Annual Report • Feb 23, 2021
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
2020 Årsrapport
Djurslands Bank A/S Torvet 5 8500 Grenaa CVR: 40 71 38 16
Årsrapporten for 1. januar - 31. december 2020 er godkendt af bestyrelsen og direktionen 23. februar 2021.
| Djurslands Bank i overblik ��������������������������������������������������� | 3 |
|---|---|
| Ledelsesberetning | |
| Finansielt overblik ���������������������������������������������������������� | 4 |
| Brev til aktionærerne ������������������������������������������������������� | 6 |
| Forretningsmodel og strategi ������������������������������������������������ |
9 |
| Regnskabsberetning �������������������������������������������������������17 | |
| Risikoforhold og risikostyring �����������������������������������������������27 |
|
| Samfundsansvar �����������������������������������������������������������31 |
|
| ESG hoved- og nøgletal __ _________ |
33 |
| Investor Relations ���������������������������������������������������������35 | |
| Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2020 | ���������������������������������������38 |
| Finanskalender 2021 �������������������������������������������������������38 |
|
| Selskabsledelse ������������������������������������������������������������39 |
| Ledelsens påtegning �������������������������������������������������������45 | |
|---|---|
| Den uafhængige revisors revisionspåtegning ����������������������������������46 |
|
| Intern revisors revisionspåtegning �������������������������������������������49 |
| Resultat- og totalindkomstopgørelse �����������������������������������������51 |
|
|---|---|
| Balance ������������������������������������������������������������������52 | |
| Egenkapitalopgørelse ������������������������������������������������������53 | |
| Kapitalopgørelse�����������������������������������������������������������54 | |
| Noteoversigt ��������������������������������������������������������������56 |
|
| Noter ��������������������������������������������������������������������57 |
| Ledelse og revision ��������������������������������������������������������95 | |
|---|---|
| Bankens afdelinger | ���������������������������������������������������������97 |
Djurslands Bank har 53.738 privatkunder og 4.596 erhvervskunder. Banken har derudover cirka 1.500 foreninger som kunder.
Djurslands Bank har cirka 200 medarbejdere pr. 31. december 2020. Størsteparten har kundevendte funktioner i bankens filialer, og herudover har cirka 45 medarbejdere tilhørsforhold til stabsafdelinger på hovedsædet i Grenaa.
Djurslands Bank har 14 filialer, som vi organisatorisk har opdelt i to områder: Område Djursland og Område Aarhus. Bankens lokale filialer er omdrejningspunktet for kundekontakten. Se oversigt på side 97.
Djurslands Bank er ejet af 19.760 aktionærer. Vi holder hvert år ordinær generalforsamling i Grenaa og normalvis også aktionærmøde i Aarhus. I 2020 blev generalforsamlingen afviklet i marts måned; dog påvirket af coronakrisen og dermed færre deltagere. Aktionærmødet blev aflyst. I år må vi desværre afvikle generalforsamlingen som en fuldstændig elektronisk generalforsamling på grund af COVID 19 restriktionerne. Vi ser frem til at kunne genoptage de normale mødeaktiviteter for bankens aktionærer.
Vi gør tingene lidt anderledes end andre pengeinstitutter. Som VærdiPlus-kunde får du, ud over kontante fordele, også tilbud om at deltage i spændende arrangementer. I 2020 måtte vi omlægge og redefinere vores tilbud på grund af den samfundsmæssige krise og delvise nedlukning en del af året. Vi havde fortsat succes med salg af billetter til de arrangementer, der blev gennemført, samt salg af blandt andet take away menuer fra lokale restaurationer.
I Djurslands Bank tror vi på fællesskaber, hvor man kan være sig selv. Og på mange fællesskaber i stedet for tanken om, at vi alle er ens. Derfor er vi ikke kun en lokalbank i geografisk forstand men også i handlinger og værdier. Vi er en relationsbank. En bank, der arbejder for individet ved også at arbejde for fællesskaberne, og en bank, der indgår i fællesskab med sine kunder.
Vi arbejder sammen med vores kunder – men man kan samtidigt være sig selv i Djurslands Bank. Både som medarbejder og som kunde. Men det betyder ikke, at vi stryger folk med hårene eller holder op med at stille de spørgsmål, der går tæt på.
Kunder i Djurslands Bank er forskellige – og vi møder dem til møder, i telefonen, via mails, til onlinemøder, ude i bybilledet, i den lokale idrætsforening, ved vores populære kaffebil, til VærdiPlus-arrangementer – og mange andre steder.
Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet.
Basisresultatet (resultat før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 99,2 mio. kr., svarende til et fald på 9,1 mio. kr. (-8,4%) i forhold til rekordåret 2019.
Indtægt på 4,1 mio. kr. som følge af positive kursreguleringer fra aktier og valuta, mens obligationerne bidrager med et negativt afkast på 18,4 mio. kr. Kursreguleringerne er samlet 14,0 mio. kr. lavere end i 2019.
Nedskrivninger på udlån udgør en udgift på 43,8 mio. kr. Heraf vedrører 55 mio. kr. et ledelsesmæssigt skøn primært vedrørende COVID-19 pandemien.
Bankens resultat før skat udgør 60,4 mio. kr., svarende til et fald på 77,8 mio. kr. (-56,3%) i forhold til 2019.
Den gennemsnitlig egenkapitalforrentning udgør 5,2% p.a. før skat.
Bankens samlede udlån, indlån inkl. puljeordninger og garantier pr. 31. december 2020 udgør 16,7 mia. kr. og er steget med 0,8 mia. kr. i forhold til 2019, svarende til en stigning på 5,4%.
Fald i udlån fra ultimo 2019 til ultimo 2020 er på -10,9%. Fald i gennemsnitligt udlån er på -10,1%.
Vækst i indlån ekskl. puljer fra ultimo 2019 til ultimo 2020 er på 10,1%. Vækst i gennemsnitligt indlån er på 6,5%.
Kapitalprocent på 20,2% og kernekapitalprocent på 19,3%, samt et solvensbehov på 10,3%. Regulatoriske kapitalkrav (solvensbehov, NEP-tillæg, kapitalbevaringsbuffer og konjunkturbuffer) er opgjort til 14,2% svarende til en overdækning på 6,0 procentpoint. Bankens ansvarlige kapital består af egenkapital på 1.172,7 mio. kr., samt Tier 2 kapital på 49,6 mio. kr.
Med baggrund i Finanstilsynets generelle anbefaling om, at danske pengeinstitutter ikke bør udbetale udbytter frem til 3. kvartal 2021, stilles der forslag om, at banken ikke udbetaler udbytte for 2020.
Resultat før skat i niveauet 65-85 mio. kr.
| (1.000 kr.) | 2020 | 2019 | 2018 | 2017 | 2016 | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | ||||||
| Netto renteindtægter | 180.449 | 170.236 | 167.507 | 166.986 | 165.189 | |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 368.684 | 366.347 | 315.992 | 308.735 | 303.751 | |
| Driftsudgifter * | 270.017 | 258.360 | 259.066 | 228.734 | 211.488 | |
| - heraf udgifter til personale og administration | 258.121 | 251.217 | 252.616 | 218.674 | 205.826 | |
| Basisresultat * | 99.220 | 108.344 | 57.415 | 80.480 | 93.105 | |
| Kursreguleringer | 4.057 | 18.069 | 26.990 | 24.833 | 19.675 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender | 43.827 | -12.138 | -4.235 | -17.180 | 20.861 | |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 928 | -368 | -3.669 | 17 | -18 | |
| Resultat før skat | 60.378 | 138.182 | 84.971 | 122.510 | 91.901 | |
| Årets resultat | 50.655 | 111.232 | 72.345 | 98.076 | 74.382 | |
| Udvalgte balanceposter | ||||||
| Egenkapital | 1.172.699 | 1.142.180 | 1.044.143 | 1.015.567 | 933.075 | |
| Efterstillede kapitalindskud | 49.611 | 49.511 | 0 | 0 | 0 | |
| Kapitalgrundlag | 1.058.834 | 992.566 | 836.534 | 838.003 | 759.714 | |
| Indlån inkl. puljer | 9.606.635 | 8.757.797 | 7.959.573 | 7.664.421 | 6.242.687 | |
| Udlån | 3.709.838 | 4.161.984 | 4.267.862 | 4.516.187 | 3.665.212 | |
| Balancesum | 11.192.665 | 10.260.909 | 9.329.121 | 8.967.277 | 7.544.456 | |
| Eventualforpligtelser | 3.336.588 | 2.882.611 | 2.324.237 | 2.058.929 | 1.587.398 | |
| Udvalgte nøgletal | ||||||
| Kernekapitalprocent | pct. | 19,3 | 18,8 | 18,0 | 18,9 | 17,9 |
| Kapitalprocent | pct. | 20,2 | 19,8 | 18,0 | 18,9 | 17,9 |
| NEP-kapitalprocent ** | pct. | 20,2 | 19,8 | 18,0 | - | - |
| Solvensbehov | pct. | 10,3 | 10,4 | 10,4 | 10,5 | 11,3 |
| Egenkapitalforrentning før skat | pct. | 5,2 | 12,6 | 8,4 | 12,6 | 10,2 |
| Basisindtjening pr. omkostningskrone | 1,37 | 1,42 | 1,22 | 1,35 | 1,44 | |
| Liquidity Coverage Ratio (LCR) | pct. | 388,5 | 316,9 | 315,9 | 171,7 | 202,4 |
| Årets nedskrivningsprocent | pct. | 0,6 | -0,2 | -0,1 | -0,3 | 0,4 |
| Udlån i forhold til egenkapital | 3,2 | 3,6 | 4,1 | 4,4 | 3,9 | |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | 0,66 | 0,60 | 0,65 | 0,65 | 0,67 | |
| Udbytte pr. aktie | 0,0 | 8,0 | 6,0 | 7,0 | 7,0 |
* Definition fremgår af note 1.
** NEP-tillægget blev indført i 2018. Derfor ingen sammenligningstal for 2016-2017.
Der henvises i øvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1.
Man kan ikke se tilbage på 2020, uden at det overskyggende tema hedder corona-pandemien.
En pandemi, som er opstået på grund af en ukendt virus og årsag til, at vi alle fik påvirket vores hverdag og dermed ændret på forudsætningerne for mange af de planer, vi havde lagt for 2020. Det gælder for bankens kunder, og det gælder for banken selv.
Banken afviklede 11. marts 2020 den årlige ordinære generalforsamling i Grenaa. Vel en af de sidste generalforsamlinger der overhovedet blev afholdt sidste år, for senere samme aften gik statsminister Mette Frederiksen på TV med det pressemøde, hvor regeringen og Folketinget stort set lukkede det meste af Danmark ned. Siden har alt været forandret.
En sådan ændring af alle danskeres hverdag kan ikke undgå at påvirke økonomien. I Danmark, i virksomhederne, i butikkerne, på restauranterne og for flere også i privatøkonomien. I banken frygtede vi for store økonomiske konsekvenser for vores erhvervs- og privatkunder. Konsekvensen af at lukke Danmark ned virkede uoverskuelig. Aktiekurserne raslede ned og blev stort set halveret på få dage, markedsrenterne steg markant på kort tid, bolighandlerne gik i stå fra den ene dag til den anden, og boligøkonomerne forudså faldende ejendomspriser. Virksomheder måtte lukke helt eller delvist og se frem til reducerede ordrebøger og fyringer. Arbejdsløsheden ville stige, og privatøkonomien komme under pres.
Men heldigvis viste den første reaktion sig som en overreaktion. Faktisk har den økonomiske udvikling hen over sommeren og andet halvår været så positiv, at man næsten må knibe sig i armen. Ganske få brancher er hårdt ramt, men generelt er det gået rimeligt fornuftigt i virksomhederne, og beskæftigelsen er fortsat på et pænt højt niveau. Aktiekurserne er strøget til himlen og sætter nye rekorder, renterne er igen faldet til historisk lave niveauer, bolighandlerne buldrer derudaf, og ejendomspriserne stiger.
På mange måder surrealistisk – og det er desværre også vores forventning, at problemerne indtil videre alene er udskudt med hjælp fra statslige hjælpeordninger.
Vi har i banken valgt at øremærke en reservation på 45 mio. kr. i et ledelsesmæssigt skøn til at imødegå de kommende konsekvenser af coronaens indtog. Vi mærker heldigvis fortsat, at vores erhvervskunder klarer skærene på fornuftig vis. Det kan godt være, at det ikke bliver rekordomsætning og stort overskud, men i disse tider kan mindre også gøre det.
Det er klart, at det påvirker bankens samlede resultat for 2020 at reservere så mange penge til potentielle tab. Vi er derfor også tilfredse med, at vi trods krisen kommer ud af året med et overskud på 60,4 mio. kr. før skat.
Baggrunden for resultatet er, at vi i banken også har mærket de positive vinde på boligområdet med låneomlægninger og usædvanligt mange bolighandler. Derudover er
tilgangen af nye kunder fortsat på et flot niveau – dette til trods for at mange medarbejdere har arbejdet hjemmefra, og at det har været sværere at mødes. Det er jeg meget imponeret over. Det høje aktivitetsniveau har medført, at vi i 2020 kan konstatere et meget tilfredsstillende resultat af den egentlige bankforretning.
Vi kan nu også se effekten af, at banken har indført negativ rente på indlån. Selvom flere førende økonomer faktisk har anbefalet, at bankerne burde indføre negative renter for al indlån til private - uden nedre grænse - har vi valgt at friholde vores helkunder for mellem 150.000 og 300.000 kr. på deres almindelige indlånskonti ved at give Bonusrente for beløbet. Bonusrente betyder, at det er nemt for dig i dagligdagen – du skal ikke selv huske at flytte rundt på dine penge for at få fordelen. Til gengæld kræver det måske lidt mere forklaring at forstå Bonusrente – men er du i tvivl, så tag fat i din rådgiver eller se bankens informative video på hjemmesiden.
Når det kommer til udlån – så sukker vi efter at låne flere penge ud til vores kunder. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge og hjælpepakkerne til erhvervskunderne har hjulpet kunderne godt igennem coronakrisen, men det har også været en likviditetstilførsel, som desværre har fået bankens udlån til at falde.
Som en konsekvens heraf har banken gennemført en organisatorisk tilpasning for at slanke banken og gennemføre besparelser. Vi nedlagde 12 stillinger i banken og var desværre nødt til at afskedige otte medarbejdere. På denne kedelige måde satte coronaen også sine spor i banken i 2020.
Jeg vil gerne afslutte med et par kommentarer om vores forventninger til bankens resultat for 2021.
Vi havde alle håbet, at vi fra starten af 2021 ville opleve en snarlig genåbning af samfundet, men vi må desværre erkende, at de nye virusmutationer kommer til at forsinke disse forventninger. Forsinkelsen vil naturligvis påvirke både kundernes og bankens økonomiske forventninger til 2021.
Til at imødegå de negative økonomiske konsekvenser i kundernes betalingsevne som følge af corona-pandemien, har banken som tidligere nævnt nedskrevet 45 mio. kr. i form af et ledelsesmæssigt skøn. Herudover forventes restriktionerne også at påvirke bankens forretningsmæssige muligheder og aktiviteter negativt, særligt i 1. halvår 2021.
Ud fra disse forudsætninger forventer banken i 2021 at realisere et resultat før skat i niveauet 65-85 mio. kr., svarende til en egenkapitalforrentning før skat mellem 6% og 7%.
Jeg ønsker dig god fornøjelse med bankens årsrapport og vil gerne takke kunder og aktionærer for den store opbakning til Djurslands Bank, som medvirker til vores fælles vækst til gavn for os alle i lokalområdet.
Venlig hilsen
Lars Møller Kristensen Bankdirektør
Djurslands Bank oprettede i december et nyt Serviceteam, som står til rådighed for kunderne via mail, telefon og videomøder.
Djurslands Bank opstod i 1965 som en fusion af tre lokalbanker på Djursland med rødder helt tilbage til 1906.
Bankens afdelingsnet på Djursland blev i årene fra 1985 til 1991 udvidet med afdelingerne i Hornslet, Rønde og Ebeltoft.
I Aarhus-området blev den første filial åbnet i 1995 i Lystrup, og i årene frem til 2003 blev afdelingerne i Tranbjerg, Risskov, Tilst og centrum af Aarhus etableret. I 2015 blev strategien med vækst via nye afdelinger genoptaget med etableringen i Løgten-Skødstrup, Hinnerup i 2016 og senest Randers i 2018.
I efteråret 2020 blev det besluttet at sammenlægge filialen i Tilst med Lystrup og Hinnerup, hvilket betød en lukning af den fysiske filial i Tilst. Medarbejderne og kunderne fulgte med til Lystrup og Hinnerup.
Djurslands Bank er en full-service bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i bankens markedsområde. Ud over bankprodukter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter.
Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er:
Banken rådgiver og servicerer 53.738 private kunder og 4.596 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt ca. 1.500 foreningskunder.
Banken har over de seneste år oplevet en solid vækst i antallet af kunder, og igen i 2020 kan vi registrere en flot tilgang af både privat- og erhvervskunder og har derved øget markedsandelen. Det er endnu engang i Aarhus, hvor væksten er størst, men også i Randers-området oplever vi en god interesse for at blive kunde i byens nye bank. Banken har en målsætning om at have helkundeforhold og har segmenteret privat- og erhvervskunderne efter forretningsomfang og indtjening samt opbygget bankens rådgivningskoncepter i forhold til de enkelte kundesegmenter.
Djurslands Bank ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament for bankens yderligere udvikling.
Banken arbejder systematisk med såvel faglig som personlig kompetenceudvikling af de enkelte medarbejdere. Banken har defineret jobbeskrivelser og jobprofiler, og leder/medarbejder drøfter løbende eventuelle gaps mellem kompetencer og stillingens jobkrav. På baggrund heraf udarbejdes der personlige udviklingsplaner med henblik på at vedligeholde og styrke den enkelte medarbejders kompetencer samt sikre, at medarbejderens ressourcer nyttiggøres bedst muligt.
Banken indfører i 2021 et nyt samtale-koncept (SUM), som erstatter det nuværende medarbejderudviklingskoncept. Med det nye koncept får alle medarbejdere årligt tilbudt minimum fire årlige møder med deres leder efter et fast årshjul. Formålet er fortsat i høj grad udvikling af den enkelte medarbejder i kraft af tæt-på-ledelse. SUM vil handle om at drøfte udvikling, opgaver, resultater samt trivsel og motivation på møder året igennem.
Medarbejdere i Djurslands Bank har normalt et længerevarende ansættelsesforhold. Personaleomsætningen var i 2020 på 8%. En væsentlig andel af de fratrådte medarbejdere skyldes, at banken i efteråret gennemførte en større organisationsændring. Når man fratrækker opsagte og pensionerede medarbejdere, kan personaleomsætningen opgøres til 3,8%.
Den gennemsnitlige ansættelseslængde er 12,5 år, hvilket er tilfredsstillende i forhold til ønsket om længerevarende ansættelsesforhold.
Det gennemsnitlige antal medarbejdere i banken er steget til 206,2 fra 201,7 omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter. I forbindelse med organisationsændringen i november blev der nedlagt 12 stillinger og gennemført otte afskedigelser. Ved udgangen af 2020 var antallet af medarbejdere i banken således 198,0.
For året 2020 har situationen med corona betydet, at mange af bankens medarbejdere periodevis har arbejdet hjemmefra eller er blevet hjemsendt. Det har stillet store krav til, at bankens ledere har skullet være tæt på den enkelte på anden vis end ved normalt fysisk fremmøde.
Banken deltog i maj 2020 i en undersøgelse af CfL, Center for Ledelse, som havde til formål at afdække den mentale sundhedstilstand blandt hjemsendte og hjemmearbejdende medarbejdere. Resultatet fra bankens medarbejdere i undersøgelsen viste, at scoren for den mentale sundhed under coronakrisen var på samme høje niveau som før krisen. Medarbejderne gav endvidere banken en meget høj score på spørgsmålet om organisationens håndtering af Coronakrisen.
Det, som blev savnet mest blandt de hjemmearbejdende medarbejdere, var det kollegiale samvær.
Trivsel er blevet italesat i banken og har haft stor bevågenhed. I forhold til bankens kunder er det, trods hjemmearbejde og en ændret måde at møde kunderne på, lykkes at fastholde et højt aktivitetsniveau i banken og en god dialog med kunderne. Der er derfor som sådan ikke ændret på bankens forretningsmodel på grund af corona-situationen.
Djurslands Banks forretningsmodel er baseret på bankens vision, mission og værdigrundlag, samt bankens historie og geografiske placering i Østjylland:
Banken vil med Østjylland som markedsområde være en stærk og attraktiv finansiel samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien.
Banken ønsker at have en værdiskabende rolle i forhold til kunder, aktionærer, medarbejdere og andre interessenter.
Bankens forretningsmodel bygger på to ben. Den personlige relationsbank og den digitale bank.
I Djurslands Bank prioriterer vi nærhedsprincippet og den personlige dialog med kunderne højt.
Bankens forretningsmodel er bygget op om Aktiv Kunderådgivning, hvor der er særlige krav til rådgivningens forberedelse, indhold og kvalitet. Bankens rådgivere har i 2020 afholdt 13.542 Aktiv Kunderådgivningsmøder.
Aktiv Kunderådgivning betyder, at det er banken, der uopfordret og proaktivt tager initiativ til at kontakte kunden, når vi vurderer, at der er områder i kundens økonomi som med fordel kan sammensættes på en anden og bedre måde. Når vi rådgiver kunden, er det med udgangspunkt i kendskabet
til kundens individuelle behov, kundens økonomi og ønsker for fremtiden.
Vi spørger også kunderne, hvor ofte de ønsker møde i banken og hvilken mødeform, de foretrækker. Det er vigtigt for os hele tiden at tilpasse både rådgivningen og kontakten til kunderne i forhold til behov og ønsker.
Bankens lokale filialer er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning. Som nævnt prioriterer vi at mødes med vores kunder og tilbyder, udover personlige møder, at mødes med kunden online eller på telefon. Vi tilpasser mødeformen til den konkrete situation og den enkelte kunde.
I 2020 kom der for alvor skub i at mødes online. Situationen med corona gjorde, at det i perioder var svært at holde fysiske kundemøder. Heldigvis har banken de senere år været godt rustet til at invitere kunder til digitale møder, og situationen i 2020 fik for alvor også kundernes øjne op for fordelen og tidsbesparelsen ved at mødes online.
Vi erstatter ikke den fysiske mødeform med onlinemøder, hvor vi mødes på skærmen, men det er et rigtigt godt supplement og en attraktiv mødeform, som mange af bankens kunder er blevet meget glade for.
For at sikre at banken lever op til et højt niveau for Aktiv Kunderådgivning, gennemføres der løbende en spørgeskemaundersøgelse på kundernes tilfredshed med de gennemførte møder. For 2020 viser undersøgelsen en Net Promoter Score (NPS) på 70, hvilket er et meget tilfredsstillende niveau.
Sammen med andre pengeinstitutter deltog vi i 2020 i en kundeundersøgelse udarbejdet af Finanssektorens Uddannelsescenter og Dataminds. Resultatet for 2020 viste for privatkunder en tilfredshed på 80 – på en skala fra 0 til 100 – og en loyalitet på 83. For erhvervskunder var scoren for tilfredshed på 76 og loyalitet på 77. Banken er overordnet tilfreds med scoren, men har fortsat som mål at ligge på niveauet min. 80 på såvel tilfredshed som loyalitet.
Selvom Djurslands Bank er en rådgivningsbank med nære relationer til kunderne, prioriterer banken også at stille moderne og digitale løsninger til kundernes rådighed.
Nutidens bankkunde forventer nem og hurtig adgang til alle relevante former for digitale selvbetjeningsprodukter, og bankens erhvervs- og privatkunder har digital adgang til banken via MobilePay, NetBank eller MobilBank.
Banken har outsourcet de væsentligste it-funktioner til datacentralen Bankdata, som banken sammen med syv andre pengeinstitutter er medejer af. Bankens it-drift er videreoutsourcet til JN Data.
Anvendelse af teknologi og digitale løsninger vil i stigende grad få stor betydning for bankens konkurrencedygtighed både i forhold til kundevendte applikationer og bankens effektivisering af arbejdsprocesser. Hertil kommer en ikke ubetydelig og væsentlig anvendelse af it-ressourcer til at imødekomme myndighedernes øgede regulative krav. Bankens it-udvikling i Bankdata sker i et samarbejde mellem de otte pengeinstitutter i Bankdata, hvoraf de største er Jyske Bank, Sydbank og Ringkjøbing Landbobank. Den fælles it-udvikling på Bankdata giver banken en stærk udviklingskraft, hvilket skal være med til at sikre, at banken vil kunne leve op til fremtidens stigende krav på it-området.
Bankens investeringer og udgifter på it-området i Bankdata er gennem de senere år øget markant. Dels fordi kundernes it-forbrug er stigende, dels på grund af udviklingsomkostningerne som følge af større regulative tiltag som eksempelvis MiFID II og Persondataforordningen og endelig som konsekvens af enkelte ekstraordinært store udviklingsprojekter inden for kapitalmarked og boligrådgivning.
Banken har stort fokus på hele tiden at udbygge kundernes muligheder for at anvende digitale løsninger; herunder øgede muligheder for digitale rådgivnings- og selvbetjeningsløsninger.
Vi lancerer i 2021, i samarbejde med Bankdata, en Digital Relationsbank, som er en forbedret version og sammenkobling af NetBank og MobilBank med brugervenlighed for øje. Bankkunder anno 2021 forventer at kunne betjene sig selv når som helst og hvor som helst og forventer ligeledes intelligente og personlige løsninger tilpasset deres konkrete behov. Dette vil Djurslands Banks Digitale Relationsbank kunne leve op til. Kunderne vil på sigt opleve nye muligheder som f.eks. online mødebooking og en øget mulighed for selvbetjening.
