulighed for at købe aktier for pensionsmidler. Investering for pensionsmidler vil være omfattet af reglen om, at der maksimalt må investeres for op til 20 % af pensionsordningens værdi i værdipapirer udstedt af samme emittent. Der kan dog altid investeres 52.600 kr. i 2020.

Der betales pensionsafkastskat på 15,3 % på baggrund af lagerprincippet, dvs. af hele afkastet - inklusiv urealiserede kursgevinster/-tab samt udbytte. Tab kan modregnes i andet pensionsafkast. Pensionsafkastskat afregnes almindeligvis af pensionsinstituttet.

5. Vilkår og betingelser for Udbuddet

5.1 Udbudsbetingelser

Retten til at tegne Udbudte Aktier tilkommer de aktionærer, der den 25. september 2020 er registreret i VP som aktionær i Selskabet. Aktier, som handles efter den 23. september 2020, vil blive handlet eksklusive Tegningsretter, forudsat at Aktierne handles med sædvanlig valør på to dage.

Aktionærerne tildeles fire Tegningsretter i VP for hver Eksisterende Aktie. For at tegne én Ny Aktie skal der således anvendes én Tegningsret.

Tegningsretterne har ISIN koden DK0061284916 og er godkendt til handel og officiel notering på Nasdaq i perioden fra den 24. september til den 7. oktober 2020 kl. 17:00, begge dage inklusive.

De Udbudte Aktier har ISIN koden DK0061285053 (midlertidig fondskode). Den midlertidige fondskode skal alene anvendes til tegning af de Udbudte Aktier og vil ikke blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq. De Udbudte Aktier forventes registreret i Erhvervsstyrelsen den 16. oktober 2020, hvorefter optagelsen til handel og officiel notering på Nasdaq vil ske i én ISIN kode svarende til ISIN koden for de Eksisterende Aktier, DK0060868966, forventelig den 19. oktober 2020.

I tegningsperioden vil de Udbudte Aktier løbende blive udstedt og tildelt gennem VP, efter betaling af Tegningskursen og udnyttelse af Tegningsretter.

Større aktionærer samt medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen samt Ledende Medarbejdere har afgivet Tegningstilsagn om tegning af op til i alt 510.872 stk. Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet, svarende til et samlet bruttoprovenu på ca. 20,4 mio. kr.

5.2 Provenu

Udbuddet omfatter 1.333.336 stk. Udbudte Aktier a nominelt 10 kr. Bruttoprovenuet fra Udbuddet udgør op til 53.3 mio. kr. og nettoprovenuet skønnes at udgøre op til 52,3 mio. kr.

5.3 Forlods tildeling

Der er ikke foretaget forlods tildeling af nogen Aktier ud over Tegningsretterne

5.4 Tegningsperiode

Tegningsperioden for de Udbudte Aktier løber fra den 28. september til den 9. oktober 2020 kl. 17:00, begge dage inklusive.

5.15 Forventet tidsplan

Tabel 28: Forventet tidsplan:
Forventet tidsplan for de vigtigste begivenheder
Sidste dag for handel inkl. tegningsretter 23. september 2020
Første dag for handel excl. tegningsretter 24. september 2020
Handel med Tegningsretter begynder på NASDAQ OMX: 24. september 2020
Tildelingstidspunkt i VP: 25. september 2020. Sker via VP
Tegningsperioden begynder: 28. september 2020
Handel med Tegningsretter slutter:: 7. oktober 2020
Tegningsperioden slutter: 9. oktober 2020 kl. 17:00*
Resultat af Udbuddet offentliggøres senest: 13. oktober 2020
Forventet første noteringsdato for de Nye Aktier senest: 19. oktober 2020
*Tegningsretter, som ikke udnyttes gennem de kontoførende institutter i Tegningsperioden, mister

deres gyldighed og værdi, og ejere af sådanne Tegningsretter vil ikke være berettiget til kompensation.

5.6 Tilbagekaldelse af Udbuddet

Såfremt der indtræffer helt ekstraordinære og upåregnelige omstændigheder, der efter Selskabets opfattelse gør gennemførelsen af Udbuddet utilrådelig, forbeholder AaB A/S sig ret til at tilbagekalde Udbuddet. Udbuddet kan tilbagekaldes til enhver tid, inden handel med Tegningsretter påbegyndes, dvs. senest den 24. september 2020.

En tilbagekaldelse vil blive meddelt via Nasdaq og indrykket i de dagblade, hvor Udbuddet er blevet annonceret.

