AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Københavns Lufthavne

Quarterly Report Nov 12, 2020

3371_iss_2020-11-12_bfc37dca-9c5a-4af3-909f-ef6d08ab9a45.pdf

Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Delårsrapport for Københavns Lufthavne A/S (CPH) for perioden 1. januar til 30. september 2020

Selskabsmeddelelse København, den 12. november 2020

Postboks 74 Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup

Kontaktperson: Rasmus Lund Finansdirektør

Tlf.: 3231 3231 E-mail: [email protected] www.cph.dk

CVR-nr. 14 70 72 04

DELÅRSRAPPORT FOR KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S (CPH) FOR PERIODEN
1. JANUAR – 30. SEPTEMBER 2020 3
Resume for de første ni måneder af 2020 3
Highlights af resultaterne 4
Forventninger til 2020 5
HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN 6
LEDELSENS FINANSIELLE REDEGØRELSE 7
Øvrige resultatposter 8
Pengestrømsopgørelse 8
Resultatopgørelse 9
Aeronautisk segment 11
Ikke-aeronautisk segment 12
Risici og usikkerheder 13
KONCERNREGNSKAB 14
Resultatopgørelse 14
Totalindkomstopgørelse 15
Balance 16
Pengestrømsopgørelse 18
Egenkapitalopgørelse 19
Noter 20
LEDELSESPÅTEGNING 24

DELÅRSRAPPORT FOR KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S (CPH) FOR PERIODEN 1. JANUAR – 30. SEPTEMBER 2020

Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. september 2020.

RESUME FOR DE FØRSTE NI MÅNEDER AF 2020

I årets første ni måneder var der 6,7 mio. rejsende i Københavns Lufthavne (CPH), hvilket var 71,3% færre end samme periode sidste år. CPH er dermed fortsat hårdt ramt af følgerne fra coronapandemien, der for alvor satte ind i marts måned, hvor det meste af verden lukkede ned. Henover sommeren kom der lidt gang i rejseaktiviteten igen, men i takt med at smittespredningen steg, og rejserestriktionerne blev skærpet betydeligt, forsvandt den spirende optimisme i efterspørgslen på rejser. For at imødegå faldet i passagerindtægterne, har CPH iværksat besparelser på både investeringer og operationelle omkostninger, og i slutningen af august måtte lufthavnen desværre nedlægge over 600 stillinger for at imødegå betydeligt lavere aktivitetsniveau.

Det voldsomme dyk i passagertallene påvirkede resultatet for de første ni måneder for CPH markant. Hovedparten af CPH's indtjening kommer primært to steder fra. Det ene er trafikken, som er drevet af antallet af afgående passagerer. Det andet er shoppingcenteret og de kommercielle aktiviteter, som er blevet kraftigt reduceret som følge af de meget få passagerer. Det rammer indtjeningen hårdt, og derfor har CPH reelt holdt lufthavnen åben ved hjælp af CPH' bankfaciliteter siden COVID-19-udbruddet, selv om CPH har gjort brug af statens hjælpepakker.

CPH realiserede således et underskud før skat på DKK 453,6 mio. for årets første tre kvartaler. Til sammenligning fik lufthavnen i samme periode af 2019 et overskud før skat på DKK 1.065,3 mio. Underskuddet skal ses i sammenhæng med det markante fald i omsætningen i såvel den aeronautiske som den ikke-aeronautiske del af forretningen. Samlet set opnåede CPH en omsætning på DKK 1.325,0 mio. – et fald på 59,8%. sammenlignet med de tre første kvartaler af 2019, hvor omsætningen landede på DKK 3.298,9 mio.

I maj 2020 indgik CPH en to-årig kreditfacilitet på i alt DKK 6 mia. med en gruppe af banker. Samtidig har CPH indgået en fritagelsesaftale med eksisterende långivere, hvilket fritager CPH fra visse lånekrav til og med første kvartal 2021. Den nye facilitet, den stærke støtte fra CPH's aktionærer og fritagelsesaftalerne sikrer, at CPH fortsat vil være i stand til at opfylde sine finansielle og investeringsmæssige forpligtelser i den nærmeste fremtid.

Sommerens optimisme blev kortvarig

CPH's finansielle resultater afspejlede, at store dele af lufthavnens aktiviteter i løbet af marts og de følgende måneder blev sat på et vågeblus. Rækker af parkerede fly, lukkede butikker og mennesketomme terminaler blev den nye virkelighed i forårsmånederne. I midten af juni introducerede de europæiske luftfartsmyndigheder nye retningslinjer om værnemidler, hygiejne og afstand for de rejsende og de ansatte i lufthavnene. Samtidig kom smittespredningen under kontrol i flere af de europæiske lande, hvilket fik mange lande til igen at åbne for rejser.

Det medførte en stigning i passagertrafikken i sommermånederne – men dog fortsat på et niveau, der var langt fra normalen. Hvor der i første uge af juni alene var rutefly til og fra 18 forskellige destinationer, steg dette støt i sommerens løb indtil august måned, hvor antallet af destinationer voksede til omkring 100. Men trods mange destinationer lå passagertallet i de tre sommermåneder fortsat 80-85% lavere sammenlignet med sommeren 2019 grundet et betydeligt lavere antal udbudte rutefrekvenser. Samlet set for perioden januar til september 2020 var der tale om et fald i passagertallet på 16,6 mio. – eller 71,3% sammenlignet med samme periode i 2019.

I løbet af tredje kvartal begyndte rejsevejledningerne igen at blive skærpet som følge af en genopblusning af corona-smitten på tværs af det europæiske kontinent, hvilket atter fik passagertallene til at falde markant. Det håb, som alle i branchen havde, om en gradvis forbedring og genetablering af flytrafikken henover andet halvår, blev slukket i takt med, at rejsevejledningerne blev skærpet uge efter uge. Det ramte ikke kun CPH's kerneforretning her i lufthavnen, men hele turismebranchen i Danmark. Det havde desværre meget alvorlige konsekvenser for mange, som mistede deres job og indtægtsgrundlag. Også CPH har været nødsaget til at afskedige mange dygtige kolleger som følge af krisen. I slutningen af august måtte CPH således træffe den meget vanskelige beslutning at igangsætte en større afskedigelsesrunde. I alt blev 625 fuldtidsstillinger nedlagt gennem afskedigelser, nedlæggelse af vakante stillinger og frivillige fratrædelser.

Nedlæggelsen af stillinger i august bidrog til at reducere lufthavnens årlige driftsomkostninger med omkring DKK 325 mio., hvor kun en begrænset del vil få effekt i 2020 grundet opsigelsesvarsler.

