AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Sydbank

Annual Report Mar 1, 2023

3387_10-k_2023-03-01_33b6ae9e-0a39-4d00-846a-f8c2d30d2c12.pdf

Annual Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Årsrapport 2022

Sydbank-koncernen

Forord

Rekordresultat som følge af høj aktivitet og stigende renter

Sydbank-koncernens regnskab for 2022 viser et resultat før skat på 2.405 mio. kr. mod 1.764 mio. kr. i 2021. Stigningen på 641 mio. kr. kan primært henføres til en stigning i indtjeningen på 751 mio. kr. og et fald i basisomkostningerne på 137 mio. kr., modregnet effekten af lavere tilbageførsel af nedskrivninger på 316 mio. kr. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 18,9 pct. p.a.

Årets resultat udgør 1.901 mio. kr. mod 1.411 mio. kr. i 2021 og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 14,8 pct. efter skat. Ved indgangen til 2022 forventedes et resultat efter skat i intervallet 1.150-1.450 mio. kr.

Administrerende direktør Karen Frøsig siger om rekordresultatet:

  • Det er meget glædeligt, at vi kan præstere det bedste resultat i bankens historie. Resultatfremgangen skyldes, at vi er lykkedes med at øge renteindtægterne betydeligt, samtidig med at vi har reduceret omkostningerne.

Karen Frøsig udtaler om udviklingen i renteindtægterne:

  • Effekten af at Nationalbanken har hævet styringsrenten 4 gange i løbet af 2. halvår 2022 kan tydeligt ses på bankens nettorenteindtægter, der nu er på et markant højere niveau. Udviklingen i nettorenteindtægterne er væsentligt påvirket af stigningen i udlån samt en højere forrentning af bankens markante indlånsoverskud, der hidtil har været placeret til negativ forrentning.

Bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen siger:

  • Det er meget tilfredsstillende, at rekordresultatet og bankens stærke kapitalforhold giver mulighed for et rekordhøjt udbytte på 16,77 kr. pr. aktie, svarende til 50 pct. af det opnåede resultat for 2022. Efter udbyttebetalingen er banken fortsat velkapitaliseret.

Forventninger til 2023

  • Der forventes negativ vækst i dansk økonomi.
  • Basisindtjeningen forventes at blive højere end i 2022.
  • Basisomkostningerne forventes at blive højere end i 2022.
  • Nedskrivningerne forventes at udgøre en mindre udgift.
  • Omkostninger med engangskarakter forventes at udgøre i intervallet 50-60 mio. kr.
  • Resultat efter skat forventes at være i intervallet 1.900-2.200 mio. kr.
  • Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Hovedpunkter for 2022

  • Stigning i basisindtjening på 17 pct.
  • Fald i basisomkostninger på 4 pct.
  • Nedskrivninger på udlån en indtægt på 99 mio. kr.
  • Stigning i årets resultat på 490 mio. kr. til 1.901 mio. kr.
  • Bankudlån på 73,9 mia. kr.
  • Indlån på 107,5 mia. kr.
  • Kapitalprocent på 19,6, heraf egentlig kernekapitalprocent på 17,3
  • Foreslået udbytte på 16,77 kr. pr. aktie

Ledelsesberetning

Hovedpunkter 5
Koncernens hoved- og nøgletal 10
Resume 11
Regnskabsberetning 14
Kapitalstyring 24
Risikostyring og intern kontrol
vedrørende regnskabsaflæggelse 27
Investor Relations 28
Ide- og forretningsgrundlag 29
Organisation og selskabsledelse 38
En ordentlig bank 42
ESG i kerneforretningen 51
ESG-data og databehandling 55
Årsregnskab
Årsregnskab – indhold 67
Resultatopgørelse 68
Totalindkomstopgørelse 68
Balance 69
Egenkapitalopgørelse 70
Pengestrømsopgørelse 72
Noter 73
Påtegninger
Ledelsespåtegning 142
Revisionspåtegning 144
Påtegning på ESG-data 148
Ledelse, organisation mv.
Bestyrelse 150
Direktion 156
Repræsentantskab 158
Lokalråd 160
Organisation 165

1.901 Årets resultat mio. kr.

Egenkapitalforrentning Basisindtjening Basisomkostninger Nedskrivninger på udlån Udbytte Bankudlån Samlet kreditformidling 14,8 % 5.194 mio. kr. 3.040 mio. kr. -99 mio. kr. 50 % af årets resultat (16,77 kr. pr. aktie) 73,9 mia. kr. 178,8 mia. kr.

Koncernens hoved- og nøgletal

Indeks
2022 2021 22/21 2020 2019 2018
Resultatopgørelse (mio. kr.)
Basisindtjening 5.194 4.436 117 3.670 3.655 3.951
Handelsindtjening 284 291 98 278 224 138
Indtjening i alt 5.478 4.727 116 3.948 3.879 4.089
Basisomkostninger 3.040 3.177 96 2.774 2.783 2.722
Basisresultat før nedskrivninger 2.438 1.550 157 1.174 1.096 1.367
Nedskrivninger på udlån mv. -99 -415 - 47 -97 -122
Basisresultat 2.537 1.965 129 1.127 1.193 1.489
Beholdningsresultat -141 -21 - -31 -61 -127
Resultat før engangsposter 2.396 1.944 123 1.096 1.132 1.362
Poster med engangskarakter, netto 9 -180 - -75 -51 58
Resultat før skat 2.405 1.764 136 1.021 1.081 1.420
Skat 504 353 143 222 228 259
Årets resultat 1.901 1.411 135 799 853 1.161
Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån til amortiseret kostpris 73,9 67,0 110 60,2 60,6 61,0
Udlån til dagsværdi 10,4 16,9 62 18,0 12,6 6,5
Indlån og anden gæld 107,5 93,9 114 95,9 84,3 86,3
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 13,2 13,3 99 9,6 7,4 3,7
Efterstillede kapitalindskud 1,1 1,9 58 1,9 1,9 1,9
Hybrid kernekapital 0,8 0,8 100 0,8 0,8 0,8
Aktionærernes egenkapital 13,2 12,4 106 11,7 11,0 10,9
Aktiver i alt 179,3 168,2 107 165,8 147,7 140,5
Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat 32,2 23,0 12,8 13,4 17,6
Børskurs ultimo 292,6 206,8 134,5 139,8 155,1
Indre værdi 233,4 212,6 197,6 184,9 179,0
Børskurs/indre værdi 1,25 0,97 0,68 0,76 0,87
Gennemsnitligt antal aktier i omløb (mio. stk.) 57,5 59,2 59,0 60,4 64,8
Foreslået udbytte 16,77 12,00 4,00 - 9,36
Udbytte for 2019 (udbetalt) - 5,70 - - -
Øvrige nøgletal
Egentlig kernekapitalprocent
17,3 17,9 18,8 17,8 17,3
Kernekapitalprocent
Kapitalprocent
18,6
19,6
19,3
22,8
20,4
24,0
19,4
22,9
19,0
22,4
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital 18,9 14,1 8,6 9,7 12,5
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital
Basisomkostninger i pct. af indtjening i alt
14,8
55,5
11,2
67,2
6,6
70,3
7,5
71,7
10,2
66,6
Afkastningsgrad i pct. 1,09 0,84 0,51 0,59 0,83
Renterisiko 1,3 1,6 1,6 1,6 1,3
Valutaposition 1,8 1,1 1,2 1,6 1,3
Valutarisiko 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Likviditet, LCR i pct. 200 200 210 174 184
Udlån i forhold til indlån 0,6 0,6 0,5 0,6 0,6
Udlån i forhold til egenkapital 5,6 5,4 5,1 5,5 5,6
Årets udlånsvækst 10,3 11,3 -0,5 -0,7 -5,2
Summen af store eksponeringer 147 140 149 143 147
Akkumuleret nedskrivningsprocent 2,1 2,2 2,7 2,7 3,8
Årets nedskrivningsprocent -0,1 -0,5 0,1 -0,1 -0,2
Antal heltidsmedarbejdere ultimo 2.034 2.077 98 2.286 2.030 2.098

Ved beregning af nøgletal er hybrid kernekapital betragtet som en gældsforpligtelse, uanset at der regnskabsmæssigt er tale om egenkapital. Der henvises i øvrigt til nøgletalsdefinitioner på side 127. Sammenhængen mellem koncernens resultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS fremgår af note 6 og anvendt regnskabspraksis note 1.

Resume

Rekordresultat som følge af høj aktivitet og stigende renter

Sydbanks regnskab for 2022 viser et resultat før skat på 2.405 mio. kr. mod 1.764 mio. kr. i 2021. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 18,9 pct. p.a.

Resultat før skat viser en stigning på 641 mio. kr., der kan henføres til en stigning i indtjeningen på 751 mio. kr. og et fald i basisomkostningerne på 137 mio. kr., modregnet effekten af lavere tilbageførsel af nedskrivninger på 316 mio. kr.

Årets resultat udgør 1.901 mio. kr. mod 1.411 mio. kr. i 2021 og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 14,8 pct. efter skat.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2021 var forventningen for 2022 et resultat efter skat i intervallet 1.150- 1.450 mio. kr. Koncernen har i 2022 gennemført 4 opjusteringer til det forventede resultat for 2022 – fra mellem 1.150-1.450 mio. kr., der var forventningen i januar 2022 – til mellem 1.850-1.950 mio. kr. ved koncernens seneste opjustering i december 2022.

Sydbanks strategi 2022-24 "Vækst i forretningen"

Strategien skal sikre, at banken på ryggen af de opnåede resultater i de foregående år bliver større og mere profitabel.

Vækst i forretningen har fokus på 3 temaer:

  • Kendt og større
  • Sundt købmandskab
  • Større konkurrencekraft

Kendt og større – rentabel vækst

Sydbank har et godt omdømme – og skal være mere kendt. På ryggen af Danmarks Erhvervsbank øger vi kendskabet til Sydbank med særligt fokus på større byer. Vi vokser rentabelt ved egen kraft og er i form til venligsindede opkøb. Og vi indarbejder ESG og bæredygtighed i bankens produkter og processer.

Sundt købmandskab – øget indtjening

I Sydbank har vi fokus på bankdrift og sundt købmandskab. Vores medarbejdere er dygtige, opsøgende og værdiskabende. Vi arbejder med udgangspunkt i princippet noget-for-noget og øger bankens indtjening.

Større konkurrencekraft – effektiv bank

Vi prioriterer bankens indsatser og nedbringer omkostningerne. Vi optimerer arbejdsgange og processer for at reducere tidsforbruget, højne kvaliteten og nedbringe svartiden på kundeleverancer. Som en ordentlig og ansvarlig bank har vi altid fokus på compliance, herunder it-sikkerhed.

Strategiske mål repræsenterer værdierne fra Den blå tråd og bankens grundfortælling, der indeholder løfter til kunderne, til medarbejderne og til aktionærerne.

De strategiske mål dækker områderne:

  • Kendskabsgrad
  • Egenkapitalforrentning
  • Omkostningsprocent

Kendskabsgrad:

Vi vil via målrettede indsatser øge kendskabet til Sydbank og vores værdiskabelse for kunderne. Vi vil fordoble det uhjulpne kendskab fra niveauet på ca. 20 pct. ultimo 2021 til ca. 40 pct. ved udgangen af strategiperioden. Ultimo 2022 er det uhjulpne kendskab forbedret til 24 pct.

Egenkapitalforrentning:

Vi vil fortsat levere konkurrencedygtige afkast til bankens aktionærer og har en målsætning om en egenkapitalforrentning i niveauet 10 pct. i 2024 – baseret på et normaliseret nedskrivningsniveau. Målsætningen blev fastsat med udgangspunkt i et negativt rentemiljø. I 2022 udgør egenkapitalforrentningen 14,8 pct. mod 11,2 pct. i 2021.

Omkostningsprocent:

Vi vil fortsat have fokus på balancen mellem indtjeningen og omkostningerne. Dette vil ske ved en fortsat stigning i indtægterne i kombination med et konstant omkostningsfokus. Vi vil prioritere vores initiativer og sikre en øget omkostningsforståelse i hele organisationen samt fortsat styrke maskinrummet. Den strategiske målsætning for omkostningsprocenten er i niveauet 60. I 2022 udgør omkostningsprocenten 55 mod 67 i 2021.

Resume

Sydbanks kunder

Bankens kundeportefølje kan opdeles i segmenterne: erhvervskunder, Private Banking- og privatkunder samt institutionelle kunder.

Særligt overfor rygraden af dansk erhvervsliv – de mellemstore og større virksomheder – har Sydbank formået at opbygge relationer og skabt en ekspertise blandt bankens medarbejdere, som giver banken en stærk position som en full-service erhvervs- og rådgivningsbank, der tilbyder en bred vifte af professionelle finansieringsløsninger tilpasset den enkelte virksomheds behov.

Banken ønsker primært en fortsat tilgang af kunder med følgende profiler:

  • Mellemstore eller større virksomheder i SME-segmentet med vækstpotentiale
  • Privatkunder med en sund økonomi
  • Unge kunder med et forventet potentiale
  • Formuende privatkunder

Sydbanks leveregler

Sydbanks 10 leveregler binder vores grundfortælling og strategi sammen. Med levereglerne konkretiserer vi, hvad vi står for og viser retningen for banken på både kort og længere sigt. De 10 leveregler er nærmere beskrevet på side 31.

Resultat 2022

Nettorenteindtægterne stiger med 685 mio. kr. eller 39 pct. til 2.461 mio. kr. Stigningen skyldes stigende udlån til erhvervskunder samt stigende renteniveau.

Den samlede basisindtjening stiger med 758 mio. kr. til 5.194 mio. kr. Stigningen kan primært tilskrives højere aktivitet og højere nettorenteindtægter.

Handelsindtjeningen udgør 284 mio. kr. mod 291 mio. kr. i 2021.

Indtjeningen i alt er i forhold til 2021 steget med 751 mio. kr. til 5.478 mio. kr.

Basisomkostningerne er i forhold til 2021 faldet med 137 mio. kr. til 3.040 mio. kr.

Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 99 mio. kr. I 2021 udgjorde nedskrivningerne en indtægt på 415 mio. kr.

Basisresultatet for 2022 udgør 2.537 mio. kr. – en stigning på 572 mio. kr. i forhold til 2021.

Koncernens positionstagning og håndtering af likviditeten har under ét givet en negativ indtjening på 141 mio. kr. i 2022 mod en negativ indtjening på 21 mio. kr. i 2021.

Resultat før skat udgør 2.405 mio. kr. mod 1.764 mio. kr. i 2021. Skatten er beregnet til 504 mio. kr. Herefter udgør årets resultat 1.901 mio. kr. mod 1.411 mio. kr. i 2021.

Bankudlån er steget med 6,9 mia. kr. og udgør 73,9 mia. kr. ultimo 2022, en stigning på 10,3 pct.

Den samlede kreditformidling udgør 178,8 mia. kr. ultimo 2022 og stiger med 3,5 mia. kr. i 2022, svarende til 2,0 pct.

Forrentning af aktionærernes egenkapital før og efter skat udgør henholdsvis 18,9 pct. og 14,8 pct. mod 14,1 pct. og 11,2 pct. i 2021.

Resultatet pr. aktie er 32,2 kr. mod 23,0 kr. i 2021.

Aktionærernes egenkapital er i årets løb forøget med 772 mio. kr. til 13.185 mio. kr. Ændringen er sammensat af tilgang fra årets resultat med 1.910 mio. kr., nettokøb af egne aktier på 427 mio. kr., udbetalt udbytte på 713 mio. kr. samt øvrige egenkapitalreguleringer på 2 mio. kr.

Den egentlige kernekapitalprocent og kapitalprocenten ultimo 2022 er, efter fradrag af foreslået udbytte, opgjort til henholdsvis 17,3 og 19,6, hvor de tilsvarende procenter ultimo 2021 udgjorde 17,9 og 22,8.

Pr. 31. december 2022 er det individuelle solvensbehov opgjort til 10,8 pct. (2021: 10,6 pct.).

SIFI

Sydbank er udpeget som SIFI (systemisk vigtigt finansielt institut) i Danmark, og for Sydbank gælder der et yderligere bufferkrav for egentlig kernekapital på 1,0 pct. Det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav skal være på niveau med kravene i andre sammenlignelige europæiske lande.

Kapitalmål

Koncernens kapitalmålsætninger er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5, en kernekapitalprocent på 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5.

Forslag til udbytte for 2023

Bestyrelsen foreslår – i overensstemmelse med bankens udbyttepolitik – at der udbetales et udbytte på 16,77 kr. pr. aktie, svarende til 50 pct. af koncernens overskud efter skat, samt at der doneres 12 mio. kr. til Sydbank Fonden.

Der udbetales ikke udbytte af aktierne, der blev erhvervet i det i 2022 gennemførte aktietilbagekøbsprogram.

Efter den foreslåede udbyttebetaling vil koncernen fortsat være velkapitaliseret.

Forventninger til 2023

Der forventes negativ vækst i dansk økonomi.

Basisindtjeningen forventes at blive højere end i 2022.

Basisomkostningerne forventes at blive højere end i 2022.

Nedskrivningerne forventes at udgøre en mindre udgift.

Omkostninger med engangskarakter forventes at udgøre i intervallet 50-60 mio. kr.

Resultat efter skat forventes at være i intervallet 1.900-2.200 mio. kr.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Regnskabsberetning

Sydbank-koncernen har opnået et resultat før skat på 2.405 mio. kr. mod 1.764 mio. kr. i 2021. Resultatet før skat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 18,9 pct. p.a.

Årets resultat efter skat udgør 1.901 mio. kr. mod 1.411 mio. kr. i 2021 og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 14,8 pct. p.a.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2021 var forventningen for 2022 et resultat efter skat i intervallet 1.150- 1.450 mio. kr.

  1. april 2022 opjusterede banken sin forventning for 2022 til et resultat efter skat i intervallet 1.350-1.550 mio. kr.

  2. september 2022 opjusterede banken sin forventning til et resultat efter skat i intervallet 1.500-1.700 mio. kr.

  3. november 2022 opjusterede banken sin forventning til et resultat efter skat i intervallet 1.700-1.850 mio. kr.

  4. december 2022 opjusterede banken igen sin forventninger for 2022 – et resultat efter skat i intervallet 1.850-1.950 mio. kr.

Årets resultat på 1.901 mio. kr. er blevet markant bedre end den første udmeldte forventning til resultatet på 1.150-1.450 mio. kr. Forbedringen kan primært henføres til en stigning i nettorenteindtægterne som følge af stigningen i udlån samt en højere forrentning af bankens markante indlånsoverskud, der hidtil har været placeret til negativ forrentning.

Regnskabet er karakteriseret ved:

2022

  • Stigning i basisindtjening på 758 mio. kr. eller 17 pct. til 5.194 mio. kr.
  • Fald i handelsindtjening på 7 mio. kr.
  • Fald i basisomkostninger på 137 mio. kr. eller 4 pct. til 3.040 mio. kr.
  • Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 99 mio. kr.
  • Stigning i basisresultatet på 572 mio. kr. til 2.537 mio. kr.
  • Negativt beholdningsresultat på 141 mio. kr.
  • Poster med engangskarakter, netto udgør en indtægt på 9 mio. kr.
  • Bankudlån på 73,9 mia. kr. (2021: 67,0 mia. kr.)
  • Indlån på 107,5 mia. kr. (2021: 93,9 mia. kr.)
  • Kapitalprocent på 19,6, heraf egentlig kernekapitalprocent på 17,3
  • Individuelt solvensbehov på 10,8 pct.
  • Foreslået udbytte på 16,77 kr. pr. aktie

4. kvartal

  • Periodens resultat efter skat udgør 714 mio. kr.
  • Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 12 mio. kr.

Resultatopgørelse

Koncernen (mio. kr.) 2022 2021
Basisindtjening 5.194 4.436
Handelsindtjening 284 291
Indtjening i alt 5.478 4.727
Basisomkostninger 3.040 3.177
Basisresultat før nedskrivninger 2.438 1.550
Nedskrivninger på udlån mv. -99 -415
Basisresultat 2.537 1.965
Beholdningsresultat -141 -21
Resultat før engangsposter 2.396 1.944
Poster med engangskarakter, netto 9 -180
Resultat før skat 2.405 1.764
Skat 504 353
Årets resultat 1.901 1.411

Basisindtjening

Den samlede basisindtjening stiger med 758 mio. kr. eller 17 pct. til 5.194 mio. kr. Stigningen kan primært tilskrives højere aktivitet, stigende udlån til erhvervskunder samt stigende renteniveau.

Nettorenteindtægterne stiger med 685 mio. kr. eller 39 pct. til 2.461 mio. kr. Stigningen skyldes stigende udlån til erhvervskunder samt stigende renteniveau.

Indtægterne fra samarbejdet med Totalkredit udgør netto 533 mio. kr. (2021: 544 mio. kr.) efter tabsmodregning på 8 mio. kr. (2021: 13 mio. kr.). Samarbejdet med DLR Kredit har givet en indtægt på 125 mio. kr. (2021: 147 mio. kr.). Den samlede realkreditindtjening udgør 660 mio. kr. – et fald på 33 mio. kr. eller 5 pct. i forhold til 2021.

Indtjeningen fra omprioriterings- og lånegebyrer stiger med 70 mio. kr. til 239 mio. kr. – en stigning på 41 pct. i forhold til 2021. Stigningen kan henføres til et højere aktivitetsniveau.

De øvrige indtjeningskomponenter stiger med 36 mio. kr. – en stigning på 2 pct. i forhold til 2021.

Basisindtjening

Koncernen (mio. kr.) 2022 2021
Nettorenter mv. 2.461 1.776
Realkredit 660 693
Betalingsformidling 237 203
Omprioriterings- og lånegebyrer 239 169
Kurtage og agio 478 470
Provisioner mv. investeringsforeninger
og pensionspuljer
319 340
Kapitalforvaltning 351 380
Depotgebyrer 113 115
Andre driftsindtægter 336 290
I alt 5.194 4.436

Handelsindtjening

Handelsindtjeningen udgør 284 mio. kr. mod 291 mio. kr. i 2021. Den tilfredsstillende indtjening kan henføres til høj aktivitet på særligt obligationsmarkedet i 2022.

Omkostninger og afskrivninger

Koncernens samlede omkostninger og afskrivninger falder med 319 mio. kr. til 3.090 mio. kr. i forhold til 2021. Faldet kan bl.a. henføres til omkostninger til integrationen af Alm. Brand Bank samt restafskrivningen af kapitalmarkedsplatformen i 2021.

Omkostninger og afskrivninger

Koncernen (mio. kr.) 2022 2021
Personaleudgifter 1.756 1.847
Øvrige administrationsudgifter 1.175 1.391
Af- og nedskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver 115 138
Andre driftsudgifter 44 33
I alt 3.090 3.409
Fordeler sig således:
Basisomkostninger 3.040 3.177
Beholdningsomkostninger 7 7
Omkostninger med engangskarakter 43 225

Basisomkostningerne udgør 3.040 mio. kr. mod 3.177 mio. kr. i 2021 – et fald på 137 mio. kr.

For yderligere information om engangsomkostninger henvises til afsnittet herom side 17.

Koncernen beskæftigede 2.034 medarbejdere (omregnet til heltid) ved udgangen af 2022 mod 2.077 ved udgangen af 2021. Antallet af filialer er uændret sammenholdt med ultimo 2021, således at der ved udgangen af 2022 er 55 filialer i Danmark og 3 i Tyskland.

Basisresultat før nedskrivninger på udlån

Basisresultat før nedskrivninger på udlån udgør 2.438 mio. kr. – en stigning på 888 mio. kr. i forhold til 2021.

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 99 mio. kr. I 2021 udgjorde nedskrivningerne en indtægt på 415 mio. kr.

Ledelsesmæssige skøn

Koncernen har pr. 31. december 2022 et ledelsesmæssigt skøn på 500 mio. kr. til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed. Det ledelsesmæssige skøn udgør 400 mio. kr. vedrørende erhvervskunder og 100 mio. kr. vedrørende privatkunder.

Det ledelsesmæssige skøn til makroøkonomiske risici dækker mulige tab forbundet med de afledte negative effekter af stigende energipriser, høj inflation samt risikoen for recession mv.

For yderligere information henvises til den særskilte publikation Kreditrisiko 2022, der er tilgængelig på sydbank.dk.

Årets nedskrivningsprocent opgjort i forhold til bankudlån ultimo 2022 udgør -0,1 og -0,1 i forhold til bankudlån og garantier.

Årets nedskrivninger fordelt på brancher

Koncernen (mio. kr.) 2022 2021
Landbrug m.m. -127 -251
Handel 140 -1
Fast ejendom -26 -30
Øvrige erhverv 56 -33
Erhverv i alt 43 -315
Privat -142 -100
I alt -99 -415

Ultimo 2022 udgør den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelsessaldo 1.929 mio. kr. (2021: 1.974 mio. kr.).

I 2022 udgør de konstaterede tab 48 mio. kr. (2021: 141 mio. kr.). Af de konstaterede tab er 29 mio. kr. tidligere nedskrevet (2021: 97 mio. kr.).

Der nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og der hensættes tilsvarende til forventede kredittab på uudnyttede kreditrammer og finansielle garantier.

Regnskabsberetning

Nedskrivning for forventede kredittab afhænger af, hvorvidt kreditrisikoen for et finansielt aktiv er steget væsentligt siden første indregning, og foregår i 3 stadier. Den fra Alm. Brand Bank overtagne portefølje i stadie 3 indregnes under "kreditforringet ved første indregning":

Stadie 1 er faciliteter, hvor der ikke er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen. Aktivet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab som følge af den sandsynlige misligholdelse i løbet af de kommende 12 måneder.

Stadie 2 er faciliteter, hvor der er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen. Aktivet overgår til stadie 2 og nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid. Stadie 3 er faciliteter, hvor det finansielle aktiv er misligholdt eller på anden måde er kreditforringet.

Kreditforringet ved første indregning er faciliteter, der ved overtagelsen af Alm. Brand Bank var kreditforringet. Disse indregnes på overtagelsen til dagsværdien af den overtagne fordring.

Koncernens udlån og nedskrivninger pr. 31. december 2022 fordelt på disse stadier fremgår af nedenstående tabel.

Kreditforringede bankudlån – stadie 3 – udgør 1,6 pct. (2021: 1,6 pct.) af de samlede bankudlån før nedskrivninger og 0,7 pct. (2021: 0,8 pct.) af de samlede bankudlån efter nedskrivninger.

Kreditforringede bankudlån fra overtagelsen af Alm. Brand Bank – kreditforringet ved første indregning – udgør 0,2 pct. (2021: 0,2 pct.) af de samlede bankudlån før nedskrivninger og 0,2 pct. (2021: 0,2 pct.) af de samlede bankudlån efter nedskrivninger.

Nedskrivningssaldoen vedrørende kreditforringede bankudlån i procent af kreditforringede bankudlån pr. 31. december 2022 udgør 57,0 (2021: 53,8).

Basisresultat

Basisresultatet for 2022 udgør 2.537 mio. kr. – en stigning på 572 mio. kr. i forhold til 2021.

Beholdningsresultat

Koncernens positionstagning og håndtering af likviditeten har under ét givet en negativ indtjening på 141 mio. kr. i 2022 mod en negativ indtjening på 21 mio. kr. i 2021. Det negative resultat for 2022 skyldes en kombination af effekterne af rentestigninger og kreditspændudvidelser.

Fordeling af udlån og nedskrivninger

Kreditforringet
(Mio. kr.) Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 ved første
indregning
I alt
2022
Udlån før nedskrivninger 67.502 6.844 1.186 141 75.673
Nedskrivninger 371 693 676 - 1.740
Udlån efter nedskrivninger 67.131 6.151 510 141 73.933
2022 (pct.)
Nedskrivningssaldo i pct. af bankudlån 0,5 10,1 57,0 - 2,3
Andel af bankudlån før nedskrivninger 89,2 9,0 1,6 0,2 100,0
Andel af bankudlån efter nedskrivninger 90,8 8,3 0,7 0,2 100,0
2021
Udlån før nedskrivninger 64.296 3.306 1.098 171 68.871
Nedskrivninger 482 757 591 1.830
Udlån efter nedskrivninger 63.814 2.549 507 171 67.041
2021 (pct.)
Nedskrivningssaldo i pct. af bankudlån 0,7 22,9 53,8 2,7
Andel af bankudlån før nedskrivninger 93,4 4,8 1,6 0,2 100,0
Andel af bankudlån efter nedskrivninger 95,2 3,8 0,8 0,2 100,0

Beholdningsresultat

Koncernen (mio. kr.) 2022 2021
Positionstagning -67 -13
Likviditetsfremskaffelse og -reserve -69 -5
Strategiske positioner 2 4
Omkostninger -7 -7
I alt -141 -21

Koncernens renterisiko er ved udgangen af 2022 positiv og vil således medføre et tab ved rentestigninger. I forhold til koncernens beholdninger af obligationer – herunder likviditetsberedskab – vurderes renterisikoen som beskeden.

Poster med engangskarakter, netto

Poster med engangskarakter udgør en nettoindtægt på 9 mio. kr. mod en nettoudgift i 2021 på 180 mio. kr.

I 2022 sammensættes posten af omkostninger på 30 mio. kr. til udvikling af boligprocessen og 12 mio. kr. til udvikling af bank-/ forsikringspartnerskab. Der er samtidig indtægtsført 51 mio. kr. vedrørende ekstraordinære realiserede kursgevinster fra den overtagne portefølje fra Alm. Brand Bank.

I 2021 var posten sammensat af omkostninger på 60 mio. kr. i relation til integrationen af Alm. Brand Bank, 38 mio. kr. i relation til "En stærkere bank" og 10 mio. kr. i relation til udvikling af samarbejdet med Alm. Brand Forsikring. Derudover var der udgiftsført 117 mio. kr. vedrørende restafskrivning af kapitalmarkedsplatformen, hvor den fælles udvikling på Bankdata blev afsluttet i 2021. Der var samtidig indtægtsført 45 mio. kr. vedrørende ekstraordinære realiserede kursgevinster fra den overtagne udlånsportefølje fra Alm. Brand Bank.

Årets resultat

Resultat før skat udgør 2.405 mio. kr. (2021: 1.764 mio. kr.). Skatten heraf udgør 504 mio. kr. (2021: 353 mio. kr.), svarende til en effektiv skatteprocent på 21,0. Årets resultat udgør herefter 1.901 mio. kr. (2021: 1.411 mio. kr.).

Anden totalindkomst

Visse strategiske aktier er – i henhold til IFRS 9 – klassificeret med værdiregulering over anden totalindkomst i koncernregnskabet. Værdireguleringen i 2022 udgør 42 mio. kr. (2021: 92 mio. kr.).

Forrentning

Forrentning af aktionærernes egenkapital før og efter skat udgør henholdsvis 18,9 pct. og 14,8 pct. mod 14,1 pct. og 11,2 pct. i 2021. Resultatet pr. aktie er 32,2 kr. mod 23,0 kr. i 2021.

Modervirksomheden Sydbank

Bankens samlede indtægter før omkostninger og nedskrivninger på udlån udgør 5.380 mio. kr. (2021: 4.793 mio. kr.). Indtægterne indeholder det konsoliderede resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder på 31 mio. kr. (2021: 25 mio. kr.).

De samlede omkostninger, inklusive omkostninger med engangskarakter, netto på 43 mio. kr. (2021: 225 mio. kr.), udgør 3.026 mio. kr. (2021: 3.356 mio. kr.).

Der er tilbageført nedskrivninger for 96 mio. kr. (2021: indtægt på 415 mio. kr.) på bankudlån.

Resultatet før skat udgør 2.450 mio. kr. (2021: 1.852 mio. kr.).

Resultatet efter skat udgør 1.937 mio. kr. (2021: 1.494 mio. kr.).

Dattervirksomheder

Resultat efter skat for dattervirksomhederne udgør 26 mio. kr. (2021: 24 mio. kr.).

Koncernen 4. kvartal 2022

Kvartalets resultat før skat for koncernen udgør 884 mio. kr. (4. kvartal 2021: 482 mio. kr.). Skatten udgør 170 mio. kr., og periodens resultat 714 mio. kr. (4. kvartal 2021: 398 mio. kr.).

I forhold til 3. kvartal 2022 viser resultat før skat:

  • Basisindtjening på 1.504 mio. kr. (3. kvt.: 1.291 mio. kr.)
  • Handelsindtjening på 107 mio. kr. (3. kvt.: 61 mio. kr.)
  • Basisomkostninger på 752 mio. kr. (3. kvt.: 714 mio. kr.)
  • Nedskrivninger på udlån en indtægt på 12 mio. kr. (3. kvt.: indtægt på 3 mio. kr.)
  • Beholdningsresultat på 17 mio. kr. (3. kvt.: -67 mio. kr.)

Regnskabsberetning

Kvartalsvise resultater

Koncernen (mio. kr.) 4. kvt. 2022 3. kvt. 2022 2. kvt. 2022 1. kvt. 2022 4. kvt. 2021
Basisindtjening 1.504 1.291 1.199 1.200 1.156
Handelsindtjening 107 61 16 100 103
Indtjening i alt 1.611 1.352 1.215 1.300 1.259
Basisomkostninger 752 714 775 799 782
Basisresultat før nedskrivninger 859 638 440 501 477
Nedskrivninger på udlån mv. -12 -3 -23 -61 -104
Basisresultat 871 641 463 562 581
Beholdningsresultat 17 -67 -62 -29 5
Resultat før engangsposter 888 574 401 533 586
Poster med engangskarakter, netto -4 -12 -12 37 -104
Resultat før skat 884 562 389 570 482
Skat 170 123 86 125 84
Periodens resultat 714 439 303 445 398

Balance

Pr. 31. december 2022 udgjorde koncernbalancen 179,3 mia. kr. mod 168,2 mia. kr. ultimo 2021.

Aktiver

Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. 30,1 22,3
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger) 10,5 16,9
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån) 73,9 67,0
Værdipapirer og kapitalandele mv. 33,8 31,6
Aktiver tilknyttet puljeordninger 20,6 22,2
Andre aktiver mv. 10,4 8,2
I alt 179,3 168,2

Koncernens bankudlån udgør 73,9 mia. kr. pr. 31 december 2022, hvilket er en stigning på 6,9 mia. kr. i forhold til 2021.

Bankudlån Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021 Erhvervskunder 61,2 52,8 Privatkunder 12,6 14,1 Offentlige myndigheder 0,1 0,1 I alt 73,9 67,0

Bankudlån til erhvervskunder udgør 61,2 mia. kr. – en stigning på 8,4 mia. kr., svarende til 16 pct. i forhold til 2021. Udlånet til erhvervskunder er bl.a. påvirket af tilbagebetaling af statslige hjælpepakker, der indeholdt udskydelse af moms- og skattebetalinger.

Bankudlån til privatkunder udgør 12,6 mia. kr. – et fald på 1,5 mia. kr. i forhold til 2021.

Kreditfaciliteter til erhvervskunder

Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021
Udnyttede faciliteter = udlån før
nedskrivninger 62,6 54,2
Ikke-udnyttede faciliteter 42,0 39,9
I alt 104,6 94,1

Koncernens samlede kreditfaciliteter til erhvervskunder er forøget med 10,5 mia. kr. i forhold til 2021.

I 2022 har erhvervskunderne trukket 8,4 mia. kr. mere på deres kreditfaciliteter.

Passiver

Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021
Gæld til kreditinstitutter mv. 5,5 6,9
Indlån og anden gæld 107,5 93,9
Indlån i puljeordninger 20,6 22,2
Udstedte obligationer 13,2 13,3
Andre passiver mv. 17,2 16,4
Hensatte forpligtelser 0,2 0,4
Efterstillede kapitalindskud 1,1 1,9
Egenkapital 14,0 13,2
I alt 179,3 168,2

Koncernens indlån udgør 107,5 mia. kr. Det er en stigning på 13,6 mia. kr. i forhold til 2021, der kan forklares med en stigning på 10,1 mia. kr. på almindelige indlån, en stigning på 2,2 mia. kr. på indlån med opsigelsesvarsel, en stigning på 0,8 mia. kr. på tidsindskud og en stigning på 0,5 mia. kr. i særlige indlånsformer.

Kreditformidling

Udover traditionelle bankudlån formidler koncernen realkreditlån fra såvel Totalkredit som DLR Kredit. Koncernens samlede formidling af kreditter udgøres af bankudlån, prioritetslån fundet hos Totalkredit samt formidlede realkreditlån via henholdsvis Totalkredit og DLR Kredit.

Samlet kreditformidling

Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021
Bankudlån 73,9 67,0
Fundede prioritetslån 4,9 5,6
Formidlede realkreditlån – Totalkredit 86,4 89,2
Formidlede realkreditlån – DLR 13,6 13,5
I alt 178,8 175,3

Koncernens samlede kreditformidling udgør 178,8 mia. kr. – en stigning på 3,5 mia. kr., svarende til 2,0 pct. i forhold til ultimo 2021. Udviklingen kan henføres til en stigning i bankudlån på 6,9 mia. kr., et fald i fundede prioritetslån på 0,7 mia. kr. og et fald i formidlede realkreditlån på 2,7 mia. kr. Formidlede realkreditlån – Totalkredit er påvirket i nedadgående retning som følge af, at kunder har omlagt fastforrentede obligationslån. Omlægningen af obligationslån har muliggjort, at kunderne har kunnet skære en betydelig del af restgælden, hvorfor formidlede Totalkreditrealkreditlån udviser et fald på 2,8 mia. kr. i 2022.

Aktiekapital

Aktiekapitalen udgør 583.873.200 kr. ultimo 2022 – et fald på 12.890.000 kr. i forhold til ultimo 2021.

Antallet af aktier i omløb er faldet fra 58.384.311 (97,83 pct.) ved udgangen af 2021 til 56.494.660 (96,76 pct.) ved udgangen af 2022. Sydbank-aktiens indre værdi er 233,4 (2021: 212,6). Sydbank-aktiens slutkurs var 292,6, og børskurs/indre værdi 1,25 ultimo 2022.

Sydbank-aktien

Antal 2022 2021
Gns. antal aktier i omløb 57.549.963 59.186.746
Antal aktier i omløb ultimo året 56.494.660 58.384.311
Antal udstedte aktier ultimo året 58.387.320 59.676.320

Egenkapital

Pr. 31. december 2022 udgør aktionærernes egenkapital 13.185 mio. kr. – en stigning på 772 mio. kr. siden primo året. Ændringen er sammensat af tilgang fra årets resultat med 1.910 mio. kr., nettokøb af egne aktier på 427 mio. kr., udbetalt udbytte på 713 mio. kr. samt øvrige egenkapitalreguleringer på 2 mio. kr.

Kapitalforhold

Banken offentliggjorde 2. marts 2022 et nyt aktietilbagekøbsprogram på 425 mio. kr., dog maksimalt 4 mio. aktier. Aktietilbagekøbet er foretaget som led i en tilpasning og optimering af kapitalstrukturen i overensstemmelse med bankens kapitalmålsætning og kapitalpolitik.

Aktietilkøbsprogrammet blev igangsat 7. marts 2022 og afsluttet 22. december 2022. Under programmet blev der købt 1.887.000 aktier med en transaktionsværdi på 425 mio. kr.

Koncernen har i marts 2022 indfriet supplerende kapital på 100 mio. euro.

Hybrid kernekapital udstedt i 2004 på 75 mio. euro kan ikke længere indregnes i opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Som led i arbejdet med at optimere kapitalstrukturen vil koncernen i 1. halvår 2023 undersøge muligheden for at udstede supplerende kapital i niveauet 100 mio. euro.

Koncernen har i september 2022 udstedt Green Bonds for 3,7 mia. kr., der er en særlig type obligationer, hvor koncernen forpligter sig til at bruge pengene fra obligationer på finansiering af udlån, der bidrager til at reducere miljøbelastningen. Formålet med udstedelsen er at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver (NEP).

Risikovægtede eksponeringer

De risikovægtede eksponeringer udgør 60,5 mia. kr. (2021: 57,4 mia. kr.) – en stigning på 3,1 mia. kr. Kreditrisikoen stiger med 2,2 mia. kr., der kan henføres til stigningen i bankudlån på 6,9 mia. kr. i forhold til ultimo 2021, og operationel risiko stiger 0,9 mia. kr. Øvrige eksponeringer er på samme niveau som ultimo 2021.

Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021
Kreditrisiko 41,0 38,8
Markedsrisiko 5,4 5,5
Operationel risiko 8,1 7,2
Andre eksponeringer inkl. CVA 6,0 5,9
I alt 60,5 57,4

Regnskabsberetning

Udviklingen i fordeling på ratingklasser fra 2020 til 2022 på henholdsvis privat- og erhvervsengagementer fremgår nedenfor.

Privat

Udviklingen i bruttoeksponeringen fordelt på ratingklasser for privatengagementer kan illustreres således:

Bruttoeksponeringen udgøres af udlån, uudnyttede kredittilsagn, tilgodehavende renter, garantier samt modpartsrisiko på afledte finansielle instrumenter. Figuren omfatter eksponeringer, der behandles efter A-IRB-metoden. Eksponeringer vedrørende kunders misligholdelser (default) indgår ikke i fordelingen på ratingklasser. Nedskrivninger på eksponeringer er ikke fratrukket i eksponeringen.

Bruttoeksponeringen fordelt på ratingklasser viser en uændret høj andel i de 4 bedste ratingklasser.

Erhverv

For erhvervsengagementer har koncernen tidligere anvendt den grundlæggende interne ratingbaserede metode. Koncernen blev pr. 31. oktober 2022 godkendt af Finanstilsynet til at anvende den avancerede metode (A-IRB) til rating af erhvervsengagementer. Implementeringen af A-IRB har medført justeret PD-niveau, der har medført ændring i sammenhængen mellem PD og ratingklasser.

Med den nye A-IRB-model er EBA guidelines og den nye default-definition implementeret.

Udviklingen i bruttoeksponeringen fordelt på ratingklasser kan illustreres som følgende – historiske data er behandlet efter den nye A-IRB model:

Bruttoeksponering fordelt på ratingklasser – erhverv

Bruttoeksponeringen udgøres af udlån, uudnyttede kredittilsagn, tilgodehavende renter, garantier samt modpartsrisiko på afledte finansielle instrumenter. Figuren omfatter eksponeringer, der behandles efter A-IRB-metoden. Eksponeringer vedrørende kunders misligholdelser (default) indgår ikke i fordelingen på ratingklasser. Nedskrivninger på eksponeringer er ikke fratrukket i eksponeringen.

Bruttoeksponeringen fordelt på ratingklasser viser en uændret høj andel i de 4 bedste ratingklasser.

Der henvises til noten om kreditrisiko på side 133 samt den særskilte publikation Kreditrisiko 2022.

Solvens

Koncernen – ultimo (mio. kr.) 2022 2021
Risikovægtede eksponeringer 60.472 57.415
Egentlig kernekapital 10.484 10.277
Kernekapital 11.227 11.076
Kapitalgrundlag 11.863 13.082
Egentlig kernekapitalprocent 17,3 17,9
Kernekapitalprocent 18,6 19,3
Kapitalprocent 19,6 22,8

Egentlig kernekapitalprocent og kapitalprocent ultimo 2022 er opgjort til henholdsvis 17,3 og 19,6, hvor de tilsvarende procenter ultimo 2021 udgjorde 17,9 og 22,8.

Udvikling i kapitalprocenten i 2022

Pr. 31. december 2022 er det individuelle solvensbehov opgjort til 10,8 pct. (2021: 10,6 pct.). Solvensbehovet består af et minimumskrav på 8 pct. under søjle I og et kapitaltillæg under søjle II. Ca. 56 pct. af solvensbehovet skal dækkes af egentlig kernekapital, svarende til 6,1 pct. af de risikovægtede eksponeringer.

Modervirksomhedens solvens

Egentlig kernekapitalprocent og kapitalprocent pr. 31. december 2022 er opgjort til henholdsvis 16,8 og 19,0 (2021: 17,3 og 22,0).

Kapitalpolitik

Koncernens kapitalpolitik understøtter til stadighed koncernens strategi og tilgodeser samtidig Sydbanks status som SIFI-institut samt fuld indfasning af kapitalreguleringen. Koncernens kapitalmålsætninger er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5, en kernekapitalprocent i niveauet 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5. Kapitalmålene er fastsat for at sikre, at koncernen lever op til samtlige kapitalkrav, inklusive bufferkrav.

Der henvises endvidere til afsnittet Kapitalstyring på side 24-26.

Udbyttepolitik

Koncernens udbyttepolitik skal bidrage til den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Målet er under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik at udbetale 30-50 pct. af årets resultat efter skat som udbytte.

Krav til subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver

Finanstilsynet fastsætter én gang årligt krav til omfang af subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver for danske institutter, herunder Sydbank.

Pr. 31. december 2022 er kravet til henholdsvis subordinerede passiver og nedskrivningsegnede passiver identisk og udgør 24,4 pct. af de risikovægtede eksponeringer og kan opgøres således:

Krav og overdækning

Subordinerede
passiver
Nedskrivnings
egnede passiver
Koncernen Pct. Mio. kr. Pct. Mio. kr.
Risikovægtede
eksponeringer 60.472 60.472
Kapitalkrav 24,4 14.755 24,4 14.755
Kapitalgrundlag 11.863 11.863
SNP-lån med restløbetid
> 1 år 9.528 9.528
Dækning af kombineret
bufferkrav -3.204
Dækning i alt 35,4 21.391 30,1 18.187
Kapitaldækning 11,0 6.636 5,7 3.432

Sydbank-koncernen opfylder kravene pr. 31. december 2022 med overdækning på henholdsvis 6.636 mio. kr. og 3.432 mio. kr.

Pr. 1. januar 2023 har Finanstilsynet fastsat kravene for Sydbank til henholdsvis 26,6 pct. og 24,7 pct. af de risikovægtede eksponeringer. De nye krav betyder, at overdækning vil falde til henholdsvis 5.306 mio. kr. og 3.250 mio. kr.

Koncernen har i 2022 udstedt Green Bonds for 3,7 mia. kr., der indgår i ovenstående opgørelse af nedskrivningsegnede passiver.

Markedsrisiko

Pr. 31. december 2022 udgør koncernens renterisiko 147 mio. kr. (2021: 173 mio. kr.). Koncernen vil således tabe på en rentestigning.

Koncernen har uændret en meget lav valutakursrisiko samt en fortsat beskeden aktieposition.

Funding og likviditet

Retningslinjerne for opgørelse af Liquidity Coverage Ratio – LCR – foreskriver afløb af forpligtelser under hensyntagen til modpart, størrelse af funding, sikringsforhold og løbetid. De mest stabile indlån favoriseres således i forhold til større indlån, især i forhold til større indlån fra erhvervsvirksomheder og finansielle modparter.

Koncernens LCR er 200 pct. pr. 31. december 2022 (2021: 200 pct.).

Regnskabsberetning

LCR

Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021
Likviditetsbuffer i alt 56,5 50,4
Nettooutflow 28,2 25,2
LCR (pct.) 200 200

Koncernen har opfyldt kravet – på 100 pct. – til LCR hele året og har, som det fremgår, en betydelig overdækning pr. 31. december 2022.

NSFR

Retningslinjerne for opgørelse af Net Stable Funding Ratio – NSFR – foreskriver en tilgængelig stabil finansiering, der overstiger den nødvendige stabile finansiering. Den nødvendige stabile finansiering beregnes med udgangspunkt i aktivernes balanceværdier og stabilitetsgrad, hvor de højeste krav til stabilitetsgrad findes på ikke-likvide aktiver med lang løbetid. Den tilgængelige stabile finansiering beregnes med udgangspunkt i finansieringens balanceværdier og stabilitetsgrad, hvor de højeste stabilitetsgrader findes på egenkapital og finansiering med lang løbetid.

Pr. 31. december 2022 udgør koncernens NSFR 132 pct. (2021: 132 pct.).

NSFR

Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021
Nødvendig stabil finansiering 89,7 83,4
Tilgængelig stabil finansiering 118,2 110,4
NSFR (pct.) 132 132

Koncernen har opfyldt kravet – på 100 pct. – til NSFR i hele året og har en betydelig overdækning pr. 31. december 2022.

Funding ratio

Koncernen – ultimo (mia. kr.) 2022 2021
Egenkapital og efterstillet kapital 15,1 15,1
SNP-lån med restløbetid > 1 år 9,5 9,6
Stabile indlån 101,3 85,5
Stabil funding i alt 125,9 110,2
Bankudlån 73,9 67,0
Funding ratio (pct.) 170 164

Koncernens stabile funding overstiger koncernens udlån med 52,0 mia. kr. pr. 31. december 2022 (2021: 43,2 mia. kr.).

Regnskabsmæssige skøn

De anvendte skøn i relation til måling af aktiver og forpligtelser er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer som forsvarlige, men som i sagens natur er usikre. De kan således vise sig at være ufuldstændige eller unøjagtige som følge af en anden udvikling end den forventede – det være sig i den omverden, koncernen fungerer i eller i forhold vedrørende kunder eller forretningsrelationer i øvrigt. For nærmere omtale henvises til note 2.

Rating

Moody's seneste rating af Sydbank:
Outlook: Stable
Long-term deposit: A1
Baseline Credit Assessment: Baa1
Senior unsecured: A1
Short-term deposit: P-1

Aktionærer

Sydbank-aktien gav i 2022 et afkast på 47 pct. (2021: 61 pct.) som følge af stigningen i børskursen i løbet af året samt udbetalt udbytte for 2021.

Bestyrelsen foreslår på generalforsamlingen, at der udbetales 50 pct. af koncernens overskud efter skat i udbytte, svarende til 16,77 kr. pr. aktie, samt at der doneres 12 mio. kr. til Sydbank Fonden.

Tilsynsdiamant

Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad der som udgangspunkt anses som pengeinstitutvirksomhed med forhøjet risiko.

Overskridelser af tilsynsdiamanten medfører reaktioner fra Finanstilsynet.

Pr. 31. december 2022 opfylder såvel koncernen som modervirksomheden alle tilsynsdiamantens pejlemærker.

Tilsynsdiamantens pejlemærker

Koncernen 2022 2021
Summen af 20 største eksponeringer
< 175 pct. 147 140
Udlånsvækst < 20 pct. om året 10 11
Ejendomseksponering < 25 pct. 8 8
Likvidtitetspejlemærke > 100 pct. 222 221

Gearingsgrad

CRR2-forordningen indeholder et krav om, at kernekapitalen udgør mindst 3 pct. af de samlede eksponeringer (gearingsgrad).

Koncernens gearingsgrad er 6,1 pct. pr. 31. december 2022 (2021: 6,2 pct.) under hensyntagen til overgangsreglerne.

SIFI

Sydbank er udpeget som SIFI i Danmark, og der gælder et yderligere bufferkrav for egentlig kernekapital på 1,0 pct. Det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav skal være på niveau med kravene i andre sammenlignelige europæiske lande.

IFRS 9 – overgangseffekt

For at imødegå en utilsigtet effekt på kapitalgrundlaget og dermed pengeinstitutternes muligheder for at understøtte kreditgivningen er der vedtaget en overgangsordning, således at en negativ effekt af de nye nedskrivningsregler indfases over en periode. Covid-19 har medført en forlængelse af ordningen, der nu udløber i 2024. Sydbank anvender overgangsordningen.