Gennemføres Udbuddet ikke, vil udnyttelse af Tegningsretter, som allerede måtte være sket automatisk blive annulleret og tegningsbeløbet for de Udbudte Aktier vil blive refunderet (med fradrag af eventuelle mæglergebyrer) til den sidst registrerede ejer af de Udbudte Aktier på tilbagekaldelsestidspunktet, alle Tegningsretter vil bortfalde, og der vil ikke blive udstedt nogen Udbudte Aktier, hvorved investorer, der måtte have erhvervet Tegningsretter og/eller Udbudte Aktier, kan lide et tab. Handler med Tegningsretter foretaget i løbet af handelsperioden for Tegningsretter, vil ikke blive annulleret eller tilbageført. Dette medfører, at investorer, der har erhvervet Tegningsretter, vil lide et tab svarende til købesummen for Tegningsretterne og eventuelle mæglergebyrer, medmindre andet specifikt er aftalt mellem handlens parter eller det på anden vis lykkes for dem at få købsprisen tilbage fra sælgeren af Tegningsretterne. Investorer, der har købt Udbudte Aktier uden for markedet, vil lide et tab svarende til den del af deres investering, der overstiger tegningsbeløbet og eventuelle mæglergebyrer, medmindre andet specifikt er aftalt mellem handlens parter eller det på anden vis lykkes for dem at få købsprisen tilbage fra sælgeren af de Udbudte Aktier.

5.7 Reduktion af tegning

Reduktion af tegning er ikke relevant, da Udbuddet gennemføres med fortegningsret for de Eksisterende Aktionærer i Selskabet.

5.8 Minimums-/maksimumsbeløb til tegning

Det mindste antal Udbudte Aktier indehavere af Tegningsretter kan tegne er én Ny Aktie, hvortil der skal bruges én Tegningsret. Der er ikke nogen maksimumsgrænse for hvor mange Udbudte Aktier en indehaver af Tegningsretter kan tegne, dog er dette begrænset til det samlede antal Udbudte Aktier og kun såfremt, indehaver besidder de nødvendige Tegningsretter hertil.

5.9 Tilbagekaldelse af tegningsordrer

Afgivelse af ordre om udnyttelse af Tegningsretter til tegning af de Udbudte Aktier er bindende for indehaveren af Tegningsretterne.

5.10 Betaling og levering

I tegningsperioden vil de Udbudte Aktier løbende blive udstedt og tildelt gennem VP, efter betaling af Tegningskursen og udnyttelse af Tegningsretter.

5.11 Offentliggørelse af resultat af Udbuddet

Resultatet af Udbuddet forventes offentliggjort senest to bankdage efter udløb af tegningsperioden via Nasdaq, forventelig den 13. oktober 2020.

5.12 Gennemførelse af Udbuddet

Udbuddet bliver alene gennemført, når og hvis de Udbudte Aktier, der tegnes, udstedes af AaB A/S. De Udbudte Aktier udstedes efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen, hvilket forventes at ske den 16. oktober 2020.

5.13 Procedure for udnyttelse af Tegningsretter

Indehavere af Tegningsretter, der ønsker at udnytte Tegningsretter, skal gøre dette gennem eget kontoførende institut i henhold til det pågældende instituts interne retningslinjer.

Efter betaling af Udbudskursen og udnyttelse af Tegningsretterne i løbet af Tegningsperioden vil de Udbudte Aktier ved udgangen af en bankdag blive tildelt via VP. De Udbudte Aktier vil ikke blive udstedt eller optaget

til handel og officiel notering på Nasdaq, før registrering af kapitalforhøjelsen har fundet sted hos Erhvervsstyrelsen. Optagelse til handel og officiel notering af de Udbudte Aktier under den eksisterende ISINkode på Nasdaq forventes at finde sted den 19. oktober 2020.

Efter tegningsperiodens udløb bortfalder retten til tegning af de Udbudte Aktier, og Tegningsretten er derfor ugyldig og uden værdi. Eventuelle ikke udnyttede Tegningsretter afregnes efter det enkelte kontoførende instituts forretningsbetingelser.

Indehavere af Tegningsretter skal være opmærksom på, at det enkelte kontoførende institut kan have interne tidsfrister for udnyttelse af tegningsretter, der afviger fra de i Prospektet angivne tidsfrister.

5.14 Handel med Tegningsretter

Såfremt Tegningsretterne ikke ønskes udnyttet, kan disse overdrages og af erhververen anvendes til tegning af Udbudte Aktier i Selskabet. Tegningsretterne har ISIN koden DK0061284916 og er godkendt til handel og officiel notering på Nasdaq i perioden fra den 24. september til den 7. oktober 2020 kl. 17:00, begge dage inklusive.

Erhververe af Tegningsretter via Nasdaq skal være opmærksom på, at det enkelte kontoførende institut kan have interne tidsfrister for udnyttelse af tegningsretter, der afviger fra de i Prospektet angivne tidsfrister.

5.15 Fordelingsplan

Ikke relevant.

5.16 Udbudskurs

Bestyrelsen har besluttet, at de Udbudte Aktier tegnes til 40 kr. pr. Nye Aktie a nominelt 10 kr. Der pålægges ikke Nye Investorer yderligere omkostninger ved tegning af de Udbudte Aktier. Udbudskursen er fastsat under hensyntagen til Bestyrelsens vurdering af muligheden for at opnå tegningstilsagn for min. 20 mio. kr.

Selskabets Eksisterende Aktier handles på Nasdaq pr. 22. september 2020 til 76 kr.

5.17 Kursforskel

Ingen personer er inden for de seneste 12 måneder forud for Udbuddet blevet tilbudt at tegne Aktier i Selskabet til favørkurs.