Yderligere omkostningstiltag på grund af dramatisk drop i passagertrafik

Som følge af det markante fald i passagertrafikken i de seneste måneder, har CPH i tillæg til ovenstående besluttet at iværksætte yderligere omkostningsbesparende initiativer. Det vil bl.a. ske ved at benytte regeringens tiltag for arbejdsfordeling samt øge opkvalificeringen og efteruddannelsen af medarbejdere. Derudover er det forventningen, at det vil blive nødvendigt at nedlægge yderligere stillinger. Initiativerne vil tilsammen give en yderligere årlig besparelse svarende til ca. 325 fuldtidsstillinger. Størsteparten af denne besparelse vil dog blive fundet gennem arbejdsfordeling og uddannelsesinitiativer, og dermed ikke afskedigelser.

Hurtige test er nøglen til en reel genstart af flytrafikken

Lufthavnen kan dog ikke alene spare sig til at vende det nuværende underskud til fornyet overskud. Der skal etableres mere grundlæggende rammer for, at en egentlig genetablering af flyrejser kan finde sted, når den nuværende opblussen i smitte er under kontrol. Af samme grund har CPH i regi af regeringens genstartsteams bl.a. arbejdet for, at der snarest muligt etableres en testløsning, hvor ankommende passagerer fra lande, der i rejsevejledningerne er kategoriseret rød eller orange, skal lade sig teste ved ankomst til Danmark og på mindre end 30 min. få svar på, om de er smittede. Sådanne hurtige test er i øjeblikket ved at blive afprøvet i andre europæiske lufthavne. Bestyrelsen og ledelsen i CPH er af den opfattelse, at indførelsen af en hurtig testløsning på tværs af de lande, vores flyselskaber flyver til og fra, er afgørende for at sikre en genrejsning af flytrafikken i CPH og den økonomiske gevinst, som hele luftfartsbranchen bidrager med til verdenshandelen.

Bæredygtig omstilling har ikke tabt fart trods COVID-19

Trods faldende passagertal og arbejdet med at genetablere flytrafikken i kølvandet af coronapandemien, har CPH samtidig fastholdt et fortsat stort fokus på den bæredygtige omstilling af luftfarten og lufthavnen.

I andet kvartal afleverede CPH sammen med resten af luftfartsbranchen i regi af Klimapartnerskaberne branchens konkrete bud på, hvordan luftfarten kan gennemføre en bæredygtig omstilling. Kort tid efter gik CPH sammen med en række andre større danske virksomheder og Københavns Kommune og lancerede ideen om at opføre en ny facilitet til produktion af bæredygtigt brændstof i Storkøbenhavn. Produktionsfaciliteten skal bane vejen for, at der inden for en overskuelig fremtid kan produceres bæredygtige brændstoffer til lastbiler, skibe og fly.

Partnerskabet har i tredje kvartal yderligere modnet projektet. Bl.a. er der indsendt en ansøgning om økonomisk støtte fra Innovationsfonden, der - sammen med et trecifret millionbeløb fra de deltagende virksomheder – bl.a. skal skabe grundlaget for, at første fase af projektet kan igangsættes og måske stå klar allerede i 2023.

Derudover vandt et konsortium ledet af CPH og Teknologisk Institut i oktober, i samarbejde med 14 andre europæiske partnere, et EU-udbud om at skabe fremtidens bæredygtige lufthavn.

HIGHLIGHTS AF RESULTATERNE

  • Passagertallet i Københavns Lufthavn udgjorde 6,7 mio., i de første ni måneder af 2020, hvilket var 71,3% mindre end samme periode sidste år grundet COVID-19. Antallet af lokaltafgående passagerer udgjorde 2,7 mio. (71,4% færre end sidste år), og transfer- og transitpassagerer udgjorde 0,6 mio. (73,1% færre end sidste år).
  • Omsætningen udgjorde DKK 1.325,0 mio. (2019: DKK 3.298,9 mio.), hvilket var et fald på 59,8% ift. sidste år primært som følge af COVID-19.
  • EBITDA var tilsvarende påvirket og udgjorde DKK 285,0 mio. (2019: DKK 1.847,0 mio.), hvilket var 84,6% mindre end sidste år.

  • EBIT udgjorde et underskud på DKK 366,4 mio. (2019: overskud på DKK 1.163,7 mio.), hvilket var et fald på DKK 1.530,1 mio.

  • Nettofinansieringsomkostningerne var DKK 11,2 mio. lavere end sidste år, hovedsageligt på grund af lavere gennemsnitlig rente.
  • Resultat før skat faldt DKK 1.518,9 mio. til et underskud på DKK 453,6 mio. (2019: overskud på DKK 1.065,3 mio.).
  • Anlægsinvesteringer udgjorde DKK 1.229,0 mio. i de første ni måneder af 2020 (2019: DKK 1.601,4 mio.). Investeringer i årets første ni måneder omfatter bl.a. udvidelse af Terminal 3, færdiggørelse af Finger E, opførelse af parkeringsanlæg, nye bagagefaciliteter, diverse IT-systemer samt diverse forbedrende vedligeholdelse.

FORVENTNINGER TIL 2020

Underskuddet for de første ni måneder af 2020 skal ses i lyset af det kraftige fald i omsætningen fra både den aeronautiske og den ikke-aeronautiske del af CPH's forretning som følge af COVID-19. Den svage stigning i trafikken over sommeren var kortvarig, og i løbet af tredje kvartal blev rejserestriktionerne skærpet igen, hvilket udløste endnu et kraftigt fald i antallet af passagerer. Dette blev efterfulgt af yderligere restriktioner efter balancedagen.

Med baggrund i den finansielle udvikling år-til-dato og med udsigten til en meget begrænset passagertrafik i resten af året, forventer CPH en betydelig nedgang i omsætningen sammenlignet med 2019. Sammenholdt med omkostningerne til at holde lufthavnen i drift forventer CPH nu at realisere et samlet underskud for 2020 på mellem DKK 550 og 700 mio. efter skat.

Fortsat stram likviditetsstyring og mere effektiv organisering af driften

Ledelsen i CPH har igangsat handlinger med betydelig positiv effekt på resultatet, herunder væsentlige omkostningsreduktioner. Dette har medført besparelser på mere end DKK 200 mio. alene på eksterne omkostninger, eksklusive statslige hjælpepakker, i 2020. Dertil kommer reduktioner i investeringer i niveauet DKK 700 mio.

Derudover har CPH iværksat tilpasning af organisationen til det aktuelle aktivitetsniveau som anført i selskabsmeddelelsen af 5. august 2020 såvel som på side fire i denne kvartalsrapport. Tilpasningen af organisationen vil have begrænset effekt i 2020, men samlet bidrager tilpasningerne til en reduktion i lufthavnens årlige driftsomkostninger i størrelsesordenen DKK 500 mio.