EU-regler om genopretning og afvikling

Direktivet, herunder bail-in-reglerne, er implementeret i dansk lovgivning pr. 1. juni 2015. I henhold til lovgivningen skal hvert kreditinstitut opfylde minimumskrav for nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav). Pr. 1. januar 2023 har Finanstilsynet fastsat NEP-kravet for Sydbank til 24,7 pct. af de risikovægtede eksponeringer.

Det generelle afviklingsprincip for SIFI'er er, at de skal kunne restruktureres og sendes tilbage på markedet med tilstrækkelig kapitalisering til at sikre markedets tillid. Koncernens NEP-krav beregnes med udgangspunkt i de risikovægtede eksponeringer med en faktor fastsat som summen af 2 gange solvensbehovet tillagt det kombinerede kapitalbufferkrav med undtagelse af den kontracykliske buffer.

Opbygningen af afviklingsformue er igangsat. Kreditinstitutterne skal bidrage i forhold til deres relative størrelse og risiko i Danmark. Afviklingsformuen skal være opbygget senest 31. december 2024 og skal have midler svarende til mindst 1 pct. af de dækkede indskud i alle danske kreditinstitutter.

Koncernens bidrag til afviklingsformuen for 2022 udgør 28 mio. kr.

Basel IV

Siden Basel-komitéen i 2017 offentliggjorde sine anbefalinger til ændringer vedrørende opgørelse af kapitalkrav – Basel IV – har EU arbejdet på at implementere disse i CRR (forordning) eller CRD (direktiv). En del af de foreslåede ændringer er allerede implementeret, og i slutningen af 2021 fremsatte EU et forslag til implementering af de resterende elementer. Det forventes, at implementeringen tidligst sker 1. januar 2025, ligesom der vil være tale om implementering over en længere periode og med væsentlige overgangsregler. Koncernen forventer, at de foreslåede ændringer har en begrænset effekt på koncernens kapitalkrav.

Forventninger til 2023

Der forventes negativ vækst i dansk økonomi.

Basisindtjeningen forventes at blive højere end i 2022.

Basisomkostningerne forventes at blive højere end i 2022.

Nedskrivningerne forventes at udgøre en mindre udgift.

Omkostninger med engangskarakter forventes at udgøre i intervallet 50-60 mio. kr.

Resultat efter skat forventes at være i intervallet 1.900-2.200 mio. kr.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, der bl.a. kan påvirke niveauet for nedskrivninger.

Kapitalstyring

Koncernens kapitalstyring sikrer en effektiv kapitalanvendelse i forhold til koncernens overordnede kapitalmål. Koncernens risikoprofil fastlægges under hensyntagen til kapitalmålene, der primært tilgodeser, at der er tilstrækkelig kapital til at dække koncernens vækstforventninger og løbende udsving i de risici, som koncernen påtager sig.

Koncernen anvender interne ratingmodeller til styring af kreditrisici på koncernens erhvervs- og privatkundeporteføljer. Koncernen har i 2022 fået tilladelse til at anvende den avancerede interne model på erhvervskunder. Koncernen anvender derfor den avancerede interne metode for både privatkunder og erhvervskunder til opgørelse af koncernens kapitalkrav.

Koncernen anvender standardmetoden til opgørelse af kreditrisiko på eksponeringer mod stater, kreditinstitutter og enkelte delporteføljer.

Yderligere oplysninger, herunder risikovægtede eksponeringer (RVE), kapitaloplysninger og kapitalprocenter, fremgår af note 3.

Koncernens kapitalstyring har fokus på 4 kapitalstørrelser: minimumskapital, det tilstrækkelige kapitalgrundlag, kapitalkrav inkl. buffere og kapitalgrundlaget.

Minimumskapitalen er den nødvendige kapital i henhold til CRR, og det tilstrækkelige kapitalgrundlag er koncernens opgørelse af den kapital, som er passende til at sikre indskydere mod tab under de gældende konjunkturer. Solvensbehovet er defineret som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af de risikovægtede eksponeringer.

Kapitalkravet inkl. buffere beregnes som solvensbehovet med tillæg af det kombinerede bufferkrav, der udgør 5,3 pct. pr. 31. december 2022.

Kapital og solvens samt kapitalkrav

Pct. af risikovægtede eksponeringer 31.12.2022
Kapital og solvens
Egentlig kernekapitalprocent 17,3
Kernekapitalprocent 18,6
Kapitalprocent 19,6
Kapitalkrav (inkl. buffere)*
Samlet kapitalkrav 16,1
Krav til egentlig kernekapital 11,4
- heraf SIFI-buffer 1,0
- heraf kapitalbevaringsbuffer 2,5
- heraf kontracyklisk buffer** 1,8
Kapitaloverdækning
Egentlig kernekapital 5,9
Kapitalgrundlag 3,5

* Det samlede kapitalkrav består af det individuelle solvensbehov og et kombineret bufferkrav. Den kontracykliske buffer fastsættes af Erhvervsministeriet og kan maksimalt udgøre 2,5 pct. Satsen er p.t. fastsat til 2,0 pct., men den vil stige med 0,5 procentpoint pr. 31. marts 2023.

** Den kontracykliske buffer er opgjort som et eksponeringsvægtet gennemsnit af de specifikke satser i de lande, hvor virksomhederne, som eksponeringerne er rettet mod, er hjemmehørende. Satsen for eksponeringer mod virksomheder hjemmehørende i Danmark er 2,0 pct.

Udvalgene i koncernens risikoorganisation refererer direkte til direktionen. Udvalgene identificerer, overvåger og vurderer risici indenfor de enkelte risikoområder og sikrer udarbejdelse af modeller og principper for opgørelse af risici. Udvalgene påser, at bankens forretningsområder proaktivt udøver deres forretning og forholder sig til identificerede risici. Udvalgene behandler årligt en risikovurdering for eget område. Koncernens risikoansvarlige er medlem af alle udvalgene, jf. afsnittet om risikostyring på side 132.

Fastsættelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag foretages med afsæt i Finanstilsynets tilgang (8+). Oplæg til fastsættelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udarbejdes af Risiko og behandles i kapitaludvalget. Med udgangspunkt i oplægget drøftes og fastsættes det tilstrækkelige kapitalgrundlag af bestyrelsen.

Oplægget tager udgangspunkt i kapitaldækningsreglerne (søjle I), og der foretages tillæg for risici, som vurderes ikke er tilstrækkeligt dækket under søjle I. Der er ultimo 2022 foretaget tillæg på kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og andre eksponeringer.

Modellerne, som anvendes til søjle I-opgørelsen, er nærmere beskrevet i note 3.

Det tilstrækkelige kapitalgrundlag/solvensbehovet fordeler sig således:

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/ Pct. af
solvensbehov Mio. kr. RVE
Kreditrisiko 4.380 7,2
Markedsrisiko 750 1,2
Operationel risiko 901 1,5
Andre eksponeringer 512 0,8
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/solvensbehov 6.543 10,8

Under andre eksponeringer er blandt andet indregnet materielle aktiver og koncernens anlægsaktier.

Kapitalgrundlaget er den faktiske kapital, som koncernen råder over.

Med udgangspunkt i det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan koncernens kapitalstruktur specificeres på følgende måde pr. 31. december 2022:

Kapitalstruktur Mio. kr. Pct. af
RVE
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag/solvensbehov 6.543 10,8
Kombineret bufferkrav 3.204 5,3
Kapitalkrav inkl. kombineret bufferkrav 9.747 16,1
Overskydende kapital 2.116 3,5
Kapitalgrundlag 11.863 19,6

Ved fastsættelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag indgår stresstest som et andet vigtigt element.

Formålet med stresstest er at vurdere effekten af ugunstige begivenheder på kapitalbehov og indtjening. Der foretages stresstestberegninger, der viser effekten for de kommende 3 år under givne økonomiske scenarier.

Som grundlag for stresstestberegninger har koncernen pr. 31. december 2022 fastlagt følgende makroøkonomiske scenarier:

Basisscenarie, der afspejler koncernens forventninger til udviklingen i økonomien.

Global krise, der afspejler, at dansk økonomi rammes af et tilbageslag i 2023, som bliver endnu kraftigere i 2024, hvor global økonomi rammes af en dyb recession. Recessionen kan udspringe fra en forsinket effekt af de kraftigt stigende renter, der udløser store fald i boligpriser globalt, kombineret med stigende arbejdsløshed. Der forventes et relativt stort fald i husholdningernes indlån, primært som følge af stigende arbejdsløshed og fald i boligpriserne. Tilbagegangen i BNP er på niveau med recessionen i 2008-2009. BNP falder samlet i 2023 til 2025 med 6,5 pct.

Højt renteniveau, der afspejler, at centralbankerne imod forventningen ikke får inflationen under kontrol. Renterne forudsættes at være ca. 2 pct. højere end i basisscenariet. Global økonomi rammes af en hård recession, hvor boligpriserne falder betydeligt, og investeringerne bremser op. Det smitter af på en lille åben økonomi som Danmarks.

Energikrise, der afspejler, at Europa ikke formår at opbygge gaslagrene tilstrækkeligt i løbet af foråret og sommeren, så gaslagrene ikke er klar til fyringssæsonen 2023/2024. Scenariet kan også udløses af en ekstraordinær hård vinter i 2022/2023, så gaslagrene er helt i bund i foråret 2023. Det vil betyde, at Europas gaslagre har et lavt udgangspunkt før genopfyldningen i 2023. Scenariet forudsætter, at Europas import af flydende naturgas (LNG) ikke stiger væsentligt fra niveauet i 2022, og scenariet kan blive forstærket af koldt vintervejr i 2023/2024. Den økonomiske opbremsning indtræffer i slutningen af 2023, hvor energien rationeres, og opbremsningen bliver endnu kraftigere i 2024. De økonomiske effekter kommer især fra markante stigninger i energipriserne, som får virksomhederne til at reducere produktionen, mens udhulingen af forbrugernes købekraft bremser forbruget. Inflationen bliver markant højere end i både basis- og stressscenariet.

Inflation, der afspejler, at udviklingen i økonomien præges af høje lønstigninger som følge af det seneste års høje inflation og stramme arbejdsmarked. Det medfører, at en række overenskomstaftaler i hele Europa resulterer i store lønstigninger. Det skaber en selvforstærkende løn- og prisspiral. Centralbankerne reagerer med kraftige pengepolitiske stramninger, som skaber finansiel uro. Bankernes udlån falder med 10 pct. i 2023, da økonomien bremser hårdt op, og inflation trækker spor helt ind i 2025.

Ny finanskrise, der afspejler en situation, der minder om seneste finanskrise, hvor et overophedet boligmarked i USA forplanter sig til et globalt boligkrak. Den udløsende faktor er især det amerikanske boligmarked, men også globalt ses overophedede boligmarkeder. Scenariet indbefatter den hårdeste økonomiske opbremsning af alle scenarier. Privatforbruget falder betydeligt som følge af kraftigt stigende arbejdsløshed og højere renter, som også medvirker til at øge tvangsauktionerne markant. Industrien bliver også påvirket negativt. Der ses kraftigt stigende renter i 2023, mens centralbankerne reagerer med tilsvarende

Kapitalstyring

rentenedsættelser i 2024. Aktiemarkedet falder voldsomt, og der vil generelt være stor finansiel stress. Den finansielle stress vil ramme danske realkreditobligationer, hvor det forudsættes, at kreditspændene udvides med 100 bp.

Scenarierne og deres relevans vurderes løbende, og ledelsen godkender scenarierne som baggrund for de videre stresstestberegninger.

Effekterne af scenarierne indgår ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. De gennemførte stresstest viser, at koncernen er tilstrækkeligt kapitaliseret.

I hele 2022 har koncernen til fulde levet op til både eksterne og interne kapitalkrav.

Med afsæt i risikorapporteringen pr. 31. december 2022, herunder koncernens ICAAP og ILAAP, behandler bestyrelsen en samlet risikovurdering, som har til formål at synliggøre koncernens enkelte risici og samlede risici.

Risikovurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af de risikotyper, som koncernen er udsat for, herunder en vurdering af forretningsmodellens indflydelse på risici og risikoniveau, samt hvilke aktiviteter de enkelte risici er knyttet til.

De væsentligste risikotyper og -vurderinger er:

  • Kreditrisiko, der er nærmere beskrevet i "Noter Risikostyring" samt i "Kreditrisiko 2022", som er tilgængelig på bankens hjemmeside – sydbank.dk.
  • Markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko, som er nærmere beskrevet i "Noter – Risikostyring".
  • Stresstest, herunder især konsekvenser for kapital og indtjening, jf. ovenfor.
  • Koncernens risikoorganisation, som er nærmere beskrevet ovenfor og i "Noter – Risikostyring".
  • Koncernens samlede kontrolmiljø, herunder compliance, hvidvask, GDPR og it-sikkerhed, som er nærmere beskrevet i "Ideog forretningsgrundlag" og "Organisation og selskabsledelse".
  • Koncernens kapital og sammensætning heraf, jf. ovenfor.
  • Medarbejderressourcer, herunder en vurdering af kompetencer og antal.
  • Kommunikation, herunder koncernens evne til at kommunikere internt på en hurtig, effektiv og målrettet måde, koncernens evne til at kommunikere eksternt på en sådan måde, som opfylder lovgivningens og eksterne interessenters forventninger, samt kommunikation via sociale medier.

Risikovurderingen danner grundlag for en vurdering af, hvorvidt politikker og retningslinjer er betryggende i forhold til de forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt markedsforhold.

Bestyrelsen har godkendt risikovurderingen og vurderer, at risici og risikostyringen er passende i forhold til forretningsmodel, risikoappetit og kapital.

For yderligere informationer om risici og risikostyringen heraf henvises til "Noter – Risikostyring".

Risikostyring og intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelse

Væsentlige interne kontroller og risikostyringssystemer

Sydbanks risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsen er tilrettelagt med henblik på at aflægge:

  • Et internt regnskab, der giver mulighed for at måle og følge op på koncernens præstation.
  • Et eksternt regnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation. Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med de EU-godkendte internationale regnskabsstandarder (IFRS) og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Regnskabet for moderselskabet aflægges efter lov om finansiel virksomhed.

Det er direktionens ansvar at opretholde effektive interne kontroller og et risikostyringssystem i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Direktionen har designet og implementeret kontroller, som anses for nødvendige og effektive i relation til at imødegå de identificerede risici ved regnskabsaflæggelsen. Koncernens interne kontroller og risikostyringssystemer opdateres løbende og er udformet med henblik på at identificere og eliminere fejl og mangler i regnskabet.

Risikovurdering

Bestyrelsen og direktionen vurderer løbende de risici, som knytter sig til koncernen, herunder de risici som påvirker regnskabsaflæggelsen. I årsrapporten er de væsentligste identificerede risici beskrevet i "Regnskabsmæssige skøn og vurderinger" (note 2) og i "Noter – Risikostyring". Der er etableret procedurer, som skal sikre, at Sydbank til stadighed overholder relevant lovgivning og andre regulativer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Overvågning

I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten gennemføres analyser og kontrolaktiviteter, der skal sikre, at regnskabsaflæggelsen sker i overensstemmelse med IFRS som beskrevet i "Anvendt regnskabspraksis" (note 1).

Investor Relations

For at understøtte de strategiske mål sikrer koncernen, at interessenter modtager korrekt og fyldestgørende information. Det gøres ved at målrette kommunikationen til investorerne i henhold til best practice og ved at opretholde en høj grad af professionalisme.

Koncernen understøtter og udbygger relationer til investorer og analytikere ved at afholde roadshows i forbindelse med offentliggørelse af regnskaber.

Ledelsen varetager desuden kontakten til analytikere, aktionærer og potentielle investorer på en række seminarer og konferencer, hvor aktuelle forhold vedrørende Sydbank præsenteres og diskuteres.

Kontakten med analytikere, aktionærer og potentielle investorer er i 2022 sket ved såvel fysiske som virtuelle møder.

Sydbank-aktien

Sydbank-aktien er noteret på Nasdaq Copenhagen og indgår i OMX Copenhagen Large Cap-indekset.

Sydbank-aktien steg fra kurs 206,8 ultimo 2021 til kurs 292,6 ultimo 2022, svarende til en stigning på 41,5 pct. Tillagt det i 2022 udbetalte udbytte på 12,00 kr. pr. aktie udgjorde afkastet til aktionærerne 47,3 pct. Til sammenligning steg bankindekset 17,5 pct.

Sydbank-aktien 2022 2021
Aktiekapital, mio. kr. 584 597
Total markedsværdi, ultimo året, mio. kr. 16.530 12.074
Børskurs, ultimo året 292,6 206,8
Årets resultat pr. aktie, kr. 32,2 23,0
Udbytte pr. aktie, kr. 16,77 12,00
Indre værdi pr. aktie, kr. 233,4 212,6
Børskurs/indre værdi pr. aktie 1,25 0,97

Ved udgangen af 2022 blev Sydbank-aktien dækket af 6 analytikere.

Den gennemsnitlige daglige omsætning i Sydbank-aktien var 30 mio. kr. i 2022 mod 28 mio. kr. i 2021. Aktien var den 30. mest omsatte på Nasdaq Copenhagen.

Udbyttepolitik

Sydbanks overordnede finansielle målsætning er at give sine aktionærer et konkurrencedygtigt afkast i form af kursstigninger og udbyttebetaling.

Udbyttepolitikken skal bidrage til den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Målet er under hensyntagen til vækstplaner og kapitalpolitik at udbetale 30-50 pct. af årets resultat efter skat som udbytte.

I 2022 udbetalte Sydbank et udbytte på 50 pct., jf. bankens udbyttepolitik, svarende til 12,00 kr. pr. aktie.

I forlængelse af udbetalingen af udbyttet i 2022 har Sydbank erhvervet 1.887.000 stk. egne aktier for 425 mio. kr. Aktietilbagekøbet er foretaget som led i tilpasningen til koncernens kapitalmål.

Koncernens målsætning er en egentlig kernekapitalprocent i niveauet 14,5, en kernekapitalprocent i niveauet 16,0 og en kapitalprocent i niveauet 18,5.

Bestyrelsen foreslår på generalforsamlingen, at der udbetales 50 pct. af koncernens overskud efter skat i udbytte, svarende til 16,77 kr. pr. aktie, samt at der doneres 12 mio. kr. til Sydbank Fonden.

Ide- og forretningsgrundlag

Sydbank er en bank med et solidt økonomisk fundament, som giver plads til flere forretninger med såvel nye som eksisterende kunder. Vi vil vokse på et sundt og velfunderet grundlag. Sydbank ønsker at forblive en bank på egne præmisser, og vi stræber efter at være den foretrukne samarbejdspartner. Vi har fokus på egne produkter, men benytter samarbejdspartnere til en bred vifte af finansielle ydelser såsom realkredit, pension og forsikring.

Som rådgivnings- og servicevirksomhed er det Sydbanks primære formål at opfylde kundernes behov for finansielle ydelser. Dette formål realiseres med udgangspunkt i en holdning om, at Sydbank skal være blandt de absolut bedste i Danmark til at drive bank og rådgive kunderne ud fra deres unikke situation.

Sydbanks sønderjyske rødder udgør sammen med bankens værdigrundlag, grundfortælling og 10 leveregler grundlaget for Sydbank som en selvstændig bank, der kan og vil selv.

Ide- og forretningsgrundlag

Sydbanks værdigrundlag

I Sydbank møder vi kunderne med udgangspunkt i holdningen 'Hvad kan vi gøre for dig?', og vi handler efter værdisætningen: 'Dygtighed og relationer skaber værdi'.

  • Vi er engagerede og siger tingene, som de er
  • For os betyder rådgivning at give og at råde
  • Vi tror på et langt og ærligt forhold til kunderne
  • Når vi arbejder sammen, vinder vi

Dygtighed og relationer skaber værdi

  • Vi tager ansvar for at være dygtige
  • Vi gør en dyd ud af at kende kundernes liv og behov
  • Vores initiativ skaber glade og tilfredse kunder
  • Vi er stolte af vores håndværk og det, vi bidrager med

• Vi møder hinanden med omsorg og respekt • Vi tror på, at menneskelighed skaber en bedre forretning • Vi er handlekraftige og i stand til at tage beslutninger • Vi arbejder målrettet på at skabe bedre resultater for kunderne og for banken

Vi tror på, at kombinationen af dygtige medarbejdere og gode relationer skaber værdi for kunderne – og dermed også for banken.

Sydbanks grundfortælling

Bare bank

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på dig. Vi finder løsningerne der, hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab.

Bare bank – helt enkelt.

Vores bank

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste – men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Vores bank – dygtighed og relationer skaber værdi.

Sydbank

Vi driver en bank med 3 løfter – til kunderne, til medarbejderne og til aktionærerne. Kend os på værdiskabelsen for vores kunder. Kend os på, at vi ser dygtige og engagerede medarbejdere som vores vigtigste aktiv. Og kend os på, at vores lønsomhed altid er så god, at vi også i fremtiden er en fri og handlekraftig bank.

Sydbank – hvad kan vi gøre for dig?

Sydbanks 10 leveregler

Vi vil forblive en uafhængig bank

Derfor søger vi at tiltrække aktionærer, som ønsker langsigtet værdiskabelse.

Og ikke dem, der søger en hurtig gevinst.

Vi vil konstant styrke vores brand og omdømme overfor alle interessenter

Derfor kommunikerer vi konsekvent om vores mål, strategi og politik både internt og eksternt.

Og ændrer ikke i vores kommunikation, før vi ændrer vores mål eller strategi.

I den konkurrenceprægede danske bankverden har Sydbank en unik position, hvor banken både kan udnytte stordriftsfordele og være tæt på kunderne

Derfor holder vi fast i centraliseret risiko- og omkostningsstyring og decentraliseret områdestruktur med fokus på den nære relation.

Og forsøger ikke at fjerne den menneskelige kontakt med vores kunder.

Tilliden til bankerne er lav

Vi sætter etik før profit og har en ansvarlig tilgang til udlån.

Og anbefaler ikke problematiske produkter til vores kunder.

1

10 2

9

8

7

6

5

4

3

Vi opbygger langsigtede relationer med nye og eksisterende kunder og vokser med deres behov.

Og går ikke på kompromis med vores risikoprofil eller forretningsmæssige standarder.

Vi tror, at der også i fremtiden vil være efterspørgsel på bankydelser

Derfor investerer vi i at opnå den bedste position og det bedste omdømme på lang sigt.

Og reagerer ikke på kortsigtede udsving i aktiemarkedet.

Vi har opnået ekspertise og skabt relationer ved at rådgive mellemstore og store virksomheder, privatkunder og Private Banking-kunder

Derfor fortsætter vi med at udbygge vores tilbud til disse kunder.

Og prioriterer ikke kundegrupper, vi ikke har erfaring med.

I det nuværende marked er vi nødt til at afveje investering og rentabilitet

Derfor tilstræber vi at have en egenkapitalforrentning, der dækker kapitalomkostningerne.

Og søger ikke størst mulig indtjening på kort sigt på bekostning af investering i kompetencer og serviceydelser.

Vi skal konstant være nytænkende

Derfor investerer vi i dokumenteret værdiskabende teknologi som fast follower.

Men er ikke pionerer på området.

Vi skal konstant reducere driftsomkostningerne, samtidig med at vi forbedrer vores kundeservice og lever op til øgede krav fra myndighederne

Derfor investerer vi løbende i at sænke driftsomkostningerne.

Og undlader at fyre vores dygtige medarbejdere på grund af konjunkturudsving.

Ide- og forretningsgrundlag

Sydbanks forretningsmodel

I Sydbank har vi fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Vi kalder det 'Bare bank – helt enkelt'.

Den klassiske forretningsmodel for pengeinstitutter består i at foretage en optimal risikostyring, når korte indlån omdannes til lange udlån. Dette er fortsat grundlaget for Sydbanks forretningsmodel.

Bankens forretningsmodel består udover egenproducerede indog udlånsprodukter af aktiviteter indenfor betalingsformidling, handel med værdipapirer og kapitalforvaltning samt formidling af produkter indenfor realkredit, investeringspleje og forsikring via samarbejdspartnere. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sådan fungerer Sydbank

Egenkapital

Produktion

I Sydbank driver vi bank med et løfte om at levere en konkurrencedygtig forrentning af egenkapitalen samt sikre en god lønsomhed til gavn for aktionærerne. Derfor tilstræber Sydbank at have en egenkapitalforrentning, der overstiger kapitalomkostningerne. Råvarer Bankens likviditet er råvaren, som anvendes til fremstilling af bankens egenproducerede udlånsprodukter. Likviditeten består hovedsagelig af indlån, men også af likviditet fremskaffet via pengemarkedet eller via obligationsudstedelser. Det er afgørende for bankens konkurrencekraft at kunne Sydbanks produktion består i det klassiske og sunde bankhåndværk, hvor kunderne kreditvurderes med udgangspunkt i kreditanalyser og ratings. Kreditvurderingen af kunderne er afgørende for bankens kapitalforbrug, råvarerne, og er dermed også bestemmende for bankens prissætning. Foruden det klassiske og sunde bankhåndværk udgør overholdelse af love og regler en stor del af produktionsaktiviteterne, herunder bekæmpelse af hvidvask. En stor del af bankens omkostninger er bundet til bankens produktion, hvorfor en kontinuerlig effektivisering af arbejdet er afgørende for at reducere bankens driftsomkostninger. Værditilbud Bankens værditilbud til kunderne skabes gennem værdiskabende rådgivning, opbygning af langvarige relationer samt udbud af relevante produkter og services til konkurrencedygtige priser. Sydbank tilstræber en prissætning af bankens produkter og ydelser, som sikrer, at kunderne er Egenkapital Råvarer (Likviditet, LCR) Produktion og kapital) Værditilbud Realkredit Dataregistrering Lovoverholdelse Compliance Kreditanalyse marked Obligations-Rådgivning Formueforvaltning Betalingsformidling Udlån Pris AML

fremskaffe likviditet til så konkurrencedygtige priser som muligt. Sydbank tilstræber derfor en stærk kreditrating.

ne og produktionsomkostningerne.

profitable, dvs. at priserne overstiger kapitalomkostninger-

Lokal forankring

Sydbank er en landsdækkende bank, der er lokalt forankret i 12 danske geografiske områder samt Nordtyskland, hvor banken har 3 filialer. Vi lægger vægt på at være tæt på vores kunder og opbygge langvarige relationer gennem værdiskabende rådgivning og lokalt engagement. Vores decentrale organisering med et områdehovedkontor i hvert af de 13 områder giver kunderne adgang til specialistkompetencer og sikrer lokal og hurtig beslutningskraft.

Sydbank er afhængig af aktive lokalmiljøer, der giver mulighed for at drive forretning og skabe vækst. Vores forankring i lokalsamfundene er dermed en vigtig del af bankens værdigrundlag og forretningsmodel.

Ide- og forretningsgrundlag

Sydbanks strategi 2022-24: "Vækst i forretningen"

Vi vil være kendt af flere, tjene flere penge og fortsat effektivisere banken. Strategien gennemføres via initiativer under de strategiske temaer Kendt og større, Sundt købmandskab samt Større konkurrencekraft. Vi investerer i at øge kendskabet for

at vækste forretningen og øge indtjeningen. Samtidig styrkes bankens konkurrencekraft gennem en bedre balance mellem indtjening og omkostninger.

* Strategien og tilhørende målsætninger blev udarbejdet i 2021, hvor rentemiljøet var negativt.

Strategiske temaer

Kendt og større – rentabel vækst

Sydbank har et godt omdømme – og skal være mere kendt. På ryggen af Danmarks Erhvervsbank øger vi kendskabet til Sydbank med særligt fokus på større byer. Vi vokser rentabelt ved egen kraft og er i form til venligsindede opkøb. Og vi indarbejder ESG og bæredygtighed i bankens produkter og processer. Ved udgangen af strategiperioden har vi et strategisk mål om et uhjulpet kendskab på 40 pct.

Ved årets udgang var det uhjulpne kendskab 24 pct.

Sundt købmandskab – øget indtjening

I Sydbank har vi fokus på bankdrift og sundt købmandskab. Vores medarbejdere er dygtige, opsøgende og værdiskabende. Vi arbejder med udgangspunkt i princippet noget-for-noget og øger bankens indtjening. Ved udgangen af strategiperioden har vi et

strategisk mål om en egenkapitalforrentning i niveauet 10 pct. – baseret på et normaliseret nedskrivningsniveau. Målsætningen blev fastsat med udgangspunkt i et negativt rentemiljø.

I 2022 var egenkapitalforrentningen 14,8 pct.

Større konkurrencekraft – effektiv bank

Vi prioriterer bankens indsatser og nedbringer omkostningerne. Vi optimerer arbejdsgange og processer for at reducere tidsforbruget, højne kvaliteten og nedbringe svartiden på kundeleverancer. Som en ordentlig og ansvarlig bank har vi altid fokus på compliance, herunder it-sikkerhed. Ved udgangen af strategiperioden har vi et strategisk mål om en omkostningsprocent i niveauet 60 pct.

I 2022 var omkostningsprocenten 55,5 pct.

Bankens værditilbud

Sydbanks værditilbud er centreret om værdiskabende rådgivning med udgangspunkt i kundens behov. Vi spørger derfor: 'Hvad kan vi gøre for dig?' og yder rådgivning i øjenhøjde ud fra den enkeltes behov og efterspørgsel efter bankens produkter og services.

Værditilbuddet, herunder at yde den rette rådgivning, tager afsæt i værdisætningen: 'Dygtighed og relationer skaber værdi'. Bankens dygtige medarbejdere er tæt på kunderne og forstår deres behov. Banken har en organisation, som sikrer høj tilgængelighed og let adgang til beslutninger, så vi kan handle hurtigt. Det skaber værdi for vores kunder, at banken er enkel og ligetil at samarbejde med.

Sydbank har en unik position og størrelse i den danske bankverden, hvor banken både kan være tæt på kunderne og udnytte stordriftsfordele. Sydbank ønsker at lave bankforretninger, der er fordelagtige for både banken og bankens kunder – det kalder vi sundt købmandskab.

Bankens kunder

Det er bankens mål at have en diversificeret kundeportefølje med kun få store engagementer og en spredning på brancher, der i videst muligt omfang afspejler den danske erhvervsstruktur. Bankens kundeportefølje kan opdeles i segmenterne: erhvervskunder, Private Banking- og privatkunder samt institutionelle kunder.

Særligt overfor rygraden af dansk erhvervsliv – de mellemstore og større virksomheder – har Sydbank formået at opbygge relationer og har skabt en ekspertise blandt bankens medarbejdere, som giver banken en stærk position som fullservice erhvervs- og rådgivningsbank, der tilbyder en bred vifte af professionelle finansieringsløsninger tilpasset den enkelte virksomheds behov.

Banken ønsker primært en fortsat tilgang af kunder med følgende profiler:

  • Mellemstore eller større virksomheder i SMV-segmentet med vækstpotentiale
  • Privatkunder med en sund økonomi
  • Unge kunder med et forventet potentiale
  • Formuende privatkunder

Tilfredse kunder

Sydbank driver bank med løftet om, at kunderne altid kan have tillid til, at vi yder værdiskabende rådgivning. Vi tager ikke tilliden for givet og følger derfor sektormålingerne af kundetilfredsheden indenfor Erhverv, Private Banking og Privat. Målingerne, der udføres af Aalund, Prospera og EPSI, giver os mulighed for at afdække, hvordan vi bliver en endnu bedre bank for vores kunder. I 2022 placerer vi os i forhold til sammenlignelige banker i Danmark som vist i figuren nedenfor.

Gruppen af sammenlignelige banker består af: Danske Bank, Jyske Bank, Nordea, Spar Nord og Nykredit Bank. Spar Nord indgår kun ved Privat og Erhverv.

Privatkundernes tilfredshed med Sydbank er ikke på det ønskede niveau. I 2022 har vi derfor igangsat en række tiltag for at forbedre kundetilfredsheden. Alle privatkunder tilbydes nu en fast rådgiver i filialen tættest på deres bopæl. Vi har igangsat egne løbende målinger af privatkundernes tilfredshed med Sydbank. Målingerne giver os mulighed for at følge udviklingen lokalt i bankens filialer og handle på de tilbagemeldinger, som kunderne løbende giver os.

Samarbejdspartnere

Sydbank har en række samarbejdspartnere for at sikre vores kunder konkurrencedygtige kvalitetsprodukter. På realkreditområdet er de primære samarbejdspartnere Totalkredit og DLR Kredit og på livsforsikringsområdet Letpension og PFA. På skadesforsikringsområdet samarbejder banken med Alm. Brand Forsikring.

Ide- og forretningsgrundlag

Erhverv

Sydbank vil være den foretrukne samarbejdspartner for mellemstore og større virksomheder i Danmark. Denne position opnås ved at opbygge og fastholde værdiskabende og nære relationer til vores erhvervskunder.

Erhvervskunder betjenes som udgangspunkt i et af bankens områdehovedkontorer eller i særlige erhvervsfilialer. Bankens primære kundesegmenter indenfor erhverv er mellemstore og større virksomheder med udviklingspotentiale, som vil kunne drage nytte af det brede udvalg af produkter i banken. Erhvervskunderne inddeles i 5 kundesegmenter og betjenes af:

  • Corporate Corporate & Institutional Banking
  • Større erhverv Erhvervscenter
  • Mellemstore erhverv Erhvervsafdeling
  • Lokal erhverv Privatafdeling med lokal erhverv
  • Landbrug Landbrugscenter

Som erhvervskunde i Sydbank får man adgang til produkter og specialister tilpasset ens behov. Vi har 4 løfter til vores erhvervskunder: Personlig rådgivning, samarbejdsplan, adgang til specialister og et strategikompas om fremtiden. Bankens erhvervskunder modtager professionel rådgivning fra en personlig rådgiver, der kender den enkelte virksomheds situation og planer for fremtiden. Den personlige rådgiver sammensætter et team af dygtige specialister efter behov og udarbejder sammen med kunden en plan for det fremadrettede samarbejde. Kunden tilbydes også et strategikompas med henblik på at sparre om virksomhedens nøgletal og udviklingspotentiale.

Som én af landets største erhvervsbanker kan Sydbank tilbyde en bred vifte af professionelle finansieringsløsninger tilpasset den enkelte virksomheds behov. Vores erhvervskunder har, via bankens filialer i Tyskland samt internationale partnerbanker, adgang til effektive internationale kommercielle bankydelser, herunder betalingsformidling og cash management-løsninger. Til erhvervskunder, der har international handel, kan Sydbank endvidere tilbyde rådgivning indenfor Trade Finance.

Leasing

Sydbank Leasing tilbyder leasingløsninger til erhvervsvirksomheder. Rullende materiel, entreprenørmateriel og produktionsudstyr er blandt de aktiver, kunderne kan lease hos Sydbank Leasing.

Sydbank Leasing er landsdækkende med hovedkontor i Aabenraa og egen salgsorganisation, der samarbejder tæt med Sydbanks filialer.

Private Banking

Private Banking tager afsæt i et ønske om at yde kompetent og relevant rådgivning i alle livets faser. Kundens livsmål er omdrejningspunktet for den tilbudte rådgivning og har fokus på formueoptimering og investering. Vi bygger derfor på den langvarige og værdiskabende relation med den enkelte kunde.

Sydbanks Private Banking-koncept tilbydes formuende privatkunder med en nærmere fastsat investerbar formue eller husstandsindkomst. Til de mest velhavende kunder tilbyder vi, som en overbygning til Private Banking-konceptet, Sydbanks Private Banking Elite-koncept.

Der er en fysisk Private Banking- og investeringsafdeling i hvert af bankens 13 decentrale områder. Kunden rådgives af en dedikeret Private Banker, der trækker på et hold af specialister, der målrettet samles om den enkelte kunde alt efter dennes behov. Det samlede hold rådgiver om såvel optimering af kundens formueforhold i relation til pension, investering og løbende finansielle forhold.

Investering er vigtig for Private Banking-kunder. Derfor får kunderne adgang til investeringsunivers, investeringsrapporter, nyheder og analyser. Sydbank har i mange år arbejdet målrettet på investeringsområdet og fokuserer primært på personlig og individuel rådgivning af bankens kunder. Graden af investeringsrådgivning afhænger generelt af kundens investeringspræferencer.

Kapitalforvaltning

Sydbank tilbyder rådgivning og kapitalforvaltning til blandt andet investeringsforeninger, pensionspuljer, fonde og institutionelle kunder. Derudover tilbydes formuende kunder forvaltning af deres kapital gennem individuelle porteføljemanagementaftaler, hvor kunden får tilknyttet 2 porteføljemanagere, som er ansvarlige for kundens portefølje. Banken tilbyder desuden investeringsplejeprodukter til de forskellige kundesegmenter. Banken samarbejder på investeringsforeningsområdet med en række underleverandører, fx Sydinvest, BankInvest, Sparinvest, ValueInvest og Maj Invest.

Markets

Markets tilbyder rådgivning og stiller priser indenfor obligationer, aktier og valuta samt varetager egentlige market maker-forpligtelser. Markets servicerer institutionelle kunder, centralbanker, kapitalforvaltere, udenlandske kunder, større kunder, pengeinstitutter samt Sydbanks decentrale investeringscentre og -afdelinger. Markets er endvidere primary dealer i danske realkreditobligationer, og bankens samarbejdspartnere på realkreditområdet er primært Nykredit, DLR Kredit, Realkredit Danmark, Jyske Realkredit og Nordea Kredit.

Privat

Sydbank er en bank for privatkunder, der værdsætter god rådgivning af deres privatøkonomi. Vi tror på langvarige relationer med vores kunder – relationer, der er med til at give indsigt og forståelse for vores privatkunder.

Bankens privatkunder tilknyttes en personlig rådgiver i en fysisk filial tæt på kundens bopæl, medmindre kunden aktivt vælger at få rådgivning gennem Sydbanks digitale filial – Rådgivning Online.

Sydbank er en bank – helt enkelt. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen kan vi tilbyde vores privatkunder en fuld produktpalette på tværs af den daglige økonomi, pension, forsikring og realkredit. Det mener vi er med til at give konkurrencedygtige og tidssvarende løsninger til vores privatkunder.

Som privatkunde kan man kontakte Sydbank via mange kanaler. Vi er der, hvor kunden er, og er tilgængelige, når der er brug for os. Privatkunderne kan derfor komme i kontakt med en rådgiver alle ugens 7 dage. Sydbanks rådgivning til privatkunder er altid, uanset valg af kanal, kompetent og nærværende med udgangspunkt i kundens behov.

Rådgivning Online

Rådgivning Online er bankens bud på fremtidens digitale bankfilial. For de privatkunder, som ikke ønsker betjening i den klassiske bankfilial, er det muligt at blive tilknyttet Rådgivning Online, som tilbyder rådgivning, produkter og services som i den lokale filial – blot digitalt.

Organisation og selskabsledelse

Sydbanks ledelse forholder sig aktivt til corporate governance.

God selskabsledelse anses af Sydbanks bestyrelse og direktion som en grundforudsætning for at kunne indfri bankens finansielle og ikke-finansielle målsætninger og opretholde en god dialog og et godt forhold til såvel interne som eksterne interessenter.

Banken forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse. Som SIFI-bank offentliggør Sydbank den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse på bankens hjemmeside. Bestyrelsens samlede stillingtagen til anbefalingerne fremgår af Sydbanks redegørelse vedrørende god selskabsledelse. Læs mere på sydbank.dk/omsydbank/ investor-relations/corporate-governance.

Sydbanks bestyrelse forholder sig også til Finansrådets ledelseskodeks og følger alle 12 anbefalinger. Bankens samlede stillingtagen til Finansrådets ledelseskodeks kan ses på sydbank. dk/omsydbank/investor-relations/corporate-governance.

Sydbanks ledelse varetages af:

  • Generalforsamlingen
  • Repræsentantskabet
  • Bestyrelsen
  • Direktionen

Aktionærerne

Sydbank anser en god og løbende dialog med aktionærerne for vigtig, så investorer opnår indsigt i bankens strategi, forretningsmodel og resultater.

Sydbank deltager i investorpræsentationer, investorkonferencer og roadshows, hvor institutionelle investorer har mulighed for at indgå i dialog med ledelsen og få indblik i bankens udvikling. Alle bankens aktionærer har løbende mulighed for at danne sig et fyldestgørende billede af Sydbank via bankens hjemmeside, sydbank.dk. Her kan aktionærerne løbende læse bl.a. selskabsmeddelelser, delårs- og årsrapporter.

Generalforsamlingen

Aktionærernes ret til at stemme udøves på generalforsamlingen. Sydbank forholder sig til anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse ved tilrettelæggelsen af bankens generalforsamling. Sydbanks vedtægter indeholder bestemmelser om indkaldelse til generalforsamlingen, adgang til at stille forslag samt møde- og stemmeret. Bankens vedtægter kan ses på sydbank.dk/omsydbank.

For at vedtage forslag om vedtægtsændring samt forslag om bankens opløsning og/eller sammenslutning med andre selskaber kræves, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital er repræsenteret på generalforsamlingen, samt at forslaget vedtages med mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital.

Hvis der på generalforsamlingen ikke er repræsenteret mindst 2/3 af den stemmeberettigede selskabskapital, men forslaget har opnået mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital, kan forslaget vedtages på en ny generalforsamling med den nævnte kvalificerede majoritet af de afgivne stemmer. Dette kan ske uden hensyn til, hvor stor en del af den stemmeberettigede selskabskapital der er repræsenteret. Er forslaget til vedtægtsændring fremsat af repræsentantskabet eller bestyrelsen, kan det endeligt vedtages på en enkelt generalforsamling med mindst 2/3 af både de afgivne stemmer og den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital.

Sydbank har en stemmeretsbegrænsning, der betyder, at den enkelte kapitalejer på egne vegne højst kan stemme med 20.000 kapitalandele.

Selskabskapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse forhøjes ad en eller flere omgange med indtil 59.676.320 kr. Bemyndigelsen gælder indtil 1. marts 2026. Ved udvidelse af selskabskapitalen i henhold til denne bemyndigelse gælder, at forhøjelse kan ske uden fortegningsret for bankens hidtidige kapitalejere, hvis den sker i fri tegning til markedskurs eller ved konvertering af gæld.

Bestyrelsen blev på selskabets ordinære generalforsamling 24. marts 2022 bemyndiget til at erhverve aktier for samlet op til 10 pct. af bankens aktiekapital. Erhvervelsen af aktier skal ske til en pris, der ikke afviger mere end 10 pct. fra den på Nasdaq Copenhagen noterede kurs på erhvervelsestidspunktet. Bemyndigelsen er gældende indtil næste ordinære generalforsamling 23. marts 2023.

Repræsentantskabet

Bankens repræsentantskab vælges af generalforsamlingen. Generalforsamlingen fastsætter det samlede antal repræsentantskabsmedlemmer og fordeling på geografiske områder efter bestyrelsens indstilling.

Repræsentantskabet vælger bestyrelsens medlemmer og fastsætter disses honorarer.

Repræsentantskabet har pligt til at virke for bankens trivsel samt efter bedste evne at repræsentere banken og bistå bestyrelsen og direktionen.

Repræsentantskabets medlemmer vælges for 3 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, der vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer. De repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Hvis antallet af repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer kommer under 6, skal repræsentantskabet snarest supplere antallet til mindst 6.

Banken har ingen aldersbegrænsning for bestyrelsesmedlemmer i vedtægterne. Et repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem kan højst være bestyrelsesmedlem i 12 år.

Bestyrelsen holder minimum 11 ordinære møder om året. Herudover afholdes et årligt strategiseminar, ligesom der gennemføres 2 årlige uddannelsesdage.

Bestyrelsen foretager årligt en selvevaluering, hvor bestyrelsens arbejde og resultater bliver vurderet.

Ved evalueringen fastlægges ud fra bankens forretningsmodel, hvilke kompetencer der er behov for i bestyrelsens arbejde. I forlængelse heraf vurderes, hvilke kompetencer der er til stede med henblik på at identificere behov for at tilføre bestyrelsen yderligere kompetencer.

Evalueringen foretages af Nomineringsudvalget og hvert 3. år med ekstern bistand. Konklusionerne af Nomineringsudvalgets arbejde forelægges til drøftelse i den samlede bestyrelse.

Bestyrelsens selvevaluering for 2022 er gennemført. Processen for gennemførelse af selvevalueringen bestod af 6 arbejdstrin, se figuren nedenfor. Med afsæt i Sydbanks forretningsmodel er hovedkonklusionerne følgende:

  • Arbejdet i bestyrelsen fungerer tilfredsstillende
  • Der er et godt samarbejde samt et højt motivationsniveau og engagement
  • Kompetencemæssigt vurderes bestyrelsen at være inddækket

Bestyrelsens øvrige ledelseshverv fremgår af side 150-155.

Bestyrelsesudvalg

Sydbanks bestyrelse har nedsat 5 udvalg, der fører tilsyn med særlige områder eller forbereder sager, som efterfølgende behandles i den samlede bestyrelse:

  • Revisionsudvalg
  • Risikoudvalg
  • Lønudvalg
  • Nomineringsudvalg
  • Digitaliseringsudvalg

Udvalgenes kommissorier kan læses på sydbank.dk/organisation, hvor der ligeledes er en introduktion til medlemmerne og deres kompetencer.

Organisation og selskabsledelse

Revisionsudvalget

Revisionsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-, revisions- og sikkerhedsmæssige forhold, herunder forhold som bestyrelsen, den interne revision, Revisionsudvalget eller den eksterne revision ønsker gennemgået.

Revisionsudvalget følger op på, at svagheder i de interne kontroller, som konstateres af den interne revision eller den eksterne revision, udbedres, samt at væsentlige fejl og mangler i årsregnskabet korrigeres. Revisionsudvalget følger endvidere op på bankens efterlevelse af påbud fra Finanstilsynet.

Revisionsudvalget overvåger processen for regnskabsaflæggelse, herunder den anvendte regnskabspraksis, og tager stilling til væsentlige regnskabsmæssige skøn mv., før års- og delårsregnskaber forelægges bestyrelsen.

I 2022 holdt Revisionsudvalget 6 møder.

Tidl. koncerndirektør Søren Holm er af bestyrelsen udpeget som det bestyrelsesmedlem, der besidder særlige kvalifikationer indenfor regnskab og revision. Søren Holm har særlige kompetencer indenfor blandt andet økonomistyring, regnskab, risikoog kreditstyring, ESG, revision og governance.

Udvalget består af tidl. koncerndirektør Søren Holm (formand), adm. direktør Jacob Chr. Nielsen, adm. direktør Gitte Poulsen og erhvervsrådgiver Carsten Andersen.

Risikoudvalget

Risikoudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

Risikoudvalget skal give bestyrelsen et overblik over koncernens faktiske risikobillede og forberede fastlæggelsen af koncernens overordnede risikoprofil og risikostrategi, herunder de risici der knytter sig til koncernens forretningsmodel.

Risikoudvalget skal endvidere forholde sig til koncernens interne proces for risikoidentifikation og sammenhængen til risikorapporteringen og opgørelsen af koncernens solvensbehov. Risikoudvalget orienteres løbende om modeller og målemetoder bag koncernens kapitalstyring, herunder udvikling i og forventninger til regulative krav.

Risikoudvalget påser, at bestyrelsens politikker og retningslinjer indenfor risikoområdet er implementeret og fungerer effektivt i koncernen.

Koncernens risikoansvarlige skal bistå udvalget med information og deltage i udvalgets møder med henblik på at drøfte koncernens risikostyring.

I 2022 holdt Risikoudvalget 4 møder.

Udvalget består af tidl. kreditdirektør Henrik Hoffmann (formand), tidl. adm. direktør Janne Moltke-Leth, advokat Jon Stefansson og tidl. adm. direktør og managing director Lars Mikkelgaard-Jensen.

Lønudvalget

Lønudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 1 møde om året.

Lønudvalget ajourfører bankens lønpolitik og tager stilling til, hvilke funktioner i banken der er omfattet af begrebet "væsentlige risikotagere". Ved ændringer vedtaget af bestyrelsen, forelægges lønpolitikken på generalforsamlingen til godkendelse. Lønudvalget følger op på, at den gældende lønpolitik overholdes.

Lovgivningen pålægger Lønudvalget at føre kontrol med lønforhold, at foretage vurderinger og kontroller af bankens lønprocesser og påse, at anvendelse af variabel løn sker efter reglerne i lønpolitikken og lovgivningen.

Lønudvalget udarbejder endvidere indstillingen til bestyrelsen om repræsentantskabsmedlemmernes honorering.

I 2022 holdt Lønudvalget 2 møder.

Udvalget består af adm. direktør Gitte Poulsen (formand), advokat Jon Stefansson og kreditkonsulent Jørn Krogh Sørensen.

Nomineringsudvalget

Nomineringsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder om året.

Nomineringsudvalget har til opgave at foretage ledelsesevaluering og skal herudover identificere og beskrive de kompetencer, der kræves i bankens bestyrelse, og vurdere om de er til stede.

Udvalget støtter bestyrelsen ved rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer og sikrer ajourføring af bankens mangfoldighedspolitik, der beskriver de kvalifikationer og kompetencer, der skal være til stede i bestyrelsen. Endvidere opstiller udvalget måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen.

I 2022 holdt Nomineringsudvalget 3 møder. Årets 2. og 3. udvalgsmøde blev af tidsmæssige årsager slået sammen.

Mødedeltagelse/antal møder – Sydbanks bestyrelsesmedlemmer

2022 Bestyrelse Revisions
udvalg
Risiko
udvalg
Løn
udvalg
Nominerings
udvalg
Digitaliserings
udvalg
Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) 22/23 4/4 6/6
Jacob Chr. Nielsen (næstformand) 22/23 6/6 3/3
Janne Moltke-Leth 21/23 4/4 3/3
Susanne Schou 23/23 3/3 6/6
Gitte Poulsen 22/23 6/6 2/2
Jon Stefansson 23/23 4/4 2/2
Søren Holm 23/23 6/6 6/6
Henrik Hoffmann 21/23 4/4
Carsten Andersen 23/23 6/6
Kim Holmer – udtrådt 5/5
Jarl Oxlund 22/23 6/6
Jørn Krogh Sørensen 23/23 2/2
Pia Wrang – indtrådt 17/18

(mødedeltagelse/antal møder)

Udvalget består af tidl. adm. direktør Janne Moltke-Leth (formand), adm. direktør Jacob Chr. Nielsen og underdirektør Susanne Schou.

Digitaliseringsudvalget

Digitaliseringsudvalget refererer til bestyrelsen og holder minimum 4 møder årligt.

Digitaliseringsudvalget har bemyndigelse til at gennemgå, undersøge og analysere de væsentlige digitaliseringstiltag i den finansielle sektor set i forhold til mulighederne for Sydbank.

Digitaliseringsudvalget har til opgave at rådgive om bankens langsigtede strategiske digitalisering og drøfte udvalgte og planlagte initiativer.

I 2022 holdt Digitaliseringsudvalget 6 møder.

Udvalget består af underdirektør Susanne Schou (formand), tidl. adm. direktør og managing director Lars Mikkelgaard-Jensen, tidl. koncerndirektør Søren Holm og kredsformand Jarl Oxlund.

Direktionen

Direktionen ansættes af bestyrelsen og består af 3 medlemmer: administrerende direktør Karen Frøsig, bankdirektør Bjarne Larsen og bankdirektør Jørn Adam Møller.

