AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Flugger Group

Interim / Quarterly Report Dec 12, 2023

3399_ir_2023-12-12_293a48b0-7a57-4ef6-90bc-9d6626a8d8aa.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Indhold

Nøgletal og finanskalender 2
Begivenheder, forventninger og CEO udtalelse 3
Hovedtal 4
Regnskabsberetning 5
Segmenter i Flügger 8
Kvartalsudvikling 11
Aktionærforhold 12
Fokus på Innovation 13
Ledelsespåtegning 14
Koncernregnskab 15

Udtalelser om forventninger til fremtiden

Angivne forventninger til koncernens fremtidige økonomiske udvikling er forbundet med usikkerhed og risici, som kan medføre, at den fremtidige udvikling afviger fra det forventede.

Finanskalender 2023/24

12.12.2023 Delårsrapport 1. halvår 2023/24
19.03.2024 Delårsrapport 1.-3.
kvartal 2023/24
27.06.2024 Årsrapport 2023/24
21.08.2024 Generalforsamling

Nøgletal 1. halvår 2023/24

Delårsrapport 2023/24: 1. maj 2023 – 31. oktober 2023

Resultat pr. aktie efter skat og minoritetsandele DKK

47

Resultat efter skat og minoritetsandele mio. DKK

* Beregnet på 12 måneder

Væsentlige begivenheder

  • Flügger har d. 10. november 2023 solgt sin ejerandel af Eskaro selskaberne i Estland, Letland, Finland, Rusland og Belarus.
  • Transaktionen finder sted efter statusdagen for 2. kvartal 2023/24, og som konsekvens er aktiviteterne i den frasolgte del behandlet som Ophørende Aktivitet. Der henvises til side 7 for en uddybende beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling. Hvis ikke andet er nævnt, vil tal i kvartalsrapporten være med udgangspunkt i den fortsættende aktivitet.
  • For den fortsættende aktivitet blev omsætningen i 1. halvår 2023/24 på 1.200 mio. DKK mod 1.180 mio. DKK året før, svarende til en stigning på 2%. I lokale valutaer steg omsætningen med 6%, men udviklingen i bl.a. svenske og norske kroner påvirkede omsætningen negativt med 4%.
  • På trods af vigende markedsaktivitet i Norden, er det lykkedes at øge den solgte volumen. Dette kommer både fra øget salg til professionelle og til private forbrugere.
  • I segment 1 steg omsætningen med 3% i lokal valuta, men faldt med 1% målt i DKK. For Sverige var organisk vækst negativ og valutaen forstærkede trenden. I Norge var der stærk vækst i lokal valuta, men målt i DKK blev væksten ligeledes negativ. Danmark havde en svag positiv vækst, mens Polen opnåede 2-cifrede vækstrater drevet af både organisk vækst og valuta.
  • I Segment 2 blev væksten i 1. halvår 9%, alene drevet af øget organisk vækst. Væksten kom fra tilgang af nye kunder samt vækst i eksisterende.
  • Segment 3 består nu alene af Eskaro Ukraine. Selskabet havde en omsætning på 65 mio. DKK i første halvår af 2023/24 mod 48 mio. DKK i samme periode året før, svarende til en stigning på 36%. Omsætningen nåede næsten tilbage til niveauet vi så før krigen.
  • De seneste par år har været præget af voldsomt stigende priser på råvarer, energi og transport. Siden november 2022 har vi set en svagt faldende trend, som vi forventer vil fortsætte i resten af regnskabsåret. De faldende omkostninger kombineret med gennemførte prisstigninger har påvirket bruttomarginen positivt i retning af en langsom normalisering
  • Bruttomarginen blev i 1. halvår 2023/24 52,3% mod 50,9% i samme periode året før, positivt påvirket af langsomt faldende råvarepriser og stigende salgspriser, men samtidigt negativt påvirket af udviklingen i valutakurser i Sverige og Norge.
  • EBIT for 1. halvår 2023/24 for den fortsættende aktivitet blev 106 mio. DKK mod 80 mio. DKK året før. EBIT blev positivt påvirket af salgsudviklingen og de forbedrede marginer fra stigninger i salgspriserne og fald i råvarepriserne.

Opdaterede forventninger til 2023/24

I forbindelse med frasalget af Eskaro Group AB d. 10. november 2023 opdaterede Flügger sine forventninger til regnskabsåret. Oprindeligt var der forventet en omsætning i niveauet 2.500 – 2.700 mio. DKK og driftsresultat (EBIT) på 60-120 mio. DKK. Omsætning og indtjening fra den frasolgte del indgår ikke længere i de opdaterede forventninger anført nedenfor:

Forventninger til omsætning: 2.100-2.200 mio. DKK.

I regnskabsåret forventes aktiviteten på markederne i Norden fortsat at være præget af aftagende aktivitet, mens Polen forventes svagt positiv.

Prisstigninger, stigende eksportsalg i segment 1 samt nye kunder i segment 2 forventes at kompensere for faldet i volumen. I segment 3 (Ukraine) forventes forbedret omsætning og indtjening, men der er fortsat stor usikkerhed for dette segment.

Forventninger til driftsresultat EBIT: 55-75 mio. DKK.

EBIT forventes forbedret i forhold til regnskabsåret 2022/23. Bruttomarginen forventes langsomt at vende tilbage til det historiske niveau, når omkostninger til råvarer og energi reduceres kombineret med gennemførte stigninger i salgspriserne.

Sune Schnack, CEO Kære aktionær

På vores kernemarkeder har vi på trods af stigende økonomisk afmatning samt svage svenske og norske valutaer formået at øge omsætningen. Særligt i Polen har vi oplevet

organisk vækst i kvartalet, ligesom priserne på råvarer, transport og energi har været svagt faldende.

Frasalget af Eskaro Group AB og forøgelsen af vores ejerandel i Eskaro Ukraine betyder, at vi nu i endnu højere grad kan fokusere på vores kerneforretning og kunder. Jeg ser frem til at styrke det gode samarbejde mellem Flügger Group og Eskaro Ukraine. Som ledende lokal aktør med topmoderne produktionsfaciliteter ser vi et stort potentiale, når der bliver fred.

Ligeledes har Flügger på produktsiden været i stand til at skabe nye løsninger, der skal skabe ægte værdi for vores kunder. Vi har blandt andet lanceret et komplet vådrumssystem, der ikke kun nedsætter malerens arbejdstid med en tredjedel, men også kun indeholder svanemærkede produkter, som det eneste godkendte system på vores svenske marked. Efter kvartalets afslutning har vi desuden lanceret verdens første maling med det nordiske Astma-Allergi-mærke. Vi har formået at fjerne biocider, bevare en lav PH-værdi og opretholde den velkendte Flügger-kvalitet med en maling i 100% akryl. Det arbejde er jeg stolt af.