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN

Q3 2020 Q3 2019 ÅTD 2020 ÅTD 2019 2019
Resultatopgørelse (DKK mio.)
Omsætning 390 1.199 1.325 3.299 4.346
heraf aeronautisk omsætning 161 683 592 1.858 2.415
heraf ikke-aeronautisk omsætning 229 516 733 1.441 1.931
EBITDA 28 715 285 1.847 2.370
heraf aeronautisk EBITDA -137 305 -246 720 879
heraf ikke-aeronautisk EBITDA 165 410 531 1.127 1.491
EBIT -204 481 -366 1.164 1.432
heraf aeronautisk EBIT -318 122 -754 187 147
heraf ikke-aeronautisk EBIT 114 359 388 977 1.285
Nettofinansieringsomkostninger 22 33 87 98 139
Resultat før skat -226 448 -454 1.065 1.293
Resultat efter skat -176 345 -354 820 1.020
Totalindkomstopgørelse (DKK mio.)
Anden totalindkomst -5 13 40 54 68
Totalindkomst -181 358 -314 874 1.088
Balance (DKK mio.)
Materielle anlægsaktiver 13.632 12.654 13.632 12.654 12.995
Finansielle anlægsaktiver 113 136 113 136 197
Aktiver i alt 14.631 13.886 14.631 13.886 14.147
Egenkapital 2.945 3.045 2.945 3.045 3.259
Rentebærende gæld 9.342 8.307 9.342 8.307 8.388
Investeringer i materielle anlægsaktiver 292 456 1.192 1.514 2.051
Investeringer i immaterielle anlægsaktiver 9 26 37 87 91
Pengestrømsopgørelse (DKK mio.)
Pengestrømme fra driftsaktivitet -19 768 115 1.314 1.774
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -300 -567 -1.210 -1.537 -2.139
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 283 -194 1.095 97 226
Likvider ultimo 20 33 20 33 19
Nøgletal
EBITDA-margin 7,1% 59,6% 21,5% 56,0% 54,5%
EBIT-margin -52,2% 40,1% -27,7% 35,3% 33,0%
Aktivernes omsætningshastighed 0,11 0,35 0,12 0,33 0,33
Afkastningsgrad -5,6% 14,2% -3,4% 11,7% 10,7%
Egenkapitalforrentning -23,2% 46,3% -15,2% 35,7% 32,2%
Soliditetsgrad 20,1% 21,9% 20,1% 21,9% 23,0%
Resultat pr. aktie à DKK 100 (EPS) -22,4 44,0 -45,1 104,5 130,0
Cash earnings pr. aktie à DKK 100 (CEPS) 7,0 73,8 37,9 191,6 249,5
Indre værdi i DKK pr. aktie à DKK 100 375,2 388,0 375,2 388,0 415,2
NOPAT-margin -2,8% 26,0% -2,8% 26,0% 26,0%
Den investerede kapitals omsætningshastighed 0,18 0,37 0,18 0,37 0,36
ROCE* -0,8% 12,4% -0,8% 12,4% 11,9%

* ROCE er beregnet på baggrund af rapporteret EBIT for de sidste fire kvartaler.

LEDELSENS FINANSIELLE REDEGØRELSE

Resultat for de første tre kvartaler i 2020

Med et fald i antallet af passagerer på 71,3% i de første ni måneder af 2020 er Københavns Lufthavn forsat hårdt ramt af følgerne af den globale coronapandemi. Henover sommeren kom der lidt gang i rejseaktiviteten igen, men i takt med at smittespredningen steg, og rejserestriktionerne blev skærpet betydeligt, forsvandt den spirende optimisme i efterspørgslen på rejser. Det har påvirket både trafikindtægterne og indtægterne fra shoppingcentret samt parkering negativt.

Koncernens resultat før skat for de første ni måneder udgjorde et underskud på DKK 316,2 mio. (2019: overskud på DKK 1.074,1 mio.), når der korrigeres for særlige forhold på DKK 137,4 mio., som primært vedrørte omkostninger til omstrukturering.

Resultat ift. 2019

Koncernomsætningen i de første ni måneder af 2020 udgjorde DKK 1.325,0 mio., svarende til 59,8% mindre end sidste år. Den aeronautiske omsætning udgjorde DKK 592,1 mio., hvilket var 68,1% mindre end de første ni måneder af 2019. Det skyldes primært faldet i antallet af passagerer som følge af COVID-19. Den ikke-aeronautiske omsætning udgjorde DKK 732,9 mio., hvilket var 49,1% mindre end de første ni måneder af 2019. Som følge af COVID-19 har størstedelen af koncessionærerne i restaurant- og kiosksegmentet, samt banker og specialbutikker holdt lukket i sidste del af første kvartal, samt andet og tredje kvartal 2020. Delvis genåbning begyndte i tredje kvartal.

Grundet tilpasning af omkostninger og effekten af statens hjælpepakker er nettodriftsomkostningerne inklusive afskrivninger og andre driftsindtægter reduceret med DKK 572,4 mio. ift. sidste år og udgjorde DKK 1.554,0 mio., når der korrigeres for særlige forhold. Eksterne omkostninger faldt DKK 123,6 mio. hovedsageligt grundet tilpasning af omkostningerne til det lavere aktivitetsniveau. Personaleomkostninger faldt DKK 82,4 mio. bl.a. pga. færre fuldtidsansatte og mindre overarbejde. I andre driftsindtægter er der indregnet en kompensation på DKK 327,4 mio. fra statens hjælpepakker primært vedr. lønkompensation og kompensation for faste omkostninger. Afskrivningerne faldt DKK 31,9 mio., hovedsageligt pga. færre straksafskrivninger på anlæg ifm. Kapacitetsudvidelsesprojekter.

Korrigeret for særlige forhold udgjorde EBITDA DKK 422,4 mio., hvilket er 77,2% mindre end de første ni måneder af 2019. EBITDA udgjorde DKK 285,0 mio., hvilket er 84,6% mindre end 2019.

Nettofinansieringsomkostningerne udgjorde DKK 87,2 mio., hvilket var DK 11,2 mio. lavere end samme periode i 2019. Det skyldes hovedsagelig en lavere gennemsnitlig rente.

Resultat før skat korrigeret for særlige forhold blev et underskud på DKK 316,2 mio., hvilket er et fald på DKK 1.390,3 mio. ift. sidste år. Resultat før skat udgjorde et underskud på DKK 453,6 mio.

