AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Hvidbjerg Bank

Quarterly Report May 5, 2021

3440_iss_2021-05-05_30c6355f-a06e-4e21-b58f-659d6f3746c1.pdf

Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: [email protected]

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K

Hvidbjerg Bank A/S, periodemeddelelse for 1. kvartal 2021

De første 3 måneder af 2021 i overskrifter:

  • Resultat før skat på 7,8 mio. kr. mod 6,4 mio. kr. i 1. kvt. 2020
  • Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 18 % p.a.
  • Nettorenter og gebyrer udgør 21,9 mio. kr. mod 21,5 mio. kr. i 1. kvt. 2020 en fremgang på 1,9 %.
  • Udgifter til personale og administration stiger med 4 % til 15,1 mio. kr.
  • Basisindtjening på 6,6 mio. kr. og dermed uændret i forhold til 1. kvt. 2020.
  • Kursreguleringer udgør 1,3 mio. kr. mod 0,2 mio. kr. sidste år.
  • Banken har fortsat lave nedskrivninger på 0,1 mio. kr. Der er i forbindelse med Coronapandemien afsat et ledelsesmæssigt skøn på 10,3 mio. kr. til nedskrivninger pr. 31/12 2020 og dette beløb er fastholdt pr. 31/3 2021.
  • Fremgang i udlån på 3,3 % siden 1. kvartal 2020.
  • Banken fastholder forventningen til et resultat på 13 18 mio. kr. for 2021.

Stigende forretningsomfang i Hvidbjerg Bank A/S

Hvidbjerg Bank A/S har nu et forretningsomfang med bankens kunder på 2,6 mia. kr. mod 1,8 mia. kr. for 5 år siden, hvilket svarer til en forøgelse med 44 %. Banken mærker tydeligt en stærk lokal opbakning, som er blevet forstærket yderligere, da Hvidbjerg Bank nu er eneste bank med hovedsæde i Nordvestjylland. Banken er til stede i Nordvest- og Midtjylland med fysisk tilstedeværelse i Hvidbjerg, Hurup, Holstebro, Struer og Viborg, hvor kundeunderlaget i alle områder er stigende.

Hvidbjerg Bank har i de første 3 måneder af 2021 opnået et resultat før skat på 7,8 mio. kr., mod et overskud i den tilsvarende periode i 2020 på 6,4 mio. kr. Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 18 % p.a.

Toplinien, som består af netto rente- og gebyrindtægter er steget 1,9 %. Stigningen er resultatet af et fortsat stigende antal nye kunder kombineret med god aktivitet ved eksisterende kunder.

Omkostningerne i form af lønninger og administration er også stigende, da banken fortsat investerer i medarbejdere til at efterkomme de behov, et stigende forretningsomfang medfører. Stigningen i øvrige omkostninger kan primært henføres til IT, hvor der investeres massivt for at efterkomme de stigende krav indenfor især hvidvask og compliance, men også til nye digitale løsninger.

Basisindtjeningen er på 6,6 mio. kr., hvilket er på niveau med de første 3 måneder af 2020.

Banken har i 1. kvartal 2021 haft indtjening på kursreguleringer på 1,3 mio. kr. mod 0,2 mio. kr. sidste år. Det er primært på bankens aktiebeholdning, at der har været positive kursreguleringer.

Hvidbjerg Bank har i de første 3 måneder af 2021 haft nedskrivninger på 0,1 mio. kr. på udlån og garantier, hvilket fortsat er et lavt niveau. Som en følge af Coronapandemien, har banken fastholdt et ledelsesmæssigt tillæg på 10,3 mio. kr. til imødegåelse af fremtidige nedskrivninger.

Udlånet er i forhold til 31. marts 2020 steget 3,3 % eller 26,6 mio. kr., og udgør nu 829 mio. kr. efter nedskrivninger. I forhold til 31. december 2020 er udlånet steget med 41 mio. kr. (5,2 %).

Banken fastholder forventningerne til et resultat før skat i intervallet 13 – 18 mio. kr.

1. kvt.
2021
i kr. 1.000
1. kvt.
2020
i kr. 1.000
1. kvt.
2019
i kr. 1.000
1. kvt.
2018
i kr. 1.000
1. kvt.
2017
i kr. 1.000
Resultatposter
Netto rente- og gebyrindtægter 21.931 21.485 19.471 18.491 17.907
Udgifter til personale og adm. 15.052 14.471 13.252 13.204 12.354
Basisindtjening 6.574 6.615 5.991 5.150 5.442
Kursreguleringer 1.330 223 1.233 1.885 710
Nedskrivninger på udlån m.v. 95 459 720 712 821
Resultat før skat 7.809 6.378 6.504 6.323 5.330
Balance
Udlån 829.391 802.834 797.264 754.318 707.144
Indlån (ekskl. puljer) 1.069.940 962.136 917.842 903.066 863.766
Egenkapital 179.976 165.039 141.949 132.248 125.363
Balancesum 1.511.439 1.317.813 1.219.771 1.137.454 1.028.986
Garantier 512.636 412.445 361.059 297.070 251.161
Kapital
Kapitalprocent 16,5% 17,7% 14,8% 15,0% 14,1%
Kernekapitalprocent 14,6% 15,6% 12,7% 12,8% 14,1%

* Hvis overskuddet for 1. kvartal 2021 var verificeret af revisor, ville kapitalprocenten være 17,2 og kernekapitalprocenten 15,3.

