Transaction in Own Shares • Jun 15, 2022
Transaction in Own Shares
Open in ViewerOpens in native device viewer
Spar Nord Bank A/S igangsætter aktietilbagekøbsprogram
Selskabsmeddelelse nr. 9
Spar Nord Bank A/S igangsætter aktietilbagekøbsprogram
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 8/2022 igangsætter Spar Nord et aktietilbagekøb på op til 225 mio. kr. med henblik på at nedsætte bankens aktiekapital med de under programmet købte aktier. Baseret på lukkekursen den 14. juni 2022 svarer dette til ca. 3,1 millioner aktier.
Formålet med aktietilbagekøbet er at optimere bankens kapitalstruktur i overensstemmelse med de udmeldte kapitalmålsætninger.
Ved udgangen af 1. kvartal 2022 var Spar Nords egentlige kernekapitalprocent 15,6, mens den samlede kapitalprocent var på 20,0. Effekten af aktietilbagekøbsprogrammet udgør et fradrag på 0,4 procentpoint, der indregnes i 2. kvartal 2022. Det er Spar Nords målsætning at have en egentlig kernekapitalprocent (CET1) på 13,5 og en kapitalprocent på 17,5.
Aktietilbagekøbsprogrammet igangsættes den 15. juni 2022 og vil være afsluttet senest den 31. januar 2023. Spar Nord kan dog til enhver tid suspendere eller stoppe programmet. Sker dette, vil det blive meddelt i en selskabsmeddelelse via Nasdaq Copenhagen.
Spar Nord har givet Danske Bank mandat til at forestå tilbagekøbet, som gennemføres i henhold til bestemmelserne i EU’s markedsmisbrugsforordning, EU forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014.
Der er fastsat følgende retningslinjer for programmet:
Spar Nords største aktionærer, Spar Nord Fonden og Nykredit Realkredit A/S, har meddelt, at de ikke deltager pro rata i tilbagekøbsprogrammet. Dette indebærer, når programmet er gennemført, at Spar Nord Fonden vil øge sin ejerandel fra ca. 19,3 pct. til ca. 19,8 pct. og Nykredit Realkredit A/S vil øge sin ejerandel fra ca. 14,8 pct. til ca. 15,2 pct.
Venlig hilsen
Rune Brandt Børglum
IR-chef
Vedhæftet fil

Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.