Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Vestas Wind Systems AGM Information 2016

Mar 30, 2016

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S

Aarhus, Danmark, 2016-03-30 15:02 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Dagsorden og beslutninger

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
    Beretningen er ikke til afstemning, men blev taget til efterretning.

  2. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten
    Årsrapport for 2015 (Annual Report) blev godkendt.

  3. Beslutning om anvendelse af årets resultat i henhold til den godkendte
    årsrapport
    Bestyrelsens forslag om anvendelse af årets resultat, herunder at der skal
    udbetales udbytte på DKK 6,82 pr. aktie for 2015, blev godkendt.

  4. Valg til bestyrelsen
    Bert Nordberg, Carsten Bjerg, Eija Pitkänen, Henrik Andersen, Henry Sténson,
    Lars Josefsson, Lykke Friis og Torben Ballegaard Sørensen blev genvalgt som
    bestyrelsesmedlemmer.

  5. Godkendelse af bestyrelsens honorar

5.1. Godkendelse af bestyrelsens endelige honorar for 2015
Bestyrelsen foreslog, at bestyrelseshonoraret og bestyrelsesudvalgshonoraret
forblev uændret som forhåndsgodkendt af generalforsamlingen i 2015. Det
endelige honorar for bestyrelsen og bestyrelsesudvalgshonoraret for 2015 blev
godkendt.

5.2. Godkendelse af niveauet for bestyrelsens honorar for 2016
Bestyrelsen foreslog, at honoraret for 2016 baseres på et fast basishonorar på
DKK 400.000 pr. bestyrelsesmedlem, med et hhv. dobbelt og tredobbelt
basishonorar til næstformanden og formanden, samt et udvalgshonorar på DKK
250.000 og et udvalgsformandshonorar på DKK 450.000. Forslaget blev godkendt.

  1. Valg af revisor
    PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt
    som selskabets revisor.

  2. Forslag fra bestyrelsen

7.1. Nedsættelse af selskabets aktiekapital
Bestyrelsen foreslog, at selskabets aktiekapital nedsættes fra nominelt DKK
224.074.513 til nominelt DKK 221.544.727 ved annullering af egne aktier.
Forslaget blev godkendt.

7.2. Fornyelse af bemyndigelse til at erhverve egne aktier
Bestyrelsens bemyndigelse til at lade selskabet erhverve egne aktier i tiden
indtil den 31. december 2017 svarende til 10 pct. af selskabskapitalen blev
godkendt.

7.3. Offentliggørelse af selskabsmeddelelser på engelsk
Bestyrelsen foreslog, at selskabets vedtægter ændres således, at selskabet
fremover har mulighed for at offentliggøre selskabsmeddelelser udelukkende på
engelsk. Ændringen blev godkendt.

7.4. Ændring af selskabets vederlagspolitik for bestyrelse og direktion
Ændringen i vederlagspolitikken, indebærende en reduktion af tillægshonoraret
til udvalgsformænd fra 100 pct. af basishonoraret til 80 pct., blev godkendt.

  1. Bemyndigelse til dirigenten
    Dirigenten (med substitutionsret) blev bemyndiget til at anmelde de
    anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til
    Erhvervsstyrelsen samt foretage korrektioner som Erhvervsstyrelsen måtte kræve.
                              - - - - - - -
    

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvor
Bert Nordberg blev genvalgt som formand og Lars Josefsson blev genvalgt som
næstformand i bestyrelsen.

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Group Treasury and Investor Relations
Tlf.: 9730 8209