AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Spar Nord Bank

Report Publication Announcement Feb 9, 2023

3385_10-k_2023-02-09_b4a0cae0-4fe0-4e9b-8c6a-644f29ff30e7.html

Report Publication Announcement

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Årsrapport 2022 for Spar Nord

Årsrapport 2022 for Spar Nord

Selskabsmeddelelse nr. 07

Nettoresultat på 1.417 mio. kr. og egenkapitalforrentning på 12,5 %

Med nettoresultatet på 1.417 mio. kr. efter skat har Spar Nord i dag offentliggjort det bedste resultat i bankens 198-årige historie.

Forretningsmæssigt var 2022 kendetegnet ved høj kundeaktivitet, fortsat vækst i forretningen samt yderligere investeringer i bankens distributionskraft gennem åbning af nye bankområder og filialer. Som følge heraf realiserede banken i 2022 en meget tilfredsstillende vækst på 13 % fra såvel bankindlån som bankudlån svarende til et forøget forretningsomfang på 14,6 mia. kr.

Året resultat var i særdeleshed påvirket af de kraftigt stigende pengemarkeds- og styringsrenter. Det højere renteniveau betød en stigning i nettorenteindtægter fra bankens ind- og udlån samt væsentlig forøgede nettorenteindtægter fra placering af bankens overskudslikviditet. Samtidigt medførte rentestigningerne en høj konverteringsaktivitet, der bidrog positivt til udviklingen i bankens nettogebyrindtægter. Samlet set betød den positive udvikling i bankens kerneforretning en basisindtjening før nedskrivninger på 1.808 mio. kr., hvilket var 14 % højere end sidste år.

Samtidig var årsresultatet i beskedent omfang påvirket af nedskrivninger på udlån, der for 2022 i alt udgjorde 78 mio. kr. Modelberegnede nedskrivninger og ledelsesmæssige skøn er i 2022 forøget med 212 mio. kr. og på den baggrund står banken godt rustet til de kommende år, der alt andet lige må forventes at byde på øgede tab og nedskrivninger.

På baggrund af det meget tilfredsstillende resultat for 2022 indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales 4,5 kr. i udbytte pr. aktie. Supplerende vil bestyrelsen igangsætte et aktietilbagekøbsprogram for 300 mio. kr. svarende til en samlet udlodning på 60 %.

Slutteligt har banken i Årsrapport 2022 ligeledes offentliggjort forventningerne til 2023, hvor banken forventer et resultat efter skat i niveauet 1,5-1,8 mia. kr., siger Spar Nords administrerende direktør Lasse Nyby.

Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Lasse Nyby på 96 34 40 11 eller til undertegnede på 96 34 42 36.

Venlig hilsen

Rune Brandt Børglum

IR-chef

Vedhæftet fil

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.