I medfør af § 70a i lov om finansiel virksomhed har bankens bestyrelse vedtaget en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur.
Formålet med politikken er at efterleve lovens krav samt være med til at sikre og fremme en sund virksomhedskultur i banken på følgende områder:
Politikken supplerer bankens forretningsmodel samt relevante politikker, herunder bankens hvidvask-, lønpolitik og politik for operationelle risici.
Bankdirektør Lars Møller Kristensen har italesat politik for sund virksomhedskultur overfor organisationen – første gang i efteråret 2019, da den blev vedtaget, og igen i efteråret 2020. Den bliver ligeledes præsenteret for nye medarbejdere.
Banken gennemførte i 2017 en strategiproces med henblik på at tilpasse og udvikle bankens forretningsmodel til fremtidens krav og vilkår for den finansielle sektor. Vi er siden kommet rigtigt langt med strategien, hvor det overordnede tema er sammenfattet i: Strategi 2025 - Vækst gennem personlig og kompetent rådgivning i en digital hverdag. Strategien omfatter de tre strategiske forretningsområder, Privat, Erhverv og Ungdom samt fem tværgående strategiske temaer indenfor:
Banken har i 2020 udbygget strategiarbejdet med det tværgående tema "Bæredygtige initiativer". Banken vil med udgangspunkt i de 17 verdensmål samt øvrige standarder for ESG-initiativer inddrage relevante emner i eksekveringen af de enkelte strategitemaer. Banken har i 2020 tillige fastsat en målsætning om, at der i 2021 skal eksekveres minimum fem produkter/koncepter, der understøtter bæredygtig udvikling hos bankens kunder, minimum fem initiativer der medvirker til at reducere bankens eget CO2 aftryk samt minimum fem initiativer, der understøtter bankens fokus på to udvalgte verdensmål, Kvalitetsuddannelse og Bæredygtige byer og lokalsamfund.
AKTIV KUNDERÅDGIVNING Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder mere, end de forventer.
TEAM - TRIVSEL - TRYGHED Vi vil være en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi lægger derfor stor vægt på personlig og faglig udvikling. Den enkelte medarbejders trivsel er væsentlig, så vi i fællesskab kan skabe stærke resultater. Vi møder udfordringer med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning.
Vi er proaktive og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og dermed give hurtige svar. Vi er initiativrige og ser mulighederne. Gennem coaching og sparring finder vi utraditionelle veje og realiserer nye mål.
SUND FORNUFT I ØKONOMIEN Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kvalificeret rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger for vores kunder. At være kunde i Djurslands Bank skal altid være lig med økonomisk kvalitet.
Vi er lokalbanken i Østjylland. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament.
Banken har defineret 5 grundlæggende værdier, som danner baggrund for den virksomhedskultur, som kunder, medarbejdere og samarbejdspartere vil opleve, når de møder banken.
Strategien viderefører bankens forretningsmodel og den positive udvikling, den har bidraget med, herunder vigtigheden i at opretholde og styrke de personlige relationer til bankens kunder.
Strategiens enkeltelementer bliver implementeret gennem aktiviteter frem mod 2025 med henblik på at opretholde og sikre bankens forretningsmodel og konkurrencedygtighed – og dermed bidrage til bankens fremtidige positive udvikling i de økonomiske nøgletal.
Banken har gennem det seneste årti haft et ekstraordinært fokus på at øge markedsandelen af unge kunder i aldersgruppen 18-29 år gennem bankens UngBank. Satsningen har særligt været en stor succes i universitetsbyen Aarhus, hvor banken har en relativt større markedsandel i UngBank end banken generelt.
Aktiviteter i UngBank koncentrerer sig om at inddrage bankens unge rådgivere i fortsat at udbygge dette markedsmæssige fortrin samt at udbrede indsatserne til uddannelsesinstitutionerne på Djursland og i Randers.
UngBank blev i 2019 styrket med en ny forretningsplan og en ny organisering. Det betyder blandt andet, at de unge
rådgivere får bedre sparringsmuligheder og større ejerskab til selv at skabe og drive aktiviteter. Vi ønsker at komme tættere på unge- og studiemiljøerne i hele bankens markedsområde, hvilket fortsat skal være med til at differentiere Djurslands Bank.
2020 blev året, hvor Djurslands Bank vandt prisen som Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed; En pris som i høj grad kan tilegnes netop UngBank, som har stor succes med at inddrage de unge finansøkonompraktikanter i udfordrende og udviklende arbejdsopgaver. Banken vandt i øvrigt i samme kåring Teamprisen. Det er repræsentanter fra lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, studerende og Aarhus Kommune, som uddeler priserne.
"Vi er meget stolte over at vinde begge priser efter flere år i træk at være nomineret. De ansvarlige for UngBank er i flere år gået målrettet efter at forbedre og udvikle vores praktikforløb, så vi kan jo kun være tilfredse med, at vores praktikanter er så glade og tilfredse, at de indstiller banken."
Lars Møller Kristensen, bankdirektør
Banken har en pæn markedsandel inden for erhverv på Djursland men har i strategiperioden gået bevidst efter at styrke bankens erhvervsprofil yderligere.
Styrkelsen er primært sket, og pågår fortsat, gennem en stærkere profilering og yderligere udbygning af ressourcer og kompetencer i bankens erhvervsafdelinger i Aarhus, Randers og Grenaa. Vi investerer i vækst og har tilført dygtige ressourcer til bankens stærke erhvervsteams i hele markedsområdet; ressourcer som skal være med til at løfte og udbygge erhvervssatsningen.
Banken etablerede i 2019 Djurslands Bank Leasing, så erhvervsvirksomheder kan vælge at lease f.eks. den nye vognpark eller produktionsmaskiner direkte gennem banken. I 2020 indgik banken, sammen med en række andre pengeinstitutter, et nyt ejerskab af Opendo med henblik på at udbygge bankens leasingprodukter over de kommende år.
Bankens vækststrategi retter sig i særlig grad mod erhvervskunder inden for engagementsstørrelserne mellem 1 til 15 mio. kr.
Bankens nuværende og stærke forretningsmodel på privatkundeområdet, Aktiv Kunderådgivning har gennem tiden vist sin store styrke i form af meget høje kundetilfredshedstal. Undersøgelser viser f.eks., at 60% af bankens nye privatkunder i 2020 er blevet anbefalet banken af nuværende kunder. Aktiv Kunderådgivning er så essentiel for bankens forretningsmodel, at vi i 2021 yderligere planlægger at implementere nye initiativer med det formål at gøre kunderådgivningen og bankens uopfordrede og proaktive henvendelser til kunderne endnu mere aktuelle og relevante. Banken ønsker at være "Danmarks bedste bank til Aktiv Kunderådgivning", hvilket kræver, at vi konstant er dedikerede for at forbedre alle elementer af rådgivningen.
Banken har derudover styrket specialistrådgivningen indenfor pension og investering og har oprettet decentrale specialistfunktioner i de to kundeområder i Aarhus og på Djursland. Formuekonsulenterne er specialiser indenfor pension og investering og deltager på Aktiv Kunderådgivningsmøder, hvor der er behov for en mere kompleks rådgivning.
Specialistfunktionen har været så stor en succes, at banken i 2021 opretter samme organisering indenfor skadesforsikringsområdet.
Djurslands Bank er en rådgivningsbank, og derfor prioriteres det højt, at banken er tilgængelig, når kunden har behov for at komme i kontakt med banken. Banken er i dag åben for rådgivning ugens fem hverdage mellem klokken 8-18. Det er bankens ønske at iværksætte initiativer, der sikrer, at kunderne har optimale muligheder for at aftale møder på tidspunkter, der passer kunderne bedst. Banken tilbyder at mødes med kunden i bankens filialer, hjemme hos kunden eller online via digitale møder, og banken ser i strategiperioden et stort potentiale for kunderne i at udbygge den løbende dialog via digitale møder. Betydningen af sidstnævnte er blevet bekræftet i 2020, hvor samfundssituationen har understøttet behovet for at mødes online – især i de perioder hvor de fysiske møder blev besværliggjort.
Med oprettelse af en ny enhed i banken, Serviceteam, er der desuden åbnet op for telefonisk kontakt alle hverdage mellem klokken 8-18.
Som rådgivningsbank forventer kunderne at møde veluddannede og kompetente rådgivere, der kan tilføre kundernes økonomi yderligere værdi. Banken har derfor systematiserede uddannelsesprogrammer for bankens rådgivere og prioriterer den løbende kompetenceudvikling. Banken anvender certificeringer inden for de væsentligste rådgivningsområder – og øger i strategiperioden omfanget af disse for at sikre kvaliteten i rådgivningen.
Alle privatrådgivere har gennemgået uddannelsen "Den erfarne rådgiver", og herudover har banken et igangværende lederuddannelsesforløb for alle bankens ledere; et forløb, der sætter fokus på lederens rolle i forhold til forandringer og den øgede digitalisering.
På erhvervsområdet gennemgår alle erhvervsrådgivere et udviklingsforløb, som styrker deres fremtidige rolle som key account rådgiver for bankens erhvervskunder. En rolle som handler om at rådgive kunden bedst muligt og sætte det bedste hold omkring kunden. Udviklingsforløbet startede i 2020 og fortsætter i 2021, hvor det yderligere understøttes af et udviklingsforløb, som skal sikre erhvervsrådgivernes høje faglige kompetencer.
Banken effektiviserer i strategiperioden en række interne processer ved brug af digitale robotter og omlægning af nuværende it-systemer til digitale processystemer. Herudover vil banken udnytte de kommende digitale muligheder for at kunderne selv kan tilgå flere informations- og rådgivningssystemer omkring deres egen økonomi både via NetBank, MobilBank, sociale medier eller andre relevante kanaler. Der er fokus på flere selvbetjeningsløsninger, som kan tilgås på hjemmesiden, uden dog på den måde at gå på kompromis med muligheden for den personlige kontakt til en rådgiver.
Som nævnt under "Den digitale bank" bliver der i 2021 lanceret en ny Digital Relationsbank, som giver kunderne nye digitale selvbetjeningsmuligheder. Kort fortalt er det en forbedret version af MobilBank.
Som en del af strategien blev det besluttet at styrke kommunikationen og dermed opnå en mere tidssvarende, synlig og ensartet kommunikation med bankens interessenter. Den nuværende designlinje fra 2019 understøtter eksekveringen af bankens strategi og vækst og er med til at give banken en mere markant og differentieret profil. Der er herudover fokus på en proaktiv pressetilgang samt videreudvikling af bankens utraditionelle markedsføring.
I strategien indgår en løbende vurdering af mulighederne for at effektivisere og udvikle bankens leverancemodel, så der er et forretningsmæssig optimalt forhold mellem bankens omkostningsniveau og kundernes behov.
Banken har i dag 14 filialer fordelt i kommunerne Syddjurs, Norddjurs, Aarhus, Favrskov og Randers. Banken har 17 nye og avancerede pengeautomater, som både kan udbetale og modtage kontante indbetalinger i danske kroner og euro. Herudover har banken kassefunktioner i Grenaa og Risskov.
Der vurderes løbende på størrelsen og strukturen af bankens filialnet, og inden for de seneste fem år har banken åbnet tre nye filialer i henholdsvis Løgten-Skødstrup, Hinnerup og Randers. Aarhus-området blev i 2019 styrket med en markant ombygning og udvidelse af bankens filial på Nordre Strandvej i Risskov, som samtidig er områdekontor i Aarhus. Ejendommen blev solgt til bankens datterselskab Djurs-Invest ApS, og banken har indgået et lejemål for afdelingen.
Det stod i forsommeren klart, at den igangværende samfundskrise kunne reducere Djurslands Banks vækstmuligheder de kommende år, og derfor besluttede bankens ledelse at tilpasse organisationen, så banken fremover har to områder i stedet for tre. Område Djursland og Område Grenaa blev pr. 1. august lagt sammen til ét område under ledelse af områdedirektør Peter Møller. Områdedirektør Peter Bredal har fortsat og uændret ledelsesansvaret for Område Aarhus.
Corona-pandemien og det faktum, at flere butikker helst undgår at modtage kontanter som betaling medførte i 2020 et markant faldende behov for at komme i bankens kasser og pengeautomater. Som en konsekvens heraf blev det besluttet at lukke for kassefunktionen i Auning og Rønde. Banken har nu en kassefunktion i hvert område; i Grenaa til at dække Djursland samt i Risskov til at dække Aarhus-området. Ændringen skete med virkning fra 1. august.
Det blev, på grund af de negative økononiske effekter af corona-pandemien, i løbet af efteråret besluttet at gennemføre nogle yderligere organisatoriske tilpasninger for at slanke banken og gennemføre besparelser. Pr. 1. november blev 12 stillinger nedlagt, og otte medarbejdere blev opsagt. Samtidigt med dette blev der oprettet fire nye supportenheder i banken, hvilke har til hensigt at give et bedre opgaveflow i dagligdagen og opretholde den gode kunderådgivning.
Samtidig oprettede banken en helt ny afdeling, Serviceteam, som primært betjener kunderne via mail, telefon og videomøder. De kunder, som har deres tilknytning til bankens nye Serviceteam, er blevet direkte informeret. Med etableringen af det nye Serviceteam, har vi ønsket at forbedre oplevelsen for de kunder, der ringer til banken. Serviceteam klarer de fleste af de henvendelser, der kommer via telefonen, uden at kunden skal vente på, at en rådgiver bliver ledig. Serviceteam kan kontaktes alle ugens hverdage mellem kl. 8-18 og bidrager derved med god og hurtig service overfor kunderne.
Som følge af de organisatoriske ændringer blev filialen i Tilst pr. 1. december sammenlagt med Lystrup og Hinnerup. Den enkelte kunde fulgte som udgangspunkt med sin rådgiver, som nu sidder fysisk i henholdsvis Lystrup og Hinnerup.
Det er fortsat bankens strategi, at væksten skal understøttes via etablering af nye filialer i Østjylland. Vi vurderer til stadighed bankens fremtidige filialstruktur og leverancemodel med henblik på en løbende udvikling af banken.
Djurslands Bank åbnede en filial i Randers i 2018, og banken oplever en støt stigende interesse for at blive kunde i banken. Vi støtter selvfølgelig byens fodboldhold, Randers FC, med et sølvsponsorat. Billedet er af klubbens stadion, Cepheus Park, og hænger i banken i Randers. Fotograf: Pernille Bering
Regnskabsberetning
Bankens resultat før skat udgør 60,4 mio. kr., hvilket er 77,8 mio. kr. lavere end resultatet for 2019. Baggrunden for det lavere resultat kan primært henføres til de konjunkturfølsomme poster, nedskrivninger og kursreguleringer, mens resultatet af bankdriften har været bedre end forventet.
Resultatet før skat forrenter egenkapitalen med 5,2%. Bankens ledelse vurderer årets resultat som tilfredsstillende givet omstændighederne som følge af corona-pandemien.
Bankens basisresultat (resultat før kursreguleringer, nedskrivninger, resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og skat) for året er realiseret med 99,2 mio. kr., hvilket, trods en tilbagegang på 9,1 mio. kr. fra rekordåret i 2019, er det tredjehøjeste basisresultat i bankens historie. Baggrunden for resultatet er primært den meget høje aktivitet på boligfinansiering og låneomlægninger, samt at banken med negative renter på indlån har reduceret tabet på bankens store indlånsportefølje.
| Kvartalsresultater | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2020 | 2019 | |||||||
| (mio. kr.) | Q4 | Q3 | Q2 | Q1 | Q4 | Q3 | Q2 | Q1 |
| Nettorente- og gebyrindtægter |
92,1 | 92,1 | 96,5 | 88,0 | 85,5 | 99,1 | 104,8 | 76,9 |
| Driftsudgifter | -72,0 | -68,7 | 63,7 | -65,6 | -71,3 | -61,5 | -64,6 | -61,0 |
| Basisresultater | 20,2 | 23,4 | 33,1 | 22,5 | 14,4 | 37,6 | 40,4 | 15,9 |
| Nedskrivninger på udlån m.v. |
-5,7 | -3,0 | -1,2 | -33,9 | -10,2 | 5,2 | 12,4 | 4,7 |
| Kursregulering | 5,6 | 1,1 | -4,0 | 1,4 | 7,1 | 3,6 | -1,9 | 9,3 |
| Resultat før skat |
21,0 | 21,5 | 27,9 | -10,0 | 11,0 | 46,3 | 51,0 | 29,9 |
Netto renteindtægter udgør 180,4 mio. kr. i 2020, hvilket er en stigning på 10,2 mio. kr. i forhold til 2019.
Ændringen skyldes primært følgende:
tionsbeholdning på ca. 0,5 mia. kr. i forhold til 2019. Derudover er der opnået en lidt højere forrentning i 2020 ved en mindre ændring af sammensætningen af obligationsbeholdningen.
Netto renteindtægter
Gebyr- og provisionsindtægter (netto) er realiseret med 176,8 mio. kr., hvilket er et fald på 4,7 mio. eller -2,6% i forhold til 2019.
Den væsentligste årsag til indtægtsnedgangen skyldes, at der trods høj aktivitet indenfor boligfinansiering har været færre låneomlægninger end i rekordåret 2019, hvor en historisk høj konverteringsbølge ramte Danmark.
Banken formidler realkreditlån gennem Totalkredit og har opbygget en betydelig portefølje af Totalkreditlån på 15,2 mia. kr. Alene i 2020 er porteføljen vokset med 13%.
Et andet område, hvor bankens målrettede aktiviteter giver øget indtjening, er kapitalforvaltning. Her stiger indtjeningen 2,3 mio. kr. grundet større handelsaktivitet med værdipapirer samt øget volumen på indestående under puljeadministration.
Gebyrer og provisioner fra kreditbehandling, forsikringsområdet, betalingsformidling, serviceydelser og garantiprovision på finansgarantier viser en stigning på 4,7 mio. kr., primært som følge af det øgede forretningsomfang efter de senere års store kundetilgang.
Udbytteindtægter fra aktiebeholdningen udgør 11,5 mio. kr., hvilket er 3,1 mio. kr. lavere end i 2019. Indtægten stammer primært fra bankens sektoraktier.
Gebyr- og provisionsindtægter (netto) og udbytte Mio. kr.
b Gebyr- og provisionsindtægter (netto) b Udbytte
Bankens samlede netto rente- og gebyrindtægter blev i 2020 på 368,7 mio. kr., hvilket er 2,3 mio. kr. højere end i 2019.
De samlede driftsudgifter udgør 270,0 mio. kr., hvilket er 11,7 mio. kr. højere i forhold til 2019, og svarer til en omkostningsstigning på 4,5%.
Ændringerne i omkostningerne skyldes primært:
Mio. kr. Samlede driftsudgifter
Kursreguleringer viser en gevinst på 4,1 mio. kr., hvilket er 14,0 mio. kr. lavere end i 2019. De lavere kursreguleringer i forhold til 2019 skyldes primært lavere kursgevinster på bankens aktier på 4,9 mio. kr., øgede kurstab på obligationsbeholdningen på 7,2 mio. kr. og lavere indtjening på valuta på 1,9 mio. kr.
Kursreguleringer for 2020 er i det væsentligste sammensat af en gevinst på 19,9 mio. kr. på aktiebeholdningen og en gevinst på valuta på 2,3 mio. kr. samt et nettotab på obligationsbeholdningen på 18,4 mio. kr.
Den positive kursregulering på aktiebeholdningen stammer primært fra bankens beholdning af sektoraktier.
Mio. kr.
Resultatet af bankens egentlige bankdrift (basisindtjening inkl. kursregulering fra sektoraktier) er for 2020 på 114,8 mio. kr. og dermed 12,1 mio. kr. mindre end 2019.
| Basisindtjening inkl. kursregulering fra sektoraktier |
||||
|---|---|---|---|---|
| (mio. kr.) | 2020 | 2019 | ||
| Basisresultat | 99,2 | 108,3 | ||
| Kursreguleringer sektoraktier | 15,6 | 18,6 | ||
| I alt | 114,8 | 126,9 |
Resultat af bankdrift
Mio. kr. (Basisresultat + kursreguleringer af sektoraktier)
Efter flere år med indtægtsførsel af tidligere nedskrivninger har corona-pandemien medført en markant ændring i årets nedskrivninger på udlån.
Pandemien har fortsat givet mærkbare økonomiske effekter for en række brancher og husholdninger. Den har resulteret i et historisk tilbageslag i dansk og international økonomi, hvor statslige hjælpepakker med bl.a. kompensationsordninger, likviditetslettelse ved udskudte skatte- og momsbetalinger og udbetaling af indefrosne feriepenge har afbødet en del af effekten og dermed været med til at holde hånden under dansk økonomi. Dette har medvirket til at begrænse
pandemiens effekt på kundernes evne til at servicere deres gæld og dermed reduceret omfanget af misligholdte udlån samt konstaterede tab.
Banken har således p.t. alene i begrænset omfang konstateret den negative effekt hos de af bankens kunder, der måtte være ramt af pandemien.
Den negative udvikling i corona-smitten i 4.kvartal 2020 har resulteret i endnu en langvarig periode med fortsatte restriktioner og nedlukning af en lang række brancher. Set i dette lys må det forventes, at flere virksomheders indtjening vil komme under pres i den kommende tid, hvilket også kan få afsmittende effekt i form af højere arbejdsløshed.
Bankens nedskrivningsmodel bygger på historiske tabsdata
Mio. kr. Tab og nedskrivninger på debitorer
kombineret med forventninger til den økonomiske udvikling de kommende år. Corona-pandemien er en verdensomspændende sygdomsskabt krise, som har ramt samfundsøkonomien på en hidtil uset måde. Staten har derfor valgt at understøtte virksomhedernes økonomi med store hjælpeordninger. Samtidigt vil nye mutationer til stadighed udskyde den forventede genåbning af samfundet, hvorfor nedskrivningsmodellen ikke i tilstrækkelig omfang kan registrere og måle den negative økonomiske effekt af pandemien.
Set i lyset af dette risikobillede er der fortsat behov for betydelige ledelsesmæssige skøn vedrørende nedskrivningsbehovet, særligt for udsatte brancher samt med hensyntagen til bl.a. hastigheden for en fornyet åbning af samfundet og genopretning af økonomien, herunder om det bliver et U- eller W-scenarie.
Årets nedskrivninger udgør en udgift på 43,8 mio. kr. mod en indtægt på 12,1 mio. kr. i 2019. Dermed er årets nedskrivninger 56,0 mio. kr. højere end i 2019.
Banken nedskriver, som tidligere, på kunder ud fra deres indplacering i stadie 1, stadie 2 og stadie 3. Fra 2020 har banken valgt at opdele stadie 2 i to grupper, stadie 2-normal og stadie 2-svag. Kendetegnet for kunder indplaceret i stadie 2-svag er, at der er tale om kunder med betydelige økonomiske vanskeligheder, kunder med konstante og længerevarende overtræk samt kunder i Finanstilsynets bonitetsklasse 2C, men hvor det samtidig vurderes, at kunderne i det mest sandsynlige scenarie ikke forventes at give banken tab.
De nye stadie 2-svag nedskrivninger stiger i alt med 55,3 mio. kr., og det modsvarende fald i stadie 1 og stadie 2-normal udgør -23,0 mio. kr. samt stadie 3 med -32,4 mio. kr.
For hele året er der tale om en stigning i stadie 1 med 1,2 mio. kr. til en akkumuleret saldo på 11,7 mio.kr.
Stadie 2-normal stiger med 39,4 mio. kr. til en akkumuleret saldo på 66,4 mio. kr., heri indgår et ledelsesmæssigt skøn på samlet 55,0 mio. kr. Stadie 2-svag stiger med 55,3 mio. kr. til en akkumuleret saldo på 55,3 mio. kr. Stadie 2 stiger derfor samlet med 94,8 mio. kr. til en akkumuleret saldo på 121,8 mio. kr.
Stadie 3 falder med 61,6 mio. kr. til en akkumuleret saldo på 148,1 mio. kr. Heraf er 32,4 mio. kr. overført til stadie 2-svag, 18,0 mio. kr. er afskrevet på tidligere nedskrevne fordringer, og 8,3 mio. kr. er modregning af renter på OIK eksponeringerne.
Ultimo 2020 udgør de akkumulerede individuelle stadie 3 nedskrivninger og hensættelser 148,1 mio. kr., mens akkumulerede nedskrivninger og hensættelser på stadie 1 og 2 udgør i alt 133,4 mio. kr. Dette medfører, at bankens samlede akkumulerede nedskrivninger og hensættelser udgør 281,5 mio. kr. ultimo 2020, svarende til 3,8% af den samlede udlåns- og garantiportefølje.
Samtidig er der indregnet en midlertidig forhøjelse af bankens kapitalkrav vedrørende øvrige kreditrisici på 15,0 mio. kr. Tillægget er indregnet i lyset af usikkerheden vedrørende tidshorisont og effekt af den fortsatte nedlukning af en række brancher.
Banken har i 2020 alene haft tab på 0,2 mio. kr., som ikke på forhånd var nedskrevet. De realiserede tab i 2020, som i forvejen var nedskrevet, udgør 18,0 mio. kr. Rentenulstillede engagementer udgør 38,8 mio. kr. pr. ultimo 2020 mod 48,4 mio. kr. i 2019.
Resultat heraf kommer fra bankens datterselskab Djurs-Invest ApS, som udviser et positivt resultat på 0,9 mio. kr. Selskabets primære aktivitet er udlejning af filialejendommen i Risskov til banken.
Årets resultat før skat blev på 60,4 mio. kr., hvilket er 77,8 mio. kr. lavere end rekordresultatet i 2019.
Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital før skat med 5,2% mod 12,6% i 2019.
Indtjening pr. omkostningskrone udgør 1,19 i 2020 mod 1,56 i 2019.
Efter skat på 9,7 mio. kr. udgør årets resultat 50,7 mio. kr.
I årsrapporten for 2019 udtrykte Djurslands Bank en forventning til resultatet før skat for hele 2020 i niveauet 65-80 mio. kr.
Disse forventninger blev den 23. marts 2020 suspenderet i forbindelse med, at coronakrisen ramte Danmark. Med baggrund i resultatet fra 1. kvartal 2020 nedjusterede banken efterfølgende den 30. april forventningerne til årets resultat før skat til niveauet 30-45 mio. kr.
Ved offentliggørelsen af halvårsrapporten den 5. august fastholdt banken ud fra den fortsatte usikkerhed den udmeldte resultatforventning, dog med den præcisering, at resultatet forventedes realiseret i den øverste del af spændet.
I takt med genåbningen hen over sommeren og det realiserede resultat efter 3. kvartal 2020 opjusterede banken den 14. oktober forventningerne til årets resultat før skat til intervallet 45-60 mio. kr.
Med et resultat før skat på 60,4 mio. kr. er resultatet realiseret helt i toppen af forventningen, hvilket banken meddelte fondsbørsen den 16. februar 2021.
Bankens bestyrelse vurderer, at resultatet er tilfredsstillende givet omstændighederne, idet banken har formået at opretholde et højt aktivitetsniveau på indtjeningsgivende aktiviteter, men hvor de konjunkturfølsomme poster (kursreguleringer og nedskrivninger) naturligvis er negativt påvirket af corona-pandemien.
Mio. kr.
Bankens forretningsomfang ultimo 2020 udgør 16,7 mia. kr. og er steget med 0,8 mia. kr. i forhold til ultimo 2019, svarende til en stigning på 5,4%.
Sammenlignet med ultimo 2019 er der tale om et fald i udlånet på 453,4 mio. kr. eller -10,9%.
Bankens gennemsnitlige udlån før nedskrivninger har været 377,9 mio. kr. lavere end i 2019, svarende til et fald på -10,1%. Udlånsfaldet kan henføres til erhvervsudlån og udlån til offentlige myndigheder, mens privatudlånet er steget med ca. 2,8%.
Faldet i erhvervsudlån afspejler, at bankens erhvervskunder generelt har en god likviditet fra driften eller hjælpepakker, hvilket nedbringer det løbende kreditbehov. Herudover udviser de mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder fortsat tilbageholdenhed med nye investeringer – og denne tilbageholdenhed er blevet yderligere forstærket af coronakrisen. Stigningen i privatudlån skyldes bankens høje tilgang af nye privatkunder samt det høje aktivitetsniveau indenfor boligfinansiering.
Bankens indlån ekskl. puljer er steget 671,8 mio. kr., svarende til 10,1% fra ultimo 2019 til ultimo 2020. I samme periode er indlån i puljer steget 177,3 mio. kr., svarende til 8,5%. Det samlede gennemsnitlige indlån er steget 733,9 mio. kr., svarende til 6,5%
Væksten i indlån kan henføres til det fortsat stigende antal kunder samt en øget opsparing hos bankens privatkunder, herunder en betydelig overførsel af pensionsmidler fra øvrige pensionsudbydere.
Banken har gennem de seneste fem år haft en rekordstor kundetilgang, som har baggrund i den seneste udvidelse af bankens filialnet samt forøgelsen af antallet af kunderådgivere.
Herudover viser bankens målinger, at en meget høj kundetilfredshed blandt bankens nuværende kunder bidrager væsentligt til kundetilgangen i form af anbefalinger og henvisninger.
Antallet af privatkunder er 53.738 ved udgangen af 2020, hvilket er en nettotilgang på 2.107 i forhold til 2019. Antallet af erhvervskunder opgjort på enkeltkunder er forøget med en nettotilgang på 297 kunder til 4.596. Den samlede kundetilgang er dermed på et meget tilfredsstillende niveau.
| Kundeudvikling – 5 års oversigt | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Privat kunder |
Vækst pr. år |
Erhvervs kunder |
Vækst pr. år |
||
| 2016 | 42.700 | 8% | 3.600 | 8% | |
| 2017 | 45.950 | 8% | 3.925 | 9% | |
| 2018 | 48.730 | 6% | 4.265 | 9% | |
| 2019 | 51.631 | 6% | 4.299 | 1% | |
| 2020 | 53.738 | 4% | 4.596 | 7% |
Banken har generelt en god bonitet i kreditporteføljen som følge af en konstant og langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt en god og bevidst risikospredning på private kunder, erhvervsvirksomheder og brancher. Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici samt note 34, 35 og 36 med en oversigt over kreditporteføljen.
For en yderligere specifikation af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og uudnyttede faciliteter henvises til note 9.
Pejlemærket for store eksponeringer i Finanstilsynets tilsynsdiamant beregnes ud fra bankens 20 største eksponeringer med adgang til fradrag for sikkerheder og efter nedskrivninger. Eksponeringer mod kreditinstitutter under tilsynsmyndighed i EU udelades. Eksponeringen opgøres i procent af bankens egentlige kernekapital (CET1) med en grænseværdi på mindre end 175%.
Bankens store eksponeringer udgør 75% pr. ultimo 2020. Alle store eksponeringer udgør enkeltvist mindre end bankens fastsatte maksimale grænse på 150 mio. kr. pr. eksponering.
Bankens eventualforpligtelser (primært garantier) er steget med 454 mio. kr. til 3,3 mia. kr., svarende til en stigning på ca. 15,7% i forhold til 2019. Stigningen kan hovedsageligt henføres til øgede garantistillelser som følge af større aktivitet på boligområdet.
Bankens obligationsbeholdning udgør 2,8 mia. kr. ultimo 2020, hvoraf realkreditobligationer udgør 2,2 mia. kr.
Bankens samlede renterisiko har i 2020 udgjort mellem 1,79% og 2,43% af bankens kernekapital efter fradrag. Ultimo året udgør renterisikoen 1,96% af kernekapitalen efter konsolidering.
Bankens kapitalgrundlag udgør 1.058,8 mio. kr., og kapitalprocenten er ultimo året på 20,2%. Banken benytter ikke overgangsordningen for IFR9.
Bankens eget beregnede solvensbehov er opgjort til 10,3%.
NEP-kravet (krav til nedskrivningsegnede passiver) består, ud over solvensbehovet, af et tabsabsorberingstillæg og et rekapitaliseringstillæg, hvor summen af de to sidstnævnte betegnes NEP-tillægget. Finanstilsynet har fastsat bankens NEP-tillæg til 4,4%. Finanstilsynet genberegner og fastsætter NEP-tillægget én gang årligt. NEP-kravet implementeres som led i genopretning af pengeinstitutter og er et krav til, at visse passiver kan gældskonverteres til aktiekapital / bailin. Banken skal indfase NEP-tillægget over en periode fra 1. januar 2019 frem til 1. juli 2023. Dette betyder, at banken henover de næste år skal opbygge kapital eller udstede kapitalinstrumenter til at imødekomme kravet.
Grundet indfasningen frem til 1. juli 2023 udgør bankens NEP-tillæg pr. 31. december 2020 1,4%. NEP-kravet udgør således 11,7% pr. 31. december 2020.
Hertil kommer kravet fra kapitalbevaringsbufferen på 2,5%. Konjunkturbufferen er pt. 0%, da erhvervsministeren pr. 12. marts 2020 valgte at frigive konjunkturbufferen som led i at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.
Banken har en tilfredsstillende overdækning på 6,0 procentpoint fra kapitalprocenten ned til det samlede solvenskrav (solvensbehovet inkl. NEP-tillægget, kapitalbevaringsbufferen og konjunkturbufferen) svarende til ca. 310 mio. kr.
Ud fra de kendte maksimumsgrænser på kapitalbevaringsbufferen og konjunkturbufferen på hver 2,5%, det foreløbigt fastsatte NEP-tillæg på 4,4% og bankens individuelle solvensbehovstillæg på 2,3%, samt et af banken fastlagt komforttillæg på 3%, vil solvenskravet til banken fra 1. juli 2023 ved fuldt implementerede buffere og NEP-tillæg udgøre 22,7%.
For at opfylde solvenskravet inkl. internt komforttillæg 1. juli 2023 skal banken potentielt forøge solvensen med 2,5 procentpoint, svarende til en forøgelse af kapitalgrundlaget på ca. 130 mio. kr. Det øgede kapitalkrav tager bankens ledelse løbende højde for i kapitalplanlægningen, hvilket er årsagen til, at banken pr. 17. december 2019 udstedte 50 mio. kr. supplerende kapital (Tier 2) med en løbetid på 10 år. Den yderligere stigning i kapitalkravet frem mod 1. juli 2023 forventes primært opfyldt via løbende konsolidering fra bankens indtjening samt optagelse af yderligere 50 mio. kr. supplerende kapital (Tier 2) i 2022 med en løbetid på 10 år. Herudover forventes NEP-tillægget opfyldt med 225 mio. kr. Senior Non-Preferred kapital (Tier 3) fordelt på tre optagelser af 75 mio. kr. i henholdsvis 2021, 2022 og 2023. Kapitalplanen vil til stadighed blive revurderet i forhold til ændrede krav samt den faktiske udvikling i bankens forretningsomfang.
Senior Non-Preferred instrumenter er en ny klasse af seniorgæld, der ligger umiddelbart efter kapitalgrundlagsinstrumenterne i konkursrækkefølgen, og derved skærmer de simple kreditorer i en afviklingssituation. Den nye klasse benævnes ikke-foranstillet seniorgæld (Senior Non-Preferred instrumenter) og kan ikke medregnes i kapitalprocenten, men kan alene anvendes til opfyldelse af NEP-tillægget.
Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stresstests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til djurslandsbank.dk/ombanken/ risikorapport2020, hvor den samlede rapportering af bankens kapitalbehov fremgår.
På bankens generalforsamling 11. marts 2020 fik bestyrelsen generalforsamlingens bemyndigelse til at optage yderligere ansvarlig kapital i form af hybrid og/eller supplerende kapital inden for en ramme på op til 100 mio. kr. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet, da banken ikke har haft behov herfor.
Herudover har bankens bestyrelse i henhold til bankens vedtægter en bemyndigelse til i perioden indtil 1. marts 2025 at udvide aktiekapitalen med indtil 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. i én eller flere emissioner.
Ultimo 2020 udgjorde bankens beholdning af egne aktier 12.694 stk. svarende til 0,5% af bankens aktiekapital.
Den resterende del af aktiekapitalen er ejet af 19.760 aktio-
nærer, hvoraf langt hovedparten er kunder i banken.
Banken har ingen aktionærer med en meddelt ejerandel på over 5% af bankens aktiekapital.
På bankens generalforsamling 11. marts 2020, blev der valgt fire nye medlemmer til bankens repræsentantskab:
Direktør Michael Bergmann, Risskov Ejendomsmægler Morten Eriksen, Højbjerg Skattedirektør Kira Leth Laursen, Hornslet Direktør Poul Dalsgaard Nielsen, Risskov
På repræsentantskabsmødet afholdt 11. marts 2020 genopstillede gårdejer Peter Pedersen ikke til valg til bestyrelsen, og repræsentantskabet nyvalgte i stedet gårdejer og direktør Peter Kejser til en toårig periode i bestyrelsen.
I en fondsbørsmeddelelse 6. august 2020 blev det oplyst, at bankens nuværende bestyrelsesformand Peter Zacher Sørensen ikke genopstiller til bestyrelsen i 2021.
Årets resultat efter skat udgør 50,7 mio. kr.
Bestyrelsen ønsker, at banken skal have et solidt økonomisk fundament, primært i form af egentlig kernekapital, til at kunne opfylde de fremtidige øgede kapitalkrav samt en potentiel udvidelse af forretningsomfanget. Derudover er banken opmærksom på de potentielle fremtidige kapitalkrav, som Basel IV kan medføre.
Med en kapitalprocent ultimo 2020 på 20,2% skal banken potentielt forøge solvensen med 2,5 procentpoint til 22,7% frem mod 2023, svarende til en forøgelse af kapitalgrundlaget på ca. 130 mio. kr., hvilket naturligt indgår i ledelsens vurderinger af forslag til kommende års aktionærudlodninger.
Herudover har Finanstilsynet, i lyset af den fortsatte usikkerhed om den økonomiske udvikling som følge af corona-pandemien, henstillet til, at danske pengeinstitutter, for at bevare så meget kapital som muligt, ikke bør udbetale udbytter frem til 3. kvartal 2021.
Med baggrund i Finanstilsynets henstilling vil bestyrelsen på
bankens generalforsamling foreslå, at bankens udbyttepolitik om at udbetale minimum 20% af årets resultat fraviges. Bestyrelsen vil dermed foreslå, at der ikke udbetales udbytte for 2020, så hele årets overskud på 50,7 mio. kr. henlægges til reserverne.
Bankens egenkapital udgør 1.172,7 mio. kr., en stigning på 2,7%. Yderligere oplysninger fremgår af egenkapitalopgørelsen.
Banken finansierer generelt sit udlån med traditionelt indlån fra egne kunder samt egenkapital, så banken er uafhængig af større enkeltindskud og finansiering fra professionelle udbydere.
Banken har et betydeligt indlånsoverskud på 3,6 mia. kr., og likviditetsopgørelserne har igennem 2020 været på et meget tilfredsstillende niveau.
| (mio. kr.) | 2020 | 2019 |
|---|---|---|
| Indlån eksl. puljer | 7.337 | 6.665 |
| Udlån | 3.709 | 4.162 |
| Indlånsoverskud | 3.628 | 2.503 |
Banken opgør likviditetskravene på baggrund af "Liquidity Coverage Ratio" (LCR). Nøgletallet beregnes ved at sætte pengeinstituttets likviditetsbeholdning og let realisable aktiver i forhold til pengeinstituttets betalingsforpligtelser de kommende 30 dage opgjort efter nærmere regler. Bankens LCR er 31. december 2020 opgjort til 388% mod 317% i 2019 og er dermed væsentlig over lovkravet på 100% samt bankens internt fastsatte minimumskrav på 150%.
Ledelsen vurderer, at banken i høj grad har tilstrækkelig likviditet til at gennemføre driften i 2021 og 2022 baseret på den nuværende likviditetsplan.
For yderligere oplysninger om likviditetsstyringen henvises til note 31, afsnittet "Likviditetsrisici" på side 79.
Udviklingen i den globale økonomi i 2021 vil fortsat være meget påvirkelig af udviklingen i corona-pandemien. Det er fortsat uvist, hvornår effekten af vaccineprogrammet slår igennem både nationalt og internationalt, og det er dermed usikkert, hvornår samfundsøkonomien vil være tilbage på et mere forudsigeligt niveau.
Banken forventer dog, at den positive økonomiske udvikling, vi har oplevet i 2. halvår af 2020 vil gentage sig, når samfundet i løbet af 2021 igen vender tilbage til mere normale tilstande. Vores forventning er, at danskerne efter krisen har et opsparet behov for forbrug og oplevelser, som vil omsætte sig i en stærk økonomisk vækst i slutningen af 2021 og i 2022.
Da den økonomiske vækst og udvikling på længere sigt således tegner positivt, forventer banken et fortsat sundt og stabilt boligmarked understøttet af den lave rente. Med en stabil lav rente forventes antallet af realkredit-låneomlægninger at falde til et mere normalt niveau end i 2019 og 2020. For erhvervsvirksomheder forventes investeringslysten at kunne stige i takt med, at den økonomiske samfundsudvikling går ind i en vækstperiode.
Trods de positive økonomiske vækstforventninger der følger efter corona-pandemien, forventer banken fortsat, at en
væsentlig del af bankens vækst i forretningsomfang skal hentes via større markedsandele.
Banken forventer også, at den høje tilgang af nye kunder, som banken har oplevet i perioden 2016 til 2020, vil fortsætte i 2021. Udviklingen vil tillige blive hjulpet yderligere på vej af vækstpotentialet i Randers, hvor banken etablerede en filial i 2018.
Banken vil i 2021 fortsat have øget fokus på erhvervsområdet, da banken ønsker, at erhvervskunderne skal udgøre en større andel af bankens samlede udlånsportefølje. Bankens forretningsmodel med Aktiv Kunderådgivning kombineret med bankens lokale synlighed tiltrækker mange nye kunder – blandt andet fordi banken har en høj anbefalingsgrad fra nuværende tilfredse kunder. Den proaktive kunderådgivning og fortsatte kundetilgang forventes at øge bankens samlede forretningsomfang og dermed bidrage til indtjeningen på de fleste af bankens indtægtsposter. Det er ledelsens forventning, at bankens udlånsvækst i 2021 vil vise en vækst på ca. 2%. Det ekstremt lave renteniveau formodes at have nået bunden, og det forventes, at niveauet forbliver stort set uændret i 2021. Den fortsat lave indtjening fra bankens store obligationsbeholdning forventes realiseret på et uændret niveau i forhold til 2020 grundet den lave obligationsrente.
Banken forventer et fald i det gennemsnitlige antal ansatte fra 2020 til 2021 på 3,5 medarbejdere. Faldet skyldes organisationsændringerne i 2. halvår 2020. De samlede personaleomkostninger forventes realiseret på et uændret niveau, da besparelsen af nedgangen i antal ansatte anvendes til overenskomstmæssige lønstigninger samt en forhøjet lønsumsafgiftssats.
Banken forventer i 2021 en samlet omkostningsstigning på ca. 1% inkl. fortsat stigende it-udgifter i niveauet 5%.
For 2021 forventer bankens ledelse et resultat før skat i niveauet 65 til 85 mio. kr.
Forventningen bygger på en fortsat god aktivitet på boligområdet og et stigende erhvervsudlån som følge af øget økonomisk vækst. Samtidig forventes en moderat
lav stigning i omkostningerne, hvilket vil bidrage til at øge basisindtjeningen.
Tab og nedskrivninger på udlån og garantier forventes at falde til et lavere og mere normalt niveau, da de ledelsesmæssige skøn, som er medtaget i 2020 på i alt 55 mio. kr., på nuværende tidspunkt vurderes at være tilstrækkelige til at dække de potentielle tab som forventes at materialisere sig på individuelle kundeeksponeringer, når de offentlige støtteordninger og likviditetslempelser falder bort.
Banken deltog i 2020 i Finanstilsynets temaundersøgelse om anvendelsen af klassifikationsmodeller. Banken offentliggjorde 17. december 2020 Finanstilsynets redegørelse for undersøgelsens resultat i Djurslands Bank, hvilket omfattede fire påbud. Påbuddene fremgår af bankens hjemmeside.
Banken har i 2020 ikke modtaget yderligere påbud, påtaler eller risikooplysninger fra Finanstilsynet.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til den aflagte og reviderede årsrapport for 2019. Bortset fra ikrafttrædelse af de nye leasingregler i Finanstilsynets ændringsbekendtgørelse af 3. december 2018, som i forhold til de hidtil gældende regler indebærer, at den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager ikke længere kræver en sondring mellem finansiel leasing og operationel leasing. For yderligere beskrivelse af de nye regler henvises til note 42 "Anvendt regnskabspraksis" afsnittet "Ændringer i anvendt regnskabspraksis som følge af ændringer i regnskabsbekendtgørelsen" på side 90.
Implementeringen af reglerne har en uvæsentlig nettoeffekt på resultatopgørelsen samt forøger balancen med 9,7 mio. kr. ultimo december 2020, hvilke fremgår af note 42 "Leasingtager" på side 89.
Der er ikke indtruffet begivenheder efter 31. december 2020, der væsentligt påvirker bankens forhold.
På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i henhold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå.
I instrukserne til direktionen har bankens bestyrelse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for rapporteringen herpå.
Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, risikochef, complianceansvarlige, hvidvaskansvarlige, interne og eksterne revision, bankens revisionsudvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikostyringen af banken.
Bankens generelle kontrolmiljø samt risikostyringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende.
Den samlede risikorapportering for banken fremgår af djurslandsbank.dk/ombanken/risikorapport2020, hvortil der henvises.
Banken har i en lang årrække haft meget stor fokus på, at udviklingen og sammensætningen af bankens balance og vækst er sket inden for de naturlige rammer, som den generelle økonomiske samfundsudvikling tilsiger.
Finanstilsynets tilsynsdiamant angiver grænseværdier for fem særlige risikoområder, som pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge inden for. Banken overholder ultimo 2020 samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten, hvilket fremgår af nedenstående illustration.
Tilsynsdiamant pr. 31. december 2020
Store eksponeringer < 175% Djurslands Bank: 75,0% Likviditetspejlemærke > 100% Djurslands Bank: 408,5% Funding ratio < 100% Djurslands Bank: 34,4% Udlånsvækst < 20% Djurslands Bank: -10,9%
Ejendomseksponering < 25% Djurslands Bank: 5,9%
Banken vurderer løbende det nødvendige kapitalbehov til dækning af bankens samlede risici og dermed størrelsen af solvensbehovet og det regulatoriske kapitalkrav under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen. I den løbende vurdering indgår alle relevante faktorer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens kapitalgrundlag.
Som redskab til styring og beregning af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests indeholdende alle relevante risikoområder, ligesom banken arbejder med femårige kapitalplaner.
Banken har på grund af størrelsen ikke en rating fra et internationalt ratingbureau.
For at sikre kapitalgrundlaget mod udsving i bankens løbende risici samt fremtidige konjunktursvingninger har bankens bestyrelse fastsat et eget tillæg på 3 procentpoint som kapitalbuffer til lovgivningens samlede regulatoriske kapitalkrav.
Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbehov overvåges løbende og med rapportering til direktionen. Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum hvert kvartal.
Ved opgørelsen af kapitaldækningen beregnes bankens samlede risikoeksponeringer efter standardmetoden med anvendelse af den udbyggede metode til opgørelse af eksponeringens størrelse, efter at der er taget højde for finansielle sikkerheder. Operationel risiko opgøres efter basismetoden, og markedsrisiko opgøres efter den enkle metode.
Finansielle risici består af bankens væsentligste risikoområder som beskrevet nedenfor.
Kreditrisikoen udtrykker risikoen for, at den ene part i et låneforhold eller en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse.
Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.
Bankens kreditorganisation er bygget op for at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer. Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til rådgivere og ledere i filialerne, så de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt. Beføjelser til den enkelte rådgiver er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.
Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling. Herudover bevilger kreditafdelingen de eksponeringer, der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de eksponeringer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.
Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko.
Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.
Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.
Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici.
Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens likviditetsstyring sikrer, at dette ikke sker.
Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler, indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område.
For en uddybende beskrivelse af de finansielle risici og styringen af disse henvises til note 31 "Finansielle risici og risikostyring" på side 75.
It-sikkerheden overvåges og vurderes løbende.
Den væsentligste samarbejdspartner på it-området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet. It-driften er videreoutsourcet til JN Data. Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, ligesom der løbende foretages en evaluering af, om Bankdata lever op til bankens it-sikkerhedspolitik og it-risikostyring.
I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på it-området, ligesom bankens sikkerhedspolitik løbende ajourføres. Den øgede anvendelse af hjemmearbejdspladser under corona-pandemien vurderes ikke at have forøget bankens it-risiko, da medarbejderne udelukkende anvender Bankdatas lukkede it-platform.
De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab, banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder.
Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politikker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m. For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse.
Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikkerhed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes. Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar overfor bankens kunder, og dermed også på det økonomiske ansvar, banken kan pådrage sig i forbindelse hermed.
Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvikling af medarbejderens kompetencer på alle rådgivningsområder, herunder certificering eller kompetencetest indenfor pensions-, investerings- og boligrådgivnings-områderne.
Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, således at der opnås størst mulig sikkerhed for afdækning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag.
Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom.
De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig primært til nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier. For at mindske den øgede usikkerhed under den nuværende corona-pandemi har banken hensat 45 mio. kr. til afdækning af usikkerheden. Endvidere knytter der sig usikkerhed til dagsværdi af ejendomme samt dagsværdi af unoterede/illikvide værdipapirer. Usikkerhederne anses dog for at være på et forsvarligt niveau. Der henvises til beskrivelsen af regnskabsmæssige skøn i note 38.
Banken har etableret en selvstændig risikostyringsfunktion med en risikoansvarlig med reference til direktionen. Den risikoansvarliges ansvarsområde omfatter bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder samt risici hidrørende fra outsourcede funktioner.
Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikostyringen i banken sker på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik over bankens risici og det samlede risikobillede. Den risikoansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.
Banken har etableret en compliancefunktion med en complianceansvarlig med reference til direktionen. Den complianceansvarliges opgave er at overvåge, rådgive og bistå ledelsen og de personer, der har ansvaret for de enkelte complianceområder med at sikre, at lovgivning, markedsstandarder og interne regelsæt overholdes. Den complianceansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.
Ansvaret for bankens overholdelse af Databeskyttelsesforordningen (GDPR) er placeret i Direktionssekretariatet og skal sikre, at banken har betryggende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Direktionssekretariatet skal herunder sikre overholdelse af de generelle principper for behandling af personoplysninger samt udarbejde, vedligeholde og sikre efterlevelse af retningslinjer på persondataområdet. Direktionssekretariatet er ligeledes ansvarlig for håndtering af databeskyttelsesretslige spørgsmål. Rapportering til bankens bestyrelse sker mindst en gang årligt.
Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig samfundsopgave, som vi tager meget alvorligt og har i sin politik for sund virksomhedskultur uddybet en række vigtige forholdsregler i relation til hvidvask og terrorfinansiering.