5.18 Placering og garanti

5.18.1 Tegnings- og Betalingssted

Aktionærens instruks om udnyttelse af tildelte og/eller erhvervede Tegningsretter afgives til eget kontoførende institut.

Spar Nord Bank A/S er aktieudstedende institut for AaB A/S og er bemyndiget til at udstede de Udbudte Aktier gennem VP.

5.18.2 Tegning af Resterende Aktier

Udbudte Aktier, som ikke er blevet tegnet af Eksisterende Aktionærer i henhold til deres fortegningsret ved udnyttelse af Tegningsretter eller af investorer i henhold til erhvervede Tegningsretter inden Tegningsperiodens udløb ("Resterende Aktier"), kan uden kompensation til ihændehavere af uudnyttede tegningsretter tegnes af Eksisterende Aktionærer og investorer i øvrigt, som inden Tegningsperiodens udløb har afgivet bindende tilsagn om tegning af Resterende Aktier til Udbudskursen. Sådanne tilsagn om bindende ordrer skal afleveres til investorens eget kontoførende institut, således at disse kan videreformidles til Spar Nord Bank (Spar Nord Bank, Back Office, Skelagervej 15, 9000 Aalborg, e-mail [email protected], fax 96 34 45 71) inden udløbet af Tegningsperioden. Såfremt de bindende tilsagn om tegning overstiger antallet af Resterende Aktier, vil der blive foretaget allokering efter en fordelingsnøgle, der fastsættes af Bestyrelsen. Allokering vil ske på basis af de indkomne bindende tilsagn, uden at der tages hensyn til, om disse er afgivet af Eksisterende Aktionærer eller investorer i øvrigt.

Eksisterende Aktionærer og investorer, der ikke har Tegningsretter, og som ønsker at tegne Resterende Aktier, kan give bindende tilsagn om tegning gennem deres eget kontoførende institut eller finansiel formidler. Danske Eksisterende Aktionærer samt danske investorer kan benytte den tegningsblanket, der er indeholdt i Prospektet. Udenlandske Eksisterende Aktionærer skal kontakte deres kontoførende institut eller anden finansiel formidler.

Der kan ikke fra AaB's side gives nogen sikkerhed for, at investorer eller Eksisterende Aktionærer, der ønsker at tegne Udbudte Aktier uden Tegningsretter, vil kunne tildeles det ønskede antal Resterende Aktier. Sikkerhed for at modtage det ønskede antal Udbudte Aktier i AaB kan kun gives til Aktionærer og investorer, der erhverver og udnytter Tegningsretter, og kun i tilfælde af at Udbuddet gennemføres. Antallet af Resterende Aktier, der vil kunne tildeles, vil afhænge af, hvor mange af de Udbudte Aktier der ikke er tegnet af Eksisterende Aktionærer eller investorer ved udnyttelse af tildelte og/eller erhvervede Tegningsretter.

5.18.3 Forhåndstilsagn og Garanti

Medlemmer af Selskabets Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere har afgivet bindende tilsagn om tegning i alt 213.734 stk. Udbudte Aktier, svarende til en kursværdi på 8,5 mio. kr. Heraf tegnes 193.989 stk. Udbudte Aktier via udnyttelse af tildelte Tegningsretter.

Her ud over har øvrige investorer afgivet bindende tilsagn om tegning i alt 297.138 stk. Udbudte Aktier, svarende til en kursværdi på 11,9 mio. kr. Heraf tegnes 292.938 stk. Udbudte Aktier via udnyttelse af tildelte Tegningsretter.

Navn Adresse Antal aktier Kursværdi
I/S Byggefelt B Indkildevej 6B, 1., 9210 Aalborg SØ 96.396 3.855.840
Tami Holding ApS Porthushusgade 1, 5. 4., 9000 Aalborg 50.000 2.000.000
Højvangen Holding ApS Vangensvej 25, 9900 Frederikshavn 33.594 1.343.760
Jmk Holding ApS Rosenparken 46, 9240 Nibe 67.000 2.680.000
Regulus ApS Vindfløjen 62, 9380 Vestbjerg 67.000 2.680.000
A. Enggaard Holding A/S Marathonvej 5, 9230 Svenstrup J 67.000 2.680.000
Niels David Nielsen Skovbakkevej 26, 9000 Aalborg 22.234 889.360
Kim Jacobsen Holding ApS Klostermarken 39, 9000 Aalborg 50.000 2.000.000
Kim Jacobsen Klostermarken 39, 9000 Aalborg 6.250 250.000
Brinken Global ApS Stendyssevej 78, 9850 Hirtshals 25.148 1.005.920
Hck Holding Aalborg A/S Gugvej 142B, 9210 Aalborg SØ 25.000 1.000.000
Thomas Bælum Oldfuxvej 1, 9000 Aalborg 1.250 50.000
Tegningstilsagn, i alt 510.872 20.434.880

Tabel 29: Afgivere af bindende, uigenkaldelige tegningstilsagn

5.19 Betalingsformidlere

Aktionærens instruktion om anvendelse af Tegningsretter og tegning af de Udbudte Aktier afgives til Aktionærens kontoførende institut eller anden finansiel formidler.

