Quarterly Report • Apr 23, 2021
Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer

c/o SmallCap Danmark A/S Christian IX's Gade 2, 2. DK-1111 København K Telefon: (+45) 38 40 15 50 CVR 71 06 47 19
Meddelelse nr. 07/2021 København d. 23. april 2021
Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 31. marts 2021. Resumé:
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Jens Black på telefon +45 30 65 41 71.
Med venlig hilsen Strategic Investments A/S
Bestyrelsen

(CVR 71 06 47 19)
Delårsrapport 1. januar – 31. marts 2021
Selskabsmeddelelse nr. 07/2021, d. 23. april 2021

Strategic Investments A/S' resultat før og efter skat for 1. kvartal 2021 blev på DKK 22,2m mod et resultat før og efter skat på DKK -98,0m i 1. kvartal 2020. Resultatet for 1. kvartal 2021 er primært drevet af gevinster på selskabets bank eksponering, mens 1 kvartal 2020 omvendt var stærkt påvirket af det betydelige markedsfald som følge af den globale COVID19 pandemi.
Resultatet er sammensat af et investeringsresultat på DKK 23,6m (DKK -96,6m i 1. kvartal 2020) med fradrag af driftsomkostninger på DKK 1,4m (DKK 1,4m).
Selskabets egenkapital udgjorde d. 31. marts 2021 DKK 338,2m mod DKK 316,0m ultimo 2020 og er således i 1. kvartal 2021 øget med DKK 22,2m, svarende til periodens resultat. Selskabets beholdning af egne aktier udgør uændret 10.523.262 stk., svarende til 3,02% af aktiekapitalen. Egne aktier er nedskrevet til nul over egenkapitalen.
Balancen udgjorde d. 31. marts 2021 DKK 441,0m mod DKK 364,5m d. 31. marts 2020.
Selskabet havde d. 31. marts 2021 en rentebærende gæld på DKK 99,8m (DKK 99,1m),
Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2020 og indeholder ikke usædvanlige usikkerheder ved indregning og måling. Delårsrapporten er ikke revideret og der er ikke foretaget review.
Indre værdi af selskabets aktier steg i 1. kvartal 2021 fra DKK 0,94 pr. aktie til DKK 1,00 pr. aktie, svarende til et stigning på DKK 0,06 og et afkast på 7,0%.
| Aktiver / investeringer, DKKm | Resultat 1. kvartal 2021 | Balance, 31/03/21 | Balance, 31/03/21, % |
|---|---|---|---|
| Aktier | 22,1 | 379,5 | 112,2% |
| Erhvervsobligationer | 0,5 | 18,6 | 5,5% |
| Futures og optioner | 0,9 | 1,2 | 0,4% |
| Likvider | 0,8 | 18,5 | 5,5% |
| Investeringer, brutto | 24,3 | 417,8 | 123,5% |
| Kreditinstitutter | -0,7 | -99,8 | -29,5% |
| Investeringer, netto | 23,6 | 317,9 | 94,0% |
| Øvrige aktiver, netto | 0,0 | 20,2 | 6,0% |
| Investeringsresultat / egenkapital | 23,6 | 338,2 | 100,0% |
Investeringsresultatet for 1. kvartal 2021 er sammensat af kursgevinster og udbytter af aktier på DKK 22,1m, gevinster og renteindtægter på selskabets beholdning af erhvervsobligationer på DKK 0,5m samt kursgevinster på index- og aktieoptioner på DKK 0,9m.