Netto rente- og gebyrindtægter

Nettorenteindtægterne er 11,4 mio. kr., og er dermed steget med 0,2 mio. kr. i forhold til samme periode i 2020.

Indtægter fra gebyrer og provisioner er i de første 3 måneder steget med 0,0,4 mio. kr. fra 10,5 mio. kr. til 10,9 mio. kr., hvilket kommer fra en fortsat god aktivitet hos bankens kunder og et stigende forretningsomfang med bankens samarbejdspartnere, hvorfra banken modtager provision.

De samlede indtægter fra renter og gebyrer er derfor øget fra 21,5 mio. kr. i 2020 til 21,9 mio. kr. i 2021.

Omkostninger

Hvidbjerg Banks udgifter til personale og administration udgør i de første 3 måneder af 2021 15,1 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2020 med 4 %. Lønninger er steget med 0,2 mio. kr., mens øvrige omkostninger er steget med 0,4 mio. kr.

For at efterleve kundernes behov og myndighedernes krav, har banken valgt en fortsat investering i IT og medarbejdere. Stigningen i omkostninger følger bankens budget for 2021.

Kursreguleringer

Kursreguleringer af værdipapirer og valuta viser en gevinst på 1,3 mio. kr. mod 0,2 mio. kr. i de første 3 måneder af 2020. Det er primært på bankens aktiebeholdning, at der har været positive kursreguleringer.

Nedskrivninger

Hvidbjerg Bank har i de første 3 måneder af 2021 haft nedskrivninger på 0,1 mio. kr., hvilket er lidt mindre end samme periode i 2020.

Banken oplever fortsat ikke tab på baggrund af Coronapandemien, men er opmærksom på, at statens hjælpepakker kan have udskudt negative konsekvenser af disse. Derfor har banken bibeholdt det ledelsesmæssige skøn på 10,3 mio. kr. til nedskrivningerne. Det svarer til 1,2 % af bankens udlån.

Resultat

Hvidbjerg Banks resultat før skat for de første 3 måneder af 2021 blev et overskud på 7,8 mio. kr. mod et overskud på 6,4 mio. kr. i samme periode i 2020. Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 18 % p.a.

Periodens udgiftsførte skat er 1,6 mio. kr., hvorfor resultatet efter skat udgør 6,2 mio. kr. mod 5,1 mio. kr. i samme periode sidste år. Bankens ledelse anser periodens resultat som tilfredsstillende.

Balance

Udlånet er i forhold til 31. marts 2020 steget 3,3 % eller 26,6 mio. kr., og udgør nu 829 mio. kr. efter nedskrivninger. I forhold til 31. december 2020 er udlånet steget med 41 mio. kr. (5,2 %).

Indlånet excl. puljer udgør 1.070 mio. kr. mod 962 mio. kr. pr. 31. december 2020. Derudover har bankens kunder placeret 196 mio. kr. i puljeordninger mod 129 mio. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2020.

Det positive resultat har forøget bankens egenkapital til i alt 180,0 mio. kr. pr. 31. marts 2021.

Kapitalforhold 31/3 2021
Faktisk kapitalprocent 16,5%
Solvensbehov 9,8%
Kapitaloverdækning før buffere 6,7%
Kapitalbevaringsbuffer 2,5%
Kontracyklisk buffer 0,0%
Kapitaloverdækning efter buffere 4,2%
Indfaset NEP-krav 1,4%
Udstedt NEP-kapital -0,4%
Overdækning efter NEP 3,2%

Kapitalprocenten er opgjort til 16,5 %, hvilket er 2,9 % mindre end pr. 31. december 2020 og skyldes primært, at banken har øget udlån og garantier samt erhvervet sektoraktier i DLR. Derudover har banken valgt ikke at få verificeret overskuddet for 1. kvartal 2021. Såfremt verificering var foretaget, ville kapitalprocenten være på 17,2 %.

Banken har fået fastsat NEP-kravet til 4,2 %, som gradvist indføres frem mod 2023. Pr. 31/3 2021 udgør kravet 1,4 %. I marts 2019 udstedte banken NEP-obligationer for 4 mio. kr., som dækker 0,4 % af kravet.

Banken forventer at øge overdækningen i løbet af 2021.

Likviditet

Bankens indlån overstiger kvartalets udlån med 241 mio. kr. Bankens udlån er dermed mere end finansieret af bankens indlån.

Hvidbjerg Bank har pr. 31. marts 2021 et LCR-nøgletal på 365 %, og opfylder dermed lovkravet på en likviditetsoverdækning på 100 %.

Tilsynsdiamanten

Finanstilsynets Tilsynsdiamant fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som pengeinstitutterne som udgangspunkt bør ligge indenfor.

