AI assistant
Vestas Wind Systems — Earnings Release 2012
Sep 17, 2012
Preview isn't available for this file type.
Download source fileVestas vil i morgen på vindenergimessen i Husum i Tyskland præsentere sin nye
V126-3.0 MW-vindmølle.
Aarhus, Danmark, 2012-09-17 15:28 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Vindmøllen er den seneste variant af 3 MW-platformen, hvorpå V112-3.0 MW-møllen
er bygget. Vestas vil fortsætte med at optimere denne platform for at kunne
tilbyde kunderne yderligere valgmuligheder.
Den nye V126-3.0 MW-mølle har en rotor diameter på 126 meter og er målrettet
lavvindsområder (dvs. vindklasse IEC III), og som noget nyt er den nye V126-3.0
MW-mølle med structural shell- vingedesign. Det velkendte vingedesign halverer
investeringen i nye produktionslinjer, forbedrer fleksibiliteten i produktionen
og fastholder samtidig Vestas-møllernes driftsikkerhed og høje kvalitet.
V126-3.0 MW-møllen er hovedsagligt målrettet de europæiske markeder. Vestas
lancerede den første vindmølle i sin nye 3 MW-platform, V112-3.0 MW-møllen, i
august 2010. Møllen er blevet meget vel modtaget af markedet, hvilket siden
lanceringen har resulteret i en indgang af faste og ubetingede ordrer på mere
end 3 GW.
Anders Vedel, Executive Vice President, Turbines R&D siger: “Arealet, som
rotoren på den nye V126-3.0 MW-vindmølle bestryger, er forøget med 27 pct., og
møllen er specielt designet til at yde maksimal el-produktion i lavvinds
områder. Der er især i Europa et meget stort behov for at øge rotorstørrelsen
inden for lavvindmarkedet, og V126-3.0 MW-møllen giver de kunder, som ønsker at
kombinere 3 MW-platformens velafprøvede teknologi og serviceringstilgængelighed
med en større el-produktion i lavvindsområder en ny valgmulighed. Derudover vil
structrural shell-vingedesignet halvere investeringerne i nye
produktionslinjer.”
Den første prototype af V126-3.0 MW-møllen forventes installeret i Østerild i
Danmark i løbet af andet kvartal 2013.
For yderligere information om den nye vindmølle, venligst følg dette link:
www.worldofwind.vestas.com/presentations/v126_ca.
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Lars Villadsen, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: 9730 0000
Mikkel Friis Thomsen, Media & External Relations
Tlf.: 4098 3174