Banken støtter op om Finans Danmarks adfærdsprincipper, der har til formål at sikre en forbedret og ensartet indsats mod hvidvask og terrorfinansiering på tværs af de danske banker.
Banken har vedtaget en politik for risikostyring på hvidvaskområdet, der fastlægger bankens risikoprofil med henblik på effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Djurslands Bank ønsker en stram risikoprofil på området og ønsker ikke at medvirke til eller blive misbrugt til hvidvask, terrorfinansiering eller anden økonomisk kriminalitet.
Djurslands Bank ønsker som hovedregel private samt erhvervsdrivende med tilknytning til bankens markedsområde, i Østjylland. For såvel privat- som erhvervskunder gælder, at banken har som mål at have helkundeforhold som betjenes fra filialer i kundernes nærområde.
Djurslands Bank ønsker ikke at indgå kundeforhold med kunder, som falder uden for bankens risikoappetit på hvidvaskområdet, eller som det efter lovgivning og regulering ikke er tilladt at indgå forretningsforbindelser med.
Djurslands Bank skal til enhver tid være betrygget i kendskabet til bankens kunder og kende kundens og kundens reelle ejeres identitet, samt sørge for gyldig legitimering heraf. Derudover indhentes oplysninger om formål og beskaffenhed for kundeforholdet.
I banken bestræber vi os på at fremme risikobevidstheden blandt bankens ledelse og medarbejdere i relation til finansiel lovgivning generelt, herunder også økonomisk kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering.
Djurslands Bank arbejder kontinuerligt med at videreudvikle og optimere bankens indsatser og foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering. Vi har fokus på øget datakvalitet og arbejder til stadighed med at forbedre kvaliteten af kundedata, da fyldestgørende kundedata er en afgørende forudsætning for, at der kan gennemføres en effektiv og sikker overvågning af kunderne og deres transaktioner.
Alle medarbejdere i banken har pligt til at bidrage til at reducere risiciene ved at overholde beskrevne retningslinjer, og
især ved at være opmærksomme på og informere bankens hvidvaskafdeling om enhver usædvanlig og/eller mistænkelig aktivitet eller transaktion, de måtte støde på i deres daglige aktiviteter.
For at sikre, at bankens medarbejdere er kompetente til at identificere og handle på potentielle mistænkelige transaktioner samt mistænkelig kundeadfærd, gennemføres der med passende mellemrum uddannelse af medarbejderne, ligesom nye medarbejdere umiddelbart efter ansættelse gennemgår et e-learning program på hvidvaskområdet. Uddannelsesprogrammerne er målrettet den enkelte medarbejders funktion, således at undervisningen er tilpasset de risici, som er forbundet med den pågældendes arbejdsområde.
Efter indstilling fra bankens revisionsudvalg og bestyrelse vælger bankens generalforsamling revisionen for det kommende år.
På grundlag af gældende lovgivning udfører den eksterne revision revisionen af banken, herunder planlægning, udførelse og rapportering til bestyrelsen om det udførte arbejde.
Ud over den eksterne revision har bankens bestyrelse ansat en revisionschef til ledelse af den interne revisionsafdeling.
Arbejdsfordelingen mellem den eksterne og den interne revision aftales årligt. Den interne revision rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen.
I forbindelse med revision af årsrapporten gennemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken.
Bankens revisionsudvalg består af den samlede bestyrelse med finanschef Ejner Søby som formand og det uafhængige medlem.
Revisionsudvalgets opgaver er fastlagt i et kommissorium, og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne revision, bankens risikostyringssystemer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed.
Samfundsansvar
Djurslands Bank har fem værdier, som sammen med bankens miljøpolitik danner fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar:
Værdierne danner tilsammen det værdigrundlag, som bankens ledelse og medarbejdere forventes at lægge til grund for deres daglige arbejde og beslutninger. Måden, som det kommer til udtryk på, er beskrevet i rapportens følgende afsnit, og skal ses i sammenhæng med de væsentlige interessentområder, bankens samfundsansvar primært retter sig mod:
Det er bankens holdning, at det største bidrag til samfundsansvar skabes, når kerneforretningen stemmer overens med samfundets generelle interesser og forventninger til en ordentlig og redelig adfærd. Samfundsansvaret bliver herved en integreret del af bankens daglige handlinger. Banken bakker desuden op om Folketingets indsatser og bestræbelser på at sætte menneskerettigheder og klimapåvirkninger højt på den samfundsmæssige dagsorden. Som lokalbank har vi dog et udpræget lokalt sigte og har derfor ikke specifikke politikker på de to områder.
Banken har via samarbejdet med Lokale Pengeinstitutter (LOPI) medvirket til 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til en bæredygtig omstilling af samfundet. Anbefalingerne er udarbejdet af Forum for Bæredygtig Finans og blev præsenteret af Finans Danmark i 2019.
Djurslands Bank har prioriteret to af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling, som vi ønsker at bidrage særligt til, da de passer naturligt til vores forretning.
Vi fokuserer på relevante delmål og stræber som en naturlig del af bankens udvikling på at optimere indenfor forskellige områder.
Djurslands Bank ønsker at understøtte grønne og bæredygtige initiativer. Dette vil blandt andet ske via implementering af minimum fem produkter/koncepter fra banken eller samarbejdspartnere, minimum fem initiativer, der medvirker til at reducere bankens eget CO2-aftryk samt via minimum fem initiativer der understøtter bankens fokus på de to valgte verdensmål.
Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder mere, end de forventer. Vi kontakter vores kunder, når vi vurderer, at vi kan gøre en forskel i forhold til deres økonomiske behov – vi kalder det Aktiv Kunderådgivning, og det er omdrejningspunktet for vores tilgang til kundekontakt.
Team, trivsel og tryghed er centrale nøgleord i vores tilgang til medarbejderne. Tillid er et andet nøgleord. Vi har tillid til, at alle medarbejdere tager ansvar og yder deres bedste for at udvikle banken og skabe resultater. Samtidig er vi også tæt på medarbejderne for at sikre en god dialog, en fortsat udvikling af den enkelte medarbejder og en fornuftig balance mellem forretning og menneskelige hensyn.
Vi er lokalbanken i Østjylland. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament.
Året 2020 blev grundet corona-situationen "aflysningernes år", hvilket betød, at den ene aktivitet efter den anden blev enten udskudt eller helt aflyst.
Nogle af de aktiviteter, som blev gennemført, er:
Støtte til Djurslands Folkehøjskole
Støtte til Søren Kanne Skolen i Grenaa, som via et motionsløb indsamlede donationer til det nye børnehospice, Strandbakkehuset i Rønde.
Af bankens miljøpolitik fremgår blandt andet, at banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgivning. Som virksomhed gennemføres politikken primært inden for områderne energi, teknik og bygninger ved løbende at agere med den hensigt at anvende løsninger, hvor vi bruger så få naturgivne ressourcer som muligt på den mest miljøvenlige måde.
Djurslands Bank er sammen med øvrige danske pengeinstitutter med til at bekæmpe terrorisme og hvidvask. Banken har vedtaget en politik for sund virksomhedskultur samt en politik for risikostyring på hvidvaskområdet, der fastlægger bankens risikoprofil med henblik på effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Herudover bakker vi op om overholdelse af menneskerettigheder og om at sætte antikorruption og bestikkelse højt på dagsordenen; dog har vi ikke særskilte politikker på områderne.
(Mio. kr.)
| I alt | 31,7 |
|---|---|
| Ejendomsskat | 0,4 |
| 15% lønsumsafgift | 20,2 |
| 22% selskabsskat | 11,1 |
Hertil kommer betaling af energiafgifter, øvrige afgifter og moms.
For året 2020 kan effekten af banken som arbejdsplads opgøres til:
| I alt | 44,6 |
|---|---|
| Arbejdsmarkedsbidrag | 9,1 |
| Ansattes samlede betaling af A-skat | 35,5 |
For yderligere information om CSR og samfundsansvar henvises til den lovpligtige redegørelse for Samfundsansvar 2020, som er udarbejdet i henhold til Regnskabsbekendtgørelsen §135. Se Samfundsansvar 2020 på djurslandsbank.dk/ ombanken/samfundsansvar2020.
Djurslands Bank har valgt at inkludere ESG hoved- og nøgletal i såvel årsrapport som rapport om samfundsansvar. ESG er en forkortelse for Environment, Social og Governance og er dermed bankens nøgletal for miljø & klima, sociale forhold og selskabsledelse.
For yderligere information om indhold, opsætning og beregning af nøgletal henviser vi til rapporten "ESG hoved- og nøgletal i årsrapporten", som er udgivet i juni 2019 af Finansforeningen/ CFA Society Denmark, Danske Revisorer og Nasdag Copenhagen.
| ESG hoved- og nøgletalsoversigt | Enhed | 2020 | 2019 | 2018 | 2017 |
|---|---|---|---|---|---|
| Environment - miljødata *** | |||||
| CO₂e, scope 1 | Tons | 38 | 40 | 47 | 46 |
| CO₂e, scope 2 | Tons | 160 | 165 | 162 | 154 |
| Energiforbrug | GJ | 6.606 | 6.956 | 6.750 | 6.945 |
| Vandforbrug | m³ | 1.524 | 1.623 | 1.446 | 1.550 |
| Social - sociale data | |||||
| Fuldtidsarbejdsstyrke * | FTE | 206 | 202 | 203 | 196 |
| Kønsdiversitet | % | 59 | 59 | ** | ** |
| Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag | % | 22 | 34 | 31 | 18 |
| Lønforskel mellem køn | Gange | 1,2 | 1,2 | ** | ** |
| Medarbejderomsætningshastighed | % | 8 | 11 | 10 | 6 |
| Sygefravær | Dage/FTE | 5 | 5,7 | ** | ** |
| Fastholdelse af kunder | % | 98 | 99 | 99 | 100 |
| Governance - ledelsesdata | |||||
| Bestyrelsens kønsdiversitet | % | 33 | 33 | 33 | 17 |
| Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder | % | 97 | 99 | 96 | 90 |
| Lønforskel mellem CEO og medarbejdere | Gange | 4,4 | 4,5 | ** | ** |
* Gennemsnitligt antal ansatte henover året fra bankens normeringsmodel (afrundet til hele tal).
** Data ikke tilgængelig
*** For 2020 er der tale om budgettal, da endeligt forbrug først modtages ultimo februar.
Bankens filial i Risskov får i 2021 ny fotokunst på væggene i privatkundeafdelingen. Her er det "små mennesker", der bader og surfer ved Bellevue Strand i Risskov. Fotograf: Pernille Bering
Djurslands Bank ønsker generelt størst mulig åbenhed om banken og arbejder derfor løbende på at udbygge informationsniveauet, så alle væsentlige oplysninger om banken offentliggøres på en systematisk, retvisende og fyldestgørende måde. Målet med det valgte informationsniveau er:
Foruden bankens finansielle rapportering, fondsbørsmeddelelser og oplysninger på bankens hjemmeside under "Investorinformation", foregår kommunikationen med aktiemarkedsinteressenter via:
Kommunikationen til investorer og analytikere m.v. varetages af bankens direktion og gives via NASDAQ Copenhagen, bankens hjemmeside, eventuelt i dagspressen samt ved en generel åben dialog med interessenterne.
Bankens aktie er noteret på NASDAQ Copenhagen under ISIN koden DK0060136273, hvor aktien indgår i Small Cap-segmentet ultimo 2020. Bankens aktiekapital er på 27 mio. kr. fordelt på 2.700.000 aktier med en stykstørrelse på 10 kroner.
Grænsen for hvor mange aktier et pengeinstitut må eje er 3% af bankens udstedte aktier. Banken har efter ansøgning hos Finanstilsynet fået den ønskede tilladelse til at besidde egne aktier til en markedsværdi på op til 4.150 tkr. svarende til 0,5% af bankens udstedte aktier pr. 31. december 2020. Ultimo 2020 ejer banken egne aktier for 3.656 tkr.
Djurslands Bank aktien er steget fra kurs 254 ultimo 2019 til kurs 288 ultimo 2020, svarende til en stigning på 13,4%. Markedsværdien er således steget fra 685,8 mio. kr. ultimo 2019 til 777,6 mio. kr. ultimo 2020.
Kursudviklingen for Djurslands Bank aktien 2016-2020: Indekseret 1. januar 2016 = 100.
b OMX Copenhagen Banks PI
| 2020 | 2019 | |
|---|---|---|
| Aktiekapital (mio. kr.) | 27,0 | 27,0 |
| Børskurs ultimo året (kr.) | 288 | 254 |
| Total markedskurs (mio. kr.) | 777,6 | 685,8 |
| Årets resultat pr. aktie à 10 kr. (kr.) | 18,8 | 41,2 |
| Indre værdi pr. aktie à 10 kr. (kr.) | 436 | 425 |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie (kr.) | 0,66 | 0,60 |
| Aktiefordeling | Antal navne noterede aktionærer |
Samlede aktie besiddelse i stk. |
% |
|---|---|---|---|
| 0-99 | 15.446 | 524.996 | 19,4 |
| 100-999 | 4.050 | 931.645 | 34,5 |
| 1.000-9.999 | 245 | 470.796 | 17,4 |
| 10.000-19.999 | 7 | 77.339 | 2,9 |
| 20.000 ≤ | 12 | 591.002 | 21,9 |
| Egne aktier | 1 | 12.694 | 0,5 |
| Ikke navnenoterede aktier | 0 | 91.528 | 3,4 |
| I alt | 19.761 | 2.700.000 | 100,0 |
Banken ejes af 19.760 aktionærer, hvoraf ingen aktionærer har anmeldt at eje over 5% af aktiekapitalen.
Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken.
Bankens ledelse vil realisere det mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter:
99% af bankens aktionærer er bosiddende i Danmark, mens 96% af kapitalen hører hjemme i Danmark.
Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlingen i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen.
Den direkte baggrund herfor var to andre pengeinstitutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling. Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af bankens aktionærer og behandles på den årlige generalforsamling. Vedtagelse sker i henhold til bankens vedtægter, som er tilgængelig på bankens hjemmeside.
Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stemmeretsbegrænsninger på generalforsamlingen:
| Antal aktier | Antal stemmer |
|---|---|
| 1 - 50 | 1 |
| 51 - 100 | 2 |
| 101 - 200 | 3 |
| 201 - 400 | 4 |
| 401 - 800 | 5 |
| 801 ≤ | 6 |
Ingen aktionærer kan afgive mere end i alt seks stemmer på egne vegne.
Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejer- og stemmeretsbegrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken.
Eventuel optimering af aktionærernes afkast på kort sigt ved at ophæve de indførte begrænsninger harmonerer efter ledelsens opfattelse ikke med kundernes, medarbejdernes og lokalsamfundets interesse.
Vedtægtsændringer kan i henhold til §11 i bankens vedtægter ikke vedtages, medmindre mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede, stemmeberretigede aktiekapital stemmer for. Såfremt ændringen til vedtægterne forslåes af andre end bestyrelsen og repræsentantskabet, kan den ikke vedtages, medmindre der på generalforsamlingen er repræsenteret mindst 9/10 af aktiekapitalen. Blanke stemmer medregnes ikke til afgivne stemmer.
Bankens ledelse forholder sig løbende til bankens kapitalstruktur.
For at sikre banken størst mulig uafhængighed og finansiel styrke ønsker bestyrelsen, at banken er velkapitaliseret i forhold til bankens strategiske målsætninger samt de kendte fremtidige regulatoriske krav og under hensyntagen til effekten af en fremtidig lavkonjunktur.
I den løbende vurdering af bankens kapitalmålsætning indgår:
Ud fra en aktuel vurdering af bankens kapitalgrundlag og kapitalmålsætning er det bankens mål at udbetale minimum 20% af det årlige nettooverskud i udbytte og/eller aktietilbagekøb.
Med baggrund i bankens udbyttepolitik og henset til de fremtidige øgede kapitalkrav, samt Finanstilsynets generelle anbefaling om at danske pengeinstitutter ikke bør udbetale udbytter frem til 3. kvartal 2021, vil bestyrelsen på bankens generalforsamling foreslå, at bankens udbyttepolitik om at udbetale 20% af årets resultat fraviges. Bestyrelsen vil dermed foreslå, at der ikke udbetales udbytte for 2020, så hele årets overskud på 50,7 mio. kr. henlægges til reserverne.
Bankens udbytte for regnskabsårene 2016-2020.
| 2020 | 2019 | 2018 | 2017 | 2016 | |
|---|---|---|---|---|---|
| Udbytte pr. aktie | 0,0 | 8,0 | 6,0 | 7,0 | 7,0 |
| % af nettooverskud | 0,0 | 19,4 | 22,4 | 19,3 | 25,4 |
Der er ikke foretaget aktietilbagekøb i ovenstående periode.
I 2020 har banken udsendt følgende selskabsmeddelelser via NASDAQ Copenhagen:
| Nr.: | Dato: | Vedrørende: |
|---|---|---|
| 1 | 05.02.2020 | Årsrapport 2019 for Djurslands Bank |
| 2 | 06.02.2020 | Forslag til vedtægtsændringer |
| 3 | 06.02.2020 | Indkaldelse til generalforsamling |
| 4 | 07.02.2020 | Kommende ændringer i bestyrelsen i Djurslands Bank |
| 5 | 11.02.2020 | Indberetning af transaktioner med Djurslands Bank aktier |
| 6 | 11.03.2020 | Forløb af ordinær generalforsamling |
| 7 | 11.03.2020 | Vedtægter for Djurslands Bank |
| 8 | 11.03.2020 | Djurslands Banks bestyrelse |
| 9 | 23.03.2020 | Djurslands Bank suspenderer forventninger til regnskab for 2020 |
| 10 | 30.04.2020 | Djurslands Bank nedjusterer forventninger til regnskab for 2020 |
| 11 | 06.05.2020 | 1. kvartalsrapport 2020 |
| 12 | 05.08.2020 | Halvårsrapport 2020 |
| 13 | 06.08.2020 | Kommende ændringer af bestyrelsen i Djurslands Bank |
| 14 | 14.10.2020 | Djurslands Bank opjusterer forventningen til årets resultat |
| 15 | 30.10.2020 | 3. kvartalsrapport 2020 |
| 16 | 04.12.2020 | Finanskalender 2021 |
| 23.02.2021 | Årsrapport for 2020 |
|---|---|
| 17.03.2021 | Ordinær generalforsamling *) |
| 12.05.2021 | Kvartalsrapport for 1. kvartal 2021 |
| 11.08.2021 | Halvårsrapport for 1. halvår 2021 |
| 04.11.2021 | Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2021 |
*) Jævnfør vedtægternes §7 stk. 2 skal forslag fra aktionærerne være indleveret skriftligt til bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse, svarende til den 2. februar 2021, for at komme til behandling på generalforsamlingen.
Selskabsledelse
Bestyrelsen og direktionen i Djurslands Bank anser god selskabsledelse for at være en grundlæggende forudsætning for at opretholde et godt forhold til bankens kunder, aktionærer, medarbejdere, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
Bankens ledelse bakker derfor op om arbejdet med at fremme god selskabsledelse og har valgt at følge langt hovedparten af anbefalingerne fra Komiteen for god selskabsledelse samt Ledelseskodeks fra Finans Danmark.
Bankens komplette stillingtagen til anbefalingerne kan findes på djurslandsbank.dk/ombanken/godselskabsledelse2020.
Repræsentantskabet består af 50 medlemmer, hvor bankens bestyrelse tilstræber den bredest mulige erhvervsmæssige og områdevise repræsentation inden for bankens markedsområde.
Djurslands Bank afdækker løbende repræsentantskabsmedlemmernes kompetencer for at have overblik over, hvilke kompetencer man søger inden for potentielle kandidaters uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og personlige erfaring. Ved valg af repræsentantskabsmedlemmer skal der endvidere sikres egnede kandidater til bestyrelsen.
Medlemmerne vælges af generalforsamlingen for en 3-årig periode. Genvalg kan finde sted, dog skal medlemmet fratræde ved valgperiodens udløb, når medlemmet er fyldt 67 år.
Repræsentantskabet vælger hvert år selv sin formand og næstformand blandt sine medlemmer.
Der afholdes årligt tre ordinære møder i repræsentantskabet. Herudover afholdes der, med udgangspunkt i bankens områdeorganisering, uformelle netværksmøder med deltagelse af repræsentantskabets medlemmer og den lokale områdeledelse.
På bankens generalforsamling 11. marts 2020, blev der valgt fire nye medlemmer til bankens repræsentantskab:
Direktør Poul Dalsgaard Nielsen, Risskov Ejendomsmægler Morten Eriksen, Højbjerg Skattedirektør Kira Leth Laursen, Hornslet Direktør Michael Bergmann, Risskov
På det efterfølgende repræsentantskabsmøde blev gårdejer Niels Ejnar Rytter, Allelev, genvalgt som formand og
ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen, Ebeltoft, som næstformand.
Bankens bestyrelse består af seks medlemmer valgt af bankens repræsentantskab.
Herudover har bankens medarbejdere valgt tre medlemmer.
Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 95-96 i årsrapporten.
De seks aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode således, at tre er på valg hvert år. Der henvises til note 40.
Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken.
I bankens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 67 år for valg til repræsentantskabet og dermed også for valg til bestyrelsen.
På repræsentantskabsmødet afholdt 11. marts 2020 blev ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen og vice president Bente Østergaard Høg genvalgt for endnu en 2 årig periode i bestyrelsen. Gårdejer Peter Kejser blev nyvalgt til bestyrelsen, idet gårdejer Peter Pedersen efter 7 år i bestyrelsen ikke genopstillede til valg.
På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med advokat Peter Zacher Sørensen som formand og finanschef Ejner Søby som næstformand.
Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt fordelingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området.
Der afholdes bestyrelsesmøde med tre til fire ugers mellemrum og i øvrigt så ofte, der er behov herfor. I 2020 er der afholdt 17 bestyrelsesmøder herunder et årligt strategiseminar. Bestyrelsesmøderne afholdes primært som fysiske møder, men grundet corona-pandemien, er flere bestyrelsesmøder i 2020 afholdt som online-møder eller telefonmøder. Bestyrelsen har tillige mulighed for at afholde skriftlige/ digitale bestyrelsesmøder, primært til afklaring af enkeltsager, der ikke kan afvente det kommende planlagte bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen foretager efter en nærmere fastlagt proces en evaluering af bestyrelsens kompetencer set i forhold til bankens forretningsmodel og samlede risici med henblik på at afdække og opfylde evt. kompetencegab.
Bestyrelsens repræsentantskabsvalgte medlemmer anses samlet set for uafhængige i henhold til vejledningen for god selskabsledelse. Ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen opfylder dog ikke uafhængighedskravet, da han har været medlem af bestyrelsen siden marts 2008 og dermed i mere end 12 år.
Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg. Udvalget overvåger de regnskabs- og revisionsmæssige forhold samt sikrer, at disse forhold behandles i den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelse med finanschef Ejner Søby som formand. Udvalget afholder ordinært to møder om året.
Bestyrelsen har nedsat et risikoudvalg, der skal behandle og rådgive bestyrelsen om bankens risikoprofil og risikostrategi samt påse, at risikostrategien implementeres i bankens organisation.
Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse med vice president Bente Østergaard Høg som formand. Udvalget afholder ordinært to møder om året.
Bestyrelsen har nedsat et nominerings- og aflønningsudvalg, der vurderer og rådgiver bestyrelsen om dens kompetencer, mangfoldighed og sammensætning samt de fremtidige krav hertil. Tillige forestår udvalget det forberedende og kontrollerende arbejde i forbindelse med bankens vederlagspolitik. Udvalgets formand er advokat Peter Zacher Sørensen. Udvalget afholder ordinært tre møder om året.
Nærmere oplysninger om de tre udvalg samt udvalgenes opgaver fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank. dk/ombanken/udvalg.
Bankens direktion består af administrerende direktør Lars Møller Kristensen. Lars Møller Kristensen blev ansat som underdirektør i banken i 2003 og udnævnt til vicedirektør i 2007. I 2014 blev han udnævnt til direktør og medlem af bankens direktion og i 2016 udnævnt til administrerende direktør.
Formålet med bankens vederlagspolitik (tidligere lønpolitik) er, at principperne for tildeling af løn fremmer en sund og effektiv risikostyring af banken. Politikken er udarbejdet på
grundlag af gældende lovgivning for området.
Vederlagspolitikken for bestyrelsen og direktionen samt øvrige ansatte er fastlagt således, at aflønning sker med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele. Bestyrelsens honorar fastlægges af repræsentantskabet, og repræsentantskabets honorar besluttes af generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter direktionens aflønning.
Bankens vederlagspolitik besluttes af bestyrelsen og godkendes endeligt på bankens generalforsamling. Vederlagspolitikken er senest godkendt på generalforsamlingen 11. marts 2020 og fremlægges igen til godkendelse på bankens generalforsamling 17. marts 2021. Nærmere oplysninger om bankens vederlagspolitik fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/ombanken/ vederlagspolitik2021.
Årets honorar til bankens ledelse fremgår af bankens vederlagsrapport for 2020 på djurslandsbank.dk/ombanken/ vederlagsrapport2020.
Den kønsmæssige fordeling blandt bankens repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør i 2020 fire mænd og to kvinder, svarende til 67% mænd og 33% kvinder.
For den samlede bestyrelse, inklusiv de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, udgør den kønsmæssige fordeling seks mænd og tre kvinder svarende til, at det underrepræsenterede køn også her udgør 33%.
Målet for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen er fastsat til 33%, og målet er dermed indfriet.
Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter en samlet vurdering af såvel kompetencer som mangfoldighed. Den fortsatte opfyldelse af måltallet vil således være afhængig af, hvorvidt køn, kompetencer og øvrig mangfoldighed kan matches i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen og de i repræsentantskabets repræsenterede kompetencer.