Hvidbjerg Banks situation i forhold til de nævnte grænseværdier pr. 31. marts 2021, fremgår af nedenstående skema. Som det fremgår af oversigten, overholder banken alle fem grænseværdier i Tilsynsdiamanten.

Pejlemærke Grænseværdi Hvidbjerg Bank
Summen af store eksponeringer Max. 175 %
144,4 %
Udlånsvækst på årsbasis Max. 20 %
3,3 %
Ejendomseksponering Max. 25 %
7,4 %
Fundingratio Max. 1
0,65
Likviditetspejlemærke Min. 100 %
366 %

God kundetilgang

Banken har i årets første kvartal registreret en fortsat tilgang af nye kundeforhold.

Forventninger

Banken opnåede et resultat før skat på 7,8 mio. kr. for 1. kvartal 2021.

Bankens forventninger til resultatet før skat for 2021 fastholdes i intervallet 13 til 18 mio. kr.

Der vil som sædvanlig være en usikkerhed forbundet med kursregulering af værdipapirer og nedskrivninger på bankens udlån og garantier, særligt i en periode hvor konsekvenserne af Coronapandemien ikke har vist sig endnu.

Revision

Der er ikke foretaget revision eller review af periodemeddelelsen for 1. kvartal 2021.

Hvidbjerg, den 5. maj 2021

Jens Odgaard Bankdirektør

Resultatopgørelse

1. kvt. 2021 1. kvt. 2020 Hele 2020
i kr. 1.000 i kr. 1.000 i kr. 1.000
Renteindtægter 11.313 11.558 46.585
Negative renteindtægter 284 139 971
Renteudgifter 301 446 1.294
Negative renteudgifter 690 270 1.581
Netto renteindtægter 11.418 11.243 45.901
Udbytte af aktier m.v. 0 0 718
Gebyrer og provisionsindtægter 10.911 10.479 34.702
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 398 237 1.159
Netto rente- og gebyrindtægter 21.931 21.485 80.162
Kursreguleringer 1.330 223 1.712
Andre driftsindtægter 17 11 42
Udgifter til personale og administration 15.052 14.471 58.358
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 322 411 1.451
Andre driftsudgifter 0 0 7
Nedskrivninger på udlån m.v. 95 459 3.498
Resultat før skat 7.809 6.378 18.602
Skat 1.585 1.297 3.870
Resultat efter skat 6.224 5.081 14.732
Totalindkomstopgørelse
Periodens resultat 6.224 5.081 14.732
Anden totalindkomst i alt 0 0 0
Periodens totalindkomst i alt 6.224 5.081 14.732
Forslag til overskudsdisponering
Rente hybrid kernekapital 244 282 975
Henlagt til aktionærernes egenkapital 5.980 4.799 13.757
Overskudsdisponering i alt 6.224 5.081 14.732

Balance

31/3 2021 31/3 2020 31/12 2020
i kr. 1.000 i kr. 1.000 i kr. 1.000
Kassebeholdning og anfordrings
tilgodehavender hos centralbanker
396.313 37.056 35.788
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker
2.715 250.164 395.357
Udlån og andre tilgodehavender til
amortiseret kostpris
829.391 802.834 788.301
Obligationer til dagsværdi 1.121 11.564 1.315
Aktier m.v. 45.800 33.847 37.718
Aktiver tilknyttet puljeordninger 196.192 128.689 178.677
Grunde og bygninger i alt 8.237 9.206 8.454
Heraf domicilejendomme 5.676 5.859 5.722
Heraf leasede domicilejendomme 2.561 3.347 2.732
Øvrige materielle aktiver 592 882 625
Udskudte skatteaktiver 2.035 1.991 1.995
Aktuelle skatteaktiver 1.114 1.112 1.112
Andre aktiver 26.301 38.642 27.048
Periodeafgrænsningsposter 1.628 1.826 1.707
Aktiver i alt 1.511.439 1.317.813 1.478.097
Gæld:
Indlån og anden gæld 1.069.940 962.136 1.066.386
Indlån i puljeordninger 196.192 128.689 178.677
Udstedte obligationer 4.000 4.000 4.000
Aktuelle skatteforpligtelser 915 0 0
Andre passiver 38.381 36.154 33.303
Periodeafgrænsningsposter 106 113 57
Gæld i alt 1.309.534 1.131.092 1.282.423
Hensatte forpligtelser:
Hensat til tab på garantier 1.314 1.395 1.426
Andre forpligtelser 766 468 410
Hensatte forpligtelser i alt 2.080 1.863 1.836
Efterstillet kapitalindskud 19.849 19.819 19.841
Egenkapital:
Aktiekapital 33.603 33.603 33.603
Overført resultat 131.373 116.436 125.394
Aktionærernes egenkapital 164.976 150.039 158.997
Hybrid kernekapital 15.000 15.000 15.000
Egenkapital i alt 179.976 165.039 173.997
Passiver i alt 1.511.439 1.317.813 1.478.097

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.