3. kvartal År til dato
DKK mio. 2020 2019 Udv. Pct. 2020 2019 Udv. Pct.
Omsætning 390,2 1.199,2 -809,0 -67,5% 1.325,0 3.298,9 -1.973,9 -59,8%
EBITDA 27,4 714,6 -687,2 -96,2% 285,0 1.847,0 -1.562,0 -84,6%
EBIT -203,7 480,8 -684,6 - -366,4 1.163,7 -1.530,1 -
Nettofinansieringsomkostninger 22,0 32,5 -10,5 -32,4% 87,2 98,4 -11,2 -11,4%
Resultat før skat -225,7 448,3 -674,0 - -453,6 1.065,3 -1.518,9 -

ØVRIGE RESULTATPOSTER

Nettofinansieringsomkostninger

År til dato
DKK mio. 2020 2019 Udv.
Renter 122,7 148,2 -25,5
Aktiverede renter på
anlægsaktiver under
udførelse -45,8 -52,6 6,8
Markedsværdireguleringer
Øvrige finansielle
-2,2 - -2,2
omkostninger
Gevinst ved salg af
13,2 2,8 10,4
værdipapirer -0,7 - -0,7
I alt 87,2 98,4 -11,2

Nettofinansieringsomkostningerne er DKK 11,2 mio. lavere end samme periode i 2019.

Renteomkostningerne faldt DKK 25,5 mio. grundet en lavere gennemsnitlig rente samt indfrielse af renteswap i juni sidste år ifm. indfrielse af et lån før tid.

Aktiverede renter på igangværende anlægsaktiver under udførelse faldt DKK 6,8 mio. primært grundet en lavere gennemsnitlig rente delvist modsvaret af større igangværende arbejder.

De øvrige finansielle omkostninger er steget DKK 10,4 mio. pga. højere gebyr grundet større garanterede kreditfaciliteter.

Skat af periodens resultat

Skat af periodens resultat blev indregnet på baggrund af den estimerede skat. Da periodens skat var negativ, blev der optaget et skatteaktiv på DKK 100,1 mio. i balancen.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

År til dato
DKK mio. 2020 2019 Udv.
Pengestrømme fra:
Driftsaktivitet 115,4 1.314,1 -1.198,7
Investeringsaktivitet -1.209,6 -1.536,6 327,0
Finansieringsaktivitet 1.095,0 96,8 998,2
Periodens ændring i likviditet 0,8 -125,7 126,6
Likvider ved årets begyndelse 19,2 159,1 -139,9
Likvider ved periodens
udgang 20,0 33,4 -13,4

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Udviklingen i pengestrømme fra driftsaktivitet kan primært henføres til mindre omsætning som følge af COVID-19, som delvist blev modsvaret af færre omkostninger grundet lavere aktivitet, hjælpepakker fra staten samt lavere skattebetalinger.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Udviklingen i pengestrømme fra investeringsaktivitet kan primært henføres til køb af materielle og immaterielle anlægsaktiver. De største investeringer i de første ni måneder af 2020 omfattede bl.a. udvidelse af Terminal 3, færdiggørelse af Finger E, opførelse af nyt parkeringsanlæg, nye bagagefaciliteter, diverse ITsystemer samt diverse forbedrende vedligeholdelse.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Finansieringsaktiviteter vedrørte primært optagelse af nye lån, delvist modsvaret af tilbagebetaling af tre eksisterende lån samt afdrag på lån.

Likvider

Pr. 30. september 2020 havde CPH DKK 20,0 mio. i likvider (30. september 2019: DKK 33,4 mio.).

Finansiering

I maj måned indgik CPH en to-årig kreditfacilitet på i alt DKK 6 mia. med en gruppe af banker. Den nye facilitet er en kombination af et to-årigt lån på DKK 2 mia. og en to-årig kreditfacilitet på DKK 4 mia. Samtidig har CPH indgået en fritagelsesaftale med eksisterende långivere, hvilket fritager CPH fra visse lånekrav til og med første kvartal 2021. Den nye kreditfacilitet og fritagelsesaftale sikrer, at CPH vil være i stand til fortsat at møde sine finansielle og investeringsmæssige forpligtelser.

RESULTATOPGØRELSE

1. januar - 30. september 2020
Inklusive særlige Særlige forhold Korrigeret for
forhold særlige forhold
DKK mio.
Omsætning 1.325,0 - 1.325,0
Andre driftsindtægter 336,2 - 336,2
Eksterne omkostninger 264,3 -0,8 263,5
Personaleomkostninger 1.111,9 -136,6 975,3
EBITDA 285,0 137,4 422,4
Afskrivninger på immaterielle og
materielle anlægsaktiver 651,4 - 651,4
Resultat før renter og skat -366,4 137,4 -229,0
Nettofinansieringsomkostninger 87,2 - 87,2
Resultat før skat -453,6 137,4 -316,2
Skat af periodens resultat -99,8 30,2 -69,6
Periodens resultat -353,8 107,2 -246,6
1. januar - 30. september 2019
Inklusive særlige Særlige forhold Korrigeret for
forhold særlige forhold
DKK mio.
Omsætning 3.298,9 - 3.298,9
Andre driftsindtægter 1,7 - 1,7
Eksterne omkostninger 388,7 -1,6 387,1
Personaleomkostninger 1.064,9 -7,2 1.057,7
EBITDA 1.847,0 8,8 1.855,8
Afskrivninger på immaterielle og
materielle anlægsaktiver 683,3 - 683,3
Resultat før renter og skat 1.163,7 8,8 1.172,5
Nettofinansieringsomkostninger 98,4 - 98,4
Resultat før skat 1.065,3 8,8 1.074,1
Skat af periodens resultat 244,9 1,9 246,8
Periodens resultat 820,4 6,9 827,3
3. kvartal 2020
Inklusive særlige
forhold
Særlige forhold Korrigeret for
særlige forhold
DKK mio.
Omsætning 390,2 - 390,2
Andre driftsindtægter 115,8 - 115,8
Eksterne omkostninger 69,4 - 69,4
Personaleomkostninger 409,1 -129,3 279,8
EBITDA 27,5 129,3 156,8
Afskrivninger på immaterielle og
materielle anlægsaktiver 231,2 - 231,2
Resultat før renter og skat -203,7 129,3 -74,4
Nettofinansieringsomkostninger 22,0 - 22,0
Resultat før skat -225,7 129,3 -96,4
Skat af periodens resultat -49,7 28,4 -21,3
Periodens resultat -176,0 100,9 -75,1
3. kvartal 2019
Inklusive særlige Særlige forhold Korrigeret for
forhold særlige forhold
DKK mio.
Omsætning 1.199,2 - 1.199,2
Andre driftsindtægter 1,0 - 1,0
Eksterne omkostninger 133,8 -0,7 133,1
Personaleomkostninger 351,8 -3,5 348,3
EBITDA 714,6 4,2 718,8
Afskrivninger på immaterielle og
materielle anlægsaktiver 233,8 - 233,8
Resultat før renter og skat 480,8 4,2 485,0
Nettofinansieringsomkostninger 32,5 - 32,5
Resultat før skat 448,3 4,2 452,5
Skat af periodens resultat 103,1 0,9 104,0
Periodens resultat 345,2 3,3 348,5

Opdeling på segmenter

CPH har valgt at gennemgå udviklingen i driften og resultatet for perioden med udgangspunkt i segmentopdelingen.

