Quarterly Report • May 11, 2023
Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer

Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: [email protected]
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K
De første 3 måneder af 2023 i overskrifter:
Hvidbjerg Bank har oplevet et tilfredsstillende resultat for 1. kvartal 2023, på baggrund af en fortsat god aktivitet i banken samt et stigende renteniveau.
Hvidbjerg Bank har i de første 3 måneder af 2023 opnået et resultat før skat på 8,7 mio. kr., mod et overskud i den tilsvarende periode i 2022 på 9,7 mio. kr. Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 15,7 % p.a.
Toplinien, som består af netto rente- og gebyrindtægter er steget 13,6 %. Banken har øget udlånet siden nytår og sammen med et stigende renteniveau, har det øget posten med 3,5 mio. kr. på trods af, at gebyrindtægterne er faldet med 1,8 mio. kr. i forhold til sidste år, som var præget af høj konverteringsaktivitet vedrørende realkreditlån.
Omkostningerne i form af lønninger og administration er også stigende, da banken fortsat investerer i nye medarbejdere til at efterkomme de behov, et stigende forretningsomfang medfører. Stigningen i øvrige omkostninger kan primært henføres til udbygning af organisationen og IT, hvor der investeres i kundesystemer samt systemer, der skal sikre, at banken efterlever de stigende lovkrav.
Basisindtjeningen er på 8,0 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. højere end 1. kvartal 2022
Banken har i 1. kvartal 2023 haft indtjening på kursreguleringer på 1,1 mio. kr. mod 2,7 mio. kr. sidste år.
Hvidbjerg Bank har i de første 3 måneder af 2022 haft nedskrivninger på 0,5 mio. kr. på udlån og garantier og har allokeret et ledelsesmæssigt tillæg til nedskrivningerne på 10,4 mio. kr. til imødegåelse af tab forårsaget af den stigende inflation, stigende energi- og råvarepriser samt faldende boligpriser.
Udlånet er i forhold til 31. marts 2022 faldet 0,4 % eller 3,4 mio. kr., og udgør nu 896 mio. kr. efter nedskrivninger. I forhold til 31. december 2022 er udlånet steget med 37 mio. kr. (4,3 %).
Banken har opjusteret forventningerne til et resultat før skat i intervallet 20 – 25 mio. kr.
| 1. kvt. 2023 |
1. kvt. 2022 |
1. kvt. 2021 |
1. kvt. 2020 |
1. kvt. 2019 |
|
|---|---|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | |
| Resultatposter | |||||
| Netto rente- og gebyrindtægter | 29.238 | 25.691 | 21.931 | 21.485 | 19.471 |
| Udgifter til personale og adm. | 20.936 | 17.915 | 15.052 | 14.471 | 13.252 |
| Basisindtjening | 8.000 | 7.503 | 6.574 | 6.615 | 5.991 |
| Kursreguleringer | 1.140 | 2.656 | 1.330 | 223 | 1.233 |
| Nedskrivninger på udlån m.v. | 453 | 500 | 95 | 459 | 720 |
| Resultat før skat | 8.687 | 9.659 | 7.809 | 6.378 | 6.504 |
| Balance | |||||
| Udlån | 896.378 | 899.819 | 829.391 | 802.834 | 797.264 |
| Indlån (ekskl. puljer) | 1.203.695 | 1.042.096 | 1.069.940 | 962.136 | 917.842 |
| Egenkapital | 227.363 | 204.280 | 179.976 | 165.039 | 141.949 |
| Balancesum | 1.770.790 | 1.607.619 | 1.511.439 | 1.317.813 | 1.219.771 |
| Garantier | 363.784 | 661.169 | 512.636 | 412.445 | 361.059 |
| Kapital | |||||
| Kapitalprocent | 21,0% | 16,2% | 16,5% | 17,7% | 14,8% |
| Kernekapitalprocent | 19,1% | 14,4% | 14,6% | 15,6% | 12,7% |
Nettorenteindtægterne er 15,9 mio. kr., og er dermed steget med 4,1 mio. kr. i forhold til samme periode i 2022, hvilket skyldes et højere renteniveau efter Nationalbanken har hævet renten af flere omgange. Det betyder, at Hvidbjerg Bank ikke længere har udgifter til negative renter i Nationalbanken, og derfor heller ikke længere opkræver negative renter hos kunderne.
Indtægter fra gebyrer og provisioner er i de første 3 måneder faldet med 1,7 mio. kr. fra 14,3 mio. kr. til 12,6 mio. kr., hvilket skyldes at der i 2022 var en høj konverteringsaktivitet.
De samlede indtægter fra renter og gebyrer er derfor øget fra 25,7 mio. kr. i 2022 til 29,2 mio. kr. i 2023.
Hvidbjerg Banks udgifter til personale og administration i de første 3 måneder af 2023 udgør 20,9 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2022 med 16,9 %. Lønninger er steget med 1,2 mio. kr., mens øvrige omkostninger er steget med 1,8 mio. kr.
For at efterleve kundernes behov og myndighedernes krav, har banken valgt en fortsat udbygning af organisationen, herunder investeringer i medarbejdere og IT.
