AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

SP Group

M&A Activity Sep 23, 2022

3415_iss_2022-09-23_f4ab1a27-e32b-4f45-8707-c9e675bd1137.pdf

M&A Activity

Open in Viewer

Opens in native device viewer

NASDAQ Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K

Meddelelse nr. 52/2022 23. september 2022 CVR Nr. 15701315

SP Group A/S overtager Meditec Plaststøbning A/S

Resumé

  • SP Group har idag indgået aftale med ejerne af Meditec Plaststøbning A/S om at købe virksomheden i Helsingør inklusive overtagelse af gæld (enterprise value) på DKK 81 mio. Køber er SP Moulding A/S.
  • Købet af den velfungerende virksomhed med speciale i produktion af sprøjtestøbte healthcare produkter og montage accelererer SP Groups vækst og øger vores markedsandel af sprøjtestøbt plast til medico markedet. Samtidig tilføjes flere nye kunder til vor i forvejen brede palette.
  • Den ene af ejerne, Thomas Bo Iversen, fortsætter i ledelsen som administrerende direktør, og den anden ejer, Kennet Filsø Madsen, fortsætter i Bestyrelsen.

Meditec Plaststøbning A/S

Meditec er en moderne sprøjtestøbevirksomhed med produktion i Helsingør, Danmark. Meditec har rødder tilbage til 1976, hvor virksomheden blev grundlagt.

Meditec er en af Danmarks førende underleverandører inden for healthcare branchen med udvikling, fremstilling og montage af plastløsninger og vil bidrage til at styrke SP Groups kompetencer indenfor healthcare segmentet. Virksomheden betjener kunder i Danmark og udlandet med healthcare løsninger og er certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO 13485.

Meditec råder over en moderne og alsidig maskinpark til plastløsninger indenfor medico segmentet. Ved konstant at fokusere på de nyeste teknologier, uddannelse af medarbejdere og investeringer i nye maskiner kan vi skabe de bedste rammer for både kvalitet og pris for vore kunder.

Virksomheden råder over en moderne fabriksbygning på ca. 3.400 m², som SP Group A/S overtager i en separat transaktion.

Meditec har opbygget et stærkt brand, hvorfor Meditec fortsætter under sit hidtidige navn.

Virksomheden oplyser ikke omsætningen, men der blev realiseret et normaliseret EBITDA på ca. DKK 16 mio. i seneste regnskabsår.

Virksomheden beskæftiger ca. 40 medarbejdere, som forventes at fortsætte.

Direktør Søren Ulstrup bliver ny bestyrelsesformand, og Frank Gad bliver ny næstformand.

Transaktionen

Købsprisen for aktierne er aftalt således:

  • 57,3 mio. DKK betales kontant ved Closing.
  • 17,7 mio. DKK finansieres med et gældsbrev, der afdrages med 1/3-del efter 12 måneder, 1/3-del efter 18 måneder og 1/3-del efter 24 måneder. Gældsbrevet er uforrentet.

6 mio. DKK nettorentebærende gæld.

Enterprise value (EV) svarer derfor til DKK 81 mio.

Nutidsværdien heraf er ca. DKK 80 mio.

EV/EBITDA er ca. 5,0.

SP Group finansierer købet af Meditec Plaststøbning A/S ved lånoptagelse.

Baggrund for transaktionen

Købet af Meditec styrker SP Groups position som en af de førende plastvirksomheder i det nordlige Europa. Købet giver SP Group nye services og produkter inden for healthcare segmentet og adgang til en række nye interessante kunder. Sammenlægningen giver visse omkostningssynergier, og endelig er der intet væsentligt overlap på kundesiden. Meditec har en række egne produkter i en interessant niche, som vi håber, at vi kan bidrage til at videreudvikle.

"Købet af Meditec accelererer SP Groups vækst. Vi køber en velfungerende og velpositioneret virksomhed med fremragende ledelse og dygtige medarbejdere ud fra en klar overbevisning om, at vi i fællesskab kan udnytte vore erfaringer inden for udvikling, produktion og salg af plastkomponenter til medico industrien for at styrke konkurrencekraften og skabe en endnu stærkere position internationalt," siger SP Groups adm. direktør Frank Gad.

Adm. direktør Thomas Bo Iversen: "Meditec kører godt. Jeg er sikker på, at vi kan udvikle os endnu stærkere som en del af SP Group til gavn for kunder og medarbejdere, og jeg ser frem til, at medarbejderne i Meditec og jeg bliver en del af en stor og meget konkurrencedygtig virksomhed. Jeg er sikker på, at vi kan bruge SP Groups internationale platform til at få flere kunder både i Danmark og i udlandet og fortsætte den gode udvikling i Helsingør. Jeg brænder for at udvikle nye konkurrencedygtige løsninger til kunderne, og det vil jeg bruge min tid på fremover".

Sælger Kenneth Madsen: "Jeg er stolt af at kunne give Meditec videre til nogen, der kan løfte det til næste niveau".

Direktør Søren Ulstrup: "Jeg glæder mig til samarbejdet med de nye kunder og kolleger. Jeg er sikker på, at vi sammen kan skabe en fantastisk spændende fremtid!".

Transaktionen er betinget af en række sædvanlige vilkår, som forventes adresseret og godkendt inden for kort tid med henblik på Closing i oktober 2022.

Transaktionen forventes ikke at ændre seneste udmeldte forventninger til 2022, men forventes at bidrage til vækst på top- og bundlinje fra 2023 og i årene fremover.

Yderligere oplysninger:

Adm. direktør Frank Gad Telefon: 70 23 23 79 www.sp-group.dk

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.