AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Hvidbjerg Bank

Quarterly Report Nov 9, 2023

3440_iss_2023-11-09_e768536a-614f-444f-9991-be36ddf52fea.pdf

Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: [email protected]

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K

Hvidbjerg Bank A/S, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2023

De første 9 måneder af 2023 i overskrifter

  • Resultat før skat på 30,5 mio. kr. for 1. 3. kvartal 2023 mod 24,6 mio. kr. samme periode sidste år.
  • Forrentning af primo egenkapitalen med 18,4 % p.a. før skat.
  • Banken har 3 gange i år ændret forventninger til resultatet før skat, senest d. 10. oktober 2023 til at være et resultat før skat i intervallet 35 – 40 mio. kr.
  • Netto renteindtægter udgør 55,3 mio. kr. mod 36,9 mio. kr. sidste år en stigning på 49,8 %.
  • Gebyrer og provisionsindtægter falder til 31,6 mio. kr. mod 38,6 mio. kr. sidste år et fald på 18,1 %.
  • Netto rente- og gebyrindtægter stiger med 15,4 % til at udgøre 87,7 mio. kr.
  • Omkostninger stiger med 7,0 mio. kr. til 59,5 mio. kr. eller 13,3 %, hvilket kan tilskrives en fortsat udbygning af banken.
  • Basisindtjeningen stiger med 4,6 mio. kr. i forhold til sidste år, til nu at udgøre 27,2 mio. kr., en stigning på 20,3 %.
  • Kursreguleringer udgør 5,2 mio. kr. mod 3,5 mio. kr. sidste år, hvilket skyldes en god udvikling i bankens obligationer og sektoraktier.
  • Nedskrivninger udgør 1,9 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. sidste år og er fortsat på et lavt niveau.
  • Bankens udlån er steget 2,1 % og indlån 15,7 % og afspejler en god aktivitet hos eksisterende og nye kunder.
  • Kapitalprocenten udgør 21,0 % mod 17,9 % d. 30. september 2022.

Tilfredsstillende udvikling i Hvidbjerg Bank A/S

Resumé

Hvidbjerg Bank har i de første 9 måneder af 2023 opnået et overskud før skat på 30,5 mio. kr. Det er en fremgang på 5,9 mio. kr. i forhold til sidste år og forrenter samtidig primo egenkapitalen med 18,4 %.

Banken anser resultatet for meget tilfredsstillende, og det er det bedste resultat pr 30. september i bankens historie.

Toplinjen, som består af netto rente- og gebyrindtægter stiger med 15,4 %. Nettorenterne i form af renter fra udlån, obligationsrenter og renter fra indestående i Nationalbanken stiger 49,8 % med baggrund i det stigende rentemiljø, som en konsekvens af flere renteforhøjelser fra Nationalbanken. Gebyrer og provisioner falder 18,1 %, hvilket kan henføres til stor konverteringsaktivitet sidste år.

Omkostningerne i form af lønninger og administration er stigende med 13,3 %, og kan tilskrives en fortsat udbygning af ressourcer og kompetencer i banken samt nye IT-løsninger, der skal sikre efterlevelsen af nuværende og fremtidig lovgivning samt omkostninger til sikring af fremtidig indtægtsskabelse.

Basisindtjeningen udgør 27,2 mio. kr., og stiger med 20,3 % på baggrund af den øgede toplinje.

Kursreguleringerne på 5,2 mio. kr. fremkommer fra kursgevinster på bankens obligationsbeholdning samt sektoraktier.

Hvidbjerg Bank har i de første 9 måneder af 2023 haft nedskrivninger på 1,9 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. sidste år.

Banken har fortsat lave nedskrivninger, men har, hensat yderligere 11,3 mio. kr. i ledelsesmæssigt skøn til nedskrivningerne til imødegåelse af fremtidige tab. Det ledelsesmæssige skøn er relateret til den høje inflation, de stigende renter samt den generelle makroøkonomiske usikkerhed.

Bankens udlån er steget med 2,1 % og udgør nu 911 mio. kr. og indlånet er steget med 179 mio. kr. og udgør nu 1.323 mio. kr. med baggrund i fortsat kundetilgang og øget aktivitetsniveau for eksisterende kunder.