Direktionen udgør den øverste daglige ledelse i banken, der arbejder efter de retningslinjer og instrukser, bestyrelsen har givet direktionen. Arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen er beskrevet i forretningsordenen for bestyrelsen. Direktionen deltager uden stemmeret i repræsentantskabets og bestyrelsens møder.

Se mere på sydbank.dk/omsydbank/organisation.

Direktionens øvrige ledelseshverv fremgår af side 156-157.

Ledelsesaflønning

Bankens lønpolitik fastlægges af bankens bestyrelse og beskriver Sydbanks holdninger til aflønning og anvendelse af variable løndele. Bestyrelsen har ansvaret for at foretage eventuelle og nødvendige tilpasninger af lønpolitikken og derefter forelægge den reviderede lønpolitik til beslutning for generalforsamlingen.

Lønpolitikken skal sikre passende rammer for at kunne tiltrække, motivere og fastholde bankens ledelse og medarbejdere.

Bestyrelsen fastsætter indenfor rammerne af lønpolitikken den samlede løn til direktionen, herunder også eventuelle fratrædelsesvilkår.

Lønpolitikken gælder for Sydbank-koncernen.

Aflønning af bestyrelsen og direktionen fremgår af årsrapportens noteoplysninger samt af en årlig vederlagsrapport, der forelægges generalforsamlingen til en vejledende afstemning.

Se mere på sydbank.dk/omsydbank/undersider/loenpolitik.

En ordentlig bank

Tillid til finanssektoren er essentiel for vækst i samfundet. Sydbank er en af Danmarks største banker, og med status som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) indebærer vores rolle i samfundet et ansvar for at bidrage positivt til samfundets udvikling.

Den klassiske forretningsmodel for pengeinstitutter består i at foretage en optimal risikostyring, når korte indlån omdannes til lange udlån. Dette er fortsat grundlaget for Sydbanks forretningsmodel, som er nærmere beskrevet på side 32.

Gennem ordentlighed og rettidige dispositioner vil vi fastholde en velfungerende og solid bank, der tager aktivt medansvar for den finansielle stabilitet i det danske samfund. Bankens politikker sikrer et grundlag for god governance omkring bæredygtige dispositioner i relation til miljø, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder samt antikorruption og bestikkelse.

Se Sydbanks politikker på sydbank.dk/omsydbank/investorrelations/corporate-governance.

Overblik over vores interessenter

Vores interessenter

Sydbanks eksistens og udvikling er afhængig af dialog og samspil med vores interessenter i vores egen organisation, på markedet og i det omkringliggende samfund. Gennem tætte relationer og dialog med vores væsentligste interessenter kan vi i højere grad opnå et indblik i, hvordan vi udvikler os indenfor bæredygtighed og styrker vores bidrag til den bæredygtige omstilling.

Sydbank støtter lokalt

Lokal forankring og opbygning af langvarige relationer i lokalsamfundene er en vigtig del af Sydbanks forretningsmodel. Derfor er lokal forankring også et bærende element i forhold til vores arbejde med sponsorater, partnerskaber og fondsdonationer. Yderligere information om arbejdet med fondsdonationer findes på sydbank.dk/omsydbank/sponsor og sydbank.dk/omsydbank/fonde.

Risikoorganisering

Sydbank har en formel risikoorganisation, der består af en række risikoudvalg samt en risikoansvarlig med direkte reference til direktionen. Den risikoansvarlige overvåger, at risikostyringen i koncernen sker på betryggende vis og opfylder kravene i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Risikoudvalgene ledes af et medlem af direktionen med den risikoansvarlige som fast medlem.

Risikoudvalgene identificerer, overvåger og vurderer risici indenfor de enkelte risikoområder og vurderer løbende de modeller og principper, der anvendes til styring af risici. Udvalgene påser, at risikostyring i koncernen sker i overensstemmelse med de af bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer.

For yderligere uddybning henvises til "Noter – Risikostyring" på side 132.

Compliance

Compliance er et uafhængigt område med direkte reference til direktionen. Bankens Data Protection Officer (DPO) er tilknyttet området. For information om DPO'en henvises til side 45.

Compliance kontrollerer og vurderer ud fra en risikobaseret tilgang, om bankens forretningsområder har effektive procedurer til at overholde lovgivning og interne regler.

Formålet er at minimere bankens compliancerisici, hvorved forstås risikoen for økonomiske tab, omdømmetab eller myndighedssanktioner som følge af manglende overholdelse af regler. For hver kontrol og vurdering Compliance gennemfører, rapporteres konklusionen til fagområdets ledere, som er ansvarlige for at udbedre eventuelle konstaterede fejl eller mangler, herunder tilrette mangelfulde systemer og procedurer. Compliance følger både op på de udarbejdede kontroller, og om behørige tiltag er iværksat. Compliance rapporterer kvartalsvis til bankens bestyrelse og direktion om sine væsentligste aktiviteter.

Sydbank har etableret et Complianceudvalg, som drøfter aktuelle compliancerisici samt tiltag til implementering af lovgivningsmæssige krav. Bankens risikoansvarlige direktionsmedlem er formand for udvalget. Udvalget består derudover af relevante områdedirektører (eller disses repræsentanter) samt bankens DPO.

Alle relevante medarbejdere i Sydbank gennemfører løbende obligatorisk uddannelse i udvalgte emner, som har til formål at sikre kendskab til de grundsten, der er med til at sikre ordentlighed og compliance i banken.

Compliance er endvidere ansvarlig for, at nye produkter og tjenesteydelser bliver risikovurderet. Sydbanks produktgodkendelsesprocedurer er nærmere beskrevet på side 47.

Intern revision

For at opnå en objektiv og uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden, effektiviteten og kvaliteten af Sydbanks interne kontroller har banken etableret en intern revision med reference til bankens bestyrelse.

Intern revision foretager revision med fokus på bl.a. de væsentligste områder af bankens compliance og risikostyring. Herudover tilser intern revision, at koncernen har en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, at der er forretningsgange og interne kontroller for de væsentligste aktivitetsområder, at ledelsens krav om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgange og efterleves, og at der er betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

ESG-governance

Som en af Danmarks største banker har vi et ansvar for at bidrage positivt til samfundets udvikling, så vi sammen kan sikre fremtidige generationer en mere bæredygtig fremtid. Det ansvar tager vi alvorligt.

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, såkaldte ESG-forhold, indgår sammen med bæredygtighed som et selvstændigt strategisk initiativ i Sydbanks strategi for 2022-2024.

En ordentlig bank

Vi har derfor fokus på at indarbejde ESG og bæredygtighed i bankens produkter og processer. Strategien er nærmere beskrevet på side 34.

5 strategiske fokusområder

For Sydbank handler bæredygtighed om at gøre noget, fordi det er det rigtige at gøre, og fordi det naturligt kan integreres i bankens forretning. Sydbank fokuserer på 5 strategiske fokusområder, hvor vi vurderer, at vi kan gøre den største forskel. Banken har opsat målsætninger til de 5 strategiske fokusområder.

Sydbanks politik for ESG og bæredygtighed sætter den overordnede ramme for bankens arbejde med ESG og bæredygtighed. Bankens 5 strategiske fokusområder er nærmere beskrevet i politikken.

Alle relevante medarbejdere i Sydbank gennemfører løbende obligatorisk uddannelse i bæredygtighed. Uddannelsen giver indblik i og viden om bæredygtighed i den finansielle sektor og Sydbanks arbejde med ESG og bæredygtighed. Udover uddannelsen i bæredygtighed gennemfører bankens medarbejdere løbende uddannelser, der understøtter en ordentlig bank. Sydbank har sat en målsætning for gennemførelsesprocenterne, som er nærmere beskrevet på side 55.

Organisering og styring

Bestyrelsen er ansvarlig for bankens strategi og målsætninger for ESG og bæredygtighed. Derfor er der krav om, at kompetencer eller praktisk erfaring med ESG og bæredygtighed skal være til stede i bestyrelsen og bestyrelsens Revisionsudvalg.

Direktionen har ansvaret for bankens arbejde med ESG og bæredygtighed og har i praksis uddelegeret dette ansvar til Sydbanks ESG-Forum, der består af Sydbanks administrerende direktør samt områdedirektører (eller disses repræsentanter) fra de relevante områder i banken. Forummet sikrer dialog og sparring om målsætninger for de 5 strategiske fokusområder og prioriterer herudover igangsættelsen af aktiviteter indenfor ESG og bæredygtighed.

Det daglige arbejde med ESG og bæredygtighed foregår i bankens fag- og forretningsområder. Arbejdet favner bredt, og derfor er der nedsat en ESG-arbejdsgruppe med fokus på sparring og videndeling på tværs af bankens områder. I gruppen deltager relevante medarbejdere, der til dagligt arbejder med ESG og bæredygtighed i bankens fag- og forretningsområder. Koordinering af det daglige arbejde, herunder opfyldelse af bankens lovoverholdelse og rapporteringsforpligtelser, foregår i området Sekretariat, strategi & ESG.

Sydbank deltager i arbejdsgrupper på tværs af den finansielle sektor for at fremme en fælles forståelse og fortolkning af arbejdet med bæredygtighed i sektoren, men også for at skabe gennemsigtighed og sammenlignelighed i rapporteringen om ESG-forhold og i rapporteringen af lovmæssige krav. Her kan bl.a. nævnes, at Finans Danmark har oprettet flere arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med bæredygtighed i finanssektoren. Som medlem af Finans Danmark deltager Sydbank aktivt i arbejdsgrupper vedrørende ESG og opgørelse af CO₂e-aftryk samt arbejdsgrupper vedrørende bæredygtig regulering og rapportering, bæredygtig finans og bæredygtige investeringer. Sydbank deltager yderligere i en ESG-arbejdsgruppe i regi af Landsdækkende Banker.

Bæredygtige tilslutninger

For at styrke Sydbanks arbejde med ESG og bæredygtighed følger banken en række internationale og nationale initiativer, principper og retningslinjer. Et udpluk af disse beskriver vi nedenfor.

Finans Danmark er en af de væsentligste interesseorganisationer for Sydbank. Finans Danmark har oprettet Forum for Bæredygtig Finans, der har udgivet 20 anbefalinger til, hvordan finanssektoren kan bidrage til den bæredygtige omstilling. Som medlem af Finans Danmark er det vores ambition at følge anbefalingerne rettet mod finanssektoren.

Sydbank har siden 2020 været medlem af FN's Global Compact, og Sydbank har derfor forpligtet sig til at overholde de 10 principper i Global Compact samt rapportere på overholdelsen af principperne på årlig basis.

Sydbank har siden 2020 været tilsluttet FN's principper for ansvarlig bankdrift, og Sydbank har dermed forpligtet sig til at inkorporere de 6 principper for ansvarlig bankdrift indenfor en periode på 4 år samt forpligtet sig til løbende at rapportere på sine fremskridt. Se Sydbanks rapportering på integrationen af principperne på sydbank.dk/omsydbank under fanen ESG og bæredygtighed.

Sydbank følger og støtter herudover FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og ILO's arbejdsmarkedskonventioner om værdige forhold for arbejdstagere.

Databehandling og informationssikkerhed

Vi arbejder løbende på at sikre, at vi efterlever gældende regler for informationssikkerhed og databeskyttelse, herunder også i forhold til persondata. Vores kunder skal kunne stole på, at vi behandler deres data og oplysninger fortroligt, forsvarligt og sikkert.

Databeskyttelse

Sydbank har en GDPR-afdeling, der analyserer bankens behandlingsaktiviteter med henblik på hele tiden at forbedre og optimere vores processer for at undgå fejl. Afdelingen står for den daglige drift til bl.a. beskyttelse og overholdelse af vores kunders rettigheder.

For at sikre at Sydbank overholder persondatareglerne, gennemfører alle relevante medarbejdere med passende intervaller obligatorisk uddannelse i håndteringen af persondata i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

På sydbank.dk/persondata oplyser vi, hvordan Sydbank behandler personoplysninger.

Data Protection Officer

Sydbank følger databeskyttelsesforordningen, som indeholder krav til, hvordan virksomheder opbevarer og behandler persondata. I den forbindelse har Sydbank udpeget en Data Protection Officer (DPO), som er tilknyttet Compliance.

DPO'ens opgaver er at rådgive Sydbank indenfor persondataområdet samt kontrollere og vurdere bankens efterlevelse af de persondataretlige regler. Derudover har DPO'en rollen som kontaktperson for både Datatilsynet og de personer, Sydbank har registreret oplysninger om.

Sydbanks DPO rapporterer kvartalsvis til bankens bestyrelse og direktion. Rapporterne og det aktuelle risikobillede i forhold til databeskyttelsesforordningen behandles i bankens Complianceudvalg.

Politik for dataetik

Sydbanks politik for dataetik skal sikre, at vi overholder gældende lovgivning og opfattes som en respekteret, kompetent og ordentlig samarbejdspartner. Kunder og omverden skal have tillid til Sydbanks behandling og opbevaring af data.

Sydbanks politik for dataetik tager udgangspunkt i de personoplysninger, vi opbevarer og behandler, men politikken gælder også for øvrige data, Sydbank behandler. Politik for dataetik beskriver bankens arbejde med dataetik, herunder

bankens tilgang til god dataetik og de principper, der er gældende for en etisk, ansvarlig og gennemsigtig behandling af data.

Alle medarbejdere i Sydbank har et ansvar for, at Sydbank behandler data etisk korrekt. Det daglige arbejde med dataetik foregår i bankens fag- og forretningsområder, og arbejdet med dataetik er operationaliseret gennem interne politikker og forretningsgange. Vi sørger løbende at forbedre vores databehandling, og herudover samarbejder vi med myndigheder på området.

Informationssikkerhed

Cyberangreb er en trussel mod vores forretning og mod samfundets stabilitet, da stort set alle bankens forretninger involverer it. Derfor prioriteres informationssikkerhed højt.

I Sydbank håndterer vi informationssikkerhed på en måde, der sikrer, at vi efterlever lovgivningen og implementerer anbefalede foranstaltninger. Herudover styrker vi løbende den operationelle sikkerhed, hvor vi har fokus på at besværliggøre og forhindre, at fjendtligsindede får adgang til vores systemer. De væsentlige risici for it-nedbrud og cyberkriminalitet minimeres gennem efterlevelse af Sydbanks interne politik for beredskab, interne politik for it-risikostyring og interne politik for itsikkerhed. For at være godt rustet mod et brud på sikkerheden, har Sydbank en operationel beredskabsplan, der bl.a. indeholder retningslinjer for genetablering af tabt data og tilgængelighed.

Sydbank deltager i Nationalbankens Threat Intelligence Based Ethical Red-teaming (TIBER-DK), som er et testforløb, der skal afprøve de essentielle dele af den finansielle infrastruktur. TIBER-DK har til formål at øge den finansielle sektors cyberrobusthed og fremme den finansielle stabilitet.

For at styrke bankens cyberrobusthed gennemfører alle relevante medarbejdere i Sydbank årligt obligatorisk uddannelse i temaer indenfor informationssikkerhed. Temaerne omfatter bl.a. metoderne brugt af kriminelle og oplysninger om, hvordan medarbejderne skal reagere i tilfælde af brud på sikkerheden.

Vores indsats mod kriminalitet og korruption

Hvidvask og terrorfinansiering

I Sydbank har vi fokus på risikoen for, at banken kan blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering, og vi arbejder derfor løbende på at styrke vores foranstaltninger til bekæmpelse af denne risiko. For at sikre en fokuseret og effektiv indsats mod hvidvask og terrorfinansiering, har Sydbank skabt en stærk governancestruktur på dette område.

En ordentlig bank

Sydbank har udpeget en hvidvaskansvarlig i bankens direktion, som også er formand for bankens Hvidvaskudvalg. Hvidvaskudvalget drøfter bankens arbejde med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og består af områdedirektører (eller en af dem udpeget repræsentant) for afdelinger, som har arbejdsopgaver på hvidvaskområdet. Afdelingen AML Risikostyring, som ledes af den risikoansvarlige på hvidvaskområdet, rapporterer løbende til det hvidvaskansvarlige direktionsmedlem og Hvidvaskudvalget, når nye risici i banken identificeres. Rapporteringen inkluderer bl.a. den generelle status på området i banken og i samfundet. Afdelingen AML Risikostyring foretager også en række kontroller af, om banken følger både gældende lovgivning og egne forretningsgange. Afdelingen KYC Support sikrer, at tilstrækkelige foranstaltninger bliver gennemført til håndtering af de risici, AML Risikostyring har identificeret og vurderet.

Sydbank udarbejder hvert år en risikovurdering, hvor hvidvaskog terrorfinansieringsrisici identificeres og vurderes, så banken har et samlet overblik over, hvor banken kan blive misbrugt. På baggrund af konklusionerne i risikovurderingen har bestyrelsen vedtaget en politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt brud på sanktioner. Politikken ledsages af et tillæg med bankens risikotolerance på området. Politikken danner de overordnede rammer for de procedurer, forretningsgange, arbejdsbeskrivelser og kontroller, der skal minimere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Sydbank samarbejder konstruktivt med alle interessenter og myndigheder med henblik på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Banken deltager i relevante samarbejdsfora i regi af den finansielle sektor, herunder Finans Danmark, med henblik på at opnå viden om mistænkelige transaktioner og økonomisk kriminalitet.

I 2019 vedtog finanssektoren 6 adfærdsprincipper, der skal sikre en sund virksomhedskultur i forhold til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Sydbank følger fortsat adfærdsprincipperne, som har til formål at sikre en transparant og forbedret fællesindsats på området. Et af principperne går på, at vi skal kunne tåle at blive kigget i kortene. Sydbanks arbejde med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, herunder arbejdet med adfærdsprincipperne, er derfor nærmere beskrevet på sydbank.dk/omsydbank/aml.

For at mindske risikoen for, at banken bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering, gennemfører alle relevante medarbejdere i Sydbank årligt obligatorisk uddannelse i forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Ruslands invasion af Ukraine

I bestræbelserne på at forhindre at hvidvask og terrorfinansiering foretages via banken, overvåges alle transaktioner, og screening af udenlandske transaktioner foretages mod gældende sanktionslister fra EU, FN og OFAC. Et særligt fokusområde i 2022 har været krigen i Ukraine og de mange sanktioner, der i den forbindelse er pålagt Rusland. På trods af de massive sanktioner mod Rusland har Sydbanks eksisterende kunder opretholdt muligheden for at gennemføre transaktioner til og fra Rusland. Transaktionerne bliver dog kontrolleret inden gennemførsel for at sikre, at både Sydbank og kunderne overholder de gældende sanktioner. Der har endvidere været stor fokus på at sikre, at der ikke er handlet sanktionerede værdipapirer gennem Sydbank, ligesom der ikke er modtaget indskud fra russiske statsborgere.

Antikorruption og bestikkelse

Det danske samfund er kendetegnet ved en meget lav forekomst af korruption og bestikkelse. Da Sydbanks primære forretningsområde er Danmark, vil forekomsten af korruption og bestikkelse derfor også formodes at være lav. Risikoen for korruption og bestikkelse kan imidlertid aldrig udelukkes, hvorfor der i Sydbank er iværksat en række indsatser, der skal sikre, at bankens medarbejdere ikke udsættes for eller benytter sig af korruption og bestikkelse.

Sydbank tager afstand fra enhver form for korruption og bestikkelse, og banken accepterer ikke forekomsten heraf hverken i forhold til offentlige myndigheder, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere eller i øvrigt.

Indsatsen mod korruption og bestikkelse er forankret i en række politikker, som sammen med underliggende interne regler og procedurer er med til at sikre ordentlighed både i relation til kunder, myndigheder og samarbejdspartnere. For at tydeliggøre Sydbanks holdning og afstandtagen til korruption og bestikkelse, har vi i 2022 udarbejdet en særskilt politik for antikorruption og bestikkelse. Heri kan såvel medarbejdere som øvrige interessenter finde oplysninger om, hvilken adfærd der kan forventes af banken på området.

For at øge kendskabet til samt forebygge korruption og bestikkelse, gennemfører alle relevante medarbejdere i Sydbank obligatorisk uddannelse i complianceforhold, hvor bl.a. udvalgte emner indenfor sikring af antikorruption og bestikkelse bliver gennemgået.

Sydbanks whistleblowerordning

I Sydbank vil vi drive en forretning på et etisk og ansvarligt grundlag. Vi har derfor valgt at udvide vores lovpligtige interne whistleblowerordning til at være en portal, som både medarbejdere i Sydbank, men også eksterne parter, kan tilgå på Sydbanks hjemmeside. Her kan alle indberette potentielle lovovertrædelser eller tilsvarende væsentlige brud på Sydbanks værdigrundlag og adfærdskodeks.

Alle indberetninger behandles strengt fortroligt og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Whistleblowerordningen håndteres indledningsvist af en tredjepart – Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten – som foretager en screening af indberetninger, hvorefter disse sendes til behandling hos bankens compliancedirektør.

Ordentlighed på skatteområdet

Vi tager vores ansvar i relation til skatteindberetninger og -indbetalinger alvorligt, da skatteindbetalingerne er grundlaget for vores velfærdssamfund, og skatteområdet har høj væsentlighed både for bankens interessenter og bankens forretning. Det er vigtigt for Sydbank, at vores skattemæssige dispositioner kan forklares og forsvares i relation til vores interessenter. Sydbank har derfor bl.a. ikke aktiviteter i lande, der er omfattet af EU's eller OECD's liste over skattelylande.

Sydbank samarbejder og er i løbende dialog med Skattestyrelsen, bl.a. via Tax Governance-samarbejdet for at sikre ordentlighed i bankens arbejde på skatteområdet.

Sydbank har en skattepolitik, der fastsætter rammerne for bankens adfærd på skatteområdet i relation til egne forhold, kundernes forhold og forretningsforbindelsers forhold. Sydbanks bestyrelse har ansvaret for skattepolitikken.

Forbrugerbeskyttelse og produktstyring

Sydbank vil sikre, at vores kunder træffer deres valg på et oplyst grundlag og opnår den beskyttelse, de som forbrugere har krav på. Disse forbrugerbeskyttelseselementer er indarbejdet i bankens politikker og procedurer.

Sydbank bygger på relationer mellem mennesker, og her spiller tillid en stor rolle. Derfor har Sydbank produktgodkendelsesprocedurer og product governance-foranstaltninger på plads, så banken ikke anbefaler problematiske produkter til vores kunder. Løbende uddannelse og test i produktkendskab skal være med til at understøtte foranstaltningerne på området.

Bankens direktion godkender alle nye produkter og væsentlige ændringer af eksisterende produkter i overensstemmelse med lovgivningen. Grundlaget for godkendelsen er en beskrivelse af produktet og dets karakteristika ledsaget af en risikovurdering, som er udarbejdet af fagområderne Compliance og Risiko samt øvrige relevante aktører. Hvis risikovurderingen tilsiger det, foretages eventuelle nødvendige tilpasninger af produktet før lancering.

Kampen mod it-svindel

It-svindlere udnytter desværre alle muligheder for at franarre bankens kunder penge, og derfor gør Sydbank en stor indsats for at beskytte vores kunder og samfundet mod it-svindlere. Sydbank har en afdeling for svindel, der overvåger og stopper mistænkelige betalinger og netbank-indbrud, behandler sager om kortmisbrug samt leverer oplysninger i forbindelse med sager om bedrageri og anden kriminalitet. I diverse medier og på vores egne digitale kanaler og platforme, fx Pengeliv på sydbank. dk, orienterer vi løbende om svindel og giver gode råd til, hvordan man undgår svindel. Derudover har Sydbank i 2022 etableret foredraget "Stop svindlerne" i samarbejde med Ældre Sagen med det formål at ruste det ældre segment bedre mod it-svindel.

Sydbank er underlagt MiFID II's product governance-regler. Det betyder, at alle de investeringsprodukter, banken tilbyder, skal have en defineret og afgrænset målgruppe. Løbende interne kontroller og overvågning er foretaget af Sydbanks produktstyringskomité og har til formål at sikre, at banken tilbyder de rette produkter til de rette målgrupper, samt at produkterne fortsat opfylder kundernes behov. Hvis et produkt ikke længere opfylder kundens ønsker eller behov, iværksættes nødvendige foranstaltninger.

Finansiel dannelse

Sydbank vil gerne hjælpe de yngre generationer, så de er klædt godt på til at træffe finansielle beslutninger og blive inspirere til at leve et økonomisk ansvarligt liv. Sydbank deltager derfor årligt i Pengeugen, arrangeret af Finans Danmark, hvor landets lokale 7.-9. klasser har mulighed for at deltage i undervisningen, der giver økonomisk basisviden. Undervisningen kommer bl.a. ind på vigtigheden af en opsparing, budgetter og kviklånskarakteristika. Herudover besøger en række af vores filialer de lokale uddannelsesinstitutioner og holder oplæg om sund økonomi, selvstændighed og fremtidige karrieremuligheder i finanssektoren.

En ordentlig bank

Sund virksomhedskultur

Som betalings-, kredit- og investeringsformidler har pengeinstitutter en vigtig rolle i samfundet. Samfundet har derfor en berettiget forventning om, at pengeinstitutterne, herunder Sydbank, varetager denne rolle på bedst mulig vis.

Sydbanks politik for sund virksomhedskultur er udarbejdet for at sikre og fastholde, at vi i Sydbank har en sund virksomhedskultur. Politikken sætter de overordnede rammer for, hvordan vi sikrer en sund virksomhedskultur gennem risikobevidsthed, hensigtsmæssig adfærd og åben kommunikation.

En sund virksomhedskultur favner bredt og kræver både løbende opmærksomhed og indsatser på tværs af hele organisationen. Bankens politikker, forretningsgange og arbejdsbeskrivelser indeholder mere udførlige beskrivelser af forventningerne til bankens medarbejdere. Den administrerende direktør rapporterer løbende og minimum en gang årligt til bestyrelsen om implementering og efterlevelse af politikken. Der foretages, som en del af medarbejderengagementsundersøgelsen hvert andet år, målinger på forhold, der understøtter den sunde virksomhedskultur i banken.

Sydbanks adfærdskodeks fastlægger desuden et sæt overordnede retningslinjer for den forretningsmæssige adfærd i Sydbank, som gælder for ledelsen og alle medarbejdere. Adfærdskodekset giver bankens interessenter oplysning om, hvad de kan forvente af Sydbank i relation til kunder, markedspladsen og samfundet generelt. Adfærdskodekset understreger, at bankens adfærd skal være karakteriseret ved ansvarlighed, ordentlighed og respekt for mennesker. Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder er herudover integreret i politikker gældende for bankens væsentligste forretningsområder – nemlig kreditgivning og kapitalforvaltning. For yderligere information om disse rettigheder henvises til afsnittet "ESG i kerneforretningen".

Ansvarlig arbejdsgiver

Trivsel og tryghed for medarbejderne

Sydbank vil tilbyde sine medarbejdere et sundt og attraktivt arbejdsmiljø og arbejdsforhold, der giver plads til faglig udvikling og dygtiggørelse. Vi vil være en virksomhed med dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor spørger vi hvert andet år medarbejderne om deres engagement og arbejdsglæde i en stor engagementsundersøgelse. Undersøgelsen bidrager til, at vi kan udvikle os som arbejdsplads. Vi vil fortsat arbejde på

at fastholde det høje medarbejderengagement, og derfor har Sydbank fastsat en målsætning om at have et top-in-class medarbejderengagement i forhold til finansielle institutter.

Banken vil fortsætte med at have dygtige medarbejdere – et mål, der bliver opfyldt via uddannelse og rekruttering. Bankens medarbejdere motiveres løbende til at videreuddanne sig, og banken udbyder både interne og eksterne uddannelsesaktiviteter.

Diskrimination, mobning og chikane accepteres ikke i Sydbank, men det kan ikke udelukkes, at uacceptabel adfærd finder sted. Sydbank har derfor arbejdet med kortlægning og forebyggelse af digital chikane som et særligt fokusområde i 2022. Digital chikane er episoder, hvor telefon, e-mails, sociale medier eller hjemmesider bruges til at chikanere en medarbejder. Sydbanks arbejdsmiljøudvalg arbejder med implementering af afbødende tiltag, når en medarbejder har oplevet chikane. Åbenhed og dialog er nøgleord i dette arbejde.

Medarbejderengagement på en skala fra 1 til 100

Enkelte konflikter og ubehagelige konfrontationer opstår desværre mellem medarbejdere og bankens kunder, der ikke har fået indfriet deres forventninger. Sådanne situationer kan påvirke medarbejdernes fysiske og psykiske velbefindende – i nogle tilfælde så voldsomt, at følgerne vurderes som en arbejdsskade. I 2022 har banken indberettet 16 arbejdsskader og 13 ubehagelige kundeoplevelser.

De overordnede retningslinjer for medarbejderforhold er fastsat i uddannelsespolitikken, sundhedspolitikken, politik for sund virksomhedskultur og personalehåndbogen.

Diversitet

I Sydbank tror vi på, at diversitet blandt ledere og medarbejdere skaber de bedste resultater. For at øge andelen af det underrepræsenterede køn, har banken udarbejdet en politik for det underrepræsenterede køn på både bestyrelsesniveau og øvrige ledelsesniveauer. Sydbanks overordnede mål er at opnå en lige kønsfordeling blandt alle ledere. Banken har fastsat en målsætning om, at kvinder skal udgøre minimum 35 pct. af alle ledere i banken i 2025. Opnåelsen af målet søges både i forbindelse med rekruttering af nye ledere og ved en bredere understøttelse af eksisterende medarbejders udvikling. Ved slutningen af 2022 var andelen af kvinder i ledelsen 31,8 pct.

Organisationens sammensætning 2022
Gennemsnitligt antal ansatte (FTE'er) 2.072
Antal medarbejdere i fleksjob 15
Ansatte i lederjob (pct.) 13,0
Sygefravær (pct.) 3,5
Medarbejderomsætning (pct.) 14,0
Kvinder i bestyrelsen (pct.) 37,5
Kvinder i direktionen (pct.) 33,3
Kvinder i ledelsen (pct.) 31,8
Fordeling af mænd og kvinder blandt
medarbejderne (pct.) 50/50
Lønforskel mellem CEO og
medarbejderne (gange)
14,2
Lønforskel mellem mænd og kvinder
på tværs af Sydbank (gange)
1,2

Sydbank følger anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse om, at bestyrelsen årligt drøfter aktiviteter for at sikre mangfoldighed. Kvinder er underrepræsenteret i Sydbanks bestyrelse, og bestyrelsen har derfor et mål om, at kvinder skal udgøre en andel på mindst 30 pct. af de repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Ved udgangen af 2022 bestod Sydbanks bestyrelse af 8 repræsentantskabsvalgte medlemmer. Af disse er 3 kvinder og 5 mænd. Det opstillede måltal er således realiseret.

Sydbank ønsker ikke at forskelsbehandle på løn. Vi arbejder på at fastsætte lønnen fair og passende i forhold til det arbejde, der ligger i jobbet og i forhold til medarbejderens kompetencer. I banken har vi en del faggrupper, hvor det ene køn er overrepræsenteret. Fordelingen af kønnene på forskellige faggrupper og stillinger har betydning for, hvordan lønforskellen ser ud i Sydbank. Når vi kigger på enkelte, større faggrupper er der tilfælde, hvor kvindelige medarbejderes medianløn er tilsvarende eller højere end mændenes, men det generelle billede er, at mændenes medianløn er højest. Mændenes medianløn i 2022 er 1,2 gange højere end kvindernes.

Ansvarligt klimaaftryk

Ambition og målsætning

Sydbank vil i alle dele af forretningen agere respektfuldt overfor klimaet og gøre en positiv forskel for at nå både vores egne, nationale og globale klimamål. Vi energioptimerer løbende for at reducere bankens forbrug, og vi prioriterer transparent rapportering på vores CO₂e-udledning. Derfor opgør vi CO₂eregnskab baseret på Greenhouse Gas-protokollen. Sydbanks målsætning er en 75 pct. CO₂e-reduktion fra egen drift (scope 1 og scope 2) i 2030 i forhold til CO₂e-aftrykket i 2019.

Overvågning af energiforbrug

Sydbanks mål om at reducere CO₂e-udledningen fra egen drift og dermed nedbringe det reelle forbrug nødvendiggør indsigt i bankens energiforbrug.

Siden 2004 har bankens energiforbrug været overvåget via energistyringsværktøjet App.KeepFocus. Energiforbruget overvåges time for time på 95 pct. af bankens arealer via værktøjet, der giver et overblik over bankens forbrug og slår alarm, når der er udsving. Mere end 1.100 alarmer er tilknyttet systemet, og vi modtager forbrugsalarmer på fx konstant højt forbrug eller tekniske alarmer på manglende data. Værktøjet er indstillet på en sådan måde, at vi kan beregne vores forbrug efter Greenhouse Gas-protokollen.

Sydbanks forbrug har siden 2012 været faldende med ganske få undtagelser. Sydbank har i 2022 reduceret CO₂e-udledningen med 7,7 pct. i forhold til 2021 (location based-opgørelse). Reduktionen kan primært forklares ved forbedring af energieffektiviteten gennem en række energimæssige tiltag.

Vedvarende energikilder og energioptimering

Anvendelsen af vedvarende energikilder er væsentlig for at opnå Sydbanks målsætning om CO₂e-reduktion fra egen drift. Sydbank har derfor i perioden 2020-2022 etableret solcelleanlæg ved bankens hovedsæde i Aabenraa samt ved områdehovedkontorerne i Slagelse og Esbjerg. Strømmen fra solcelleparkerne udgør 7,2 pct. af Sydbanks samlede strømforbrug.

Sydbank anser ikke klimakompensation for et førstevalg eller en tilladelse til CO₂e-udledning. Banken vil først og fremmest forsøge at reducere udledningen mest muligt gennem tiltag, der nedbringer det reelle forbrug. Klimakompensation er dermed ikke en langsigtet løsning, men et aktuelt alternativt hjælpemiddel. Sydbank køber dansk vindmøllestrøm for at kompensere for forbruget af konventionel strøm. Købet af den vedvarende vindenergi tilknyttes individuelle deklarationer,

En ordentlig bank

der giver dokumentation for, at den indkøbte strøm kommer fra danske vindmøller. Herudover specificerer deklarationerne, at den indkøbte strøm kommer fra danske vindmøller, der er mellem 2-10 år gamle. Ved at stille alderskrav til vindmøllerne håber vi, at Sydbank kan være med til at bidrage til udbredelsen af vedvarende vindenergi.

Energioptimering er et nødvendigt værktøj til nedbringelse af bankens reelle forbrug. I løbet af 2022 har vi derfor bl.a. udskiftet 5.500 m2 af Sydbanks lysareal med sensorstyret LED-belysning. Det samlede lysareal med LED-belysning udgør nu 60 pct. af bankens totale areal. Vi har samtidig implementeret nye teknologier, der bidrager til forbedring af energieffektiviteten. De nye teknologier omfatter fx centralstyring af ventilation, varme mv. (CTS-styring), køleanlæg samt mere energieffektive PC-skærme.

I 2023 fortsætter Sydbanks energioptimerende tiltag til nedbringelse af bankens reelle forbrug og dermed reduktionen af bankens egen CO₂e-udledning.

Genbrug af it-hardware

Sydbank samarbejder med it-virksomheden Codeex for at medvirke til genbrug af it-hardware, så vi sikrer, at ressourcer og produkter bruges mere effektivt. I 2022 har Sydbanks genbrug af it-udstyr sparet miljøet for CO₂e-udledning, da banken har sendt 99 skærme og 978 computere til genbrug, hvor 80 pct. af skærmene og 97 pct. af computerne har fået nyt liv.

ESG i kerneforretningen

Sydbank har stort fokus på at integrere ESG i kerneforretningen, da vi vurderer, at banken opnår den største langsigtede værdi, når arbejdet med ESG er forretningsdrevet. Integrationen af ESG i bankens produkter og processer er derfor et væsentligt strategisk initiativ. Der er ingen lette løsninger, hvis integrationen af ESG skal ske ordentligt, og derfor tror vi på, at det lange, seje træk skaber den største blivende effekt.

EU har i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst givet den finansielle sektor 2 overordnede opgaver på ESG-området: Sektoren skal integrere ESG i den finansielle beslutningstagning, og sektoren skal omlægge kapitalstrømme i retning af en mere bæredygtig økonomi. Opgaverne understreger vigtigheden af Sydbanks arbejde med ESG i kerneforretningen, nemlig ansvarlig finansiering i bankens kreditgivning og ansvarlige investeringer i bankens kapitalforvaltning.

Datakvalitet og datatilgængelighed er væsentlige elementer i arbejdet med ESG i kerneforretningen. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre vores datagrundlag i forhold til ESG for at sikre den datakvalitet, som kræves af en voksende regulering, markedet og vores interne behov. Sydbank arbejder på at etablere sit eget data warehouse til håndtering af ESG-data for at muliggøre synergier på tværs af forretningen og for at forbedre datakvaliteten og datatilgængeligheden.

Ansvarlig finansiering

Sydbank vil gennem ordentlighed og systematiske arbejdsgange fastholde en velfungerende og solid bank, der arbejder ansvarligt med finansiering til bankens kunder. Bankens fornuftige og forsigtige tilgang til kredit understøtter en høj kreditkvalitet. Vores kreditværdighedsvurdering sikrer, at kunden har råd til at optage det ønskede lån, så kunden ikke sættes i en uholdbar økonomisk situation på grund af gæld til Sydbank.

Sydbanks første grønne obligationsudstedelse

Sydbank vil være med til at give vores investorer mulighed for at finansiere den grønne omstilling. I september 2022 foretog Sydbank sin første grønne obligationsudstedelse på baggrund af bankens Green Bond Framework, der blev vedtaget i maj 2022. Sydbanks Green Bond Framework indeholder 5 mulige udlånskategorier: vedvarende energi, grønt byggeri, bæredygtig transport, bæredygtig brug af naturressourcer samt genbrug og bæredygtig produktion. I forbindelse med den grønne udstedelse har Sydbank forpligtet sig til, at udstedelsen senest efter 36 måneder skal være allokeret til udlån, der er i overensstemmelse med bankens Green Bond Framework.

Sydbank skal i løbet af 2023 udarbejde den første rapport over udstedelsens påvirkning og allokering, og derfor sætter den grønne udstedelse nye krav til data.

Grønne lån

For at Sydbank kan være med til at understøtte finansieringen af den grønne omstilling, ønsker vi at kunne tilbyde flere grønne produkter i 2023. Grænserne for, hvad der betegnes som grønt, ændres kontinuerligt i disse år i takt med at begrebet rammesættes af øget regulering, viden og fokus fra markedet. For at sikre at banken understøtter finansieringen af den grønne omstilling har Sydbank fastsat en målsætning om, at banken i 2025 skal have finansieret grønne formål for 4 mia. kr. Vi forholder os løbende til det, vi kalder grønt udlån. Eksempelvis er udlånsformålet i Sydbank Energilån i 2022 blevet tilrettet i overensstemmelse med definitionerne af grønt udlån i overensstemmelse med bankens Green Bond Framework.

Boligpakke som bidrag til en bæredygtig omstilling

Sydbank Energilån skal gøre det attraktivt for privatkunder at energioptimere deres bolig for at spare penge og mindske CO₂e-udledningen. Sydbanks privatkunder kan igennem samarbejdet med Totalkredit få professionel energirådgivning indeholdende et energitjek til en fordelagtig pris. Herudover henviser Sydbank til Totalkredits Energiberegner, der kan hjælpe privatkunderne med at få viden om og motivation til at energiforbedre deres bolig. Energiberegneren viser mulige forbedringsforslag, årlig besparelse, pris for forbedring samt årlig CO₂e-besparelse.

ESG-risici i kreditvurdering og kreditindstilling

Sydbank forholder sig løbende til ESG-risici i kreditvurderingen af bankens erhvervskunder. Bankens indsigt i ESG-relaterede risici opnås på baggrund af kundernes data sammenholdt med bankens branchekendskab. Vi har siden starten af 2022 forholdt os til kundernes ESG-risici ved at vurdere kunderne på en række ESG-relaterede emner – en dataopsamling, som vores rådgivere uddannelsesmæssigt er klædt på til. Herudover indeholder Sydbanks brancheanalyser branchespecifikke ESG-risici. Integrationen af ESG i kreditvurderingen er forankret i bankens kreditpolitik.

Sydbank vil i 2023 forholde sig til ESG-risici, når kunden efterspørger kredit til et konkret formål. En sådan integration af ESG i kreditindstillingen formaliseres i bankens kreditpolitik i 2023.

ESG i kerneforretningen

CO₂e-aftryk af bankens udlån

Sydbank følger anbefalingerne fra Forum for Bæredygtig Finans om at opgøre CO₂e-aftrykket af bankens udlånsportefølje. Til opgørelsen af bankens CO₂e-aftryk følger vi Finans Danmarks CO₂-model for den finansielle sektor for 2022. Læs mere om opgørelsen på side 58.

Erhvervsudlån udgør en overvejende del af Sydbanks udlån. Sammenlignet med udlån til private er erhvervsudlån forbundet med en væsentlig højere udledning pr. udlånskrone. Det samlede CO₂e-aftryk i ton for Sydbanks eget udlån udgør 695.495 pr. 31. december 2022 og svarer til en udledningsintensitet på 10,15 ton pr. 1. mio. kr.

Som supplement til CO₂e-aftrykket af bankens udlån opgøres CO₂e-aftrykket forbundet med realkredit formidlet af banken. Det samlede CO₂e-aftryk i ton forbundet med bankens formidlede realkredit udgør 253.947. Læs mere om opgørelsen på side 59.

Fastsættelse af reduktionsmål for CO₂e-aftryk i 2023

Sydbank vil tage ansvar ved at sætte reduktionsmål for det CO₂eaftryk, der er forbundet med bankens udlån. Samtidig ønsker vi et retvisende udgangspunkt for vores reduktionsmål.

I 2022 har vi igangsat et internt projekt for at præcisere vores erhvervskunders branchetilhør. Hvis CO₂e-udledningsdata fra den enkelte erhvervskunde ikke er tilgængeligt, har erhvervskundens branche stor betydning for det beregnede CO₂e-aftryk. Vi forventer et fald i det beregnede CO₂e-aftryk for udlån i forbindelse med præciseringen af de brancher, vores erhvervskunder tilhører. Som ansvarlig bank ønsker vi ikke at kunne opnå CO₂e-reduktion alene ved at præcisere de brancher, vores erhvervskunder tilhører. Sydbank vil derfor i 2023 fastsætte CO₂e-reduktionsmål for bankens udlån, når brancherne er præciseret, så målet bliver fastlagt på et retvisende grundlag.

Fremgang på klimamæssige målsætninger siden fastsættelsen 1. juli 2022

På baggrund af Sydbanks tilslutning til FN's principper for ansvarlig bankdrift har banken i 2022 foretaget en klimamæssig påvirkningsanalyse med udgangspunkt i data for regnskabsåret 2021. I forlængelse af påvirkningsanalysen har Sydbank opstillet 4 klimamæssige målsætninger for bankens eget udlån:

  • Sydbank vil fra 1. juli 2022 øge udlånet til vedvarende energi med 1.000 mio. kr. inden udgangen af 2025.
  • Sydbank vil fra 1. juli 2022 øge udlånet til grønne erhvervsbygninger med 1.000 mio. kr. inden udgangen af 2025.

  • Sydbank vil fra 1. juli 2022 øge udlånet til elbiler med 200 mio. kr. inden udgangen af 2025.

  • Sydbank vil fra 1. juli 2022 øge leasingaktiviteter vedrørende energibesparende maskiner/lastbiler med 500 mio. kr. inden udgangen af 2025.

Udviklingen i opfyldelsen af målsætningerne følges løbende. Siden 1. juli 2022 er bankens identificerede udlån til de klimamæssige målsætninger øget med 528 mio. kr.

Ansvarlige investeringer

I Sydbank ønsker vi, at vores investeringer skal skabe værdi for vores kunder. Vi ønsker samtidig at investere ansvarligt og bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Vi har derfor etableret en overordnet investeringsproces, som er formaliseret i Sydbanks politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab. Investeringsprocessen skal sikre, at vores investeringsbeslutninger tager højde for alle relevante risici, herunder også bæredygtighedsrisici.

Sydbank har i 2010 tilsluttet sig FN's principper for ansvarlige investeringer. Tilslutningen forpligter banken til at overholde de 6 principper for ansvarlige investeringer og tage højde for bæredygtighedsfaktorer som fx menneskerettigheder, miljøhensyn, ordentlige sociale forhold, god selskabsledelse samt solide institutioner i vores overordnede investeringsproces.

Sydbank har en ambition om, at vores investeringsportefølje skal være i overensstemmelse med den omstilling, som er nødvendig for at kunne efterleve målsætningerne i FN's klimakonvention af 2015 (Parisaftalen) om en begrænset global temperaturstigning på 1,5 og maksimalt 2 grader celsius.

Vi inddrager selskabers klimabelastning i vores investeringsudvælgelsesproces for løbende at tilpasse vores investeringsportefølje til målsætningen i Parisaftalen. Vi er dog stærkt afhængige af, at selskaberne i vores investeringsportefølje generelt formår at omstille forretningsmodellen og sænke deres CO₂e-udledning betydeligt, hvis vi skal indfri vores klimamålsætning om en samlet investeringsportefølje, som overholder Parisaftalen. Vi mener grundlæggende, at frasalg af forurenende selskaber i strategisk vigtige industrier, eksempelvis cement- eller stålindustrien, ikke vil bidrage effektivt til reduktion af den faktiske CO₂e-udledning på verdensplan. Til gengæld er vi bevidste om, at aktivt ejerskab i form af dialog og stemmeafgivelse på generalforsamlinger kan bidrage afgørende til, at selskaber udvikler en mere bæredygtig forretningsmodel, og dermed bliver i stand til at sænke deres CO₂e-udledning.

Klimamålsætning

Sydbanks klimamålsætning er et 50-70 pct. lavere CO₂e-aftryk af investeringsporteføljen i 2030 i forhold til CO₂e-aftrykket i 2020. For at sikre den rette kurs har vi sat et delmål om 25-35 pct. lavere CO₂e-aftryk af investeringsporteføljen i 2025.

Sydbanks ambition er, at alle aktivklasser skal være omfattet af vores klimamålsætning i takt med at data og beregningsmetoder modnes. I første omgang inkluderer vi vores investeringer i aktier og virksomhedsobligationer i klimamålsætningen. Vores udgangspunkt for beregningerne er CO₂e-aftrykket af aktier og virksomhedsobligationer i vores investeringsportefølje ved udgangen af 2020.

I 2022 er CO₂e-aftrykket af investeringsporteføljen steget i forhold til niveauet i 2021. Det stigende CO₂e-aftryk skyldes primært, at værdien af vores investeringsportefølje er faldet betydeligt i 2022 som følge af udviklingen på de finansielle markeder. Udviklingen i CO₂e-aftrykket i 2022 understreger, at der er flere eksterne faktorer udenfor vores kontrol, som påvirker vores mulighed for at indfri vores klimamålsætning. På trods af disse eksterne faktorer arbejder vi dog målrettet på at udvælge selskaber med CO₂e-effektive forretningsmodeller, eller selskaber som har et stort effektiviseringspotentiale i forhold til deres nuværende CO₂e-udledning.

Aktivt ejerskab

Vores proces for ansvarlige investeringer er forankret i aktivt ejerskab, som vi anser som den bedste metode til at bidrage til en mere bæredygtig samfundsudvikling. Aktivt ejerskab bidrager samtidig til at sikre vores kunder det bedst mulige risikojusterede afkast. Vi udøver aktivt ejerskab igennem dialog med udvalgte selskaber og ved at stemme på selskabernes generalforsamling.

I nogle tilfælde kan eksklusion af selskaber og lande være en nødvendig følge af at sikre en ansvarlig investeringsproces. Læs mere om opgørelsen af aktivt ejerskab og de opnåede resultater på side 60.

Dialog med udvalgte selskaber

Sydbank screener løbende selskaberne i vores investeringsportefølje for brud på internationale normer med et fokus på de 10 principper i FN's Global Compact. Hvis vi bliver bekendt med alvorlige forhold, som indikerer et potentielt brud på et eller flere af disse principper, vil vi altid indlede en dialog med selskabet igennem vores samarbejdspartner på området. Sydbank samarbejder i denne dialogproces med andre ansvarlige investorer for at få større gennemslagskraft overfor selskaberne. Ved at gå sammen med andre investorer øger vi vores muligheder for at få selskaberne til at adressere de kritikpunkter, som har bragt dem på kant med et eller flere af principperne i FN's Global Compact.

Sydbank ønsker at gøre en målrettet indsats overfor brud på bredt anerkendte internationale konventioner og normer. Hensigten er at påvirke de selskaber, Sydbank har investeret i, til at udvise en mere ansvarlig adfærd og herigennem mindske investeringernes bæredygtighedsrisici. Dialogprocessen fører dog i nogle tilfælde ikke til de ønskede ændringer, og i sådanne tilfælde vil vi som udgangspunkt ekskludere selskabet fra vores investeringsportefølje.

I 2022 har vi afsluttet 6 dialogforløb med et positivt resultat, og vi har igangsat 7 nye dialogforløb vedrørende potentielle brud på principperne i FN's Global Compact.

Stemmeafgivelse på selskabers generalforsamling

Afgivelse af stemmer på selskabernes generalforsamling er en vigtig del af vores samlede interaktion med de selskaber, vi udøver aktivt ejerskab i, fordi selskabers ledelse normalt er påvirkelige overfor deres ejeres holdninger og krav. Målet med stemmeafgivelsen er at fremme den langsigtede værdiskabelse i de selskaber, som vi har investeret i, til gavn for vores kunder. Derudover ønsker vi, at vores stemmeafgivelse skal bidrage til øget transparens i væsentlige bæredygtighedsforhold og tilskynde ledelsen til at fremme selskabets transition mod en mere bæredygtig forretningsmodel.

Sydbank stemte i 2022 imod bestyrelsers anbefalinger i 10,1 pct. af dagordenspunkterne. Vores stemmer imod bestyrelsers anbefalinger er ofte relateret til bestyrelsernes sammensætning og kandidater, som ikke overholder bedste praksis på området. Derudover har vi ofte stemt for forslag vedrørende øget transparens i selskabers arbejde med miljømæssige eller sociale forhold.

ESG i kerneforretningen

Eksklusion kan være nødvendigt

Ikke alle selskaber er forenelige med vores principper for ansvarlig investering. Sydbank betragter som udgangspunkt ikke frasalg af aktier som den bedste måde at påvirke ændringer i forretningsmodellen hos selskaberne i vores investeringsunivers. Vi har dog identificeret en række industrier, som ikke er forenelige med vores principper for ansvarlige investeringer, og selskaber i disse industrier udelukkes fra vores investeringsunivers uden dialog.

Følgende selskaber anses for uforenelige med Sydbanks principper for ansvarlige investeringer og er ekskluderet fra vores investeringsunivers:

  • Selskaber, som bryder internationale våbenkonventioner.
  • Selskaber med mere end 5 pct. omsætning fra produktion af termisk kul.
  • Selskaber med mere end 5 pct. omsætning fra produktion af oliesand.
  • Selskaber med mere end 5 pct. omsætning fra produktion eller distribution af tobak.
  • Selskaber, der forbryder sig mod internationale normer, og hvor dialog ikke har medført de ønskede ændringer.