Kursreguleringer af værdipapirer og valuta udgør 1,1 mio. kr. mod 2,7 mio. kr. i de første 3 måneder af 2023. Kursreguleringer på aktier udgør 0,0 mio. kr., obligationer 1,0 mio. kr. og valuta 0,1 mio. kr. Banken har modtaget 1,1 mio. kr. i udbytte, der har reduceret kursreguleringer på aktier, og det er primært forklaringen på de mindre kursreguleringer i forhold til 2022.
Hvidbjerg Bank har i de første 3 måneder af 2023 haft nedskrivninger på 0,5 mio. kr., hvilket er på uændret niveau som i samme periode i 2022.
Banken er fortsat meget opmærksom på krigen i Ukraine og de afledte effekter heraf, i form af stigende inflation , stigende energi- og råvarepriser samt faldende boligpriser., som på sigt kan blive udfordrende for nogle af bankens kunder. Banken har derfor afsat et ledelsesmæssig tillæg til nedskrivningerne på 10,4 mio. kr. mod 10,9 mio. kr. pr. 31. december 2022
Hvidbjerg Banks resultat før skat for de første 3 måneder af 2023 blev et overskud på 8,7 mio. kr. mod et overskud på 9,7 mio. kr. i samme periode i 2022. Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 15,7 % p.a.
Periodens udgiftsførte skat er 2,0 mio. kr., hvorfor resultatet efter skat udgør 6,6 mio. kr. mod 7,8 mio. kr. i samme periode sidste år. Bankens ledelse anser periodens resultat som tilfredsstillende.
Udlånet er i forhold til 31. marts 2022 faldet 0,4 % eller 3,4 mio. kr., og udgør nu 896 mio. kr. efter nedskrivninger. I forhold til 31. december 2022 er udlånet steget med 37 mio. kr. (4,3 %).
Indlånet excl. puljer udgør 1.204 mio. kr. mod 1.042 mio. kr. pr. 31. december 2022. Derudover har bankens kunder placeret 239 mio. kr. i puljeordninger mod 227 mio. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2022.
Det positive resultat har forøget bankens egenkapital til i alt 227 mio. kr. pr. 31. marts 2023.
| Kapitalforhold | 31/3 2023 | 31/3 2022 |
|---|---|---|
| Faktisk kapitalprocent | 21,0% | 16,2% |
| Solvensbehov | 10,3% | 10,0% |
| Kapitaloverdækning før buffere | 10,7% | 6,2% |
| Kapitalbevaringsbuffer | 2,5% | 2,5% |
| Kontracyklisk buffer | 2,5% | 0,0% |
| Kapitaloverdækning efter buffere | 5,7% | 3,7% |
| Indfaset NEP-krav | 3,8% | 2,8% |
| Udstedt NEP-kapital | -3,3% | -2,8% |
| Overdækning efter NEP | 5,2% | 3,7% |
Kapitalprocenten er opgjort til 21,0 %, hvilket er 0,4 % mindre end pr. 31. december 2022 og skyldes primært, at banken har øget udlånet siden nytår. Derudover har banken valgt ikke at få verificeret overskuddet for 1. kvartal 2023. Såfremt verificering var foretaget, ville kapitalprocenten være på 21,6 %.
Den kontracykliske buffer er nu på 2,5 % mod 0,0 % samme tid sidste år og har nu nået sin maksimale grænse. Bufferen kan fjernes af det systemiske risikoråd, hvis der opstår økonomisk lavkonjunktur i samfundet.
Banken har fået fastsat NEP-kravet til 4,7 %, som gradvist indføres frem mod 2024. Pr. 31/3 2023 udgør kravet 3,8 %, hvoraf de 3,3 % er afdækket af udstedte NEP-obligationer.
Bankens indlån overstiger kvartalets udlån med 307 mio. kr. Bankens udlån er dermed mere end finansieret af bankens indlån.
Hvidbjerg Bank har pr. 31. marts 2023 et LCR-nøgletal på 437 %, og opfylder dermed lovkravet på en likviditetsoverdækning på 100 %.
Finanstilsynets Tilsynsdiamant fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som pengeinstitutterne som udgangspunkt bør ligge indenfor.
Hvidbjerg Banks situation i forhold til de nævnte grænseværdier pr. 31. marts 2023, fremgår af nedenstående skema. Som det fremgår af oversigten, overholder banken alle fire grænseværdier i Tilsynsdiamanten.
| Pejlemærke | Grænseværdi | Hvidbjerg Bank |
|---|---|---|
| Summen af store eksponeringer | Max. 175 % | 103,8 % ✔ |
| Udlånsvækst på årsbasis | Max. 20 % | -0,38 % ✔ |
| Ejendomseksponering | Max. 25 % | 7,81 % ✔ |
| Likviditetspejlemærke | Min. 100 % | 438 % ✔ |
Banken har i årets første kvartal registreret en fortsat tilgang af nye kundeforhold.
Banken opnåede et resultat før skat på 8,7 mio. kr. for 1. kvartal 2023.