Kapitalprocenten udgør 21 %, mens det individuelle solvensbehov er opgjort til 10,0 %. Overdækningen er derfor på 11,0 % og 5,4 % efter modregning af buffere og NEP-krav.

5 års hovedtal - 1/1 - 30/9

30/9 2023 30/9 2022 30/9 2021 30/9 2020 30/9 2019
i kr. 1.000 i kr. 1.000 i kr. 1.000 i kr. 1.000 i kr. 1.000
Resultatposter
Netto rente- og gebyrindtægter 87.653 75.973 64.265 60.074 61.811
Udgifter til personale og administration 59.486 52.511 45.777 42.702 40.012
Basisindtjening 27.245 22.650 17.759 23.496 21.195
Kursreguleringer 5.175 3.475 3.434 1.357 8.438
Nedskrivninger på udlån m.v. 1.925 1.492 -298 3.172 3.074
I alt resultat før skat 30.481 24.618 21.484 14.423 26.551
I alt resultat efter skat 23.212 19.559 17.160 11.487 22.397
Balance
Udlån 911.262 892.394 894.472 811.317 791.145
Indlån (ekskl. puljer) 1.322.635 1.143.512 1.041.009 969.956 918.330
Egenkapital 243.442 215.591 190.425 170.957 158.812
Balancesum 1.940.655 1.679.847 1.551.293 1.379.882 1.269.440
Garantier 419.654 526.404 543.394 434.868 417.162
Kapital
Kapitalprocent 21,0% 17,9% 16,8% 17,2% 18,1%
Kernekapitalprocent 19,2% 16,1% 15,0% 15,2% 16,0%
Likviditet
LCR-nøgletal 440,5% 427,4% 407,4% 384,8% 379,1%

Ledelsesberetning

Netto rente- og gebyrindtægter

Hvidbjerg Banks nettorenteindtægter er på 55,3 mio. kr. mod 36,9 mio. kr. sidste år.

I løbet af 2023 har Danmarks Nationalbank ad flere omgange hævet renten. Banken har i forlængelse af Nationalbankens renteændringer ligeledes varslet renteændringer for både ind- og udlån. Det har bevirket at bankens renteindtægter i form af renter på udlån, obligationsrenter og renter af indestående i Nationalbanken er øget. Ligeledes har banken ikke længere renteudgifter af indeståendet i Nationalbanken og opkræver derfor heller ikke negative renter hos kunderne.

Udbytte af bankens sektoraktier udgør 1,5 mio. kr. mod 1,4 mio. kr. sidste år.

Indtægter fra gebyrer og provisioner er på 31,6 mio. kr. mod 38,6 mio. kr. sidste år, der var præget af en konverteringsbølge, som følge af det stigende renteniveau.

Bankens samlede netto rente- og gebyrindtægter er således steget 15,4 % fra 76,0 mio. kr. sidste år til 87,7 mio. kr. i år.

Kursreguleringer

Kursreguleringer af værdipapirer og valuta udviser en gevinst på 5,2 mio. kr. mod 3,5 mio. kr. i de første 9 måneder af 2022, hvilket primært skyldes en gunstig udvikling på bankens obligationsbeholdning og sektoraktier.

Omkostninger

Hvidbjerg Banks udgifter til personale og administration udgør i de første 9 måneder 59,5 mio. kr. Det er en stigning i forhold til samme periode i 2022 på 13,3 %.

Der har været stigninger til lønninger med 5,0 mio. kr. og øvrige omkostninger med 2,0 mio. kr. for at fortsætte efterlevelsen af lovgivningen og den fortsatte efterspørgsel af rådgivning fra både nye og eksisterende kunder, som både kræver ekstra medarbejdere/kompetencer og nye IT-systemer.

Nedskrivninger

Hvidbjerg Bank har i de første 9 måneder af 2023 haft nedskrivninger på 1,9 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. sidste år.

Banken har fortsat lave nedskrivninger, men har, hensat yderligere 11,3 mio. kr. i ledelsesmæssigt skøn til nedskrivningerne til imødegåelse af fremtidige tab. Det ledelsesmæssige skøn er relateret til den høje inflation, de stigende renter samt den generelle makroøkonomiske usikkerhed.