Selskaber med forretningsområder indenfor termisk kul, oliesand og tobak er tilføjet eksklusionslisten i 2022, da vi ikke længere betragter disse selskaber som forenelige med vores principper for ansvarlige investeringer. Ruslands invasion af Ukraine har også medført, at vi har ekskluderet flere russiske selskaber fra vores investeringsunivers i 2022. Vi har ekskluderet flere russiske selskaber fra vores investeringsunivers som følge af, at den russiske stat har en betydelig ejerandel i selskaberne. Sydbank har ved udgangen af 2022 en eksklusionsliste, som indeholder 230 selskaber.

Vi fravælger også lande, når vi investerer i statsobligationer

Sydbank har udviklet sin egen proces for ESG-analyse af statsobligationer, hvor de respektive lande tildeles ESG-scores ud fra landets nuværende niveau og udviklingspotentiale på længere sigt. For at efterleve FN's Global Compact fokuserer Sydbanks analyse på flere forskellige og uafhængige data for landenes miljøhensyn, personlige og politiske frihedsrettigheder, statens evne til at levere tryghed og velfærd samt udbredelsen af korruption mv.

Sydbank ønsker at investere ansvarligt og aktivt i statsobligationer. Vores strategi er, at visse mindstekriterier altid skal være opfyldt. En række internationalt anerkendte normer, herunder Danmarks og EU's sanktioner, udgør et minimumskriterium, men et isoleret fokus på normer kan ikke stå alene. Sydbanks ESG-analyse kategoriserer landene efter en trafiklysmodel, hvor visse kvantitative og kvalitative kriterier skal være opfyldt, før et land kan blive inkluderet i investeringsuniverset.

Sydbank har ultimo 2022 ekskluderet 22 lande fra vores investeringsunivers indenfor statsobligationer.

ESG-data og databehandling

ESG-data oplyst i afsnittene "En ordentlig bank", "ESG i kerneforretningen" og "ESG-data og databehandling" udgør en del af Sydbanks redegørelse for samfundsansvar og omfatter hele Sydbank-koncernen, medmindre andet er angivet.

Vi samler som udgangspunkt data om ESG og bæredygtighed én gang om året, mens der løbende rapporteres internt på mange af de enkelte dataområder.

Alle data er opgjort for perioden 1. januar 2022 – 31. december 2022, medmindre andet er angivet i dette afsnit. Ændringer i forhold til konkrete dataopgørelser eller metoder fremgår i tilknytning til de relevante data.

En ordentlig bank

ESG-governance

Uddannelse i Sydbank

Uddannelser, der understøtter en ordentlig bank, er defineret som de uddannelsesmoduler, der er listet i nedenstående tabel. I tabellen oplyses også gennemførelsesprocent for hvert enkelt uddannelsesmodul.

Bankens HR-afdeling har en opfølgningsprocedure på uddannelserne, som er beskrevet i en intern forretningsgang. Data til opfølgningen trækkes 2 gange om året – medio maj og medio november fra bankens læringssystem, Videnbarometer®.

Tema Gennemførelsesprocent
Forebyggelse af hvidvask og
terrorfinansiering
99,1
Håndtering af persondata 99,4
Informationssikkerhed 99,7
Compliance i Sydbank 99,9
ESG og bæredygtighed 99,9

Gennemførelsesprocenten beregnes som antallet af medarbejdere, der har gennemført uddannelsen holdt op imod antallet af medarbejdere, der har haft mulighed for og pligt til at gennemføre uddannelsen. Det betyder, at medarbejdere med længerevarende fravær, fratrådte/fritstillede medarbejdere, medarbejdere, som endnu ikke er tiltrådt, samt medarbejdere der ikke er omfattet af målgruppen for den specifikke uddannelse, ikke indgår i beregningen af ovennævnte gennemførelsesprocent.

Ansvarlig arbejdsgiver Medarbejderengagementsundersøgelse

Sydbank benytter Ennova som leverandør til måling af medarbejderengagement. Medarbejderengagementsundersøgelsen foretages hvert 2. år. Den seneste måling er fra september 2022. Undersøgelsen omfatter alle bankens medarbejdere med undtagelse af medarbejdere på orlov, medarbejdere i længerevarende sygdomsforløb, fritstillede medarbejdere, vikaransatte, timelønnede samt medarbejdere, der i løbet af den sidste måned forud for undersøgelsen har skiftet afdeling.

Ennova stiller de samme spørgsmål til alle deres samarbejdspartnere i sektoren. Derved får vi et sektorgennemsnit, som vi kan bruge til at sammenligne os med ca. 40.000 medarbejdere hos arbejdsgivere i den finansielle sektor i Danmark.

Medarbejderngagement – vurdering på en skala fra 1-100
Ennovas
sektor
gennem
snit
2022 2022 2020
Arbejdsglæde 81 77 81
Tilfredshed med Sydbank
som arbejdsplads 83 79 83
Motivation i arbejdet 82 79 83

Indberettede hændelser

Antal arbejdsskader

Alle former for fysiske skader, der er sket på arbejdspladsen eller i forbindelse med arbejdets udførelse, skal anmeldes som arbejdsskade. Tilsvarende skal tilfælde af vold, trusler og røverier, hvor medarbejderen gennemgår psykologisk efterbearbejdning, anmeldes som en arbejdsskade. Sikringschefen vurderer, om den indberettede hændelse udgør en arbejdsskade, som skal registreres. De registrerede arbejdsskader indgår i opgørelsen.

Antal ubehagelige kundeoplevelser

Kundekonfrontationer af ubehagelig, men lidt lettere karakter, og hvor medarbejderen ikke umiddelbart gennemgår psykologisk efterbearbejdning, registreres som ubehagelig kundeoplevelse.

Vurderingen af hvornår en hændelse skal indberettes som ubehagelig kundeoplevelse sker i samråd mellem den ramte medarbejder, afdelingens ledelse samt sikringschefen.

ESG-data og databehandling

Indberettede hændelser 2022 2021 2020
Antal arbejdsskader 16 9 7
Antal ubehagelige
kundeoplevelser 13 1 6

De væsentligste årsager til stigningen i antal anmeldte arbejdsskader skal findes i skader i forbindelse med Sydbank-dagen i september samt en generel stigning af forskelligartede skader efter corona-årene, hvor antallet var i den lave ende. Med andre ord er 2022 lidt mere normalt eller en anelse over gennemsnittet.

Antallet af indberettede ubehagelige kundeoplevelser var i 2021 ekstremt lavt, og igen er 2022 mere tilbage på et normalt eller lidt stigende antal. Bevidstheden om indberetning har også været øget i 2022 (bl.a. via fokus fra arbejdsmiljøorganisationen), og den øges i øvrigt yderligere her i 2023.

Organisationens sammensætning

Antallet af medarbejdere er koncernens gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede (FTE) i regnskabsperioden. Data inkluderer ikke fritstillede medarbejdere, medarbejdere på orlov uden løn, medarbejdere på rådighedstjeneste, timelønnede og parlamentariske udvalg.

Antallet af medarbejdere i fleksjob inkluderer medarbejdere, der er omfattet af fleksjobaftaler i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats og angives i antal medarbejdere ultimo regnskabsperioden.

Antal ansatte i lederjob opgøres som alle fastansatte ledere med medarbejderansvar, inklusive direktionen, og angives i procent af antal medarbejdere ultimo regnskabsperioden.

Årets sygefravær registreres i Sydbanks tids- og fraværssystem. Sygefraværet inkluderer medarbejderens egen sygdom hel samt delvis i dage for året og angives i procent af mulig arbejdstid i dage for regnskabsperioden.

Medarbejderomsætning beregnes på følgende måde: Frivillige (medarbejder siger op) og ufrivillige (medarbejder afskediges) forladende omregnet til heltidsbeskæftigede / gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede * 100 for regnskabsperioden.

Kønsdiversiteten i bestyrelsen for Sydbank A/S udregnes for de repræsentantskabsvalgte medlemmer og opgøres ultimo regnskabsperioden. Kønsdiversiteten i direktionen for Sydbank A/S opgøres ultimo regnskabsperioden. Kønsdiversiteten af kvinder i ledelsen for koncernen udregnes som alle fastansatte kvindelige

ledere med medarbejderansvar i procent af alle ledere med medarbejderansvar og opgøres ultimo regnskabsperioden. Fordeling af kvinder og mænd i procent udregnes blandt alle koncernens medarbejdere og opgøres ultimo regnskabsperioden.

Lønforskellen mellem CEO og medarbejderne er beregnet med udgangspunkt i medianlønnen, eksklusive CEO-løn. Der tages udgangspunkt i medarbejdernes faste årsløn ultimo regnskabsperioden. Lønforskellen mellem kønnene er beregnet ud fra medianlønnen, inklusive CEO-løn. Der tages udgangspunkt i medarbejdernes faste årsløn ultimo regnskabsperioden.

Organisationens
sammensætning
2022 2021 2020
Gennemsnitligt antal ansatte
(FTE'er) 2.072 2.168 2.021
Antal medarbejdere i fleksjob 15 17 20
Ansatte i lederjob (pct.) 13,0 12,9 13,0
Sygefravær (pct.) 3,5 5,8 3,3
Medarbejderomsætning (pct.) 14,0 15,8 8,0
Kvinder i bestyrelsen (pct.) 37,5 37,5 37,5
Kvinder i direktionen (pct.) 33,3 33,3 25,0
Kvinder i ledelsen (pct.) 31,8 30,5 29,3
Fordeling af mænd og kvinder
blandt medarbejderne (pct.)
50/50 49/51 50/50
Lønforskel mellem CEO og
medarbejderne (gange)
14,2 13,9 12,6
Lønforskel mellem mænd og
kvinder på tværs af Sydbank
(gange) 1,2 1,3 1,2

Ansvarligt klimaaftryk

Afgrænsning

Rapportering på ansvarligt klimaaftryk omfatter aftrykket af bankens egen interne drift. Ferieboliger og lejligheder medtages ikke i rapporteringen, da forbruget ikke anses for forretningsrelateret.

Forbrugsopgørelse

Naturgas og biogas

Forbrugsdata på biogas og naturgas opsamles i energistyringsværktøjet App.KeepFocus.

El, vand og varme

Vi overvåger el-, vand- og varmeforbruget for 95 pct. af Sydbanks bygninger på timebasis via energistyringsværktøjet App.Keep-Focus. De resterende 5 pct. indeholder 10 lejemål samt en tom bygning og opgøres manuelt ved lokale målere med udgangspunkt i en estimeret opgørelse baseret på et gennemsnitligt forbrug pr. kvm for 2022.

Forbruget dækker Sydbanks hovedsæde samt filialer i Danmark, der enten er ejet eller lejet af Sydbank og udgåede filialer, der er bygninger eller arealer, banken har solgt eller ikke længere lejer. Forbruget medregnes frem til ophør af lejemål eller salg af ejendommene. Elforbruget ved arealer med hæveautomater, der ikke er tilknyttet en filial, medregnes ikke, da forbruget udgør mindre end 1 pct. af det samlede elforbrug. Det samlede elforbrug udgør summen af købt el og egenproduktion via solceller. El, der er produceret af Sydbanks solceller, omfatter solcelleanlæg ved hovedkontoret i Aabenraa og ved områdehovedkontorene i Slagelse og Esbjerg.

Varmeforbruget omfatter gas-, el- og fjernvarme. For regnskabsårene 2021 og 2022 indgår fjernkøling fra områdehovedkontoret på Kgs. Nytorv, København, ligeledes i opgørelsen af fjernvarmeforbruget. Varmeforbruget omfatter Sydbanks hovedsæde, ejede og lejede filialer i Danmark, udgåede filialer i Danmark samt filialer i Nordtyskland.

Kørsel

Kørsel i privatbil er opgjort efter medarbejdernes indberetning af kørte kilometer i bankens HR-system. Antallet af kørte kilometer i privatbiler er en blanding af kørsel i el-, diesel- og benzinbiler,

hvor antagelsen for tidligere regnskabsår har været, at kørte kilometer i privatbil er en blanding af kørsel i diesel- og benzinbiler. Kørsel i Sydbanks biler er opgjort efter forbrug af benzin og diesel i liter samt el i kWh. Opladning i medarbejdernes private hjem er ikke rapporteret til Sydbank i 2020 og 2021, og disse opgørelser er derfor ikke medtaget i opgørelserne for regnskabsårene 2020 og 2021. Herudover omfatter tidligere rapportering på eldrevne køretøjer ikke hele Sydbanks eldrevne bilflåde, men alene biler, stillet til rådighed for bankens medarbejdere og dermed ikke biler, udleveret som en del af enkelte medarbejderes lønpakke. Opladning i medarbejdernes private hjem og hele Sydbanks eldrevne bilflåde er medtaget i opgørelsen for regnskabsåret 2022, og opgørelsen for 2022 kan derfor ikke sammenlignes med tidligere opgørelser. Forbrugsopgørelserne medtager ikke Sydbanks 10 biler i Tyskland. Sydbank henter data om forbrug fra Circle-K, Shell og Clever.

Forbrugsdata på kørsel viser en stigning i særligt elforbruget. Stigningen kan bl.a. forklares med medtagelsen af opladning i medarbejdernes private hjem, samt at Sydbanks bilflåde er ændret til at omfatte betydeligt færre dieselbiler og betydeligt flere eldrevne biler i 2022 sammenlignet med tidligere år.

Forbrugsdata 2022 2021 2020
Bilkørsel
Antal km kørt i privat bil i bankens tjeneste 2.234.011 1.748.554 1.576.042
Forbrug af diesel (L) i Sydbanks biler 95.252 119.670 112.964
Forbrug af benzin (L) i Sydbanks biler 42.388 29.065 14.943
Forbrug af el (kWh) i Sydbanks biler 69.241 7.066 2.806
Forbrug af el (kWh)
Filialer i alt 5.898.512 6.602.424 6.441.908
Energi produceret af vedvarende energikilder (kWh)
El produceret af bankens solcelleanlæg 396.754 367.708 195.767
El indkøbt fra vindenergi 5.419.181 5.933.968 968.752
Forbrug af varme (kWh)
Filialer i alt 6.264.795 7.807.677 6.600.159
Forbrug af vand (m3)
Filialer i alt 13.843 14.447 14.419
Opgørelser vedrørende det samlede energiforbrug
Samlet energiforbrug (GJ) 50.684 57.981 -
Vedvarende energiandel af samlet energiforbrug (pct.) 72 71 -

ESG-data og databehandling

Opgørelse af det samlede energiforbrug

Opgørelsen af det totale energiforbrug og den vedvarende energiandel og energiintensitet i Sydbank opgøres efter følgende formler:

Totalt energiforbrug: ∑ (brugt brændselstype (t) * energifaktor pr. type brændsel) pr. brændselstype + (brugt elektricitet (inkl. vedvarende energi) (MWh)*3,6) + (brugt fjernvarme/fjernkøling, inkl. vedvarende kilder til varme/køling (GJ)).

Vedvarende energiandel: (vedvarende energi/totalt energiforbrug) * 100.

Den vedvarende energiandel udregnes på baggrund af el produceret af bankens solceller, indkøbt vindmøllestrøm og den vedvarende energiandel i fjernvarmen i Danmark.

CO₂e-regnskabet

Opgørelsesmetode

Sydbank opgør CO₂e-regnskab på scope 1 og scope 2 i henhold til Greenhouse Gas-protokollens retningslinjer.

Scope 1-emissioner omfatter direkte emissioner fra kilder ejet eller kontrolleret af Sydbank fx udledninger fra kørsel i bankens biler.

Scope 2-emissioner dækker indirekte emissioner fra den energi, Sydbank køber fra en tredjepart til bankens eget forbrug, dvs. elektricitet og fjernvarme.

Scope 3-emissioner omfatter indirekte emissioner, der ikke stammer fra kilder ejet direkte af Sydbank, men som stammer fra bankens aktiviteter. I CO₂e-regnskabet for ansvarligt klimaaftryk indgår som scope 3 medarbejdernes kørsel i egen bil og indirekte energiforbrug fra Bankdata. Scope 3-emissionerne fra aktiviteterne i bankens kerneforretning udgør størstedelen af Sydbanks scope 3-emissioner, og disse udledninger er opgjort i relation til afsnittet om ESG i kerneforretningen (ansvarlig finansiering og ansvarlige investeringer).

Sydbank leverer data for bankens forbrug til en ekstern samarbejdspartner, der udarbejder CO₂e-regnskabet på basis af det opgjorte forbrug og relevante, identificerede emissionsfaktorer.

I tillæg til scope 1 og 2 medtages 2 udvalgte kategorier af scope 3: Bankdata og medarbejdernes kørsel i egne biler. Sydbank har et betydeligt indirekte energiforbrug som følge af, at it-udvikling og -drift i stor udstrækning er outsourcet til Bankdata. Indirekte energiforbrug fra Bankdata indgår derfor i opgørelsen fra regnskabsåret 2022. Den totale CO₂e-udledning for tidligere år er genberegnet som følge af inddragelsen af Bankdata. CO₂e-regnskabet på medarbejdernes kørsel i egne biler baserer sig på principperne i Greenhouse Gas-protokollen og på afregnede kilometer i egen bil multipliceret med relevante emissionsfaktorer.

CO₂e-udledningen for el og varme beregnes ved brug af de seneste emissionsfaktorer fra nationale myndigheder.

Årets forbrug af naturgas og biogas beregnes som et forbrug af gennemsnitlig gas i det danske naturgasnet (kaldet "ledningsgas"), dvs. naturgas med det gennemsnitlige biogasindhold (biogasandel), der er oplyst af Energistyrelsen. Gasforbruget i 2022 bliver betragtet både fra en location og market based-beregning, hvor der for location based anvendes gennemsnitlig iblanding af biogas (ledningsgas) og for market based anvendes emissionsfaktor for 100 pct. biogas. Biogas er ikke medregnet i opgørelserne for 2021 og 2020, og disse opgørelser kan derfor ikke sammenlignes med opgørelsen for 2022.

Sydbanks CO₂e-regnskab for 2022 viser en samlet udledning på 2.274 ton CO₂e ud fra en location based-opgørelse. Banken oplever en reduktion på 7,7 pct. fra udledningerne i 2021.

Location based – CO₂e-udledning (ton) 2022 2021 2020
Scope 1 373 412 382
Scope 2 1.234 1.515 1.830
Scope 3 450 392 340
I alt 2.057 2.319 2.552
Scope 3 - specifikation:
Transport – kørsel i privatbil kat 6 300 269 199
Bankdata – indirekte forbrug kat 15 150 123 141
I alt 450 392 340
Market based – CO₂e-udledning (ton) 2022 2021 2020
Scope 1 362 412 382
Scope 2 597 766 1.830
Scope 3 450 392 340
I alt 1.409 1.570 2.552
Scope 3 - specifikation:
Transport – kørsel i privatbil kat 6 300 269 199
Bankdata – indirekte forbrug kat 15 150 123 141
I alt 450 392 340

ESG i kerneforretningen

Ansvarlig finansiering

Regnskabspraksis for bankens opgørelse af CO₂e-aftryk på udlån

Sydbanks rapportering af CO₂e-aftryk af bankens udlån tager udgangspunkt i Finans Danmarks CO₂-model for den finansielle sektor for 2022. Finans Danmarks CO₂-model arbejder med en prioriteret liste over datakvalitet, som tager udgangspunkt i Partnership for Carbon Accounting Financials (PCAF). Sydbank anvender altid bedst tilgængelige data ud fra den prioriterede liste i CO₂-modellen. Kategoriseringen i Finans Danmarks CO₂-model dækker ikke alle vores udlån, og kombineret med databegrænsninger er der en del af vores udlån, hvorpå vi ikke kan beregne et CO₂e-aftryk. Sydbank opgør derfor særskilt den

andel af bankens udlån, hvorpå det ikke er muligt at beregne CO₂e-aftryk. CO₂e-aftrykket beregnes af udlån til bankens erhvervskunder, bolig, privatbiler og privatleasing. Som supplement til bankens eget CO₂e-aftryk opgøres CO₂e-aftrykket forbundet med formidlet realkredit.

Beregning af CO₂e-aftryk foretages kvantitativt.

Rapporteringen af CO₂e-aftryk af bankens udlån sker for 2. gang i forbindelse med regnskabsåret 2022.

Udledningsintensiteten for bankens samlede udlån falder fra 2021 til 2022 primært grundet stigning i bankens andel af erhvervsudlån, som oplever fald i udledningsintensiteten.

Erhverv

CO₂e-aftrykket af erhvervsudlån beregnes ud fra den prioriterede liste i Finans Danmarks CO₂-model, og vi beregner CO₂e-aftrykket på hver enkelt erhvervskunde, der har en registreret branchekode. Beregningerne er baseret på tilgængelige data.

Beregningen af CO₂e-aftrykket på erhvervsudlån er primært afhængig af udlånssammensætningen og de branchegennemsnit, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Udledningsintensiteten på erhvervsudlån falder fra 2021 til 2022, da branchegennemsnittene for bankens udlånssammensætning i 2022 har været relativt lavere end sammensætningen i 2021.

Privatbiler

CO₂e-aftrykket beregnes med udgangspunkt i bilens brændselsmotor i de tilfælde, hvor Sydbank har pant i bilen. Hvis Sydbank ikke har pant i bilen, benytter vi en gennemsnitsbetragtning af den danske bilpark fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).

CO₂e-aftrykket beregnes på baggrund af lånets størrelse ved oprettelse og af bilens købsværdi. I de tilfælde, hvor Sydbank ikke har pant i bilen, kan vi ikke opgøre bilens købsværdi. I sådanne tilfælde beregnes købsprisen konservativt som 125 pct. af lånets størrelse ved oprettelse, eftersom privatkunderne som minimum selv skal betale 20 pct. af bilens købsværdi.

Udledningsintensiteten på privatbiler stiger fra 2021 til 2022, og stigningen kan primært begrundes med afdrag på eksisterende udlån. Beregningen af CO₂e-aftrykket tager udgangspunkt i det oprindelige udlåns andel af bilens købspris og ikke det aktuelle udlåns andel af bilens købspris. Afdrag på eksisterende udlån medfører, at bilens CO₂e-aftryk skal fordeles på et mindre udlån, hvilket betyder, at udledningsintensiteten stiger fra 2021 til 2022.

Bolig

CO₂e-aftrykket på bolig beregnes efter den prioriterede liste i Finans Danmarks CO₂-model for 2022. CO₂e-aftrykket beregnes på baggrund af Sydbanks eget datagrundlag og anvendte estimater i relation til boligers udledning leveret fra Totalkredit, hvor udgangspunkt er taget i det senest komplette datasæt leveret fra Totalkredit.

2022
CO₂e-aftryk (t)
2021
CO₂e-aftryk (t)
Rapportering af CO₂e-aftrykket
på udlån
Udlån
(mio. kr.)
CO₂e-aftryk (t)
af udlån*
pr. 1 mio. kr.-
udlån*
Udlån
(mio. kr.)*
CO₂e-aftryk (t)
på udlån*
pr. 1 mio. kr.-
udlån*
Privat – bil 2.084 33.128 15,89 3.531 46.942 13,30
Privat – bolig 6.216 10.637 1,71 7.273 13.225 1,82
Privat (bil og bolig) 8.300 43.764 5,27 10.803 60.166 5,57
Erhverv 60.210 651.731 10,82 56.748 752.498 13,26
Udlån, hvorpå CO₂e-aftryk kan
beregnes
68.510 695.495 10,15 67.552 812.664 12,03
Udlån, hvorpå CO₂e-aftryk ikke
kan beregnes
5.423 - - - - -
Udlån i alt 73.933 - - - - -
Formidlet realkredit – erhverv 17.683 190.746 10,79 - - -
Formidlet realkredit – privat 73.388 63.201 0,86 88.278 99.673 1,13
Formidlet realkredit, hvorpå
CO₂e-aftryk kan beregnes
91.071 253.947 2,79 - - -
Formidlet realkredit, hvorpå
CO₂e-aftryk ikke kan beregnes
13.760 - - - - -
Udlån + formidlet realkredit, hvorpå
CO₂e-aftryk kan beregnes
159.581 949.442 5,95 - - -

* Hvor beregning af CO₂e-aftryk har været mulig.

ESG-data og databehandling

Opgørelse af den andel af udlånet, hvorpå CO₂e-aftrykket ikke kan beregnes

CO₂e-aftrykket beregnes for alt erhvervsudlån, der har en registreret branchekode. Vi kan ikke beregne CO₂e-aftrykket på den del af vores privatudlån, der går til andelsboliger, boliger udenfor Danmark, biler der ikke er indregistreret i Danmark samt udlån til private, som ikke går til bil, bolig eller har sikkerhed i bolig. Udlån, hvor der ikke beregnes CO₂e-aftryk, udgør 5.423 mio. kr.

Særskilt opgørelse af formidlet realkredit

CO₂e-aftrykket af formidlet realkredit til privat beregnes på samme måde som CO₂e-aftrykket af boligudlån. Vi kan ikke beregne CO₂e-aftryk på 13.760 mio. kr. i relation til formidlet realkredit til privat. For formidlet realkredit til erhverv beregnes CO₂e-aftrykket på samme måde som CO₂e-aftrykket af erhvervsudlån.

Pct. Vægtet
Udlån Score 1 Score 2 Score 3 Score 4 Score 5 datakvalitetsscore
Privat – bolig 45,9 46,3 7,8 3,62
Privat – bil 100,0 4,00
Erhverv 1,1 0,1 78,3 20,5 4,17
I alt 0,9 0,1 4,2 76,1 18,8 4,12

Datakvaliteten opgøres ud fra Finans Danmarks CO₂-model, hvor 1 er den højeste score, og 5 er den laveste score.

Datakvalitetsscore

I Sydbank ønsker vi at finansiere den bæredygtige omstilling på et oplyst grundlag. Vi arbejder derfor kontinuerligt med datakvaliteten. For at være transparente vedrørende den datakvalitet, som CO₂e-aftrykket beregnes på baggrund af, opgøres i ovenstående tabel en oversigt over datakvaliteten for det beregnede CO₂e-aftryk af udlån.

Ansvarlige investeringer

Afgrænsning

Sydbank har for regnskabsåret 2022 ændret omfanget af aktiver medtaget i rapporteringen på ansvarlige investeringer. Rapporteringen vedrører for regnskabsåret 2022 alene aktiver, som er en del af Sydbanks finansielle balance.

Investeringernes CO₂e-aftryk

I opgørelsen af CO₂e-aftrykket medtager vi vores investeringer i aktier og virksomhedsobligationer, som er en del af Sydbanks samlede puljeordninger. Vi medtager i beregningerne både vores direkte investeringer og de investeringer, vi har fortaget igennem indeksfonde og ETF'er. Vores investeringsaktiviteter indenfor statsobligationer, realkreditobligationer og alternativer er ikke medtaget i beregningerne. Investeringsporteføljens CO₂e-aftryk er et øjebliksbillede ved regnskabsperiodens afslutning.

Sydbank har en klimamålsætning på CO₂e-aftryk af investeringsporteføljen, som tager udgangspunkt i år 2020. For at kunne følge udviklingen på målsætningen, har vi i opgørelsen af investeringernes CO₂e-aftryk beregnet historisk data for 2020. Som konsekvens af rapporteringsafgrænsningen indført for regnskabsåret 2022 har vi genberegnet data for 2021.

CO₂e-aftrykket beregnes i overensstemmelse Finans Danmarks CO₂-model for den finansielle sektor for 2022.

Finans Danmarks CO₂-model foreskriver, at vi opgør CO₂e-aftrykket ud fra vores ejerandel i de enkelte selskaber beregnet med udgangspunkt i nøgletallet Enterprise Value Including Cash (EVIC). Dette nøgletal sikrer, at den samlede udledning af CO₂e bliver fordelt forholdsmæssigt mellem aktie- og gældsinvestorerne i den enkelte virksomhed. Vi anvender CO₂e-data fra vores dataleverandør MSCI ESG Research i beregningen af investeringernes CO₂e-aftryk. I beregningen af CO₂e-aftryk for 2022 har vi CO₂e-data tilgængelig for 94,9 pct. af investeringsporteføljen. I beregningen af CO₂e-aftrykket har vi opregnet datadækningen til 100 pct. Vores CO₂e-datasæt indeholder 79,4 pct. rapporteret data (PCAF Score 2) og 20,6 pct. estimeret data (størstedelen heraf udgør PCAF Score 4).

I 2022 er CO₂e-aftrykket af investeringsporteføljen steget i forhold til niveauet i 2021. Det stigende CO₂e-aftryk skyldes primært, at værdien af vores investeringsportefølje er faldet betydeligt i 2022 som følge af udviklingen på de finansielle markeder. Udviklingen i CO₂e-aftrykket i 2022 understreger, at der er flere eksterne faktorer udenfor vores kontrol, som påvirker vores mulighed for at indfri vores klimamålsætning. På trods af disse eksterne faktorer arbejder vi dog målrettet på at udvælge selskaber med CO₂e-effektive forretningsmodeller, eller selskaber med et stort effektiviseringspotentiale i forhold til deres nuværende CO₂e-udledning.

Investeringernes CO₂e-aftryk 2022 2021 2020
Forretningsomfang (mia. kr.) 10,51 12,60 9,97
Udledning (tCO₂e) 101.632 96.977 109.863
Udledning pr. investeret mio.
usd (tCO₂e/mUSD)
67,39 50,32 67,05
Procentvis ændring i udledning
pr. investeret mio. usd i forhold
til niveauet ultimo 2020 0,5 -24,9 -

Aktiviteter med aktivt ejerskab

Vores aktiviteter for aktivt ejerskab gælder for vores direkte investeringer i aktier, virksomhedsobligationer og statsobligationer. Det betyder, at selskaber eller statsobligationer i passive investeringsprodukter som indeksfonde og exchange traded funds (ETF'er) ikke er medtaget i opgørelsen. I overensstemmelse med rapporteringsafgrænsningen indført for regnskabsåret 2022 har vi ændret omfanget af aktiver, som er medtaget i opgørelsen af vores aktiviteter med aktivt ejerskab. I antal selskaber screenet medtages i 2022 også vores investeringer i virksomhedsobligationer. Ændringerne medfører, at data for 2022 ikke kan sammenlignes med historisk data.

Antal selskaber screenet

MSCI ESG Research er hovedleverandør af data, som anvendes til screening og analyse af ESG-forhold i vores investeringsportefølje. Til screening af eventuelle brud på principperne i FN's Global Compact anvender vi data fra vores samarbejdspartner Sustainalytics. Vi screener løbende selskaberne i vores investeringsportefølje for eventuelle konflikter med vores politik for ansvarlig investering og aktivt ejerskab. Opgørelsen viser antallet af selskaber i vores portefølje ultimo regnskabsperioden.

Dialog om brud på internationale normer

Engagementsprocessen under vores aktive ejerskab foretages af vores eksterne samarbejdspartner Sustainalytics, der løbende vurderer, hvilke selskaber der har alvorlige problemer med at overholde principperne i FN's Global Compact. Når der er mistanke om eller et bekræftet brud på et eller flere af principperne, vil vi altid indlede en dialog med selskabet igennem vores samarbejdspartner. Et selskab kan være involveret i flere sager om potentielle eller bekræftede brud på principperne i FN's Global Compact. Opgørelsen viser igangværende sager ultimo regnskabsperioden.

Eksklusion af selskaber

Sydbanks Komité for Ansvarlige Investeringer har det overordnede ansvar for at bestemme, hvilke selskaber der ikke bør indgå i investeringsuniverset som følge af manglende efterlevelse af principperne i bankens politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab. Selskaber kan blive udelukket fra investeringsuniverset som følge af en fejlslagen dialog om brud på principperne i FN's Global Compact. Hvert kvartal indstiller

vores samarbejdspartner nye selskaber til eksklusionslisten som følge af en mislykket dialogproces. Selskaber kan også ende på eksklusionslisten som følge af involvering i forretningsområder, som er uforenelige med vores ansvarlige investeringspolitik. Til vores eksklusion af selskaber anvendes data baseret på forretningsområder fra MSCI ESG Research. Opgørelsen viser antallet af selskaber på vores eksklusionsliste ultimo regnskabsperioden. I 2022 er antallet af ekskluderede selskaber steget i forhold til antallet i 2021. Baggrunden for stigningen i antallet af ekskluderede selskaber er nærmere beskrevet på side 54.

Eksklusion af lande

Sydbank har udviklet sin egen proces for ESG-analyse af statsobligationer. Eksklusion af lande foregår på baggrund af en analyse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i de enkelte lande. Vi foretager en løbende ESG-analyse af landene i vores investeringsunivers. Investeringsteamet med ansvar for investering i statsobligationer kommer hvert kvartal med en indstilling til Sydbanks Komité for Ansvarlige Investeringer om, hvilke lande der kan udgå af investeringsuniverset som følge af den løbende ESG-analyse. Komitéen afgør på baggrund af denne indstilling, hvilke lande der skal stå på vores eksklusionsliste. Opgørelsen viser antallet af lande ekskluderet fra vores investeringsunivers for statsobligationer ultimo regnskabsperioden.

Deltagelse på generalforsamlinger og afgivelse af stemmer Sydbank samarbejder med ISS Governance om stemmeafgivelse. Sydbank stemmer på udvalgte generalforsamlinger i selskaber, hvor vi har foretaget direkte aktieinvesteringer. Udvælgelsesprocessen er nærmere beskrevet i bankens politik for ansvarlig investering og aktivt ejerskab. Sydbank afgiver løbende igennem regnskabsperioden stemmer på selskabernes generalforsamlinger igennem stemmeplatformen ISS ProxyExchange. Platformen bruges også til at indsamle data for stemmeafgivelser, som er afgivet i regnskabsperioden. I 2022 er antal selskaber screenet steget i forhold til antallet i 2021. Vi har en ambition om løbende at øge vores aktiviteter indenfor aktivt ejerskab. Derfor har vi stemt på betydeligt flere generalforsamlinger i løbet af 2022.

Aktiviteter med aktivt ejerskab 2022 2021 2020
Antal selskaber screenet 1.389 1.276 1.183
Antal sager med dialog om brud
på internationale normer
50 49 45
Ekskluderede selskaber 230 85 75
Ekskluderede lande – investering
i statsobligationer
22 21 16
Antal generalforsamlinger,
hvor Sydbank har deltaget
170 36 32
Andel af dagsordenspunkter, hvor
Sydbank har stemt imod
bestyrelsen (pct.)
10,1 8,7 3,5

ESG-data og databehandling

Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8

Data i følgende afsnit er opgjort i henhold til artikel 8 i taksonomiforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088) og den delegerede forordning (Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/4987 af 6. juli 2021).

Sydbank bakker op om en fælles definition af miljømæssig bæredygtighed. Taksonomien er ny, og vi mangler stadig offentliggørelse af tekniske screeningkriterier for 4 ud af de i alt 6 miljømål, hvilket betyder, at mange af de økonomiske aktiviteter, som banken har bevilget udlån til og har investeringer i, endnu ikke er beskrevet i taksonomiforordningen. I Sydbank forholder vi os løbende til taksonomiforordningen og forordningens udvikling.

Taksonomiforordningen anvendes i Sydbanks Green Bond Framework. Bankens Green Bond Framework vil danne udgangspunkt for udvikling af nye finansieringsløsninger. I 2022 har vi indsamlet tilgængelig information på de af vores kunder, der er forpligtet til at rapportere under taksonomiforordningen, for at opnå indsigt i, hvorvidt kundernes økonomiske aktiviteter er omfattet af taksonomiforordningen. Sydbank anvender ikke taksonomiforordningen i bankens overordnede forretningsstrategi.

Med vores nuværende kendskab til indholdet af taksonomiforordningen har vi ikke konstateret manglende overensstemmelser med forordningen.

Regnskabspraksis

Virksomheder er forpligtet til at rapportere under taksonomiforordningen, når de er omfattet af Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Virksomheder er omfattet af NFRD, når de er børsnoterede og har mere end 500 ansatte (NFRD-virksomheder). Sydbanks rapportering for regnskabsåret 2022 omfatter bankens erhvervskunder, udlån til privatkunder og virksomheder i investeringsuniverset, hvis erhvervskunden, privatudlånet eller virksomheden i investeringsuniverset er omfattet af taksonomiforordningen.

Udlån under rapporteringen for 2022 udgøres af eksponering mod de erhvervskunder, der er omfattet af taksonomiforordningen, og som inden udgangen af januar 2023 har foretaget egen rapportering under taksonomiforordningen. Bankens eksponering overfor erhvervskunder er væsentlig større end eksponeringen overfor privatkunder. Størstedelen af bankens erhvervskunder er dog ikke forpligtet til at rapportere under taksonomiforordningens artikel 8, og derfor vil Sydbanks rapportering alene udgøre en mindre del af bankens samlede udlån.

I beregningerne for investeringsaktiviteter indgår aktiver, som er en del af Sydbanks samlede puljeordninger. Beregningerne tager udgangspunkt i en samlet investeringsportefølje fratrukket investeringer i statsobligationer på 19,4 mia. kr.

Et frivilligt supplement til den obligatoriske rapportering i form af en estimeret opgørelse af investeringsaktiviteter, der er eligible i henhold til taksonomiforordningen, er beregnet på baggrund af estimater af økonomiske aktiviteter som beskrevet i bilag 1 og bilag 2 i den delegerede retsakt til taksonomiforordningens artikel 8. Estimaterne af investeringsaktiviteterne tager udgangspunkt i virksomhedens stiftelse i et EU-medlemsland samt virksomhedens rapporteringskrav under NFRD. Virksomheden tildeles herefter en primær NACE-branchekode. Er den tildelte primære branchekode beskrevet i bilag 1 og 2, vil den pågældende investeringsaktivitet blive betragtet som omfattet af taksonomiforordningens klassifikationssystem. Hvis en primær branchekode ikke kan estimeres i relation til en investeringsaktivitet, betragtes investeringsaktiviteten som værende ikke omfattet af klassifikationssystemet.

Anvendte definitioner
Total covered assets – samlede aktiviteter
fratrukket de i artikel 7, stk. 1 omfattede
aktivtyper
De samlede aktiver på balancen i regnskabsmæssig sammenhæng fratrukket eks
poneringer til statsmellemværender i form af centralbanker, supranationale udste
dere og centralregeringer.
Eksponering overfor økonomiske aktiviteter,
der er omfattet af taksonomiforordningen
Andelen af total covered assets, der er eksponeringer overfor NFRD-virksomheder
samt bil- og boligprodukter der er omfattet af taksonomien divideret med total
covered assets. Opgørelsen af investeringsaktiviteter i NFRD-virksomheder tager
udgangspunkt i virksomhedens stiftelse i et EU-medlemsland samt virksomhe
dens rapporteringskrav under NFRD.
Eksponering overfor økonomiske aktiviteter,
der ikke er omfattet af taksonomiforordnin
gen
Andelen af total covered assets, der ikke er eksponeringer over NFRD
virksomheder samt bil- og boligprodukter, divideret med total covered assets.
Eksponering overfor økonomiske aktiviteter
til NFRD-virksomheder, som de enkelte
NFRD-virksomheder har rapporteret at
være eligible under taksonomiforordningens
artikel 8 (gældende for udlån)
Andelen af total covered assets, som er eksponeringer overfor virksomheder, der er
omfattet af NFRD, og som inden ultimo januar 2023 har rapporteret under takso
nomiforordningens artikel 8.
Eksponering overfor centraladministrationer,
centralbanker og supranationale udstedere
Eksponering overfor statsmellemværende i form af centralbanker, supranationale
udstedere og centralregeringer divideret med total covered assets.
Eksponering overfor derivater Eksponering overfor derivater divideret med total covered assets.
Eksponering overfor virksomheder, der ikke
er omfattet af NFRD
Eksponering overfor virksomheder, der ikke er omfattet af NFRD, divideret med
total covered assets.
Samlet eksponering overfor handelsbehold
ning og demand interbanklån
Eksponering overfor handelsbeholdning og demand interbanklån divideret med
total covered assets.
Frivilligt supplement til den obligatoriske
rapportering – eksponering overfor investe
ringsaktiviteter til NFRD-virksomheder som
estimeres til at være eligible (gældende for
investering)
Eksponering overfor investeringsaktiviteter til NFRD-virksomheder som estimeres
til at være eligibile ved brug af estimater divideret med total covered assets. På
grund af manglende data anvendes estimater i dette frivillige supplement til den
obligatoriske rapportering af eligibility på investering.

ESG-data og databehandling

Rapportering under taksonomiforordningens artikel 8 2022 2021*
Eksponering overfor økonomiske aktiviteter, der er omfattet af taksonomien 12 % 7 %
Eksponering overfor økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af taksonomien 88 % 93 %
Eksponering overfor økonomiske aktiviteter til NFRD-virksomheder, som de enkelte NFRD
virksomheder har rapporteret at være eligible under taksonomiforordningens artikel 8 0 % -
Eksponering overfor centraladministrationer, centralbanker og supranationale udstedere 19 % 12 %
Eksponering overfor derivater 4 % 2 %
Eksponering overfor virksomheder, der ikke er omfattet af NFRD 49 % 42 %
Samlet eksponering overfor handelsbeholdningen og demand interbanklån 20 % 19 %
Samlede aktiviteter fratrukket de i artikel 7, stk. 1 omfattede aktivtyper (mio. DKK) 151.105 149.504
Frivilligt supplement til den obligatoriske rapportering - eksponering overfor investeringsakti
viteter til NFRD-virksomheder som estimeres til at være eligible. 1 % -

* Beregningsmetoderne har ændret sig fra opgørelsen for 2021 (hvor data for udlån og investeringer var opdelt) og til opgørelsen for 2022 (hvor data for udlån og investeringer rapporteres samlet), og de 2 datakolonner kan derfor ikke sammenlignes.

Resultatopgørelse 68
Totalindkomstopgørelse 68
Balance 69
Egenkapitalopgørelse 70
Pengestrømsopgørelse 72
1 Anvendt regnskabspraksis 73
2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger 84
3 Solvens 86
4 Gearingsgrad 87
5 Segmentoplysninger 87
6 Sammenhæng mellem koncernens resultatmål
og resultatopgørelsen efter IFRS 89
7 Renteindtægter 90
8 Renteudgifter 91
9 Udbytte af aktier 91
10 Gebyrer og provisionsindtægter 91
11 Kursreguleringer 92
12 Andre driftsindtægter 92
13 Udgifter til personale og administration 93
14 Nedskrivninger på udlån mv. 95
15 Resultat af kapitalandele i
associerede og tilknyttede virksomheder 96
16 Skat 96
17 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 97
18 Udlån 98
19 Obligationer til dagsværdi 106
20 Aktier mv. 106
21 Kapitalandele i associerede virksomheder mv. 106
22 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv. 107
23 Aktiver tilknyttet puljeordninger 107
24 Immaterielle aktiver 108
25 Domicilejendomme 109
26 Øvrige materielle aktiver 110
27 Andre aktiver 110
28 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 110
29 Indlån og anden gæld 111
30 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 111
31 Andre passiver 111
32 Hensatte forpligtelser 111
33 Efterstillede kapitalindskud 112
34 Egne kapitalandele 113
35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler 114
36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge) 115
37 Sikkerhedsstillelse 116
38 Nærtstående parter 117
39 Oplysning om dagsværdi 119
40 Restløbetid af finansielle forpligtelser – kontraktligt forfald 123
41 Aktivitet pr. land 123
42 Hoved- og nøgletal 124
43 Begivenheder indtruffet efter balancedagen 125
44 Koncernoversigt 126
45 Store aktionærer 126
46 Sammenhæng mellem koncernens resultat og egenkapital
iht. IFRS og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse 126
Nøgletals- og resultatsmålsdefinitioner for koncernen 127
Afledte finansielle instrumenter 128
Risikostyring 132
Kreditrisiko 133
Markedsrisiko 136
Likviditetsrisiko 138
Operationel risiko 140
It-sikkerhed 140
Kapitalgrundlag 141

Resultatopgørelse

Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. Note 2022 2021 2022 2021
Renteindtægter opgjort efter effektive rentes metode 2.646 2.081 2.652 2.088
Andre renteindtægter 440 283 440 283
Renteindtægter 7 3.086 2.364 3.092 2.371
Renteudgifter 8 487 437 490 435
Nettorenteindtægter 2.599 1.927 2.602 1.936
Udbytte af aktier 9 30 25 42 25
Gebyrer og provisionsindtægter 10 2.671 2.624 2.547 2.478
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 10 319 324 294 290
Nettorente- og gebyrindtægter 4.981 4.252 4.897 4.149
Kursreguleringer 11 386 474 427 593
Andre driftsindtægter 12 24 24 25 26
Udgifter til personale og administration 13 2.931 3.237 2.871 3.179
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 115 138 111 144
Andre driftsudgifter 44 33 44 33
Nedskrivninger på udlån mv. 14 -96 -415 -96 -415
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 15 8 7 31 25
Resultat før skat 2.405 1.764 2.450 1.852
Skat 16 504 353 513 358
Årets resultat 1.901 1.411 1.937 1.494
Fordeling af årets resultat
Aktionærer i Sydbank A/S
Indehavere af hybrid kernekapital
1.898
39
1.455
39
I alt til disposition 1.937 1.494
Foreslået udbytte til aktionærer i Sydbank A/S 947 701
Rente til indehavere af hybrid kernekapital 39 39
Foreslået anvendt til andre formål 12 12
Henlagt til egenkapital 939 742
I alt anvendt 1.937 1.494
Årets resultat pr. aktie (kr.)* 32,2 23,0 33,0 24,6
Årets resultat pr. aktie udvandet (kr.)* 32,2 23,0 33,0 24,6
Foreslået udbytte pr. aktie (kr.) 16,77 12,00 16,77 12,00
* Beregnet ud fra gennemsnitligt antal aktier i omløb, jf. side 19.
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat 1.901 1.411 1.937 1.494
Anden totalindkomst
Poster, der ikke kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen:
Ejendomsopskrivninger 12 28 12 28
Værdiregulering af visse strategiske aktier 42 92 - -
Anden totalindkomst efter skat 54 120 12 28

Årets totalindkomst 1.955 1.531 1.949 1.522

Balance

Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. Note 2022 2021 2022 2021
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 8.134 5.513 8.134 5.513
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 17 21.959 16.798 21.959 16.798
Udlån til dagsværdi 18 10.490 16.918 10.490 16.918
Udlån til amortiseret kostpris 18 73.933 67.041 74.410 67.540
Obligationer til dagsværdi 19 30.553 28.703 30.553 28.703
Aktier mv. 20 3.064 2.790 3.064 2.790
Kapitalandele i associerede virksomheder mv. 21 165 174 165 174
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv. 22 - - 2.128 2.219
Aktiver tilknyttet puljeordninger 23 20.597 22.180 20.597 22.180
Immaterielle aktiver 24 364 405 363 405
Domicilejendomme 25 1.125 1.131 903 905
Domicilejendomme (leasing) 103 105 103 105
Grunde og bygninger i alt 1.228 1.236 1.006 1.010
Øvrige materielle aktiver 26 48 53 48 53
Aktuelle skatteaktiver 565 349 571 357
Udskudte skatteaktiver 16 8 6 11 11
Andre aktiver 27 8.139 5.955 7.739 5.522
Periodeafgrænsningsposter 71 64 71 64
Aktiver i alt 179.318 168.185 181.309 170.257
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 28 5.483 6.907 5.483 6.907
Indlån og anden gæld 29 107.501 93.877 109.637 96.120
Indlån i puljeordninger 20.597 22.180 20.597 22.180
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 30 13.242 13.313 13.242 13.313
Aktuelle skatteforpligtelser 10 19 10 19
Andre passiver 31 17.180 16.447 17.076 16.320
Periodeafgrænsningsposter 12 6 12 6
Gæld i alt 164.025 152.749 166.057 154.865
Hensatte forpligtelser 32 197 366 195 364
Efterstillede kapitalindskud 33 1.115 1.858 1.115 1.858
Egenkapital
Aktiekapital 584 597 584 597
Opskrivningshenlæggelser 144 132 144 132
Andre reserver:
Vedtægtsmæssige reserver 425 425 425 425
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 2 2 2 2
Overført overskud 11.071 10.544 11.071 10.544
Foreslået udbytte mv. 959 713 959 713
Aktionærer i Sydbank A/S 13.185 12.413 13.185 12.413
Indehavere af hybrid kernekapital 757 757 757 757
Minoritetsaktionærer 39 42 - -
Egenkapital i alt 13.981 13.212 13.942 13.170
Passiver i alt 179.318 168.185 181.309 170.257

Egenkapitalopgørelse

Sydbank-koncernen
Mio. kr. nettoopskr. efter
Opskrivnings-
Aktiekapital
mæssige reserver*
henlæggelser
Vedtægts
Reserve for indre værdis metode
Overført
overskud Foreslået
udbytte mv.
i Sydbank A/S
Aktionærer
Hybrid
kernekapital** Minoritets
aktionærer
i alt
Egenkapital
Egenkapital primo 2022 597 132 425 2 10.544 713 12.413 757 42 13.212
Periodens resultat 0 897 959 1.856 39 6 1.901
Anden totalindkomst 12 42 54 54
Årets totalindkomst - 12 - 0 939 959 1.910 39 6 1.955
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier -1.386 -1.386 -1.386
Salg af egne aktier 959 959 959
Nedsættelse af aktiekapital -13 13 - -
Betalte renter af hybrid kernekapital - -39 -39
Valutakursregulering 0 0 0 -
Udbetalt udbytte mv. -713 -713 -9 -722
Udbytte, egne aktier 2 2 2
Transaktioner med ejere i alt -13 - - - -412 -713 -1.138 -39 -9 -1.186
Egenkapital ultimo 2022 584 144 425 2 11.071 959 13.185 757 39 13.981
Egenkapital primo 2021 597 104 425 2 10.336 248 11.712 757 37 12.506
Periodens resultat 0 650 713 1.363 39 9 1.411
Anden totalindkomst 28 92 120 120
Årets totalindkomst - 28 - 0 742 713 1.483 39 9 1.531
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier -1.437 -1.437 -1.437
Salg af egne aktier 1.239 1.239 1.239
Betalte renter af hybrid kernekapital - -39 -39
Valutakursregulering 0 0 0 -
Udbetalt udbytte mv. -248 -248 -6 -254
Udbytte, egne aktier 4 4 4
Udbytte for 2019 -340 -340 -340
Køb af kapitalandele i dattervirksomheder - - 2 2
Transaktioner med ejere i alt - - - - -534 -248 -782 -39 -4 -825
Egenkapital ultimo 2021 597 132 425 2 10.544 713 12.413 757 42 13.212

* Vedtægtsmæssige reserver er bunden sparekassereserve i henhold til vedtægternes § 4.

** Hybrid kernekapital er uden forfald. Betaling af renter og tilbagebetaling af hovedstol er frivillig. Derfor behandles hybrid kernekapital regnskabsmæssigt som egenkapital. Sydbank udstedte i maj 2018 100 mio. euro med mulighed for førtidsindfrielse den 28. august 2025. Udstedelsen forrentes med Mid-Swap Rate + margin på 4,62 pct., i alt 5,25 pct. For udstedelsen gælder, at lånet vil blive nedskrevet, såfremt den egentlige kernekapitalprocent i Sydbank A/S eller Sydbank-koncernen falder under 7.