Selskabets fem største enkeltinvesteringer var d. 31. marts 2021:
| Fem største investeringer, DKKm | Resultat 1. kvartal 2021 | Balance, 31/03/21 | % EK, 31/03/21 |
|---|---|---|---|
| 1 Fynske Bank | 14,6 | 73,8 | 21,8% |
| 2 Omnio Holding | 0,0 | 48,0 | 14,2% |
| 3 Acroud | 1,4 | 42,6 | 12,6% |
| 4 Agat Ejendomme | 0,2 | 39,8 | 11,8% |
| 5 Totalbanken | 6,4 | 34,2 | 10,1% |
| Fem største i alt | 22,6 | 238,4 | 70,5% |
| Øvrige investeringer | 1,7 | 179,4 | 53,0% |
| Investeringer, brutto | 24,3 | 417,8 | 123,5% |
Fynske Bank kom ud af 2020 med en lav indtjening, men er fortsat blandt de mest solide banker målt på kernekapital. Udlån og dermed renteindtægter faldt en smule i 2020 ift. 2019. Banken foretog DKK 26-27m i "ledelsesvurderede" nedskrivninger og har nu højere hensættelseskonto end de sidste 5 år. Ledelsen nævner i rapporten at en kapitalprocent på 24-26% er nok og da man allerede er på 26% og har ekstraordinært hensat næsten DKK 30m er man ved at løbe tør for undskyldninger for ikke at udlodde flere penge.
Banken har en lav indtjening per omkostningskrone. Det skyldes alt for høje omkostninger og banken halter efter de øvrige banker på Fyn på netop dette punkt.
Investeringen i Fynske Bank gav i 1. kvartal 2021 et resultat på DKK 14,6m.
Omnio Holding lider forsat under Covid 19 da virksomhedens indtjening primært kommer fra rejsebranchen og virksomheden har høje omkostninger til deres finansiering. Det forventes at der kommer en kapitalrejsning i 2. kvartal 2021. Den største investor ser gerne en børsintroduktion af virksomheden i slutning af 2021 eller starten 2022.
Investeringen i Omnio Holding gav i kvartalet 2021 et resultat på DKK 0.
Acroud så en betydelig nedgang i både omsætning og indtjening i 2020 bl.a. på grund af sportsdelen var helt lukket ned og indtjeningen indenfor casino og poker på et at de bedste markeder forsvandt grundet regulering. Ledelsen tilbød i sommeren en bestyrelsespost til Strategic Investments A/S og vi har sammen med ledelsen foretaget tre opkøb, som vi forventer meget af og vi forventer stigende EBITA de kommende år.
Investering i Acroud gav i 1. kvartal 2021 et resultat på DKK 1,4m.
Aktiekursen for Agat Ejendomme lider fotsat under Covid-19 nedlukning og de har i 1. kvartal været tvunget til at holde deres centre lukket dog med undtaget af Ringsted som ligger udenfor. Agat har i 2020/21 regnskabet nedskrevet med yderligere DKK -120m til DKK -130m på ejendomsporteføljen. Ledelsen har i regnskabsåret optimeret driften,

gennemført en kapital rejsning, tilbagebetalt gæld og der arbejdes forsat med væsentlige omkostningsreduktioner så Agat Ejendomme dermed står bedre rustet til udfordringerne de kommende år.
Investeringen i Agat Ejendomme gav i 1. kvartal 2021 et resultat på DKK 0,2m.
Vi valgte i 1. kvartal 2021 at øge vores ejerskab til over 10% af aktiekapitalen efter forudgående godkendelse fra Finanstilsynet. Totalbanken kom ud af 2020 med uændrede nettorenteindtægter men med hensættelser til tab på DKK 11,1m. Resultat før skat blev DKK 50,5m mod DKK 79,9m. Den positive stemning i branchen ser vi også smitte af på Totalbanken som er steget ca. 20% i kvartalet, men handler stadig under den indre værdi som er i niveauet DKK 130.
Investeringen i Totalbanken gav i 1. kvartal et resultat på DKK 6,4m.
Der er ikke indtruffet begivenheder i Strategic Investments A/S efter d. 31. marts 2021 af væsentlig betydning for selskabets finansielle stilling.
Selskabets resultatmålsætning er uændret over tid at skabe et gennemsnitligt årligt afkast på 10-15% efter skat.
| 12. marts 2021 | Årsrapport 2020 |
|---|---|
| 23. april 2021 |
Ordinær generalforsamling |
| 23. april 2021 |
Delårsrapport, 1. kvartal 2021 |
| 27. august 2021 | Delårsrapport, 1. halvår 2021 |
| 19. november 2021 |
Delårsrapport, 1-3. kvartal 2021 |
Selskabet offentliggør oplysning om den indre værdi på månedsbasis. Meddelelse herom bliver givet senest tre børsdage efter hvert månedsskifte.