6. Optagelse til handel og handelsaftaler

6.1 Optagelse til handel

Tegningsretterne har ISIN koden DK0061284916 og vil blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq i perioden fra den 24. september til den 7. oktober 2020 kl. 17:00, begge dage inklusive.

De Udbudte Aktier har ISIN koden DK0061285053 (midlertidig fondskode). Den midlertidige fondskode skal alene anvendes til tegning af de Udbudte Aktier og vil ikke blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq. De Udbudte Aktier forventes registreret i Erhvervsstyrelsen den 16. oktober 2020, hvorefter optagelsen til handel og officiel notering på Nasdaq vil ske i én ISIN kode svarende til ISIN koden for de Eksisterende Aktier, DK0060868966, forventelig den 19. oktober 2020.

6.2 Market maker aftale

Selskabet har indgået market maker aftale med Spar Nord Bank A/S. Market maker aftalen forpligter Spar Nord Bank A/S til at stille såvel købs- som salgspriser i hele Nasdaqs åbningstid for den til enhver tid gældende handelspoststørrelse. Market maker aftalen fastsætter ligeledes et maksimalt spread mellem købs- og salgskurs.

6.3 Overallokering og stabilisering

Selskabet har ikke indgået aftale om overallokering eller stabilisering i forbindelse med Udbuddet.

6.4 Andre regulerede markeder, hvorpå værdipapirer optages

Selskabets Aktier er ikke, og vil ikke blive, optaget til handel og officiel notering på andre regulerede markeder end Nasdaq.

7. Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge

Der er ingen indehavere af Eksisterende Aktier i Selskabet, der ønsker at sælge sine Eksisterende Aktier.

Der er ikke indgået fastfrysningsaftaler med nuværende aktionærer i Selskabet, ligesom der ikke forventes indgået sådanne aftaler med afgivere af Tegningstilsagn.

8. Udgifter ved Udbuddet

De skønnede omkostninger i forbindelse med Udbuddet, som skal betales af AaB A/S, forventes at udgøre 1,0 mio. kr.

Dette beløb inkluderer bl.a. honorar til finansielle og juridiske rådgivere og Selskabets revisor, omkostninger til VP, Nasdaq, trykning, layout og forsendelse.

Ved Fuldtegning af Udbuddet vil bruttoprovenuet udgøre 53,3 mio. kr., mens nettoprovenuet forventes at udgøre 52,3 mio. kr. Ved Minimumsudbuddet vil bruttoprovenuet udgøre 20,4 mio. kr., mens nettoprovenuet forventes at udgøre 19,4 mio. kr.

9. Udvanding

Eksisterende Aktionærer, der udnytter de tildelte Tegningsretter fuldt ud til tegning af de Udbudte Aktier, vil ikke blive udvandet i forbindelse med Udbuddet. Undlader en Eksisterende Aktionær helt eller delvist at udnytte de tildelte Tegningsretter, vil den Eksisterende Aktionærs ejerandel kunne blive udvandet med op til 80 % som følge af Udbuddet.

Tabel 30: Udvanding ved manglende udnyttelse af tildelte Tegningsretter:

Kurs Antal aktier
Før Udbuddet 76,00 333.334
Udbuddet 40,00 1.333.336
Efter Udbuddet 47,20 1.666.670

Aktionærer, der ikke udnytter de tildelte Tegningsretter til tegning af de Udbudte Aktier, vil blive udvandet med ca. 80 % målt på ejerandel.

Den teoretiske kurs på AaB A/S' aktier er ved Fuldtegning efter gennemførelsen af Udbuddet 47,2 kr. Aktionærer, der ikke udnytter de tildelte Tegningsretter til tegning af Udbudte Aktier, vil blive udvandet med 28,80 kr. pr. Eksisterende Aktie.

10. Yderligere oplysninger

10.1Rådgivere

10.1.1 Juridisk rådgiver for AaB A/S Advokatfirmaet.dk Gøteborgvej 18 9200 Aalborg SV

10.1.2 Revisor for AaB A/S EY Godkendt Revisionspartnerselskab Vestre Havnepromenade 2 9000 Aalborg

10.2 Bestilling af Prospektet

Anmodning om udlevering af Prospektet bedes rettet til:

AaB A/S Hornevej 2 9220 Aalborg Øst Telefon 96 35 59 00

Email-adresse: [email protected]

