AI assistant
Ørsted — M&A Activity 2011
Aug 31, 2011
Preview isn't available for this file type.
Download source fileDONG Energy oplyste i koncernmeddelelse 25. juli 2011, at selskabet havde
indgået aftale med Noreco om overtagelse af Norecos andel af Siri-feltet i
dansk Nordsø.
Som oplyst i meddelelsen havde Noreco i perioden indtil 30. august 2011 dog en
ret til at sælge deres ejerandel af Siri eller en del heraf til en tredjepart.
Noreco har ikke udnyttet denne ret til at sælge til tredjepart.
DONG Energy forventer, at overtagelsen af Norecos ejerandel kan gennemføres
inden årets udgang.
Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte
forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2011 eller det
forventede investeringsniveau.
For yderligere information, kontakt:
Media Relations
Ulrik Frøhlke
+45 9955 9560
Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750
DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for 55 mia. kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For
yderligere information, se www.dongenergy.com.