Vi begynder også at se konturerne af vores nye strategi, som vi kommer til at løfte sløret for frem mod finansårets slutning. Allerede nu står det dog helt klart, at vores store fokus på kunder, bæredygtighed og kvalitet kommer til at blive centrale elementer i den kommende strategiperiode fra 2024-2027.

Hovedtal

Helår 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår
mio.
DKK
2022/23 2022/23 2023/24 2022/23 2023/24
Resultatopgørelse1
Nettomsætning 2.130 574 579 1.180 1.200
Bruttoresultat 1.028 286 296 601 628
EBITDA 146 66 77 156 188
EBIT -8 27 35 80 106
Finansielle poster, netto -9 -8 -6 -1 -12
Resultat før skat -17 19 29 79 94
Periodens resultat fortsættende aktiviteter -9 17 23 68 75
Periodens resultat 14 35 21 112 82
Periodens resultat efter skat og minoritetsandele
fortsættende aktiviteter -20 15 20 60 68
Periodens resultat ophørende aktiviteter 23 18 -2 44 7
Balance
Balancesum ultimo 2.132 2.203 2.063 2.203 2.063
Egenkapital ultimo 774 978 838 978 838
Netto rentebærende: gæld (-)/likvider (+) -810 -746 -639 -746 -639
Netto rentebærende: gæld ekskl. leasing (-)/likvider (+) -471 -378 -300 -378 -300
Arbejdskapital1 419 447 374 447 374
Pengestrømme1
Pengestrømme før finans og skat 119 8 76 103 226
Pengestrømme fra driftsaktivitet 86 6 72 100 217
Pengestrømme til investeringsaktivitet -84 -19 -13 -50 -28
Pengestrømme til finansieringsaktivitet -13 15 -62 -44 -183
Investeringer i materielle aktiver 72 13 13 39 27
Nøgletal2
Bruttomargin% 48,2 49,9 51,0 50,9 52,3
EBITDA-margin% 6,8 11,4 13,3 13,2 15,7
EBIT-margin% -0,4 4,6 6,1 6,7 8,8
Egenkapitalforrentning% -1,0 3,7 2,6 11,7 10,1
Egenkapitalandel% 36,3 44,4 40,6 44,4 40,6
ROCE % -0,4 -0,3 1,1 -0,3 1,1
Fuldtidsansatte, gennemsnit 1.673 1.866 1.769 2.188 1.979

1 Resultatopgørelse, pengestrømme og arbejdskapital er tilrettet så disse kun afspejler den fortsættende aktivitet, sammenligningstal er tilrettet. 2 Kvartalstal er ikke omregnet til helårstal, og resultat samt indre værdi er fordelt på udestående aktier. Aktierelaterede nøgletal se s. 11

Definitioner

Bruttomargin,% Bruttoresultat i procent af nettoomsætningen

EBITDA-margin,%

Primært driftsresultat før af- og nedskrivninger i procent af nettoomsætningen

Nettorentebærende gæld Rentebærende gæld fratrukket værdipapirer og likvide beholdninger.

EBIT-margin,% Primært driftsresultat i procent af nettoomsætningen

Egenkapitalforrentning,% Ordinært resultat efter skat i procent af gennemsnitlig egenkapital

Egenkapitalandel,% Egenkapital ultimo i procent af passiver ultimo

ROCE,%

EBIT i procent af nettoarbejdskapital tillagt immaterielle og materielle aktiver

Regnskabsberetning

Salgsudviklingen 1. halvår 2023/24

Koncernens omsætning i 1. halvår for den fortsættende aktivitet steg med 2% til 1.200 mio. DKK. Stigningen var drevet af en organisk vækst på 6% og negativ påvirkning fra valuta på 4%.

I segment 1 faldt omsætningen med 1% i 1. halvår. Norge havde vækst i lokal valuta, men målt i DKK faldt omsætningen med 4%. For Sverige var væksten negativ med 10%, drevet af et mindre fald i omsætningen målt i lokal valuta kombineret med faldende valuta. Danmark havde svag positiv vækst, mens Polen havde 12% vækst drevet af øget volumen og valuta.

Segment 2 steg med 9% i lokal valuta og 9% målt i DKK. Valuta trak nedad i Sverige, men blev kompenseret fra udviklingen i Polen. Nye kunder samt bedre salg i Polen drev den positive udvikling.

I segment 3, der nu kun består af Ukraine, var væksten i lokal valuta 59%, mens væksten målt i DKK blev 36%. På trods af krigen ser det ud til at markedet hurtigt vender tilbage til tidligere tiders niveau.

Omkostnings- og resultatudviklingen

Bruttoresultatet for koncernen steg i 1. hakvår med 27 mio. DKK sammenlignet med året før, positivt påvirket af gennemførte stigninger i salgspriserne kombineret med svagt faldende råvarepriser og energi. Valutaudviklingen i Sverige, Norge og Østeuropa påvirkede bruttoresultatet negativt. Bruttomarginen steg med 1,4%-point, men ligger fortsat 4-5% point under det historiske niveau.

Salgs- og distributionsomkostninger faldt i 1. halvår med 11 mio. DKK, primært påvirket af lavere priser på energi og omregningseffekten af lavere valutakurser i Norge, Sverige og Østeuropa.

Administrationsomkostningerne steg i 1. halvår med 6 mio. DKK, drevet af nyt aktieprogram til medarbejdere og øgede omkostninger til drift af IT systemer.

EBIT

EBIT for den fortsættende aktivitet blev i første halvår 106 mio. DKK mod 80 mio. DKK året før svarende til 33% stigning. EBIT er primært påvirket af en positiv udvikling i råvarepriser og energi, mens valutaudviklingen samlet set reducerer indtjeningen en anelse. Koncernen er delvist naturligt afdækket på valutaudvikling, da der er såvel indtægter og omkostninger i lokal valuta i de fleste lande.

Finansielle poster & skat

Finansielle poster blev -12 mio. DKK mod -1mio. DKK året før. De betydelige kursudsving i Norge, Sverige og Ukraine har påvirket finansielle poster negativt i perioden, hvilket er modsat af året før.

Skat af periodens resultat blev 19 mio. DKK svarende til en skatteprocent på 20% sammenlignet med 14% i samme periode året før. Den højere skatteprocent skyldes, at 1. halvår sidste år var påvirket af udnyttelsen af ikke aktiverede underskud.