Resultat

Hvidbjerg Banks resultat før skat for de første 9 måneder af 2023 er et overskud på 30,5 mio. kr. mod et overskud på 24,6 mio. kr. i samme periode i 2022.

Periodens udgiftsførte skat er 7,3 mio. kr., og derfor ender resultatet efter skat på 23,2 mio. kr.

Banken anser resultatet for tilfredsstillende.

Betaling af renter til indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter udgør 0,7 mio. kr. og fragår i konsolideringen i overskudsdisponeringen.

Balance

Udlånet er steget med 18,9 mio. kr. siden d. 30. september 2022, og udgør nu 911 mio. kr. Indlånet er steget 179,2 mio. kr., og udgør nu 1.323 mio. kr.

Banken tilbyder kunderne at investere igennem puljeordninger. Værdien af disse ordninger er 273,6 mio. kr. pr. 30. september 2023 mod 216,6 sidste år.

Hvidbjerg Banks egenkapital er ved udgangen af 3. kvartal opgjort til 243,4 mio. kr. efter overførsel af periodens resultat.

Kapitalforhold

Kapitalforhold 30/9 2023 30/9 2022
Faktisk kapitalprocent 21,0% 17,9%
Solvensbehov 10,0% 9,9%
Kapitaloverdækning før buffere 11,0% 8,0%
Kapitalbevaringsbuffer 2,5% 2,5%
Kontracyklisk buffer 2,5% 1,0%
Kapitaloverdækning efter buffere 6,0% 4,5%
Indfaset NEP-krav 3,8% 2,8%
Udstedt NEP-kapital 3,2% -2,8%
Overdækning efter NEP 5,4% 4,5%

Bankens kapitalprocent er opgjort til 21,0 % og dermed steget 3,1 %-point siden d. 30. september 2022. Det individuelle solvensbehov er opgjort til 10,0 %. Overdækningen i forhold til kapitalprocenten kan derfor opgøres til 11,0 % inden modregning af kapitalbuffere og NEP-krav. Efter modregning af disse kan overdækningen opgøres til 5,4 %.

Den kontracykliske kapitalbuffer er hævet til 2,5 %-point med virkning fra d. 31. marts 2023 og har dermed nået sit maksimum. Det Systemiske Risikoråd har indstillet til Erhvervsministeren, at der pr. 30/6 2024 indføres en ny risikobuffer på ejendomseksponeringer, som for branchen vurderes til at udgøre 0,5 % i gennemsnit. Bankens beregninger viser et lidt mindre fradrag end gennemsnittet på de 0,5 %.

Banken har ikke fået verificeret overskuddet for 3. kvartal 2023. Såfremt denne verificering var foretaget, ville overdækningen være 0,9 % højere.

Likviditet

Bankens indlån overstiger kvartalets udlån med 411 mio. kr. Bankens udlån er dermed mere end finansieret af bankens indlån.

Hvidbjerg Bank skal overholde de to likviditetsnøgletal, LCR og NSFR, hvor lovgivningskravet for begges vedkommende er minimum 100 %. Banken havde pr. 30. september 2023 et LCR-nøgletal på 440 % og et NSFR-nøgletal på 207 %. Banken opfylder dermed lovgivningskravet for begge nøgletal.

Tilsynsdiamanten

Finanstilsynets Tilsynsdiamant fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som pengeinstitutterne som udgangspunkt bør ligge indenfor.

Hvidbjerg Banks situation i forhold til de nævnte grænseværdier pr. 30. september 2023, fremgår af nedenstående skema. Som det fremgår af oversigten, overholder banken alle fire grænseværdier i Tilsynsdiamanten.

Pejlemærke Grænseværdi Hvidbjerg Bank
Summen af store eksponeringer Max. 175 % 114,8 %
Udlånsvækst på årsbasis Max. 20 % 2,11 %
Ejendomseksponering Max. 25 % 8,4 %
Likviditetspejlemærke Min. 100 % 442,0 %

Fortsat kundetilgang

Banken har i årets første 9 måneder registeret en tilfredsstillende tilgang af nye kundeforhold, jævnt fordelt på bankens markedsområder.

