AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Bavarian Nordic

Transaction in Own Shares May 9, 2022

3354_dirs_2022-05-09_ecc9e908-7d03-407c-8a01-50c26556648a.html

Transaction in Own Shares

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram til afdækning af incitamentsprogrammer

Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram til afdækning af incitamentsprogrammer

KØBENHAVN, Danmark, 9. maj 2022 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet iværksætter et aktietilbagekøbsprogram, hvorunder selskabet vil tilbagekøbe op til 71.562 stk. egne aktier. Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er at opfylde selskabets forpligtelser under de aktiebaserede incitamentsprogrammer for bestyrelse og direktion, der er tildelt i henhold til selskabets vederlagspolitik.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse af 5. april 2022, under hvilken selskabet kan erhverve egne aktier for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af Bavarian Nordic A/S' til enhver tid værende aktiekapital.

Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug og supplerende forordning (EU) nr. 2016/1052 af 8. marts 2016, der samlet udgør Safe Harbour-lovgivningen.

Bavarian Nordic A/S har udpeget Danske Bank A/S som Lead Manager for programmet. Danske Bank A/S vil tilbagekøbe aktier på vegne af Bavarian Nordic A/S og træffe beslutninger om handel med Bavarian Nordic A/S' aktier uafhængigt af og uden indflydelse fra Bavarian Nordic A/S.

Programmet vil blive implementeret i henhold til bemyndigelsen inden for følgende rammer:

  • Det maksimale antal aktier, der kan købes i programmets løbetid er 71.562.
  • Den maksimale købesum for tilbagekøbte Bavarian Nordic A/S-aktier i programmets løbetid er DKK 20 mio. Baseret på lukkekursen for Bavarian Nordics aktie på Nasdaq Copenhagen A/S den 6. maj 2022, forventes den samlede købesum dog at andrage i omegnen af DKK 9,5 mio.
  • Programmet ophører senest den 18. maj 2022.
  • Det maksimale antal aktier, der kan købes pr. handelsdag i markedet, må ikke overstige 25% af den gennemsnitlige daglige omsætning af aktier i selskabet, der er handlet på Nasdaq Copenhagen A/S i de foregående 20 handelsdage.
  • Aktierne må ikke købes til kurser, der er højere end den højeste af følgende to kurser:
    • Kursen på den seneste uafhængige handel
    • Kursen på det seneste, højeste uafhængige købsbud på Nasdaq Copenhagen A/S

Bavarian Nordic A/S kan til enhver tid afslutte programmet. Hvis selskabet træffer beslutning om at afslutte programmet, vil selskabet give meddelelse herom.

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa og Canada. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt

Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 16 / 2022

Vedhæftet fil

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.