Resultatudvikling
mio.
DKK
Helår
2022/23
2. kvartal
2022/23
2. kvartal
2023/24
Vækst 1. halvår
2022/23
1. halvår
2023/24
Vækst
Salg Segment 1 1.700 458 449 -2% 944 931 -1%
Salg Segment 2 347 90 97 9% 188 204 9%
Salg Segment 3 83 26 33 26% 48 65 36%
Nettoomsætning 2.130 574 579 1% 1.180 1.200 2%
Produktionsomkostninger -1.102 -288 -283 -1% -579 -572 -1%
Bruttoresultat 1.028 286 296 3% 601 628 4%
Salgs- og distributionsomkostninger -860 -217 -212 -2% -441 -430 -2%
Administrationsomkostninger -184 -43 -50 14% -87 -93 6%
Andre driftsindtægter /- omkostninger 4 1 1 - 2 1 -39%
EBIT før nedskrivning af Eskaro -12 27 35 33% 75 106 41%
Nedskrivning Eskaro 4 - - - 5 - -
EBIT -8 27 35 33% 80 106 33%
Finansielle poster, netto -9 -8 -6 16% -1 -12 1721%
Resultat før skat -17 19 29 54% 79 94 19%
Periodens resultat fortsættende aktiviteter -9 17 23 38% 68 75 10%
Periodens resultat 14 35 21 -40% 112 82 -27%
Periodens resultat efter skat og minoritetsandele
fortsættende aktiviteter
-20 15 20 35% 60 68 13%
Bruttomargin% 48,2 49,9 51,0 50,9 52,3
EBIT-margin% -0,4 4,6 6,1 6,7 8,8

Regnskabsberetning

Resultat efter skat og minoritetsinteresser

EBIT fratrukket finansielle poster, skat og minoriteter blev 68 mio. DKK i 1. halvår 2023/24 mod 60 mio. DKK året før. Minoritetsinteressernes andel af EBIT udgjorde 7 mio. DKK og kan henføres til minoriteternes andel af henholdsvis Unicell International og Eskaro.

Balance

Koncernens langfristede aktiver udgjorde 1.111 mio. DKK, mod 1.194 ved udgangen af regnskabsåret 2022/23. Aktiver og forpligtelser i Eskaro group AB er ved udgangen af 2. kvartal 2023/24 klassificeret som "Aktiver bestemt for salg". Den ændrede klassifikation udgør den væsentligste forklaring på udviklingen i langfristede aktiver.

Arbejdskapitalen blev 374 mio. DKK, hvilket er et fald på 73 mio. DKK sammenlignet med 1. halvår året før. Arbejdskapitalen blev reduceret i segment 1 og segment 2, hvor stabilisering af forsyningskæderne har gjort det muligt at returnere til historiske lave lagerniveauer. Omvendt har udfordringerne i forsyningskæderne som følge af krigen i Ukraine medført betydelige stigninger i arbejdskapitalen i segment 3, da ekstra lager og forudbetalinger af leverandører er nødvendig for at sikre stabil drift.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driften var i 1. halvår 2023/24 på 217 mio. DKK mod 100 mio. DKK året før, en stigning på 117 mio. DKK primært drevet af det højere driftsresultat, samt en reduktion i arbejdskapitalen. Der blev i 1. halvår investeret 29 mio. DKK i materielle og immaterielle anlægsaktiver. I samme periode sidste år var tilsvarende investeringer på 50 mio. DKK.

Netto rentebærende gæld (ekskl. leasing) var 300 mio. DKK mod 471 mio. DKK ved udgangen af regnskabsåret 2022/23.

Risici og usikkerhedsfaktorer

Koncernens risikoforhold følges løbende af ledelsen som omtalt i seneste årsrapporter. Frasalget af hovedparten af Eskaro Group AB, har reduceret risici relateret til den geopolitiske usikkerhed i Rusland og Belarus. Herudover er der ikke sket væsentlig forskydning i den anførte vurdering af risiko og usikkerhedsforhold.

Regnskabsberetning

Efterfølgende begivenheder

Som anført i selskabsmeddelelse 2023/10 har Flügger d. 10. november 2023 gennemført frasalget af sin 70%-ejerandel i svenske Eskaro Group AB. Salget sker til Flüggers nuværende minoritetspartner og Eskaro Group ABs stifter, Lassier Engineering Ltd. Flügger beholder aktiviteterne i Ukraine, hvor Flügger øger sin ejerandel til 80%, mens Eskaro Estland (ultimativt ejet af Lassier Engineering Ltd) vil eje de resterende 20%.

Salgssummen for de frasolgte virksomheder er 1 EUR og købsprisen for at øge ejerandelen fra 70% til 80% i Eskaro Ukraine udgør 6 mio. DKK. De underliggende aftaler indebærer at forpligtelsen til at købe yderligere 10% af ejerandelen i Eskaro Group AB for 31 mio. DKK bortfalder. Den langfristede forpligtelse til købsoptionen på 51 mio. DKK bortfalder efter frasalget og vil blive tilbageført via egenkapitalen. Som en del af transaktionen er der indgået aftale om en option på køb af de resterende 20% i Ukraine, som vil blive ført som en ny gældsforpligtelse.

Aktiverne i den ophørende aktivitet er i regnskabet opgjort til salgsværdi fratrukket salgsomkostninger, hvilket har reduceret aktivernes bogførte værdier med 10 mio. DKK, som modregnes i periodens resultat på 17 mio. DKK. Det samlede overskud før valutaeffekt på den ophørende aktivitet vil således være 7 mio. DKK i regnskabsåret. Herudover skal valutareguleringer på 17 mio. DKK, ført direkte på egenkapitalen i tidligere perioder, recirkuleres som tab i resultatopgørelsen i forbindelse med frasalget.

Der er ikke betalt noget vederlag i forbindelse med transaktionerne, da købsprisen på 6 mio. DKK for de yderligere 10% ejerskab af Eskaro Ukraine modregnes i eksisterende mellemværender. Det er aftalt, at de koncerninterne lån på cirka 60 mio. DKK mellem Flügger og Eskaro Group AB vil blive indfriet løbende over de kommende 18 måneder.

- Ukraine, mio. DKK Seneste 12 måneder 1. halvår 2022 1. halvår 2023
Omsætning 100 48 65
EBIT 10 13 9
Langfristede aktiver og arbejdskapital 51 72
Fuldtidsansatte, gennemsnit 164 100 144
Ophørende aktivitet
- Finland, Estland, Letland, Rusland og Belarus, mio. DKK
Omsætning 379 253 212
EBIT 43 38 19
Langfristede aktiver og arbejdskapital 176 158
Fuldtidsansatte, gennemsnit 717 547 638

Fortsættende aktivitet

Segmenter i Flügger

Segment 1

Segmentet omfatter koncernens historiske kerneforretning, som primært afsætter Flügger-produkter. Afsætningen sker gennem egne butikker eller forhandlere, som har et tæt samarbejde med koncernen.

Omsætningen for 1. halvår målt i DKK faldt med 1%, mens om sætningen målt i lokal valuta steg med 3% sammenlignet med året før.

I Danmark, inklusive Island, havde koncernen 1% stigning i omsætningen, ligeligt fordelt på konsumenter og professionelle malere.

