AI assistant
Totalbanken — Earnings Release 2011
Nov 7, 2011
3466_iss_2011-11-07_d6edb29c-d6da-4032-8acf-a4d0fd3e6152.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Offentliggiort den 7.11.2011 kl. 19.20 Hjemsted: Assens Kommune
Totalbanken fastholder den positive udvikling
Der er positiv udvikling i Totalbankens basisindtjening. Tallene peger i den rigtige retning, og for at fastholde og fortsætte denne udvikling iværksætter den vestfynske bank nu en række tilpasninger, der betyder, at filialer sammenlægges, erhvervsfunktioner samles, omkostningsniveauet sænkes og kreditfunktionen styrkes.
Filialer sammenlægges
Efterhånden som flere og flere bankkunder benytter sig af betalingskort, netbank og mobilbank, er behovet for at møde op i banken tilsvarende blevet mindre. Denne udvikling - som gør sig gældende i hele bankverdenen - tager Totalbanken nu konsekvensen af, og derfor sammenlægges fire af bankens filialer.
- Bankens filial i Gelsted sammenlægges med filialen i Aarup, og filialen i Korup sammenlægges med filialen i Tarup. Rådgivere fra de nedlagte filialer følger med over i de nye filialer, og derfor vil kunderne fra Gelsted og Korup for langt de flestes vedkommende stadig møde deres velkendte rådgiver, siger Totalbankens direktør Ivan Sløk, som forventer, at sammenlægningerne sker inden årsskiftet.
Erhvervsfunktioner samles
Også på erhvervsområdet bliver der fra det nye år tale om sammenlægning. For at udnytte de naturlige synergieffekter mellem bankens specialistfunktioner og bankens erhvervsområde har ledelsen besluttet at samle bankens erhvervsfunktioner og således flytte bankens erhvervscenter fra Hjallese til hovedsædet i Aarup.
Også her vil kunderne møde deres velkendte rådgiver, og bankens markedsområde for erhverv vil fortsat dække hele Fyn. Flytningen forventes gennemført senest med udgangen af første kvartal 2012.
Lavt omkostningsniveau fastholdes
På medarbejdersiden tager Totalbanken ligeledes konsekvensen af kundernes dalende behov for at møde op i banken. Det betyder, at bankens personale reduceres med syv medarbejdere. Denne beslutning skal ligeledes ses i lyset af bankens ønske om at fastholde et lavt omkostningsniveau.
- Siden starten af finanskrisen har Totalbanken haft stor fokus på bankens omkostninger. En naturlig afgang af medarbejdere har gennem årene medvirket positivt til at fastholde omkostningerne på et for sektoren lavt niveau. Udviklingen i bankens netto rente- og gebyrindtægter og forventningerne hertil betyder imidlertid, at det ikke længere er nok blot at fastholde det nuværende omkostningsniveau. Derfor har bankens ledelse besluttet at afskedige en række medarbeidere, forklarer Ivan Sløk.
Kreditfunktion styrkes
For at imødekomme den afmatning og usikkerhed, som præger finanssektoren, har ledelsen besluttet at styrke bankens kreditfunktion, der tilføres øgede ressourcer og beføjelser. - Det svage opsving i løbet af 2010 og i starten af 2011 er afløst af en generel afmatning samt en øget usikkerhed som følge af gældskrisen i en række EU lande.
Aarup, den 7. november 2011
TOTALBANKEN A/S
Ivan Sløk Bankdirektør
Side 1 af 1
Tlf. 63 457 000 Bredgade 95 5560 Aarup Fax. 63 457 130
Bank reg.nr. 6880 www.totalbanken.dk