Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted M&A Activity 2014

Jan 21, 2014

3378_iss_2014-01-21_14509976-510b-4fe4-890a-1c0093c2ed80.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

Koncernmeddelelse

DONG Energy A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia

www.dongenergy.com CVR-nr. 36 21 37 28

DONG Energy sælger sit hollandske handelsselskab

DONG Energy har i dag underskrevet en aftale om salg af sit hollandske handelsselskab - DONG Energy Sales B.V. – til Eneco. DONG Energy og køber er enige om ikke at oplyse salgsprisen.

Handlens gennemførelse er fortsat betinget af visse forbehold, blandt andet de hollandske myndigheders fusionskontrol og godkendelse.

Salget ændrer ikke DONG Energy's fokus på Holland som en del af koncernens centrale markeder med aktiviteter inden for blandt andet havvindmøller og udskibning af LNG gennem terminalen i Rotterdam.

DONG Energy Sales B.V. sælger elektricitet og gas til privat- og erhvervskunder og leverer desuden back-office services til tredjepart. Salget omfatter alene salgsaktiviteterne. Der pågår en dialog med de respektive samarbejdsudvalg om de berørte medarbejdere.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte finansielle forventninger.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Media Relations Morten Kidal +45 9955 9583

Investor Relations Allan Bødskov Andersen +45 9955 9769

  1. januar 2014

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger omkring 6.500 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 67 mia. kr. (EUR 9,0 mia.) i 2012. For yderligere information, se www.dongenergy.com.