Transaction in Own Shares • Feb 12, 2024
Transaction in Own Shares
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 10
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 8/2024 (Årsrapport 2023) igangsætter Spar Nord et aktietilbagekøb på op til 500 mio. kr. med henblik på at nedsætte bankens aktiekapital med de under programmet købte aktier. Baseret på lukkekursen den 09. februar 2024 svarer dette til ca. 4,4 millioner aktier.
Formålet med aktietilbagekøbet er at optimere bankens kapitalstruktur i overensstemmelse med de udmeldte kapitalmålsætninger.
Ved udgangen af 4. kvartal 2023 var Spar Nords egentlige kernekapitalprocent 17,7, mens den samlede kapitalprocent var på 22,3. Effekten af aktietilbagekøbsprogrammet udgør et fradrag på 0,9 procentpoint, der indregnes i 1. kvartal 2024. Det er Spar Nords målsætning at have en egentlig kernekapitalprocent (CET1) på 13,5 og en kapitalprocent på 17,5.
Aktietilbagekøbsprogrammet igangsættes den 12. februar 2024 og vil være afsluttet senest 31. januar 2025. Spar Nord kan dog til enhver tid suspendere eller stoppe programmet. Sker dette, vil det blive meddelt i en selskabsmeddelelse via Nasdaq Copenhagen.
Spar Nord har givet Danske Bank mandat til at forestå tilbagekøbet, som gennemføres i henhold til bestemmelserne i EU's markedsmisbrugsforordning, EU-forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014.
Der er fastsat følgende retningslinjer for programmet:
Spar Nord Bank A/S Direktionen
Spar Nord Bank A/S Skelagervej 15 9000 Aalborg
12.02.2024


Spar Nords største aktionær, Spar Nord Fonden, har meddelt, at de ikke deltager pro rata i tilbagekøbsprogrammet. Gennemførelse af programmet vil medføre, at Spar Nord Fonden vil øge sin ejerandel af de cirkulerende aktier med ca. 0,8 procentpoint til ca. 21,1 pct.
Spørgsmål i forbindelse med denne meddelelse kan rettes til undertegnede på 96 34 42 36.
Venlig hilsen Rune Brandt Børglum IR-chef

Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.