Forventninger

Hvidbjerg Bank har 3 gange i år opjusteret forventningerne til årets resultat før skat senest til intervallet 35 - 40 mio. kr.. Banken har for de første 9 måneder realiseret et resultat før skat på 30,5 mio. kr.

Der er som altid ekstra usikkerhed med hensyn til kursreguleringer på værdipapirer og nedskrivninger.

Anvendt regnskabspraksis

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2022.

Revision

Bankens eksterne revision har verificeret overskuddet pr. 30. juni 2023, hvorfor resultatet pr. denne dato er indregnet i bankens kapitalgrundlag.

Hvidbjerg, den 9. november 2023

Jens Odgaard Bankdirektør

Resultatopgørelse

30/9 2023 30/9 2022 Helår 2022
i kr. 1.000 i kr. 1.000 i kr. 1.000
Renteindtægter 61.932 36.583 51.600
Negative renteindtægter 0 1.075 1.084
Renteudgifter 6.641 1.570 2.441
Negative renteudgifter 0 2.968 3.065
Netto renteindtægter 55.291 36.906 51.140
Udbytte af aktier m.v. 1.466 1.387 1.387
Gebyrer og provisionsindtægter 31.633 38.642 50.834
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 737 962 1.298
Netto rente- og gebyrindtægter 87.653 75.973 102.063
Kursreguleringer 5.175 3.475 5.449
Andre driftsindtægter 53 52 70
Udgifter til personale og administration 59.486 52.511 71.688
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 975 864 2.762
Andre driftsudgifter 15 15 15
Nedskrivninger på udlån m.v. 1.925 1.492 1.491
Resultat før skat 30.480 24.618 31.626
Skat 7.269 5.059 6.454
Resultat efter skat 23.211 19.559 25.172
Totalindkomstopgørelse
Periodens resultat 23.211 19.559 25.172
Anden totalindkomst i alt 0 0 0
Periodens totalindkomst i alt 23.211 19.559 25.172
Forslag til overskudsdisponering
Rente hybrid kernekapital 731 731 975
Henlagt til aktionærernes egenkapital 22.480 18.828 24.197
Overskudsdisponering i alt 23.211 19.559 25.172

Balance

30/9 2023 30/9 2022 Helår 2022
i kr. 1.000 i kr. 1.000 i kr. 1.000
Kassebeholdning og anfordringstilgodeh. hos centralbanker 494.705 363.208 437.263
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 3.567 1.972 4.131
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 911.262 892.394 859.250
Obligationer til dagsværdi 178.512 98.186 124.854
Aktier m.v. 43.018 58.700 40.865
Aktiver tilknyttet puljeordninger 273.587 216.562 228.329
Grunde og bygninger i alt 7.216 9.630 7.866
Heraf domicilejendomme 6.362 8.093 6.500
Heraf leasede domicilejendomme 854 1.537 1.366
Øvrige materielle aktiver 1.008 868 885
Udskudte skatteaktiver 2.493 2.162 2.696
Andre aktiver 23.046 34.093 33.529
Periodeafgrænsningsposter 2.241 2.072 1.971
Aktiver i alt 1.940.655 1.679.847 1.741.639
Gæld:
Indlån og anden gæld 1.322.696 1.143.512 1.199.470
Indlån i puljeordninger 273.587 216.562 228.329
Udstedte obligationer til dagsværdi 34.867 34.802 34.818
Aktuelle skatteforpligtelser 5.656 1.854 657
Andre passiver 36.709 44.570 33.916
Periodeafgrænsningsposter 78 50 58
Gæld i alt 1.673.593 1.441.350 1.497.248
Hensatte forpligtelser:
Hensat til tab på garantier 2.475 1.284 1.867
Andre hensatte forpligtelser 1.358 1.728 1.813
Hensatte forpligtelser i alt 3.833 3.012 3.680
Efterstillet kapitalindskud 19.788 19.894 19.750
Egenkapital:
Aktiekapital 33.603 33.603 33.603
Overført resultat 194.838 166.988 172.358
Aktionærernes egenkapital 228.441 200.591 205.961
Hybrid kernekapital
Egenkapital i alt
15.000
243.441
15.000
215.591
15.000
220.961
Passiver i alt 1.940.655 1.679.847 1.741.639

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.