AI assistant
SP Group — Share Issue/Capital Change 2016
Apr 29, 2016
3415_rns_2016-04-29_c5844e9a-0947-4304-8733-f2c43909534a.pdf
Share Issue/Capital Change
Open in viewerOpens in your device viewer
SP Group
NASDAQ Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Meddelelse nr. 26 / 2016
29. april 2016
CVR Nr. 15701315
Etablering af warrantordning for selskabets direktion og ledende medarbejdere
Bestyrelsen har i dag besluttet at etablere en incitamentsordning for selskabets direktion og 29 ledende medarbejdere. Ordningen er baseret på warrants, der udstedes ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 5 stk. 4, der blev givet på generalforsamlingen i går, hvor programmet blev forelagt. Der udstedes i alt 59.000 stk., hvoraf direktionen tildeles 10.000 stk., og de resterende tildeles de ledende medarbejdere.
Tildelingen er begrundet i et ønske om at knytte de ledende medarbejdere tættere til koncernen.
Udnyttelseskursen er fastsat til DKK 390,00 pr. nom. DKK 10 aktier med tillæg af 7,5 % p.a. regnet fra den 1. april 2016, og indtil udnyttelse faktisk sker. Udnyttelseskursen er fastsat ud fra børskursen umiddelbart før offentliggørelsen af Årsrapporten den 30. marts 2016 og frem til den 27. april 2016.
De udstedte warrants kan benyttes til køb af aktier i selskabet i perioden 1. april 2019 og indtil 31. marts 2022, dog således at udnyttelse kun kan ske i de første 2 uger af de perioder, hvor ledelsen i henhold til selskabets interne regler kan handle med selskabets aktier.
De udstedte warrants anslås at få en værdi på DKK 8,40 pr. warrant med en samlet markedsværdi på ca. DKK 495.600. Markedsværdien af de udstedte warrants er beregnet ud fra Black-Scholes-modellen med anvendelse af en volatilitet beregnet ud fra selskabets aktiekurser de seneste måneder, et renteniveau på 0,00 %, en aktiekurs på DKK 365,00 og under forudsætning af, at de tildelte warrants udnyttes i april 2019. Der tages højde for eventuelle udbytte betalinger i perioden.
Direktionen og de 29 ledende medarbejdere kan alternativt købe warranterne til markedspris som opgjort ovenfor mod kontant betaling. Tilbuddet om køb kan benyttes i de kommende 2 måneder.
Fratræder deltagerne fra det selskab i koncernen, hvor vedkommende er ansat, reduceres antallet af warrants forholdsmæssigt således, at der tages højde for, at deltageren kun har haft tilknytning til koncernen i den del af ordningens løbetid. Dette gælder dog ikke, hvis deltagerne har købt og betalt warranterne.
Tderligere oplysninger:
Adm. direktør Frank Gad
Telefon: 70 23 27 79
www.sp-group.dk

SP Group A/S, Snavevej 6-10, 5471 Søndersø, Danmark, www.sp-group.dk