Banken har gennem de senere år haft øget fokus på at øge antallet af potentielle kvindelige bestyrelseskandidater i bankens repræsentantskab.
Andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer er øget fra 16% i 2015 til 26% i 2020, og målet for andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer er fastsat til 33% inden udgangen af 2022. Ledelsen erkender, at det kan blive svært at realisere målet indenfor den fastsatte tid, og vil derfor revurdere målsætningen i 2021.
Bestyrelsen har vedtaget en politik, der har til hensigt at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bankens ledelse.
Det er politikkens overordnede mål at tilvejebringe en passende lige fordeling af mænd og kvinder i ledelsen. Banken ansætter ledere under den præmis, at det er den bedst egnede, der ansættes – uanset køn. Banken ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor der er fokus på kompetencer frem for køn. Bankens medarbejdere skal uanset køn opleve, at de har samme muligheder for karriere og lederstillinger. Banken understøtter systematisk denne proces med årlige udviklingssamtaler samt HR-afdelingens særskilte indsatser for at fremme lederudviklingen. Banken har i 2017 fastsat målsætningen for andelen af kvindelige ledere til 25% ved udgangen af 2020, 35% ved udgangen af 2025 og 40% ved udgangen af 2030. For 2019 kunne andelen af kvindelige ledere opgøres til 33%, hvorfor måltallet sidste år var indfriet. Banken har i 2020 gennemført en større organisationsændring, hvor det samlede antal af ledere med personaleansvar er reduceret – og flere tidligere lederstillinger er ændret til stillinger uden personaleansvar – men fortsat med et fagligt og funktionelt ansvar.
Andelen af kvindelige ledere med personaleansvar er efter organisationsændringen faldet til 17%. For den samlede gruppe af ledere, stedfortrædere og funktionsansvarlige er andelen 32%. Banken vil i 2021 revurdere målsætningerne i forhold til de nye organisatoriske definitioner.
Lars Møller Kristensen, født i 1960 - Medlem af direktionen siden 2014
Ebeltoft Rådhus er et af byens kendte vartegn, og billedet her hænger også i bankens filial i Ebeltoft. Fotograf: Pernille Bering
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2020 for Djurslands Bank A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2020, samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Grenaa, den 23. februar 2021
Direktion:
Lars Møller Kristensen Bankdirektør, CEO
Jonas Krogh Balslev Økonomichef
Bestyrelse:
Peter Zacher Sørensen Formand
Ejner Søby Næstformand
Morten Svenningsen
Peter Kejser
Bente Østergaard Høg
Helle Bærentsen
Anders Tækker Rasmussen
Mikael Lykke Sørensen
Merete Hoe
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2020 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Djurslands Bank A/S' årsregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020 omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, kapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis ("regnskabet").
Vi udførte vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse
standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstemmelse med IESBA's Etiske regler.
Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.
Vi blev første gang valgt som revisor for Djurslands Bank A/S den 11. marts 2020 for regnskabsåret 2020.
Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskabet for 2020. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.
| Centralt forhold ved revisionen | Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen |
|---|---|
| Nedskrivninger på udlån | |
| Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af ned skrivninger. |
Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er indregnet i resultatopgørelsen i 2020 og i balancen 31. december 2020. |
| Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over de | |
| forventede tab på udlån pr. balancedagen i overensstem melse med bestemmelserne i IFRS 9 som indarbejdet i Regnskabsbekendtgørelsen. Der henvises til den detaljere |
Gennemgangen omfattede en vurdering af den anvendte nedskrivningsmodel udarbejdet af datacentralen Bankdata, herunder ansvarsfordeling mellem Bankdata og banken. |
| de beskrivelse heraf i note 43 "Anvendt regnskabspraksis" i årsregnskabet. |
Vi vurderede og testede bankens opgørelse af modelba serede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder vurderede |
| Som følge af covid-19 situationen har ledelsen foretaget et betydelig tillæg til nedskrivningerne i form af et regnskabs mæssigt skøn ("ledelsesmæssigt skøn"). Konsekvenserne |
vi ledelsens fastlæggelse og tilpasning af modelvariable til egne forhold. |
| af covid-19 for bankens kunder er i væsentligt omfang uafklarede, hvorfor der er en forøget skønsmæssig usik kerhed om opgørelsen af nedskrivningsbehovet. |
Gennemgangen og vurderingen omfattede endvidere ban kens validering af de metoder, som anvendes for opgørelse af forventede kredittab, samt de tilrettelagte forretnings |
| Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi | gange, der er etableret for at sikre, at kreditforringede ledelsen udøver væsentlige skøn, på et område, der i sin |
natur er komplekst og subjektivt. Skøn udøves både i forhold til, om der skal foretages nedskrivninger på udlån og i forhold til størrelsen af nedskrivninger på udlån.
Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskrivninger på udlån:
Der henvises til årsregnskabets note 9, note 10, note 15, note 34, note 35 og note 36, hvor forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån er beskrevet.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskabet udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt.
Vi vurderede og testede de af banken anvendte principper for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der indgår i nedskrivningsberegninger på kreditforringede udlån og udlån med betydelige svaghedstegn.
For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegningerne og anvendte data til underliggende dokumentation.
For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vurdering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede en stikprøve målrettet større udlån samt udlån inden for segmenter med generelt forøgede risici herunder segmenter, der er særligt ramt af covid-19 situationen.
Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætninger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn over forventede kredittab, der ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores kendskab til porteføljen, branchen og de aktuelle konjunkturer. Vi havde herunder særlig fokus på bankens opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til afdækning af forventede kredittab som følge af covid-19 situationen.
og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele, den offentlige interesse har af sådan kommunikation.
Herning, den 23. februar 2021
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 3377 1231
Statsautoriseret revisor mne33253
Carsten Jensen Statsautoriseret revisor mne10954
Det er min opfattelse, at årsregnskabet for Djurslands Bank A/S giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2020 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2020 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.
Min konklusion er konsistent med mit revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.
Jeg har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2020. Årsregnskabet udarbejdes efter Lov om finansiel virksomhed.
Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. og efter internationale standarder om revision vedrørende planlægning og udførelse af revisionsarbejdet.
Jeg har planlagt og udført revisionen for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Jeg har deltaget i revisionen af væsentlige og risikofyldte områder.
Det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Min konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og jeg udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til min revision af årsregnskabet er det mit ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller min viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Mit ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til Lov om finansiel virksomhed.
Baseret på det udførte arbejde er det min opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomheds krav. Jeg har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Grenaa, den 23. februar 2021
Djurslands Bank A/S Intern revision
Jens Reckweg Revisionschef
Bankdirektør Lars Møller Kristensen er her fotograferet foran bankens Kaffebil, som grundet situationen med corona desværre ikke var så meget ude at køre i 2020 som normalt.
| (1.000 kr.) | Note | 2020 | 2019 |
|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||
| Renteindtægter | 2 | 182.687 | 186.377 |
| Negative renteindtægter | 3 | 8.338 | 6.992 |
| Renteudgifter | 4 | 8.976 | 11.192 |
| Positive renteudgifter | 5 | 15.075 | 2.043 |
| Netto renteindtægter | 180.448 | 170.236 | |
| Udbytte af aktier m.v. | 11.456 | 14.584 | |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 6 | 190.165 | 196.467 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 13.386 | 14.940 | |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 368.683 | 366.347 | |
| Kursreguleringer | 7 | 4.057 | 18.069 |
| Andre driftsindtægter | 553 | 357 | |
| Udgifter til personale og administration | 8 | 258.121 | 251.217 |
| Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver | 11.428 | 6.818 | |
| Andre driftsudgifter | 468 | 325 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. | 9 | 43.827 | -12.138 |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 17 | 928 | -368 |
| Resultat før skat | 60.378 | 138.182 | |
| Skat | 13 | 9.723 | 26.950 |
| Årets resultat | 50.655 | 111.232 | |
| Totalindkomstopgørelse Årets resultat jf. resultatopgørelsen |
50.655 | 111.231 | |
| Ejendomsopskrivninger | 1.750 | 0 | |
| Skat af ejendomsopskrivninger | -385 | 0 | |
| Anden totalindkomst efter skat | 1.365 | 0 | |
| Årets totalindkomst | 52.020 | 111.231 | |
| Forslag til resultatdisponering | |||
| Henlagt til opskrivningshenlæggelser | 1.365 | 0 | |
| Henlagt til udbytte for regnskabsåret | 0 | 21.600 | |
| Henlagt til overført overskud | 50.655 | 89.631 |
| (1.000 kr.) | Note | 2020 | 2019 |
|---|---|---|---|
| Aktiver | |||
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 183.157 | 198.175 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 14 | 1.630.214 | 1.194.559 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 15 | 3.709.838 | 4.161.984 |
| Obligationer til dagsværdi | 16 | 2.827.086 | 2.053.109 |
| Aktier m.v. | 290.292 | 291.590 | |
| Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 17 | 28.664 | 27.736 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 18 | 2.269.599 | 2.107.633 |
| Grunde og bygninger, i alt | 85.048 | 77.437 | |
| Investeringsejendomme | 20 | 2.096 | 5.873 |
| Domicilejendomme | 21 | 82.952 | 71.564 |
| Øvrige materielle aktiver | 22 | 12.181 | 11.542 |
| Aktuelle skatteaktiver | 10.446 | 20.418 | |
| Udskudte skatteaktiver | 23, 24 | 4.635 | 3.908 |
| Andre aktiver | 136.066 | 107.611 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 5.439 | 5.207 | |
| Aktiver i alt | 11.192.665 | 10.260.909 | |
| Passiver | |||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 25 | 80 | 1.663 |
| Indlån og anden gæld | 26 | 7.337.036 | 6.665.491 |
| Indlån i puljeordninger | 2.269.599 | 2.092.307 | |
| Andre passiver | 346.991 | 297.596 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 4.933 | 3.089 | |
| Gæld i alt | 9.958.639 | 9.060.144 | |
| Hensættelser til tab på garantier | 9 | 8.498 | 6.765 |
| Andre hensatte forpligtelser | 9 | 3.218 | 2.309 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 11.716 | 9.074 | |
| Efterstillede kapitalindskud | 11 | 49.611 | 49.511 |
| Efterstillede kapitalindskud i alt | 49.611 | 49.511 | |
| Aktiekapital | 27 | 27.000 | 27.000 |
| Opskrivningshenlæggelser | 8.283 | 6.918 | |
| Overført overskud | 1.137.416 | 1.086.662 | |
| Foreslået udbytte | 0 | 21.600 | |
| Egenkapital i alt | 1.172.699 | 1.142.180 | |
| Passiver i alt | 11.192.665 | 10.260.909 |
(1.000 kr.)
| Aktiekapital | Opskrivnings henlæggelser* |
Foreslået udbytte |
Overført overskud |
Total | |
|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 01.01.2019 | 27.000 | 6.918 | 16.200 | 994.025 | 1.044.143 |
| Køb og salg af egne aktier, netto | 3.005 | 3.005 | |||
| Udloddet udbytte | -16.200 | -16.200 | |||
| Årets resultat | 21.600 | 89.632 | 111.232 | ||
| Egenkapital 31.12.2019 | 27.000 | 6.918 | 21.600 | 1.086.662 | 1.142.180 |
| Køb og salg af egne aktier, netto | 99 | 99 | |||
| Udloddet udbytte | -21.600 | -21.600 | |||
| Anden totalindkomst | 1.365 | 1.365 | |||
| Årets resultat | 0 | 50.655 | 50.655 | ||
| Egenkapital 31.12.2020 | 27.000 | 8.283 | 0 | 1.137.416 | 1.172.699 |
* Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivninger på domicilejendomme.
Antal aktier 2.700.000 à nominelt 10 kr.
| 2020 | 2019 |
|---|---|
| 0 | 0 |
| 12.694 | 12.694 |
| 288 | 254 |
| 3.656 | 3.224 |
| 0,5 | 0,5 |
Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel over 5%.
(1.000 kr.) 2020 2019
| Kreditrisiko | 4.284.659 | 4.181.514 |
|---|---|---|
| Markedsrisiko | 323.805 | 234.241 |
| Operationel risiko | 621.582 | 600.014 |
| Samlet risikoeksponering | 5.230.046 | 5.015.769 |
| Kapitalsammensætning | ||
| Egenkapital | 1.172.699 | 1.142.180 |
| Heraf foreslået udbytte | 0 | -21.600 |
| Aktiverede udskudte skatteaktiver | -4.635 | -3.908 |
| Fradrag for uudnyttet handelsramme til egne aktier | -494 | -5.526 |
| Andre fradrag | -3.117 | -2.345 |
| Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor | -155.230 | -165.746 |
| Egentlig kernekapital (CET 1) | 1.009.223 | 943.055 |
| Kernekapital (Tier 1) | 1.009.223 | 943.055 |
| Supplerende kapital (Tier 2) | 49.611 | 49.511 |
| Kapitalgrundlag | 1.058.834 | 992.566 |
| NEP-kapitalgrundlag | 1.058.834 | 992.566 |
| Egentlig kernekapitalprocent | 19,3% | 18,8% |
| Kernekapitalprocent | 19,3% | 18,8% |
| Kapitalprocent (solvens) | 20,2% | 19,8% |
| NEP-kapitalprocent | 20,2% | 19,8% |
Djurslands Bank er boligløsningernes bank og hjælper med rådgivning, uanset om du står foran dit første boligkøb eller har prøvet det før.
| 1 | Hoved- og nøgletal | 57 |
|---|---|---|
| 2 | Renteindtægter | 61 |
| 3 | Negative renteindtægter | 61 |
| 4 | Renteudgifter | 61 |
| 5 | Positive renteudgifter | 61 |
| 6 | Gebyrer og provisionsindtægter | 61 |
| 7 | Kursreguleringer | 62 |
| 8 | Udgifter til personale og administration | 62 |
| 9 | Nedskrivninger og hensættelser på tab | 64 |
| 10 | Stadie 3 nedskrivninger | 66 |
| 11 | Efterstillede kapitalindskud | 67 |
| 12 | Revisionshonorar | 67 |
| 13 | Skat | 67 |
| 14 | Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 68 |
| 15 | Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser | 69 |
| 16 | Obligationer til dagsværdi | 69 |
| 17 | Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 69 |
| 18 | Aktiver tilknyttet puljeordninger | 70 |
| 19 | Mellemværende med tilknyttede virksomheder m.v. | 70 |
| 20 | Investeringsejendomme | 70 |
| 21 | Domicilejendomme | 70 |
| 22 | Øvrige materielle aktiver | 71 |
| 23 | Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser | 71 |
| 24 | Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser | 71 |
| 25 | Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 71 |
| 26 | Indlån og anden gæld | 72 |
| 27 | Egenkapital - aktier | 72 |
| 28 | Afledte finansielle instrumenter | 73 |
| 29 | Eventualforpligtelser | 75 |
| 30 | Valutaeksponering | 75 |
| 31 | Finansielle risici og risikostyring | 75 |
| 32 | Dagsværdi af finansielle instrumenter | 80 |
| 33 | Renterisiko | 81 |
| 34 | Kreditrisiko | 81 |
| 35 | Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som ikke er kreditforringet | 85 |
| 36 | Udlån i overtræk fordelt på branche | 85 |
| 37 | Følsomhed overfor hver type af markedsrisiko | 86 |
| 38 | Regnskabsmæssige skøn | 86 |
| 39 | Nærtstående parter | 87 |
| 40 | Valg af bestyrelsesmedlemmer | 88 |
| 41 | Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken pr 31.12. | 88 |
| 42 | Leasingtager | 89 |
| 43 | Anvendt regnskabspraksis | 90 |
| (1.000 kr.) | 2020 | 2019 | 2018 | 2017 | 2016 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Netto renteindtægter | 180.448 | 170.236 | 167.507 | 166.986 | 165.189 |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 368.683 | 366.347 | 315.992 | 308.735 | 303.751 |
| Kursreguleringer | 4.057 | 18.069 | 26.990 | 24.833 | 19.675 |
| Driftsudgifter | 270.016 | 258.360 | 259.066 | 228.734 | 211.488 |
| - heraf udgifter til personale og administration | 258.121 | 251.217 | 252.616 | 218.674 | 205.826 |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender | 43.827 | -12.138 | -4.235 | -17.180 | 20.861 |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 928 | -368 | -3.669 | 17 | -18 |
| Årets resultat før skat | 60.378 | 138.182 | 84.971 | 122.510 | 91.901 |
| Årets resultat | 50.655 | 111.232 | 72.345 | 98.076 | 74.382 |
| Balance | |||||
| Aktiver | |||||
| Kassebeholdninger og tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker |
1.813.371 | 1.392.734 | 705.668 | 185.582 | 250.410 |
| Udlån | 3.709.838 | 4.161.984 | 4.267.862 | 4.516.187 | 3.665.212 |
| Obligationer og aktier m.v. | 3.117.378 | 2.344.699 | 2.369.470 | 2.243.742 | 2.362.784 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 2.269.599 | 2.107.633 | 1.749.419 | 1.821.802 | 1.064.083 |
| Øvrige aktiver | 282.480 | 253.859 | 236.702 | 199.964 | 201.967 |
| Aktiver i alt | 11.192.665 | 10.260.909 | 9.329.121 | 8.967.277 | 7.544.456 |
| Passiver | |||||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 80 | 1.663 | 219.395 | 187.187 | 266.429 |
| Indlån og anden gæld | 7.337.036 | 6.665.491 | 6.163.941 | 5.827.185 | 5.152.943 |
| Indlån i puljeordninger | 2.269.599 | 2.092.307 | 1.795.632 | 1.837.236 | 1.089.744 |
| Øvrige gældsforpligtelser | 363.640 | 309.758 | 106.010 | 100.102 | 102.265 |
| Efterstillede kapitalindskud | 49.611 | 49.511 | 0 | 0 | 0 |
| Egenkapital | 1.172.699 | 1.142.180 | 1.044.143 | 1.015.567 | 933.075 |
| Passiver i alt | 11.192.665 | 10.260.909 | 9.329.121 | 8.967.277 | 7.544.456 |
| Ikke-balanceførte poster | |||||
| Eventualforpligtelser | 3.336.588 | 2.882.611 | 2.324.237 | 2.058.929 | 1.587.398 |
| (1.000 kr.) | 2020 | 2019 | 2018 | 2017 | 2016 |
|---|---|---|---|---|---|
| 1. Hoved- og nøgletal (fortsat) | |||||
| Solvens og kapital |
| Kernekapitalprocent | pct. | 19,3 | 18,8 | 18,0 | 18,9 | 17,9 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Kapitalprocent (solvens) | pct. | 20,2 | 19,8 | 18,0 | 18,9 | 17,9 |
| NEP-kapitalprocent * | pct. | 20,2 | 19,8 | 18,0 | - | - |
| Indtjening | ||||||
| Egenkapitalforrentning før skat ** | pct. | 5,2 | 12,6 | 8,4 | 12,6 | 10,2 |
| Egenkapitalforrentning efter skat ** | pct. | 4,4 | 10,2 | 7,1 | 10,1 | 8,2 |
| Afkastningsgrad | pct. | 0,5 | 1,3 | 0,9 | 1,4 | 1,2 |
| Indtjening pr. omkostningskrone | 1,19 | 1,56 | 1,33 | 1,58 | 1,40 | |
| Basisindtjening pr. omkostningskrone | 1,37 | 1,42 | 1,22 | 1,35 | 1,44 | |
| Markedsrisiko | ||||||
| Renterisiko | pct. | 2,0 | 1,4 | 1,6 | 1,2 | 2,4 |
| Valutaposition - indikator 1 | pct. | 1,3 | 0,9 | 1,8 | 1,1 | 7,0 |
| Valutarisiko - indikator 2 | pct. | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Likviditet | ||||||
| Udlån plus nedskrivning ift. indlån | pct. | 41,4 | 50,2 | 56,7 | 62,1 | 63,1 |
| Liquidity Coverage Ratio (LCR) | pct. | 388,5 | 316,9 | 315,9 | 171,7 | 202,4 |
| Kreditrisiko | ||||||
| Summen af store eksponeringer *** | pct. | 75,0 | 92,3 | 118,0 | 52,8 | 80,1 |
| Andel af tilgodehavende med nedsat rente | pct. | 1,0 | 0,7 | 0,6 | 1,1 | 1,7 |
| Akkumuleret nedskrivningsprocent | pct. | 3,8 | 3,4 | 3,7 | 3,6 | 5,0 |
| Årets nedskrivningsprocent | pct. | 0,6 | -0,2 | -0,1 | -0,3 | 0,4 |
| Årets udlånsvækst | pct. | -10,9 | -2,5 | -5,5 | 23,2 | 4,1 |
| Udlån i forhold til egenkapitalen | 3,2 | 3,6 | 4,1 | 4,4 | 3,9 | |
| Aktieafkast | ||||||
| Årets resultat pr. aktie (á 10 kr.) | kr. | 19 | 41 | 27 | 36 | 28 |
| Indre værdi pr. aktie **** | kr. | 436 | 425 | 390 | 380 | 349 |
| Udbytte pr. aktie | kr. | 0,0 | 8,0 | 6,0 | 7,0 | 7,0 |
| Børskurs/årets resultat pr. aktie | 15,4 | 6,2 | 9,4 | 6,8 | 8,4 | |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | 0,66 | 0,60 | 0,65 | 0,65 | 0,67 | |
| Børskurs | kr. | 288 | 254 | 253 | 247 | 233 |
* NEP-tillægget blev indført i 2018. Derfor ingen sammenligningstal for 2016-2017.
** Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital.
*** Ny beregningsformel fra primo 2018. Beregningsformel fremgår af side 60. Beregningsformel for 2016-2017:
(summen af store eksponeringer x 100)/ (justeret kapitalgrundlag).
**** Indre værdi beregnes som: egenkapital / (antal aktier - beholdning af egne aktier).
Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal
| Kapitalgrundlag x 100 | |
|---|---|
| Kapitalprocent (solvens) | Samlet risikoeksponering |
| Kernekapital x 100 | |
| Kernekapitalprocent | Samlet risikoeksponering |
| Resultat før skat x 100 | |
| Egenkapitalforrentning før skat | Egenkapital (gns) |
| Resultat efter skat x 100 | |
| Egenkapitalforrentning efter skat | Egenkapital (gns) |
| Resultat før skat x 100 | |
| Afkastningsgrad* | Aktiver i alt |
| Indtægter ** | |
| Indtjening pr. omkostningskrone | Omkostninger (ekskl. skat) |
| Basisindtjening | |
| Basisindtjening pr. omkostningskrone* | Omkostninger ekskl.*** |
| Renterisiko | Renterisiko x 100 |
| Kernekapital | |
| Valutaposition - indikator 1 | Valutaindikator 1 x 100 |
| Kernekapital | |
| Valutarisiko - indikator 2 | Valutaindikator 2 x 100 |
| Kernekapital | |
| Udlån plus nedskrivninger ifht. indlån | Udlån + nedskrivninger x 100 |
| Samlet indlån (inkl. puljer) | |
| Likviditetsbuffer (Likviditetsbeholdning + let realisable aktiver) | |
| LCR (Liquidity Coverage Ratio) | betalingsforpligtelser indenfor 30 dage |
* Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning
** Netto rente- og gebyrindtægter og andre driftsindtægter
*** Kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v., resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og skat.
Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal
| 20 største eksponeringer x 100 | |
|---|---|
| Summen af store eksponeringer | Egentlig kernekapital (CET1) |
| Tilgodehavender med nedsat rente x 100 | |
| Andel af tilgodehavender med nedsat rente | Udlån + garantier + nedskrivninger |
| Akkumuleret nedskrivningsprocent | Akkumulerede nedskrivninger på udlån og garantier x 100 udlån + garantier + nedskrivninger |
| Årets nedskrivninger på udlån og garantier x 100 | |
| Årets nedskrivningsprocent | udlån + garantier + nedskrivninger |
| (udlån ultimo - udlån primo) x 100 | |
| Årets udlånsvækst | Udlån primo året |
| Udlån i forhold til egenkapital | Udlån |
| Egenkapital | |
| Årets resultat pr. aktie | Årets resultat |
| Gennemsnitlig antal aktier (stk.) | |
| Indre værdi pr. aktie | Egenkapital Antal aktier - beholdning af egne aktier |
| Børskurs/årets resultat pr. aktie | Børskurs ultimo året |
| Årets resultat pr. aktie | |
| Børskurs ultimo året | |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | Indre værdi |
| Definitioner | |
| Driftsudgifter (2020: 270.017 t.kr.) | Udgifter til personale og administration (2020: 258.121 t.kr.) + Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver (2020: 11.428 t.kr.) + Andre driftsudgifter (2020: 468 t.kr.) |
| Basisresultat (2020: 99.220 t.kr.) | Resultat før skat (2020: 60.378 t.kr.) - Kursreguleringer (2020: 4.057 t.kr.) + Nedskrivninger (2020: 43.827 t.kr.) - Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (2020: 928 t.kr.) |
|---|---|
| (1.000 kr.) | 2020 | 2019 |
|---|---|---|
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 606 | 1.206 |
|---|---|---|
| Udlån og andre tilgodehavender | 153.622 | 163.289 |
| Obligationer | 18.114 | 13.115 |
| Afledte finansielle instrumenter i alt | 308 | 0 |
| - Valutakontrakter | 15 | 0 |
| - Rentekontrakter | 293 | 0 |
| Øvrige renteindtægter | 10.037 | 8.767 |
| Renteindtægter i alt | 182.687 | 186.377 |
| Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger | 0 | 0 |
| 3. Negative renteindtægter | ||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 6.840 | 4.989 |
| Obligationer | 1.498 | 2.003 |
| Negative renteindtægter i alt | 8.338 | 6.992 |
| Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger | 0 | 0 |
| 4. Renteudgifter | ||
| Kreditinstitutter og centralbanker | 220 | 123 |
| Indlån og anden gæld | 4.719 | 8.364 |
| Efterstillede kapitalindskud | 1.514 | 67 |
| Afledte finansielle instrumenter i alt | 2.485 | 2.630 |
| - Valutakontrakter | 22 | 58 |
| - Rentekontrakter | 2.464 | 2.572 |
| Øvrige renteudgifter | 36 | 8 |
| Renteudgifter i alt | 8.976 | 11.192 |
| Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger | 0 | 0 |
| 5. Positive renteudgifter | ||
| Indlån og anden gæld | 15.075 | 2.043 |
| Positive renteudgifter i alt | 15.075 | 2.043 |
| Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger | 0 | 0 |
| 6. Gebyrer og provisionsindtægter | ||
| Værdipapirhandel og depoter | 48.242 | 45.977 |
| Betalingsformidling | 16.434 | 18.545 |
| Lånesagsgebyrer | 75.412 | 91.998 |
| Garantiprovision | 18.858 | 15.263 |
| Øvrige gebyrer og provisioner | 31.219 | 24.685 |
| Gebyrer og provisionsindtægter i alt | 190.165 | 196.467 |
(1.000 kr.) 2020 2019
| Obligationer | -18.441 | -11.196 |
|---|---|---|
| Aktier | 19.913 | 24.850 |
| Valuta | 2.303 | 4.145 |
| Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter | 283 | 306 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 67.230 | 177.599 |
| Indlån i puljeordninger | -67.230 | -177.635 |
| Kursreguleringer i alt | 4.057 | 18.069 |
| 8. Udgifter til personale og administration | ||
| Vederlag til direktion, bestyrelse og repræsentantskab | 4.484 | 4.173 |
| Personaleudgifter | 154.515 | 144.792 |
| Øvrige administrationsudgifter | 99.122 | 102.252 |
| Udgifter til personale og administration i alt | 258.121 | 251.217 |
| Personaleudgifter | ||
| Lønninger | 119.942 | 112.201 |
| Pensioner | 13.322 | 12.281 |
| Udgifter til social sikring | 1.087 | 1.234 |
| Afgifter | 20.164 | 19.077 |
| I alt | 154.515 | 144.792 |
| Udbetalte vederlag modsvarer de optjente vederlag. | ||
| Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret | ||
| Omregnet til heltid efter ATP-metoden | 216,9 | 214,7 |
| Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter | 206,2 | 201,7 |
| Lønninger og vederlag til direktionen, bestyrelse og repræsentantskab | ||
| Fast vederlag | ||
| - Bestyrelse | 1.438 | 1.219 |
| - Repræsentantskab | 306 | 270 |
| - Direktion, løn, reg. feriepengeforpl. m.v.* | 2.397 | 2.348 |
| - Direktion, pension | 344 | 336 |
| I alt | 4.484 | 4.173 |
| * Herudover udgør skatteværdien af fri bil mv. 161 t.kr. (140 t.kr. 2019) | ||
| Der er ingen pensionsforpligtelser, og der er ikke ydet variable vederlag. | ||
| Redegørelse for sammenhængen mellem vederlaget, selskabsstrategi og relevant mål fremgår af bankens lønpolitik. Der ydes ikke honorar fra bankens datterselskab. |
||
| Antal direktionsmedlemmer | 1,0 | 1,0 |
| Antal bestyrelsesmedlemmer | 9,0 | 9,0 |
(1.000 kr.) 2020 2019
| Peter Zacher Sørensen, bestyrelsesformand | 313 | 265 |
|---|---|---|
| Ejner Søby, næstformand og revisionsudvalgsformand | 250 | 212 |
| Bente Østergaard Høg | 125 | 106 |
| Mikael Lykke Sørensen | 125 | 106 |
| Peter Kejser (indtrådt i bestyrelsen den 11. marts 2020) | 101 | 0 |
| Peter Pedersen (fratrådt i bestyrelsen den 11. marts 2020) | 24 | 106 |
| Merete Hoe | 125 | 106 |
| Morten Svenningsen | 125 | 106 |
| Helle Bærentsen | 125 | 106 |
| Anders Tækker Rasmussen | 125 | 106 |
| Specifikation af honorar til medlemmer af repræsentantskabet | ||
| Formand | 12 | 11 |
| Øvrige repræsentantskabsmedlemmer (pr. medlem) | 6 | 5 |
| Specifikation af honorar til direktionsmedlemmer Lars Møller Kristensen |
||
| - Løn, reg. feriepengeforpl. m.v. * | 2.397 | 2.348 |
| - Pension | 344 | 336 |
| I alt | 2.741 | 2.684 |
| * Herudover udgør skatteværdien af fri bil mv. 161 t.kr. (140 t.kr. 2019) | ||
| Direktionen er ikke incitamentsaflønnet, og der er ikke afgivet pensionstilsagn over for direktionen. Direktionen kan af banken opsiges med 18 måneders varsel og med 24 måneders varsel i tilfælde af fusion med andet selskab. |
||
| Øvrige ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil | ||
| Fast vederlag | ||
| Løn, fri bil, pension m.v. | 7.232 | 7.234 |
| Vederlag til ansatte med væsentlig indflydelse på risikoprofilen i alt | 7.232 | 7.234 |
| Antal ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil | 7 | 7 |
(1.000 kr.) 2020 2019
| Nedskrivninger primo | 7.227 | 8.039 |
|---|---|---|
| Periodens nedskrivninger, netto | 515 | -812 |
| Stadie 1 nedskrivninger ultimo | 7.742 | 7.227 |
| Stadie 2-normal nedskrivninger (betydelig stigning i kreditrisiko) | ||
| Nedskrivninger primo | 24.022 | 57.491 |
| Periodens nedskrivninger, netto | 40.938 | -33.469 |
| Stadie 2-normal nedskrivninger ultimo* | 64.960 | 24.022 |
| Stadie 2-svag nedskrivninger (betydelige økonomiske vanskeligheder) | ||
| Nedskrivninger primo | 0 | 0 |
| Periodens nedskrivninger, netto | 51.400 | 0 |
| Stadie 2-svag nedskrivninger ultimo* | 51.400 | 0 |
| Stadie 3 nedskrivninger (kreditforringet) | ||
| Nedskrivninger primo | 206.771 | 176.542 |
| Periodens nedskrivninger | -43.101 | 32.932 |
| Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt | -18.000 | -2.703 |
| Stadie 3 nedskrivninger ultimo | 145.670 | 206.771 |
| Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling. | ||
| Samlede akkumulerede nedskrivning på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris | 269.772 | 238.020 |
| Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn* | ||
| Stadie 1 hensættelser (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko) | ||
| Hensættelser primo | 630 | 908 |
| Periodens hensættelser, netto | 175 | -278 |
| Stadie 1 hensættelser ultimo | 805 | 630 |
| Stadie 2-normal hensættelser (betydelig stigning i kreditrisiko) | ||
| Hensættelser primo | 1.679 | 2.412 |
| Periodens hensættelser, netto | -593 | -733 |
| Stadie 2-normal hensættelser ultimo | 1.086 | 1.679 |
| Stadie 2-svag hensættelser (betydelige økonomiske vanskeligheder) | ||
| Hensættelser primo | 0 | 0 |
| Periodens hensættelser, netto | 1.327 | 0 |
| Stadie 2-svag hensættelser ultimo | 1.327 | 0 |
| Samlede akkumulerede hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn | 3.218 | 2.309 |
* Ingen stadie 3 hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn.
(1.000 kr.) 2020 2019
| Hensættelser primo | 2.603 | 2.463 |
|---|---|---|
| Periodens hensættelser, netto | 512 | 140 |
| Stadie 1 hensættelser ultimo | 3.115 | 2.603 |
| Stadie 2-normal hensættelser (betydelig stigning i kreditrisiko) | ||
| Hensættelser primo | 1.296 | 2.019 |
| Periodens hensættelser, netto | -916 | -723 |
| Stadie 2-normal hensættelser ultimo | 380 | 1.296 |
| Stadie 2-svag hensættelser (betydelige økonomiske vanskeligheder) | ||
| Hensættelser primo | 0 | 0 |
| Periodens hensættelser, netto | 2.617 | 0 |
| Stadie 2-svag hensættelser ultimo | 2.617 | 0 |
| Stadie 3 hensættelser (kreditforringet) | ||
| Hensættelser primo | 2.866 | 4.014 |
| Periodens hensættelser, netto | -480 | -1.148 |
| Stadie 3 hensættelser ultimo | 2.386 | 2.866 |
| Samlede akkumulerede hensættelser til tab på garantier | 8.498 | 6.765 |
| Nedskrivninger og hensættelser på udlån og tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko |
||
| Nedskrivninger og hensættelser primo | 0 | 64 |
| Periodens nedskrivninger og hensættelser, netto | 0 | -64 |
| Nedskrivninger og hensættelser ultimo | 0 | 0 |
| Nedskrivnings- og hensættelsessaldo i alt, ultimo | 281.488 | 247.094 |
| Udvikling i nedskrivninger og hensættelser til tab Den samlede nedskrivnings- og hensættelsessaldo er steget med 13,9% i år 2020. |
||
| Fordeling af nedskrivninger/hensættelser på de enkelte stadier er ændret med en væsentlig forskydning fra stadie 3 til stadie 2-svag på 32,4 mio. kr., samt 23,0 mio. kr. fra stadie 1 og stadie 2-normal til stadie 2-svag. Dette skyldes, at engagementer med OIK, hvorpå der ikke forventes tab i det mest sandsynlige |
scenarie, er placeret i stadie 2-svag. Samtidig er stadie 2-normal øget som følge af de ledelsesmæssige skøn på i alt 55 mio. kr. Heraf vedrører 45 mio. kr. corona-pandemien og 10 mio. kr. modelusikkerhed i forbindelse med indfasning af stadie 2-svag.
(1.000 kr.) 2020 2019
| Årets udgiftsførte nedskrivninger og hensættelser til tab indregnet i resultatopgørelsen | ||
|---|---|---|
| Årets nedskrivninger på udlån, netto | 49.752 | -1.349 |
| Årets hensættelser til tab på garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn, netto | 2.642 | -2.806 |
| Tab uden forudgående nedskrivninger | 215 | 79 |
| Indgået på tidligere afskrevne fordringer | -548 | -1.073 |
| Rente på kunder med nedskrivninger | -8.234 | -6.989 |
| Indregnet i resultatopgørelsen | 43.827 | -12.138 |
| 10. Stadie 3 nedskrivninger | 2020 | 2020 | 2019 | 2019 |
|---|---|---|---|---|
| Udlån før nedskrivning |
Nedskrivning | Udlån før nedskrivning |
Nedskrivning | |
| Branchefordeling af udlån med stadie 3 nedskrivninger | ||||
| Offentlige myndigheder | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Erhverv | ||||
| - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 68.821 | 39.454 | 123.001 | 77.972 |
| I alt erhverv eksl. landbrug. | 46.526 | 38.210 | 228.236 | 137.511 |
| Private | 79.579 | 70.392 | 82.732 | 72.126 |
| Total | 194.926 | 148.056 | 310.968 | 209.637 |
| 2020 | 2019 | |
|---|---|---|
| Værdien af sikkerheder på stadie 3 udlån* | ||
| Sikkerhed i fast ejendom | 39.772 | 63.844 |
| Sikkerhed i driftsmidler | 11.748 | 14.396 |
| Sikkerhed i værdipapirer og indeståender | 0 | 28.542 |
I alt 51.520 106.782
* Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation. Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.
| Efterstillede kapitalindskud er ansvarlig lånekapital som i tilfælde af likvidation eller konkurs er efterstillet almindelige kreditorkrav. |
||
|---|---|---|
| Lånekapital (Tier 2) på nominelt DKK 50 mio. Stiftelsesomkostninger på DKK 0,5 mio. | 50.000 | 50.000 |
| Optaget 17. december 2019. | ||
| Forfald 17. december 2029 med mulighed for førtidsindfrielse 5 år efter udstedelsen. | ||
| Rentesats: CIBOR 6 + 2,9% p.a., dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end 0%. | ||
| Gældende rentesats | 2,7% | 2,7% |
| Heraf indregnet i kapitalgrundlaget | 49.611 | 49.511 |
| Afholdte omkostninger i regnskabsåret: | ||
| Renteudgifter | 1.414 | 56 |
| Periodiseret stiftelsesomkostninger | 100 | 11 |
| I alt | 1.514 | 67 |
| 12. Revisionshonorar | ||
| PwC | ||
| Fordelt på ydelser: | ||
| Lovpligtig revision af årsregnskabet | 413 | 0 |
| Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed | 62 | 0 |
| Samlet revisionshonorar | 475 | 0 |
| E&Y | ||
| Fordelt på ydelser | ||
| Lovpligtig revision af årsregnskabet | 0 | 495 |
| Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed | 0 | 80 |
| Honorar for andre ydelser * | 13 | 40 |
| Samlet revisionshonorar | 13 | 615 |
| * I andre ydelser indgår honorar for arbejdshandlinger som følge af Finanstilsynets særlige rapporteringskrav samt | ||
| mindre assistance opgaver i øvrigt. | ||
| Banken har en intern revisionsafdeling. | ||
| 13. Skat | ||
| Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst | 10.885 | 26.768 |
| Ændring i udskudt skat | -1.112 | 182 |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | -51 | 0 |
| Skat af årets resultat | 9.723 | 26.950 |
| Effektiv skatteprocent | ||
| Den aktuelle skatteprocent | 22,0% | 22,0% |
| Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter | -5,9% | -2,6% |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | -0,1% | 0,0% |
| Andet | 0,1% | 0,1% |
| Effektiv skatteprocent | 16,1% | 19,5% |
De ikke-skattepligtige indtægter og fradrag stammer hovedsageligt fra afskrivning og nedskrivninger på domicilejendomme, ej fradragsberettiget andel af repræsentationsomkostninger samt gevinst på unoterede anlægsaktier.
(1.000 kr.) 2020 2019
| Tilgodehavender hos centralbanker | 1.554.233 | 1.104.092 |
|---|---|---|
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter | 75.981 | 90.467 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 1.630.214 | 1.194.559 |
| Fordelt efter restløbetid | ||
| Til og med 3 måneder | 1.609.751 | 1.185.059 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 20.463 | 9.500 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 1.630.214 | 1.194.559 |
| 15. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris* |
3.709.838 | 4.161.984 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.709.838 | 4.161.984 |
| * Heraf udgør leasing tilgodehaveder 18,7 mio. kr. (2019: 5,5 mio. kr.). | ||
| Fordelt efter restløbetid | ||
| På anfordring | 396.724 | 696.571 |
| Til og med 3 måneder | 211.428 | 172.519 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 627.362 | 949.478 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 1.070.620 | 1.043.059 |
| Over 5 år | 1.403.704 | 1.300.357 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.709.838 | 4.161.984 |
| Specifikation af bruttoudlån | ||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning | 3.979.610 | 4.400.004 |
| Nedskrivning | -269.772 | -238.020 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.709.838 | 4.161.984 |
| Bruttoudlån og eventualforpligtelser | ||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning | 3.979.610 | 4.400.004 |
| Eventualforpligtelser jf. note 29 | 3.336.588 | 2.882.611 |
| Udlån og eventualforpligtelser i alt | 7.316.198 | 7.282.615 |
(1.000 kr.)
| 15. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser (fortsat) | 2020 | 2019 |
|---|---|---|
| Gruppering af bruttoudlån og eventualforpligtelser på sektorer og brancher (i procent) | ||
| Offentlige myndigheder | 2,6 | 6,5 |
| Erhverv | ||
| - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 7,9 | 9,5 |
| - Planteavl | 2,2 | 4,5 |
| - Svinebrug | 1,6 | 3,8 |
| - Kvægbrug | 1,0 | 0,7 |
| - Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 3,0 | 0,5 |
| - Fiskeri | 0,1 | 0,0 |
| - Industri og råstofindvinding | 1,0 | 0,8 |
| - Energiforsyning | 0,9 | 0,9 |
| - Bygge- og anlæg | 2,1 | 2,7 |
| - Handel | 1,8 | 2,3 |
| - Transport, hoteller og restauranter | 1,2 | 1,5 |
| - Information og kommunikation | 0,9 | 0,7 |
| - Finansiering og forsikring | 1,3 | 1,7 |
| - Fast ejendom | 5,8 | 6,2 |
| - Øvrige erhverv | 6,0 | 6,4 |
| I alt erhverv | 28,9 | 32,7 |
| Private | 68,5 | 60,8 |
| Total | 100,0 | 100,0 |
| 16. Obligationer til dagsværdi | ||
| Statsobligationer | 160.144 | 0 |
| Realkreditobligationer | 2.178.696 | 1.713.218 |
| Kommunekredit obligationer | 488.246 | 339.891 |
| Obligationer i alt | 2.827.086 | 2.053.109 |
| Banken har deponeret obligationer hos Nationalbanken og Værdipapircentralen til sikkerhed for clearing og afvikling mv. for i alt 338 mio. kr. (2019: 316 mio. kr.) |
||
| 17. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | ||
| Djurs-Invest ApS, Grenaa | ||
| - Ejerandel | 100% | 100% |
| - Egenkapital | 28.664 | 27.736 |
| Resultat | 928 | -368 |
På grund af selskabets uvæsentlige balance og aktivitet udarbejdes der ikke koncernregnskab.
(1.000 kr.) 2020 2019
| Investeringsforening* | ||
|---|---|---|
| - Kontoinvest 10 | 149.878 | 138.251 |
| - Kontoinvest 30 | 1.296.153 | 1.256.821 |
| - Kontoinvest 55 | 605.304 | 526.192 |
| - Kontoinvest 75 | 218.264 | 186.369 |
| Aktiver i alt | 2.269.599 | 2.107.633 |
| * Investeringsforeningerne indeholder aktier og obligationer. Navnet på investeringsforeningerne indikerer aktieandelen. | ||
| 19. Mellemværender med tilknyttede virksomheder m.v. | ||
| Indlån i alt | 2.371 | 1.364 |
| 20. Investeringsejendomme | ||
| Dagsværdi primo | 5.873 | 5.873 |
| Årets tilgang | 2.096 | 0 |
| Årets afståelse | -5.873 | 0 |
| Dagsværdi ultimo | 2.096 | 5.873 |
| Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter. | ||
| 21. Domicilejendomme | ||
| Domicilejendomme, ejede | 74.969 | 71.564 |
| Domicilejendomme, lejede * | 7.983 | 0 |
| Domicilejendomme i alt | 82.952 | 71.564 |
| Domicilejendomme, ejede | ||
| Omvurderet værdi primo | 71.564 | 72.417 |
| Tilgang i årets løb | 5.873 | 988 |
| Afgang i årets løb | -2.097 | 0 |
| Afskrivning | -1.022 | -1.841 |
| Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst | 1.750 | 0 |
| Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen | -1.100 | 0 |
| Omvurderet værdi ultimo | 74.969 | 71.564 |
Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter.
* Oplysninger vedrørende bankens lejede domicilejendomme fremgår af note 42 Leasingtager, hvortil der henvises.
| 2020 (1.000 kr.) |
2019 |
|---|---|
| --------------------- | ------ |
| Øvrige materielle aktiver, ejede | 11.745 | 11.542 |
|---|---|---|
| Øvrige materielle aktiver, lejede * | 436 | 0 |
| Øvrige materielle aktiver i alt | 12.181 | 11.542 |
| Øvrige materielle aktiver, ejede | ||
| Samlet kostpris primo | 40.375 | 36.776 |
| Tilgang | 6.260 | 5.264 |
| Afgang | 0 | -1.665 |
| Samlet kostpris ultimo | 46.635 | 40.375 |
| Af- og nedskrivninger primo | 28.833 | 24.763 |
| Årets afskrivninger | 6.057 | 4.977 |
| Årets af- og nedskrivninger på afhændede aktiver | 0 | -907 |
| Af- og nedskrivninger ultimo | 34.890 | 28.833 |
| Bogført værdi ultimo | 11.745 | 11.542 |
| * Oplysninger vedrørende bankens lejede øvrige materielle aktiver fremgår af note 42 Leasingtager, hvortil der henvises. |
||
| 23. Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser | ||
| Udskudt skatteforpligtelse primo | 3.908 | 4.090 |
| Ændring i årets udskudte skat | 727 | -182 |
| Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ultimo | 4.635 | 3.908 |
| 2020 | 2020 | 2019 | 2019 | |
|---|---|---|---|---|
| Udskudte skatteaktiver |
Udskudte skatte forpligtelser |
Udskudte skatteaktiver |
Udskudte skatte forpligtelser |
|
| 24. Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser | ||||
| Materielle aktiver | 7 | 1.104 | 12 | 659 |
| Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter | 6.709 | 0 | 5.244 | 0 |
| Øvrige | 72 | 1.049 | 844 | 1.533 |
| Udskudt skat i alt | 6.788 | 2.153 | 6.100 | 2.192 |
| 2020 | 2019 | |
|---|---|---|
| 25. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | ||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt | 80 | 1.663 |
| Fordelt efter restløbetid | ||
| Anfordringsgæld | 80 | 1.663 |
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt | 80 | 1.663 |
(1.000 kr.) 2020 2019
| Anfordring | 6.882.897 | 6.123.094 |
|---|---|---|
| Indlån med opsigelsesvarsel | 58.003 | 67.608 |
| Tidsindskud | 27.583 | 23.265 |
| Særlige indlånsformer | 368.553 | 451.524 |
| Indlån i alt | 7.337.036 | 6.665.491 |
| Fordelt på restløbetid | ||
| På anfordring | 6.959.627 | 6.203.571 |
| Til og med 3 måneder | 36.953 | 51.025 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 8.726 | 9.478 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 50.880 | 49.644 |
| Over 5 år | 280.850 | 351.773 |
| Indlån i alt | 7.337.036 | 6.665.491 |
| 27. Egenkapital - aktier | ||
| Aktiernes antal à kr. 10 | 2.700.000 | 2.700.000 |
| Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr | ||
| Antal af egne aktier primo (stk.) | 12.694 | 24.694 |
| Køb | 221.315 | 185.725 |
| Salg | -221.315 | -197.725 |
| Antal af egne aktier ultimo (stk.) | 12.694 | 12.694 |
| Pålydende værdi af egne aktier primo | 127 | 247 |
| Køb / salg netto | 0 | -120 |
| Pålydende værdi af egne aktier ultimo (t.kr.) | 127 | 127 |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%) | 0,5% | 0,9% |
| Køb / salg netto | 0,0% | -0,4% |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%) | 0,5% | 0,5% |
| Samlet købssum | 54.955 | 46.044 |
| Samlet salgssum | 54.953 | 48.900 |
På den ordinære generalforsamling anmoder banken aktionærerne om tilladelse til at måtte erhverve op til 10% af bankens aktiekapital.
Banken har efterfølgende ansøgt og fået tilladelse fra Finanstilsynet til en ramme for besiddelse af egne aktier for en markedsværdi op til 4,15 mio. kr. Egne aktier er købt og solgt som led i bankens almindelige handel med aktier, samt solgt i forhold til at overholde den af Finanstilsynet bevilliget ramme.
(1.000 kr.)
Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forretninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån.
| 2020 | 2020 | 2020 | 2020 |
|---|---|---|---|
| Nominel | Netto | Positiv | Negativ |
| værdi | markedsværdi | markedsværdi | markedsværdi |
| Til og med 3 måneder | 29.141 | -2.211 | 0 | 2.211 |
|---|---|---|---|---|
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 4.417 | -67 | 0 | 67 |
| I alt | 33.558 | -2.278 | 0 | 2.278 |
| Valutakontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder | 23.226 | 2.283 | 2.283 | 0 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 15.520 | 77 | 77 | 0 |
| I alt | 38.746 | 2.360 | 2.360 | 0 |
| Valutaswaps | ||||
| Til og med 3 måneder | 6.183 | -1 | 87 | 88 |
| I alt | 6.183 | -1 | 87 | 88 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 78.487 | 81 | 2.447 | 2.366 |
| Rentekontrakter, termin køb | ||||
| Til og med 3 måneder | 212.460 | 2.992 | 2.993 | 1 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 5.973 | 109 | 109 | 0 |
| I alt | 218.433 | 3.101 | 3.102 | 1 |
| Rentekontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder | 212.460 | -2.374 | 2 | 2.376 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 5.973 | -91 | 0 | 91 |
| I alt | 218.433 | -2.465 | 2 | 2.467 |
| Renteswaps | ||||
| Til og med 3 måneder | 6.000 | -57 | 0 | 57 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 14.460 | -22 | 207 | 229 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 122.228 | -1.392 | 2.076 | 3.468 |
| Over 5 år | 236.601 | -5.342 | 37.728 | 43.070 |
| I alt | 379.289 | -6.813 | 40.011 | 46.824 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 816.155 | -6.177 | 43.115 | 49.292 |
| Uafviklede spotforretninger | ||||
| Valutaforretninger, køb | 607 | -13 | 0 | 13 |
| Valutaforretninger, salg | 309 | 0 | 0 | 0 |
| Terminer/futures, køb | 896 | 4 | 4 | 0 |
| Terminer/futures, salg | 1.393 | 7 | 7 | 0 |
| Renteforretninger, køb | 21.762 | 18 | 20 | 2 |
| Renteforretninger, salg | 21.762 | 27 | 31 | 4 |
| Aktieforretninger, køb | 1.052 | -115 | 63 | 178 |
| Aktieforretninger, salg | 1.052 | 127 | 187 | 60 |
| Uafviklede spotforretninger I alt | 48.833 | 55 | 312 | 257 |
| Samlet | ||||
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 78.487 | 81 | 2.447 | 2.366 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 816.155 | -6.177 | 43.115 | 49.292 |
| Spot i alt | 48.833 | 55 | 312 | 257 |
| Samlet i alt | 943.475 | -6.041 | 45.874 | 51.915 |
(1.000 kr.)
| 2019 | 2019 | 2019 | 2019 | |
|---|---|---|---|---|
| Nominel | Netto | Positiv | Negativ | |
| Valutakontrakter, termin køb | værdi | markedsværdi | markedsværdi | markedsværdi |
| Til og med 3 måneder | 21.219 | 598 | 614 | 16 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 18.311 | 412 | 418 | 6 |
| I alt | 39.530 | 1.010 | 1.033 | 22 |
| Valutakontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder | 26.749 | -347 | 32 | 379 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 29.515 | -351 | 7 | 359 |
| I alt | 56.265 | -698 | 39 | 738 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 95.795 | 312 | 1.072 | 760 |
| Renteswaps | ||||
| Til og med 3 måneder | 10.000 | -19 | 0 | 19 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 54.522 | -297 | 390 | 687 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 141.809 | -1.859 | 3.078 | 4.938 |
| Over 5 år | 247.092 | -5.198 | 36.268 | 41.466 |
| I alt | 453.423 | -7.373 | 39.737 | 47.110 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 453.423 | -7.373 | 39.737 | 47.110 |
| Uafviklede spotforretninger | ||||
| Valutaforretninger, køb | 2.059 | 2 | 2 | 0 |
| Valutaforretninger, salg | 854 | 2 | 2 | 0 |
| Terminer/futures, køb | 111 | 374 | 546 | 172 |
| Terminer/futures, salg | 111 | 10 | 268 | 259 |
| Renteforretninger, køb | 21.778 | -5 | 27 | 32 |
| Renteforretninger, salg | 21.778 | 47 | 55 | 8 |
| Aktieforretninger, køb | 7.586 | -50 | 35 | 85 |
| Aktieforretninger, salg | 7.586 | 54 | 88 | 33 |
| Uafviklede spotforretninger I alt | 61.863 | 434 | 1.023 | 589 |
| Samlet | ||||
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 95.795 | 312 | 1.072 | 760 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 453.423 | -7.373 | 39.737 | 47.110 |
| Spot i alt | 61.863 | 434 | 1.023 | 589 |
Samlet i alt 611.081 -6.627 41.832 48.459
| Finansgarantier | 989.697 | 929.605 |
|---|---|---|
| Tabsgarantier for realkreditudlån | 1.010.464 | 869.756 |
| Tinglysnings- og konverteringsgarantier | 282.663 | 221.619 |
| Øvrige eventualforpligtigelser | 1.053.764 | 861.631 |
| Eventualforpligtigelser i alt | 3.336.588 | 2.882.611 |
| Banken deltager i et it-samarbejde med andre banker via it-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil med føre betaling af udtrædelsesgodtgørelse på 272 mio. kr. opgjort pr. 31.12.2020. |
||
| Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen. |
||
| 30. Valutaeksponering | ||
| Valutafordeling på hovedvalutaer (netto) | ||
| EUR | 6.469 | 2.962 |
| GBP | 1.289 | 1.044 |
| CHF | 470 | 805 |
| NOK | 585 | 9 |
| USD | 1.991 | 231 |
| SEK | 492 | 229 |
| CAD | 358 | 323 |
| JPY | 179 | 0 |
| Øvrige valutaer | 1.117 | 3.279 |
| Totalt | 12.950 | 8.882 |
| Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition)* | 1,3% | 0,9% |
| Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko)** | 0,0% | 0,0% |
* Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position)eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.
** Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.
Banken er eksponeret over for følgende finansielle risici:
Kreditrisikoen udtrykker risikoen for, at den ene part i et låneforhold eller en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse.
Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.
Bankens kreditorganisation er bygget op for at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer. Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til rådgivere og ledere i filialerne, så de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt. Beføjelser til den enkelte rådgiver er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.
Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling. Herudover bevilger kreditafdelingen de eksponeringer, der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de eksponeringer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.
Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisici gennemføres ved en tæt løbende og periodisk rapportering samt en løbende eksponeringeropfølgning. Kreditafdelingens løbende og periodiske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici opdelt på sags-, kunde-, segment-, brancheniveau. Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende eksponeringer.
Banken påtager sig kreditrisici med udgangspunkt i en fastlagt kreditpolitik. I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredning.
Spredningen på kunder, segmenter og brancher indgår som en del af kreditstyringen, så ingen enkelteksponeringer eller -brancher udgør en risiko for bankens eksistens.
I kreditpolitikken indgår følgende:
• Banken ønsker som hovedregel ikke eksponeringer, der overstiger 10% af det justerede kapitalgrundlag. Undtagelser herfra sker udelukkende i allerede etablerede kundeforhold inden for bankens overordnede markedsområde, maksimeret til 150 mio. kr. og en blanco andel på 100 mio. kr. pr. konsolideret engagement, dog undtaget offentlige institutioner uden politisk fastlagt øvre maksimum.
Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at kreditgivning sker efter et princip om forretningsmæssig kalkuleret risiko, hvor alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag. Kreditbeslutninger baseres på robustheden af kundens aktuelle og fremtidige indtjening, likviditet og kapitalforhold. Der bevilges alene kredit til kunder, hvor det kan sandsynliggøres, at kunden forventeligt kan tilbagebetale kreditten.
Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften samt tilfredsstillende konsolidering. For privatkunder er gældsgearing og balancen mellem nettoindkomst, udgifter og formue afgørende.
Samtidig tillægges forhold hos den enkelte kunde eller i den branche, som kunden agerer i, betydning ved vurdering af kundens kreditværdighed. For erhvervskunder er kreditværdigheden desuden bestemt af kundens forretningsmodel, ledelsesmæssige styrke og robustheden ved udefrakommende forhold.
Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes en kreditrating, der fastlægges på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger for den enkelte erhvervs- og privatkunde.
Når kreditrisikoen ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for eksponering. Kreditgivning kan dog ikke alene baseres på de stillede sikkerheder.
Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også omsættelighed, markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder.
Der nedskrives for forventede kredittab på alle kreditter, udlån og garantier. Nedskrivningerne foretages efter IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler.
Nedskrivningsmodellen er baseret på en beregning af et forventet tab, hvor alle udlånene inddeles i følgende stadier, der afhænger af det enkelte udlåns kreditforringelse i forhold til første indregning:
For udlån i stadie 1 foretages nedskrivning for forventet tab i de kommende 12 måneder. For udlån i stadie 2 og 3 foretages nedskrivning for forventet tab i udlånenes forventede restløbetid.
Ved første indregning placeres de enkelte udlån som udgangspunkt i stadie 1, hvorved der foretages nedskrivning for 12 måneders forventet tab ved første indregning.
Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på Djurslands Banks ratingmodel, der udvikles og vedligeholdes af datacentralen Bankdata og Djurslands Banks interne kreditstyring.
Ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen ved en nedjustering af bankens interne rating i forhold til rating på tidspunktet for første indregning. Der vurderes som hovedregel at være en betydelig stigning i kreditrisikoen ved en nedjustering, svarende til én ratingklasse i Finanstilsynets vejledende ratingklassifikation.
Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie 1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i
kreditrisikoen. Djurslands Bank betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne rating af kunden svarer til Finanstilsynets bonitetskategorier 3 og 2A.
Stadie 3 er sammenfaldende med aktiver, der er kreditforringet.
Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har misligholdt sine forpligtelser, er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab. Djurslands Bank anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtelser ved et eller flere af følgende forhold:
Den definition af misligholdelse, som Djurslands Bank anvender ved målingen af det forventede kredittab, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål. Definitionen er ligeledes tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse.
En eksponering kan være kreditforringet (stadie 3), hvis der er indtruffet en eller flere af følgende objektive indikationer på kreditforringelse:
Finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, eller hvor banken har ydet lempelige vilkår
på grund af kundens økonomiske vanskeligheder, fastholdes i stadie 2, såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie.
I forbindelse med Djurslands Banks implementering af nye retningslinjer om anvendelse af definitionen af misligholdelse i henhold til artikel 178 i kapitalkravsforordningen (EBD/GL/2016/17), der træder i kraft 1. januar 2021, søger Djurslands Bank at ensrette indtrædelseskriterierne for misligholdelse, stadie 3 og nødlidende eksponeringer (non performing exposures). Der er forskellige karantæneperioder tilknyttet de enkelte begreber, hvorfor der vil være forskelle i udtrædelseskriterierne.
Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, bortset fra kunder med betydelige økonomiske vanskeligheder i stadie 2-svag, foretages på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning, mens nedskrivninger på den resterende del af eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel vurdering, baseret på tre scenarier (et basis scenarie med salg/afvikling indenfor max. 1 år, et mere positivt scenarie med fuld servicering og et mere negativt scenarie med ophør/nedbrud) med sandsynlighedsvægte for, at scenarierne indtræffer.
I den porteføljemæssige modelberegning opgøres det forventede tab som en funktion af sandsynligheden for OIK (objektiv indikation for kreditforringelse), EAD (eksponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse) på baggrund af en model, som udvikles og vedligeholdes af bankens datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af Lokale Pengeinstitutter (LOPI).
Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivninger indenfor en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variabler. Regressionsmodellerne tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske variable baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher, mens der for løbetider udover to år under normale forhold foretages en lineær interpolation mellem nedskrivningsprocenten for år 2 og nedskrivningsprocenten i år 10, hvor der i modelmæssig
henseende antages at indtræffe en langtidsligevægt i form af et normalt niveau. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år 10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter til justeringsfaktorer, der korrigerer estimaterne i de enkelte sektorer og brancher.
Udbruddet af COVID19-pandemien har imidlertid medført en forventning om et markant fald i BNP i år 2020, efterfulgt af en næsten tilsvarende stigning i år 2021. Dette 'V-scenarie' medfører, at en lineær tilpasning til langtidsligevægten over 10 år vil overvurdere en mere sandsynlig udvikling i de makroøkonomiske variabler, da det makroøkonomiske modul i en sådan situation vil antage en relativ høj vækst i BNP og det offentlige forbrug i hele den 10-årige fremskrivningsperiode. Derfor er metoden for tilpasning til langtidsligevægten ændret i indeværende regnskabsår for henholdsvis BNP og det offentlige forbrug på en sådan måde, at disse to variabler rammer deres langtidsligevægt allerede i år 2022.
Det fremgår af både IFRS 9 og den danske regnskabsbekendtgørelse, at banken skal inkludere sine forventninger til fremtiden i beregningen af de forventede tab.
Risikobilledet er fortsat præget af COVID19-pandemien, der har resulteret i endnu en langvarig periode med fortsatte restriktioner og nedlukning af en lang række brancher.
Nedskrivningsmodellerne tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde for den negative udvikling som følge af COVID19-smitten med forværrede konjunkturforventninger. Set i lyset af dette risikobillede vurderes der fortsat behov for betydelige ledelsesmæssige skøn, særligt for udsatte brancher samt med hensyntagen til usikkerheden om bl.a. hastigheden for en fornyet åbning af samfundet og genopretning af økonomien, herunder om det bliver et U- eller W-scenarie. Der er foretaget et ledelsesmæssigt skøn vedrørende nedskrivninger på 45 mio. kr. som følge af det aktuelle COVID19-scenarie.
Djurslands Bank har endvidere ultimo år 2020 foretaget modelændring vedrørende fastlæggelsen af scenarievægte ved beregning af de individuelle nedskrivninger. Der er foretaget et supplerende ledelsesmæssigt skøn på 10 mio. kr. vedrørende nedskrivninger til imødegåelse af usikkerhed ved modelændringen.
Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko.
Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.
Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.
Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem -1 og +2,5% af bankens kernekapital efter fradrag.
Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 10% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutaindikator 1 (OECD-valutaer), herunder maksimalt 1% for ikke OECD valutaer - samt 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutakursindikator 2.
Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag.
Afhængig af, om der investeres i danske, udenlandske og enkelt-aktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspartnere, er der fastsat individuelle grænser herfor.
Kreditspændsrisikoen er den væsentligste risiko for bankens obligationsbeholdning. En udvidelse af kreditspændet opstår, hvis der kommer en lavere tillid til obligationerne sammenlignet med den risikofrie rente, da det vil øge afkastkravet til obligationerne og presse kurserne nedad. Kreditspændsrisikoen er kvantificeret til maksimalt at udgøre 1,25% af bankens obligationsbeholdning og aldrig mere end 30 mio. kr.
Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici. Ultimo 2020 har banken afdækket fast forrentet udlån for 233,5 mio. kr. Markedsrisici – og udviklingen heri – rapporteres løbende til direktionen samt månedligt til bestyrelsen.
Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens likviditetsstyring sikrer, at dette ikke sker.
Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler, indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område.
I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likviditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider. Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også, at indlån som minimum finansierer udlånene.
Banken tilstræber at være uafhængig af større aftaleindlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken, med andre forretningsområder.
Ud over indlån anvendes kreditfaciliteter hos finansielle samarbejdspartnere og Nationalbanken.
I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende.
Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlige herfor i organisationen. Rapporteringen foretages endvidere månedligt til bestyrelsen.
(1.000 kr.)
Dagsværdi er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til, mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.
Obligationer, aktier m.v., aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således, at indregnede værdier svarer til dagsværdier.
For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til dagsværdien af kreditrisikoen. Forskellen til dagsværdier vurderes at være modtagne gebyrer og provisioner, afholdte omkostninger ved udlånsforretninger, tilgodehavende renter, som
først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt for fastforrentede udlån tillige den renteniveau afhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente.
Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån.
For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveau afhængige kursregulering.
| 2020 | 2020 | 2019 | 2019 | |
|---|---|---|---|---|
| Regnskabs mæssig værdi |
Dagsværdi | Regnskabs mæssig værdi |
Dagsværdi | |
| Finansielle aktiver | ||||
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 183.157 | 183.157 | 198.175 | 198.175 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 1.630.214 | 1.630.214 | 1.194.559 | 1.194.559 |
| Udlån og andre tilgodehavender | 3.709.838 | 3.757.926 | 4.161.984 | 4.210.072 |
| Obligationer til dagsværdi | 2.827.086 | 2.827.086 | 2.053.109 | 2.053.109 |
| Aktier m.v. | 290.292 | 290.292 | 291.590 | 291.590 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 2.269.599 | 2.269.599 | 2.107.633 | 2.107.633 |
| Afledte finansielle instrumenter | 45.874 | 45.874 | 41.832 | 41.832 |
| Finansielle aktiver i alt | 10.956.060 | 11.004.148 | 10.048.882 | 10.096.970 |
| Finansielle forpligtelser | ||||
| Indlån og anden gæld | 7.337.036 | 7.339.414 | 6.665.491 | 6.667.869 |
| Indlån i puljeordninger | 2.269.599 | 2.269.599 | 2.092.307 | 2.092.307 |
| Efterstillede kapitalindskud | 49.611 | 49.611 | 49.511 | 49.511 |
| Afledte finansielle instrumenter | 51.915 | 51.915 | 48.463 | 48.463 |
| Finansielle forpligtelser i alt | 9.708.161 | 9.710.540 | 8.855.771 | 8.858.150 |
| Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt | 19.731 | 13.575 |
|---|---|---|
| Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko | ||
| DKK | 19.730 | 13.574 |
| EUR | 1 | 0 |
| Øvrige valutaer | 0 | 1 |
Kreditstyringen og- risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside. Ud over oplysninger i denne note 34 samt efterfølgende noter 35 og 36 henvises til den generelle beskrivelse af kreditstyringen i note 31 under afsnittet "kreditrisici".
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 1.630.214 | 1.194.559 |
|---|---|---|
| Obligationer til dagsværdi | 2.827.086 | 2.053.109 |
| Andre aktiver | 136.065 | 107.611 |
| Maksimal kreditrisiko | 4.593.365 | 3.355.279 |
| Maksimal kreditrisiko på udlån, garantier og kredittilsagn uden hensynstagen til sikkerheder | ||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning | 3.979.610 | 4.400.004 |
| Garantier før hensættelser | 3.345.086 | 2.882.611 |
| Kredittilsagn, kreditter | 2.118.340 | 2.001.050 |
| Kredittilsagn, rammeaftaler | 668.139 | 276.778 |
| Maksimal kreditrisiko | 10.111.175 | 9.560.443 |
| Total maksimal kreditrisiko før nedskrivninger og hensættelser | 14.704.540 | 12.915.722 |
| Akkumuleret nedskrivninger og hensættelser ultimo | -281.488 | -240.236 |
| Total maksimal kreditrisiko efter nedskrivninger og hensættelser | 14.423.052 | 12.675.486 |
| Værdien af sikkerheder på udlån og garantier * | ||
| Sikkerhed i fast ejendom | 2.513.138 | 2.426.278 |
| Sikkerhed i driftsmidler | 625.253 | 566.456 |
| Sikkerhed i fordringer, værdipapirer og indeståender | 277.883 | 297.181 |
| Sikkerhed i pantebreve** | 2.381.968 | 2.095.483 |
| Sikkerhed i kautioner | 30.763 | 31.669 |
| I alt | 5.829.005 | 5.417.067 |
* Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation.
Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.
** Indeholder tillige indirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti overfor realkreditinstituttet.
(1.000 kr.)
Når bankens kreditrisiko ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.
Sikkerhedsstillelsen sker hovedsageligt ved pant i ejendomme, løsøre, fordringer, let realisable værdipapirer og indeståender samt pantebreve. Herudover tages der som hovedregel sikkerhed i kaution samt selskabers aktier/anparter og tilbagetrædelseserklæring.
En stor del af disse kautioner er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor. Af forsigtighedshensyn tillægger banken som hovedregel ikke disse tilbagetrædelseserklæringer og kautioner selvstændig værdi. Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for en sikkerheds selvstændige værdi.
Ved opgørelse af værdien af pant i fast ejendom tages hensyn til ejendommens forventede handelspris reduceret med en procentandel til dækning af usikkerhed ved prisfastsættelsen og omkostninger ved realisation.
Driftsmidlers værdi opgøres med baggrund i kostpris reduceret med en procentandel til dækning af værdiforringelsen som følge af alder.
Værdipapirer opgøres til officielle kurser reduceret med en procentandel til dækning af uventede, pludselig opståede forhold.
Indeståender i banken optages til nominel værdi. Pantebreve m.m. udgøres hovedsageligt af indirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti over for realkreditinstituttet. Disse garantier er sikret ved indirekte pant i ejendommen, og værdiansættelsen svarer til garantibeløbet.
2020
| Stadie 1 | Stadie 2-normal | Stadie 2-svag | Stadie 3 | Total | |
|---|---|---|---|---|---|
| Offentlige myndigheder | 659.185 | 0 | 0 | 0 | 659.185 |
| Erhverv | |||||
| - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 576.045 | 124.558 | 79.835 | 93.764 | 874.201 |
| - Industri og råstofindvinding | 125.392 | 6.610 | 10.316 | 143 | 142.461 |
| - Energiforsyning | 84.266 | 22.234 | 0 | 0 | 106.499 |
| - Bygge- og anlæg | 222.371 | 17.362 | 21.225 | 6.631 | 267.589 |
| - Handel | 201.049 | 24.557 | 24.687 | 8.697 | 258.991 |
| - Transport, hoteller og restauranter | 52.581 | 12.903 | 44.794 | 23.192 | 133.469 |
| - Information og kommunikation | 71.580 | 1.781 | 3.739 | 1.770 | 78.870 |
| - Finansiering og forsikring | 96.634 | 4.063 | 12.390 | 4.914 | 118.001 |
| - Fast ejendom | 427.350 | 9.266 | 106.887 | 16.934 | 560.438 |
| - Øvrige erhverv | 547.800 | 41.555 | 68.837 | 18.553 | 676.744 |
| I alt erhverv | 2.405.068 | 264.890 | 372.709 | 174.597 | 3.217.263 |
| Private | 5.682.806 | 183.373 | 278.845 | 89.702 | 6.234.727 |
| Total | 8.747.059 | 448.263 | 651.555 | 264.299 | 10.111.175 |
* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.
Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.
(1.000 kr.)
| Stadie 1 | Stadie 2-normal | Stadie 3 | Total | |
|---|---|---|---|---|
| Offentlige myndigheder | 608.418 | 0 | 0 | 608.418 |
| Erhverv | ||||
| - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 708.942 | 80.088 | 146.750 | 935.780 |
| - Industri og råstofindvinding | 97.131 | 14.429 | 6.346 | 117.906 |
| - Energiforsyning | 105.613 | 2.563 | 0 | 108.176 |
| - Bygge- og anlæg | 245.107 | 67.396 | 10.846 | 323.349 |
| - Handel | 247.290 | 28.868 | 15.680 | 291.838 |
| - Transport, hoteller og restauranter | 157.842 | 8.544 | 10.684 | 177.070 |
| - Information og kommunikation | 56.006 | 3.974 | 4.115 | 64.095 |
| - Finansiering og forsikring | 92.371 | 14.046 | 9.550 | 115.967 |
| - Fast ejendom | 404.465 | 156.031 | 53.876 | 614.372 |
| - Øvrige erhverv | 538.536 | 81.283 | 15.458 | 635.277 |
| I alt erhverv | 2.653.303 | 457.222 | 273.305 | 3.383.830 |
| Private | 5.101.599 | 359.946 | 106.650 | 5.568.195 |
| Total | 8.363.320 | 817.168 | 379.955 | 9.560.443 |
2019
2020
* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.
2019 indeholder ikke kategorien stadie 2-svag, da banken først begyndte at anvende denne i 2020.
Banken har ingen udlån der var kreditforringet ved første måling.
Risiko Ratingklasse Stadie 1 Stadie 2-normal Stadie 2-svag Stadie 3 Total Høj (karakter 3 og 2A) 1 2.921.002 0 0 0 2.921.002 2 1.980.787 0 0 0 1.980.787 3 1.692.300 1.374 0 0 1.693.673 Mellem (karakter 2B) 4 946.012 77.134 0 0 1.023.145 5 745.995 196.304 0 0 942.299 6 298.301 65.290 0 0 363.591 7 162.662 108.161 0 0 270.823 Lav (karakter 2C) 8 0 0 274.659 0 274.659 9 0 0 238.837 0 238.837 OIK 10 0 0 138.059 264.299 402.358 Total 8.747.059 448.263 651.555 264.299 10.111.176
* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.
Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.
(1.000 kr.)
| Risiko | Rating klasse |
Stadie 1 | Stadie 2-normal | Stadie 3 | Total |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2.873.511 | 0 | 0 | 2.873.511 | |
| Høj (karakter 3 og 2A) | 2 | 1.886.574 | 0 | 0 | 1.886.574 |
| 3 | 1.513.412 | 1.810 | 0 | 1.515.222 | |
| 4 | 814.619 | 54.720 | 0 | 869.339 | |
| 5 | 579.178 | 182.891 | 0 | 762.069 | |
| Mellem (karakter 2B) | 6 | 299.796 | 92.626 | 0 | 392.422 |
| 7 | 170.294 | 87.809 | 0 | 258.103 | |
| 8 | 225.937 | 123.629 | 0 | 349.566 | |
| Lav (karakter 2C) | 9 | 0 | 269.016 | 0 | 269.016 |
| OIK | 10 | 0 | 4.667 | 379.954 | 384.621 |
| Total | 8.363.321 | 817.168 | 379.954 | 9.560.443 |
* Opgjort før nedskrivninger/hensættelser.
Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling.
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri udgør en af de største enkeltbrancher i bankens samlede udlån, garantier og kredittilsagn med 7,4%.
| Fordelingen af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn er fordelt på |
2020 | 2020 | 2019 | 2019 |
|---|---|---|---|---|
| Planteavl | 245.606 | 33% | 304.109 | 32% |
| Svinebrug | 201.877 | 27% | 288.165 | 31% |
| Kvægbrug | 70.669 | 9% | 78.480 | 8% |
| Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 223.370 | 30% | 257.726 | 28% |
| Fiskeri | 6.659 | 1% | 7.300 | 1% |
| Total | 748.180 | 100% | 935.780 | 100% |
| Stadie 3 nedskrivninger fordelt på | ||||
| Planteavl | 31.060 | 79% | 30.385 | 39% |
| Svinebrug | 939 | 2% | 45.238 | 58% |
| Kvægbrug | 1.984 | 5% | 2.176 | 3% |
| Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 5.471 | 14% | 0 | 0% |
| Fiskeri | 0 | 0% | 173 | 0% |
| Total | 39.454 | 100% | 77.972 | 100% |
(1.000 kr.)
Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af risikoanalyser en afdækning af faresignaler og risikotegn så tidligt som muligt, herunder ved opfølgning og styring af overtræk.
| 2020 | 2020 | 2019 | 2019 | |
|---|---|---|---|---|
| Offentlig | Eksponering | Heraf udlån | Eksponering | Heraf udlån |
| Høj (karakter 3 og 2A) | 659.185 | 189.037 | 572.634 | 472.465 |
| Mellem (karakter 2B) | 0 | 0 | 25 | 14 |
| I alt | 659.185 | 189.037 | 572.659 | 472.479 |
| Private | ||||
| Høj (karakter 3 og 2A) | 4.068.315 | 1.312.157 | 3.458.946 | 1.255.380 |
| Mellem (karakter 2B) | 1.796.381 | 797.231 | 1.577.963 | 701.295 |
| Lav (karakter 2C) | 273.475 | 161.424 | 395.557 | 176.669 |
| I alt | 6.138.170 | 2.270.813 | 5.432.466 | 2.133.344 |
| Erhverv | ||||
| Høj (karakter 3 og 2A) | 1.867.964 | 686.450 | 2.118.869 | 930.594 |
| Mellem (karakter 2B) | 803.478 | 402.288 | 685.959 | 370.677 |
| Lav (karakter 2C) | 240.021 | 126.405 | 283.649 | 146.928 |
| I alt | 2.911.462 | 1.215.143 | 3.088.477 | 1.448.199 |
| Offentlig, erhverv og privat i alt | 9.708.818 | 3.674.993 | 9.093.602 | 4.054.022 |
| 36. Udlån i overtræk fordelt på branche | 2020 | 2020 | 2019 | 2019 |
|---|---|---|---|---|
| 0-90 dages overtræk |
Mere end 90 dages overtræk |
0-90 dages overtræk |
Mere end 90 dages overtræk |
|
| Branchefordeling * | ||||
| Offentlige myndigheder | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Erhverv | ||||
| - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 737 | 0 | 577 | 56 |
| - Industri og råstofindvinding | 969 | 0 | 428 | 25 |
| - Energiforsyning | 46 | 0 | 0 | 0 |
| - Bygge- og anlæg | 557 | 0 | 571 | 66 |
| - Handel | 262 | 0 | 189 | 18 |
| - Transport, hoteller og restauranter | 86 | 0 | 236 | 3 |
| - Information og kommunikation | 142 | 1 | 137 | 9 |
| - Finansiering og forsikring | 62 | 1 | 285 | 22 |
| - Fast ejendom | 3.423 | 1 | 303 | 8 |
| - Øvrige erhverv | 1.099 | 5 | 1.535 | 129 |
| I alt erhverv | 7.383 | 8 | 4.261 | 336 |
| Private | 9.666 | 665 | 16.778 | 1.441 |
| I alt | 17.049 | 673 | 21.039 | 1.777 |
* Data for fordeling af sikkerhederne er ikke tilgængelige.
I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable:
Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet (se note 33), der indberettes til Finanstilsynet.
Dette nøgletal viser effekten, før skat, på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint.
Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente pr. 31. december 2020 havde været 100 basispoint højere, så ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 15,4 mio. kr. lavere (2019: 10,6 mio. kr. lavere).
Primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Renterisikoen i 2020 sammenlignet med 2019 vurderes som værende på et højere niveau grundet stigningen i obligationsbeholdningen med 0,8 mia. kr.
Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutakursindikator 1-nøgletallet (se note 30), der indberettes til Finanstilsynet. Valutakur-
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser.
De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.
De områder hvor skøn har den væsentligste effekt på regnskabet er:
Nedskrivninger på udlån, garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn foretages ud fra forventningsbaserede nedskrivningsregler, hvilket indebærer, at et finansielt aktiv sindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken pr. 31. december 2020 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valuta- indikator 1, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 0,3 mio. kr. lavere (2019: 0,2 mio. kr. lavere) primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig.
Hvis værdien af bankens aktiebeholdning pr. 31. december 2020 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 29,0 mio. kr. lavere (2019: 29,2 mio. kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Aktierisikoen i 2020 sammenlignet med 2019 vurderes som værende på et uændret niveau.
Hvis værdien af bankens ejendomme pr. 31. december 2020 havde været 10 pct. lavere ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige reducere årets resultat efter skat og egenkapital med 7,7 mio. kr. efter skat (2019: 7,7 mio. kr. efter skat) - den altovervejende andel er på domicilejendomme.
m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid. Der er skøn forbundet med vurderingen af, om der er indtrådt OIK, fastsættelse af det forventede kredittab samt til fastsættelse af metoder og parametre for modelberegnede nedskrivninger.
Forudsætningerne for de anvendte skøn kan være ufuldstændige, unøjagtige og endvidere kan uventede fremtidige begivenheder indtræffe. Som følge af disse usikkerheder kan det være nødvendigt at ændre i tidligere foretagne skøn enten på grund af ny information, yderligere erfaringer eller efterfølgende begivenheder. En forværring af eksponeringer vil medføre yderligere nedskrivninger.
(1.000 kr.)
Afkastmetoden anvendes til måling af dagsværdi på domicilejendomme. I forbindelse med dagsværdimålingen foretages der skøn på forventet markedsleje, afkastkrav samt vedligeholdelsesomkostninger. Disse skøn er forbundet med en vis usikkerhed. Markedsleje og afkastkrav afhænger i væsentlig grad af beliggenhed. Markedslejen ligger i intervallet 400 kr. - 1.200 kr. pr. kvm. og afkastkravet ligger i intervallet 6,0% - 8,0%.
For værdipapirer, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Dette gælder specielt for de unoterede og illikvide aktier, hvor der ikke er et aktivt marked.
For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selskaber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfordelingen for at udgøre det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen.
For øvrige unoterede aktier i sektorselskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part.
Følsomhedsberegningen for aktier og ejendomme fremgår af note 37.
| 2020 | 2019 | |
|---|---|---|
| 39. Nærtstående parter | ||
| Transaktioner med nærtstående parter | ||
| Nærtstående parter omfatter bestyrelse, direktion samt datterselskabet Djurs-Invest ApS. Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 8 og 20 nævnte. Alle transaktioner er indgået på markedsvilkår. |
||
| Lån m.v. til direktion og bestyrelse | ||
| Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens | ||
| - Direktion | 0 | 28 |
| - Bestyrelse | 20.104 | 19.879 |
| Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller * | ||
| - Direktion | 7,5% | 7,5% |
| - Bestyrelse | 2,8-12,8% | 2,4-9,5% |
| Udsvinget skyldes, at udlånene varierer fra valutalån til lån i DKK. | ||
| Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse | ||
| - Direktion | 0 | 0 |
| - Bestyrelse | 34.040 | 19.409 |
• Banken lejer filialejendommen i Risskov af Djurs-Invest ApS. Den årlige lejeudgift udgør 1.663 tkr.
• Djurs-Invest Aps betaler en rentesats på 0,6% af saldoen på indlånskontoen hos Djurslands Bank A/S (saldoen fremgår af note 19).
(1.000 kr.)
| Indtrådt i bestyrelsen |
Senest genvalgt |
På valg | |
|---|---|---|---|
| 40. Valg af bestyrelsesmedlemmer | |||
| Peter Zacher Sørensen (formand siden 2016) | 2012 | 2019 | 2021 |
| Ejner Søby (næstformand siden 2016) | 2009 | 2019 | 2021 |
| Bente Østergaard Høg | 2016 | 2020 | 2022 |
| Mikael Lykke Sørensen | 2008 | 2020 | 2022 |
| Peter Kejser | 2020 | 2022 | |
| Merete Hoe | 2018 | 2019 | 2021 |
| Morten Svenningsen (medarbejdervalgt) | 2018 | 2022 | |
| Helle Bærentsen (medarbejdervalgt) | 2006 | 2018 | 2022 |
| Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt) | 2017 | 2018 | 2022 |
Repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode.
| 2020 | 2019 | |
|---|---|---|
| 41. Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken pr. 31.12. | ||
| Bestyrelse | stk. | stk. |
| Peter Zacher Sørensen (formand siden 2016) | 1.905 | 1.905 |
| Ejner Søby (næstformand siden 2016) | 1.800 | 1.800 |
| Bente Østergaard Høg | 368 | 368 |
| Mikael Lykke Sørensen | 3.639 | 3.639 |
| Peter Kejser | 100 | - |
| Merete Hoe | 1.709 | 1.709 |
| Morten Svenningsen (medarbejdervalgt) | 3.322 | 1.072 |
| Helle Bærentsen (medarbejdervalgt) | 3.000 | 3.000 |
| Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt) | 1.026 | 1.026 |
| Direktion | ||
| Lars Møller Kristensen | 2.619 | 2.619 |
Beholdningerne indbefatter endvidere eventuelle kontrollerede selskabers beholdninger.
| Djurslands Bank er leasingtager i en række leasingkontrakter, som fra 2020 er indregnet i bankens balance | ||
|---|---|---|
| som leasingaktiver under Materielle aktiver med 8,0 mio. kr. (2019: 0 mio. kr.) under domicilejendomme og med 0,4 mio. kr. under øvrige materielle aktiver. Leasingforpligtelsen er indregnet under andre passiver med |
||
| 8,4 mio. kr. (2019: 0 mio. kr.). | ||
| Leasingaktiver | ||
| Domicilejendomme, lejede * | ||
| Indregnet leasingaktiv ved implementering af nye leasing regler, pr. 1. januar 2020 | 17.128 | 0 |
| Tilgang i året | 0 | 0 |
| Afgang i året | 0 | 0 |
| Genmåling af leasingforpligtelse | -6.061 | 0 |
| Afskrivninger | -3.084 | 0 |
| Værdi ultimo | 7.983 | 0 |
| * Bankens væsentligste leje/leasingaftale vedrører bankens domicilejendom i Risskov indgår ikke i noten, da aftalen er indgået med datterselskabet Djurs-Invest ApS og er derved indregnede i bankens balance via kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Øvrige materielle aktiver, lejede (biler) |
||
| Indregnet leasingaktiv ved implementering af nye leasing regler, pr. 1. januar 2020 | 602 | 0 |
| Tilgang i året | 0 | 0 |
| Afgang i året | 0 | 0 |
| Afskrivninger | -166 | 0 |
| Værdi ultimo | 436 | 0 |
| Leasingaktiver i alt | 8.419 | 0 |
| Leasingforpligtelser | ||
| Forfald af leasingforpligtelser | ||
| 0-1 år | 2.387 | 0 |
| 1-5 år | 6.032 | 0 |
| Leasingforpligtelser i alt | 8.419 | 0 |
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen).
Årsregnskabet er aflagt i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.
Bankens datterselskab er uvæsentligt set i forhold til banken, hvorfor der ikke udarbejdes et koncernregnskab.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til anvendt regnskabspraksis i årsrapporten for 2019, bortset fra ændringer i regnskabsbekendtgørelsen beskrevet nedenfor.
Anvendt regnskabspraksis er pr. 1. januar 2020 ændret som følge af ændringer til regnskabsbekendtgørelsen i form af nye bestemmelser om indregning og måling af leasingaktiver, der træder i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2020. De nye leasingbestemmelser medfører, at der for leasingtager ikke længere skelnes mellem finansiel og operationel leasing.
Alle leasingkontrakter behandles således ens og skal indregnes hos leasingtager som et leasingaktiv, der repræsenterer brugsretten til aktivet, og afskrives over leasingperioden. Ved første indregning måles leasingaktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen med tillæg af omkostninger og eventuelle forudbetalinger. Efterfølgende måles leasingaktivet til kostpris fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Herudover indregnes en leasingforpligtelse i form af nutidsværdien af de fremtidige leasingbetalinger, der efterfølgende behandles som renter og afdrag på leasingforpligtelsen.
Instituttet har anvendt overgangsbestemmelserne uden tilpasning af sammenligningstal.
Leasingaktiver, der er indregnet som konsekvens af implementeringen af de nye leasingregler, består alene af operationelle leasingkontrakter med Djurslands Bank som leasingtager, og vedrører huslejekontrakter på ejendomme, der anvendes i filialnettet (domicilejendomme) og lejede biler.
Djurslands Bank har ved vurdering af den forventede lejeperiode identificeret den uopsigelige lejeperiode i aftalen tillagt perioder omfattet af en forlængelsesoption, som ledelsen med rimelig sandsynlighed forventer at udnytte.
Hidtil er huslejen blevet indregnet som en administrationsudgift i resultatopgørelsen. Nu indregnes omkostningen i stedet i form af afskrivninger på leasingaktivet og renter på leasingforpligtelsen.
Sammenlignet med den hidtidige praksis er effekten på balancen og årets resultat uvæsentlig. Den regnskabsmæssige effekt af de nye leasingregler fremgår af note 42.
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme i anden totalindkomst.
Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet.
Indtægter og udgifter i fremmed valuta er omregnet til danske kroner efter kursen på transaktionstidspunktet. Mellemværender i og beholdninger af valuta er opgjort til de af Danmarks Nationalbank fastsatte valutakurser ultimo året.
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører.
Gebyr og provisionsindtægter, som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning, indregnes med den effektive rente for det pågældende udlån.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden.
Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.
Bankens netto rente- og gebyrindtægter samt kursreguleringer kan alene henføres til én aktivitet samt ét geografisk område.
Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale udgifter, pensioner m.v. til bankens personale, samt udgifter til pensionsordninger for tidligere bankdirektører.
Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst med den del, der kan henføres til posteringer i anden totalindkomst.
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat.
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.
Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster.
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitutters anfordrings- og tidsindskud i Djurslands Bank. Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker måles til amortiseret kostpris.
Efter de IFRS 9-forenelige regnskabsregler foretages klassifikation og måling af finansielle aktiver på baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver og de kontraktmæssige betalingsstrømme, som knytter sig til de finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle aktiver skal klassificeres i en af følgende tre kategorier:
Banken har ikke finansielle aktiver, der omfattes af målingskategorien med indregning af finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles bankens beholdning af obligationer til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, enten fordi de indgår i en handelsbeholdning eller fordi, de indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier og indgår på dette grundlag i bankens interne ledelsesrapportering.
Med de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der indregnes til amortiseret kostpris, og der hensættes efter samme regler til forventede kredittab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. Nedskrivningsreglerne er baseret på en forventningsbaseret model, som medfører en tidligere indregning af nedskrivninger i forhold til den tidligere gældende nedskrivningsmodel, hvorefter der skulle være ind truffet en objektiv indikation på værdiforringelse, forinden at der kunne og skulle indregnes en nedskrivning.
For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reducerer værdien af aktivet i balancen. Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier indregnes som en forpligtelse.
De forventningsbaserede nedskrivningsregler indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, og renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.
Det forventede tab er beregnet som en funktion af PD (sandsynligheden for misligeholdelse), EAD (eksponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor der er indarbejdet fremadskuende informationer, der repræsenterer ledelsens forventninger til den fremadrettede udvikling.
Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på bankens ratingmodeller, der er udviklet af datacentralen Bankdata og Djurslands Banks interne kreditstyring. Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning baseret på nedjustering i bankens interne rating af debitor.
Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie 1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Banken betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne rating af kunden svarer til 2a eller bedre. Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter udover udlån og tilgodehavender, der opfylder rating-kriteriet, tillige danske stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender hos danske kreditinstitutter.
En eksponering defineres som værende kreditforringet (stadie 3) samt misligholdt, såfremt den opfylder mindst ét af følgende kriterier:
• Eksponeringen har været i restance/overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse, som vurderes væsentlig.
Dog gælder det, at finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, eller hvor pengeinstituttet har ydet lempeligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanskeligheder, fastholdes i stadie 2, såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie. Den definition af kreditforringelse og misligholdelse, som banken anvender ved målingen af det forventede kredittab og ved overgang til stadie 3, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, ligesom definitionen er tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse. Dette indebærer, at en eksponering, som anses for at være misligholdt til regulatoriske formål, altid placeres i stadie 3.
Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, foretages på baggrund af en porteføljemæssig modelberegning, mens nedskrivningerne på den resterende del af eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel vurdering baseret på tre scenarier (basis scenarie, et mere positivt scenarie og et mere negativt scenarie) med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer. Alle nedskrivninger betragtes som individuelle nedskrivninger.
Den porteføljemæssige modelberegning foretages på baggrund af en model, som tager udgangspunkt i bankens inddeling af kunderne i forskellige ratingklasser og en vurdering af risikoen for de enkelte ratingklasser. Beregningen sker i et setup, som udvikles og vedligeholdes på bankens datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af LOPI, og som danner udgangspunkt for indarbejdelsen af ledelsens forventninger til fremtiden.
Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivninger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variable. Regressionsmodellerne fodres herefter med estimater for de makroøkonomiske variable baseret på prognoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher. For løbetider udover to år og frem til år 10 foretages en fremskrivning af nedskrivningsprocenten, således at denne konvergerer mod
et normalt niveau i år 10. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som i år 10. Det fremadskuende, makroøkonomiske modul genererer en række justeringsfaktorer, der multipliceres på datacentralens "rå" estimater, som derved justeres i forhold til udgangspunktet.
Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, tabsafskrives helt eller delvist fra balancen, hvis banken ikke længere har en rimelig forventning om hel eller delvis dækning af det udestående beløb. Indregningen ophører på baggrund af en konkret, individuel vurdering af de enkelte eksponeringer. For privat- og erhvervskunder vil banken typisk tabsafskrive, når de stillede sikkerheder er realiseret og restfordringen er uerholdelig. Når et finansielt aktiv tabsafskrives helt eller delvist fra balancen, udgår nedskrivningen på det finansielle aktiv samtidig i opgørelsen af de akkumulerede nedskrivninger, jf. note 9.
Banken fortsætter inddrivelsesbestræbelserne efter, at aktiverne er tabsafskrevet, hvor tiltagene afhænger af den konkrete situation. Banken søger som udgangspunkt at indgå en frivillig aftale med kunden, herunder genforhandling af vilkår eller rekonstruktion af en virksomhed, således at inkasso eller konkursbegæring først bringes i anvendelse, når andre tiltag er afprøvet.
Kapitalkravsforordningen (CRR) indeholder en 5-årig indfasning af virkningen af IFRS 9-nedskrivninger på kapitalgrundlaget, som gælder tilsvarende for pengeinstitutter, der opererer under IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler. Djurslands Bank har i forbindelse med overgangen til regler pr. 1 januar 2018 besluttet ikke at benytte overgangsordningen og har derfor siden overgangen indregnet den fulde virkning fra de IFRS 9-forenelige regnskabsregler i kapitalgrundlaget. Virkningen af IFRS 9 på kapitalgrundlaget svarer til 25,0 mio. kr. ved reglernes ikrafttrædelse pr. 1. januar 2018.
Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.
Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele måles som hovedregel ligeledes til dagsværdi, og hvor det ikke vurderes muligt at
opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Dagsværdi opgøres ved anvendelse af modeller og tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, herunder f.eks. oplysninger om handler m.v.
Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode.
I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til lovpligtig reserve i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.
Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til puljedeltagere føres under posten "Kursreguleringer".
Grunde og bygninger omfatter de tre poster "Investeringsejendomme", "domicilejendomme, ejede" og "domicilejendomme, lejede". De ejendomme, hvori der er bankdrift, er kategoriseret som domicilejendomme, mens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme.
Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden jf. bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen.
Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen.
Domicilejendomme, ejede måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen. Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er sat til 50 år.
Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og nedskrivninger ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen, mens stigninger i den omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst og bindes på posten "opskrivningshenlæggelser" i egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.
I året er der ikke anvendt eksterne vurderingseksperter på bankens ejendomme.
Domicilejendomme, lejede vedrører de lejede ejendomme, hvorfra banken driver bankvirksomhed. Alle leasingkontrakter skal indregnes hos leasingtager i form af et leasingaktiv, der repræsenterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger og eventuelle forudbetalinger.
Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Undtaget fra kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver leaset på kontrakter af kort varighed og leasede aktiver med lav værdi.
I vurderingen af den forventede lejeperiode for lejekontrakter af ejendomme til domicilformål er den forventede lejeperiode sat til op til 5 år. Leasingaktiverne afskrives lineært over de forventede forbrugsperioder på op til 5 år, og leasingforpligtelserne afvikles som en annuitet og måles til amortiseret kostpris. Ved opgørelse af ejendommenes værdi er der anvendt en gennemsnitlig alternativ lånerente på 0 %.
Grunde og bygninger omfatter de to poster ӯvrige materielle anlægsaktiver, ejede" og " Øvrige materielle anlægsaktiver, lejede".
Øvrige materielle aktiver, ejede består materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi.
Øvrige materielle aktiver, lejede vedrører lejede biler. Alle leasingkontrakter skal indregnes hos leasingtager i form af et leasingaktiv, der repræsenterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger og eventuelle forudbetalinger.
Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Undtaget fra kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver leaset på kontrakter af kort varighed og leasede aktiver med lav værdi.
Leasingaktiverne afskrives lineært over forbrugsperioden på op til 3 år, og leasingforpligtelserne afvikles som en annuitet og måles til amortiseret kostpris. Ved opgørelse af bilernes værdi er der anvendt en gennemsnitlig alternativ lånerente på 0 %.
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerede markedspriser på balancedagen.
Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.
Indlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.
Hensatte forpligtelser omfatter "Hensættelser til tab på garantier" og "Andre hensatte forpligtelser". Der indregnes en hensættelse vedrørende finansielle garantier og uudnyttede kredittilsagn i overensstemmelse med de IFRS 9-kompatible nedskrivningsregler, jf. afsnittet "Model for nedskrivning for forventede kredittab" på side 91. Desuden foretages hensættelser på øvrige garantier, hvis det er sandsynligt, at garantien vil blive effektueret, og forpligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt.
Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Omkostninger, herunder stiftelsesprovision som er direkte forbundet med efterstillede kapitalindskud, fradrages i den initiale dagsværdi og rentes metode.
Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivning af domicilejendomme med fradrag af udskudt skat på opskrivningen. Reserven opløses, når aktiverne sælges eller udgår.
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført overskud under egenkapitalen.
Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav, samt i henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings vejledninger.
Niels Ejnar Rytter Gårdejer Allelev
Britta Andersen Museumsdirektør Randers
Kaj Dahl Andersen Blikkenslagermester Auning
Michael Bergmann Direktør Risskov
Kirstine Bille Faglærer Balle
Jens Blach Proprietær Trustrup
Morten Eriksen Ejendomsmægler Højbjerg
Trine Grejsen Kulturchef Grenaa
Hans Gæmelke Proprietær Ørsted
Henrik Hedeager Selvstændig tømrer Ørum Djurs
Merete Hoe Ingeniør Hornslet
Peter Høegh Bygmester Kolind
Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro
Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft
Désirée Iuel Konsulent Glesborg
Gert Jakobsen Vognmand Rodskov
Keld Hasle Jakobsen Statsaut. Revisor Tranbjerg
Hans Ulrik Jensen Murermester Auning
Werner Kaihøj Afdelingschef Højbjerg
Peter Kejser Landmand Grenaa
Lars Møller Klemmensen Lagerchef Nimtofte
Benny Kristensen Direktør Randers
Bent Kristensen Direktør Mørke
Jakob Tolstrup Kristensen Partner Risskov
Kira Leth Laursen Skattechef Hornslet
Jesper Lyngesen Direktør Grenaa
Lars Sundtoft Madsen Advokat Skødstrup
Jens Mikkelsen Partner og COO Ryomgaard
Poul Dalsgaard Nielsen Direktør Risskov
Eva Bæk Pedersen Afdelingsleder Lystrup
Finn Pedersen Boghandler Kolind
Ole Pedersen Direktør Egå
Peter Pedersen Gårdejer Nimtofte
René Sønderby Povlsen Købmand Ugelbølle
Connie Rasmussen Senior consultant/CFO Risskov
Sussi L. Rasmussen E-Commerce Manager Åbyhøj
Gert Rygaard Adm. Direktør Grenaa
Jørn Schmidt Lagermedarbejder Kolind
Lars Stehouwer Entreprenør Egå
Alf Sørensen Direktør Grenaa
Ejner Søby Finanschef Vivild
Else Brask Sørensen Kommunikationsmedarbejder Grenaa
Peter Zacher Sørensen Advokat Gjerrild
Lene Søstrøm Salgschef Hinnerup
Morten Therkildsen Direktør Grenaa
Kristian Juul Thorsen Direktør Nimtofte
Lise Torp Projektleder Skanderborg
Ole Tåsti Tømrermester Allingåbro
Uffe Vithen Direktør Egå
Peter Zacher Sørensen Advokat Gjerrild
Merete Hoe Ingeniør Hornslet
Næstformand Ejner Søby Finanschef
Vivild
Peter Kejser Gårdejer og direktør Grenaa
Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft
Morten Svenningsen * Finanschef Hadsten
Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro
Helle Bærentsen * Filialdirektør Egå
Anders Tækker Rasmussen * Landbrugschef Vivild
* Medarbejderrepræsentant
Lars Møller Kristensen Bankdirektør
PwC Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Herning
Jens Reckweg Revisionschef
Område Djursland Områdedirektør Peter Møller
Grenaa Privatkundechef Anders Tetsche Erhvervschef Ronnie Kristensen
Ebeltoft Filialdirektør Jacob Skovgaard
Rønde Filialdirektør Jacob Skovgaard
Randers Privatkundechef Kirsten N. Bjerregaard Erhvervschef Ronnie Kristensen
Auning Filialdirektør Claus Lindgaard
Ryomgård Filialdirektør Claus Rank Jensen
Kolind Filialdirektør Claus Rank Jensen Område Aarhus Områdedirektør Peter Bredal
Risskov Områdedirektør Peter Bredal
Aarhus Filialdirektør Jonas Witting
Lystrup Filialdirektør Jan Labich
Hinnerup Filialdirektør Jan Labich
Tranbjerg Filialdirektør Søren T.G. Sørensen
Hornslet Filialdirektør Helle Bærentsen
Løgten-Skødstrup Filialdirektør Helle Bærentsen Hovedkontor Grenaa
Direktion Adm. direktør Lars Møller Kristensen
Vicedirektør Jesper Vernegaard
Kredit Kreditdirektør Helle Møller Albrecht
It It-chef Daniél Llobel
Økonomi Økonomichef Jonas Krogh Balslev
Finans Finanschef Morten Svenningsen
Kompetencecenter Afdelingsleder Berit Tækker Rasmussen
Forretningssupport Kommunikationsansvarlig Karin Rask
Marketingansvarlig Louise Ringsted HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner Projektchef Thomas Møller Ejendomserviceansvarlig Per V. Klemmensen
Revision, risiko og compliance Revisionschef Jens Reckweg Risiko- og complianceansvarlig Bo Bødker Sørensen
Serviceteam Afdelingsleder Berit Tækker Rasmussen UngBank UngBank-leder Frederik Drøscher
97 / Bankens afdelinger
Vi lever i mødet
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.