I Sverige faldt omsætningen med 2% i lokal valuta, og valutaen udviklede sig negativt med 8%, så samlet rapporteret vækst blev -10%. Reduktionen ramte alle kundesegmenter.

I Norge var der positiv udvikling for alle kundegrupper, men væksten blev mere end elimineret af udviklingen i valuta. Samlet vækst endte på -4% for 1. halvår.

I Polen udviklede omsætningen sig positivt med 6% målt i lokal valuta drevet af såvel malere som konsumenter. Valuta påvirkede med 6%, hvorefter samlet rapporteret vækst blev 12%.

Flüggers eksportmarkeder udviklede sig positivt, fordelt på såvel eksisterende som nye kunder.

Udviklingen i valutakurser har påvirket omsætningen betydeligt i Norge og Sverige, mens EBIT kun påvirkes i mindre omfang, som følge af naturlig afdækning fra omkostninger til salgs og produktion i lokale valuta.

EBIT steg fra 70 mio. DKK i 1. halvår året før til 88 mio. DKK i 1. halvår 2023/24. Udvikling de seneste par år er påvirket af gennemførte stigninger i salgspriserne kombineret med først stigende råvarepriser og dernæst svagt faldende råvarepriser.

Distributionskanaler

Egne butikker og franchisebutikker.

Segmenter i Flügger

Segment 2

Segmentet fokuserer på forhandlere og byggemarkeder, som afsætter varemærkerne Yunik, Primacol, Lux Decor eller private label. Afsætningen er kendetegnet ved større kunder med lavere bruttomarginer samt markant lavere distributionsomkostninger, da der ikke er omkostninger til butiksdrift.

Omsætningen i 1. halvår af 2023/24 steg med 9% i lokal valuta og 9% i DKK. Omsætningen er positivt påvirket af tilgang af nye kunder samt et stigende salg i Polen. Valutaeffekten er neutral, men dog underliggende påvirket negativt af Sverige og postivt Polen.

EBIT steg til 8 mio. DKK i 1. kvartal mod -3 mio. DKK i samme periode året før. Udviklingen i EBIT over de sidste par år kan tilskrives omkostningerne til råvarer og transport. Prisstigninger i dette segment tager typisk længere tid at gennemføre grundet bindinger i kontrakterne. Der er forhandlet en række prisstigninger som vil påvirke kommende perioder positivt. Kombineret med forventninger om faldende priser på råvare og transport estimeres margin-spændet at være indhentet mod slutningen af regnskabsåret.

Byggemarkeder og forhandlere.

Segmenter i Flügger

Segment 3

Dette segment indeholder nu alene aktiviteten i Eskaro Ukraine, da øvrige aktiviteter i Eskaro i denne rapport er behandlet som ophørende aktivitet, og dermed ikke indgår i resultaterne for den fortsættende forretning.

Produkterne i segment 3 består primært af Eskaros egne varemærker samt private label. Alle produkter produceres og sælges i Ukraine. Salget sker til byggemarkeder samt egne butikker.

Omsætningen i segment 3 udgjorde 65 mio. DKK i 1. halvår mod 48 mio. DKK året før. Omsætningen steg med 59% i lokal valuta, og 36% i DKK. Udviklingen er naturligvis påvirket af udviklingen i krigen mod Rusland. Efter en betydelig nedgang i salget året før, har salget langsomt returneret til niveauerne før krigen.

EBIT blev 9 mio. DKK i 1. halvår mod 13 mio. DKK i samme periode året før. Året før var indtjeningen positivt påvirket af tilbageførsel af værdireguleringer af debitorer. Ved starten af krigen, var der betydelig usikkerhed om debitorernes betalingsevne. Det viste sig dog i løbet af regnskabsåret, at betalingsevnen fortsat var stort set intakt.

8

13

2022/23 2021/22

Byggemarkeder, forhandlere og egne butikker.

2023/24 9

Kvartalsudvikling

En sæsonpræget forretning

Flügger har forskudt regnskabsår, hvor 1. kvartal - maj, juni og juli - er perioden med den største omsætning. Det er tillige perioden med størst salg til konsumenter af udendørsprodukter, hvilket gør kvartalet til det mest lønsomme. Lidt afhængigt af vejret fortsætter det høje aktivitetsniveau i 2. kvartal, dvs. månederne august, september og oktober. Til gengæld falder efterspørgslen kraftigt i 3. kvartal, månederne november, december og januar, for så at vende kraftigt tilbage i 4. kvartal, de tre forårsmåneder indeholdende påsken, som især i Skandinavien benyttes til såvel indendørs som udendørs malearbejde.

Den kvartalsvise udvikling påvirker koncernen. 1. maj er det tidspunkt, hvor lagrene er mest fyldte, og likviditeten er i bund. Hen på efteråret er koncernens likviditet normalt i top, mens varelagrene typisk er på deres laveste niveau. I 3. kvartal hvor omsætningen er i bund – julemåneden – er indtjeningen normalt negativ.

På valutasiden blev kvartalet negativt påvirket i Sverige, Norge og Ukraine. Polen udviklede sig positivt.

2022/23 2023/24
Koncern,
mio.
DKK
1. kvt. 2. kvt. 3 kvt. 4. kvt. I alt 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt
Nettoomsætning 606 574 433 517 2.130 621 579
Bruttoresultat 315 286 182 245 1.028 332 296
EBITDA 90 66 -30 20 146 111 77
EBIT 53 27 -71 -17 -8 71 35
Resultat før skat 60 19 -74 -22 -17 65 29
Resultat efter skat 51 17 -56 -21 -9 52 32
Egenkapital 986 978 878 774 774 840 838
Ultimokurs 100 SEK 72 68 66 66 64 63
Ultimokurs 100 NOK 75 72 68 63 67 63
Ultimokurs 100 ISK 5 5 5 5 5 5
Ultimokurs 100 PLN 157 158 158 163 169 168
Ultimokurs 100 CNY 108 103 102 98 95 96
Ultimokurs 100 EUR 744 744 744 745 745 746
Ultimokurs 100 UAH 20 20 19 18 19 19

Aktionærforhold Flügger aktiekurs sammenlignet med

Aktiekapitalen og ejerstruktur

Aktiekapitalen er opdelt i A-aktier med 10 stemmer pr. aktie og B-aktier med 1 stemme pr. aktie. Det er alene selskabets B-aktier, som er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen A/S under fondskoden DK0010218189 med kortnavn FLUG B. Marketmaker på aktien er Danske Bank.

Køb af egne aktier

Selskabet anvender lejlighedsvist overskudslikviditet til køb af egne aktier, som anvendes til iværksat bonusprogram til medarbejdere, sekundært som betaling i forbindelse med eventuelle opkøb.