Sydbank A/S
Mio. kr.
mæssige reserver* indre værdis metode
nettoopskr. efter
Opskrivnings-
Vedtægts
Reserve for Overført Foreslået Aktionærer Egenkapital
Aktiekapital henlæggelser overskud udbytte mv. i Sydbank A/S kernekapital**
Hybrid
i alt
Egenkapital primo 2022 597 132 425 2 10.544 713 12.413 757 13.170
Periodens resultat 0 939 959 1.898 39 1.937
Anden totalindkomst 12 0 12 12
Årets totalindkomst - 12 - 0 939 959 1.910 39 1.949
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier -1.386 -1.386 -1.386
Salg af egne aktier 959 959 959
Nedsættelse af aktiekapital -13 13 - -
Betalte renter af hybrid kernekapital - -39 -39
Valutakursregulering 0 0 0 -
Udbetalt udbytte mv. -713 -713 -713
Udbytte egne aktier 2 2 2
Transaktioner med ejere i alt -13 - - - -412 -713 -1.138 -39 -1.177
Egenkapital ultimo 2022 584 144 425 2 11.071 959 13.185 757 13.942
Egenkapital primo 2021 597 104 425 2 10.336 248 11.712 757 12.469
Periodens resultat 0 742 713 1.455 39 1.494
Anden totalindkomst 28 - 28 28
Årets totalindkomst - 28 - 0 742 713 1.483 39 1.522
Transaktioner med ejere
Køb af egne aktier -1.437 -1.437 -1.437
Salg af egne aktier 1.239 1.239 1.239
Betalte renter af hybrid kernekapital - -39 -39
Valutakursregulering 0 0 0 -
Udbetalt udbytte mv. -248 -248 -248
Udbytte egne aktier 4 4 4
Udbytte for 2019 -340 -340 -340
Transaktioner med ejere i alt - - - - -534 -248 -782 -39 -821
Egenkapital ultimo 2021 597 132 425 2 10.544 713 12.413 757 13.170

Aktiekapitalen består af 58.387.320 aktier med en pålydende værdi a 10 kr. eller i alt 583,9 mio. kr. Banken har kun én aktieklasse, idet alle aktier besidder samme rettigheder.

Pengestrømsopgørelse

Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Driftsaktivitet
Årets resultat før skat 2.405 1.764
Betalte skatter -938 -790
Regulering for ikke-kontante driftsposter:
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 0 0
Afskrivning på immaterielle og materielle aktiver 115 138
Nedskrivninger på udlån/garantier 96 -415
Andre ikke-kontante driftsposter -169 -149
Ændring i driftskapital:
Kreditinstitutter og centralbanker -6.930 -5.819
Handelsbeholdning
Andre finansielle instrumenter til dagsværdi
-1.963
-198
7.925
241
Udlån -561 -5.354
Indlån 13.625 -2.042
Øvrige aktiver/passiver -1.110 1.209
Pengestrømme fra driftsaktivitet 4.372 -3.292
Investeringsaktivitet
Køb af kapitalandele i associerede virksomheder 0 -2
Salg af kapitalandele i associerede virksomheder 8 0
Køb af anlægsaktier -228 -206
Salg af anlægsaktier 68 139
Salg af kapitalandele i andre dattervirksomheder 0 3
Køb/salg af immaterielle aktiver 0 -1
Køb af materielle aktiver -72 -152
Salg af materielle aktiver 10 17
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -214 -202
Finansieringsaktivitet
Køb og salg af egne kapitalandele -427 -198
Udbytte mv. -711 -584
Indfrielse af efterstillede kapitalindskud -744 -
Udstedelse af obligationer 3.718 3.719
Indfrielse af obligationer -3.718 -
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -1.882 2.937
Årets pengestrømme 2.276 -557
Likvider primo 6.324 6.881
Årets pengestrømme (ændring i året) 2.276 -557
Likvider ultimo 8.600 6.324
Likvider ultimo
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 8.134 5.513
Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter og forsikringsselskaber 466 811
Likvider ultimo 8.600 6.324

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Koncernregnskabet for Sydbank aflægges efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS) som godkendt af EU. Årsregnskabet for modervirksomheden Sydbank A/S aflægges efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., der er i overensstemmelse med indregnings- og målingsbestemmelserne efter IFRS.

Koncernregnskabet aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

Bestyrelse og direktion har 1. marts 2023 behandlet og godkendt årsrapporten for 2022 for Sydbank A/S. Årsrapporten forelægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling 23. marts 2023.

Ændringer af anvendt regnskabspraksis

Med virkning fra 1. januar 2022 er følgende ændringer til IFRS-standarder implementeret:

• Ændringer til IFRS 3, IFRS 9, IAS 16 og IAS 37

Ændringerne har ikke påvirket indregning og måling i koncernregnskabet og årsregnskabet og dermed heller ikke resultat pr. aktie.

Anvendt regnskabspraksis er herudover uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, indregnes i resultatopgørelsen. Værdireguleringer af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen bortset fra værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, der er indgået til valutakurssikring af nettoinvesteringer i udenlandske tilknyttede og associerede virksomheder. Sidstnævnte værdireguleringer indregnes i anden totalindkomst.

Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på afregningsdatoen.

Væsentlige indregnings- og målingsprincipper

Koncernregnskab

Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Sydbank A/S samt dattervirksomheder, hvori Sydbank A/S har bestemmende indflydelse på de økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I regnskabets koncernoversigt note 44 fremgår de virksomheder, hvis regnskaber konsolideres.

Koncernregnskabet er udarbejdet ved sammenlægning af modervirksomhedens og de enkelte dattervirksomheders regnskabsposter opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for koncerninterne indtægter, omkostninger, aktiebesiddelser, mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Virksomhedsovertagelser

Tilkøbte virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for tilkøbte virksomheder.

På overtagelsestidspunktet måles tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser til dagsværdi efter overtagelsesmetoden. Identificerbare immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller udspringer fra en kontraktlig ret. Der indregnes udskudt skat af de foretagne omvurderinger.

Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor koncernen opnår kontrol over den overtagne virksomhed.

Hvis købsvederlaget overstiger dagsværdien af nettoaktiverne i den overtagne virksomhed, indregnes forskelsbeløbet som goodwill. Goodwill afskrives ikke, men testes minimum årligt for nedskrivningsbehov. Ved overtagelsen henføres goodwill til de pengestrømsfrembringende enheder, der efterfølgende danner grundlag for nedskrivningstest.

Omkostninger, afholdt i forbindelse med virksomhedskøb, indregnes i administrationsomkostninger i afholdelsesåret.

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Hvis der på overtagelsestidspunktet er usikkerhed om identifikation eller måling af overtagne aktiver, forpligtelser eller eventualforpligtelser eller fastlæggelsen af købsvederlaget, sker første indregning på baggrund af foreløbigt opgjorte værdier. Hvis det efterfølgende viser sig, at identifikation eller måling af købsvederlaget, overtagne aktiver, forpligtelser eller eventualforpligtelser var forkert ved første indregning, reguleres opgørelsen med tilbagevirkende kraft, herunder goodwill, indtil 12 måneder efter overtagelsen, og sammenligningstal tilpasses. Herefter reguleres overtagelsesbalancen ikke. Ændringer i skøn over betingede købsvederlag indregnes i årets resultat.

Solgte virksomheder konsolideres frem til overdragelsestidspunktet.

Omregning af fremmed valuta

Koncernregnskabet præsenteres i danske kroner, der er modervirksomhedens funktionelle valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes til valutakursen på transaktionstidspunktet. Mellemværender i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs.

Modregning

Koncernen modregner alene aktiver og forpligtelser, når koncernen har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb og samtidig har til hensigt at nettoafregne eller realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidig.

Indtægtskriterier

Indtægter og udgifter, herunder renteindtægter og renteudgifter, periodiseres over de perioder, de vedrører, og indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsperioden. Provisioner vedrørende garantier indtægtsføres over garantiernes løbetid. Indtægter ved gennemførelsen af en given transaktion, herunder fondsgebyrer og betalingsformidlingsgebyrer, indtægtsføres, når transaktionen er gennemført.

Koncernens gebyrer opdeles i følgende kategorier:

    1. Gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente
    1. Gebyrer, der er opnået, når en ydelse er leveret
    1. Gebyrer, der er opnået ved effektuering af en bestemt handling

Gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente, indtægtsføres over lånenes forventede løbetid og indgår under renteindtægter, jf. note 7.

Gebyrer omfattet af pkt. 2 og 3 indtægtsføres, når henholdsvis ydelsen er leveret, eller når handlingen er sket. Gebyrerne er specificeret i note 10.

Lånesagsgebyrer, der fremgår af note 10, vedrører primært formidlede realkreditlån.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Dagsværdimåling

Koncernen anvender dagsværdibegrebet i forbindelse med visse oplysningskrav samt indregning af finansielle instrumenter. Dagsværdien defineres som den pris, der kan opnås ved at sælge et aktiv eller som skal betales for at overdrage en forpligtelse i en almindelig transaktion mellem markedsdeltagere. Dagsværdien er en markedsbaseret og ikke en virksomhedsspecifik værdiansættelse. Virksomheden anvender de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville gøre brug af ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen ud fra eksisterende markedsforhold, herunder forudsætninger vedrørende risici. Der tages således ikke hensyn til virksomhedens hensigt med at eje aktivet eller afvikle forpligtelsen, når dagsværdien opgøres.

Dagsværdiansættelsen tager udgangspunkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksisterer, tages udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, der er det marked, der maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen fratrukket transaktionsomkostninger.

Dagsværdiansættelsen baseres i videst muligt omfang på markedsværdier på aktive markeder eller alternativt på værdier, der er udledt af observerbare markedsinformationer.

I det omfang sådanne observationer ikke er til stede eller ikke kan anvendes uden væsentlige modifikationer, anvendes anerkendte værdiansættelsesmetoder og rimelige skøn som grundlag for dagsværdien.

Generelle bestemmelser om indregning og måling

Finansielle aktiver klassificeres på basis af koncernens forretningsmodel og de kontraktlige pengestrømmes karakteristika for de enkelte finansielle aktiver. Baseret herpå sker målingen efter et af følgende principper:

  • Amortiseret kostpris
  • Dagsværdi med værdiregulering over anden totalindkomst (FVOCI)
  • Dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen (FVPL)

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Koncernens finansielle aktiver måles til amortiseret kostpris, hvis de besiddes med et forretningsmæssigt formål om at modtage aktivernes kontraktlige pengestrømme ("hold-to-collect"), og hvis de kontraktlige pengestrømme fra de finansielle aktiver udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb.

Bortset fra visse strategiske aktiebesiddelser måles koncernens øvrige finansielle aktiver til FVPL, herunder finansielle aktiver, der besiddes med et andet forretningsmæssigt formål, eksempelvis finansielle aktiver, der styres på dagsværdibasis eller indgår i handelsporteføljen, og finansielle aktiver, hvor de kontraktlige pengestrømme fra de finansielle aktiver ikke udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb.

Visse af koncernens strategiske aktiebesiddelser måles til FVOCI. Udbytter af sådanne aktiebesiddelser indregnes i resultatopgørelsen, mens både urealiserede og realisede kursreguleringer indregnes i anden totalindkomst og således ikke påvirker resultatopgørelsen.

Vurdering af forretningsmodellen

Koncernens forretningssegmenter omfatter Bankaktiviteter, der har en "hold-to-collect"-forretningsmodel. De finansielle aktiver består primært af udlån. Markets har en forretningsmodel, der hverken er baseret på "hold-to-collect" eller "hold-to-collect and sell", og de finansielle aktiver skal derfor indregnes til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Aktiverne omfatter obligationer, aktier, repoforretninger og udlån til dagsværdi (reverseforretninger). Visse af disse finansielle aktiver indgår i porteføljer med et handelsmønster, som falder ind under definitionen af "held for trading", mens andre porteføljer styres på dagsværdibasis.

Vurdering af kontraktlige pengestrømmes karakteristika (udelukkende betaling af hovedstol og renter på udeståendet) Klassifikationen af de finansielle aktiver, der indgår i porteføljer, som enten er "hold-to-collect" eller "hold-to-collect and sell", vurderes ud fra, om de kontraktlige pengestrømme fra det finansielle aktiv udelukkende består af betaling af hovedstol og renter på det udestående beløb. Hovedstolen afspejler dagsværdien ved første indregning og efterfølgende ændringer, eksempelvis som følge af afdrag. Rentebetalinger må kun afspejle godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge, for kreditrisikoen og for andre grundlæggende udlånsrisici samt en marginal, der er forenelig med basale lånevilkår.

Repo-/reverseforretninger

Solgte værdipapirer, hvor der samtidig med salget er indgået aftale om tilbagekøb, forbliver på balancen. Det modtagne vederlag opføres som gæld, og forskellen mellem salgs- og købssum indregnes i resultatopgørelsen over løbetiden som renter. Afkastet af værdipapirerne indregnes i resultatopgørelsen.

Købte værdipapirer, hvor der samtidig med købet er indgået aftale om tilbagesalg, indregnes ikke i balancen, og afkastet af værdipapirerne medtages ikke i resultatopgørelsen. Det afgivne vederlag indregnes som tilgodehavende, og forskellen mellem købs- og salgssum indregnes i resultatopgørelsen over løbetiden som renter.

Repo-/reverseforretninger indregnes og måles til dagsværdi, idet de anses som en integreret del af handelsbeholdningen og indgår i den løbende risikostyring og avanceopgørelse herpå.

Overdragelse af udlån

Koncernen overdrager visse udlån med pant i fast ejendom til et realkreditinstitut under reglerne om fælles funding i lov om finansiel virksomhed. Fra overdragelsestidspunktet indgår udlånene ikke længere i koncernens balance, idet koncernen har overdraget kontrollen og en vis andel af risici og fordele vedrørende udlånene til realkreditinstituttet. Koncernen afgiver garanti for en del af risikoen på udlånene og modtager garantiprovision herfor. Endvidere modtager koncernen gebyrindtægter fra realkreditinstituttet for løbende servicering af de overdragne udlån.

Tilgodehavender og udlån

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker samt udlån indregnes ved første indregning til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer og provisioner, der knytter sig til etableringen.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. og udlån, der ikke er reverseforretninger, måles efterfølgende til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. og udlån til amortiseret kostpris vurderes alle for indikationer for kreditforringelse.

Model for nedskrivning for forventede kredittab

Der nedskrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og der hensættes tilsvarende til forventede kredittab på lånetilsagn og finansielle garantier. For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indreg-

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

nes nedskrivningen for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reduceres i værdien af aktivet i balancen. Hensættelser på lånetilsagn og finansielle garantier indregnes som en forpligtelse.

Nedskrivningsmodellen indebærer, at der nedskrives på alle eksponeringer baseret på en "expected loss"-model. Modellen indebærer, at en eksponering på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb, svarende til det forventede kredittab indenfor 12 måneder (stadie 1). Nedskrivning for forventede kredittab afhænger efterfølgende af, hvorvidt kreditrisikoen på et finansielt aktiv (facilitet) er steget væsentligt siden første indregning, og foregår i 3 stadier:

Stadie 1 er faciliteter, hvor der ikke er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen. Aktivet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab som følge af den sandsynlige misligholdelse i løbet af de kommende 12 måneder.

Kunder med lav sandsynlighed for misligholdelse (PD under 0,2 pct.), og hvor der ikke forekommer andre indikationer på væsentlig stigning i kreditrisikoen, anses for at have lav kreditrisiko, og engagementet placeres i stadie 1 uanset ændring i sandsynligheden for misligholdelse siden første indregning. Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter udover udlån og tilgodehavender tillige danske stats- og realkreditobligationer samt tilgodehavender hos danske kreditinstitutter.

Stadie 2 er faciliteter, hvor der er sket en væsentlig stigning i kreditrisikoen. Aktivet overgår til stadie 2 og nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid. Stadie 3 er faciliteter, hvor det finansielle aktiv er misligholdt eller på anden måde er kreditforringet. Til forskel fra stadie 1 og 2 indregnes renteindtægter alene baseret på aktivets nedskrevne værdi.

Kreditforringet ved første indregning er faciliteter, der ved overtagelsen var kreditforringet. Disse indregnes ved overtagelsen til dagsværdien (netto) af den overtagne fordring. Den efterfølgende måling sker ved indfrielse helt eller delvist og indtægtsføres over resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Placering i stadier og opgørelse af det forventede kredittab er baseret på koncernens ratingmodeller og kreditstyring.

Beregningen af forventede tab for eksponeringer i stadie 1 og 2 foretages på baggrund af modeller, mens beregningen for eksponeringer i stadie 3 samt svage stadie 2-eksponeringer foretages på baggrund af en individuel vurdering.

Modelberegningen foretages på baggrund af koncernens ratingmodel, der har været en del af grundlaget for kreditstyring i mange år, ligesom den er suppleret med makroøkonomiske faktorer, der justerer de beregnede PD-værdier (sandsynligheden for misligholdelse).

Modellen for private baserer sig primært på kontoadfærd (restancer og overtræk). Baseret på disse data og statistiske sammenhænge heri klassificeres kunderne efter sandsynligheden for, at de misligholder (PD) deres forpligtelser overfor koncernen indenfor det kommende år.

Modellen for erhverv baserer sig udover kontoadfærd på regnskabsdata, finansiel adfærd samt kreditmedarbejderens og/eller erhvervsrådgiverens bedømmelse af kundens aktuelle styrkeprofil samt en branchevurdering.

Vurderingen af, hvorvidt kreditrisikoen er steget væsentligt siden første indregning, foretages ved at vurdere ændringer i risikoen for misligholdelse over det finansielle aktivs resterende levetid frem for at vurdere stigningen i det forventede kredittab. En facilitet overgår fra stadie 1 til stadie 2, når der observeres følgende stigning i PD:

  • For faciliteter med PD under 1 pct. ved etablering: en stigning i facilitetens 12-måneders PD på minimum 0,5 procentpoint og en fordobling af facilitetens levetids-PD siden etablering.
  • For faciliteter med PD over 1 pct. ved etablering: en stigning i facilitetens 12-måneders PD på minimum 2 procentpoint eller en fordobling af facilitetens levetids-PD.

Derudover medfører følgende forhold indplacering i stadie 2:

  • Faciliteter, der har været forfaldne i mere end 30 dage
  • Lempelser i lånevilkår og hvor der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie
  • 2-årig karensperiode for faciliteter med lempede vilkår overholdes uden overtræk

Eksponeringer vedrørende kunder, hvis betalingsevne udviser betydelige svaghedstegn, bliver indplaceret i svag stadie 2. Risikoopfølgning overvåger gennem analyser og stikprøver på centralt hold eksponeringernes bonitet, registreringer, nedskrivningsberegninger samt efterlevelsen af politikker og forretningsgange generelt. Risikoopfølgning vurderer, om koncernens ratingmodeller ud fra en kreditfaglig ekspertvurdering klassificerer eksponeringerne korrekt.

Ved genforhandling overfører koncernen ikke eksponeringer tilbage til stadie 1, uanset om de kontraktlige pengestrømme er genforhandlet til et niveau, som afspejler risikoen på kunden. I denne forbindelse anses en eksponering for at være en ny eksponering, hvorfor genforhandling ikke medfører indregning af gevinst eller tab.

Det forventede kredittab beregnes for hver enkelt facilitet på grundlag af EAD (eksponeringsværdien ved misligholdelse) multipliceret med PD (sandsynligheden for misligholdelse) samt LGD (tab ved misligholdelse).

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Eksponeringer, der er misligholdt (default), jf. nedenstående definition, eller hvor eksponeringen er flyttet til den centrale afdeling for nødlidende engagementer eller har en tabssandsynlighed større end 50 pct., er kreditforringede og placeres i stadie 3.

Det forventede kredittab over det finansielle aktivs levetid dækker facilitetens forventede resterende levetid. For de fleste faciliteter er den forventede levetid afgrænset til den resterende kontraktlige løbetid. For faciliteter, der omfatter både et lån og et uudnyttet lånetilsagn, og hvor der er en kontraktlig ret til at kræve førtidig indfrielse og annullering af det uudnyttede lånetilsagn, er koncernens eksponering overfor kredittab ikke begrænset til den kontraktlige varslingsperiode. For sådanne faciliteter antages den forventede levetid at svare til den periode, hvor koncernen forventer at være eksponeret overfor kredittab. Den forventede levetid er fastsat på baggrund af de pågældende instrumenters erfaringsmæssige historiske løbetider. Faciliteter, hvor den forventede levetid er længere end den resterende kontraktlige løbetid, omfatter eksempelvis kreditkort, overtræksfaciliteter og visse revolverende kreditfaciliteter.

Beregningen af det forventede tab afspejler ledelsens aktuelle forventninger. Der udarbejdes scenarier: basis, upturn og downturn, herunder en vurdering af sandsynligheden for hvert scenarie. Ledelsens gennemgang af scenarierne kan medføre, at der foretages ændringer i scenarierne eller sandsynlighedsvægtningen.

I tillæg til de beregnede nedskrivninger til dækning af forventede kredittab på eksponeringsniveau foretager ledelsen en række skøn over faktorer, som kan forventes at påvirke de fremtidige tab på de eksponeringer, som findes på balancedagen, herunder eksempelvis forventninger til makroøkonomiske forhold, brancheudvikling eller særligt risikofyldte porteføljer. Der indregnes justeringer til de beregnede nedskrivninger på basis heraf.

Herudover har koncernen indregnet et ledelsesmæssigt skøn, der er beskrevet i note 2 side 84.

Misligholdelse (default)

Den definition af misligholdelse, der anvendes ved målingen af forventede kredittab og ved vurderingen af, hvorvidt et aktiv skal overgå til et andet stadie, svarer til den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, og er tilpasset kapitalkravsforordningen (CRR). Det betyder, at de eksponeringer, som til regulatoriske formål anses for at være misligholdt, altid placeres i stadie 3 med undtagelse af eksponeringer, der er i default som følge af karens. Dette gælder både for antal dage med væsentlig beløb i

restance (90 dage) og for vurdering af faktorer, der med overvejende sandsynlighed vil føre til manglende betaling og dermed medføre misligholdelse efter de regulatoriske regler.

I koncernens ratingsystem er kunder default, hvis mindst en af følgende situationer er indtruffet:

  • Der er afskrevet på kunden
  • Kunden har mindst en rentenulstillet kreditfacilitet
  • Der er foretaget nedskrivning/hensættelse på kunden, og et tab må anses for mest sandsynligt
  • Engagementet bliver behandlet som nødlidende
  • Engagementet har uafbrudt været i væsentligt overtræk i mere end 90 dage
  • Der er ydet krisebetinget omlægning

Engagementer, der er default, bliver placeret i stadie 3.

Sikkerheder

Sikkerheder måles med udgangspunkt i en forsigtig opgjort dagsværdi i forbindelse med beregninger af nedskrivninger.

Afskrivningspolitik

Det er koncernens praksis, at en fordring afskrives regnskabsmæssigt, når retskravet er mistet, eller sandsynligheden for inddrivelse er meget lav. Hovedprincipperne for tabsafskrivning er som følger:

  • For privatkunder foretages der hel eller delvis afskrivning, når håndteringen af kundeforholdet overgår til koncernens inkassoafdeling.
  • For erhvervskunder foretages der hel eller delvis afskrivning i forbindelse med en forestående konkurs, rekonstruktion eller påbegyndt realisation af sikkerhedsstillelser.

Fordringer, som er afskrevet regnskabsmæssigt, men hvor retskravet er opretholdt, oplyses i noterne.

Leasing (leasinggiver)

Leasingaktiver i forbindelse med finansielle leasingaftaler, hvor koncernen er leasinggiver, indregnes under udlån til nettoinvesteringen i leasingkontrakterne med fradrag af amortisering (afdrag), som beregnes efter annuitetsprincippet over leasingperioden.

Indtægter fra leasingaktiverne indregnes på baggrund af den aftalte effektive rente i leasingkontrakterne og indgår i resultatopgørelsen under "Renteindtægter". Fortjeneste ved salg af leasingaktiver føres under "Andre driftsindtægter".

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Leasingkontrakter (leasingtager)

Et leasingaktiv og en leasingforpligtelse indregnes i balancen, når koncernen i henhold til en indgået leasingaftale vedrørende et specifikt identificerbart aktiv får stillet leasingaktivet til rådighed i leasingperioden, og når koncernen opnår ret til stort set alle de økonomiske fordele fra brugen af det identificerede aktiv og retten til at bestemme over brugen af det identificerede aktiv i leasingperioden.

Leasingforpligtelser måles ved første indregning til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser tilbagediskonteret med en alternativ lånerente. Følgende leasingbetalinger indregnes som en del af leasingforpligtelsen:

  • Faste betalinger
  • Variable betalinger, som ændrer sig i takt med ændringer i et indeks eller en rente
  • Skyldige betalinger under en restværdigaranti
  • Udnyttelsesprisen for købsoptioner, som koncernen med høj sandsynlighed forventer at udnytte
  • Betalinger omfattet af en forlængelsesoption, som koncernen med høj sandsynlighed forventer at udnytte
  • Bod relateret til en opsigelsesoption, medmindre koncernen med høj sandsynlighed ikke forventer at udnytte optionen

Leasingforpligtelsen måles til amortiseret kostpris under den effektive rentemetode. Leasingforpligtelsen genberegnes, når der er ændringer i de underliggende kontraktlige pengestrømme som følge af ændringer i et indeks eller en rente, hvis der er ændringer i koncernens estimat af en restværdigaranti, eller hvis koncernen ændrer sin vurdering af, om en købs-, forlængelseseller opsigelsesoption med rimelig sandsynlighed forventes udnyttet.

Leasingaktivet måles ved første indregning til kostpris, hvilket svarer til værdien af leasingforpligtelsen korrigeret for forudbetalte leasingbetalinger med tillæg af direkte relaterede omkostninger og estimerede omkostninger til nedrivning, istandsættelse eller lignende og fratrukket modtagne rabatter eller andre typer af incitamentsbetalinger fra leasinggiver.

Efterfølgende måles leasingaktivet til kostpris fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Leasingaktivet afskrives over den korteste af leasingperioden og leasingaktivets brugstid. Afskrivningerne indregnes lineært i resultatopgørelsen.

Leasingaktivet justeres for ændringer i leasingforpligtelsen som følge af ændringer i vilkårene i leasingaftalen eller ændringer i kontraktlige pengestrømme i takt med ændringer i et indeks eller en rente.

Leasingaktiver afskrives lineært over den forventede leje-/leasingperiode, der udgør 4-13 år.

Koncernen præsenterer leasingaktiver og leasingforpligtelser særskilt i balancen.

Koncernen har valgt at undlade at indregne leasingaktiver med lav værdi og kortfristede leasingaftaler i balancen. I stedet indregnes leasingydelser vedrørende disse leasingaftaler lineært i resultatopgørelsen.

Obligationer og aktier mv.

Obligationer og aktier mv. indregnes og måles til dagsværdi. For aktier, der ikke indgår i handelsbeholdningen, er muligheden for måling til dagsværdi med indregning af ændringer i resultatopgørelsen tilsvarende anvendt, bortset fra visse strategiske aktiebesiddelser, som måles til FVOCI.

Dagsværdien er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til mellem uafhængige parter. I et aktivt marked udtrykkes dagsværdien i form af noterede priser. Alternativt udtrykkes den i form af en modelberegnet værdi, baseret på anerkendte modeller og observerbare markedsdata, som svarer hertil. Dagsværdien af unoterede aktier og andre kapitalandele beregnes på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler og under hensyntagen til eventuelle ejeraftaler mv. Alternativt beregnes den på baggrund af en diskontering af forventede betalingsstrømme.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Associerede virksomheder er virksomheder, i hvilke koncernen besidder kapitalandele og har en betydelig, men ikke bestemmende indflydelse. Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. Den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter skat medtages i posten "Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder".

Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring

Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles til dagsværdi (markedsværdi). Positive markedsværdier indregnes under "Andre aktiver". Negative markedsværdier indregnes under "Andre passiver".

Kursregulering af afledte finansielle instrumenter, som er indgået med henblik på at afdække renterisikoen på fastforrentede udlån, medfører umiddelbart asymmetri i regnskabet, idet fastforrentede udlån måles til amortiseret kostpris. Asymmetrien elimineres ved anvendelse af makrohedgereglerne i IAS

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

39 (dagsværdisikring) som en dynamisk sikring med daglig opdatering. Den opgjorte ændring i dagsværdien af de udlån, der er effektivt sikret, indgår i balancen under "Andre aktiver" eller under "Andre passiver" og indregnes i resultatopgørelsen under "Kursreguleringer".

Puljeaktiviteter

Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og fordeling til puljedeltagere føres under posten "Kursreguleringer". De aktiver, som puljedeltagernes opsparing er placeret i, værdiansættes til dagsværdi.

Beholdningen af aktier og obligationer udstedt af koncernen reduceres i henholdsvis egenkapitalen og udstedte obligationer. "Indlån i puljeordninger" kan derfor overstige "Aktiver tilknyttet puljeordninger".

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver vedrører værdien af kunderelationer erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelser samt goodwill.

Værdien af de erhvervede kunderelationer måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Værdien af de erhvervede kunderelationer afskrives over den forventede levetid på 5-15 år.

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris. Efterfølgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering af goodwill. Goodwill testes årligt for nedskrivningsbehov og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, hvis den regnskabsmæssige værdi er højere. Genindvindingsværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den aktivitet, som goodwill er knyttet til. Fastlæggelsen af pengestrømsfrembringende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og interne økonomistyring. Ledelsen vurderer det laveste niveau for pengestrømsfrembringende enheder, hvortil den regnskabsmæssige værdi af goodwill kan allokeres. Den regnskabsmæsssige værdi af goodwill er allokeret til Bankaktiviteter på overtagelsestidspunktet.

Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke.

Domicilejendomme

Domicilejendomme er ejendomme, som koncernen overvejende selv benytter til bankdrift.

Domicilejendomme indregnes ved anskaffelse til kostpris og måles efterfølgende til omvurderet værdi, svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af af- og nedskrivninger. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen.

En nedgang i den regnskabsmæssige værdi ved omvurdering af domicilejendomme omkostningsføres, medmindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger. En stigning ved omvurdering af domicilejendomme indregnes i anden totalindkomst og overføres til opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, bortset fra tilbageførsler af tidligere indregnede nedskrivninger af den pågældende ejendom. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid på 50 år under hensyntagen til den forventede scrapværdi ved brugstidens udløb.

Ved den løbende måling af grunde og bygninger ansættes den enkelte ejendoms værdi på basis af afkastmetoden. Grundforudsætningerne, afkast og afkastprocent er vurderet af eksterne vurderingsmænd.

Af- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under "Afog nedskrivninger på materielle aktiver".

Øvrige materielle aktiver

Øvrige materielle aktiver omfatter primært it-udstyr, inventar og indretning af lejede lokaler, som måles til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Afskrivninger foretages lineært over den forventede brugstid, typisk 3-5 år. Indretning af lejede lokaler afskrives over lejekontraktens løbetid. Af- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under "Af- og nedskrivninger på materielle aktiver".

Andre aktiver

Posten omfatter aktiver, der ikke er indregnet under øvrige aktivposter, blandt andet positive markedsværdier af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, afgivet kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler samt tilgodehavende renter.

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling. Udbytte, som foreslås udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen indtil vedtagelsen.

Hybrid kernekapital

Hybrid kernekapital, der er uden forfald og med frivillig tilbagebetaling af renter og hovedstol, indregnes regnskabsmæssigt i

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

egenkapitalen. Tilsvarende betragtes de til udstedelsen knyttede renteudgifter regnskabsmæssigt som udbytte. Renter fragår egenkapitalen på betalingstidspunktet (beslutningstidspunktet).

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer i forbindelse med koncernens køb og salg af Sydbank-aktier indregnes direkte i egenkapitalen.

Andre passiver

Posten omfatter blandt andet negative markedsværdier af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, modtaget kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler, negative beholdninger i forbindelse med reverseforretninger, skyldige renter samt hensatte personaleforpligtelser.

Negative beholdninger i forbindelse med reverseforretninger opstår, når koncernen videresælger aktiver modtaget som sikkerhed i forbindelse med reverseforretninger. Disse modtagne aktiver føres ikke i balancen, hvorfor et videresalg medfører en negativ beholdning.

Lønninger, lønsumsafgift, udgifter til social sikring samt betalt fravær indregnes i det regnskabsår, hvor koncernens medarbejdere har udført den tilknyttede arbejdsydelse. Omkostninger vedrørende koncernens langfristede personaleydelser periodiseres, så de følger arbejdsydelserne udført af de pågældende medarbejdere. Pensionsbidrag indbetales løbende på medarbejdernes pensionsordninger og omkostningsføres i resultatopgørelsen.

Medarbejderaktier

Når koncernens medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs, som er lavere end markedskursen, indregnes favørelementet fra tildelingstidspunktet som en omkostning under personaleomkostninger. Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen som en ejertransaktion. Favørelementet omkostningsføres løbende over perioden fra tildeling til retserhvervelse med forskellen mellem dagsværdien og tegningskursen for de tildelte aktier eller tegningsretter.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter blandt andet hensættelser til tab på garantier, hensættelser på tabsgivende kontrakter samt retssager mv. Finansielle garantier indregnes første gang til dagsværdi, der typisk svarer til den modtagne garantipræmie.

Efterfølgende måles garantier til den højeste værdi af henholdsvis den modtagne garantipræmie amortiseret over garantiperioden og en eventuel hensættelse til forventet tab.

Der indregnes en hensættelse vedrørende en ikke-finansiel garanti eller tabsgivende kontrakt, hvis det er sandsynligt, at garantien eller kontrakten vil blive effektueret, og hvis forpligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt. Hensatte forpligtelser baseres på ledelsens bedste skøn over forpligtelsernes størrelse. Ved måling af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering, hvor det er væsentligt.

Finansielle forpligtelser

Indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdi med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.

Efterfølgende sker måling af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og gæld til kreditinstitutter mv., der ikke er repoforretninger, til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode, således at forskellen mellem nettoprovenu og nominel værdi indregnes i resultatopgørelsen under "Renteudgifter" over låneperioden.

Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

Aktiver i midlertidig besiddelse

Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter materielle aktiver og afhændelsesgrupper, som besiddes bestemt for salg, herunder aktiver eller selskaber som er overtaget i forbindelse med nødlidende eksponeringer.

Aktiver klassificeres som i midlertidig besiddelse, når deres regnskabsmæssige værdi primært vil blive genindvundet gennem salg indenfor 12 måneder i henhold til en formel plan. Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er i midlertidig besiddelse, måles til den laveste værdi af henholdsvis den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som i midlertidig besiddelse.

Tab ved værdiforringelse, som opstår ved den første klassifikation som aktiver i midlertidig besiddelse, og gevinster eller tab ved efterfølgende måling til laveste værdi af henholdsvis den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen under de poster, de vedrører.

Garantiordning

Bidrag til Garantiformuen og Afviklingsformuen, herunder til dækning af tab i forbindelse med pengeinstitutters afvikling eller konkurs, medtages under "Andre driftsudgifter".

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Skatter

Banken er sambeskattet med de danske koncernselskaber.

Sydbank A/S er udpeget som administrationsselskab for sambeskatningsenheden. Selskabsskat af sambeskatningsindkomsten fordeles fuldt ud ved betaling af sambeskatningsbidrag mellem de danske koncernselskaber. Årets skat, der omfatter skat af årets skattepligtige indkomst, regulering af udskudt skat samt regulering af tidligere års skatter, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, i anden totalindkomst med den andel, der relaterer sig hertil, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat indregnes på grundlag af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier i de enkelte koncernselskabers balancer samt fremførbare skattemæssige underskud, der forventes at kunne udnyttes. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode med udgangspunkt i resultat før skat.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til overdragelsestidspunktet.

Pengestrømme fra drift opgøres som årets resultat før skat reguleret for ikke-kontante driftsposter, betalte skatter samt ændring i driftskapital.

Pengestrømme fra investeringer omfatter køb og salg af materielle og immaterielle aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder.

Pengestrømme fra finansiering omfatter betalt udbytte samt bevægelser i egenkapital, efterstillede kapitalindskud og udstedte obligationer.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker, fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter og forsikringsselskaber samt ubelånte indlånsbeviser.

Segmentoplysninger

Koncernen er organiseret i en række forretningsområder og centrale fællesfunktioner. Segmenterne er opdelt ud fra forskelle i produkter og serviceydelser og omfatter Bankaktiviteter, Kapitalforvaltning, Markets, Finans og Øvrige. Forretningsområderne er nærmere omtalt i note 5. Sammenhængen mellem resultatopgørelsen efter IFRS og koncernens resultatmål er vist i note 6.

Segmentoplysningerne for forretningsområderne følger koncernens regnskabspraksis for så vidt angår indregning og måling. Transaktioner mellem segmenter afregnes til markedspris. Centralt afholdte omkostninger allokeres til forretningsområderne ud fra en vurdering af den forholdsmæssige andel af det samlede aktivitetsniveau.

Til brug for koncernens interne økonomistyring, jf. de i note 5 anførte segmentoplysninger, anvendes nedenstående resultatmål.

Basisindtjening

Basisindtjening indeholder indtjening på kunder, der serviceres i koncernens filialnet, herunder renter, kurtager, provisioner fra investeringsforeninger, depotgebyrer og kapitalforvaltningshonorarer.

Handelsindtjening

Handelsindtjening indeholder alene indtjening på kunder med tilhør i Markets, samt indtjening på flow og market-making i værdipapirer og andre finansielle instrumenter, samt positionstagning i forbindelse hermed.

Basisresultat før nedskrivninger

Basisresultat før nedskrivninger på udlån mv. udgøres af basisindtjening og handelsindtjening fratrukket omkostninger, der vedrører disse aktiviteter.

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån mv. udgøres af nedskrivninger på bankudlån, hensættelser på garantier samt kreditværdijustering på afledte finansielle instrumenter.

Noter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

Basisresultat

Basisresultat udgøres af basisindtjening og handelsindtjening fratrukket omkostninger og nedskrivninger på udlån mv., der vedrører disse aktiviteter.

Beholdningsresultat

Beholdningsresultat udgøres af afkastet af den beholdning af aktier, obligationer, afledte finansielle instrumenter og kapitalandele, der styres af Finans, der er en del af forretningsområdet Markets.

Beholdningsresultatet er opgjort efter udgifter til funding og administrative omkostninger.

Kommende standarder og fortolkningsbidrag

International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt følgende nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag (IFRIC), der ikke er obligatoriske for koncernen ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2022. Dette omfatter IFRS 17 samt ændringer til IAS 1, IAS 8 og IAS 12.

Koncernen forventer først at implementere de nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, når de bliver obligatoriske. Nye/ændrede standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få væsentlig indflydelse på koncernens regnskabsaflæggelse.

Modervirksomhedens regnskabspraksis

Årsregnskabet for modervirksomheden aflægges efter lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse. Den anvendte regnskabspraksis i årsregnskabet for modervirksomheden er den samme som for koncernregnskabet bortset fra:

  • Strategiske aktiebesiddelser, som i årsregnskabet for modervirksomheden værdireguleres over resultatopgørelsen, mens de i koncernregnskabet værdireguleres over anden totalindkomst. Forskellen skyldes, at Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse ikke på dette punkt er forenelig med IFRS. Forholdet har ingen indvirkning på balancen og egenkapitalen, mens indvirkning på årets resultat er specificeret i note 46.
  • Modervirksomhedens leje af ejendomme af dattervirksomheder, der i overensstemmelse med Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse ikke behandles efter principperne i IFRS 16, men fortsat behandles efter principperne i IAS 17. Dette skyldes, at modervirksomheden finansierer ejendommene fuldt ud, og anvendelse af IFRS 16 dermed ville medføre en dobbelt indregning af ejendommene i modervirksomhedens balance.

Tilknyttede virksomheder er virksomheder, i hvilke modervirksomheden har bestemmende indflydelse. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. Den forholdsmæssige andel af de enkelte virksomheders resultat efter skat føres under posten "Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder".

Rapportering i henhold til ESEF-forordningen

Årsrapporten for Sydbank udarbejdes i henhold til ESEF-forordningen (EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det digitale fælles elektroniske rapporteringsformat ESEF).

Årsrapporten rapporteres i XHTML-format med en iXBRL-tagging af koncernregnskabet inkl. noter. ESEF-forordningen kræver anvendelse af det særlige digitale rapporteringsformat for årsrapporter for børsnoterede virksomheder, og fastsætter de generelle regler for årsrapportens format og mere specifikke regler om tagging af koncernregnskabet inkl. noter.

Kombinationen af XHTML-formatet og iXBRL-tagging gør det muligt at læse koncernregnskabet maskinelt, samt forbedrer sammenligneligheden af regnskabsoplysninger.

Koncernregnskabet inkl. noter er opmærket i iXBRL ved brug af ESEF-taksonomien, der er en del af ESEF-forordningen.

Årsrapporten består af XHTML-dokumentet sammen med de tekniske filer, der alle er inkluderet i ZIP-filen Sydbank-2022-12- 31-da.zip.

Nøgledefinitioner

XHTML (eXtensible HyperText Markup Language) er et sprog, som bruges til at strukturere og markere indhold i dokumenter, der kan vises i en standard webbrowser.

iXBRL-tagging er skjulte informationer, der er indeholdt i kildekoden i XHTML-dokumentet og muliggør en konvertering af informationen til en maskinlæsbar XBRL-data.

Note 1 Anvendt regnskabspraksis – fortsat

ESEF-data
Virksomhedens domicil Danmark
Navn på koncernens øverste
modervirksomhed
Sydbank A/S (noteret på
Nasdaq Copenhagen)
Beskrivelse af virksomhedens drift
og primære aktiviteter
Finansiel virksomhed,
bankdrift
Indregistreringsland Danmark
Hovedforretningssted Danmark
Redegørelse for ændring af navn på
regnskabsaflæggende virksomhed
N/A
Virksomhedens juridiske form A/S
Navn på regnskabsaflæggende
virksomhed
Sydbank A/S
Modervirksomhedens navn Sydbank A/S (noteret på
Nasdaq Copenhagen)
Virksomhedens hjemsted Peberlyk 4
6200 Aabenraa

Noter

Note 2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Ledelsens anvendte skøn og vurderinger er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser for forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede fremtidige begivenheder eller omstændigheder kan opstå. At foretage skøn og vurderinger er derfor i sagens natur vanskeligt, og når disse desuden involverer kundeforhold og øvrige modparter, vil de være forbundet med usikkerhed. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn, eller på grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.

De områder, hvor kritiske skøn og vurderinger har den væsentligste effekt på regnskabet, er:

  • Måling af udlån og garantier mv., herunder især det ledelsesmæssige skøn til makroøkonomiske risici
  • Dagsværdi af unoterede finansielle instrumenter

Måling af udlån og garantier mv.

Nedskrivninger af udlån og hensættelser til tab på garantier og uudnyttede kredittilsagn foretages for at tage hensyn til de forventede tab ved indgåelsen samt eventuel kreditforringelse efter første indregning. Opgørelsen af nedskrivninger til forventede tab er forbundet med en række skøn, herunder på hvilke udlån eller porteføljer af udlån, der er indtruffet kreditforringelse samt opgørelse af det forventede tab.

Vurdering af graden af kreditforringelse af eksponeringer indebærer en række skøn, og er dermed forbundet med usikkerhed.

Opgørelsen af forventede tab på eksponeringsniveau er i vid udstrækning baseret på risikoregistreringer, modeller og historiske erfaringer, men indeholder også en række skøn over risici og forventet udvikling i den enkelte eksponering, herunder fremtidig betalingsevne og værdi af sikkerheder, som især omfatter pant i ejendomme. I perioder med usikre konjunkturforhold eller væsentlige demografiske eller strukturelle forandringer er usikkerheden øget. Dette afspejler sig i behovet for ledelsesmæssige justeringer, som i sagens natur er forbundet med usikkerhed.

Koncernens modeller til beregning af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2 indeholder forventninger til konjunkturudvikling. Forventningerne til konjunkturudviklingen baserer sig på skøn over sandsynligheden for forskellige udfald af den økonomiske vækst. Forventningerne udmønter sig i en fastsættelse af sandsynligheden for scenarierne basis, upturn og downturn.

Sandsynligheden for downturnscenariet er pr. 31. december 2022 fastsat til 95 pct., der er uændret sammenholdt med 31. december 2021.

Nedskrivninger på eksponeringer i stadie 3 og den svage del af stadie 2 baserer sig på individuelle vurderinger, hvori indgår forventninger til fremtidige ændringer i sikkerhedsværdier mv.

I tillæg til de beregnede nedskrivninger vurderer ledelsen, hvorvidt der er behov for tillæg til nedskrivninger vedrørende udsatte brancher, kundesegmenter eller andre forhold, som vurderes endnu ikke at være afspejlet i bankens registreringer.

Pr. 31. december 2021 udgjorde det ledelsesmæssige skøn til dækning af tab som følge af de økonomiske konsekvenser af covid-19 i alt 325 mio. kr. Derudover var der et ledelsesmæssigt skøn til svinebrug på 60 mio. kr.

Pr. 30. september 2022 blev det ledelsesmæssige skøn vedrørende covid-19 og svinebrug tilbageført, og koncernen foretog et nyt ledelsesmæssigt skøn til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed.

Koncernen har pr. 31. december 2022 et ledelsesmæssigt skøn på 500 mio. kr. til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed. Det ledelsesmæssige skøn udgør 400 mio. kr. vedrørende erhvervskunder og 100 mio. kr. vedrørende privatkunder.

Det ledelsesmæssige skøn til makroøkonomiske risici dækker mulige tab forbundet med de afledte negative effekter af høje energipriser, høj inflation samt risikoen for recession mv.

Der henvises til noterne om risikostyring for en nærmere beskrivelse af nedskrivninger af udlån. Udlån udgør 47 pct. af koncernens aktiver ultimo 2022.

Hensættelser til tab på finansielle garantier og uudnyttede kredittilsagn, som afgives i forbindelse med kundeengagementer, foretages efter samme principper som ved nedskrivning af udlån og indebærer samme usikkerheder.

Note 2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger – fortsat

Dagsværdi af finansielle instrumenter

Koncernen måler en række finansielle instrumenter til dagsværdi, herunder alle afledte finansielle instrumenter samt aktier og obligationer.

Vurderinger udøves i forbindelse med fastsættelse af dagsværdien af finansielle instrumenter på følgende områder:

  • Valg af værdiansættelsesmetode
  • Fastsættelse af, hvornår tilgængelige noterede priser ikke repræsenterer dagsværdien
  • Opgørelse af dagsværdireguleringer for at tage højde for relevante risikofaktorer såsom kredit-, model- og likviditetsrisiko
  • Vurdering af, hvilke markedsparametre der skal iagttages
  • For unoterede aktier skønnes over fremtidige pengestrømme og forrentningskrav

De ledelsesmæssige skøn baseres på en vurdering, der er i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis og almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Koncernen har som led i sin drift erhvervet strategiske kapitalandele. Strategiske kapitalandele måles til dagsværdi på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler med den pågældende virksomheds kapitalandele eller alternativt på baggrund af en værdiansættelsesmodel baseret på anerkendte metoder og aktuelle markedsdata, herunder inddragelse af en vurdering af den forventede fremtidige indtjening og pengestrømme. Værdiansættelsen vil ligeledes være påvirket af medejerskab, samhandel og aktionæroverenskomster/ejeraftaler mv.

For finansielle instrumenter, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen påvirket af skøn. Dette er for eksempel tilfældet for unoterede aktier og for visse obligationer, hvor der ikke er et aktivt marked. Værdiansættelsen af illikvide obligationer er påvirket af antagelsen om det relevante kreditspænd.

Der henvises til omtale i note 1 Anvendt regnskabspraksis og i note 39 Oplysning om dagsværdi for en nærmere beskrivelse. Finansielle instrumenter værdiansat ud fra ikke-observerbare input udgør 2.382 mio. kr., svarende til 1,3 pct. af koncernens aktiver ultimo 2022.

Noter

Note 3 Solvens

Koncernen anvender følgende metoder ved opgørelse af solvens:

Kreditrisiko udenfor handelsbeholdningen, privatkunder Avancerede interne ratingbaserede metode
Kreditrisiko udenfor handelsbeholdningen, erhvervskunder Avancerede interne ratingbaserede metode
Kreditrisiko udenfor handelsbeholdningen, finansielle modparter Standardmetoden
Modpartsrisiko SACCR-metoden
Værdifastsættelse af sikkerhedsstillelser Den udbyggede metode
Markedsrisiko Standardmetoden
Operationel risiko Standardindikatormetoden
Kreditværdijustering Standardmetoden

Koncernens beholdning af anlægsaktier består primært af strategiske sektoraktier mv. og indgår ved koncernens solvensopgørelse under andre eksponeringer inkl. kreditværdijustering.

Der anvendes forskellige typer af sikkerhedsstillelse med henblik på at reducere risikoen på koncernens udlånsportefølje. De væsentligste sikkerhedsstillelser udgøres af pantsætninger, kautioner og garantier.

Pantsætninger omfatter indlånskonti og finansielle aktiver i form af obligationer og aktier. Koncernen sikrer, at det pantsatte er adskilt fra kundernes råderet, og at pantet er juridisk gyldigt. Værdiansættelsen sikres via kravene i den udbyggede metode i henhold til EU's forordning nr. 575/2013 samt direktiv 2013/36/EU om krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR/CRD IV), som reducerer værdien af sikkerhedsstillelse ud fra udsteder, løbetid og omsættelighed.

Koncernen har indgået nettingaftaler med alle væsentlige modparter.

Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Egentlig kernekapitalprocent 17,3 17,9
Kernekapitalprocent 18,6 19,3
Kapitalprocent 19,6 22,8
Kapitalgrundlaget er sammensat således
Egenkapital, aktionærer i Sydbank A/S 13.185 12.413
Kapitalfradrag ud fra forsigtighedsprincip -70 -73
Faktiske eller eventuelle forpligtelser til køb af egne aktier -9 -9
Foreslået udbytte -959 -713
Immaterielle aktiver og aktiverede udskudte skatteaktiver -302 -351
Væsentlige investeringer i den finansielle sektor -1.387 -1.073
Overgangsordning IFRS 9 42 89
Utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer -16 -6
Egentlig kernekapital 10.484 10.277
Hybrid kernekapital – egenkapital 744 744
Hybrid kernekapital – gældsforpligtelse - 55
Kernekapital 11.227 11.076
Supplerende kapital 557 1.802
Instrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet har væsentlige investeringer -156 -
Forskel mellem forventede tab og regnskabsmæssige nedskrivninger 234 204
Kapitalgrundlag 11.863 13.082
Note 3 Solvens – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Kreditrisiko 41.018 38.849
Markedsrisiko 5.363 5.467
Operationel risiko 8.137 7.195
Andre eksponeringer, inkl. kreditværdijustering 5.954 5.904
Risikovægtede eksponeringer 60.472 57.415
Kapitalkrav efter søjle I, 8 pct. 4.838 4.593
Note 4 Gearingsgrad Sydbank-koncernen Sydbank A/S
2022 2021 2022 2021
Eksponering til beregning af gearingsgrad
Aktiver i alt 179.318 168.185 181.309 170.257
Heraf puljeaktiver -20.597 -22.180 -20.597 -22.180
Korrektion derivater m.m. 968 5.053 968 5.053
Garantier mv. 15.949 19.722 15.949 19.722
Uudnyttede kredittilsagn mv. 11.733 10.348 11.748 10.363
Øvrige reguleringer -2.280 -2.425 -2.273 -2.425
I alt 185.091 178.703 187.104 180.790
Kernekapital – aktuelt (overgangsregler) 11.227 11.076 11.227 11.076
Kernekapital – fuldt indfaset 11.185 10.932 11.185 10.932
Gearingsgrad, pct. – aktuelt (overgangsregler) 6,1 6,2 6,0 6,1
Gearingsgrad, pct. – fuldt indfaset 6,0 6,1 6,0 6,0

Note 5 Segmentoplysninger

Forretningssegmenter

Koncernens segmentregnskab opdeles resultatmæssigt i forretningsområderne Bankaktiviteter, Kapitalforvaltning, Markets, Finans og Øvrige.