CPH's resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, egenkapitalopgørelse samt noterne for perioden 1. januar – 30. september 2020 er vist på side 14-23.

Omsætning og resultat pr. segment

År til dato Omsætning Resultat før renter og skat
DKK mio. 2020 2019 Udv. Pct. 2020 2019 Udv. Pct.
Aeronautisk 592,1 1.858,0 -1.265,9 -68,1% -754,3 186,9 -941,2 -
Ikke-aeronautisk 732,9 1.440,9 -708,0 -49,1% 387,9 976,8 -588,9 -60,3%
I alt 1.325,0 3.298,9 -1.973,9 -59,8% -366,4 1.163,7 -1.530,1 -

AERONAUTISK SEGMENT

3. kvartal
År til dato
Hele året
DKK mio. 2020 2019 Udv. Pct. 2020 2019 Udv. Pct. 2019
Omsætning 160,9 683,3 -522,4 -76,4% 592,1 1.858,0 -1.265,9 -68,1% 2.415,2
Resultat før renter (EBIT) -317,7 122,0 -439,7 - -754,3 186,9 -941,2 - 146,8
Segmentaktiver 10.281,1 10.144,6 136,5 1,3% 9.971,9

Passagerer

Det samlede antal passagerer faldt med 81,2% i årets tredje kvartal. Trafikken var negativt påvirket af COVID-19, som startede i slutningen af februar, og effekten af lukkede landegrænser kunne tydeligt ses i færre rejsende i de første ni måneder af 2020 i forhold til samme periode i 2019.

Det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn udgjorde 6,7 mio. i de første ni måneder af 2020, svarende til et fald på 71,3% ift. samme periode i 2019. Lokaltafgående trafik udgjorde 2,7 mio. (71,4% færre end sidste år), mens transferpassagerer udgjorde 0,6 mio. (73,1% færre end sidste år).

Den samlede sædekapacitet faldt 62,1% i de første ni måneder af 2020. Passagerrelaterede operationer faldt 61,5%. Den gennemsnitlige kabinefaktor (belægning) faldt 25,6% til 56,0% i det første ni måneder af 2020.

Lokaltafgående passagerer udgjorde 81,3% af alle afgående passagerer, hvor transferpassagerer udgjorde 18,7%.

Samlet antal passagerer (ankomne og afgående) og vækst fordelt på markeder i de første ni måneder.

For yderligere kommentarer til trafikken henvises til den senest offentliggjorte trafikstatistik for september 2020.

Omsætning

År til dato
DKK mio. 2020 2019 Udv. Pct.
Passagerafgifter 243,1 860,4 -617,3 -71,7%
Securityafgifter 134,5 471,5 -337,0 -71,5%
Handling 44,5 147,5 -103,0 -69,8%
CUTE afgifter 5,3 19,6 -14,3 -73,0%
Startsafgifter 139,4 329,5 -190,1 -57,7%
Opholdsafgifter mv. 25,3 29,5 -4,2 -14,3%
I alt 592,1 1.858,0 -1.265,9 -68,1%

Den samlede aeronautiske omsætning faldt DKK 1.265,9 mio. svarende til 68,1% grundet COVID-19, der medførte lavere aktivitet fra slutning af februar måned sammenlignet med sidste år.

Passagerafgifter udgjorde DKK 243,1 mio. svarende til 71,7% mindre end sidste år. Security-, handling-, og CUTE-afgifterne udgjorde DKK 184,3 mio. svarende til et fald på 71,1% hvilket primært skyldes COVID-19.

De samlede startafgifter udgjorde DKK 139,4 mio. hvilket svarer til en nedgang på 57,7% sammenlignet med sidste år. Udviklingen skyldes færre flyoperationer grundet COVID-19. De passagerrelaterede operationer faldt 61,5%, hvor cargorelaterede operationer steg 3,3% grundet et fortsat behov for cargo. Tilsvarende faldt startvægten for passagerrelaterede flyoperationer 63,1%, hvor startvægten for cargo-relaterede operationer steg 24,7%.

Resultat før renter (EBIT)

EBIT faldt DKK 941,2 mio., primært som følge af fald i omsætningen som følge af nedlukning af Danmark pga. COVID-19.

3. kvartal År til dato Hele året
DKK mio. 2020 2019 Udv. Pct. 2020 2019 Udv. Pct. 2019
Omsætning 229,2 515,9 -286,7 -55,6% 732,9 1.440,9 -708,0 -49,1% 1.930,5
Resultat før renter (EBIT) 114,1 358,9 -244,8 -68,2% 387,9 976,8 -588,9 -60,3% 1.285,2
Segmentaktiver 4.117,0 3.572,6 544,4 15,2% 3.958,1

IKKE-AERONAUTISK SEGMENT

Omsætning

Koncessionsindtægter

År til dato
DKK mio. 2020 2019 Udv. Pct.
Shoppingcenter 313,0 687,0 -374,0 -54,4%
Parkering 114,0 307,6 -193,6 -62,9%
Øvrige indtægter 26,4 54,6 -28,2 -51,7%
I alt 453,4 1.049,2 -595,8 -56,8%

Generelt var alle koncessionsindtægter, parkering mv. påvirket af den væsentlig lavere aktivitet som COVID-19 har medført.

Koncessionsindtægterne fra shoppingcentret udgjorde DKK 313,0 mio. i de første tre kvartaler af 2020, hvilket er 54,4% mindre end samme periode sidste år. Grundet COVID-19 har størstedelen af koncessionærerne i restaurant- og kiosksegmentet, samt banker og specialbutikker holdt lukket i sidste del af første kvartal, samt andet og tredje kvartal 2020. Delvis genåbning er påbegyndt i tredje kvartal.

Omsætningen fra parkering faldt 62,9%, hvilket skyldes færre lokaltafgående passagerer.

De øvrige indtægter udgjorde DKK 26,4 mio., hvilket er 51,7% mindre end sidste år, hovedsagelig som følge af et fald i biludlejning og reklameindtægter.

Lejeindtægter

År til dato
DKK mio. 2020 2019 Udv. Pct.
Udlejning af lokaler 95,0 92,8 2,2 2,4%
Udlejning af arealer 38,3 38,5 -0,2 -0,5%
Øvrige lejeindtægter 4,2 4,0 0,2 3,8%
I alt 137,5 135,3 2,2 1,6%

Omsætning fra udlejning af lokaler steg 2,4%. Udlejning af arealer og øvrige lejeindtægter var på niveau med 2019.

Salg af tjenesteydelser mv.

År til dato
DKK mio. 2020 2019 Udv. Pct.
Hotelaktivitet 44,0 49,7 -5,7 -11,4%
Øvrige 98,0 206,7 -108,7 -52,6%
I alt 142,0 256,4 -114,4 -44,6%

Omsætning fra salg af tjenesteydelser mv. faldt DKK 114,4 mio. svarende til et fald på 44,6%, hvilket primært skyldes fald i PRM-indtægter på 34,9% i forhold til samme periode sidste år, grundet lavere antal passagerer samt mindre fakturering af andre serviceydelser pga. mindre aktivitet og nedlukning af dele af lufthavnen.