Prospektet kan ligeledes downloades fra Selskabets hjemmeside: www.aabsport.dk

11. Definitioner og ordliste

Tabel 31: Definitioner og ordliste:
Aktier Aalborg Boldspilklub A/S' aktier. Såvel Eksisterende Aktier som Udbudte
Aktier.
Bankdag En dag, hvor bankerne i Danmark holder åbent.
Bestyrelsen Den samlede bestyrelse for AaB A/S, som beskrevet i Del I, afsnit 14
"Direktion, Bestyrelse og Ledende Medarbejdere", bestående af Torben
Fristrup (formand), Jacob Møller Knudsen (næstformand), Lynge Jakobsen,
Kim Jacobsen, Claus Fallingborg, Anders Bjørnstrup og Niels David Nielsen.
Daglig Ledelse Direktionen og Ledende Medarbejdere, som beskrevet i Del I, afsnit 14
"Bestyrelse, Direktion og Ledende Medarbejdere".
DBU Dansk Boldspil Union.
Direktionen Adm. direktør Thomas Bælum.
Eksisterende Aktier 333.340 Eksisterende Aktier i Aalborg Boldspilklub A/S, umiddelbart forud for
Udbuddet.
Eksisterende Aktionærer Aktionærer, der er registreret i VP som aktionærer i Aalborg Boldspilklub A/S
pr. 25. september 2020.
Europæiske turneringer Europæiske turneringer for klubhold - UEFA Champions League og UEFA
Europa League.
Fanklubben AaB's officielle fanklub AaB Support Club.
IFRS International Financial Reporting Standards.
Kapitalnedsættelsen Den på den ekstraordinære generalforsamling den 9. december 2019
vedtagne nedskrivning af den nominelle stykstørrelse på de Eksisterende
Aktier fra nominelt 200 kr. til nominelt 10 kr.
Kr. Danske kroner er valutaen i Danmark.
Ledelsen Bestyrelsen og Direktionen i AaB A/S.
Ledende Medarbejdere Ledende Medarbejdere, som beskrevet i Del I, afsnit 14 "Bestyrelse, Direktion
og Ledende Medarbejdere", bestående af Inge André Olsen (sportschef),
Morten Brinkmann (salgschef), Brian Andersen (Kommunikations- og HR-chef)
og Martin Stigaard Skammelsen (Marketing- og oplevelseschef).
Nasdaq Nasdaq Copenhagen A/S.
Aalborg Portland Park AaB's hjemmebane.
Noteringsdagen Det forventede tidspunkt for optagelse til handel og officiel notering på Nasdaq
for de Udbudte Aktier, er den 19. oktober 2020.
Prospektforordningen Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017.
Prospektdato Den 22. september 2020.

Prospektet Nærværende prospekt dateret den 22. september 2020.
Securities Act U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer.
Selskabet Aalborg Boldspilklub A/S, CVR-nr.10 99 85 30, Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst.
Selskabsloven Bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber. Lov nr. 610 af 28. april
2015 med senere ændringer.
Større Aktionærer De i Del I, afsnit 18 "Større aktionærer" nævnte aktionærer, der hver især ejer
mere end 5 % af Selskabets Aktier forud for Udbuddet.
3F Superligaen Den bedste fodboldrække i Danmark.
Team Danmark Dansk elite idrætsorganisation.
Tegningskurs/Udbudskurs 40 kr. pr. aktie a nominelt 10 kr.
Tegningsperiode 28. september til 9. oktober 2020 kl. 17:00, begge dage inklusive.
Tegningsretter Fortegningsret for Eksisterende Aktionærer til Udbudte Aktier
Tegningstilsagn Bindende tegningstilsagn modtaget forud for offentliggørelsen af Prospektet
fra Bestyrelsen, Direktionen, Ledende Medarbejdere, Eksisterende aktionærer
samt eksterne investorer.
De modtagne tegningstilsagn på i alt 20,4 mio. kr. svarer til Minimumsudbuddet
og sikrer dermed gennemførslen af Udbuddet.
Tildelingstidspunkt 25. september 2020. Det tidspunkt, hvor enhver, der er registreret i VP som
aktionær i Aalborg Boldspilklub A/S, vil have ret til at få tildelt 4 Tegningsretter
for hver Eksisterende Aktie.
Transferaktivitet Aftale mellem to klubber om overdragelse af spillerettigheder fra den ene klub
til den anden klub typisk mod betaling af et transferbeløb til den klub, der giver
afkald på spillerettigheden, hvilken aftale skal godkendes af spilleren.
Udbuddet Udbud af 1.333.336 stk. Udbudte Aktier a nominelt 10 kr. til kurs 40 kr. pr. Aktie
med fortegningsret for Eksisterende Aktionærer i forholdet 1:4.
Udbudte Aktier 1.333.336 stk. aktier, der udbydes med fortegningsret for de Eksisterende
Aktionærer i forbindelse med Udbuddet.
UEFA Det europæiske fodboldforbund Union Des Associations Européennes de
Footbal.
VP VP SECURITIES A/S.
WADA World Anti-Doping Agency er en uafhængig international organisation, oprettet
10. november1999 med det hovedformål at styrke, koordinere og iværksætte
initiativer i kampen mod alle former for doping inden for alle sportsgrene.
AaB A/S, AaB Omfatter Aalborg Boldspilklub A/S, CVR-nr. 10 99 85 30, Hornevej 2, 9220
Aalborg Øst og samtlige dettes aktiviteter.
AaB af 1885, Moderklubben Amatørklubben Aalborg Boldspilklub af 1885. Moderklub for AaB.

DEL III: BILAG

1. Vedtægter

1. NAVN

1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S; Aalborg BK A/S; AaB Håndbold A/S; AaB Ishockey A/S; AaB Konference A/S; AaB Fodbold A/S og AaB College A/S.

