Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Vestas Wind Systems Capital/Financing Update 2015

Feb 20, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Aarhus, Danmark, 2015-02-20 09:32 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Må ikke offentliggøres, sendes eller distribueres helt eller delvist i eller
til nogen person i eller bosiddende i USA, dets territorier eller besiddelser,
nogen delstat i USA eller the District of Columbia (samlet ”USA”) eller nogen
anden jurisdiktion, hvor offentliggørelse, fremsendelse eller distribution af
denne meddelelse vil være ulovligt.

Vestas Wind Systems A/S (“Vestas”) har givet mandat til Citigroup Global
Markets Limited, HSBC Bank plc, Nordea Bank Danmark A/S og Société Générale
Corporate & Investment Banking til at arrangere en række møder i Europa for
investorer i fastforrentede værdipapirer. Møderne vil finde sted fra onsdag den
25. februar. Betinget af den feedback, Vestas vil modtage på investormøderne,
samt betinget af markedsforholdene, kan der efterfølgende komme en Euro-baseret
transaktion i kapitalmarkedet.

Vestas foretager løbende vurderinger af mulighederne i kapitalmarkedet, og
mandatet til bankerne og overvejelsen om investormøder udgør en del af disse
vurderinger.

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Hans Martin Smith, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

Henrik Guldbæk Welch, Senior Vice President, Group Treasury
Tlf.: 9730 8205

Denne meddelelse udgør ikke og er ikke en del af et udbud eller et tilbud om at
sælge eller udstede, eller markedsføring af et tilbud om at købe eller tegne,
værdipapirer i USA eller nogen anden jurisdiktion, og den (eller nogen del af
denne meddelelse) skal ikke, og det forhold, at den måtte blive udleveret,
eller der måtte blive handlet i tillid til den, skal ikke udgøre en anbefaling
om at indgå nogen aftale eller forpligtelse. Modtagere af denne meddelelse, som
har til hensigt at købe noget værdipapir, skal være opmærksomme på, at ethvert
sådant køb alene kan ske på baggrund af den information, der måtte være
indeholdt i et endeligt prospekt offentliggjort på Luxembourg Stock Exchanges
hjemmeside. Transaktionen beskrevet ovenfor samt distribution af denne
meddelelse samt enhver anden information vedrørende transaktionen kan i visse
jurisdiktioner være underlagt restriktioner og enhver person, der måtte komme i
besiddelse af dokumenter eller anden information henvist til i denne
meddelelse, bør gøre sig bekendt med samt overholde enhver sådan restriktion.
Enhver manglende overholdelse af sådanne restriktioner kan udgøre en
overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge værdipapirer i USA,
Australien, Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor et sådant tilbud
vil være ulovligt. Vestas Wind Systems A/S (“Udsteder") har ikke og har ikke
til hensigt at registrere værdipapirer i nogen af disse jurisdiktioner eller
gennemføre et offentligt udbud af værdipapirer i nogen af disse jurisdiktioner.
Særligt bemærkes, at ingen værdipapirer udstedt af Udsteder er eller vil blive
registreret i henhold til U.S. Securities Act af 1933 med senere ændringer
("Securities Act"), og værdipapirer udstedt af Udsteder må ikke udbydes, sælges
eller leveres i USA eller til, eller til fordel for eller på vegne af, nogen US
Person (som defineret i Regulation S under Securities Act), medmindre det sker
i henhold til en undtagelse til, eller ved en transaktion, der ikke er omfattet
af, registreringskravene i henhold til Securities Act, samt i overensstemmelse
med relevant delstatslovgivning, der måtte finde anvendelse.

Denne meddelelse henvender sig alene til personer i Storbritannien, der har
professionel erfaring med forhold vedrørende investering og som er omfattet af
definitionen af "investment professionals" i Article 19(5) i Financial Services
and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 samt sådanne andre
personer, som meddelelsen i øvrigt lovligt kan distribueres til.