Bankaktiviteter betjener alle typer af privat- og erhvervskunder.

Kapitalforvaltning indeholder primært bankens rådgivningsindtjening fra kunder og investeringsforeninger.

Markets indeholder handelsindtjeningen samt en andel af indtjeningen fra kunder med decentralt tilhør, beregnet med udgangspunkt i markedsprisen herfor. Andelen er således Bankaktiviteters betaling for Markets faciliteter, herunder rådgivning og administration. Finans indeholder koncernens afkast af positioner, som varetages af Finans, herunder likviditetsdisponering.

Øvrige omfatter poster med engangskarakter, omkostninger til direktion m.m. samt afkast af strategiske aktiebesiddelser, der ikke henføres til Bankaktiviteter eller Markets.

Transaktioner mellem segmenter afregnes på markedsprisniveau. Centralt afholdte omkostninger allokeres til forretningsområderne ud fra en vurdering af den forholdsmæssige andel af det samlede aktivitetsniveau.

Overskudslikviditet afregnes primært til korte pengemarkedsrenter, mens øvrige mellemværender afregnes til markedspriser.

Noter

Note 5 Segmentoplysinger – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. Bank Kapital
aktiviteter forvaltning Markets Finans Øvrige I alt
Forretningssegmenter 2022
Basisindtjening* 4.736 351 107 - - 5.194
Handelsindtjening - - 284 - - 284
Indtjening i alt 4.736 351 391 - - 5.478
Basisomkostninger 2.682 118 169 - 71 3.040
Nedskrivninger på udlån mv. -99 - - - - -99
Basisresultat 2.153 233 222 - -71 2.537
Beholdningsresultat 2 - - -143 - -141
Resultat før engangsposter 2.155 233 222 -143 -71 2.396
Poster med engangskarakter, netto 9 - - - - 9
Resultat før skat 2.164 233 222 -143 -71 2.405
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 105 3 6 - 1 115
Heltidsmedarbejdere ultimo 1.857 45 108 4 20 2.034
Forretningssegmenter 2021
Basisindtjening* 3.943 380 113 - - 4.436
Handelsindtjening - - 291 - - 291
Indtjening i alt 3.943 380 404 - - 4.727
Basisomkostninger 2.786 140 188 - 63 3.177
Nedskrivninger på udlån mv. -415 - - - - -415
Basisresultat 1.572 240 216 - -63 1.965
Beholdningsresultat 4 - - -25 - -21
Resultat før engangsposter 1.576 240 216 -25 -63 1.944
Poster med engangskarakter, netto -43 -10 -127 - - -180
Resultat før skat 1.533 230 89 -25 -63 1.764
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 127 4 7 - 1 139
Heltidsmedarbejdere ultimo 1.890 55 106 4 22 2.077

* Se specifikation side 15.

Sydbank-koncernens interne rapportering foretages ikke med udgangspunkt i produkter og tjenesteydelser. Fordeling af renteindtægter samt gebyrer og provisionsindtægter fremgår af note 7, 8 og 10.

Note 5 Segmentoplysinger – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Indtjening i alt Aktiver Indtjening i alt Aktiver
Geografiske segmenter
Danmark 5.233 1.751 4.525 1.838
Udlandet 245 54 202 52
I alt 5.478 1.805 4.727 1.890

Indtægter fra eksterne kunder er fordelt ud fra kundernes organisatoriske tilhørsforhold i Sydbank-koncernen. Aktiver omfatter alene immaterielle aktiver, grunde og bygninger, øvrige materielle aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder og er fordelt på baggrund af aktivernes placering.

Den geografiske fordeling af koncernens indtægter og aktiver skal oplyses i henhold til IFRS og afspejler ikke den ledelsesmæssige opdeling af koncernen. Det er ledelsens opfattelse, at opdelingen på forretningssegmenter giver en mere meningsfyldt beskrivelse af koncernens aktiviteter.

Note 6 Sammenhæng mellem koncernens resultatmål og resultatopgørelsen efter IFRS
Sydbank-koncernen
Mio. kr. Basis
indtjening
Handels
indtjening
Basis
omkost
ninger
Nedskriv
ninger på
udlån mv.
Basis
resultat
Behold
nings
resultat
Poster med
engangs
karakter,
netto
Resultat
før skat
2022
Nettorente- og gebyrindtægter 4.794 229 5.023 -43 1 4.981
Kursreguleringer 368 55 - 3 426 -91 51 386
Andre driftsindtægter 24 24 24
Resultat af finansielle poster 5.186 284 - 3 5.473 -134 52 5.391
Udgifter til personale og
administration
Af- og nedskrivninger på
-2.881 -2.881 -7 -43 -2.931
(im)materielle aktiver -115 -115 -115
Andre driftsudgifter -44 -44 -44
Nedskrivninger på udlån mv. 96 96 96
Resultat af kapitalandele i associerede
og tilknyttede virksomheder
8 8 8
Resultat før skat 5.194 284 -3.040 99 2.537 -141 9 2.405
2021
Nettorente- og gebyrindtægter
4.095 127 4.221 31 - 4.252
Kursreguleringer 310 164 0 474 -45 45 474
Andre driftsindtægter 24 24 24
Resultat af finansielle poster 4.429 291 - 0 4.720 -14 45 4.751
Udgifter til personale og
administration
Af- og nedskrivninger på
-3.005 -3.005 -7 -225 -3.237
(im)materielle aktiver -138 -138 -138
Andre driftsudgifter -33 -33 -33
Nedskrivninger på udlån mv.
Resultat af kapitalandele i associerede
415 415 415
og tilknyttede virksomheder
Resultat før skat
7
4.436
291 -3.177 415 7
1.965
-21 -180 7
1.764

Årsrapport 2022· 89

Noter

Note 7 Renteindtægter Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Renteindtægter opgjort efter effektive rentes metode
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 121 28 121 30
Udlån og andre tilgodehavender 2.166 1.606 2.172 1.611
Øvrige renteindtægter 1 1 1 1
Renter af gæld til kreditinstitutter* 4 6 4 6
Renter af indlån* 354 440 354 440
I alt 2.646 2.081 2.652 2.088
Andre renteindtægter
Repo med kreditinstitutter og centralbanker og repoindlån* 56 33 56 33
Obligationer 133 107 133 107
Afledte finansielle instrumenter i alt 251 143 251 143
heraf:
Valutakontrakter 45 25 45 25
Rentekontrakter 206 118 206 118
Andre kontrakter 0 0 0 0
I alt 440 283 440 283
I alt 3.086 2.364 3.092 2.371
* Negative renteudgifter
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning 56 33 56 33
Dagsværdi, besiddet med handel for øje 384 250 384 250
Aktiver indregnet til amortiseret kostpris 2.646 2.081 2.652 2.088
I alt 3.086 2.364 3.092 2.371

Koncernens likviditetsberedskab består primært af danske realkreditobligationer. Renterisikoen på disse positioner er reduceret via afledte finansielle instrumenter. Som en konsekvens heraf påvirkes koncernens eksterne resultatopgørelse på renteindtægter, kursregulering af obligationer og kursregulering af afledte finansielle instrumenter. Det samme er tilfældet for koncernens positionstagning i såvel obligationer som aktier. Fordelingen mellem disse resultatposter giver ikke noget selvstændigt billede af indtjeningen og skal derfor ses under ét, hvilket er tilfældet i segmentoplysningerne – note 5 – samt i koncernens regnskabsberetning, hvor der samtidig tages højde for funding af positionerne.

Note 8 Renteudgifter Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Reverse med kreditinstitutter og centralbanker og reverseudlån* 68 99 68 99
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 9 2 9 2
Indlån og anden gæld 162 53 165 51
Obligationer* 3 16 3 16
Udstedte obligationer 166 132 166 132
Renter af tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker* 55 108 55 108
Efterstillede kapitalindskud 22 26 22 26
Øvrige renteudgifter 2 1 2 1
I alt 487 437 490 435
* Negative renteindtægter
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning 68 99 68 99
Dagsværdi, besiddet med handel for øje 3 16 3 16
Forpligtelser indregnet til amortiseret kostpris 416 322 419 320
I alt 487 437 490 435
Note 9 Udbytte af aktier
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning (FVPL)
Dagsværdi, besiddet med handel for øje
I alt
30
-
30
25
-
25
29
13
42
25
-
25
Note 10 Gebyrer og provisionsindtægter
Værdipapirhandel og depoter 823 899 699 754
Rådgivningsprovision, kapitalforvaltning 365 411 365 411
Betalingsformidling 347 313 347 313
Lånesagsgebyrer 266 201 266 201
Garantiprovision 183 161 183 161
Indtjening vedrørende fundede prioritetslån 63 93 63 93
Øvrige gebyrer og provisioner 624 546 624 545
Modtagne gebyrer og provisionsindtægter i alt 2.671 2.624 2.547 2.478
Afgivne gebyrer, kapitalforvaltning 14 11 14 11
Øvrige afgivne gebyrer og provisionsudgifter 305 313 280 279
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter i alt 319 324 294 290
Gebyrer og provisionsindtægter, netto 2.352 2.300 2.353 2.188

Bortset fra garantiprovision, der er indregnet i henhold til IFRS 9, er alle gebyrer og provisionsindtægter indregnet i henhold til IFRS 15. Tabsmodregningen vedrørende formidlede realkreditudlån udgør 8 mio. kr. (2021: 13 mio. kr.) og er fragået i den modtagne provision, der indgår under øvrige gebyrer og provisioner.

Noter

Note 11 Kursreguleringer Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi 106 80 106 80
Obligationer -391 -82 -391 -82
Aktier mv. 122 198 163 317
Valuta 243 213 243 213
Afledte finansielle instrumenter 306 65 306 65
Aktiver tilknyttet puljeordninger -2.954 2.104 -2.954 2.104
Indlån i puljeordninger 2.954 -2.104 2.954 -2.104
Øvrige aktiver/forpligtelser 0 0 0 0
I alt 386 474 427 593
Dagsværdi, besiddet med handel for øje, handelsbeholdning 272 329 272 329
Dagsværdi, klassificeret ved første indregning, anlægsaktier (FVPL) 114 145 155 264
I alt 386 474 427 593

Koncernens likviditetsberedskab består primært af danske realkreditobligationer. Renterisikoen på disse positioner er reduceret via afledte finansielle instrumenter. Som en konsekvens heraf påvirkes koncernens eksterne resultatopgørelse på renteindtægter, kursregulering af obligationer og kursregulering af afledte finansielle instrumenter. Det samme er tilfældet for koncernens positionstagning i såvel obligationer som aktier. Fordelingen mellem disse resultatposter giver ikke noget selvstændigt billede af indtjeningen og skal derfor ses under ét, hvilket er tilfældet i segmentoplysningerne – note 5 – samt i koncernens regnskabsberetning, hvor der samtidig tages højde for funding af positionerne.

Note 12 Andre driftsindtægter

Lejeindtægter fast ejendom 14 14 14 14
Øvrige driftsindtægter 10 10 11 12
I alt 24 24 25 26
Note 13 Udgifter til personale og administration Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Lønninger og vederlag til
Direktion 23 21 23 21
Bestyrelse 7 7 7 7
Repræsentantskab 3 3 3 3
I alt 33 31 33 31
Personaleudgifter
Lønninger 1.373 1.451 1.333 1.412
Pensioner 151 153 147 149
Udgifter til social sikring 12 18 11 18
Lønsumsafgift 187 193 181 187
I alt 1.723 1.815 1.672 1.766
Øvrige administrationsudgifter
It 837 995 827 983
Husleje mv. 102 95 98 108
Markedsføring og repræsentation 88 93 76 82
Øvrige omkostninger 148 208 165 209
I alt 1.175 1.391 1.166 1.382
I alt 2.931 3.237 2.871 3.179
Revisionshonorar
Lovpligtig revision 2 2 2 2
Andre erklæringer med sikkerhed 1 0 1 0
Skatterådgivning 1 0 1 0
Honorar for andre ydelser 0 2 0 2
I alt 4 4 4 4

Ydelser fra bankens uafhængige revisor har udover den lovpligtige revision omfattet lovpligtige erklæringer og arbejder i forbindelse med obligationsudstedelse. Herudover er der leveret andre erklæringer vedrørende interne kontroller og ESG-forhold samt ydet rådgivning vedrørende moms og afgifter.

Udover honorar til den uafhængige revisor er der afholdt udgifter til driften af koncernens interne revision.

Antal beskæftigede

Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet
til heltidsbeskæftigede 2.072 2.168 2.004 2.096

Noter

Note 13 Udgifter til personale og administration – fortsat Sydbank-koncernen Sydbank A/S
1.000 kr. 2022 2021 2022 2021
Bestyrelseshonorar
Bestyrelseshonorar 5.434 5.327 5.434 5.327
Udvalgshonorar* 1.759 1.724 1.759 1.724
I alt 7.193 7.051 7.193 7.051
* Heraf udvalgshonorar:
Revisionsudvalget 467 458 467 458
Risikoudvalget 467 458 467 458
Lønudvalget 179 176 179 176
Nomineringsudvalget 277 271 277 271
Digitaliseringsudvalget 369 361 369 361

Sydbanks bestyrelse aflønnes med et fast honorar. Ud over det faste honorar ydes et fast udvalgshonorar til medlemmerne af bestyrelsens udvalg.

Bestyrelsens aflønning reguleres svarende til den regulering, der finder sted i den mellem FA og Finansforbundet indgåede overenskomst.

Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Direktionens vederlæggelse
Fast løn 18,3 20,9 18,3 20,9
Variabel løn 0,0 0,0 0,0 0,0
Goder i form af fri bil mv. 0,8 0,8 0,8 0,8
Fratrædelsesgodtgørelse 4,1 - 4,1 -
Heraf modtagne honorarer i forbindelse med bestyrelsesposter -0,6 -0,6 -0,6 -0,6
Koncernens udgift 22,6 21,1 22,6 21,1

Direktionen modtager kun variabel løn under bagatelgrænsen, jf. aflønningsbekendtgørelsen. Ved den årlige vurdering af direktionens aflønning laves en vurdering af markedsniveauet. Direktionens aflønning reguleres derudover svarende til den regulering, der finder sted i den mellem FA og Finansforbundet indgåede overenskomst.

Koncernens udgift indeholder en egen indbetalt pension.

Direktionens fratrædelsesvilkår

Karen Frøsig, Bjarne Larsen og Jørn Adam Møller

Der er et opsigelsesvarsel på henholdsvis 6 og 12 måneder for direktør og banken.

Ved fratrædelse foranlediget af banken er direktøren berettiget til at modtage en fratrædelsesgodtgørelse, svarende til 12 måneders løn.

Bestyrelsen og direktionens vederlæggelse for 2022 fremgår af bankens hjemmeside sydbank.dk/omsydbank/organisation.

Bankens aflønningspolitik fremgår af bankens hjemmeside sydbank.dk/omsydbank/organisation – se "Lønudvalg".

Note 13 Udgifter til personale og administration – fortsat Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Vederlag til væsentlige risikotagere
Fast løn 44,6 44,1 42,8 42,5
Variabel løn 0,0 0,2 0,0 0,1
I alt 44,6 44,3 42,8 42,6
Antal heltidsmedarbejdere (gns.) 27,2 27,2 26,2 26,2
Vederlag til væsentlige kontrolfunktioner
Fast løn 15,8 13,9 15,8 13,9
Variabel løn 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 15,8 13,9 15,8 13,9
Antal heltidsmedarbejdere (gns.) 12,6 11,4 12,6 11,4

Væsentlige risikotagere og kontrolfunktioner modtager kun variabel løn under bagatelgrænsen, jf. aflønningsbekendtgørelsen. I tillæg til ovenstående modtager væsentlige risikotagere og kontrolfunktioner goder i form af fri bil, telefon mv., jf. koncernens lønpolitik.

Note 14 Nedskrivninger på udlån mv.
Nedskrivninger på udlån indregnet i resultatopgørelsen
Nedskrivninger og hensættelser 25 -214 25 -214
Tabsbogført 19 44 19 44
Indgået på tidligere afskrevne fordringer 140 245 140 245
Nedskrivninger på udlån mv. -96 -415 -96 -415
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo ultimo (korrektivkonto)
Stadie 1 133 313 133 313
Stadie 2 628 690 628 690
Stadie 3 668 646 891 801
Ledelsesmæssige skøn 500 325 500 325
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo ultimo 1.929 1.974 2.152 2.129
Nedskrivninger og hensættelser
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo primo 1.974 2.229 2.129 2.386
Nye nedskrivninger og hensættelser i perioden, netto -16 -158 52 -160
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt 29 97 29 97
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo ultimo 1.929 1.974 2.152 2.129
Nedskrivninger på udlån 1.740 1.830 1.963 1.985
Hensættelser på uudnyttede kreditrammer 73 48 73 48
Hensættelser på garantier 116 96 116 96
Nedskrivnings- og hensættelsessaldo ultimo 1.929 1.974 2.152 2.129

Årets tabsbogførte udlån, hvor retskravet er opretholdt, udgør 37 mio. kr. ultimo 2022 (2021: 182 mio. kr.).

Noter

Note 15 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv. 8 7 8 7
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder - - 23 18
I alt 8 7 31 25
Note 16 Skat
Beregnet skat af årets indkomst 455 447 461 465
Udskudt skat 37 -89 40 -102
Efterregulering af tidligere års beregnet skat 12 -5 12 -5
I alt 504 353 513 358
Heraf skat i Tyskland 25 19 25 19
Effektiv skatteprocent
Sydbanks aktuelle skatteprocent 22,0 22,0 22,0 22,0
Permanente afvigelser -1,5 -1,7 -1,6 -2,4
Regulering af tidligere års skatter og udskudte skatter 0,5 -0,3 0,5 -0,3
Effektiv skatteprocent 21,0 20,0 20,9 19,3
Heraf effektiv skatteprocent i Tyskland 30,8 30,9 30,8 30,9
Udskudt skat
Udskudt skat primo 196 286 189 292
Årets udskudte skat indregnet i årets resultat -200 -90 -197 -103
Årets udskudte skat indregnet direkte på egenkapitalen 0 0 0 0
Udskudt skat ultimo, netto -4 196 -8 189
Udskudte skatteaktiver 8 6 11 11
Udskudte skatteforpligtelser 4 202 3 200
Udskudt skat ultimo, netto -4 196 -8 189

Note 16 Skat – fortsat Sydbank-koncernen

Mio. kr. 2022 2021
Primo Indregnet
i årets
resultat
Indregnet
direkte
på egen
kapitalen
Ultimo Primo Indregnet
i årets
resultat
Indregnet
direkte
på egen
kapitalen
Ultimo
Specifikation af udskudt skat
Udlån til amortiseret kostpris (inkl. IFRS 9-regulering) 200 -134 - 66 277 -77 - 200
Aktier 0 0 - 0 0 0 - 0
Grunde og bygninger 3 1 - 4 2 1 - 3
Materielle aktiver -23 -3 - -26 -23 0 - -23
Immaterielle aktiver 59 5 - 64 64 -5 - 59
Øvrige aktiver -5 -59 - -64 17 -22 - -5
Hensatte forpligtelser -1 0 - -1 -1 0 - -1
Øvrige passiver -34 -10 - -44 -25 -9 - -34
Aktiverede underskud, sambeskatningsindkomst 0 0 - 0 -22 22 - 0
Hybrid kernekapital -3 0 0 -3 -3 0 0 -3
Udskudt skat ultimo, netto 196 -200 0 -4 286 -90 0 196
Note 17 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker 18.591 12.478 18.591 12.478
Tilgodehavender hos kreditinstitutter 3.368 4.320 3.368 4.320
I alt 21.959 16.798 21.959 16.798
Anfordring 639 811 639 811
Til og med 3 måneder 21.320 15.987 21.320 15.987
I alt 21.959 16.798 21.959 16.798
Heraf udgør reverseforretninger 2.891 2.932 2.891 2.932

Noter

Note 18 Udlån Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Anfordring 21.485 17.552 21.786 17.876
Til og med 3 måneder 11.806 18.296 11.806 18.296
Over 3 måneder og til og med 1 år 27.818 24.281 27.818 24.281
Over 1 år og til og med 5 år 14.341 14.439 14.517 14.614
Over 5 år 8.973 9.391 8.973 9.391
I alt 84.423 83.959 84.900 84.458
Udlån til dagsværdi – reverseforretninger 10.490 16.918 10.490 16.918
Udlån til amortiseret kostpris – bankudlån 73.933 67.041 74.410 67.540
I alt 84.423 83.959 84.900 84.458
Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher, pct.
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 3,4 3,5 3,4 3,6
Industri og råstofindvinding 12,8 9,8 12,7 9,8
Energiforsyning mv. 4,0 3,5 4,0 3,5
Bygge- og anlægsvirksomhed 6,2 5,4 6,2 5,3
Handel 21,5 15,4 21,6 15,6
Transport, hoteller og restauranter 3,4 3,1 3,4 3,1
Information og kommunikation 0,4 0,5 0,4 0,5
Finansiering og forsikring 17,5 22,8 17,6 22,8
Fast ejendom 5,7 5,6 5,7 5,6
Øvrige erhverv 4,6 4,0 4,6 3,9
Erhverv i alt 79,5 73,6 79,6 73,7
Offentlige myndigheder 0,1 0,1 0,1 0,1
Privat 20,4 26,3 20,3 26,2
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0
Modtagne sikkerheder og typer heraf
Udlån til dagsværdi 10.490 16.918 10.490 16.918
Udlån til amortiseret kostpris 73.933 67.041 74.410 67.540
Garantier 15.949 19.722 15.949 19.722
Regnskabsmæssig krediteksponering 100.372 103.681 100.849 104.180
Sikkerhedsværdi 57.739 64.311 57.739 64.311
Blanko i alt 42.633 39.370 43.110 39.869
Typer af sikkerheder
Fast ejendom 11.659 11.793 11.659 11.793
Finansielt pant 17.311 22.833 17.311 22.833
Leasingaktiver, pantebreve m.m. 6.899 6.973 6.899 6.973
Virksomhedspant, driftsmidler m.m. 10.141 9.092 10.141 9.092
Garantier/kautioner 2.661 1.936 2.661 1.936
Andre sikkerheder 119 624 119 624
Anvendte sikkerheder i alt 48.790 53.251 48.790 53.251
Specielt sikrede forretninger (kreditforeningsgarantier) 8.949 11.060 8.949 11.060
I alt 57.739 64.311 57.739 64.311

I tilfælde af, at koncernen gør brug af sikkerheder, som ikke umiddelbart kan konverteres til likvide beholdninger, er det koncernens politik at få afhændet sådanne aktiver hurtigst muligt. Der er i 2022 tilbagetaget udstyr i forbindelse med nødlidende engagementer for 47 mio. kr. (2021: 23 mio. kr.). Der sker løbende vurdering af og afskrivning på leasingaktiverne. Dette medfører, at der i perioder med faldende priser på leasingaktiver sker en reduktion i de beregnede sikkerheder for koncernens leasingaktiviteter.

Note 18 Udlån – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Sikker Sikker
Udlån Garantier hedsværdi Blanko Udlån Garantier hedsværdi Blanko
Sikkerhedernes fordeling på ratingklasser
Ratingklasse
1 13.803 4.720 15.208 3.315 8.778 6.781 14.609 950
2 24.424 5.361 12.711 17.074 25.308 4.385 14.873 14.820
3 15.634 2.143 11.355 6.422 20.212 3.144 12.329 11.027
4 17.366 1.639 8.085 10.920 16.578 1.454 11.235 6.797
5 6.219 794 3.819 3.194 4.640 947 3.067 2.520
6 2.115 161 1.490 786 2.290 355 1.343 1.302
7 1.695 114 1.089 720 393 56 236 213
8 505 66 405 166 232 31 140 123
9 1.384 164 1.017 531 1.517 179 817 879
Default 1.186 161 299 1.048 1.076 133 777 432
Ikke-ratet/STD* 1.832 626 2.261 197 4.765 2.257 4.885 2.137
I alt 86.163 15.949 57.739 44.373 85.789 19.722 64.311 41.200
Nedskrivninger på udlån 1.740 - - 1.740 1.830 - - 1.830
I alt 84.423 15.949 57.739 42.633 83.959 19.722 64.311 39.370
Stadie 1 77.621 15.018 53.202 39.437 80.732 19.028 61.414 38.346
Stadie 2 6.151 731 4.398 2.484 2.549 490 2.135 904
Stadie 3 510 200 139 571 507 137 544 100
Kreditforringet ved første indregning 141 0 141 171 67 218 20
I alt 84.423 15.949 57.739 42.633 83.959 19.722 64.311 39.370

* Den fra Alm. Brand Bank overtagne portefølje er indeholdt i STD i 2021.

Koncernens kreditrisici omfatter udover udlån og garantier også kredittilsagn. Yderligere specifikationer af garantier og uigenkaldelige kredittilsagn fremgår af note 35.

Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Privat Erhverv I alt Privat Erhverv I alt
Forfaldne, men ikke værdiforringede fordringer*
0-30 dage 56 85 141 60 88 148
31-60 dage 1 0 1 2 0 2
61-90 dage 2 0 2 6 0 6
I alt 59 85 144 68 88 156
Ratingklasse
1 20 3 23 6 0 6
2 12 8 20 3 1 4
3 11 10 21 0 0 0
4 4 35 39 10 0 10
5 3 12 15 0 0 0
6 1 7 8 20 32 52
7 2 4 6 0 0 0
8 3 1 4 9 2 11
9 3 3 6 0 17 17
Ikke-ratet/STD 0 2 2 20 36 56
I alt 59 85 144 68 88 156

* Restancebeløb vedrørende udlån mv., der ikke er individuelt nedskrevet. Udlån og tilgodehavender, der er forfaldne ud over 90 dage, behandles som værdiforringede.

Noter

Note 18 Udlån – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Kreditforringet
ved første
indregning*
I alt I alt
Udlån, garantier og korrektivkonto fordelt på stadier
Udlån før nedskrivninger 67.502 6.844 1.186 141 75.673 68.871
Garantier 15.018 731 200 15.949 19.722
Udlån og garantier i alt 82.520 7.575 1.386 141 91.622 88.593
Pct. 90,1 8,3 1,5 0,2 100,0 100,0
Nedskrivninger på udlån 371 693 676 1.740 1.830
Hensættelser på uudnyttede kreditrammer 21 30 22 73 48
Hensættelser på garantier* 8 34 74 116 96
Korrektivkonto i alt 400 757 772 0 1.929 1.974
Korrektivkonto primo 525 803 646 1.974 2.229
Nye nedskrivninger og hensættelser i perioden, netto -125 -46 155 -16 -158
Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt 29 29 97
Korrektivkonto i alt, ultimo 400 757 772 0 1.929 1.974
Nedskrivninger i pct. af udlån 0,5 10,1 57,0 2,3 2,7
Hensættelser i pct. af garantier 0,1 4,7 37,0 0,7 0,5
Korrektivkonto i pct. af udlån og garantier 0,5 10,0 55,7 0 2,1 2,2
Udlån før nedskrivninger 67.502 6.844 1.186 141 75.673 68.871
Nedskrivninger på udlån 371 693 676 1.740 1.830
Udlån efter nedskrivninger 67.131 6.151 510 141 73.933 67.041
Pct. 90,8 8,3 0,7 0,2 100,0 100,0

* Udlån før nedskrivninger, der indregnes som kreditforringet ved første indregning, udgør i alt 358 mio. kr.

Koncernens modeller til beregning af nedskrivninger på eksponeringer på stadie 1 og 2 indeholder en forventning til konjunkturudviklingen. Forventningen til konjunkturudviklingen baserer sig på skøn over sandsynligheden for forskellige udfald af den økonomiske vækst. Der henvises til note 2 regnskabsmæssige vurderinger side 84 for nærmere beskrivelse heraf.

I tillæg til individuelt beregnede nedskrivninger er der indregnet ledelsesmæssige skøn på 500 mio. kr. ultimo 2022 (2021: 325 mio. kr.) til afdækning af den makroøkonomiske usikkerhed.

Note 18 Udlån – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. Korrektivkonto Nedskrivninger på udlån mv.
2022 2021 2022 2021
Branchefordeling af koncernens korrektivkonto og
nedskrivninger på udlån mv. indregnet i resultatopgørelsen
Erhverv
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 238 283 -127 -251
Industri og råstofindvinding 323 261 56 -87
Energiforsyning mv. 18 26 -6 8
Bygge- og anlægsvirksomhed 176 130 84 -5
Handel 455 364 140 -1
Transport, hoteller og restauranter 93 99 -8 16
Information og kommunikation 12 6 7 1
Finansiering og forsikring 65 95 -19 12
Fast ejendom 52 106 -26 -30
Øvrige erhverv 108 146 -55 22
Erhverv i alt 1.540 1.516 46 -315
Offentlige myndigheder 0 0 0 0
Privat 389 458 -142 -100
I alt 1.929 1.974 -96 -415

Noter

Note 18 Udlån – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Kreditforringet
ved første
Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 indregning I alt I alt
Udlån før nedskrivninger
Ratingklasse
1 10.093 1 10.094 5.793
2 22.419 22.419 19.629
3 10.848 10 10.858 18.108
4 16.627 739 17.366 10.428
5 4.299 1.920 6.219 4.640
6 1.297 818 2.115 2.290
7 248 1.447 1.695 393
8 505 505 232
9 1.384 1.384 1.517
Default 1.186 1.186 1.076
Ikke-ratet/STD 1.671 20 141 1.832 4.765
I alt 67.502 6.844 1.186 141 75.673 68.871

Nedskrivninger på udlån

Ratingklasse

I alt 371 693 676 0 1.740 1.830
Ikke-ratet/STD 11 14 29 54 211
Default 2 647 649 569
9 445 445 506
8 45 45 38
7 20 84 104 54
6 68 34 102 75
5 78 55 133 58
4 96 14 110 81
3 80 80 88
2 17 17 112
1 1 1 38

Udlån efter nedskrivninger

Ratingklasse

1 10.092 1 10.093 5.755
2 22.402 0 22.402 19.517
3 10.768 10 10.778 18.020
4 16.531 725 17.256 10.347
5 4.221 1.865 6.086 4.582
6 1.229 784 2.013 2.215
7 228 1.363 1.591 339
8 460 460 194
9 939 939 1.011
Default -2 539 537 507
Ikke-ratet/STD 1.660 6 -29 141 1.778 4.554
I alt 67.131 6.151 510 141 73.933 67.041
Note 18 Udlån – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Kreditforringet
Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 ved første
indregning
I alt I alt
Udlån før nedskrivninger
Primo 64.296 3.306 1.098 171 68.871 62.278
Flytning mellem stadier
Flytning til stadie 1 678 -668 -10 - -
Flytning til stadie 2 -3.958 4.042 -84 - -
Flytning til stadie 3 -159 -218 377 - -
Nye eksponeringer 17.841 1.120 165 19.126 17.788
Indfriede eksponeringer -12.020 -585 -153 -12.758 -11.952
Ændring i saldi 824 -153 -161 -30 480 894
Tabsafskrivninger -46 -46 -137
Ultimo 67.502 6.844 1.186 141 75.673 68.871
Nedskrivninger på udlån
Primo 482 757 591 - 1.830 2.049
Flytning mellem stadier
Flytning til stadie 1 111 -109 -2 - -
Flytning til stadie 2 -34 53 -19 - -
Flytning til stadie 3 -4 -47 51 - -
Nye eksponeringer 104 83 89 276 882
Indfriede eksponeringer -135 -223 -172 -530 -870
Ændring i saldi -153 179 167 193 -134
Tabsafskrivninger -29 -29 -97
Ultimo 371 693 676 - 1.740 1.830
Udlån efter nedskrivninger
Primo 63.814 2.549 507 171 67.041 60.229
Flytning mellem stadier
Flytning til stadie 1 567 -559 -8 - -
Flytning til stadie 2 -3.924 3.989 -65 - -
Flytning til stadie 3 -155 -171 326 - -
Nye eksponeringer 17.737 1.037 76 18.850 16.906
Indfriede eksponeringer -11.885 -362 19 -12.228 -11.082
Ændring i saldi 977 -332 -328 -30 287 1.028
Tabsafskrivninger 0 0 -17 -17 -40
Ultimo 67.131 6.151 510 141 73.933 67.041

Stadievandringerne er påvirket af den nye default-definition.

Noter

Note 18 Udlån – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. Udlån, der hverken
har indikation for
kreditforringelse
eller er forfaldne,
fordelt på rating
klasser
Udlån med
indikation
for kredit
forringelse
Forfaldne
udlån
2022
Udlån
Udlån, der hverken
har indikation for
kreditforringelse
eller er forfaldne,
fordelt på rating
klasser
Udlån med
indikation
for kredit
forringelse
Forfaldne
udlån
2021
Udlån
Ratingklasse
1 13.780 23 13.803 8.772 6 8.778
2 24.404 20 24.424 25.304 4 25.308
3 15.613 21 15.634 20.212 0 20.212
4 17.327 39 17.366 16.568 10 16.578
5 6.204 15 6.219 4.640 0 4.640
6 2.107 8 2.115 2.238 52 2.290
7 1.689 6 1.695 393 0 393
8 501 4 505 221 11 232
9 233 1.145 6 1.384 181 1.319 17 1.517
Default 0 1.186 0 1.186 0 1.076 0 1.076
Ikke-ratet/STD 1.661 169 2 1.832 4.413 296 56 4.765
83.519 2.500 144 86.163 82.942 2.691 156 85.789
Nedskrivninger 862 878 0 1.740 844 986 0 1.830
I alt 82.657 1.622 144 84.423 82.098 1.705 156 83.959
Sydbank-koncernen
-- -------------------
Mio. kr. 2022 2021
Brutto
investering
Ikke-indtjent
rente
Netto-
investering
Brutto
investering
Ikke-indtjent
rente
Netto-
investering
Leasingtilgodehavender
– finansielle leasingkontrakter
Til og med 1 år 2.327 199 2.128 2.389 75 2.314
Over 1 år og til og med 5 år 5.448 382 5.066 4.624 157 4.467
Over 5 år 822 44 778 454 9 445
I alt 8.597 625 7.972 7.467 241 7.226

Leasingtilgodehavender består af tilgodehavender ved udlejning af forskelligt driftsmateriel på uopsigelige leasingkontrakter. Der er tale om fastforrentede og variabelt forrentede leasingkontrakter i udenlandsk og dansk valuta.

Udlån til amortiseret kostpris indeholder tilgodehavender vedrørende finansiel leasing på 7.972 mio. kr. ultimo 2022 (2021: 7.226 mio. kr.). Nedskrivninger på uerholdelige tilgodehavende leasingydelser udgør 0 mio. kr. for 2022 (2021: 0 mio. kr.).

Note 18 Udlån – fortsat
------------------------- --
Note 18 Udlån – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Udlån og
garantier
før ned
skrivninger
Ned
skrivninger
Bogført
værdi
Udlån og
garantier
før ned
skrivninger
Ned
skrivninger
Bogført
værdi
Udlån og garantier med
kreditlempelser (forbearance)
Stadie 1 29 1 28 80 0 80
Stadie 2 76 24 52 131 35 96
Stadie 3 385 221 164 533 272 261
I alt 490 246 244 744 307 437
Kreditforringede ikke-misligholdte
udlån og garantier
98 22 76 188 27 161
Kreditforringede misligholdte
udlån og garantier
392 224 168 556 280 276
I alt 490 246 244 744 307 437
Som følge af økonomiske
vanskeligheder:
- Er renten nedsat 185 123 62 177 90 87
- Er der givet afdragslempelse 162 76 86 85 40 45
- Er der givet andre lempelser 143 47 96 482 177 305
I alt 490 246 244 744 307 437

Udlån og garantier med kreditlempelser er defineret som udlån og garantier, hvor der er sket:

– en ændring af lånevilkårene, der ikke vil have været givet, hvis ikke låntager havde været i økonomiske problemer, jævnfør EBA-vejledning (ANNEX V).

Sydbank-koncernen
Mio. kr. Kredit
forringede
udlån
Ned
skrivninger
Regnskabs
mæssig værdi
Værdi af
sikkerheder
Usikret del
af regnskabs
mæssig værdi
2022
Kreditforringede udlån
Erhverv 1.162 589 573 560 13
Privat 165 87 78 92 -14
I alt 1.327 676 651 652 -1
2021
Kreditforringede udlån
Erhverv 1.095 489 606 421 185
Privat 174 102 72 57 15
I alt 1.269 591 678 478 200

Noter

Note 19 Obligationer til dagsværdi Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Statsobligationer 622 359 622 359
Realkreditobligationer 28.468 26.836 28.468 26.836
Øvrige obligationer 1.463 1.508 1.463 1.508
I alt 30.553 28.703 30.553 28.703
Statsobligationer fordelt på stater
Danmark 330 359 330 359
Tyskland 292 - 292 -
I alt 622 359 622 359
Note 20 Aktier mv.
Noteret på Nasdaq Copenhagen A/S 626 552 626 552
Noteret på andre børser 0 2 0 2
Unoterede aktier optaget til dagsværdi 2.438 2.236 2.438 2.236
I alt 3.064 2.790 3.064 2.790
Handelsbeholdning 159 198 159 198
Anlægsbeholdning, værdiregulering over resultatopgørelsen 2.414 2.183 2.414 2.183
Anlægsbeholdning, værdiregulering over anden totalindkomst 491 409 491 409
I alt 3.064 2.790 3.064 2.790
Note 21 Kapitalandele i associerede virksomheder mv.
Regnskabsmæssig værdi primo 174 173 174 173
Heraf kreditinstitutter - - - -
Kostpris primo 174 172 174 172
Tilgang - 2 - 2
Afgang 9 - 9 -
Kostpris ultimo 165 174 165 174
Op- og nedskrivninger primo 0 1 0 1
Udbytte -8 -8 -8 -8
Andel af resultat 8 7 8 7
Tilbageførte op- og nedskrivninger 0 - 0 -
Op- og nedskrivninger ultimo 0 0 0 0
Regnskabsmæssig værdi ultimo 165 174 165 174
Note 22 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder mv. Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021
Regnskabsmæssig værdi primo 2.219 3.425
Kostpris primo 2.385 4.454
Valutakursregulering - -
Tilgang - -
Afgang 39 2.069
Kostpris ultimo 2.346 2.385
Op- og nedskrivninger primo -166 -1.029
Valutakursregulering - -
Resultat 23 83
Udbytte -17 -143
Andre kapitalbevægelser - 143
Tilbageførte op- og nedskrivninger -58 780
Op- og nedskrivninger ultimo -219 -166
Regnskabsmæssig værdi ultimo 2.128 2.219
Note 23 Aktiver tilknyttet puljeordninger Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Kontantindestående 119 490 119 490
Indeksobligationer 0 0 0 0
Øvrige obligationer 6.947 6.890 6.947 6.890
Øvrige aktier mv. 7.185 8.945 7.185 8.945
Investeringsbeviser 6.347 5.856 6.347 5.856
Andre poster -1 -1 -1 -1
I alt 20.597 22.180 20.597 22.180

Noter

Note 24 Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver

Koncernens immaterielle aktiver består af værdien af kunderelationer samt goodwill erhvervet ved overtagelse af virksomheder. Overtagne aktiviteter er fordelt på forretningssegmenterne Bankaktiviteter, Kapitalforvaltning og Markets.

Goodwill udgør 170 mio. kr. ultimo 2022 (2021: 170 mio. kr.) og vedrører primært Bankaktiviteter. Goodwill testes én gang årligt for værdiforringelse.

Den i 2022 foretagne værdiforringelsestest har ikke givet anledning til nedskrivning af goodwill. Værdien af kunderelationer udgør 193 mio. kr. ultimo 2022 (2021: 235 mio. kr.).

Kunderelationer afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid på 5-15 år.

Værdiforringelsestest

Koncernens goodwill testes én gang årligt for værdiforringelse samt ved eventuelle indikationer på værdiforringelse.

Værdiforringelsestesten sammenholder den regnskabsmæssige værdi med den estimerede nutidsværdi af forventede fremtidige pengestrømme. Den særlige kapitalstruktur i finansielle koncerner medfører, at beregningsgrundlaget for nutidsværdien af fremtidige pengestrømme baseres på en egenkapital-/dividendemodel.

De væsentligste forudsætninger tager udgangspunkt i en fremskrivning af koncernens seneste resultater for 2022, der udgør følgende:

  • Årets resultat i 2022 udgør 1,9 mia. kr.
  • Indtjeningen i budgetperioden er baseret på ledelsesgodkendt budget for 2023
  • Egenkapitalen for 2022 er påvirket af udbetalt udbytte for 2021 på 713 mio. kr. samt aktietilbagekøb på 425 mio. kr.
  • Risikovægtede eksponeringer tager udgangspunkt i estimat for 2022
  • Diskonteringsrenten (egenkapitalomkostning) er beregnet til 11,0 pct.
  • Der forventes en årlig vækst på 1,5 pct. i terminalperioden

De forventede fremtidige pengestrømme tilbagediskonteres med koncernens risikojusterede afkastkrav og diskonteringsfaktor, der ultimo 2022 udgør 14,1 pct. før skat og 11,0 pct. efter skat (2021: 8,8 pct. før skat og 6,9 pct. efter skat). Afkastkravet og diskonteringsfaktoren er baseret på aktuelle markedsdata og eksterne benchmarks.

Den gennemførte nedskrivningstest viser, at der ikke er sket værdiforringelse pr. 31. december 2022.

En forøgelse af koncernens risikojusterede afkastkrav fra 11,0 pct. til eksempelvis 15,0 pct. ville ikke medføre en værdiforringelse af goodwill. En reduktion af den skønnede vækst i terminalperioden på 1,0 procentpoint ville ligeledes ikke medføre værdiforringelse. Endvidere ville en reduktion af indtjeningen i terminalperioden på 15 pct. ikke medføre værdiforringelse.

Note 24 Immaterielle aktiver – fortsat
Sydbank-koncernen
Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Regnskabsmæssig værdi primo 405 445 405 445
Kostpris primo 615 614 610 609
Tilgang 1 1 - 1
Afgang 1 0 1 0
Kostpris ultimo 615 615 609 610
Af- og nedskrivninger primo 210 169 205 164
Årets af- og nedskrivninger 41 41 41 41
Af- og nedskrivninger ultimo 251 210 246 205
Regnskabsmæssig værdi ultimo 364 405 363 405

Værdien af kunderelationer afskrives over 5-15 år.

Note 25 Domicilejendomme

Regnskabsmæssig værdi primo 1.131 1.079 905 846
Valutakursregulering 0 0 0 0
Tilgang, herunder forbedringer 0 48 0 62
Afgang 6 10 6 10
Årets afskrivninger 8 7 6 6
Værdiregulering ført direkte på egenkapitalen 12 28 12 27
Værdiregulering ført i resultatopgørelsen -4 -7 -2 -14
Regnskabsmæssig værdi ultimo 1.125 1.131 903 905
Afkastkrav anvendt ved opgørelse af dagsværdi, pct.* 4,0-11,0 4,0-11,0 4,0-11,0 4,0-11,0

* Afkastkravet udtrykker blandt andet den geografiske placering.

Følsomhedsanalyse: En forøgelse af afkastkravet på 0,5 procentpoint vil alt andet lige reducere dagsværdien med 80 mio. kr. (2021: 81 mio. kr.).

Noter

Note 26 Øvrige materielle aktiver Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Regnskabsmæssig værdi primo 53 70 53 70
Kostpris primo 623 614 623 614
Valutakursregulering 0 0 0 0
Tilgang 43 41 42 41
Afgang 43 32 42 32
Kostpris ultimo 623 623 623 623
Af- og nedskrivninger primo 570 544 570 544
Valutakursregulering 0 0 0 0
Årets afskrivninger 44 50 44 50
Tilbageførte af- og nedskrivninger 39 24 39 24
Af- og nedskrivninger ultimo 575 570 575 570
Regnskabsmæssig værdi ultimo 48 53 48 53
Note 27 Andre aktiver
Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter mv. 6.397 3.399 6.397 3.399
Forskellige debitorer 740 1.105 340 672
Tilgodehavende renter og provision 195 121 195 121
Afgivet kontant sikkerhedsstillelse, CSA-aftaler mv. 807 1.330 807 1.330

Note 28 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Gæld til centralbanker 10 5 10 5
Gæld til kreditinstitutter 5.473 6.902 5.473 6.902
I alt 5.483 6.907 5.483 6.907
Anfordring 2.467 2.266 2.467 2.266
Til og med 3 måneder 3.016 4.641 3.016 4.641
I alt 5.483 6.907 5.483 6.907
Heraf udgør repoforretninger 2.868 2.790 2.868 2.790

Øvrige aktiver 0 0 0 0 I alt 8.139 5.955 7.739 5.522

Note 29 Indlån og anden gæld Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
På anfordring 95.777 85.717 97.913 87.960
Med opsigelsesvarsel 2.318 144 2.318 144
Tidsindskud 4.722 3.877 4.722 3.877
Særlige indlånsformer 4.684 4.139 4.684 4.139
I alt 107.501 93.877 109.637 96.120
Anfordring 98.229 86.005 100.365 88.248
Til og med 3 måneder 4.626 4.367 4.626 4.367
Over 3 måneder og til og med 1 år 622 83 622 83
Over 1 år og til og med 5 år 429 438 429 438
Over 5 år 3.595 2.984 3.595 2.984
I alt 107.501 93.877 109.637 96.120
Heraf udgør repoforretninger 1.106 3.363 1.106 3.363
Heraf udgør indlån mod sikkerhedsstillelse - - - -

Note 30 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Over 3 måneder og til og med 1 år 3.714 3.718 3.714 3.718
Over 1 år og til og med 5 år 9.528 9.595 9.528 9.595
I alt 13.242 13.313 13.242 13.313

Note 31 Andre passiver

Forskellige kreditorer
5.484
4.911
5.380
Negativ beholdning reverse
4.721
7.317
4.721
Rente og provision mv.
190
183
190
Modtaget kontant sikkerhedsstillelse, CSA-aftaler mv.
638
516
638
16.320
516
183
7.317
4.784
Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter mv.
6.147
3.520
6.147
3.520

Note 32 Hensatte forpligtelser

Hensættelser til pension og lignende forpligtelser 2 3 2 3
Hensættelser til udskudt skat 4 202 3 200
Hensættelser til tab på garantier 116 112 116 112
Andre hensatte forpligtelser 75 49 74 49
I alt 197 366 195 364

Noter

Note 32 Hensatte forpligtelser – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022
Hensættelser
til pension og
lign. forpligtel
ser
Hensættelser
til udskudt
skat
Hensættelser
til tab på
garantier
Andre
hensatte
forpligtelser
Hensatte
forpligtelser
i alt
Regnskabsmæssig værdi primo 3 202 112 49 366
Tilgang 0 0 75 26 101
Afgang 1 198 71 270
Regnskabsmæssig værdi ultimo 2 4 116 75 197

Andre hensatte forpligtelser vedrører primært hensættelser på tabsgivende kontrakter og retssager.

Note 33 Efterstillede kapitalindskud Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr.
Rentesats Note Nom. i mio. Forfald 2022 2021 2022 2021
2,125 (fast) 1 Obligationslån EUR 100 - 744 - 744
3,554 (var.) 2 Obligationslån EUR 75 2.11.2029 557 556 557 556
2,916 (var.) 3 Obligationslån EUR 75 Uendelig 558 558 558 558
Supplerende kapital i alt 1.115 1.858 1.115 1.858
Efterstillede kapitalindskud i alt 1.115 1.858 1.115 1.858

1) Indfriet 11. marts 2022.

2) Kan indfries 2. november 2024, herefter fastsættes renten til 1,85 pct. over 3 mdr. EURIBOR.

3) Renten følger 10-års Mid-Swap med et tillæg på 0,2 pct.

Til og med 3 måneder - 744 - 744
Over 1 år og til og med 5 år 557 556 557 556
Over 5 år 558 558 558 558
I alt 1.115 1.858 1.115 1.858
Omkostninger ved optagelse og indfrielse af efterstillede kapitalindskud 0 0 0 0
Sammenhæng mellem efterstillede kapitalindskud og finansieringsaktivitet i pengestrømsopgørelsen Sydbank-koncernen
Mio. kr. Pengestrømme Ikke-kontante ændringer
Primo Optagelse Indfrielse Valutakurs Øvrige Ultimo
Efterstillede kapitalindskud – 2022 1.858 - -744 1 0 1.115
Efterstillede kapitalindskud – 2021 1.857 - - -1 2 1.858

Ændringer i dagsværdi omfatter effekten af kursreguleringer, og transaktionsomkostninger. Pengestrømme fra optaget og indfriet gæld er baseret på valutakursen på transaktionsdagen. I noten vises ændringer i den nominelle værdi af efterstillede kapitalindskud. Optagelses- og indfrielsesbeløb er baseret på valutakursen på balancedagen.

Note 34 Egne kapitalandele Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Nominel beholdning af egne kapitalandele 19 13 19 13
Nominel beholdning af egne kapitalandele i pct. af aktiekapitalen 3,2 2,2 3,2 2,2
Aktier i omløb, stk. 56.494.660 58.384.311 56.494.660 58.384.311
Besiddelse af egne aktier, stk. 1.892.660 1.292.009 1.892.660 1.292.009
Aktiekapitalen i alt, stk. 58.387.320 59.676.320 58.387.320 59.676.320
Egne kapitalandele købt i året
Antal aktier, stk.
Nominel værdi
6.009.734
60
7.633.510
76
6.009.734
60
7.633.510
76
Anskaffelsessum 1.386 1.437 1.386 1.437
Antal aktier i pct. af aktiekapitalen 10,3 12,8 10,3 12,8
Egne kapitalandele solgt i året
Antal aktier, stk.
5.409.083 6.731.505 5.409.083 6.731.505
Nominel værdi 54 67 54 67
Afståelsessum 1.198 1.239 1.198 1.239
Antal aktier i pct. af aktiekapitalen 9,3 11,3 9,3 11,3

I perioden 2. marts - 21. december 2022 blev der indenfor aktietilbagekøbsprogrammet opkøbt 1.887.000 aktier for i alt 425 mio. kr. Derudover har banken købt og solgt egne kapitalandele som led i Sydbank A/S' almindelige bankforretninger.