Udbyttepolitik

Det er selskabets politik – under skyldigt hensyn til selskabets kapitalstruktur – at udbetale et relativt højt udbytte set i forhold til børskursen og den aktuelle markedsrente. Et udbytte kan påvirkes af eventuelle større hændelser som virksomhedsopkøb eller andre større investeringer som led i selskabets strategi. Udbytte for regnskabsåret 2022/23, 5 DKK pr. 20 DKK aktie.

Kommunikation med investorerne

Selskabet offentliggør løbende kvartalsrapporter og årsregnskab til markedet med regnskabstal og eventuelt revideret skøn på fremtiden. De kan ses på selskabets hjemmeside www.flugger.com under punktet investor. Eventuelle spørgsmål kan løbende stilles på mail [email protected].

Aktiedata ultimo* Helår
2022/23
2. kvartal
2022/23
2. kvartal
2023/24
1. halvår
2022/23
1. halvår
2023/24
Børskurs, DKK 364 449 299 449 299
Antal udestående aktier, 1.000 stk. 2.996 2.993 2.996 2.993 2.996
Børsværdi,
mio.
DKK
1.092 1.345 896 1.345 896
Indre værdi,
mio.
DKK
742 943 838 943 838
(EPS) Ordinært resultat efter skat og minoriteter pr. aktie DKK -7 5 7 20 23
(K/I) Kurs/indre værdi, DKK 1,5 1,4 1,1 1,4 1,1
(P/E) Pris pr. overskudskrone, seneste 12 mdr. DKK neg. neg. 33 neg. 33

Definitioner

Udestående aktier Antal aktier i alt minus selskabets egenbeholdning anvendes ved beregning af aktiedata

Selskabets børsværdi Antal udestående aktier (inkl. A -aktier) x aktiekursen Ordinært resultat efter skat og minoritetsandele pr. aktie, DKK Årets resultat efter skat og minioritetsandele fordelt på udestående aktier

Indre værdi pr. aktie, DKK Årets indre værdi fordelt på antal udestående aktier

udvalgte konkurrenter

Kilde: morningstar.com/stocks/xcse/flug%20b/quote

Sammensætning af aktiekapital 31. oktober 2023

Antal Aktier % Stemmer %
A-aktier 590.625 19,7 5.906.250 71,0
B-aktier 2.405.855 80,2 2.405.855 28,9
B-aktier i selskabet1 3.520 0,1 3.520 0,1
I alt 3.000.000 100,0 8.315.625 100,0

Ejerstruktur 31. oktober 2023

Storaktionærer (>5%) Aktier % Stemmer %
Susan Schnack 150.069 5,0 150.069 1,8
M+ II A/S² 845.745 28,2 845.745 10,2
Ulf & Sune Schnack3 1.358.919 45,3 6.674.544 80,2
I alt 2.354.733 78,5 7.670.358 92,2

¹ Stemmeret kan ikke udøves for selskabets beholdning af egne aktier.

² M+ II A/S ejer 845.745 stk. B-aktier i Flügger group A/S. Bettina Antitsch Mortensen har bestemmende indflydelse i M+ II A/S

3 Ulf og Sune Schnack (far og søn) ejer tilsammen 1.358.919 stk. Flügger-aktier, hvoraf 590.625 stk. A-aktier samt 720.610 stk. B-aktier er placeret i SUS 2013 ApS (Flügger Holding).

* Nøgletal er beregnet efter finansforeningens anbefalinger.

Flügger lancerer verdens første maling med det fælles nordiske astma- og allergimærke Fokus på

Med den helt nye maling Dekso AÏR tager Flügger et stort skridt mod sundere arbejdsmiljøer i malerbranchen – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Dekso AÏR udvider paletten af miljømærker på produkter fra Flügger: Udover det fælles nordiske astma- og allergimærke er den også mærket med Svanemærket, M1 og EU-blomsten. Det betyder, at malingen er af høj kvalitet, tager hensyn til miljøet, har lav afgasning og ikke indeholder allergifremkaldende stoffer.

"Dekso AÏR markerer et skift mod mere allergivenlige malingsløsninger. Vores ambition er, at dette spearhead-produkt kan blive morgendagens standard for fremtidige kvalitetsprodukter i industrien. Den er skræddersyet til professionelle malere og alle ansvarsfulde malermestre, som gerne vil tilbyde deres ansatte at arbejde med produkter, der har en dokumenteret lavere afgasning og lav allergi- og miljøpåvirkning uden at gå på kompromis med kvaliteten," siger Sune Schnack, administrerende direktør i Flügger Group.

Malermester: Stort skridt fremad mod et sundere arbejdsmiljø

Flüggers astma- og allergimærkede Dekso AÏR-maling er et teknologisk spring fremad fra mal kode 00-3 til 00-1. Det skyldes, at Flügger som de første har formået både at fjerne biociderne – og holde en neutral PH-værdi, så malingen ikke ætser. En af de malere, som forventer at bruge produktet i fremtiden, er Morten Larsen fra malerfirmaet Hans Larsen:

"Mine medarbejderes sundhed og arbejdsmiljøet på byggepladsen er meget vigtigt for mig. Når vi nu kan slippe for allergifremkaldende ingredienser uden at gå på kompromis med kvaliteten, er det et stort skridt, som også gør det nemmere for mig at tiltrække og fastholde medarbejdere. Samtidig fremtidssikrer det vores forretning, fordi vi kan leve op til de mange krav og regler, som der hele tiden bliver flere af, for eksempel i udbudsmaterialerne," siger Morten Larsen.

Bæredygtighed

Ny svanemærket vådrumsserie sænker arbejdstiden med 33 %

Som de første lancerer Flügger et komplet Svanemærket vådrumssystem. Systemet gør det nemt for den professionelle og private maler at vælge miljømærket maling, primer, klæber og spartel.

Tid er penge, særligt for den professionelle maler, hvor tørretider, nem påføring og mange andre parametre spiller ind på et projekts lønsomhed.

Samtidig øges kravene fra byggeprojekter på tværs af Norden, både når det kommer til mærkninger og dokumentation af for eksempel CO2-aftryk.

Ifølge Flügger imødekommer vådrumsserien den udvikling:

"Vi ved, hvad der er vigtigt for malermestrene og den enkelte maler. Derfor er vi også meget glade for at kunne lancere en samlet, svanemærket vådrumsserie. Vi gør det nemt for malere på tværs af Norden at vælge ekstremt effektive og miljømærkede produkter, hvor hele dokumentationen er på plads," siger Anders Klamer, chef for Commercial Nordic i Flügger Group.

Teoretisk går vådrumsbehandlingen fra 65 til 12 timer. I praksis vil behandlingstiden reduceres fra 6 til 4 dage.

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. maj 2023 til 31. oktober 2023 for Flügger group A/S.

Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisorer, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens udvikling, aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. oktober 2023 samt af resultatet og koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsperioden 1. maj 2023 til 31. oktober 2023.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og den finansielle stilling for koncernen samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Rødovre d. 12. december 2023

Bestyrelse: Direktion:

Peter Korsholm

Jimmi King Mortensen Næstformand

Sune Dedenroth Schnack

Poul Erik Stockfleth Jensen CFO

Formand

Kim Balle Bettina Antitsch Mortensen

Ulf Schnack

CDO

CEO

Dorthe Susanne Laursen Mikkel Kjærsgaard Boelskifte

Koncernregnskab

Hovedopgørelser

Resultatopgørelse
16
Totalindkomstopgørelse 17
Balance
18
Egenkapitalopgørelse
19
Pengestrømsopgørelse20
1 Anvendt regnskabspraksis
21
2 Gældsforpligtelse vedrørende put-optioner
21
3 Forpligtelser
21
4 Eventualforpligtelser
21
5 Efterfølgende begivenheder
21
6 Segmentoplysninger22
7 Ophørende aktiviteter
24

Resultatopgørelse

Helår
2022/23
2. kvartal
2022/23
2. kvartal
2023/24
1. halvår
2022/23
1. halvår
2023/24
Nettoomsætning 2.130 574 579 1.180 1.200
Produktionsomkostninger -1.102 -288 -283 -579 -572
Bruttoresultat 1.028 286 296 601 628
Salgs- og distributionsomkostninger -860 -217 -212 -441 -430
Administrationsomkostninger -184 -43 -50 -87 -93
Andre driftsindtægter 6 1 2 2 2
Andre driftsomkostninger -2 - -1 - -1
Primært driftsresultat før
nedskrivnng af Eskaro
-12 27 35 75 106
Nedskrivning Eskaro 4 - - 5 -
Primært driftsresultat -8 27 35 80 106
Finansielle indtægter 40 9 5 27 14
Finansielle omkostninger -49 -17 -11 -28 -26
Resultat før skat -17 19 29 79 94
Skat 8 -2 -6 -11 -19
Periodens resultat fortsættende
aktiviteter
-9 17 23 68 75
Periodens resultat ophørende
aktiviteter
23 18 -2 44 7
Periodens resultat 14 35 21 112 82
Helår
2022/23
2. kvartal
2022/23
2. kvartal
2023/24
1. halvår
2022/23
1. halvår
2023/24
Resultatfordeling fortsættende aktiviteter
Aktionær i Flügger
group
A/S andel
-20 15 20 60 68
Minoritetsinteresser 11 2 3 8 7
Periodens resultat -9 17 23 68 75
Resultat pr. aktie efter skat og minoritetsinteresser fortsættende aktiviteter
Resultat pr. aktie a 20 DKK -6,7 5,0 6,8 20,0
Udvandet resultat pr. aktie a 20 DKK -6,7 5,0 6,8 20,0
Resultatfordeling inkl. ophørende aktiviteter
Aktionær i Flügger group A/S andel -4 28 16 90
Minoritetsinteresser
Årets resultat
18
14
7
35
5
21
22
112
Resultat pr. aktie inkl. ophørende aktiviteter
Resultat pr. aktie a 20 DKK
Udvandet resultat pr. aktie a 20 DKK
-1,3
-1,3
9,5
9,5
5,3
5,3
30,4
30,4
22,7
22,7
68
14
82
22,8
22,8

Totalindkomstopgørelse

Helår
2022/23
2. kvartal
2022/23
2. kvartal
2023/24
1. halvår
2022/23
1. halvår
2023/24
Periodens resultat 14 35 21 112 82
Poster der recirkuleres til
resultatopgørelse:
Kursregulering, døtre m.v. -74 -15 -10 -47 -5
Anden totalindkomst i alt -74 -15 -10 -47 -5
Skat af anden totalindkomst - - - - -
Totalindkomst i alt -60 20 11 65 77
Totalindkomstfordeling fortsættende aktiviteter
Aktionær i Flügger
group
A/S andel
-94 0 10 13 63
Minoritetsinteresser 11 2 3 8 7
Totalindkomst i alt -83 2 13 21 70
Totalindkomstfordeling inkl. ophørende aktiviteter
Aktionær i Flügger
group
A/S andel
-78 13 6 43 63
Minoritetsinteresser 18 7 5 22 14
Totalindkomst i alt -60 20 11 65 77

Balance

30.04.2023 31.10.2022 31.10.2023
Aktiver
Goodwill 145 146 146
Software 41 39 35
Andre immaterielle aktiver 31 33 29
Forudbetalinger immaterielle aktiver 24 32 19
Immaterielle aktiver 241 250 229
Grunde og bygninger 297 305 275
Tekniske anlæg og maskiner 94 95 137
Andet driftsmateriel 85 78 78
Leasingaktiver 328 358 326
Anlæg under udførelse 109 124 28
Materielle aktiver 913 960 844
Udskudt skatteaktiv 40 13 38
Langfristede aktiver 1.194 1.223 1.111
Varebeholdninger 468 528 354
Tilgodehavender 452 404 363
Likvide beholdninger 18 48 24
Aktiver bestemt for salg - - 211
Kortfristede aktiver 938 980 952
Sum af aktiver 2.132 2.203 2.063
Note 30.04.2023 31.10.2022 31.10.2023
Passiver
Selskabskapital 60 60 60
Reserve for valutakursregulering -155 -134 -161
Overført resultat 774 966 845
Foreslået udbytte 15 - -
Egenkapital, ekskl. minoriteter 694 892 744
Minoritetsandel 80 86 94
Egenkapital 774 978 838
Udskudt skat 29 23 26
Leasingforpligtelse 251 277 258
Kreditforeningslån 113 113 113
Banklån 6 6 -
Anden gæld 4 6 2
2 Gældsforpligtelse vedrørende put-option 51 - 51
Langfristede forpligtelser 454 425 450
Leasingforpligtelse 88 90 80
Bankgæld 334 241 170
Gæld til nærtstående parter 14 35 15
Leverandører 253 230 178
Selskabsskat 21 31 28
Anden gæld 163 173 163
2 Gældsforpligtelse vedrørende put-option 31 - 31
Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt
7 for salg - - 110
Kortfristede forpligtelser 904 800 775
Sum af passiver 2.132 2.203 2.063