2. HJEMSTED

2.1. Selskabets hjemsted er Aalborg Kommune.

3. FORMÅL

3.1. Selskabets formål er at drive professionel idræt, primært fodbold og dermed forbundet virksomhed, herunder handel, service og investering, der naturligt kan foretages i forening med professionel idræt. Derudover er selskabets formål underholdningsvirksomhed, konferencer og events, herunder koncerter samt drift og investering i relation til oplevelsesindustrien og hermed forbundet virksomhed.

4. AKTIEKAPITAL

  • 4.1. Selskabets aktiekapital udgør kr. 3.333.340,00.
  • 4.2. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.
  • 4.3. Aktiekapitalen er fordelt i aktier på kr. 10,00 og multipla heraf.
  • 4.4. Bestyrelsen er i tiden til den 10.12.2024 bemyndiget til at forhøje selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med i alt nom. kr. 20.000.040,00, hvilke aktier skal være ligestillede med den bestående aktiekapital.

Udvidelse af selskabets aktiekapital skal ske med fortegningsret for selskabets aktionærer. Udvidelsen kan ske til favør kurs.

4.5. Bestyrelsen er i tiden til den 10.12.2024 bemyndiget til at forhøje selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med nom. kr. 20.000.040,00, hvilke aktier skal være ligestillede med den bestående aktiekapital.

Udvidelse af selskabets aktiekapital skal ske uden fortegningsret for selskabets aktionærer. Udvidelsen skal ske til markedskurs.

4.6. De nye aktier, der tegnes på grundlag af bemyndigelserne i §4.4. og §4.5., skal være omsætningspapirer og lyde på navn og være noteret i selskabets ejerbog. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, og ingen aktionærer skal være forpligtede til at lade sine aktier indløse helt eller delvist. Aktierne bærer ret til udbytte fra det tidspunkt at regne, der fastsættes af bestyrelsen, dog senest for det regnskabsår, der følger efter kapitalforhøjelsen.

5. AKTIER

5.1. Selskabets aktier skal lyde på navn og kan ikke lyde på eller transporteres til ihændehaveren. Aktierne er omsætningspapirer.

Alle selskabets aktier registreres i VP Securities A/S.

  • 5.2. Ingen aktionær skal være pligtig at lade sine aktier indløse.
  • 5.3. Ingen af selskabets aktier har særlige rettigheder.
  • 5.4. Bestyrelsen skal drage omsorg for, at der føres en ejerbog indeholdende en fortegnelse over samtlige aktier i selskabet.

6. UDBYTTE

6.1. Når det reviderede årsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, udbetales det fastsatte udbytte med frigørende virkning for selskabet til den, der er registreret som aktionær i VP Securities A/S. Udbytte, der ikke er hævet inden 3 år på forfaldsdagen, tilfalder selskabet.

7. DANSK HÅNDBOLD-FORBUND

7.1. Såfremt selskabet efter bestyrelsens nærmere bestemmelse driver håndboldaktiviteter, underkaster selskabet og dets ansatte, spillere, trænere og ledere sig de samme love, bestemmelser, aftaler og myndigheder, som gælder for de under Dansk Håndbold-Forbund (DHF) hørende organisationer og foreninger (og disses spillere, ledere og trænere).

8. GENERALFORSAMLINGER

  • 8.1. Selskabets generalforsamlinger afholdes i Aalborg Kommune.
  • 8.2. Den ordinære generalforsamling afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til myndighederne, så den er modtaget der, inden udløbet af den til enhver tid værende frist i lovgivningen.
  • 8.3. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af en generalforsamling, bestyrelsen eller på begæring af en af de generalforsamlingsvalgte revisorer. Endvidere kan aktionærer, der tilsammen ejer 5% af aktiekapitalen, skriftligt over for bestyrelsen begære ekstraordinær generalforsamling afholdt til behandling af et eller flere i begæringen angivne spørgsmål.
  • 8.4. Fremkommer begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling skal bestyrelsen indkalde til en sådan generalforsamling inden 14 dage efter begæringens modtagelse.

9. INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLINGER

  • 9.1. Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 3 ugers og højst 5 ugers varsel på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk.
  • 9.2. Indkaldelse med dagsorden skal endvidere med samme varsel ske ved almindelig brevforsendelse til enhver i ejerbogen noteret aktionær, der har fremsat begæring om tilsendelse af indkaldelse til generalforsamling.

9.3. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen. Såfremt der foreligger forslag til hvis vedtagelse der kræves kvalificeret majoritet, herunder forslag til vedtægtsændringer, skal indkaldelsen tillige angive disse forslag og deres væsentligste indhold.

10. DAGSORDENEN FOR DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

  • 10.1. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
      1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
      1. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport for selskabet til godkendelse.
      1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
      1. Forslag fra bestyrelsen, om at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens dato til selskabet at erhverve indtil 10% af selskabets aktiekapital mod et vederlag, der ikke må være mere end 10% større eller mindre end den for selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen A/S senest forud for erhvervelsen noterede køberkurs.
      1. Eventuelle forslag fra aktionærer eller bestyrelse.
      1. Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.
      1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
      1. Valg af 1 statsautoriseret revisor.
      1. Eventuelt.
  • 10.2. Forslag fra aktionærerne må for at komme til behandling på den ordinære generalforsamling være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingen.
  • 10.3. Senest 3 uger før hver generalforsamling inklusiv datoen for generalforsamlingens afholdelse skal følgende oplysninger gøres tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk:

-Indkaldelsen.

-Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen. -De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder for den ordinære generalforsamlings vedkommende den senest reviderede årsrapport. -Dagsordenen og de fuldstændige forslag.

-Formularer, der anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev. Gøres disse ikke tilgængelige på internettet, oplyser selskabet på sin hjemmeside, hvordan formularerne kan rekvireres i papirformat og sender formularerne til enhver aktionær, der ønsker det.

11. MØDE PÅ GENERALFORSAMLINGEN

11.1. En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Herudover forudsætter deltagelse, at aktionæren senest 3 dage før generalforsamlingen har løst adgangskort for sig selv og sin eventuelle rådgiver. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

11.2. Aktionæren har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt og løse adgangskort som anført i § 11.1.

12. STEMMER

12.1. På generalforsamlinger tilkommer der hvert aktiebeløb på kr. 10 én stemme.

13. LEDELSE AF GENERALFORSAMLINGEN

  • 13.1. Generalforsamlingen ledes af en af bestyrelsen udpeget dirigent, der afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivning.
  • 13.2. På en generalforsamling kan beslutning kun tages om de i dagsordenen anførte forslag og ændringsforslag hertil.

14. VEDTAGELSE AF BESLUTNINGER

  • 14.1. Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpel stemmeflerhed medmindre andet følger af lovgivningen eller nærværende vedtægter. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. I tilfælde af stemmelighed ved valg foretages ny afstemning blandt dem, som har opnået samme stemmetal. Står stemmerne herefter atter lige, trækkes der lod.
  • 14.2. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig såfremt den tiltrædes af samtlige aktionærer.
  • 14.3. Beslutning om ændring af vedtægternes § 15.2, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede aktionærer.
  • 14.4. Beslutning om ændring af selskabets navn, hjemsted og formål, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jfr. Selskabslovens § 107, stk. 2.
  • 14.5. Til vedtagelse af beslutning om vedtægtsændringer eller om selskabets opløsning, der er fremsat eller tiltrådt af en enig bestyrelse, kræves – for så vidt der ikke i lovgivningen kræves større majoritet eller enstemmighed – at beslutningen vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde samt de særlige regler i Selskabslovens § 107, stk. 2.
  • 14.6. Dersom forslag om vedtægtsændringer ikke er fremsat eller tiltrådt af en enig bestyrelse, kræves endvidere, at mindst 2/3 af såvel det samlede antal stemmer som af den stemmeberettigede aktiekapital er repræsenteret på generalforsamlingen. Dersom dette qourumkrav ikke er opfyldt, kan vedtagelse alligevel ske på en ny generalforsamling, hvis beslutningen der vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
  • 14.7. Over det på en generalforsamling passerede indføres en beretning i en dertil af bestyrelsen autoriseret forhandlingsprotokol, der underskrives af dirigenten. Inden 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk, ligesom afstemningsresultater offentliggøres på samme måde.

15. SELSKABETS LEDELSE

  • 15.1. Selskabet ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer.
  • 15.2. Der udpeges 2 bestyrelsesmedlemmer af bestyrelsen for AaB af 1885, der ligeledes udpeger en suppleant for disse.
  • 15.3. De øvrige 3-5 medlemmer vælges af generalforsamlingen.
  • 15.4. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
  • 15.5. Bestyrelsen forestår ledelsen af selskabets anliggender.
  • 15.6. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal således tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarlig i forhold til selskabets drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde.
  • 15.7. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling og vælger af sin midte en formand og en næstformand.
  • 15.8. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt ved en forretningsorden nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
  • 15.9. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer er til stede, og mødet i øvrigt er lovligt indvarslet. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.
  • 15.10. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  • 15.11. Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
  • 15.12. Bestyrelsesmedlemmer lønnes med fast vederlag. Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter erhvervets art og arbejdets omfang samt, hvad der måtte anses for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling. Det samlede årshonorar angives i årsregnskabet og indstilles sammen med dette til generalforsamlingens godkendelse.
  • 15.13. Der er udarbejdet overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af selskabets ledelse, jfr. Selskabslovens § 139. Disse retningslinier er vedtaget på selskabets generalforsamling og kan bl.a. ses på selskabets hjemmeside (www.aabsport.dk).

16. BESTYRELSEN

  • 16.1. Bestyrelsen ansætter en direktion til at lede den daglige drift.
  • 16.2. Bestyrelsen kan meddele prokura.
  • 16.3. Direktionen skal følge de retningslinier og anvisninger som bestyrelsen har givet.

17. TEGNINGSREGEL

17.1. Selskabet tegnes af a) bestyrelsens formand og næstformand i forening eller b) bestyrelsens formand eller næstformand i forening med et bestyrelsesmedlem eller c) bestyrelsens formand eller næstformand i forening med en direktør eller d) den samlede bestyrelse.

