AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Fynske Bank

Earnings Release Aug 24, 2022

3434_ir_2022-08-24_2e295f27-b3f3-4976-a182-3b42821ea1f7.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Fynske Bank Hovedkontoret Centrumpladsen 19 5700 Svendborg Tlf. 62 21 33 22 CVR.nr. 25 80 28 88

Selskabsmeddelelse nr. 2022/07

NASDAQ Copenhagen A/S Postbox 1040 Dato: 24. august 2022 1007 København K

Halvårsregnskab for Fynske Bank

Fynske Banks regnskab for første halvår af 2022 viser, at banken fortsat vækster sin samlede forretning og præsterer en stærk vækst på toplinjen. Til gengæld påvirker kursreguleringer det samlede resultat negativt.

Fynske Bank kan se tilbage på et første halvår af 2022, som er karakteriseret ved en tilfredsstillende vækst på toplinjen.

Aktivitetsniveauet i banken er højt som følge af en positiv tilgang af nye kunder, en udlånsvækst på 9,2 procent og en samlet toplinjevækst på godt syv procent.

"Når vi kigger tilbage på det første halvår, kan vi med tilfredshed konstatere, at Fynske Bank fortsat vækster det samlede forretningsomfang. Vi har en positiv tilgang af gode kunder til banken, og med en rigtig pæn vækst i vores udlån og en toplinjevækst på godt syv procent oplever vi det højeste aktivitetsniveau i en årrække," siger adm. direktør Petter Blondeau.

Kursreguleringer giver negativt resultat

Petter Blondeau ser dog også tilbage på et halvår, som samlet ender med et negativt resultat før skat på 5,5 mio. kr. mod et overskud på før skat på 38,1 mio. kr. i samme periode sidste år. På trods af den positive udvikling i toplinjen har kursreguleringer af primært bankens meget store beholdning af obligationer væsentlig negativ indflydelse på resultatet. I første halvår 2022 udgør kursreguleringerne et tab på samlet 51,4 mio. kr. I 2021 var det til sammenligning en indtægt på 4,4 mio. kr.

"Sådan lidt populært formuleret så tager vi nogle tab for at være konservative og gå med livrem og seler. Vi har et stort indlånsoverskud i banken, og de midler er placeret i en samlet obligationsbeholdning på godt 3 mia. kr. Så uagtet vores konservative varighed på 0,8, bliver vi markant påvirket af det forhøjede renteniveau. Renten er steget i en hastighed, vi ikke havde forudset, og det rammer os," siger Petter Blondeau og fortsætter:

"Når det er sagt, så bygger vores indlånsoverskud jo på, at vi har en sund kerneforretning med en stærk kapital- og likviditetsposition og nogle rigtig gode kunder. Så vi ser fortsat lyst på fremtiden."

Fynske Bank Hovedkontoret Centrumpladsen 19 5700 Svendborg Tlf. 62 21 33 22 CVR.nr. 25 80 28 88

Selskabsmeddelelse nr. 2022/07

NASDAQ Copenhagen A/S Postbox 1040 Dato: 24. august 2022 1007 København K

Uagtet usikkerheden om renteudviklingen og udsigterne for såvel dansk som international økonomi fastholder Fynske Bank sine forventninger til årets resultat med et overskud i størrelsesordenen 40-50 mio. kr.

For yderligere information, kontakt venligst:

Adm. direktør Petter Blondeau, tlf. 6217 6501 eller 6168 0501.

Med venlig hilsen Fynske Bank A/S

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.