Quarterly Report • Aug 20, 2021
Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
TCM Group A/S: Kvartalsrapport Q2 2021
SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 98/2021
Tvis, 20. August 2021
Kvartalsrapport Q2 2021 (1. april – 30. juni)
(Tallene i parentes henviser til den tilsvarende periode i 2020)
Fortsat signifikant vækst i 2. kvartal og finansielle forventninger justeret op.
CEO Torben Paulin:
“Vores stærke omsætningsvækst fortsatte med en vækst på 11,7% til DKK 291 millioner i kvartalet. Den organiske vækst var endnu højere på 14%, hvis vi tager højde for den negative indvirkning af frasalget af Svane Køkkenet butikken i København. Omsætningsvæksten var drevet af alle vore fire brands, og vi så den største vækstrate i vores DIY-segment (Nettoline og kitchn.dk).
Indtjeningen fortsatte også med at stige, justeret EBIT steg med 8,6% fra DKK 40,6 millioner i 2. kvartal 2020 til DKK 44,1 millioner i dette kvartal.
Vi ser et marked med fortsat god efterspørgsel fra vores kunder, men også med øget pres på råvarepriser og udfordringer med stabil tilgængelighed af råvarer, som medfører højere omkostninger.
Baseret på den positive udvikling i første halvdel af året og de nuværende markedsvilkår, justerer vi vores finansielle forventninger. Vi estimerer nu en omsætning for 2021 i intervallet DKK 1.090-1.120 millioner, mens justeret EBIT forventes at nå imellem DKK 148 millioner og 162 millioner.”
Finansielle nøgletal 1. kvartal 2021
Finansielle nøgletal 1. halvår 2021
Kontakt
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
CEO Torben Paulin +45 21210464
CFO Mogens Elbrønd Pedersen +45 97435200
IR Contact - [email protected]
Præsentation
Delårsrapporten bliver præsenteret onsdag den 19. maj kl. 9:30 CEST i en telekonference, der kan følges på TCM Groups websted eller på https://edge.media-server.com/mmc/p/7b8gepwy.
For at deltage i telekonferencen og dermed have mulighed for at stille spørgsmål, skal du ringe til et af følgende numre:
Confirmation Code: 5096241
Denmark +45 32 72 04 17
United Kingdom +44 (0) 8444819752
Sverige +46 (0) 856618467
Om TCM Group A/S
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener, badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er designet og produceret i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkkener og Nettoline. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 140 forhandlere i Danmark og resten af Skan-dinavien. TCM Group sælger desuden køkkener som private label gennem byggemarkedskæder i Danmark og uaf-hængige køkkenforretninger i Norge. TCM Group er leverandør til den 45% ejede e-commerce køkkenvirksomhed Cele-bert, som opererer gennem de forskellige brands kitchn.dk, billigskabe.dk, Celebert og Just Wood. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.
Denne kvartalsrapport indeholder udtalelser om fremtiden, herunder udtalelser om TCM Group’s fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og fremtidige målsætninger. Udtalelserne er baseret på forventninger eller forudsigelser, som ledelsen anser for at være rimelige på tidspunktet for offentliggørelsen af denne kvartalsrapport. Udsagn om fremtiden er forbundet med risici og usikkerhed samt en række faktorer, hvoraf mange vil være udenfor TCM Group’s kontrol. Dette kan medføre, at den faktiske udvikling og det faktiske resultat afviger væsentligt fra forventningerne i årsrapporten. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds-, konkurrence- og leverandørforhold samt finansielle og lovgivnings forhold.
Vedhæftede filer

Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.