Banken har d. 18. april 2023 opjusteret forventningerne til et resultat før skat på 20 – 25 mio. kr. mod oprindeligt 15 - 20 mio. kr. for 2023.
Der vil som sædvanlig være en usikkerhed forbundet med kursregulering af værdipapirer og nedskrivninger på bankens udlån og garantier, særligt set i lyset af den makroøkonomiske usikkerhed foranlediget af krigen i Ukraine og den stigende inflation i samfundet.
Der er ikke foretaget revision eller review af periodemeddelelsen for 1. kvartal 2023.
Hvidbjerg, den 11. maj 2023
Jens Odgaard Bankdirektør
| 1. kvt. 2023 | 1. kvt. 2022 | Hele 2022 | |
|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | |
| Renteindtægter | 17.366 | 11.790 | 51.600 |
| Negative renteindtægter | 0 | 459 | 1.084 |
| Renteudgifter | 1.430 | 533 | 2.441 |
| Negative renteudgifter | 0 | 1.023 | 3.065 |
| Netto renteindtægter | 15.936 | 11.821 | 51.140 |
| Udbytte af aktier m.v. | 1.126 | 0 | 1.387 |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 12.555 | 14.329 | 50.834 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 379 | 459 | 1.298 |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 29.238 | 25.691 | 102.063 |
| Kursreguleringer | 1.140 | 2.656 | 5.449 |
| Andre driftsindtægter | 18 | 17 | 70 |
| Udgifter til personale og administration | 20.936 | 17.915 | 71.688 |
| Af- og nedskrivninger på materielle aktiver | 320 | 290 | 2.762 |
| Andre driftsudgifter | 0 | 0 | 15 |
| Nedskrivninger på udlån m.v. | 453 | 500 | 1.491 |
| Resultat før skat | 8.687 | 9.659 | 31.626 |
| Skat | 2.041 | 1.899 | 6.454 |
| Resultat efter skat | 6.646 | 7.760 | 25.172 |
| Totalindkomstopgørelse | |||
| Periodens resultat | 6.646 | 7.760 | 25.172 |
| Anden totalindkomst i alt | 0 | 0 | 0 |
| Periodens totalindkomst i alt | 6.646 | 7.760 | 25.172 |
| Forslag til overskudsdisponering | |||
| Rente hybrid kernekapital | 244 | 244 | 975 |
| Henlagt til aktionærernes egenkapital | 6.402 | 7.516 | 24.197 |
| Overskudsdisponering i alt | 6.646 | 7.760 | 25.172 |
| 31/3 2023 | 31/3 2022 | 31/12 2022 | |
|---|---|---|---|
| i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | i kr. 1.000 | |
| Kassebeholdning og anfordrings tilgodehavender hos centralbanker |
411.643 | 375.295 | 437.263 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker |
9.671 | 3.279 | 4.131 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris |
896.378 | 899.819 | 859.250 |
| Obligationer til dagsværdi | 126.268 | 754 | 124.854 |
| Aktier m.v. | 41.346 | 58.034 | 40.865 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 238.883 | 227.387 | 228.329 |
| Grunde og bygninger i alt | 7.640 | 9.307 | 7.866 |
| Heraf domicilejendomme | 6.445 | 7.429 | 6.500 |
| Heraf leasede domicilejendomme | 1.195 | 1.878 | 1.366 |
| Øvrige materielle aktiver | 855 | 505 | 885 |
| Udskudte skatteaktiver | 2.832 | 2.158 | 2.696 |
| Aktuelle skatteaktiver | 0 | 1.191 | 0 |
| Andre aktiver | 33.128 | 28.027 | 33.529 |
| Periodeafgrænsningsposter | 2.146 | 1.863 | 1.971 |
| Aktiver i alt | 1.770.790 | 1.607.619 | 1.741.639 |
| Gæld: | |||
| Indlån og anden gæld | 1.203.695 | 1.042.096 | 1.199.470 |
| Indlån i puljeordninger | 238.882 | 227.387 | 228.329 |
| Udstedte obligationer | 34.834 | 38.769 | 34.818 |
| Aktuelle skatteforpligtelser | 819 | 94 | 657 |
| Andre passiver | 41.645 | 73.589 | 33.916 |
| Periodeafgrænsningsposter | 76 | 124 | 58 |
| Gæld i alt | 1.519.951 | 1.382.059 | 1.497.248 |
| Hensatte forpligtelser: | |||
| Hensat til tab på garantier | 2.121 | 1.035 | 1.867 |
| Andre forpligtelser | 1.592 | 366 | 1.813 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 3.713 | 1.401 | 3.680 |
| Efterstillet kapitalindskud | 19.763 | 19.879 | 19.750 |
| Egenkapital: | |||
| Aktiekapital | 33.603 | 33.603 | 33.603 |
| Overført resultat | 178.760 | 155.677 | 172.358 |
| Aktionærernes egenkapital | 212.363 | 189.280 | 205.961 |
| Hybrid kernekapital | 15.000 | 15.000 | 15.000 |
| Egenkapital i alt | 227.363 | 204.280 | 220.961 |
| Passiver i alt | 1.770.790 | 1.607.619 | 1.741.639 |
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.