AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

AaB

Report Publication Announcement Aug 17, 2022

3420_ir_2022-08-17_8bd6f399-331e-4b3d-98d8-77e954920bac.html

Report Publication Announcement

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Delårsrapport 1. halvår 2022 for Aalborg Boldspilklub A/S

Delårsrapport 1. halvår 2022 for Aalborg Boldspilklub A/S

Nasdaq Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2022/08

Aalborg, 17. august 2022

Bestyrelsen har d.d. godkendt selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2022.

Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub viser i perioden et underskud på 5,1 mio. kr. mod et underskud på 1,6 mio. kr. for samme periode i 2021.

Indtægterne i alt udgør 43,1 mio. kr. mod 31 mio. kr. for samme periode i 2021. Stigningen skyldes hovedsageligt højere sponsor- og TV-indtægter. Ligeledes er der en markant stigning i match day-indtægterne, da der for samme periode i 2021 blev afviklet kampe med et begrænset antal tilskuere som følge af Covid-19.

Omkostningerne i alt udgør 52,7 mio. kr. mod 43,4 mio. kr. for samme periode i 2021. Denne stigning skyldes primært, at kampene er afviklet under normale omstændigheder modsat 2021, hvor afviklingen af kampene var begrænset af Covid-19 restriktioner.   

Resultat af transferaktiviteter viser i første halvår af 2022 et resultat på i alt 8,5 mio. kr., mens samme periode sidste år var et resultat på 12,5 mio. kr.

AaB’s egenkapital udgør 72,4 mio. kr. pr. 30. juni 2022. Den likvide beholdning udgør 14,8 mio. kr. og obligations- og aktiebeholdningen udgør 22,3 mio. kr. AaB har pr. 30. juni 2022 et likviditetsberedskab på 37,1 mio. kr.

På baggrund af delårsrapportens resultat på minus 5,1 mio. kr. før skat, svigtende sportslige resultater og heraf en forventelig nedgang i TV-indtægterne for 2. halvår 2022, usikkerhed omkring forventede transferindtægter samt et allerede indregnet negativt afkast på obligations- og aktiebeholdningen nedjusterer AaB forventningerne til årets resultat fra niveauet 0 til minus 5 mio. kr. til et underskud i niveauet 10 til 15 mio. kr.

I ovenstående er indregnet spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

Venlig hilsen

Aalborg Boldspilklub A/S

Thomas Bælum

Administrerende direktør

*For yderligere oplysninger:

*Thomas Bælum            2251 7901

Vedhæftet fil

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.