Ledelsen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 31. marts 2021 for Strategic Investments A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsregnskabet for 2020, med de tilpasninger til præsentationen som følge af selskabets ændrede aktivitet. Delårsrapporten er ikke revideret og ikke reviewet af selskabets revisor.
Ledelsen anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og den samlede præsentation af delårsrapporten for dækkende. Det er ledelsens opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for perioden.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af selskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.
København, d. 23. april 2021
Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem
Peter Ott Lars Stoltze Katja Nowak Nielsen

| 2021 | 2021 | 2020 | 2020 | 2020 | |
|---|---|---|---|---|---|
| (tkr.) | 1. kvartal | år til dato | 1. kvartal | år til dato | Kalender år |
| Resultatopgørelse | |||||
| Investeringsresultat | 23.633 | 23.633 | -96.590 | -96.590 | 5.432 |
| Driftsomkostninger | -1.423 | -1.423 | -1.374 | -1.374 | -5.186 |
| Resultat før skat | 22.210 | 22.210 | -97.965 | -97.965 | 247 |
| Skat af periodens resultat | 0 | 0 | 0 | 0 | -582 |
| Periodens resultat | 22.210 | 22.210 | -97.965 | -97.965 | -335 |
| Totalindkomst | 22.210 | 22.210 | -97.965 | -97.965 | -335 |
| Resultat pr. aktie og resultat pr. aktie udvandet, kr. | 0,07 | 0,07 | -0,29 | -0,29 | 0,00 |
| Aktiver | |||||
| Kapitalandele, 10%-poster | 196.165 | 196.165 | 121.288 | 121.288 | 222.483 |
| Udskudt skatteaktiv | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 |
| Langfristede aktiver i alt | 216.165 | 216.165 | 141.288 | 141.288 | 242.483 |
| Andre værdipapirer og finansielle instrumenter | 203.125 | 203.125 | 175.239 | 175.239 | 151.312 |
| Tilgodehavender m.m. | 3.212 | 3.212 | 2.690 | 2.690 | 2.769 |
| Likvide beholdninger | 18.471 | 18.471 | 42.323 | 42.323 | 25.319 |
| Kortfristede aktiver i alt | 224.808 | 224.808 | 220.252 | 220.252 | 179.399 |
| Aktiver i alt | 440.973 | 440.973 | 361.541 | 361.541 | 421.883 |
| Passiver | |||||
| Egenkapital i alt | 338.175 | 338.175 | 225.085 | 225.085 | 315.967 |
| Gæld til kreditinstitutter | 99.815 | 99.815 | 99.134 | 99.134 | 101.074 |
| Øvrige gældsposter | 2.983 | 2.983 | 37.321 | 37.321 | 4.843 |
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt | 102.798 | 102.798 | 136.455 | 136.455 | 105.917 |
| Passiver i alt | 440.973 | 440.973 | 361.541 | 361.541 | 421.883 |
| Egenkapitalsopgørelse | |||||
| Egenkapital primo | 315.967 | 315.967 | 323.051 | 323.051 | 323.051 |
| Totalindkomst | 22.210 | 22.210 | -97.965 | -97.965 | -335 |
| Bevægelser med aktionærerne | 0 | 0 | 0 | 0 | -6.750 |
| Egenkapital ultimo | 338.177 | 338.177 | 225.086 | 225.086 | 315.967 |
| Pengestrømsopgørelse | |||||
| Pengestrømme fra drift | 19.906 | 19.906 | -11.116 | -11.116 | 6.304 |
| Pengestrømme fra investeringsaktiviteter | -25.495 | -25.495 | -7.390 | -7.390 | -37.005 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | -1.259 | -1.259 | 30.995 | 30.995 | 26.185 |
| Periodens forskydning i likvide beholdninger | -6.848 | -6.848 | 12.489 | 12.489 | -4.515 |
| Likvide beholdninger primo | 25.319 | 25.319 | 29.834 | 29.834 | 29.834 |
| Likvide beholdninger ultimo | 18.471 | 18.471 | 49.323 | 49.323 | 25.319 |
| Nøgletal | |||||
| Indre værdi pr. aktie (NAV), kr. | 1,00 | 1,00 | 0,67 | 0,67 | 0,94 |
| Børskurs ultimo pr. aktie, kr. | 1,07 | 1,07 | 0,95 | 0,95 | 1,07 |
| Cirkulerende antal aktier ultimo (mio. stk.) | 337,5 | 337,5 | 337,5 | 337,5 | 337,5 |
Delårsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med IAS "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for 2020, hvortil der henvises.
Selskabets værdipapirer og afledte finansielle instrumenter er alle børsnoterede og værdiansat til officielle kurser (niveau 1 i dagsværdihierakiet).
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.