Noter

Note 35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Eventualforpligtelser
Finansgarantier 6.117 6.802 6.117 6.802
Tabsgarantier for realkreditudlån* 3.890 5.329 3.890 5.329
Tabsgarantier for fundede prioritetslån* 804 945 804 945
Tinglysnings- og konverteringsgarantier* 3.451 4.797 3.451 4.797
Øvrige eventualforpligtelser 1.687 1.849 1.687 1.849
I alt 15.949 19.722 15.949 19.722
* Omfattet af IFRS 9.
Andre forpligtende aftaler
Uigenkaldelige kredittilsagn 1.722 867 1.722 867
Øvrige forpligtelser* 6 7 60 67
I alt 1.728 874 1.782 934
* Heraf koncerninterne lejemålsforpligtelser - - 54 60
Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Kreditforringet
ved første
indregning
I alt I alt
Garantier
Primo 19.028 490 137 67 19.722 19.477
Flytning mellem stadier
Flytning til stadie 1 112 -109 -3 - -
Flytning til stadie 2 -430 435 -5 - -
Flytning til stadie 3 -41 -29 70 - -
Nye eksponeringer 7.844 163 37 8.044 12.676
Indfriede eksponeringer -11.308 -155 -33 -67 -11.563 -9.016
Ændring i saldi -187 -64 -3 -254 -3.415
Ultimo 15.018 731 200 0 15.949 19.722
Hensættelser på garantier
Primo 15 30 51 0 96 125
Flytning mellem stadier
Flytning til stadie 1 3 -3 - -
Flytning til stadie 2 -1 2 -1 - -
Flytning til stadie 3 0 -4 4 - -
Nye eksponeringer 4 5 10 19 25
Indfriede eksponeringer -7 -10 -5 -22 -27
Ændring i saldi -6 14 15 23 -27
Ultimo 8 34 74 0 116 96
Ratingklasse/mio. kr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Default I alt
Uigenkaldelige kredittilsagn
2022 357 867 207 200 79 4 5 1 1 1 1.722
2021 2 395 81 351 38 0 0 0 0 - 867

Note 35 Eventualforpligtelser og andre forpligtende aftaler – fortsat

Totalkreditlån formidlet af Sydbank er omfattet af en aftalt modregningsret i fremtidige løbende provisioner, som Totalkredit kan gøre gældende i tilfælde af tabskonstatering på de formidlede lån.

Sydbank forventer ikke, at denne modregning får væsentlig indvirkning på Sydbanks økonomiske stilling.

Bankens medlemskab af Bankdata medfører, at banken ved en eventuel udtrædelse er forpligtet til betaling af en udtrædelsesgodtgørelse.

Den lovpligtige deltagelse i indskydergarantiordningen medfører, at sektoren har betalt et årligt bidrag på 2,5 promille af de dækkede nettoindlån, indtil Pengeinstitutafdelingens formue overstiger 1 pct. af de samlede dækkede nettoindlån, hvilket blev opnået ultimo 2015. Pengeinstitutafdelingen bærer de umiddelbare tab ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter i medfør af Bankpakke 3 og Bankpakke 4, der kan henføres til dækkede nettoindlån. Eventuelle tab ved den endelige afvikling dækkes af garantifonden via Afviklings- og Restruktureringsafdelingen, hvor Sydbank aktuelt indestår for 6,1 pct. af eventuelle tab.

Den lovpligtige deltagelse i afviklingsfinansieringsordningen (afviklingsformuen) medfører, at kreditinstitutter betaler et årligt bidrag over en 10-årig periode til en målformue på i alt 1 pct. af de dækkede indskud. Kreditinstitutter skal bidrage i forhold til deres relative størrelse og risiko i Danmark. Sydbank har fra 2015 til 2022 indbetalt 162 mio. kr. og forventer at skulle betale samlet ca. 220 mio. kr. over den 10-årig periode.

Koncernen er part i retssager. Retssagerne vurderes løbende, og der foretages fornødne hensættelser ud fra en vurdering af risikoen for tab. De verserende retssager forventes ikke at få væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske stilling.

Sydbank er sambeskattet med de danske koncernselskaber. Sydbank-koncernen har ikke tilvalgt international sambeskatning. Sydbank A/S er udpeget som administrationsselskab for sambeskatningsenheden. Som administrationsselskab hæfter Sydbank ubegrænset og solidarisk med datterselskaberne i sambeskatningen for danske selskabsskatter.

Note 36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge)

Den samlede risiko på fastforrentede udlån består af kreditrisiko, valutarisiko og renterisiko, ligesom den samlede risiko på afdækningsforretningerne - primært renteswaps - består af modpartsrisiko, valutarisiko og renterisiko. Kreditrisikoen styres særskilt i lighed med kreditrisikoen på variabelt forrentede udlån, mens valutarisikoen på både udlån og afdækningsforretningerne afdækkes løbende. Modpartsrisikoen på afdækningsforretningerne er løbende afdækket via CSA-aftaler med krav om udveksling af sikkerhedsstillelse til dækning af positive markedsværdier, jf. note "Afledte finansielle instrumenter".

Den resterende del af risikoen kan henføres til den risikofrie rente, som banken styrer ved anvendelse af en cashflowmodel, som leverer et syntetisk cashflow opdelt i varighedszoner, der udtrykker bankens risikoposition. Modellen opdateres dagligt med alle koncernens positioner, og positionerne fordeles i porteføljer, afhængig af ansvar og produkt.

En af disse porteføljer består af koncernens positioner i fastforrentede udlån, herunder leasing, fastforrentede indlån og tilhørende afdækningsforretninger.

Grundlaget for koncernens indgåelse af afdækningsforretninger (rebalancering) er således et syntetisk nettocashflow, som opdateres dagligt, baseret på det faktiske cashflow for udlån, indlån og tidligere indgåede afdækningsforretninger i den pågældende portefølje.

De syntetiske cashflows placeres i varighedszoner (under 1 år, fra 1-3 år, fra 3-7 år og over 7 år) for hver valuta. Til hver zone er knyttet en maksimal ramme for renterisiko (typisk 1 mio. kr.) og et krav til, at renterisikoen på afdækningen ikke må overstige det afdækkede.

Dermed sikres, at renterisikoen i porteføljen holdes på et minimum, idet koncernen ønsker at påtage sig renterisiko i andre porteføljer, indeholdende obligationer og andre likvide positioner.

Koncernen anvender reglerne for makrohedge, som har til formål at sikre symmetri mellem indtægter og udgifter i regnskabet. Symmetrien opnås ved, at der foretages en hedgeregulering af de sikrede udlån og indlån, som modsvarer den del af kursreguleringen på de afledte finansielle instrumenter, som vedrører fremtidige perioder. Denne hedgeregulering er posteret under "Andre aktiver" og udgør 247 mio. kr. pr. 31. december 2022 (2021: 22 mio. kr. under "Andre passiver").

Der er i årets løb konstateret en nettogevinst på afdækningsforretningerne på 35 mio. kr. (2021: en nettogevinst på 54 mio. kr.). Gevinsten udligner et tilsvarende nettotab på de sikrede poster.

Koncernens renterisikostyring er yderligere beskrevet i "Noter – Risikostyring" på side 132.

Noter

Note 36 Dagsværdisikring af renterisici (makrohedge) – fortsat Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Fastforrentede udlån
Regnskabsmæssig værdi 3.567 3.472 3.567 3.472
Swaps
Hovedstol 6.905 7.012 6.905 7.012
Dagsværdi 290 -5 290 -5
Fastforrentede efterstillede kapitalindskud/
udstedte obligationer/hybrid kernekapital
Regnskabsmæssig værdi 13.646 14.468 13.646 14.468
Swaps
Hovedstol 13.557 14.373 13.557 14.373
Dagsværdi -511 135 -511 135

Koncernens dagsværdisikring af renterisici (makrohedge) er yderligere beskrevet i note 39 på side 119.

Note 37 Sikkerhedsstillelse

Ved udgangen af 2022 har koncernen deponeret værdipapirer og kontant sikkerhedsstillelse til en samlet kursværdi af 160 mio. kr. hos danske og udenlandske børser og clearingcentraler mv. i forbindelse med marginstillelse og fondsafvikling mv. Herudover har koncernen afgivet kontant sikkerhedsstillelse i forbindelse med CSA-aftaler på 807 mio. kr. Sammenhængen til markedsværdier af afledte finansielle instrumenter fremgår af "Noter – Afledte finansielle instrumenter".

I forbindelse med repoforretninger, det vil sige salg af værdipapirer, hvor der samtidig træffes aftale om tilbagekøb på et senere tidspunkt, forbliver værdipapirerne i balancen, og det modtagne vederlag indregnes som gæld. Værdipapirer i repoforretninger behandles som aktiver stillet som sikkerhed for forpligtelser. Modparten har ret til at sælge eller genbelåne de modtagne værdipapirer. Fordeling på gæld til kreditinstitutter og indlån fremgår af note 28 og 29.

I forbindelse med reverseforretninger, det vil sige køb af værdipapirer, hvor der samtidig træffes aftale om tilbagesalg på et senere tidspunkt, har koncernen ret til at sælge eller genbelåne værdipapirerne. Værdipapirerne indregnes ikke i balancen, og det afgivne vederlag indregnes som tilgodehavende.

Aktiver modtaget som sikkerhed i forbindelse med reverseforretninger kan videresælges til tredjemand. Hvis dette er tilfældet, kan der som følge af regnskabsreglerne opstå negativ beholdning. Denne føres under "Andre passiver".

Sydbank-koncernen Sydbank A/S
Mio. kr. 2022 2021 2022 2021
Aktiver solgt som led i repoforretninger
Obligationer til dagsværdi 3.961 6.139 3.961 6.139
Aktiver købt som led i reverseforretninger
Obligationer til dagsværdi 13.340 19.923 13.340 19.923
Note 38 Nærtstående parter Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Associerede
virksomheder
Bestyrelse Direktion Associerede
virksomheder
Bestyrelse Direktion
Udlån og lånetilsagn 0 15 0 0 11 0
Indlån og anden gæld 70 16 7 18 10 4
Udstedte garantier 0 0 0 0 0 0
Modtagne sikkerheder 0 8 0 0 3 0
Renteindtægter 0 0 0 0 0 0
Renteudgifter -1 0 0 -1 0 0
Modtagne gebyrer og provisioner 0 0 0 0 0 0
Øvrige udgifter 646 0 0 601 0 0

Rentesatser 2022:

Direktion: Ingen udlån

Bestyrelse: 2,10 - 4,20 pct. p.a.*

* Rentesatserne vedrører lån i forskellige valutaer.

Der er ingen parter med betydelig indflydelse på Sydbank A/S (ejerandel mindst 20 pct.). Koncernens engagementer og transaktioner med bestyrelses- og direktionsmedlemmer omfatter disse parters personlige engagement samt deres nærtståendes personlige engagement. Nærmere oplysning om ledelsens aflønning fremgår af note 13.

Øvrige udgifter består primært af it-omkostninger til Bankdata.

Transaktioner med nærtstående parter er foretaget på markedsmæssige vilkår og efter gældende forretningsbetingelser. I 2022 har der ikke været usædvanlige transaktioner med nærtstående parter.

Sydbank-koncernen Sydbank A/S
2022 2021 2022 2021
- - 478 499
- - 478 499
- - 2.135 2.244
- - 2.135 2.244

Noter

Note 38 Nærtstående parter – fortsat Sydbank-koncernen

Stk. Primo 2022 Ved indtrædelse/ udtrædelse Tilgang Afgang Ultimo 2022 Beholdning af aktier i Sydbank A/S Bestyrelse (personligt ejet) Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) 5.000 5.000 Jacob Chr. Nielsen (næstformand) 914 914 Carsten Andersen 1.534 475 1.059 Henrik Hoffmann 750 750 Søren Holm 2.000 2.000 Kim Holmer – udtrådt 1.819 -1.819 - Janne Moltke-Leth 222 222 Jarl Oxlund 1.692 1.692 Gitte Poulsen 5.330 5.330 Susanne Schou 110 110 Jon Stefansson 389 389 Jørn Krogh Sørensen 3.326 137 3.463 Pia Wrang – indtrådt - 204 171 375 I alt 23.086 -1.615 308 475 21.304

Bestyrelse (egne og nærtståendes beholdninger)

I alt 23.496 -1.715 313 475 21.619
Pia Wrang – indtrådt - 204 171 375
Jørn Krogh Sørensen 3.326 142 3.468
Jon Stefansson 389 389
Susanne Schou 420 420
Gitte Poulsen 5.330 5.330
Jarl Oxlund 1.692 1.692
Janne Moltke-Leth 222 222
Kim Holmer – udtrådt 1.919 -1.919 -
Søren Holm 2.000 2.000
Henrik Hoffmann 750 750
Carsten Andersen 1.534 475 1.059
Jacob Chr. Nielsen (næstformand) 914 914
Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) 5.000 5.000

Direktion (egne og nærtståendes beholdninger)

Karen Frøsig 7.903 690 8.593
Bjarne Larsen 7.244 690 7.934
Jørn Adam Møller 6.801 690 7.491
I alt 21.948 - 2.070 - 24.018
I alt 45.444 -1.715 2.383 475 45.637

Note 39 Oplysning om dagsværdi

Finansielle instrumenter indgår i balancen enten til dagsværdi eller amortiseret kostpris. For hver regnskabspost opdeles finansielle instrumenter efter værdiansættelsesmetode.

Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022
Dagsværdi
over resultat
opgørelsen
Dagsværdi
option
Dagsværdi
over anden
totalindkomst
Dagsværdi
i alt
Amortiseret
kostpris
Finansielle aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender
hos centralbanker
- 8.134
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 2.891 2.891 19.068
Udlån til dagsværdi 10.490 10.490 -
Udlån til amortiseret kostpris - 73.933
Obligationer til dagsværdi noteret level 1 11.286 19.267 30.553 -
Aktier mv. 159 2.414 491 3.064 -
Aktiver tilknyttet puljeordninger 20.597 20.597 -
Grunde og bygninger 1.228 1.228 -
Andre aktiver 6.435 61 6.496 1.643
I alt 31.261 42.339 1.719 75.319 102.778
Uudnyttede kreditfaciliteter - 55.469
Maksimal kreditrisiko opgjort uden
hensyntagen til sikkerhedsstillelser 31.261 42.339 1.719 75.319 158.247
Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 2.868 2.868 2.615
Indlån og anden gæld 1.106 1.106 106.395
Indlån i puljeordninger 20.597 20.597 -
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris - 13.242
Andre passiver 10.868 10.868 724
Efterstillede kapitalindskud - 1.115
I alt 14.842 20.597 35.439 124.091

Noter

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat Sydbank-koncernen

Mio. kr. Dagsværdi over anden totalindkomst 2021 Dagsværdi over resultatopgørelsen Dagsværdioption Dagsværdi i alt Amortiseret kostpris Finansielle aktiver Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker - 5.513 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 2.932 2.932 13.866 Udlån til dagsværdi 16.918 16.918 - Udlån til amortiseret kostpris - 67.041 Obligationer til dagsværdi noteret level 1 28.703 28.703 - Aktier mv. 2.381 409 2.790 - Aktiver tilknyttet puljeordninger 22.180 22.180 - Grunde og bygninger 1.236 1.236 - Andre aktiver 3.451 3.451 1.399 I alt 54.385 22.180 1.645 78.210 87.819 Uudnyttede kreditfaciliteter - 53.320 Maksimal kreditrisiko opgjort uden hensyntagen til sikkerhedsstillelser 54.385 22.180 1.645 78.210 141.139 Finansielle forpligtelser Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 2.790 2.790 4.117 Indlån og anden gæld 3.363 3.363 90.514 Indlån i puljeordninger 22.180 22.180 - Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 13.313 Andre passiver 10.831 10.831 594 Efterstillede kapitalindskud 1.858 I alt 16.984 22.180 39.164 110.396

Finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi

Værdiansættelse af finansielle instrumenter sker ved anvendelse af noterede kurser fra et aktivt marked, ved anvendelse af generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata eller ved anvendelse af tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata.

For finansielle instrumenter med noterede kurser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen.

For finansielle instrumenter, hvor værdiansættelsen sker ved anvendelse af tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Sådanne finansielle instrumenter fremgår af kolonnen ikke-observerbare input nedenfor og omfatter primært unoterede aktier, herunder aktier i DLR Kredit A/S.

Dagsværdien af unoterede aktier og andre kapitalandele beregnes på baggrund af tilgængelige oplysninger om handler mv. herunder i et meget væsentligt omfang i henhold til ejeraftaler baseret på indre værdi. I et uvæsentligt omfang beregnes dagsværdien på baggrund af forventede betalingsstrømme.

En ændring på 10 pct. af den opgjorte markedsværdi på finansielle aktiver værdiansat på basis af ikke-observerbare input vil påvirke resultat før skat med 361 mio. kr. af den opgjorte kurs.

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr.
Ikke
Noterede Observerbare observerbare Dagsværdi
kurser input input i alt
2022
Finansielle aktiver
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 2.891 2.891
Udlån til dagsværdi 10.490 10.490
Obligationer til dagsværdi noteret level 1 30.553 30.553
Aktier mv. 626 56 2.382 3.064
Aktiver tilknyttet puljeordninger 13.532 7.065 20.597
Grunde og bygninger 1.228 1.228
Andre aktiver 383 6.113 6.496
I alt 14.541 57.168 3.610 75.319
Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 2.868 2.868
Indlån og anden gæld 1.106 1.106
Indlån i puljeordninger 20.597 20.597
Andre passiver 301 10.568 10.869
I alt 301 35.139 - 35.440
2021
Finansielle aktiver
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 2.932 2.932
Udlån til dagsværdi 16.918 16.918
Obligationer til dagsværdi noteret level 1 28.703 28.703
Aktier mv. 554 53 2.183 2.790
Aktiver tilknyttet puljeordninger 14.802 7.378 22.180
Grunde og bygninger 1.236 1.236
Andre aktiver 197 3.254 3.451
I alt 15.553 59.238 3.419 78.210
Finansielle forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 2.790 2.790
Indlån og anden gæld 3.363 3.363
Indlån i puljeordninger 22.180 22.180
Andre passiver 214 10.617 10.831
I alt 214 38.950 - 39.164

Noter

Note 39 Oplysning om dagsværdi – fortsat Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Aktiver værdiansat på basis af ikke-observerbare input
Regnskabsmæssig værdi primo 2.183 2.092
Tilgang 156 60
Afgang 68 113
Kursregulering 111 144
Værdi ultimo 2.382 2.183

Indregnet i årets resultat

Renteindtægter - -
Udbytte 22 17
Kursregulering 111 145
I alt 133 162

For at tage hensyn til ændringer i kreditrisikoen vedrørende afledte finansielle instrumenter med positiv dagsværdi foretages en justering - CVA. CVA er en funktion af risikoen for modpartens konkurs (PD), den forventede positive eksponering og tabsprocenten i tilfælde af konkurs. PD fastsættes med udgangspunkt i koncernens kreditmodeller – defaultsandsynligheden på 1 års sigt. PD ud over 1 års sigt korrigeres på baggrund af markedsdata for eksponeringer med et tilsvarende PD-niveau. Ved udgangen af 2022 udgør CVA 16 mio. kr. mod 19 mio. kr. ved udgangen af 2021.

Den i forbindelse med afledte finansielle instrumenter indregnede kundemarginal amortiseres over transaktionens løbetid. Ved udgangen af 2022 udgør den endnu ikke indtægtsførte kundemarginal 14 mio. kr. mod 19 mio. kr. ved udgangen af 2021.

Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris

Langt den overvejende del af koncernens tilgodehavender, udlån og indlån kan ikke overdrages uden kundernes forudgående accept, og der eksisterer ikke et aktivt marked for handel med sådanne finansielle instrumenter. De anførte oplysninger om dagsværdi baseres derfor alene på forhold, hvor der er konstateret ændringer i markedsforholdene efter instrumentets første indregning, herunder særligt ændringer i rentesatser. Oplysningerne om dagsværdi for finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris baseres på nedenstående vurderinger:

  • For de finansielle instrumenter, hvor der er priskvotering i markedet, anvendes denne. Dette er tilfældet for udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud. I fravær af en markedspris opgøres værdien med udgangspunkt i skøn over markedets aktuelle afkastkrav.
  • For udlån vurderes nedskrivninger i forbindelse med værdiforringelse at svare til dagsværdien af kreditrisikoen.
  • For finansielle instrumenter med en løbetid på under 6 måneder vurderes amortiseret kostpris at svare til dagsværdien.
  • Renterisikoen på fastforrentede indlån og udlån med løbetid over 6 måneder afdækkes som udgangspunkt med afledte finansielle instrumenter, primært renteswaps. Sikringen behandles regnskabsmæssigt som sikring til dagsværdi. I porteføljen indgår udlån, indlån og swaps, jf. note 36.

Baseret på ovenstående er det en samlet vurdering, at dagsværdien af udlån og indlån i al væsentlighed svarer til den regnskabsmæssige værdi den 31. december 2022.

Sydbank-koncernen
Mio. kr. 2022 2021
Regnskabs Regnskabs
mæssig værdi Dagsværdi mæssig værdi Dagsværdi
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 13.242 13.157 13.313 13.378
Efterstillede kapitalindskud 1.115 1.003 1.858 1.741

Note 40 Restløbetid af finansielle forpligtelser – kontraktligt forfald Sydbank-koncernen

Mio. kr. Anfordring Til og med 3 mdr. Over 3 mdr. og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år 2022 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 2.467 3.016 - - - Indlån og anden gæld 98.230 4.626 621 429 3.595 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris - - 3.714 9.528 - Efterstillede kapitalindskud - - 557 558 - I alt 100.697 7.642 4.892 10.515 3.595 Eventualforpligtelser (garantier) 7.362 3.615 908 1.667 2.397 2021 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 2.265 4.642 - - - Indlån og anden gæld 86.005 4.367 83 438 2.984 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris - - 3.718 9.595 - Efterstillede kapitalindskud - 744 - 556 558 I alt 88.270 9.753 3.801 10.589 3.542 Eventualforpligtelser (garantier) 7.751 5.415 1.766 980 3.810

Beløbene er eksklusive renter.

Note 41 Aktivitet pr. land Sydbank-koncernen

Mio. kr.
Omsætning Antal
medarbejdere
Resultat
før skat
Skat Modtagne
offentlige
tilskud
2022
Danmark, bankdrift og leasing 5.542 1.968 2.303 479 0
Tyskland, bankdrift 245 66 102 25 0
I alt 5.787 2.034 2.405 504 0
2021
Danmark, bankdrift og leasing 4.810 2.011 1.716 334 0
Tyskland, bankdrift 202 66 48 19 0
I alt 5.012 2.077 1.764 353 0

Omsætning er defineret som renteindtægter, gebyrer- og provisionsindtægter og andre driftsindtægter.

Noter

Note 42 Hoved- og nøgletal Sydbank-koncernen
2022 2021 2020 2019 2018
Udvalgte resultatopgørelsesposter (mio. kr.)
Nettorente- og gebyrindtægter 4.981 4.252 3.557 3.602 3.725
Kursreguleringer 386 474 340 226 335
Udgifter til personale og administration 2.931 3.237 2.724 2.729 2.666
Nedskrivninger på udlån mv. -96 -415 48 -90 -114
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv. 8 7 8 5 8
Årets resultat* 1.901 1.411 799 853 1.161
Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån 84,4 84,0 78,2 73,2 67,5
Egenkapital i alt 14,0 13,2 12,5 11,8 11,7
Aktiver i alt 179,3 168,2 165,8 147,7 140,5
Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat 32,3 23,2 12,7 13,5 17,8
Indre værdi 233,4 212,6 197,6 184,9 179,0
Udbytte 16,77 12,00 4,00 - 9,36
Børskurs/årets resultat 9,1 8,9 10,6 10,4 8,7
Børskurs/indre værdi 1,25 0,97 0,68 0,76 0,87
Øvrige nøgletal
Kapitalprocent 19,6 22,8 24,0 22,9 22,4
Kernekapitalprocent 18,6 19,3 20,4 19,4 19,0
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital 18,9 14,2 8,6 9,5 12,2
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital 14,8 11,3 6,7 7,5 10,0
Indtjening pr. omkostningskrone 1,82 1,59 1,35 1,39 1,51
Renterisiko 1,3 1,6 1,6 1,6 1,3
Valutaposition 1,8 1,1 1,2 1,6 1,3
Valutarisiko 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udlån i forhold til indlån 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Udlån i forhold til egenkapital 6,4 6,7 6,7 6,7 6,2
Årets udlånsvækst 10,3 11,3 -0,5 -0,7 -5,2
Likviditet, LCR i pct. 200 200 210 174 184
Summen af store eksponeringer 147 140 149 143 147
Årets nedskrivningsprocent -0,1 -0,4 0,0 -0,1 -0,1
Afkastningsgrad i pct. 1,09 0,84 0,51 0,59 0,83

* Opgjort efter IFRS.

Nøgletallene er fastlagt i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.

Note 42 Hoved- og nøgletal – fortsat Sydbank A/S
2022 2021 2020 2019 2018
Udvalgte resultatopgørelsesposter (mio. kr.)
Nettorente- og gebyrindtægter 4.897 4.149 3.427 3.519 3.639
Kursreguleringer 427 593 348 236 286
Udgifter til personale og administration 2.871 3.179 2.632 2.666 2.611
Nedskrivninger på udlån mv. -96 -415 48 -90 -114
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder mv. 31 7 11 0 22
Årets resultat 1.937 1.494 802 861 1.123
Udvalgte balanceposter (mia. kr.)
Udlån 84,9 84,5 79,4 73,6 67,7
Egenkapital i alt 13,9 13,2 12,5 11,7 11,7
Aktiver i alt 181,3 170,3 168,8 150,0 142,9
Nøgletal pr. aktie (kr. pr. aktie a 10 kr.)
Årets resultat 33,0 24,7 12,9 13,7 17,2
Indre værdi 233,4 212,6 197,6 184,9 179,0
Udbytte 16,77 12,00 4,00 - 9,36
Børskurs/årets resultat 8,9 8,4 10,5 10,2 9,0
Børskurs/indre værdi 1,25 1,00 0,68 0,76 0,87
Øvrige nøgletal
Kapitalprocent 19,0 22,0 22,7 22,0 21,5
Kernekapitalprocent 18,0 18,6 19,4 18,6 18,4
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital 18,8 15,0 8,5 9,5 11,7
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital 14,8 12,1 6,7 7,5 9,6
Indtjening pr. omkostningskrone 1,84 1,63 1,36 1,39 1,52
Renterisiko 1,3 1,6 1,5 1,6 1,3
Valutaposition 1,8 1,1 1,2 1,6 1,3
Valutarisiko 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udlån i forhold til indlån 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
Udlån i forhold til egenkapital 6,4 6,8 6,8 6,7 6,2
Årets udlånsvækst 10,2 9,9 0,7 -0,3 -5,2
Likviditet, LCR i pct. 200 200 210 174 184
Summen af store eksponeringer 147 140 149 143 147
Årets nedskrivningsprocent -0,1 -0,4 0,0 -0,1 -0,1
Afkastningsgrad i pct. 1,08 0,88 0,50 0,59 0,79

Nøgletallene er fastlagt i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.

Note 43 Begivenheder indtruffet efter balancedagen

Der er efter regnskabsårets udløb ikke indtruffet forhold, der har en væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske stilling.

Noter

Note 44 Koncernoversigt Sydbank-koncernen
Selskabskapital Egenkapital Resultat Ejerandel
31. december 2022 Aktivitet i mio. kr. i mio. kr. i mio. kr. i pct.
Sydbank A/S 584
Konsoliderede dattervirksomheder
Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, Aabenraa Ejendomme 11 30 3 100
Syd Administration A/S, Aabenraa Inv. og adm. 300 2.023 5 100
Syd Fund Management A/S, Aabenraa Administration 100 118 18 67
Bestemt for salg
Green Team Group A/S, Sønder Omme Engroshandel 101 4 -24 100
Kapitalandele i associerede virksomheder
Foreningen Bankdata, Fredericia* It 472 451 -14 34
Komplementarselskabet Core Property Management A/S,
København* Ejendomme 1 1 0 20
Core Property Management P/S, København* Ejendomme 5 54 32 20

* Regnskabsoplysninger er anført ifølge selskabernes senest offentliggjorte årsrapport (2021).

Note 45 Store aktionærer

Dimensional Holdings Inc., USA, ejer over 5 pct. af Sydbanks aktiekapital.

Note 46 Sammenhæng mellem koncernens resultat og egenkapital iht. IFRS og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse

Koncernens regnskab aflægges efter IFRS. Koncernens regnskabspraksis svarer til bestemmelserne i Finanstilsynets regelsæt med undtagelse af, at Finanstilsynets bekendtgørelse ikke indeholder mulighed for at anvende værdiregulering over anden totalindkomst for aktiebesiddelser. I koncernens indberetning til Finanstilsynet er alle aktiebesiddelser målt til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen.

Sydbank-koncernen
Mio. kr. Årets resultat Egenkapital
2022 2021 2022 2021
Koncernens resultat og egenkapital i henhold til IFRS 1.901 1.411 13.981 13.212
Værdiregulering af visse strategiske aktier 54 119 - -
Skat af værdiregulering af visse strategiske aktier -12 -27 - -
Koncernens resultat og egenkapital efter Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse 1.943 1.503 13.981 13.212

Nøgletals- og resultatmålsdefinitioner for koncernen

Nøgletal/resultatmål Definition
Årets resultat pr. aktie (kr.)* Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal aktier i omløb.
Årets resultat pr. aktie (udvandet) (kr.)* Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal aktier i omløb inkl.
udvandingseffekt af aktieoptioner og betingede aktier.
Børskurs ultimo Slutkurs på Sydbank-aktien ultimo året.
Indre værdi pr. aktie (kr.) Egenkapital ultimo året divideret med antal aktier i omløb ultimo året.
Egentlig kernekapitalprocent Egentlig kernekapital divideret med risikovægtede risikoeksponeringer.
Kernekapitalprocent Kernekapital inklusive hybrid kernekapital divideret med risikovægtede
eksponeringer.
Kapitalprocent Kapitalgrundlag divideret med risikovægtede eksponeringer.
Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital* Resultat før skat divideret med det kvartalsvise gennemsnit af egenkapitalen,
beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers egenkapital ultimo.
Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital* Resultat efter skat divideret med det kvartalsvise gennemsnit af egenkapitalen,
beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers egenkapital ultimo.
Afkastningsgrad i pct. Årets resultat divideret med gennemsnitlige aktiver i alt.
Udlån i forhold til indlån Udlån til amortiseret kostpris divideret med indlån (indlån samt anden gæld og indlån i
puljeordninger).
Udlån i forhold til egenkapital Udlån til amortiseret kostpris divideret med egenkapitalen.
Årets udlånsvækst Udregnes på grundlag af udlån til amortiseret kostpris.
Akkumuleret nedskrivningsprocent Nedskrivninger og hensættelser ultimo (korrektivkonto) divideret med udlån til
amortiseret kostpris og garantier før nedskrivninger og hensættelser.
Årets nedskrivningsprocent Nedskrivninger på udlån mv. divideret med udlån til amortiseret kostpris og garantier før
nedskrivninger og hensættelser.
Antal heltidsmedarbejdere ultimo Antal fuldtidsansatte (deltidsansatte omregnet til fuldtidsansatte) ultimo året.

* Nøgletallene er beregnet, som om den hybride kernekapital regnskabsmæssigt behandles som en forpligtelse.

Vedrørende definition af basisindtjening og beholdningsresultat henvises til anvendt regnskabspraksis note 1.

Noter – Afledte finansielle instrumenter

Fordeling efter restløbetid

Mio. kr. Over 3 mdr.
Til og med
3 mdr.
til og
med 1 år
Over 1 år til
og med 5 år
Over 5 år I alt 2022 I alt 2021
Nominelle værdier
Valutakontrakter:
Spot, køb 196 - - - 196 390
Spot, salg 2.189 - - - 2.189 521
Terminer/futures, køb 11.745 3.120 639 0 15.504 2.686
Terminer/futures, salg 10.170 3.251 536 0 13.957 2.398
Swaps 0 1.132 458 133 1.723 1.763
Optioner, erhvervede 827 373 8 0 1.208 2.128
Optioner, udstedte 635 239 1 0 875 1.526
Rentekontrakter:
Spot, køb 3.437 - - - 3.437 5.092
Spot, salg 3.608 - - - 3.608 4.626
Terminer/futures, køb 2.303 0 0 0 2.303 5.287
Terminer/futures, salg 2.561 0 0 0 2.561 3.300
Forward Rate Agreements, køb 0 0 0 0 0 0
Forward Rate Agreements, salg 0 0 0 0 0 0
Swaps 11.983 34.800 129.398 19.501 195.682 165.858
Optioner, erhvervede 189 435 695 558 1.877 538
Optioner, udstedte 0 441 1.050 940 2.431 677
Aktiekontrakter:
Spot, køb 512 - - - 512 428
Spot, salg 554 - - - 554 457
Terminer/futures, køb 1 0 0 0 1 0
Terminer/futures, salg 1 0 0 0 1 0
Optioner, erhvervede 0 0 0 0 0 304
Optioner, udstedte 0 0 0 0 0 304
Andre afledte kontrakter:
Futures råvarer, køb 0 0 0 0 0 0
Futures råvarer, salg 0 0 0 0 0 0
Optioner, erhvervede 0 0 0 0 0 0
Optioner, udstedte 0 0 0 0 0 0
Credit Default Swaps 0 0 0 0 0 0

Fordeling efter restløbetid

Mio. kr. Over 3 mdr.
Til og med til og Over 1 år til
Nettomarkedsværdier 3 mdr. med 1 år og med 5 år Over 5 år I alt 2022 I alt 2021
Valutakontrakter:
Spot, køb -2 - - - -2 0
Spot, salg 0 - - - 0 1
Terminer/futures, køb 22 9 3 0 35 34
Terminer/futures, salg 47 13 -6 0 55 -52
Swaps 0 -22 -16 15 -23 72
Optioner, erhvervede 13 12 0 0 25 18
Optioner, udstedte -4 -5 0 0 -9 -21
Rentekontrakter:
Spot, køb -4 - - - -4 -8
Spot, salg 7 - - - 7 9
Terminer/futures, køb 0 0 0 0 0 9
Terminer/futures, salg 14 0 0 0 14 -3
Forward Rate Agreements, køb 0 0 0 0 0 0
Forward Rate Agreements, salg 0 0 0 0 0 0
Swaps 13 -21 -133 356 215 -185
Optioner, erhvervede 1 4 12 6 23 7
Optioner, udstedte 0 -4 -45 -31 -80 -4
Aktiekontrakter:
Spot, køb 0 - - - 0 -1
Spot, salg 0 - - - 0 2
Terminer/futures, køb -8 0 0 0 -8 1
Terminer/futures, salg 2 0 0 0 2 -1
Optioner, erhvervede 0 0 0 0 0 0
Optioner, udstedte 0 0 0 0 0 0
Andre afledte kontrakter:
Futures råvarer, køb 0 0 0 0 0 0
Futures råvarer, salg 0 0 0 0 0 0
Optioner, erhvervede 0 0 0 0 0 0
Optioner, udstedte 0 0 0 0 0 0
Credit Default Swaps 0 0 0 0 0 0
Nettomarkedsværdi i alt 250 -122

Noter – Afledte finansielle instrumenter

Mio. kr. Kontrakter i alt 2022* Kontrakter i alt 2021*
Positive Negative Netto Positive Negative Netto
Markedsværdier
Valutakontrakter:
Spot, køb 0 -2 -2 1 -1 0
Spot, salg 0 0 0 1 0 1
Terminer/futures, køb 195 -160 35 111 -77 34
Terminer/futures, salg 182 -127 55 71 -123 -52
Swaps 39 -62 -23 84 -12 72
Optioner, erhvervede 25 0 25 18 0 18
Optioner, udstedte 0 -9 -9 0 -21 -21
Rentekontrakter:
Spot, køb 1 -5 -4 1 -9 -8
Spot, salg
Terminer/futures, køb
9
9
-2
-9
7
0
10
16
-1
-7
9
9
Terminer/futures, salg 18 -4 14 3 -6 -3
Forward Rate Agreements, køb 0 0 0 0 0 0
Forward Rate Agreements, salg 0 0 0 0 0 0
Swaps 5.889 -5.675 214 3.062 -3.247 -185
Optioner, erhvervede 23 0 23 7 0 7
Optioner, udstedte 0 -80 -80 1 -5 -4
Aktiekontrakter:
Spot, køb 2 -2 0 5 -6 -1
Spot, salg 2 -2 0 6 -4 2
Terminer/futures, køb 0 -8 -8 1 0 1
Terminer/futures, salg 2 0 2 0 -1 -1
Optioner, erhvervede 0 0 0 0 0 0
Optioner, udstedte 0 0 0 0 0 0
Andre afledte kontrakter:
Futures råvarer, køb 0 0 0 0 0 0
Futures råvarer, salg 0 0 0 0 0 0
Optioner, erhvervede 0 0 0 0 0 0
Optioner, udstedte 0 0 0 0 0 0
Credit Default Swaps 0 0 0 0 0 0
Markedsværdi i alt 6.397 -6.147 250 3.398 -3.520 -122

* Alle kontrakter er ikke-garanterede.

Mio. kr. Kontrakter i alt 2022* Kontrakter i alt 2021*
Positive Negative Netto Positive Negative Netto
Gennemsnitlige markedsværdier
Valutakontrakter:
Spot, køb 5 -4 1 8 -5 3
Spot, salg 2 -1 1 2 -6 -4
Terminer/futures, køb 288 -124 164 153 -101 52
Terminer/futures, salg 120 -247 -127 121 -140 -19
Swaps 67 -35 32 70 -8 62
Optioner, erhvervede 27 0 27 19 0 19
Optioner, udstedte 0 -38 -38 0 -15 -15
Rentekontrakter:
Spot, køb 5 -10 -5 5 -5 0
Spot, salg 22 -6 16 6 -4 2
Terminer/futures, køb 17 -50 -33 20 -36 -16
Terminer/futures, salg 39 -14 25 11 -6 5
Forward Rate Agreements, køb 0 0 0 0 0 0
Forward Rate Agreements, salg 0 0 0 0 0 0
Swaps 4.079 -4.065 14 3.436 -3.694 -258
Optioner, erhvervede 12 0 12 16 0 16
Optioner, udstedte 0 -44 -44 1 -2 -1
Aktiekontrakter:
Spot, køb 12 -9 3 9 -10 -1
Spot, salg 8 -11 -3 10 -7 3
Terminer/futures, køb 3 -6 -3 0 -1 -1
Terminer/futures, salg 3 -1 2 1 0 1
Optioner, erhvervede 0 0 0 1 0 1
Optioner, udstedte 0 0 0 0 -1 -1
Andre afledte kontrakter:
Futures råvarer, køb 0 0 0 0 0 0
Futures råvarer, salg 0 0 0 0 0 0
Optioner, erhvervede 0 0 0 0 0 0
Optioner, udstedte 0 0 0 0 0 0
Credit Default Swaps 0 0 0 0 0 0
Gennemsnitlig markedsværdi i alt 4.709 -4.666 43 3.889 -4.041 -152

* Beregningen af gennemsnitlige markedsværdier er foretaget på baggrund af månedsvis opgørelse.

Mio. kr. Markedsværdier
Sikkerhedsstillelse
Eksponering pr. modpart
Positive Negative Afgivet Modtaget Tilgodehavende Gæld
2022
Eksponering
Modparter med CSA-aftaler 5.738 5.708 807 638 250 51
Modparter uden CSA-aftaler 659 439 - - 514 294
I alt 6.397 6.147 807 638 764 345
2021
Eksponering
Modparter med CSA-aftaler 2.709 3.283 1.176 515 141 54
Modparter uden CSA-aftaler 689 237 - - 639 187
I alt 3.398 3.520 1.176 515 780 241

Noter – Risikostyring

På baggrund af de strategiske målsætninger for koncernen har bestyrelsen udstukket retningslinjer til direktionen og vedtaget politikker for kreditrisiko, gearingsrisiko, likviditetsrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, forsikring og it-sikkerhed.

Bestyrelsen har nedsat et Risikoudvalg, der har til opgave at behandle risikostyringen mere indgående. Der afholdes som minimum kvartalsvise møder, hvor den løbende rapportering til bestyrelsen gennemgås, og aktuelle emner behandles. På efterfølgende bestyrelsesmøder præsenteres den samlede bestyrelse for indhold og konklusioner fra møderne i Risikoudvalget.

Ansvaret for den daglige håndtering af kreditrisici er placeret i Kredit, mens Markets har ansvaret for den daglige håndtering af likviditets- og markedsrisici. De forskellige fagområder har hver især ansvaret for den daglige håndtering af operationelle risici. Koncernens forsikringer håndteres af Økonomi, og ansvaret for koncernens it-sikkerhed er placeret i IT-Service og Informationssikkerhed.

Den overordnede risikostyring, herunder løbende rapportering til direktion og bestyrelse, udøves af Risiko, hvor områdedirektøren samtidig er risikoansvarlig i Sydbank-koncernen.

Risikostyringen understøttes af koncernens risikoorganisation, jf. diagram.

Relevante fagområder er repræsenteret i udvalgene, som hver især ledes af et medlem af direktionen. Den risikoansvarlige deltager i alle udvalg.

Det er udvalgenes ansvar, indenfor hvert sit risikoområde, at identificere, vurdere og følge op på koncernens risici, herunder principper for opgørelse af risici, anvendte modeller samt vurdere, hvorvidt eksponeringer og risici er i overensstemmelse med koncernens ønskede profil og politik.

Udvalgene afholder som minimum kvartalsvise møder og behandler én gang årligt en risikoanalyse, der indgår som et væsentligt element i den årlige risikovurdering af koncernen.

Risikovurdering pr. 31. december 2022 indgår sammen med koncernens årsregnskab for 2022, Kreditrisiko 2022, koncernens likviditetsrisikovurdering pr. 31. december 2022 (ILAAP) og koncernens kapitalvurdering pr. 31. december 2022 (ICAAP) som hovedelementer på risiko- og revisionsudvalgsmøder samt bestyrelsesmøder i starten af 2023. Med baggrund i behandlingen på disse møder ajourfører bestyrelsen efterfølgende koncernens politikker og retningslinjer.

Kreditrisiko

Kredit- og kundepolitik

Koncernens samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt og vedtaget af bestyrelsen.

Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for kreditgivningen og forelægges løbende de største engagementer til bevilling eller orientering.

Bevillinger kan foretages af medarbejdere, der er tildelt en bevillingsbeføjelse afpasset efter medarbejderens stilling. Bevillingsbeføjelsen er risikobaseret, så højere risiko medfører reducerede bevillingsbeføjelser.

Privatkunder

Kreditgivning til privatkunder baseres på kundernes rådighedsbeløb, formue og gearing (defineret som husstandens samlede gæld divideret med husstandens personlige indkomst) samt kendskabet til kunden.

Det er målsætningen, at hovedparten af engagementerne med privatkunder skal kunne bevilges i kundens filial, og at de resterende kunders engagement skal bevilges af særligt udpegede kreditansvarlige. Engagementer, hvor kunden har en negativ formue på mere end 100 tkr., bevilges således af de kreditansvarlige. Større engagementer og engagementer med forhøjet risiko behandles centralt af Kredit.

Erhvervskunder

Erhvervskunder betjenes som udgangspunkt i områdehovedkontoret eller i særlige erhvervsafdelinger. Koncernens største og mest komplekse engagementer håndteres i Corporate & Institutional Banking. Det er målsætningen, at alle mindre erhvervsengagementer med en tilfredsstillende bonitet bevilges decentralt. Mellemstore og større engagementer bevilges centralt af Kredit, direktion eller bestyrelse.

Koncernens kreditmæssige beslutninger baseres på en systematisk og struktureret gennemgang af kundens forhold og branchetilhør. Gennemgangen baseres på al tilgængelig information, herunder brancheanalyser og regnskabsanalyser, og indeholder desuden en vurdering af kundens fremadrettede forretningsplan og risikoen samt realismen i denne.

Kreditarbejdet

Kreditarbejdet foregår dels i privat- og erhvervsafdelingerne og dels på centralt hold i Kredit. Som beskrevet nedenfor har koncernen egenudviklede ratingmodeller til vurdering af risici på privat og erhvervskunder.

Koncernens kreditvirksomhed er et aktivt led i bestræbelserne på at forøge koncernens indtjening ved at:

  • fastholde og forøge porteføljen af gode og perspektivrige privat-, erhvervs- og investeringskunder
  • fastholde og forøge kundernes forretningsomfang med koncernen gennem en afbalanceret sammensætning af:
  • udlån og garantier
  • indlån
  • forretninger i forbindelse med betalingsformidling
  • handel med værdipapirer mv.
  • finansielle instrumenter
  • undgå/reducere tabsrisici ved at iværksætte handlingsplaner for svage engagementer. Disse handlingsplaner indeholder dels reduktion af koncernens eksponering, dels afdækning af risici ved etablering af nye sikkerheder.

Risici i forbindelse med långivning skal være forudkalkuleret på et kvalificeret og velunderbygget grundlag.

Koncernens krediteksponering retter sig især mod kunder i Danmark og Nordtyskland.

Der er særlig fokus på svage engagementer. Formålet er at sikre, at koncernens handlingsplaner for disse engagementer løbende følges, evalueres og tilpasses med henblik på at reducere tabsrisikoen.

Herudover har Kredit en afdeling, der bliver tilknyttet engagementer med en væsentlig tabsrisiko. Disse engagementer bliver fulgt tæt, og Kredit er aktivt involveret i at udarbejde løsninger til nedbringelse af koncernens kreditrisiko.

Bankens kreditkontrol foretager – ud fra en risikobaseret tilgang – kontrol af, at procedurer og beføjelser overholdes samt efterprøver bankens systemer og forretningsgange på kreditområdet. Kreditkontrollen, der er en selvstændig afdeling, følger tillige op på, at fundne fejl bliver rettet og rapporterer til bankens ledelse om sine aktiviteter.

Noter – Risikostyring

Kreditrisiko – fortsat

Risikoopfølgning

Risikoopfølgning er en del af området Risiko.

Risikoopfølgning overvåger gennem analyser og stikprøver kreditengagementernes bonitet, registreringer, nedskrivningsberegninger samt efterlevelsen af politikker og forretningsgange generelt.

Dette sker ved undersøgelser og analyser via udtræk fra koncernens database indeholdende alle engagementer.

Derudover foretager Risikoopfølgning løbende undersøgelser af boniteten af koncernens nye engagementer samt løbende stikprøveundersøgelser af både privat- og erhvervskundeporteføljen.

Endelig indgår det i Risikoopfølgnings opgaver at vurdere, om koncernens ratingmodeller ud fra en kreditfaglig ekspertvurdering rangordner kunderne korrekt.

Sikkerheder

Koncernen tilstræber at reducere risikoen på de enkelte engagementer i form af pant i aktiver samt ved nettingaftaler, kautioner og garantier.

De hyppigst forekommende pantsætninger er pant i fast ejendom og i finansielle aktiver i form af aktier, obligationer og investeringsbeviser.

Koncernen modtager garantier eller kautioner for engagementer. En stor del af disse er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor.

Koncernen vurderer løbende værdien af de stillede sikkerheder. Værdien opgøres som det forventede nettoprovenu ved realisation.

I det følgende vises 2 tabeller, der illustrerer sikkerhedernes fordeling på typer henholdsvis på ratingklasser.

Modtagne sikkerheder og typer heraf

Mio. kr. 2022 2021
Udlån til dagsværdi 10.490 16.918
Udlån til amortiseret kostpris 73.933 67.041
Garantier 15.949 19.722
Regnskabsmæssig krediteksponering 100.372 103.681
Sikkerhedsværdi 57.739 64.311
Blanko i alt 42.633 39.370

Typer af sikkerheder

Fast ejendom 11.659 11.793
Finansielt pant 17.311 22.833
Leasingaktiver, pantebreve m.m. 6.899 6.973
Virksomhedspant, driftsmidler m.m. 10.141 9.092
Garantier/kautioner 2.661 1.936
Andre sikkerheder 119 624
Anvendte sikkerheder i alt 48.790 53.251
Specielt sikrede forretninger
(kreditforeningsgarantier) 8.949 11.060
I alt 57.739 64.311

I tilfælde af at koncernen gør brug af sikkerheder, som ikke umiddelbart kan konverteres til likvide beholdninger, er det koncernens politik at få afhændet sådanne aktiver hurtigst muligt. Der er i 2022 tilbagetaget udstyr i forbindelse med nødlidende engagementer for 47 mio. kr. (2021: 23 mio. kr.). Der sker løbende vurdering af og afskrivning på leasingaktiverne. Dette medfører, at der i perioder med faldende priser på leasingaktiver sker en reduktion i de beregnede sikkerheder for koncernens leasingaktiviteter.

Sikkerheder udgør 57.739 mio. kr. – et fald på 6.572 mio. kr. i forhold til 2021. Faldet kan primært henføres til fald i finansielt pant, som falder med 5.522 mio. kr. fra 22.833 mio. kr. i 2021 til 17.311 mio. kr. i 2022 og fald i specielt sikrede forretninger (kreditforeningsgarantier) på 2.111 mio. kr. som følge af lavere konverteringsaktivitet i 2022 og fald i finansielt pant.

Reduktionen af finansielt pant kan primært henføres til faldet i udlån til dagsværdi, som falder med 6.428 mio. kr. Udlån til dagsværdi er repoudlån med finansielt pant.

Kreditrisiko – fortsat

I nedenstående tabel vises dels størrelsen af udlån, garantier samt sikkerheder opgjort pr. ratingklasse. Værdien af sikkerheder vurderes i forhold til udlån og garantier. Overskydende sikkerheder indgår ikke i opgørelsen af sikkerheder. 57,5 pct. (2021: 62,0 pct.) af koncernens udlån og garantier efter nedskrivninger er dækket via sikkerheder.

Sikkerhedernes fordeling på ratingklasser

Mio. kr. 2022
Ratingklasse Udlån Garantier Sikkerhedsværdi Blanko
1 13.803 4.720 15.208 3.315
2 24.424 5.361 12.711 17.074
3 15.634 2.143 11.355 6.422
4 17.366 1.639 8.085 10.920
5 6.219 794 3.819 3.194
6 2.115 161 1.490 786
7 1.695 114 1.089 720
8 505 66 405 166
9 1.384 164 1.017 531
Default 1.186 161 299 1.048
Ikke-ratet/STD 1.832 626 2.261 197
I alt 86.163 15.949 57.739 44.373
Nedskrivninger på udlån 1.740 - 1.740
I alt 84.423 15.949 57.739 42.633

Finansielle modparter

Som led i handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter samt betalingsformidling mv. opstår der eksponeringer mod finansielle modparter i form af leveringsrisiko eller kreditrisiko.

Leveringsrisiko er risikoen for, at koncernen i forbindelse med afvikling af værdipapir- eller valutahandler ikke modtager betalinger eller værdipapirer, der modsvarer de værdipapirer eller betalinger, som koncernen har leveret.

Kredit, direktion og bestyrelse bevilger lines på leveringsrisiko og kreditrisiko mod finansielle modparter. Med afsæt i den enkelte modparts risikoprofil vurderes rating, indtjening og kapitalforhold samt størrelse. Risici og lines på finansielle modparter følges løbende.

Koncernen deltager i et internationalt valutaclearingsamarbejde, CLS®, som har til formål at reducere leveringsrisikoen. I CLS® modregnes alle ind- og udbetalinger i hver valuta, og der indbetales eller modtages kun ét beløb pr. valuta. Samtidig er denne nettoeksponering alene mod én modpart, som er koncernens partner i samarbejdet.