Resultat før renter (EBIT)

EBIT faldt DKK 588,9 mio. sammenlignet med samme periode sidste år. Dette skyldes hovedsagelig fald i omsætningen som følge af nedlukning af Danmark pga. COVID-19.

RISICI OG USIKKERHEDER

Der er ikke ud over det i delårsrapportens øvrige afsnit anførte sket væsentlige ændringer i CPH's risici og usikkerhedsfaktorer på kort sigt ift. det oplyste i årsrapporten for 2019.

Udsagn om fremtiden – risici og usikkerheder Denne delårsrapport indeholder udtalelser om fremtidige forhold som omhandlet i US Private Securities Litigation Act of 1995 og tilsvarende love i andre lande vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder især fremtidig omsætning, driftsresultat, forretningsmæssig ekspansion og investeringer.

Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for CPH's kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i delårsrapporten.

Sådanne faktorer omfatter bl.a. generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, ændringer i valutakurser, efterspørgsel efter CPH's serviceydelser, konkurrencefaktorer inden for luftfartsindustrien samt driftsmæssige problemer i en eller flere af koncernens forretninger. Se endvidere afsnittet om risici på side 47-48 i årsrapporten for 2019.

KONCERNREGNSKAB

RESULTATOPGØRELSE

3. kvartal År til dato
DKK mio. 2020 2019 2020 2019
Trafikindtægter 160,9 683,3 592,1 1.858,0
Koncessionsindtægter 136,1 381,8 453,4 1.049,2
Lejeindtægter 53,3 46,0 137,5 135,3
Salg af tjenesteydelser mv. 39,9 88,1 142,0 256,4
Omsætning 390,2 1.199,2 1.325,0 3.298,9
Andre driftsindtægter 115,8 1,0 336,2 1,7
Eksterne omkostninger 69,4 133,8 264,3 388,7
Personaleomkostninger 409,1 351,8 1.111,9 1.064,9
Afskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver 231,2 233,8 651,4 683,3
Driftsresultat -203,7 480,8 -366,4 1.163,7
Finansielle indtægter 4,6 1,7 8,3 5,1
Finansielle omkostninger 26,6 34,2 95,5 103,5
Resultat før skat -225,7 448,3 -453,6 1.065,3
Skat af periodens resultat -49,7 103,1 -99,8 244,9
Periodens resultat -176,0 345,2 -353,8 820,4
Resultat pr. aktie à DKK 100 (EPS basis og udvandet)
EPS er udtrykt i DKK
-22,4 44,0 -45,1 104,5

TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

3. kvartal År til dato
DKK mio. 2020 2019 2020 2019
Periodens resultat -176,0 345,2 -353,8 820,4
Poster, der reklassificeres til resultatopgørelsen
Kursregulering af egenkapital i udenlandsk filial -1,3 0,5 -2,6 -0,2
Værdireguleringer af sikringstransaktioner -52,0 110,0 -83,0 176,5
Værdireguleringer af sikringstransaktioner overført til finansielle
poster i resultatopgørelsen 47,3 -93,9 137,6 -107,1
Skat af anden totalindkomst 1,0 -3,4 -12,0 -15,3
Periodens anden totalindkomst -5,0 13,2 40,0 53,9
Totalindkomst for perioden i alt -181,0 358,4 -313,8 874,3

BALANCE

Aktiver
Note DKK mio. 30. sept.
2020
31. dec.
2019
30. sept.
2019
ANLÆGSAKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver i alt 332,1 391,2 446,3
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 5.633,6 5.764,8 5.681,3
Tekniske anlæg og maskiner 4.360,3 4.249,6 4.230,4
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 711,5 750,2 736,7
2 Materielle anlægsaktiver under udførelse 2.926,1 2.230,2 2.005,5
Materielle anlægsaktiver i alt 13.631,5 12.994,8 12.653,9
Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i associerede virksomheder 0,4 0,4 0,4
Andre finansielle anlægsaktiver 112,2 116,6 135,1
Finansielle anlægsaktiver i alt 112,6 117,0 135,5
Anlægsaktiver i alt 14.076,2 13.503,0 13.235,7
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 290,5 427,7 449,8
Andre tilgodehavender 51,8 129,5 136,4
Udskudt skatteaktiv vedr. selskabsskat 100,1 - -
Periodeafgrænsningsposter 92,3 67,4 30,8
Tilgodehavender i alt 534,7 624,6 617,0
Likvide beholdninger 20,0 19,2 33,4
Omsætningsaktiver i alt 554,7 643,8 650,4
Aktiver i alt 14.630,9 14.146,8 13.886,1
Passiver
30. sept. 31. dec. 30. sept.
Note DKK mio. 2020 2019 2019
EGENKAPITAL
Aktiekapital 784,8 784,8 784,8
Reserve for sikringstransaktioner 8,5 -32,0 -42,1
Omkostninger ved afdækning -8,0 -10,1 -14,4
Overført overskud 2.159,5 2.515,9 2.316,6
Egenkapital i alt 2.944,8 3.258,6 3.044,9
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Udskudt skat 1.047,2 1.035,2 1.030,5
3 Kreditinstitutter og andre lån 9.194,4 6.139,6 6.875,5
Anden gæld 115,7 39,6 -
Langfristede forpligtelser i alt 10.357,3 7.214,4 7.906,0
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
3 Kreditinstitutter og andre lån 147,5 2.248,7 1.431,6
Modtagne forudbetalinger fra kunder 278,9 305,2 318,2
Leverandører af varer og tjenesteydelser 448,1 640,5 636,2
Skyldig selskabsskat 0,4 116,3 166,5
4 Anden gæld 450,1 357,3 375,4
Periodeafgrænsningsposter 3,8 5,8 7,3
Kortfristede forpligtelser i alt 1.328,8 3.673,8 2.935,2
Forpligtelser i alt 11.686,1 10.888,2 10.841,2
Egenkapital og forpligtelser i alt 14.630,9 14.146,8 13.886,1