Egenkapitalopgørelse

Reserve for Foreslået/
valutakurs Overført udloddet Selskabets Minoritets Egenkapital
Selskabskapital reguleringer resultat udbytte andel interesser i alt
Egenkapital 1. maj 2022 60 -94 852 30 848 71 919
Periodens resultat - - 90 - 90 22 112
Poster der recirkuleres til resultatopgørelse:
Kursregulering, døtre m.v. - -40 - - -40 -7 -47
Anden total indkomst - -40 - - -40 - -47
Skat af anden total indkomst - - - - - - -
Totalindkomst i alt - -40 90 - 50 15 65
Udloddet udbytte - - - -30 -30 - -30
Aktiebaseret vederlæggelse - - 1 - 1 - 1
Salg af egne aktier - - 23 - 23 - 23
Transaktioner med aktionærer i alt - - 24 -30 -6 - -6
Egenkapital 31. oktober 2022 60 -134 966 0 892 86 978
Egenkapital 1. maj 2023 60 -155 774 15 694 80 774
Periodens resultat - - 68 - 68 14 82
Poster der recirkuleres til resultatopgørelse:
Kursregulering, døtre m.v. - -6 - - -6 - -6
Anden total indkomst - -6 - - -6 - -6
Skat af anden total indkomst - - - - - - -
Totalindkomst i alt - -6 68 - 62 14 76
Udloddet udbytte - - - -15 -15 - -15
Aktiebaseret vederlæggelse - - 3 - 3 - 3
Salg af egne aktier - - - - - - -
Transaktioner med aktionærer i alt - - 3 -15 -12 - -12
Egenkapital 31.oktober 2023 60 -161 845 0 744 94 838

Pengestrømsopgørelse

Helår
2022/23
2. kvartal
2022/23
2. kvartal
2023/24
1. halvår
2022/23
1. halvår
2023/24
Primært driftsresultat -8 27 35 80 106
Af- og nedskrivninger 154 39 42 76 82
Andre ikke-
kontante poster
4 -5 2 14 -8
Ændring i tilgodehavender 9 33 -11 34 22
Ændring i varebeholdninger 27 -7 27 -20 51
Ændring i leverandørgæld -40 -52 -5 -61 -41
Ændring i anden driftsafledt gæld -27 -27 -14 -20 14
Pengestrømme fra drift før finans og skat 119 8 76 103 226
Finansielle indtægter 2 1 1 1 2
Finansielle omkostninger -12 -1 -3 - -8
Pengestrømme fra drift før betalt skat 109 8 74 104 220
Betalt skat -23 -2 -2 -4 -3
Pengestrømme fra driftsaktivitet 86 6 72 100 217
Køb af immaterielle anlægsaktiver -13 -6 -1 -11 -2
Køb af materielle anlægsaktiver -72 -13 -13 -39 -27
Salg af anlægsaktiver 1 - 1 - 1
Pengestrømme til investeringsaktivitet -84 -19 -13 -50 -28
Pengestrømme efter investeringsaktivitet 2 -13 59 50 189
Træk på kredit 93 66 -24 8 -123
Optagelse af gæld nærtstående parter 14 - - - -
Afdrag på gæld nærtstående parter -37 - - -2 -
Betalte leasingomkostninger -76 -21 -23 -43 -45
Betalt udbytte -30 -30 -15 -30 -15
Salg af egne aktier 23 - - 23 -
Pengestrømme til finansieringsaktivitet -13 15
5
-62 -44 -183
Periodens pengestrømme fra fortsættende aktiviteter -11 2 -3 6 6
Periodens pengestrømme fra ophørende aktivitet -8 6 1 6 3
Periodens pengestrømme inkl. ophørende aktiviteter -19 8 -2 12 9
Likvide beholdninger primo 35 40 31 35 18
Kursregulering 2 - 1 1 3
Likvidebeholdinger i alt 18 48 30 48 30
Heraf klassificeret som aktiver bestemt for salg - - -6 - -6
Likvide beholdninger ultimo 18 48 24 48 24

Pengestrømsopgørelsens tal kan ikke direkte udledes af koncernbalancens tal, idet primobalancerne for de udenlandske tilknyttede virksomheder er omregnet til ultimokurser i de enkelte år.

Noter

Note 1. Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten aflægges i overenstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Der er ikke udarbejdet delårsrapport for moderselskabet.

Udarbejdelsen af delårsrapporter kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelse af regnskabspraksis og indregnede aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger – faktiske resultater kan afvige fra disse skøn, som ligeledes blev lagt til grund for udarbejdelsen af årsrapporten 2022/23, som på side 45-47 giver en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.

Regnskabspraksis er uændret i forhold til seneste årsrapport, med undtagelse af ophørende aktiviteter, se note 6.

Delårsrapporten aflægges i danske kroner (DKK), der er moderselskabets funktionelle valuta.

Rettelse af væsentlige fejl

I forbindelse med opgørelse af frasalget af Eskaro Group AB, blev der opdaget en fejl vedrørende minoritetsinteresser for Eskaro. Derfor er minoriteterne pr. 1. maj 2023 rettet fra 32 mio.DKK til 80 mio.DKK og pr. 1. maj 2022 fra 13 mio.DKK til 71 mio.DKK. Der er alene tale om en korrektion indenfor egenkapitalen. Der er således ingen effekt på resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse.

Ophørende aktiviteter

Resultaterne af ophørte aktiviteter præsenteres særskilt i resultatopgørelsen, og pengestrømmene fra aktiviteter bestemt for salg præsenteres særskilt i pengestrømsopgørelsen. Sammenligningstal tilpasses.

Aktiver og forpligtelser bestemt for salg fra ophørende aktiviteter præsenteres som separate poster i balancen uden tilpasning af sammenligningstal. Der foretages eliminering mellem fortsættende og ophørte aktiviteter for særskilt at afspejle fortsættende og ophørende aktiviteter, hvilket indebærer eliminering af renter og koncernmellemværender.

Aktiver og passiver bestemt for salg undtagen finansielle aktiver mv måles til den laveste af den regnskabsmæssige værdi umiddelbart før klassificering som bestemt for salg og dagsværdi minus salgsomkostninger, og nedskrivningstest udføres umiddelbart før klassificering aktiver bestemt for salg.

Alle immaterielle og materielle aktiver der er klassificeret som aktiver bestemt for salg er nedskrevet til forventet nutidsværdi.

Note 2. Gældsforpligtelse vedrørende put-optioner

Værdien er uændret pr. 31/10-2023. Der henvises til årsrapport 2022/23 note 21 for yderligere detaljer.

Note 3. Forpligtelser

Der er i perioden 1/5-31/10-2023 indgået forpligtelser om køb af materielle aktiver på 8,2 mio. DKK med forfald i takt med levering hen over perioden 1. november 2023 til 30. april 2025.

Forpligtelsen vedrører forpligtelser om køb af materielle aktiver som led i investeringer i produktionsfaciliteterne i Bollebygd.

Note 4. Eventualforpligtelser

I forbindelse med nedlukning af produktionen i Bollebygd, Sverige, er der konstateret forurening i grunden. De tidligere produktionsbygninger og tilhørende kontorejendom forventes solgt, når eventuel forurening er oprenset. På nuværende tidspunkt drøftes eventuel oprensning med myndighederne. Desuden undersøges hvem, der kan gøres ansvarlig for oprensningen af grunden, herunder regres muligheder til tidligere ejere af det svenske produktionsselskab. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at estimere omkostningerne til eventuel oprensning.

