Board/Management Information • Feb 26, 2025
Board/Management Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
National Storage Mechanism | Additional information
| Selskabsmeddelelse nr. 06/2025 | Peberlyk 4 DK-6200 Aabenraa Telefon +45 74 37 37 37 Telefax +45 74 37 35 36 Sydbank A/S CVR-nr. DK 12626509, Aabenraa sydbank.dk |
| 26. februar 2025 |
Aktietilbagekøb
Bestyrelsen har besluttet at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 1.350 mio. kr., dog maksimalt 5.400.000 mio. aktier. Aktietilbagekøbet sker med henblik på nedsættelse af bankens selskabskapital med de under programmet købte aktier.
Bestyrelsen blev senest på Sydbank A/S’ generalforsamling den 21. marts 2024 bemyndiget til at lade banken erhverve egne aktier for samlet op til 10 pct. af bankens selskabskapital.
Erhvervelse af aktier skal ske til en pris, der ikke afviger mere end 10 pct. af den på Nasdaq Copenhagen A/S noterede kurs på erhvervelsestidspunktet.
Aktietilbagekøbet sker som et led i en tilpasning og optimering af kapitalstrukturen i overensstemmelse med bankens kapitalmålsætning og kapitalpolitik. Sydbank havde den 31. december 2024 en egentlig kernekapitalprocent på 17,8 og en kapitalprocent på 21,7.
Aktietilbagekøbsprogrammet bliver igangsat mandag den 3. marts 2025 og vil være afsluttet senest den 31. januar 2026.
Sydbank har valgt Danske Bank A/S til at forestå aktietilbagekøbsprogrammet, der gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016, der udgør safe habour-reguleringen.
Følgende retningslinjer er fastsat for aktietilbagekøbsprogrammet:
I. kursen på den sidste uafhængige handel
II. det højeste foreliggende uafhængige købers tilbud på markedspladsen, hvor købet gennemføres, herunder når aktierne handles på forskellige markedspladser.
Sydbank vil på den første bankdag i hver uge oplyse om antallet og værdien af tilbagekøbte aktier i en selskabsmeddelelse.
Sydbank kan til enhver tid suspendere eller stoppe aktietilbagekøbsprogram-met. Såfremt det sker, vil det blive meddelt i en selskabsmeddelelse.
Sydbank afsluttede den 23. januar 2025 et aktietilbagekøbsprogram på 1.200 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet blev igangsat den 4. marts 2024, og Sydbank opkøbte under programmet 3.383.960 aktier. Sydbank ejede pr. den 24. februar 2025 i alt 3.384.243 egne aktier, svarende til ca. 6,2 pct. af bankens aktiekapital. Bestyrelsen indstiller til den ordinære generalforsamling den 20. marts 2025, at bankens aktiekapital nedsættes med 33.839.600 kr. til 512.044.600 kr.
Venlig hilsen
Mark Luscombe Jørn Adam Møller
adm. direktør bankdirektør
Vedhæftet fil

Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.