Koncernen søger at reducere kreditrisikoen mod finansielle modparter på mange måder, fx ved at indgå nettingaftaler (ISDA- og GMRA-aftaler). Med alle væsentlige modparter er der yderligere indgået aftaler (CSA-aftaler), som sikrer, at kreditrisikoen på afledte finansielle instrumenter begrænses. Eksponeringer opgøres på daglig basis, og der afregnes sikkerheder parterne imellem. Som en konsekvens heraf nulstilles eksponeringen i al væsentlighed dagligt. Aftalerne administreres i Transaction Banking.

Noter – Risikostyring

Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af koncernens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedspriser.

Indgåelse af markedsrisici anses for at være en naturlig og integreret del af det at drive en allroundbank. Indgåelse af risici skal ske på en bevidst og veldokumenteret baggrund, og så vidt muligt bør risici tages i produkter, hvor det er muligt at eliminere eller reducere risici med kort varsel.

Rente- og valutarisiko, der stammer fra indlån og udlån til koncernens kunder, afdækkes løbende og anvendes således ikke til positionstagning.

Der henvises til note 36 for yderligere oplysninger herom.

Koncernen arbejder med følgende former for markedsrisici:

  • Renterisiko
  • Kreditspændsrisiko
  • Aktierisiko
  • Valutarisiko
  • Andre markedsrisici

Bestyrelsen lægger af sikkerheds- og kontrolhensyn vægt på, at koncernens markedsrisici er underkastet en central beslutningstagning og styring. Det indebærer, at koncernens væsentligste rente-, valuta- og aktierisici skal tages i modervirksomheden.

Bestyrelsen har fastsat koncernens risikovillighed på renterisiko til middel, hvorimod risikovilligheden på de øvrige former for markedsrisici er fastsat til lav.

Markedsrisiko styres af Markets efter politikker og rammer, der er fastlagt og vedtaget af bankens bestyrelse. Direktionen har på baggrund af de samlede rammer fra bestyrelsen videregivet disse til Markets og Finans. Markets varetager handel med og prisstillelse overfor koncernens kunder og finansielle modparter, mens Finans varetager koncernens langsigtede rentepositioner og afdækning, herunder koncernens primære likviditetsbeholdninger og likviditetsfremskaffelse. Koncernens afkast på Markets og Finans fremgår af note 5 Segmentoplysninger. Finans har primært renterisici og kreditspændsrisici.

De enkelte risikoområder overvåges kontinuerligt af Middle Office i Transaction Banking samt af Risiko, og ledelsen modtager løbende udførlig rapportering herom.

Renterisiko

Renterisiko er koncernens samlede tabsrisiko som følge af rente- ændringer på de finansielle markeder.

Ved opgørelsen af renterisikoen på fastforrentede fordringer anvender koncernen en cashflowmodel. Renterisikoen på konverterbare danske realkreditobligationer opgøres i en varighedsmodel. Renterisikoen udgør tilsammen med kreditspændsrisikoen den væsentligste del af koncernens samlede markedsrisiko.

Renterisikoen – beregnet i henhold til Finanstilsynets opgørelsesmetode, som ændringen i markedsværdierne ved en parallelforskydning af renteniveauet på plus 1 procentpoint i samtlige valutaer – udgør pr. 31. december 2022 i alt 147 mio. kr. eller 1,4 pct. af koncernens egentlige kernekapital.

Renterisiko fordelt på varighed og valuta

I alt I alt
Mio. kr. 0-1 år 1-2 år 2-3 år > 3 år 2022 2021
DKK 75 3 18 49 145 125
EUR -12 12 -4 1 -3 39
EUR/DKK 63 15 14 50 142 164
Øvrige 2 1 0 2 5 9
I alt 2022 65 16 14 52 147
I alt 2021 83 -16 41 65 173

Koncernens renterisiko kan primært henføres til positioner i EUR og DKK. Koncernen har ikke væsentlig renterisiko udover EUR/ DKK.

Koncernens renterisiko er – i lighed med 2021 – positiv, hvilket vil sige, at koncernens resultat vil blive negativt påvirket af en rentestigning.

Finanstilsynets opgørelsesmetode tillader fuld modregning mellem forskellige valutaer, løbetider og rentekurver. Koncernen er opmærksom på risikoen ved disse forudsætninger og følger løbende disse risici særskilt.

Markedsrisiko – fortsat

Hovedparten af koncernens renterisici kan pr. 31. december 2022 henføres til koncernens positioner i Finans.

Renterisiko fordelt på Markets og Finans

Mio. kr. 2022 2021
Markets Finans I
alt
Markets Finans I
alt
DKK 53 92 145 46 79 125
EUR 0 -3 -3 18 21 39
EUR/DKK 53 89 142 64 100 164
Øvrige 3 2 5 5 4 9
I alt 56 91 147 69 104 173

Kreditspændsrisiko

Kreditspændsrisiko er risikoen for, at kreditspændene på obligationerne i obligationsbeholdningen ændrer sig ugunstigt for koncernen.

Koncernen opgør kreditspændsrisiko ud fra følgende ændringer i kreditspændet:

  • Statsobligationer 25 bp
  • Realkreditobligationer 50 bp
  • Andre kreditobligationer 100 bp

Koncernens kreditspændsrisiko udgør 175 mio. kr. pr. 31. december 2022 og indregnes ved fastsættelse af solvensbehovet.

Kreditspændsrisiko fordelt på obligationstype

Mio. kr. 2022 2021
Realkredit 146 182
Stater 6 10
Øvrige 23 43
I alt 175 235

Aktierisiko

Pr. 31. december 2022 udgør koncernens beholdning af aktier og kapitalandele i associerede virksomheder 3.229 mio. kr. (2021: 2.964 mio. kr.), heraf udgør anlægsaktier 3.070 mio. kr. (2021: 2.766 mio. kr.).

En ændring af aktiekurserne på 10 pct. vil påvirke resultat før skat med 274 mio. kr. (2021: 255 mio. kr.) samt anden totalindkomst med 49 mio. kr. (2021: 41 mio. kr.). Heraf udgør anlægsaktier henholdsvis 258 mio. kr. (2021: 236 mio. kr.) og 49 mio. kr. (2021: 41 mio. kr.).

Valutarisiko

I lighed med tidligere år har koncernens valutarisiko i 2022 ligget på et uvæsentligt niveau, og en ændring pr. 31. december 2022 på 10 pct. af valutakurserne mod DKK vil således ikke påvirke resultat før skat væsentligt.

Andre markedsrisici

Koncernen har ikke andre væsentlige markedsrisici pr. 31. december 2022.

Noter – Risikostyring

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko er risikoen for, at koncernen enten ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser, i takt med at de forfalder, eller kun er i stand til dette via uforholdsmæssigt store finansieringsomkostninger.

Bankens bestyrelse har vedtaget en likviditetsrisikopolitik, som angiver rammerne for koncernens likviditetsstyring, herunder operationelle mål for koncernens risikovillighed, samt krav til finansieringsstruktur, opgørelse af likviditetsbuffer og stresstest. Likviditetsrisikopolitikken indeholder ligeledes krav til medarbejderkompetencer, nødplaner og rapportering samt fastsætter rammerne for aktivbehæftelse og fordeling af koncernens likviditetsomkostninger.

Mål og politikker

  • En vedvarende stærk og stabil indlånsbase, som sikrer stabilitet i den langsigtede finansiering af koncernens udlånsaktiviteter.
  • En forsigtig funding af udlån med lang løbetid.
  • Fastholdelse af et højt ratingniveau.
  • Aktiv deltagelse på de internationale pengemarkeder, samt adgang til de internationale kapitalmarkeder ved anvendelse af låneprogrammer. Sammen med en høj rating sikrer det, at koncernen kontinuerligt har adgang til en diversificeret og konkurrencedygtig finansieringsbase.
  • Opretholdelse af en likviditetsbuffer, der sammen med en forsvarlig styring af afløbsprofilen på fundingen sikrer, at koncernen kan klare sig igennem den løbende drift uden at være afhængig af kapitalmarkedsfinansiering. Likviditetsbufferen kan således på kort og mellemlang sigt opveje effekten af en ugunstig likviditetssituation.

Bankens bestyrelse fastlægger koncernens risikovillighed på likviditetsrisiko. Operationelle mål for koncernens risikovillighed omfatter:

  • Minimumsandel af stabil funding i form af indlån fra ikkefinansielle modparter og egenkapital
  • Funding ratio (stabil funding, inkl. SNP-lån med restløbetid over 1 år i forhold til udlån)
  • Liquidity Coverage Ratio (LCR)
  • Et 3-måneders stressscenarie (LCR3) opgjort efter reglerne for likviditetspejlemærket i tilsynsdiamanten
  • Positiv likviditet på 12 måneders sigt i koncernens kombinationsscenarie
  • Liquidity Coverage Ratio euro (LCR euro)
  • Net Stable Funding Ratio (NSFR)
  • Krav til funding af udlån med lang løbetid

LCR, LCR3 og koncernens kombinationsscenarie baserer sig på en regulativ forsigtig opgjort likviditetsbuffer. Bufferen skal dække et regulativt fastsat 30-dages stressscenarie (LCR), et stressscenarie (LCR3) opgjort efter reglerne for likviditetspejlemærket, og et internt scenarie (kombinationsscenarie) uden mulighed for markedsfinansiering og med store afløb på indlånsfundingen. 30-dages scenariet under LCR foreskriver afløb af koncernens forpligtelser under hensyntagen til modpart, størrelse af funding, sikringsforhold og løbetid. De mest stabile indlån (mindre indlån dækket af garantiordning) favoriseres således i forhold til større indlån, især i forhold til større indlån fra erhvervsvirksomheder og finansielle modparter.

LCR (mia. kr.) 2022 2021
Likviditetsbuffer i alt 56,5 50,4
Nettooutflow 28,2 25,2
LCR (pct.) 200 200

Koncernen har opfyldt det regulative krav til LCR på 100 pct. hele året og har en betydelig overdækning pr. 31. december 2022.

Funding ratio (mia. kr.) 2022 2021
Egenkapital og efterstillet kapital 15,1 15,1
SNP-lån med restløbetid over 1 år 9,5 9,6
Stabile indlån 101,3 85,5
Stabil funding i alt 125,9 110,2
Udlån (ekskl. reverse) 73,9 67,0
Funding ratio (pct.) 170 164

Det fremgår, at koncernens stabile funding overstiger koncernens udlån med 52,0 mia. kr. pr. 31. december 2022 (2021: 43,2 mia. kr.).

Forfaldsprofilen af koncernens gældsforpligtelser fremgår af note 40.

Bestyrelsens krav til fundingstrukturen baseres på følgende:

  • Koncernens funding skal være diversificeret på en sådan måde, at afhængighed af enkelte kilder minimeres i videst muligt omfang.
  • Overholdelse af LCR og funding ratio-målet sikrer en forsvarlig fundingprofil og et tilstrækkeligt niveau af stabil ikke- markedsbaseret funding og markedsbaseret funding med længere løbetid.

Likviditetsrisiko – fortsat

  • LCR og funding ratio sikrer, at jo højere niveau for stabile indlån des lavere nødvendigt niveau for lang senior funding, omvendt vil et faldende niveau af stabile indlån øge behovet for lang senior funding.
  • Kort markedsfunding og funding fra finansielle modparter skal primært anvendes til finansiering af kortfristede placeringer og investering i værdipapirer, som kan realiseres eller kan belånes i nationalbanken eller i repo-markedet.

Det fremgår af koncernens risikopolitik, at:

  • aktivbehæftelse kun må ske som led i almindelig bankdrift og omfatter belåning af værdipapirer i centralbank og repomarkedet, sikkerhedsstillelse for clearingmellemværender og sikkerhedsstillelse i henhold til CSA- og GMRA-aftaler.
  • aktivbehæftelse kan være i form af indestående i kreditinstitutter eller værdipapirer.
  • aktivbehæftelse ligeledes kan ske i form af funding af prioritetslån via eksterne modparter.

Aktivbehæftelsen fremgår af note 37.

Med disse udstedelser opfylder koncernen det af Finanstilsynet fastsatte NEP-krav.

Mulig Ophør
SNP-lån Mio. kr. førtidsindfrielse Udløb indregning
EUR 500 mio. 3.714 - 19.09.2023 18.09.2022
DKK 1.000 mio. 999 25.11.2023 25.11.2024 25.11.2023
SEK 600 mio. 401 25.11.2023 25.11.2024 25.11.2023
NOK 1.000 mio. 707 25.11.2023 25.11.2024 25.11.2023
EUR 500 mio. 3.712 10.11.2025 10.11.2026 10.11.2025
EUR 500 mio. 3.710 30.09.2024 30.09.2025 30.09.2024
I alt 13.242

Noter – Risikostyring

Operationel risiko

Operationel risiko er risikoen for direkte eller indirekte tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, herunder juridiske risici og risici som følge af outsourcing.

Koncernen opsamler data om alle operationelle hændelser og opdeler overordnet disse i 4 typer:

  • Operationelle hændelser uden tab
  • Operationelle hændelser, it
  • Operationelle hændelser, interne
  • Operationelle hændelser, erstatninger

På baggrund af disse data foretages rapportering til ledelsen, ligesom de er udgangspunkt for analyser og undersøgelser med henblik på at afdække systematik og med henblik på en løbende forbedring af interne kontroller, forretningsgange og procedurer således, at antallet af fejl og risikoen for tab minimeres.

Systemet til indsamling af data om operationelle hændelser sikrer samtidig, at koncernens forretningsgange for bevilling, orientering, bogføring og eventuel udbetaling følges.

Koncernen gennemgår årligt alle områder med henblik på at afdække, beskrive og analysere de største enkeltrisici, hvor koncernen risikerer signifikante tab, og de forretningsgange og procedurer, der er gældende med henblik på at minimere disse risici.

Der er i efteråret 2022 gennemført en risikoanalyse af operationelle risici, som viser, at koncernen har et antal scenarier, hvor tabsrisikoen er større end 5 mio. kr., samtidig med at det må forventes, at de – til trods for risikoreduktion i form af bl.a. forretningsgange og kontrolmiljø, krav til adgang og autorisation, samt forsikringsdækning – vil indtræde indenfor en overskuelig tidshorisont.

Koncernens ledelse har forholdt sig til omfanget af disse tabsscenarier og tilhørende risici.

It-sikkerhed

It understøtter en stor del af de processer, der anvendes af bankens kunder og rådgivere. Denne rolle styrkes af den øgede digitalisering i Sydbank, som kunderne oplever i form af øget selvbetjening og bedre onlineoplevelser.

Cyber- og informationssikkerhed er derfor væsentlige elementer i bankens operationelle risiko.

Koncernen gennemgår løbende dette område. Det gøres på strategisk, taktisk og operationelt niveau. På baggrund af nye lovkrav og reguleringer opdateres og opstilles der løbende krav til fortrolighed, integritet og tilgængelighed for it-systemer i relation til cyber- og informationssikkerhed.

Bestyrelsen opstiller og formulerer kravene til it-risikostyringen i henholdsvis IT-Risikostyringspolitikken, It-sikkerhedspolitikken og It-beredskabspolitikken. Politikkerne udgør fundamentet for arbejdet med cyber- og informationssikkerhed.

Som en del af dette arbejde udarbejdes der årligt en risikoanalyse, hvor de opstillede mål for fortrolighed, tilgængelighed og integritet for hver enkelt proces og understøttende systemer vurderes. Vurdering foretages ud fra sandsynlighed og konsekvens, sammenkoblet med modenheden af administrative og tekniske tiltag.

Alle politikker behandles og ajourføres årligt af bestyrelsen.

I politikkerne forholder bestyrelsen sig det aktuelle risikobillede, og fastsætter på den baggrund kravene til blandt andet tilgængelighed og stabilitet for den samlede it-og dataanvendelse i Sydbank. De opstillede krav har medført, at en stor del af koncernens it-anvendelse er redundant, for at minimere risikoen for driftsforstyrrelser.

Såvel IT-Risikostyringspolitikken, It-sikkerhedspolitikken som It-beredskabspolitikken gælder alle aspekter i koncernens it-anvendelse, også der hvor it eller dele af den er outsourcet. Derfor er Sydbanks samarbejde med Bankdata, herunder JN Data, der er ansvarlig for den daglige drift, også indeholdt i processerne for cyber- og informationssikkerhed.

Der afholdes løbende it-beredskabsøvelser både i sektoren, med leverandører såvel som interne, der skal sikre, at Sydbank er så godt forberedt som muligt på de hændelser, som måtte opstå.

Sydbank skal som et led i de gældende regler vedrørende antiterror og hvidvask sikre, at der foreligger legitimation vedrørende bankens kunder. Banken foretager også løbende kontrol af de transaktioner, som behandles i bankens systemer. Mistænkelige transaktioner indberettes.

Noter – Kapitalgrundlag

Kapitalgrundlag

Banken har licens til at drive bankvirksomhed og er som følge heraf underlagt kapitalkrav fastsat af EU.

Kapitaldækningsreglerne kræver en minimumskapital på 8,0 pct. af de risikovægtede eksponeringer tillagt et eventuelt yderligere individuelt kapitalbehov. Et detaljeret regelsæt fastlægger både opgørelse af kapital og risikovægtede eksponeringer.

Kapitalgrundlaget udgøres af kernekapital og supplerende kapital. Kernekapital udgøres af egenkapital og hybrid kernekapital.

Forskellen mellem aktionærernes egenkapital og kapitalgrundlaget fremgår af note 3.

Koncernens efterstillede kapitalindskud, hybrid kernekapital og supplerende kapital kan under visse forudsætninger medregnes i kapitalgrundlaget. Forudsætningerne fremgår af CRR. Koncernens efterstillede kapitalindskud fremgår af note 33.

Koncernen har fastsat kapitalmål og anser en egentlig kernekapitalprocent på 14,5, en kernekapitalprocent på 16,0 samt en kapitalprocent på 18,5 som værende tilfredsstillende for de kommende år.

Koncernens evne til at honorere sine betalingsforpligtelser vurderes løbende af det internationale ratingbureau Moody's. Ratingmålsætningen er en essentiel del af kapitalmålsætningerne, idet en god rating muliggør adgang til kapitalmarkederne.

Koncernen har i 2022 levet op til både lovgivningsmæssige kapitalkrav og interne kapitalmålsætninger.

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2022 for Sydbank A/S.

Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet (for selskabet) udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

Ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022.

Det er vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet kan påvirkes af.

Det er vores opfattelse, at koncernens bæredygtighedsmålepunkter er udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis for bæredygtighed og giver et retvisende samt balanceret og forsvarligt billede af organisationens bæredygtighedsresultater.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Sydbank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022 med filnavn Sydbank-2022-12-31-da.zip i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Aabenraa, den 1. marts 2023

Direktion
Karen Frøsig
(Adm. direktør)
Bjarne Larsen Jørn Adam Møller
Bestyrelse
Lars Mikkelgaard-Jensen
(Formand)
Jacob Chr. Nielsen
(Næstformand)
Carsten Andersen
Henrik Hoffmann Søren Holm Janne Moltke-Leth
Jarl Oxlund Gitte Poulsen Susanne Schou
Jon Stefansson Jørn Krogh Sørensen Pia Wrang

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisor

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til aktionærerne i Sydbank A/S

Revisionspåtegning på regnskabet

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i lov om finansiel virksomhed.

Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Hvad har vi revideret

Sydbank A/S' koncernregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis.

Sydbank A/S' årsregnskab for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022 omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis.

Samlet refereret til som "regnskabet".

Grundlag for konklusion

Vi udførte vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstemmelse med disse krav og IESBA Code.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikkerevisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Valg

Vi blev første gang valgt som revisor for Sydbank A/S den 25. marts 2021 for regnskabsåret 2021. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på to år frem til og med regnskabsåret 2022.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskabet for 2022. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

Centralt forhold ved revisionen

Nedskrivninger på udlån

Udlån måles til amortiseret kostpris med fradrag af nedskrivninger.

Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over de forventede tab på udlån pr. balancedagen i overensstemmelse med bestemmelserne i IFRS 9. Der henvises til den detaljerede beskrivelse af anvendt regnskabspraksis i note 1 i regnskabet.

Som følge af den makroøkonomiske udvikling med bl.a. kraftigt stigende energipriser, høj inflation samt forøget renteniveau har ledelsen indregnet et betydeligt tillæg til nedskrivningerne på udlån i form af et regnskabsmæssigt skøn ("ledelsesmæssigt skøn"). Konsekvenserne af den makroøkonomiske udvikling for bankens kunder er i væsentligt omfang uafklarede, hvorfor der er en forøget skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskrivningsbehovet.

Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusområde, fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad af skønsmæssig usikkerhed.

Den uafhængige revisor

Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskrivninger på udlån:

  • Fastlæggelse af kreditklassifikation ved første indregning og efterfølgende.
  • De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder ledelsens fastlæggelse af modelvariable tilpasset bankens udlånsportefølje.
  • Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændigheden i registrering af udlån, der er kreditforringede (stadie 3) eller med betydelig stigning i kreditrisikoen (stadie 2).
  • Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledelsen i nedskrivningsberegningerne, herunder principper for vurdering af forskellige udfald af kundens økonomiske situation (scenarier) samt for vurdering af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, som indgår i nedskrivningsberegningerne.
  • Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. statusdagen som følge af mulige ændringer af forhold, som ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger, herunder især konsekvenserne for bankens kunder af den makroøkonomiske udvikling.

Der henvises til regnskabets note 2 "Regnskabsmæssige skøn og vurderinger", note 14 "Nedskrivninger på udlån mv." og note 18 "Udlån" hvor forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, er beskrevet.

Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er indregnet i resultatopgørelsen i 2022 og i balancen 31. december 2022.

Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og relevante kontroller vedrørende opgørelse af nedskrivninger på udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var designet og implementeret til effektivt at adressere risikoen for væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført på konsistent basis.

Vi vurderede den af banken anvendte nedskrivningsmodel. Herunder vurderede og testede vi bankens fastlæggelse af modelvariable og opgørelse af modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2.

Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de metoder, som anvendes for opgørelse af forventede kredittab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etableret for at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt.

Vi vurderede og testede de af banken anvendte principper for fastlæggelse af nedskrivningsscenarier samt for måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der indgår i nedskrivningsberegninger på kreditforringede udlån og udlån med betydelige svaghedstegn.

For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegningerne og anvendte data til underliggende dokumentation.

For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vurdering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede en stikprøve målrettet større udlån samt udlån inden for segmenter med generelt forøgede risici herunder segmenter, der er særligt ramt af den makroøkonomiske udvikling.

'Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætninger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn over forventede kredittab, der ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores kendskab til porteføljen, brancher og de aktuelle konjunkturer. Vi havde herunder særlig fokus på bankens opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til afdækning af forventede kredittab som følge af den makroøkonomiske udvikling.

Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, var passende oplyst.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisor

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i lov om finansiel virksomhed og for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

  • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og bankens interne kontrol.
  • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
  • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og banken ikke længere kan fortsætte driften.
  • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
  • Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsaktiviteterne i koncernen til brug for at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og udføre koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.

Den uafhængige revisor

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revisionen af regnskabet for Sydbank A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2022, med filnavnet Sydbank-2022-12-31-da.zip, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format og iXBRLopmærkning af koncernregnskabet inklusive noter.

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder:

  • Udarbejdelse af årsrapporten i XHTML-format,
  • Udvælgelse og anvendelse af passende iXBRL-tags, herunder udvidelser til ESEF-taksonomien og forankring heraf til elementer i taksonomien, for finansiel information, som kræves opmærket, med udøvelse af skøn hvor nødvendigt,
  • At sikre konsistens mellem iXBRL-opmærket data og det menneskeligt læsbare koncernregnskab, og
  • For den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen.

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigelser eller fejl. Handlingerne omfatter:

  • Kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format,
  • Opnåelse af en forståelse af bankens proces for iXBRL-opmærkning og af den interne kontrol vedrørende opmærkningsprocessen,
  • Vurdering af fuldstændigheden af iXBRL-opmærkningen af koncernregnskabet inklusive noter,
  • Vurdering af, hvorvidt anvendelse af iXBRL-elementer fra ESEF-taksonomien og bankens oprettelse af udvidelser til taksonomien er passende, når relevante elementer i ESEFtaksonomien ikke er identificeret,
  • Vurdering af forankringen af udvidelser til elementer i ESEF-taksonomien, og
  • Afstemning af iXBRL-opmærket data med det reviderede koncernregnskab.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2022, med filnavnet Sydbank-2022- 12-31-da.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Herning, den 1. marts 2023

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 3377 1231

Per Rolf Larssen statsautoriseret revisor mne24822

Påtegning på ESG-data

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på ESG-data

Til Sydbank A/S' interessenter

Vi fik af Sydbank A/S til opgave at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed på ESG-data anført på siderne 55-61 i Sydbank A/S' årsrapport, som dækker perioden 1. januar – 31. december 2022 ("ESG-data").

Vores konklusion

På grundlag af de af os udførte handlinger og det derved opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at ESG-data i Sydbank A/S' årsrapport ikke, i alle væsentlige henseender, er opgjort i henhold til de anførte metoder til databehandling udviklet af Sydbank A/S som anført på siderne 55-61.

Denne konklusion skal læses i sammenhæng med vores øvrige kommentarer i denne erklæring.

Hvad vi erklærer os om

Omfanget af vores arbejde var at opnå begrænset sikkerhed om ESG-data i afsnittet ESG-data og databehandling på siderne 55- 61 i 2022 årsrapportens ledelsesberetning.

Vores konklusion er afgivet med begrænset sikkerhed.

Anvendte faglige standarder og grad af sikkerhed

Vi udførte erklæringsopgaven med begrænset sikkerhed i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført) "Andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger", og hvad de rapporterede drivhusgasemissioner angår i overensstemmelse med ISAE 3410 "Erklæringsopgaver med sikkerhed om opgørelser af drivhusgasser". Kvantificeringen af drivhusgasemissioner er behæftet med en iboende usikkerhed på grund af ufuldstændig videnskabelig viden, der bruges til at bestemme emissionsfaktorerne og de nødvendige værdier for at kombinere emissioner af forskellige gasser.

Omfanget af en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed er betydeligt mindre end en erklæringsopgave med høj sikkerhed hvad angår både risikovurderingsprocedurer, herunder forståelse af de interne kontroller, og de udførte procedurer til håndtering af de vurderede risici. Den opnåede sikkerhed, der opnås ved en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, er således betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis vi havde udført en erklæringsopgave med høj sikkerhed.

Vores uafhængighed og kvalitetsstyring

Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i de etiske regler for revisorer, International Code of Ethics for Professional Accountants (IESBA Code), udstedt af International Ethics Standards Board for Accountants, der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed, professionel adfærd og etiske krav gældende i Danmark.

PwC er underlagt international standard om kvalitetsstyring, Quality Control 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering. Vores arbejde er udført af et uafhængigt tværfagligt team med erfaring inden for bæredygtighedsrapportering.

Forståelse af metoder for måling og rapportering

ESG-data skal læses og forstås i sammenhæng med de anførte metoder for databehandling, som ledelsen har eneansvar for at udarbejde og anvende.

Fraværet af en generelt gældende praksis for opgørelse af ESG-data, som man kan henholde sig til hvad angår vurdering og opgørelse af ESG-data, gør det muligt at anvende forskellige, men acceptable, måleteknikker, hvilket kan påvirke sammenligneligheden mellem forskellige virksomheder og mellem forskellige perioder.

Udført arbejde

Vi forventes at planlægge og udføre vores arbejde med henblik på at kunne overveje risikoen for væsentlig fejlinformation i anførte ESG-data opgørelse. I denne forbindelse, og på grundlag af vores faglige vurdering, har vi:

  • Gennemført forespørgsler og foretaget interviews med koncernansvarlige for at kunne vurdere processer til konsolidering, brug af koncernsystemer og kontroller udført på koncernniveau,
  • Foretaget stikprøvevis kontrol af ESG-data til underliggende dokumentation og vurderet tilstrækkeligheden af opgørelsesmetoder samt efterlevelse af anførte metoder for databehandling til udarbejdelse af ESG-dataopgørelse,
  • Foretaget analytisk kontrol af ESG-data og anførte udviklingsforklaringer,
  • Vurderet den samlede fremstilling og præsentation af ESGdata i årsrapporten,
  • Vurderet det samlede, opnåede bevis.

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på ESG-data

Vurdering af øvrige informationer om ESG og bæredygtighed i årsrapporten

Sydbank A/S' ledelse er ansvarlig for øvrige informationer om ESG og bæredygtighed anført i 2022 årsrapportens ledelsesberetning.

Vores konklusion vedrørende ESG-data på siderne 55-61 omfatter ikke øvrige informationer om ESG og bæredygtighed, og vi erklærer os ikke herom. I forbindelse med vores gennemgang af ESG-data har vi læst øvrige informationer om ESG og bæredygtighed i 2022 ledelsesberetningen, og i den sammenhæng vurderet om øvrige informationer om ESG og bæredygtighed i væsentligt omfang er inkonsistente med anførte ESG-data og vores opnåede viden eller på anden måde synes at være væsentligt fejlbehæftede. Vi har intet at rapportere desangående.

Ledelsens ansvar

Sydbank A/S' ledelse er ansvarlig for:

  • At opstille, implementere og vedligeholde intern kontrol vedrørende relevant information til opgørelse af ESG-data, herunder tilsikre at data er uden væsentlige fejlinformationer, uanset om de skyldes fejl eller besvigelser,
  • At etablere objektive principper for opgørelsen af ESG-data,
  • At opgøre og rapportere ESG-data i henhold til anførte metoder for databehandling, og
  • Indholdet af årsrapporten.

Vores ansvar

Vi er ansvarlige for:

  • At planlægge og udføre vores arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at ESG-data for perioden 1. januar – 31. december 2022 er opgjort, i alle væsentlige henseender, i overensstemmelse med de anførte metoder for databehandling,
  • Udtrykke en konklusion med begrænset sikkerhed på grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis, og
  • Rapportere vores konklusion til Sydbank A/S' interessenter.

Herning, den 1. marts 2023

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 3377 1231

Per Rolf Larssen statsautoriseret revisor Jens Pultz Pedersen Civilingeniør

Bestyrelse

Formand Lars Mikkelgaard-Jensen Tidl. adm. direktør og managing director Født: 5.8.1954 Køn: Mand Uddannelse: Cand.polit. Valgt til bestyrelsen: 2015 Nuværende valgperiode udløber: 2023 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Medlem af Digitaliseringsudvalget og Risikoudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

M.J. Grønbech Ejendomme A/S, bestyrelsesmedlem M.J. Grønbech & Sønner Holding A/S, bestyrelsesmedlem Industripension Holding A/S, bestyrelsesmedlem Industriens Pensionsforsikring A/S, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: IT og digitalisering, robotics, ledelse, strategi og forretningsudvikling og makroøkonomi

Næstformand Jacob Chr. Nielsen Adm. direktør Født: 7.6.1973 Køn: Mand Uddannelse: HD regnskabsvæsen og økonomistyring, MBA Valgt til bestyrelsen: 2014 Nuværende valgperiode udløber: 2023 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Medlem af Revisionsudvalget og Nomineringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Erhvervshus Sydjylland, adm. direktør Camping Outdoor Danmark, formand Gråsten Landbrugsskole, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: Ledelse, regnskab, forsikring, industri, finansiering og revision

Bestyrelsesmedlem Janne Moltke-Leth Tidl. adm. direktør Født: 4.8.1966 Køn: Kvinde Uddannelse: Cand.merc.int., HD (O) Valgt til bestyrelsen: 2016 Nuværende valgperiode udløber: 2023 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Formand for Nomineringsudvalget og medlem af Risikoudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde: Krebs Skole, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: Ledelse, strategi- og forretningsudvikling, markedsføring og kommunikation, procesanalyse, salg og distribution, ESG

Bestyrelsesmedlem Susanne Schou Underdirektør Født: 24.4.1964 Køn: Kvinde Uddannelse:Valgt til bestyrelsen: 2018 Nuværende valgperiode udløber: 2023 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Formand for Digitaliseringsudvalget og medlem af Nomineringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Swienty A/S, bestyrelsesmedlem Sydbank Fonden, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: Forretningsudvikling, forandringsledelse, strategiudvikling, digitalisering og HR

Bestyrelse

Bestyrelsesmedlem Gitte Poulsen Adm. direktør Født: 5.8.1967 Køn: Kvinde Uddannelse:Valgt til bestyrelsen: 2019 Nuværende valgperiode udløber: 2023 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Formand for Lønudvalget og medlem af Revisionsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

KP Invest Herning A/S, adm. direktør Selskabet af 30.04.2019 A/S, bestyrelsesformand Gitte Poulsen Holding ApS, direktør Herning Folkeblads Fond, bestyrelsesmedlem A/S af 20.02.2014, bestyrelsesformand KP Finans III A/S, bestyrelsesformand KP Finans II A/S, bestyrelsesformand KP Finans I A/S, bestyrelsesformand QC ApS, adm. direktør Ejendomsselskabet af 29.06.2006 A/S, bestyrelsesformand Gitte Poulsen Holding 2019 ApS, direktør

Særlige kompetencer: Ledelse, strategi og forretningsudvikling, økonomistyring og regnskab

Bestyrelsesmedlem Jon Stefansson Advokat Født: 27.6.1973 Køn: Mand Uddannelse: Advokat Valgt til bestyrelsen: 2019 Nuværende valgperiode udløber: 2023 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Medlem af Risikoudvalget og Lønudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Michael Nissen Holding ApS, bestyrelsesformand P. Christensen A/S, bestyrelsesformand Moravia Invest A/S, bestyrelsesformand P. Christensen Ejendomme A/S, bestyrelsesformand P. Christensen Mobility A/S, bestyrelsesformand Andersen Partners International ApS under frivillig likvidation, likvidator A Tower ApS under frivillig likvidation, likvidator Andersen Partners Advokatpartnerselskab, bestyrelsesmedlem Kai D Fonden, bestyrelsesformand P. Christensen, Odense, Holding A/S, bestyrelsesformand

Særlige kompetencer: Compliance/jura, ledelse, strategi og forretningsudvikling

Bestyrelsesmedlem Henrik Hoffmann Tidl. kreditdirektør Født: 15.8.1958 Køn: Mand Uddannelse: Bankuddannet, HD i udenrigshandel Valgt til bestyrelsen: 2020 Nuværende valgperiode udløber: 2023 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Formand for Risikoudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Accunia Fondsmæglerselskab A/S, bestyrelsesmedlem ACM Forvaltning A/S, bestyrelsesmedlem Sirena A/S, bestyrelsesmedlem Sirena Group A/S, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: Ledelse i finansiel virksomhed, risikostyring, kreditstyring, finansiering, strategi og forretningsudvikling

Bestyrelsesmedlem Søren Holm Tidl. koncerndirektør Født: 15.11.1956 Køn: Mand Uddannelse: Cand.polit. Valgt til bestyrelsen: 2020 Nuværende valgperiode udløber: 2023 Uafhængig: Ja

Udvalgsposter: Formand for Revisionsudvalget og medlem af Digitaliseringsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Særlige kompetencer: Ledelse i finansiel virksomhed, strategiog forretningsudvikling, økonomistyring, regnskab og revision, risikostyring, kreditstyring, Treasury, værdipapirudstedelse og kapitalstyring, ESG og governance

Bestyrelse

Bestyrelsesmedlem Carsten Andersen Erhvervsrådgiver Født: 3.9.1984 Køn: Mand Uddannelse: Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning, Ejendomsmægleruddannelsen, HD (R) i Regnskab og Økonomistyring Valgt til bestyrelsen: 2018 Nuværende valgperiode udløber: 2026 Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter: Medlem af Revisionsudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Sundeved Vælgerforening, bestyrelsesmedlem Kommuneforeningen for Venstre i Sønderborg, bestyrelsesmedlem

Særlige kompetencer: Kreditgivning, finansiering, økonomi og regnskab

Bestyrelsesmedlem Jarl Oxlund Kredsformand Født: 29.4.1967 Køn: Mand Uddannelse: Bankuddannet, HD, Master i Organisationspsykologi Valgt til bestyrelsen: 2014 Nuværende valgperiode udløber: 2026 Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter: Medlem af Digitaliseringsudvalget.

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Finansforbundet, hovedbestyrelsesmedlem Sydbank Kreds/Finansforbundet, kredsformand

Særlige kompetencer: Regnskab, bankprodukter, kreditrisici og organisation

Bestyrelsesmedlem Jørn Krogh Sørensen Kreditkonsulent Født: 16.10.1965 Køn: Mand Uddannelse: Bankuddannet, HD i Kredit og Finansiering, Finanssektorens Master i Ledelse Valgt til bestyrelsen: 2018 Nuværende valgperiode udløber: 2026 Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter: Medlem af Lønudvalget

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Særlige kompetencer: Kredit, finansiering, risikostyring, regnskab og ledelse

Bestyrelsesmedlem Pia Wrang Private Banking-chef Født: 2.1.1971 Køn: Kvinde Uddannelse: Eksamineret finansrådgiver – formuerådgivning, Statens Skatte- og afgiftsuddannelse, Traineeuddannelse fra A.P. Møller-Mærsk Valgt til bestyrelsen: 2022 Nuværende valgperiode udløber: 2026 Uafhængig: Nej Valgt af medarbejderne

Udvalgsposter:

Ledelseshverv/Bestyrelsesarbejde:

Særlige kompetencer: Kredit, skat, regnskab, bankprodukter og konceptudvikling

Direktion

Adm. direktør Karen Frøsig Født: 23.9.1958 Køn: Kvinde Medlem af direktionen: 2008 Administrerende direktør: 2010

Bestyrelsesarbejde:

Sydbank Fonden, bestyrelsesmedlem BOKIS A/S, bestyrelsesmedlem Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, bestyrelsesformand Landsdækkende Banker, bestyrelsesformand Syd Administration A/S, bestyrelsesformand Foreningen Bankdata, bestyrelsesformand Finans Danmark, bestyrelsesmedlem PRAS A/S, bestyrelsesnæstformand BI Holding A/S, bestyrelsesmedlem Musikhuset Esbjerg, Fond, bestyrelsesmedlem FR I af 16. september 2015 A/S, bestyrelsesmedlem Museum Sønderjylland, bestyrelsesmedlem Kunsten ApS, bestyrelsesmedlem Letpension Forsikringsformidling A/S, bestyrelsesmedlem

Bankdirektør Bjarne Larsen Født: 5.11.1963 Køn: Mand Medlem af direktionen: 2013

Bestyrelsesarbejde:

DLR Kredit A/S, bestyrelsesmedlem Syd Administration A/S, bestyrelsesnæstformand Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, bestyrelsesmedlem Opendo A/S, bestyrelsesmedlem Opendo Holding A/S, bestyrelsesmedlem

Bankdirektør Jørn Adam Møller Født: 31.7.1966 Køn: Mand Medlem af direktionen: 2019

Bestyrelsesarbejde:

Syd Administration A/S, direktør og bestyrelsesmedlem Ejendomsselskabet af 1. juni 1986 A/S, direktør og bestyrelsesmedlem

Repræsentantskab

Formand Peter Erik Hansen Direktør Ragebøl

Næstformand Tine Seehausen Advokat Odense

Lars Andersen Direktør Broager

Rasmus Normann Andersen Adm. direktør Holstebro

Erwin Andresen Smedemester Tinglev

Jesper Arkil Adm. direktør Haderslev

Torben Bech Direktør/fabrikant Aarhus

Frans Bennetsen Advokat Esbjerg

Steen Bjergegaard Tandlæge Odense

Michael Ahlefeldt Laurvig Bille Greve Kværndrup

Jørn Brandt Direktør Varde

Christian Bring CEO Næstved

Jan Christensen Adm. direktør Aarhus

Otto Christensen Direktør Vejle

Peter Vang Christensen Adm. direktør Egå

Chr. la Cour Godsejer Havndal

Peder Damgaard Direktør Kruså

Nicolai Dyhr Advokat Hellerup

Robin Feddern Adm. direktør Odense

Richard Fynbo Direktør Hjørring

Kim Galsgaard Direktør Svendborg

Jan Gerber Direktør Haderslev

Arne Gerlyng-Hansen Adm. direktør Rungsted Kyst

Mikkel Grene Adm. direktør Højbjerg

Leo Grønvall Adm. direktør Vejle

Peter Gæmelke Gårdejer Vejen

Jesper Hansson Adm. direktør Kolding

Per Have CEO Sønderborg

Lasse Rich Henningsen Adm. direktør Aalborg

Henrik Hoffmann* Tidl. kreditdirektør Frederiksberg

Søren Holm* Tidl. koncerndirektør København

Thomas Iversen Direktør Horsens

Flemming Jensen Tømrermester Esbjerg

Mia Dela Jensen Direktør Esbjerg

Svend Erik Dalsgaard Justesen Tidl. gårdejer Brædstrup

Hans-Jørgen Jørgensen Direktør Haderslev

Hanni Toosbuy Kasprzak Bestyrelsesformand Haderslev

Andreas Kirk VP WE Legal Charlottenlund

Svend Erik Kriby Direktør Klampenborg

Carsten Sandbæk Kristensen Direktør Thisted

Erik Steen Kristensen Direktør Esbjerg

Michael Kvist Direktør Årre

Michael Madsen Direktør Aabenraa

Lasse Meldgaard Direktør Rødekro

Lars Mikkelgaard-Jensen* Tidl. adm. direktør og managing director Rungsted Kyst

Janne Moltke-Leth* Tidl. adm. direktør København

Tina Schmidt Madsen Direktør Herning

Ole Schou Mortensen Prof. bestyrelsesmedlem Rønne

Jan Müller Direktør Højer

Lars Thurø Møller Advokat (L) Slagelse

Jacob Chr. Nielsen* Adm. direktør Haderslev

Per Nordvig Nielsen Direktør Svendborg

Ellen Trane Nørby Fhv. MF og minister Sønderborg

Bjarne Emborg Pedersen Direktør Horsens

Hans Maigaard Petersen Arkitekt Gistrup

Jens Iwer Petersen Direktør Sønderborg

Gitte Poulsen* Adm. direktør Herning

Bente Rasmussen Direktør Sønderborg

Henrik Raunkjær Adm. direktør Ulkebøl

Michael Torp Sangild Gårdejer Rødekro

Susanne Schou* Underdirektør Sønderborg

Jon Stefansson* Advokat Kolding

Willy Støckler Direktør Esbjerg

Per Sørensen Direktør Tønder

Peter Sven Sørensen Direktør Juelsminde

Peter Therkelsen Adm. direktør Kruså

Jan Østerskov CFO/Direktør Køge

* Bestyrelsesmedlem

Lokalråd

Område Fyn

Odense

Steen Bjergegaard Tandlæge Odense

Thomas Christensen Direktør Odense

Robin Feddern Adm. direktør Odense

Anders Flou Partner og statsaut. revisor Odense

Arne Gerlyng-Hansen Adm. direktør Rungsted Kyst

Jens Nannerup Adm. direktør Strib

Per Juul Nielsen Adm. direktør Odense

Poul Henrik Schou Adm. direktør Odense

Tine Seehausen Advokat Odense

Thomas Wulff Direktør Odense

Svendborg

Anders J. Banke Adm. direktør Tåsinge

Michael Ahlefeldt Laurvig Bille Greve Kværndrup

Kim Galsgaard Direktør Svendborg

Johan Groth Statsaut. revisor Svendborg

Frederik Harald Halberg Adm. direktør Svendborg

Claus Koch Godsejer Faaborg

Per Nordvig Nielsen Direktør Svendborg

Område Horsens

Stig Ersgard Direktør Juelsminde

Thomas Iversen Direktør Horsens

Christian Jakobsen Direktør Horsens

Peter Bjerremand Jensen Direktør Horsens

Svend Erik Dalsgaard Justesen Tidl. gårdejer Brædstrup

Anders Kjær Jørgensen Direktør Juelsminde

Jens Jørgen Nielsen Gårdejer Løsning

Anders Juel Sørensen Direktør Horsens

Peter Sven Sørensen Direktør Juelsminde

Område Hovedstaden

Andreas Byder Adm. direktør Virum

Nicolai Dyhr Advokat Hellerup

Søren Holm Tidl. koncerndirektør København

Svend Erik Kriby Direktør Klampenborg

Brian Kristoffersen Direktør Vedbæk

Brit Markussen Adm. direktør Hvidovre

Janne Moltke-Leth Tidl. adm. direktør København

Område Kolding

Peter Gæmelke Gårdejer Vejen

Jesper Hansson Adm. direktør Kolding

Anders Jensen Adm. direktør Kolding

Morten Høilund Adm. direktør Kolding

Mette Myong Kind Direktør Kolding

Tommy Højtoft Pedersen Adm. direktør Kolding

Pernille Skov-Poulsen Direktør Vejen

Jon Stefansson Advokat Kolding

Peter Thorning Bestyrelsesformand Kolding

Område Midtjylland

Karsten Vang Andersen Direktør Ikast

Rasmus Normann Andersen Direktør Holstebro

Kirsten Elkjær-Holm Tandlæge Herning

Jon Skovhus Knudsen Direktør Randers

Niels Kofoed Statsaut. ejendomsmægler Herning

Carsten Sandbæk Kristensen Direktør Thisted

Henrik Pedersen Linneberg Adm. direktør Herning

Søren Vesterager Madsen Direktør Brande

Tina Schmidt Madsen Direktør Herning

Gitte Poulsen Adm. direktør Herning

Lise Von Seelen Prof. bestyrelsesmedlem Holstebro

Poul Sand Thomsen Direktør Herning

Torben Skov Villadsen Direktør Herning

Område Nordjylland

Anemette Bühlmann Direktør Aalborg

Mads Duedahl Politiker Aalborg

Richard Fynbo Direktør Hjørring

Henrik Glantz Adm. direktør Aalborg

Jesper Toft Hansen Ejendomschef Dronninglund

Lasse Rich Henningsen Adm. direktør Aalborg

Mads Lund Jensen CEO Aalborg

Per Dam Jensen Direktør Løkken

Peter Libak CEO Nibe

Lokalråd

Mark Nielsen Direktør Aabybro

Peter Fogh Nissen Direktør Aalborg

Casper Nørgaard Managing Director Frederikshavn

Anders H. Petersen CEO Aalborg

Hans Maigaard Petersen Arkitekt Gistrup

Bo Lynge Rydahl Adm. direktør Aalborg

Peter Tuure CFO Støvring

Ann-Louise Christine Aasted Direktør Aalborg

Område Sjælland

Peter Vilhelm Andersen Adm. direktør Næstved

Christian Bring CEO Næstved

Lars Mikkelgaard-Jensen Tidl. managing director Rungsted Kyst

Lars Thurø Møller Advokat (L) Slagelse

Mette Radich Pedersen Direktør Holmegaard

Nils Jørgen Stølsgård Adm. direktør Køge

Jan Østerskov CFO/direktør Køge

Bornholm

Carsten Andersen Direktør Nexø

Andreas Brandt-Andersson Direktør Rønne

Ole Schou Mortensen Prof. bestyrelsesmedlem Rønne

Carsten Schou Statsaut. ejendomsmægler Rønne

Kurt Sjøholm El-installatør Rønne

Stefan Thunberg Direktør Allinge

Område Sønderborg

Lars Andersen Direktør Broager

Nicolai Faaborg Andresen Direktør Sønderborg

Peder Damgaard Direktør Kruså

Charlotte Wejs Hansen Direktør Sønderborg

Jens Hansen Gårdejer Nordborg

Peter Erik Hansen Direktør Ragebøl

Per Have CEO Sønderborg

Hans Heissel Direktør Gråsten

Henning Højberg Kristensen Managing Director Sønderborg

Bent Larsen Direktør Nordborg

Vivi Muurholm Matthiesen Advokat Sønderborg

Ellen Trane Nørby Fhv. MF og minister Sønderborg

Bente Rasmussen Direktør Sønderborg

Henrik Raunkjær Adm. direktør Ulkebøl

Susanne Schou Underdirektør Sønderborg

Område Sønderjylland

Erwin Andresen Smedemester Tinglev

Jesper Arkil Adm. direktør Haderslev

Jan Gerber Direktør Haderslev

Anita Jacobsen Økonomichef Aabenraa

Hans-Jørgen Jørgensen Direktør Haderslev

Hanni Toosbuy Kasprzak Bestyrelsesformand Haderslev

Helen Lisby Revisor Tønder

Michael Madsen Direktør Aabenraa

Lasse Meldgaard Direktør Rødekro

Jan Müller Direktør Højer

Ove Bonde Møller Gårdejer Skærbæk

Jacob Chr. Nielsen Adm. direktør Haderslev

Jens Iwer Petersen Direktør Sønderborg

Martin Lentfer Petersen Direktør Sønderborg

Michael Torp Sangild Gårdejer Rødekro

Morten Skakke Direktør Aabenraa

Per Sørensen Direktør Tønder

Helle Taulbjerg Hotel- og kroejer Aabenraa

Peter Therkelsen Adm. direktør Kruså

Claus Tygesen Adm. direktør Tønder

Område Vejle

Otto Christensen Direktør Vejle

Bernt Dahl Adm. direktør Børkop

Leo Grønvall Adm. direktør Randbøl

Henrik Gundtoft Butiksindehaver Vejle

Bjarne Hessel Direktør Vejle

Anders Kirk Johansen Direktør Stouby

Anders Lage Jørgensen Gårdejer Hyrup, Stouby

Peter Due Laursen Direktør Hedensted

Peter Nielsen Direktør Børkop

Bjarne Emborg Pedersen Direktør Horsens

Uffe Vestergård Schmidt Forretningsindehaver Hejnsvig

Lokalråd

Område Vestjylland

Frans Bennetsen Advokat Esbjerg

Jørn Brandt Direktør Varde

Christian Rølmer Christensen Direktør Esbjerg

Søren Faurholm Christensen Direktør Esbjerg

Anett Egsgaard Adm. direktør Esbjerg

Flemming Jensen Tømrermester Esbjerg

Mia Dela Jensen Direktør Esbjerg

Birgitte Nygaard Jørgensen Statsaut. revisor Varde

Andreas Kirk VP WE Legal Charlottenlund

Gitte Kirkegaard Adm. direktør Ribe

Erik Steen Kristensen Direktør Varde

Søren Aagaard Kruse Restauratør Esbjerg

Michael Kvist Direktør Årre

Rasmus Lynddahl Direktør Ribe

Michael Mathiesen Murermester Varde

Willy Støckler Direktør Esbjerg

Henning Urup Gårdejer Ansager

Område Aarhus

Torben Bech Direktør/fabrikant Aarhus

Jan Christensen Adm. direktør Skanderborg

Peter Vang Christensen Adm. direktør Egå

Chr. la Cour Godsejer Havndal

Samson Evar Restauratør Aarhus

Mikkel Grene Adm. direktør Højbjerg

Mette Hejl Adm. direktør Aarhus

Henrik Herold Direktør Randers

Henrik Hoffmann Tidl. kreditdirektør Frederiksberg

Ole Iversen Direktør Egå

Helle Østergaard Kristiansen CEO Aarhus

Bo Fischer Larsen Adm. direktør Aarhus

Jacob Eiskjær Olesen CEO Harlev

Niels Opstrup Direktør Nimtofte

Anders Thoustrup Direktør Randers

Henrik Kirkegaard Thygesen Direktør Mariager

Thomas Vinter Adm. direktør Beder

Morten Winther CEO og Partner Højbjerg

Organisation

Sydbank A/S Peberlyk 4

tlf. 74 37 37 37 sydbank.dk [email protected]

6200 Aabenraa CVR-nr. DK 12626509

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.