Earnings Release • Mar 16, 2023
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Bestyrelsen for Tivoli A/S har på bestyrelsesmøde den 16. marts 2023 behandlet og godkendt årsrapporten for 2022.
"Vi glæder os over Tivolis resultat for 2022. Haven har i årets løb været fyldt med glade gæster, som har fået de klassiske, magiske Tivolioplevelser – såvel som de enestående og spektakulære. Resultatet for 2022 giver et godt fundament for de kommende år. Men de makroøkonomiske udfordringer skaber usikkerhed omkring forbrugeradfærden, og vi foretager samtidig bevidste investeringer i Tivolis forretning, for at udvikle og ruste Tivoli til de kommende år. Det betyder, at der for nuværende forventes et resultat før skat i 2023, som er lavere end i 2022", udtaler adm. direktør, Susanne Mørch Koch
Tivoli forventer i 2023 at antallet af gæster vil stige med ca. 5 % i forhold til 2022, og forventer at gæsterne fortsat vil benytte Havens mange muligheder. Dog må det forventes, at det gennemsnitlige forbrug pr. gæst vil falde en smule som følge af de aktuelle økonomiske udfordringer. Samtidig bliver Tivoli i 2023 påvirket af stigende omkostninger inden for bl.a. energi. Baseret på ovenstående, og i tråd med fondsbørsmeddelelsen af 17. januar 2023, forventer Tivoli en omsætning i niveauet 1.100 mio. kr. for 2023.
Årets resultat før skat forventes i niveauet 50-70 mio. kr. og er dermed lavere end det realiserede resultat for 2022. Forventningerne til et lavere resultat end i 2022 skyldes som omtalt dels usikkerhed omkring forbrugeradfærden, grundet de makroøkonomiske udfordringer, dels at vi foretager bevidste investeringer i Tivolis forretning, for at udvikle og ruste Tivoli til de kommende år.
Med venlig hilsen
Tom Knutzen Susanne Mørch Koch Bestyrelsesformand Adm. direktør
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.