18. REVISION

18.1. Revision af selskabets årsrapport foretages af én statsautoriseret revisor eller et revisionsfirma. Revisor, henholdsvis revisionsfirma vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

19. REGNSKAB

  • 19.1. Selskabets regnskabsår er kalenderåret.
  • 19.2. Årsrapporten skal opgøres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning om aflæggelse af årsregnskab.

Aalborg, den 10. december 2019

2. Tegningsblanket

Tegning af Udbudte Aktier, som ikke er blevet tegnet af AaB's Aktionærer ved udnyttelse af tildelte Tegningsretter eller af andre investorer ved udnyttelse af erhvervede Tegningsretter ("Resterende Aktier") i AaB A/S.

Instruktion om udnyttelse af Tegningsretter skal ikke ske ved anvendelse af nærværende tegningsblanket, men på sædvanlig vis ved henvendelse til Aktionærens/Investorens eget kontoførende institut. Denne tegningsblanket kan alene anvendes af:

    1. Danske Eksisterende Aktionærer, der ønsker at tegne Resterende Aktier.
    1. Danske Investorer, der ikke er Eksisterende Aktionærer, der ønsker at tegne Resterende Aktier.

DENNE TEGNINGSBLANKET SKAL INDLEVERES TIL AKTIONÆRENS/INVESTORENS EGET KONTOFØRENDE INSTITUT TIL GODKENDELSE OG BEHANDLING.

DK006128505
40,00 kr. pr. Aktie
28. september til 9. oktober 2020 kl. 17:00
19. oktober 2020
13. oktober 2020

Resterende Aktier kan uden kompensation til indehaverne af ikke-udnyttede Tegningsretter tegnes af Eksisterende Aktionærer og danske investorer i øvrigt, der inden Tegningsperiodens udløb har afgivet bindende tilsagn om at tegne Udbudte Aktier til Udbudskursen.

Eksisterende Aktionærer og danske investorer, der ønsker at tegne Resterende Aktier, skal gøre dette ved at afgive bindende, uigenkaldeligt tilsagn gennem deres eget kontoførende institut. Danske Eksisterende Aktionærer og danske investorer kan benytte denne tegningsblanket, der er vedhæftet Prospektet. Udenlandske Eksisterende Aktionærer skal kontakte deres kontoførende institut.

Tegningsblanketterne skal være eget kontoførende institut i hænde i så god tid, at de kan behandles og være Spar Nord Bank (Spar Nord Bank, Back Office, Skelagervej 15, 9000 Aalborg, email [email protected], fax 96 34 45 71) i hænde senest den 9. oktober 2020, kl. 17:00. Tilsagn er bindende, uigenkaldelige og kan ikke ændres eller annulleres.

Bemærk at kun kontoførende institutter og kunder i Spar Nord Bank må sende nærværende blanket direkte til Spar Nord Bank.

I det tilfælde, at bindende tilsagn afgivet af Eksisterende Aktionærer og danske investorer i øvrigt overstiger antallet af Resterende Aktier, vil der blive foretaget allokering på basis af en fordelingsnøgle, der besluttes af Bestyrelsen. Allokering vil ske på basis af de indkomne tilsagn, uden hensyn til om tegnerne er Aktionærer eller ikke-Aktionærer.

Der kan fra AaB's side ikke gives nogen sikkerhed for, at Eksisterende Aktionærer eller danske investorer, der ønsker at tegne Udbudte Aktie, vil kunne tildeles Resterende Aktier. Sikkerhed for at tegne Udbudte Aktier i AaB i det ønskede omfang kan kun gives til Eksisterende Aktionærer og investorer, der erhverver og udnytter Tegningsretter, og kun i tilfælde af at Udbuddet gennemføres.

Tegningsblanketten eller nogen del eller kopi heraf må ikke medtages, sendes eller distribueres, direkte eller indirekte, til andre lande end Danmark, herunder i særdeleshed ikke til USA, Canada, Australien eller Japan.

FOR DANSKE EKSISTERENDE AKTIONÆRER OG ANDRE DANSKE INVESTORER

Jeg/vi afgiver bindende tegningsordre på op til _______________ stk. eller for kursværdi op til _______________ kr. Resterende Aktier a nom. 10 kr. i AaB A/S til 40,00 kr. pr. aktie.

AKTIONÆR-/INVESTORERKLÆRING

Denne tegningsordre afgives på vilkår som anført i Prospektet dateret 22. september 2020. Tegning af de Resterende Aktier sker på baggrund af Prospektet.

Afgivelse af tegningsordre er bindende og uigenkaldelig.

Jeg/vi forpligter mig/os til at betale modværdien af de tildelte Aktier til Udbudskursen. Betalingen forventes at finde sted den 13. oktober 2020 i henhold til nota, der tilsendes mig/os, mod registrering af de tildelte Aktier i VP.

OPLYSNINGER OG UNDERSKRIFT

Navn: VP-konto:
Adresse: Kontonr. til afregning:
Postnr. og by: Kontoførende institut:
Telefon:
Dato:
Underskrift:
De nye aktier vil blive registreret på den pågældende aktionærs/investors VP-konto i VP.
Forbeholdt kontoførende institut:

Reg.nr.:_______________________________ CD-ident.:_______________________________

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.