Note 5. Efterfølgende begivenheder

Der henvises til s. 7 for en beskrivelse af efterfølgende begivenheder.

Note 6. Segmentoplysninger

Segment 1

Segmentet omfatter koncernens historiske kerneforretning, som primært afsætter Flügger-produkter og sekundært PP, Stiwex samt Fiona. Afsætningen sker gennem egne butikker eller forhandlere, som har et tæt samarbejde med koncernen.

Segment 2

Segmentet fokuserer på fritstående forhandlere og byggemarkeder, som afsætter varemærkerne Yunik, Primacol, Lux Decor eller private label. Afsætningen er kendetegnet ved større kunder med lavere bruttomarginer samt markant lavere distributionsomkostninger, da der ikke er omkostninger til butiksdrift.

Segment 3

Segmentet består udelukkende af aktiviteter i Eskaro Ukraine, da Eskaro Group AB's aktiviteter i Finland, Estland, Letland, Rusland og Belarus er klassificeret som ophørende aktiviteter. Eskaros produkter består af en blanding af Eskaros egne varemærker samt private label. Salgskanalerne omfatter såvel salg til byggemarkeder som egne butikker.

Alle Alle
Segment 1 Segment 1 Segment 2 Segment 2 Segment 3 Segment 3 segmenter segmenter
2. Kvartal 2022/23 2023/24 2022/23 2023/24 2022/23 2023/24 2022/23 2023/24
Salg Danmark+ 161 162 26 27 - - 187 189
Salg Sverige 128 111 21 22 - - 149 133
Salg Norge 65 60 3 2 - - 68 62
Salg Polen 69 80 40 46 - - 109 126
Salg Ukraine 1 1 - - 25 31 26 32
Salg Estland - 1 - - - - - 1
Salg Andre lande 34 34 - - 1 2 35 36
Segmentomsætning 458 449 90 97 26 33 574 579
Intern omsætning - - - - - - - -
Nettoomsætning 458 449 90 97 26 33 574 579
Af- og nedskrivninger -35 -39 -2 -2 -1 -1 -38 -42
Primært driftsresultat (EBIT) 26 29 -3 2 4 4 27 35
Investeringer i langfristede aktiver 18 9 - 2 1 2 19 13
Andre langfristede aktiver ex. udskudt skat 968 933 104 106 139 34 1.211 1.073
Arbejdskapital 364 225 73 111 10 38 447 374
Investeret kapital, netto 1.332 1.158 177 217 149 72 1.658 1.447

I salg Danmark+ indgår salg i Island, Grønland og Færøerne.

Nettoomsætningen er salg af varer. Salget opgøres efter, hvor varen afsættes geografisk.

Note 6. Segmentoplysninger (fortsat)

Alle Alle
Segment 1 Segment 1 Segment 2 Segment 2 Segment 3 Segment 3 segmenter segmenter
1. Halvår 2022/23 2023/24 2022/23 2023/24 2022/23 2023/24 2022/23 2023/24
Salg Danmark+ 336 339 54 58 - - 390 397
Salg Sverige 275 246 43 42 - - 318 288
Salg Norge 130 125 6 5 - - 136 130
Salg Polen 136 152 85 99 - - 221 251
Salg Ukraine 1 1 - - 46 62 47 63
Salg Estland 2 1 - - - - 2 1
Salg Andre lande 64 67 - - 2 3 66 70
Segmentomsætning 944 931 188 204 48 65 1.180 1.200
Intern omsætning - - - - - - - -
Nettoomsætning 944 931 188 204 48 65 1.180 1.200
Af- og nedskrivninger -69 -77 -4 -3 -3 -2 -76 -82
Primært driftsresultat (EBIT) 70 88 -3 8 13 9 67 106
Investeringer i langfristede aktiver 47 21 - 2 3 5 50 28
Andre langfristede aktiver ex. udskudt skat 968 933 104 106 139 34 1.211 1.073
Arbejdskapital 364 225 73 111 10 38 447 374
Investeret kapital, netto 1.332 1.158 177 217 149 72 1.658 1.447

I salg Danmark+ indgår salg i Island, Grønland og Færøerne.

Nettoomsætningen er salg af varer. Salget opgøres efter, hvor varen afsættes geografisk.

Note 7. Ophørende aktiviteter

Helår 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår
2022/23 2022/23 2023/24 2022/23 2023/24
Omsætning 420 129 92 253 212
Omkostninger -393 -110 -94 -207 -204
Resultat før skat 27 19 -2 46 8
Skat af resultat -4 -1 - -2 -1
Resultat efter skat 23 18 -2 44 7
Årets resultat af ophørende aktiviteter 23 18 -2 44 7
Aktionær i Flügger group A/S andel 16 13 -4 31 2
Årets resultat fra ophørende aktiviteter kan henføres til selskaberne Eskaro Group AB, Eskaro OY, Eskaro AS,
Eskaro
Latvia SIA, Stolyar OOO, Eskaro Chemical OOO og Condor LLC.
Resultat pr. aktie ophørende aktiviteter
Resultat pr. aktie a 20 DKK 7,7 6,2 -0,6 14,8 2,2
Udvandet resultat pr. aktie a 20 DKK 7,7 6,2 -0,6 14,8 2,2
Pengestrøm fra driftsaktivitet -2 16 7 22 1
Pengestrøm til investeringsaktivitet -1 - -2 -2 -5
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -5 -10 -4 -14 7
Pengestrøm i alt fra ophørte aktiviteter -8 6 1 6 3
Aktiver bestemt for salg 31.10.2023
Immaterielle aktiver 3
Materielle aktiver 51
Andre langfristede aktiver 6
Varebeholdninger 67
Tilgodehavender 78
Likvide beholdninger 6
Aktiver bestemt for salg 211
Bankgæld 54
Udskudte skatteforpligtelser 9
Leverandørgæld 30
Øvrige forpligtelser 17
Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg 110
IC mellemværende med Flügger 65

Siden udbruddet af krigen i Ukraine har Flügger arbejdet på et salg af den russiske aktivitet. Salget er godkendt af Erhvervsstyrelsen, hvorfor Eskaro Group AB's aktiviteter i Finland, Estland, Letland, Rusland og Belarus er behandlet som ophørende aktiviteter.

D. 10. november 2023 solgte Flügger sin ejerandel af Eskaro selskaberne i Estland, Letland, Finland, Rusland og Belarus. Desuden er ejerskabet af Eskaro Ukraine øget fra 70% til 80%. Som et led i transaktionen er put-optionerne på de resterende 20% ejerandel ophørt.

Aktiverne i de ophørende selskaber er værdiansat til estimeret salgspris med fradrag af salgsomkostninger.

www.flugger.com

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.