AI assistant
Topdanmark — Board/Management Information 2014
Mar 4, 2014
Preview isn't available for this file type.
Download source file- marts 2014
Med. nr. 04/2014
Topdanmarks bestyrelse vil på generalforsamlingen 10. april 2014 stille forslag
om valg af CEO i If, Torbjörn Magnusson, som nyt bestyrelsesmedlem i
Topdanmark.
I forbindelse med bestyrelsens forslag om valg af Torbjörn Magnusson udtaler
formand for Topdanmarks bestyrelse, Michael Pram Rasmussen:
”If er største aktionær i Topdanmark med en ejerandel på 25,2 % og en
stemmeandel på 28,3 %. Bestyrelsen skal varetage alle aktionærers interesser og
finder det naturligt, at If ønsker at blive repræsenteret i bestyrelsen.”
”Jeg vil gerne byde Torbjörn Magnusson velkommen i bestyrelsen og ser frem til
at fortsætte arbejdet med at skabe værdi for aktionærer, kunder og
medarbejdere. Topdanmarks strategi har været uændret siden midten af 1990’erne.
Det er den strategi, If har sig købt ind i, og bestyrelsen har ingen planer om
at ændre på denne”, udtaler Michael Pram Rasmussen.
”Vælges bestyrelsen som foreslået, vil bestyrelsen umiddelbart efter
generalforsamlingen konstituere sig med uændret formandskab. Det vil sige med
mig som formand og med Søren Thorup Sørensen som næstformand” slutter Michael
Pram Rasmussen.
På generalforsamlingen 10. april 2014 foreslår bestyrelsen valg af:
-- Anders Colding Friis
-- Torbjörn Magnusson
-- Birgitte Nielsen
-- Michael Pram Rasmussen
-- Annette Sadolin
-- Søren Thorup Sørensen
Eventuelle henvendelser:
Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør
Direkte telefon: 4475 4017, mobil: 4025 3524
Topdanmark A/S
Cvr-nr. 78040017
Borupvang 4
2750 Ballerup