AI assistant
Vestas Wind Systems — M&A Activity 2013
Jun 21, 2013
3390_iss_2013-06-21_a2063b58-600c-485f-aefd-bf44d0e891e8.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S
Aarhus, 21. juni 2013 Selskabsmeddelelse nr. 26/2013 Side 1 af 1
Vestas sælger to vindkraftværker i Rumænien og Bulgarien
Vestas har indgået en aftale om at sælge det rumænske projekt, Gebeleisis, og det bulgarske projekt Hrabrovo til LUKERG Renew til en samlet værdi på EUR 127 mio. Vestas har deltaget i udviklingen af vindkraftværkerne for bl.a. at øge Vestas' andel af grøn elektricitet. Transaktionerne forventes afsluttet inden for de næste otte uger – dog er Hrabrovo-transaktionen betinget af godkendelse fra de bulgarske konkurrencemyndigheder.
Omsætning og indtjening fra projekterne forventes indregnet i andet og tredje kvartal 2013. Det frie cash flow forventes positivt påvirket med EUR 127 mio. i løbet af andet og tredje kvartal 2013.
Vestas har besluttet at sælge de to projekter, da udvikling og ejerskab af projekter ikke er en del af Vestas' sædvanlige forretningsmodel.
Ovennævnte vil ikke påvirke Vestas' fremtidige drift.
Om Gebeleisis
Gebeleisis-vindkraftværket er beliggende i Galati-regionen i Rumænien og har været i fuld drift siden februar 2013. Vindkraftværket har en kapacitet på i alt 70 MW (35 V90-2.0 MW-møller), og den gennemsnitlige årlige produktion forventes at blive mere end 165 GWh. Værdien af projektet udgør EUR 109,2 mio.
Om Hrabrovo
Hrabrovo-vindkraftværket er beliggende i Dobrich-regionen i Bulgarien og har været i fuld drift siden marts 2012. Vindkraftværket har en kapacitet på i alt 14 MW (syv V90-2.0 MW-møller), og den gennemsnitlige årlige produktion forventes at blive mere end 34 GWh. Værdien af projektet udgør EUR 17,6 mio.
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark Lars Villadsen, Senior Vice President, Investor Relations Tlf.: 9730 7201
Vestas Wind Systems A/S Hedeager 44, 8200 Aarhus N, Danmark Telefon: +45 9730 0000, Fax: +45 9730 0001, [email protected], www.vestas.com Bank: Nordea Bank Danmark A/S, Reg. nr.: 2100, Konto nr.: DKK 0651 117097 - EUR 5005 677997 CVR-nr.: 10 40 37 82 Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S