PENGESTRØMSOPGØRELSE

3. kvartal År til dato
DKK mio. 2020 2019 2020 2019
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET
Indbetalt fra kunder 289,2 1.240,4 1.433,4 3.299,6
Udbetalt til personale, leverandører mv. -259,9 -420,9 -1.047,2 -1.556,2
Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat 29,3 819,5 386,2 1.743,4
Renteindbetalinger mv. 2,4 0,7 4,0 2,8
Renteudbetalinger mv. -50,3 -52,3 -158,5 -153,3
Pengestrømme fra drift før skat -18,6 767,9 231,7 1.592,9
Betalt selskabsskat - -0,3 -116,3 -278,8
Pengestrømme fra driftsaktivitet -18,6 767,6 115,4 1.314,1
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Køb af materielle anlægsaktiver -291,9 -541,2 -1.174,0 -1.451,4
Køb af immaterielle anlægsaktiver -9,2 -26,3 -37,0 -87,0
Salg af materielle anlægsaktiver 0,8 1,0 1,4 1,8
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -300,3 -566,5 -1.209,6 -1.536,6
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET
Afdrag på gæld med lang løbetid -167,1 -761,3 -840,8 -1.318,5
Optagelse af gæld med lang løbetid 450,0 800,0 3.950,0 2.800,0
Afdrag på gæld med kort løbetid -74,0 -270,5 -2.387,8 -1.172,2
Optagelse af gæld med kort løbetid 74,0 275,4 373,6 703,2
Betalt udbytte - -237,6 - -915,7
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 282,9 -194,0 1.095,0 96,8
Periodens ændring i likviditet -36,0 7,1 0,8 -125,7
Likvide beholdninger ved periodens begyndelse 56,0 26,3 19,2 159,1
Likvide beholdninger ved periodens udgang 20,0 33,4 20,0 33,4

EGENKAPITALOPGØRELSE

DKK mio.
Aktie
kapital
Reserve for
sikringstrans
aktioner
Omkost
ninger ved
afdækning
Overført
overskud
I alt
Egenkapital pr. 1. januar 2020 784,8 -32,0 -10,1 2.515,9 3.258,6
Totalindkomst for perioden
Periodens resultat
- - - -353,8 -353,8
Anden totalindkomst
Kursregulering af egenkapital i
udenlandsk filial - - - -2,6 -2,6
Værdireguleringer af sikringstransaktioner
Værdireguleringer af sikringstransaktioner
overført til finansielle poster i resultat-
- -66,8 2,1 - -64,7
opgørelsen - 107,3 - - 107,3
Anden totalindkomst i alt - 40,5 2,1 -2,6 40,0
Totalindkomst i alt for perioden - 40,5 2,1 -356,4 -313,8
Egenkapital pr. 30. september 2020 784,8 8,5 -8,0 2.159,5 2.944,8
Egenkapital pr. 1. januar 2019 784,8 -94,1 -16,5 2.412,1 3.086,3
Totalindkomst for perioden
Periodens resultat - - - 820,4 820,4
Anden totalindkomst
Kursregulering af egenkapital i
udenlandsk filial
- - - -0,2 -0,2
Værdireguleringer af sikringstransaktioner - 135,6 2,1 - 137,7
Værdireguleringer af sikringstransaktioner
overført til finansielle poster i resultat-
opgørelsen - -83,6 - - -83,6
Anden totalindkomst i alt - 52,0 2,1 -0,2 53,9
Totalindkomst i alt for perioden - 52,0 2,1 820,2 874,3
Transaktioner med ejere
Udbetalt udbytte - - - -915,7 -915,7
Transaktioner med ejere i alt - - - -915,7 -915,7
Egenkapital pr. 30. september 2019 784,8 -42,1 -14,4 2.316,6 3.044,9

Udbytte

På generalforsamlingen, der blev afholdt den 2. april 2020, godkendte aktionærerne bestyrelsens forslag om at undlade at udbetale udbytte for andet halvår 2019. På baggrund af halvårsregnskabet for 2019 blev der den 8. august 2019 udloddet et interimudbytte på DKK 237,6 mio., svarende til DKK 30,28 pr. aktie.

NOTER

NOTE 1: Grundlag for regnskabsaflæggelse

CPH er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark og noteret på Nasdaq Copenhagen.

Delårsrapporten omfatter et sammendrag af koncernregnskab for Københavns Lufthavne A/S.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard IAS 34 om delårsrapporter samt yderligere danske oplysningskrav til børsnoterede selskabers delårsrapporter.

Væsentlige regnskabsmæssige skøn

CPH's skøn ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætninger, som afhænger af fremtidige begivenheder. Disse omfatter bl.a. vurderinger af brugstider og restværdier på materielle anlægsaktiver samt vurdering af behovet for nedskrivninger ud fra skøn over pengestrømme og diskonteringsfaktorer. For en beskrivelse af CPH's risici og regnskabsmæssige skøn henvises til side 47-48 samt side 64 i årsrapporten for 2019, hvor det fremgår, hvilke noter der indeholder væsentlige skøn og vurderinger.

Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2019 bortset fra nedenstående. Årsrapporten for 2019 er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU. For yderligere oplysninger henvises til side 64 i årsrapporten for 2019, hvor det fremgår, hvilke noter der indeholder anvendt regnskabspraksis, samt til sammendrag af væsentlig anvendt regnskabspraksis side 65-66.

Ændring i anvendt regnskabspraksis

CPH har med virkning fra 1. januar 2020 implementeret følgende nye standarder, som er blevet godkendt af EU:

  • Conceptual Framework Amendments to References to the Conceptual Framework in IFRS Standards.
  • IAS 1 Presentation of Financial Statements og IAS 8 Accounting Policies, Changes in Accounting Estimates and Errors — Amendments to IAS 1 and IAS 8: Definition of Materiality

CPH har konstateret, at implementeringen af ovenstående ikke har haft væsentlig indvirkning på det konsoliderede regnskab.

NOTE 2: Materielle anlægsaktiver

Køb og salg af materielle anlægsaktiver

Investeringer i immaterielle og materielle anlægsaktiver i de første ni måneder af 2020 beløb sig til DKK 1.229,0 mio. De største investeringer i de første ni måneder af 2020 omfatter bl.a. udvidelse af Terminal 3, færdiggørelse af Finger E, opførelse af parkeringsanlæg, nye bagagefaciliteter, diverse IT-systemer samt diverse forbedrende vedligeholdelse.

Økonomiske forpligtelser

CPH har pr. 30. september 2020 indgået kontrakter og aftaler om opførelse af anlæg og vedligeholdelse af anlæg, der i alt beløber sig til DKK 342,7 mio. (31. december 2019: DKK 432,5 mio.) og andre forpligtelser, der beløber sig til DKK 34,5 mio. (31. december 2019: DKK 44,5 mio.). Af større forpligtelser kan nævnes kontrakter vedr. kapacitetsudvidelse af bagageanlægget, udvidelse af nye parkeringsfaciliteter, samt udvikling af wide-body faciliteterne.

NOTE 3: Kreditinstitutter

Gæld til kreditinstitutter og andre lån blev indregnet således i balancen:
30. sept.
2020
31. dec.
2019
Langfristede forpligtelser
9.194,4
6.139,6
Kortfristede forpligtelser
147,5
2.248,7
I alt
9.341,9
8.388,3

CPH har pr. 30. september følgende lån og kreditter:

Regnskabsmæssig
værdi
Dagsværdi*
Lån Valuta Fast/
variabel
Udløb 30. sept.
2020
31. dec.
2019
30. sept.
2020
31. dec.
2019
Kassekredit DKK Variabel - - 118,2 - 118,2
Bank Club DKK Variabel 21. dec. 2024 - 200,0 - 200,0
Bank Club DKK Variabel 7. maj 2022 1.450,0 - 1.450,0 -
Danske Bank DKK Fast 30. jun. 2020 - 800,0 - 800,8
Bank Club lån DKK Variabel 7. maj 2022 2.000,0 - 2.000,0 -
RD (DKK 64 mio.)** DKK Fast 23. dec. 2032 42,4 44,6 44,3 48,7
Nordea Kredit** DKK Variabel 30. dec. 2039 433,5 450,9 433,4 450,9
NIB*** DKK Fast 12. feb. 2026 84,1 99,4 88,4 104,7
NIB**** DKK Fast 19. dec. 2027 741,2 847,1 862,2 900,1
EIB**** DKK Fast 15. dec. 2026 250,0 250,0 266,5 275,1
EIB**** DKK Fast 7. apr. 2032 600,0 600,0 594,8 678,5
EIB**** DKK Fast 26. jan. 2033 400,0 400,0 436,2 459,7
EIB**** DKK Fast 14. aug. 2033 600,0 600,0 640,7 630,7
EIB**** DKK Fast 12. apr. 2034 700,0 700,0 729,6 782,6
USPP-obligation DKK Fast 27. aug. 2025 1.055,0 1.055,0 1.204,3 1.203,7
USPP-obligation USD Fast 29. juni 2020 - 981,4 - 1.028,5
USPP-obligation USD Fast 22. aug. 2023 1.017,6 1.068,2 1.136,9 1.194,2
USPP-obligation GBP Fast 29. juni 2020 - 201,6 - 212,8
I alt 9.373,8 8.416,4 9.887,3 9.089,2
Låneomkostninger til fremtidig amortisering -31,9 -28,1 -31,9 -28,1
I alt -31,9 -28,1 -31,9 -28,1
I alt 9.341,9 8.388,3 9.855,4 9.061,1

* Dagsværdien af finansielle gældsforpligtelser blev opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrag og rentebetalinger. Som diskonteringsrente blev der anvendt en nulkuponrente for tilsvarende løbetider plus estimeret kredittillæg baseret på selskabets nuværende rating.

** Der var tinglyst pant i CPH's ejendomme for en samlet værdi på DKK 514,9 mio. (2019: DKK 514,9 mio.).

*** Nordisk Investeringsbank (NIB) - Til finansiering af Finger C.

**** Europæiske Investeringsbank (EIB) og Nordisk Investeringsbank (NIB) - Til finansiering af udvidelsen af Københavns Lufthavn.

De fastforrentede USPP-obligationslån på USD 160 mio. (2019: USD 307 mio. og GBP 23 mio.) blev ved indgåelse omlagt til DKK for såvel hovedstol som rentebetalinger via valutaswaps.

Pr. 30. september 2020 udgjorde garanterede, uudnyttede langfristede kreditfaciliteter DKK 4,8 mia. (31. december 2019: DKK 1,8 mia.).

NOTE 3: Kreditinstitutter (fortsat)

Værdier på de afledte finansielle instrumenter:

Regnskabsmæssig
værdi
Dagsværdi*
Afledte finansielle instrumenter 30. sept.
2020
31. dec.
2019
30. sept.
2020
31. dec.
2019
Indregnet under andre finansielle anlægsaktiver 112,1 116,5 112,1 116,5
Indregnet under andre tilgodehavender, kort del - 80,6 - 80,6
Indregnet under anden gæld, kort del - 2,0 - 2,0

* Dagsværdien af CPH's valutaterminskontrakter samt andre afledte finansielle instrumenter (rente- og valutaswaps) anses for en dagsværdimåling på niveau 2, da dagsværdien primært fastsættes direkte ud fra de offentliggjorte valutakurser samt noterede swap- og forwardrenter på balancedagen.

NOTE 4: Anden gæld

30. sept. 31. dec.
Anden gæld - langfristet 2020 2019
Feriepenge, indefrosset pba. ny ferielov 115,7 39,6
Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 115,7 39,6

Anden gæld - kortfristet

Feriepenge og andre lønrelaterede poster 371,3 254,6
Skyldige renter 32,8 48,3
Cash flow hedge (USPP bond) - 2,0
Øvrige skyldige omkostninger 46,0 52,4
I alt 450,1 357,3

NOTE 5: Nærtstående parter

CPH's nærtstående parter er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Ontario Teachers' Pension Plan (OTPP), jf. deres majoritetsejerandel, samt bestyrelse og direktion. Se i øvrigt note 2.4, 3.4 og 5.5 i årsrapporten for 2019.

Der er ingen mellemværender med nærtstående parter.

NOTE 6: Efterfølgende begivenheder

Netcompany og CPH bag IT-selskab som skal digitalisere lufthavne i hele verden

CPH og Netcompany annoncerede i oktober opstarten af selskabet Smarter Airports A/S, et Joint Venture, der skal udvikle en ny og markedsledende digital platform til effektiv og bæredygtig drift af fremtidens lufthavne. Når løsningen er implementeret hos Københavns Lufthavn, vil fokus også være på at sælge systemet til lufthavne verden over. Netcompany og CPH er villige til at investere op mod DKK 200 mio. i selskabet Smarter Airports A/S. I løbet af de næste 12 måneder skal selskabet færdigudvikle den nye digitale og datadrevne platform. Den vil ved hjælp af data, algoritmer og kunstig intelligens give nye muligheder for at kortlægge og integrere meget store datamængder om bl.a. trafikafvikling, flytider, check-in og security.

Derudover har der ikke været væsentlige begivenheder efter balancedagen.

LEDELSESPÅTEGNING

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. september 2020 for Københavns Lufthavne A/S.

Delårsrapporten, der ikke er revideret eller foretaget review af selskabets revisor, omfatter et sammendrag af koncernregnskab for Københavns Lufthavne A/S, og er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU samt yderligere danske oplysningskrav til delårsregnskaber for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2020 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og koncernens pengestrømme for perioden 1. januar – 30. september 2020. Endvidere er det vores opfattelse, at delårsberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.

Der er ikke ud over det i delårsrapporten anførte sket væsentlige ændringer i CPH's risici og usikkerhedsfaktorer ift. det oplyste i årsrapporten for 2019.

København, den 12. november 2020

Direktion

Thomas Woldbye Adm. Direktør

Bestyrelse

Lars Nørby Johansen David Stanton Ulrik Dan Weuder Formand Næstformand Næstformand

Martin Præstegaard Janis Kong Charles Thomazi

Dan Hansen John Flyttov Betina Hvolbøl Thomsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.